Svar på Sundhedsstyrelsens anmodning af 10. maj 2007 vedrørende Opfølgning på Kræftplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svar på Sundhedsstyrelsens anmodning af 10. maj 2007 vedrørende Opfølgning på Kræftplan II"

Transkript

1 DMCG.dk Til Sundhedsstyrelsen Att.: Naja Holten Møller Svar på Sundhedsstyrelsens anmodning af 10. maj 2007 vedrørende Opfølgning på Kræftplan II Kære Naja Holten Møller! Hermed høringssvar fra DMCG.dk og Dansk Medicinsk Selskab på de til opfølgningen af Kræftplan II tilknyttede spørgsmål. Som anmodet har vi forsøgt at besvare de enkelte spørgsmål udfra en generel synsvinkel - dvs. nationalt og dermed på tværs af regionerne. Vi har som ønsket anført eksempler på vellykkede initiativer - men også påpeget de dele af patientforløbet hvor en forbedring snarest bør sikres. Som aftalt blev fristen for fremsendelse udsat til den 16. juli således at de faglige tilbagemeldinger kunne koordineres med de fra Dansk Medicinsk Selskab. Som det fremgår af tilbagemeldingen fra Dansk Medicinsk Selskab har der været tæt kontakt mellem DMS og DMCG.dk i høringsfasen. Det er herunder besluttet at fremsende ét høringssvar, idet DMS fuldt ud kan tilslutte sig høringssvaret fra DMCG.dk. Vi håber, at høringssvaret kan bidrage til den generelle oversigt over kræftplanens implementering, ligesom der anføres en række konkrete forslag med henblik på yderligere opfølgning inden for en række indsatsområder. Såfremt der er spørgsmål i relation til det fremsendte, står vi selvfølgelig til rådighed. den 16. juli 2007, Med venlig hilsen På vegne af DMCG.dk Torben Palshof formand for DMCG.dk

2 Opfølgning på Kræftplan II Høringssvar fra DMCG.dk og DMS Billede fra Kræftplan II, Bilag 10.2 Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli 2007

3 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper DMCG.dk Oversigt over DMCG erne HæmatologiskFælles DMCG: DMSG: Dansk MyelomatoseStudie Gruppe DSKMS: Dansk Studiegruppe for Kroniske MyeloideSygdomme DLG: Dansk LymfomGruppe Akut leukæmi gruppen DAPHOS: Dansk Pædiatrisk Hæmatologiskog Onkologisk Studiegruppe DMG: Dansk Melanom Gruppe DBCG: Danish Breast Cancer CooperativeGroup DLCG: Dansk Lunge Cancer Gruppe DCCG: Danish Colorectal Cancer Group / DACG: Anal Cancer Gruppen DGC: Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (ovarie vagina uterus cervix) UoF: Uro-onkologisk Forum: DAPROCA DANYCA DABLCA DATECA - DAPENCA DNOG: Dansk Neuro Onkologisk Gruppe DAHANCA: Danish Head and NeckCancer Study Group DOCG: Dansk Ocular Cancer Gruppe DSG: Dansk SarcomGruppe Gruppen for Øvre Gastrointestinaletumorer (oesophagus ventrikel lever) DPCG: Dansk Pancreas Cancer Gruppe Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

4 DMCG.dk en sammenslutning af 2 4 kræftgrupper INDHOLD Indledende kommentarer Patientforløb. 1.1 Kliniske indhold Patientaspekter Personaleforhold Organisering Aktivitetsberegning... 6 Opfølgning Forebyggelse og Opsporing Diagnostik. 3.1 Symptomer - Søge læge... 9 Opfølgning Indledende diagnostik i praksissektoren Opfølgning Diagnostisk udredning på sygehus Opfølgning Kræftbehandling - Kirurgi. 4.1 Sundhedsfaglige kvalitet og Patientforløb Kirurgisk organisation og Operationskvalitet Kirurgisk operativ uddannelse Kirurgisk klinisk forskning Opfølgning Kræftbehandling - Medicinsk Behandling. 5.1 Retningslinjer for standardbehandling af kræftsygdomme Monitorering af standardbehandling Implementering af standardbehandling Opfølgning Eksperimentel behandling Samarbejde og Specialespecifikke forhold Det nationale samarbejde i SKA-regi Det medicinsk-hæmatologiske fagområde Kræftbehandling - Strålebehandling Den ikke-kræftrelaterede behandling. 7.1 Understøttende behandling Opfølgning Rehabilitering Opfølgning Palliativ behandling Opfølgning Patientaspektet...26 Bilagsoversigt Bilag Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

5 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Indledende kommentarer DMCG.dk har fundet det inspirerende at deltage i opfølgningsprocessen af Kræftplan II. De 8 spørgsmål er forsøgt besvaret således, at svaret rummer såvel en status over den aktuelle situation som forslag til initiativer, der kan medvirke til yderligere at realisere kræftplanens mål. Som det fremgår af besvarelsen har DMCG.dk især fokuseret på patientforløbet, idet dette er fælles for de samarbejdende specialer, ligesom det ofte forløber indenfor og imellem regionerne. Besvarelsen ud- og underbygges af et forslag til det accelererede udrednings- og behandlingsforløb - samt en status over de onkoradiologiske- og patoanatomiske fagområder. Vi håber, at disse forslag og redegørelser kan bidrage konstruktivt til den videre optimeringsproces af patientforløbet. Monitorering er et af fokusområderne i Kræftplan II, og vi er enige i, at det er hensigtsmæssigt, at indsatsen løbende evalueres og justeres og ikke tilpasses på forhånd fastlagte mål. Denne proces kan løbende gennemføres via høst af data fra en række centrale kilder samt DMCG-databaserne. Desværre har den endelige referenceramme, som data fra Cancerregistret udgør, manglet gennem en årrække. Vi ser derfor meget frem til, at opdateringsprocessen snarest genererer årgangsopgørelser, og at disse fremover foreligger med mindst mulig tidsforskydning. Med de netop udmøntede puljemidler til styrkelse af den kliniske kræftforskning vil det være muligt for DMCG erne og de øvrige infrastrukturenheder at forstærke indsatsen inden for en række af kræftplanens målområder: kliniske retningslinjer, monitorering, kvalitetsdokumentation, uddannelse, tværsektorielt samarbejde, tidlig varsling, videnspredning i det faglige og offentlige rum etc. Den overordnede målsætning om, at så mange patienter som muligt skal tilbydes deltagelse i kliniske forsøgsbehandlinger kan i højere grad realiseres gennem puljemidlernes styrkelse af de strukturenheder som understøtter den kliniske forskning. Den kliniske forskning styrkes gennem fusionsanalyser af molekylærbiologiske data fra biobankerne og de kliniske oplysninger fra registre/ databaser. Dette giver en enestående mulighed for at yde et internationalt betydende forskningsbidrag baseret på komplette data fra en patientpopulation. Et nyt og originalt indsatsområde omfatter en vurdering af den enkelte patients komorbiditet. Det er vist, at såfremt der er andre betydende sygdomme kan resultatet af kræftbehandlingen medføre en forkortelse af restlevetiden. Denne parameter bør derfor registreres og inddrages i beslutningsgrundlaget. Den afgørende forudsætning for indsatsen på såvel forsknings- som på kvalitetsområdet er, at der løbende indberettes korrekte og komplette oplysninger til de registre hvortil der knyttet indberetningspligt - dvs. også til de godkendte DMCG-databaser. Puljemidlerne dækker ikke omkostningerne hertil - og det er tidligere anført, at varetagelsen af disse opgaver må betragtes som et ledelsesansvar - på linje med efterlevelsen af en række af anbefalingerne i Kræftplan II. Selv om der tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer kan det blive vanskeligt at frigøre de nødvendige faglige ressourcer. Registreringsopgaven er allerede betydelig, og vil på en række områder forøges ved implementeringen af den Danske Kvalitetsmodel. Den generelle speciallægemangel forstærkes samtidig af, at der i stigende omfang er pålagt lægegruppen en række ikke-lægelige opgaver. Situationen forstærkes yderligere af en tiltagende udvandring fra den offentlige til den private sektor - ligesom en række specialer har såvel rekrutterings- som pensioneringsproblemer. Der bør derfor nu iværksættes løsninger som bl.a. omfatter opgaveover- og udflytning inden for rammerne af en fagpolitisk prioritering af, at de alvorlige sygdomme behandles først og uden unødig ventetid. Afslutningsvis skal det foreslås, at kompetenceansvars- og opgavefordelingen mellem de centrale aktører præciseres således, at samarbejdet kan optimeres. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

6 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 1. Patientforløb Status samt forslag til Opfølgning 1.1 Klinisk indhold Det sundhedsfaglige indhold i alle forløb tilrettelægges efter nationale kliniske retningslinjer tilpasset lokale forhold samt, 1.1 Status Udarbejdelse, implementering, dokumentation, kvalitetsmonitorering etc. af kliniske retningslinjer er en af de vigtigste opgaver for de enkelte DMCG er. Dette sikrer god klinisk praksis - en afgørende forudsætning for efterfølgende god klinisk forskning. De fleste DMCG er har en længere/kortere årrække tilrettelagt det faglige indhold i henhold til retningslinjer som omfatter hele sygdomsforløbet - dvs. fra diagnostik i primærsektoren og til rehabilitering/død. At klinisk kvalitet dokumenteres med udvalgte indikatorer i patientadministrative systemer og kliniske kvalitetsdatabaser. En række DMCG er har implementeret kvalitetsindikatorer for såvel faglige som organisatoriske parametre (fx forløbs- og ventetider) - som dokumenteres gennem indberetninger til de tilknyttede forsknings- og kvalitetsdatabaser. Af DMCG ernes budgetter anvendes ca. 50 % til databasedriften og ca. 10 % til udarbejdelse og opdatering af de nationale kliniske rekommandationer. 1.1 Opfølgning Klinisk indhold Det anbefales, at alle DMCG er udarbejder faglige og organisatoriske kvalitetsindikatorer - formentlig i regi af den Danske Kvalitetsmodel. Denne opgave er ligeledes en forudsætning for, at opnå tilskud fra Danske Regioners puljemidler til kvalitetsdatabaser - ligesom det er et krav for, at databasen godkendes af Sundhedsstyrelsen. DMCG.dk har udarbejdet et notat som beskriver samspillet - fagligt og økonomisk - mellem DMCG -databaserne og deres respektive Kompetencecentre (se venligst Bilag 1, side 28) - ligesom der er foreslået oprettelse af et koordinerende organ herfor (se venligst Bilag 2, side 48). Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

7 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 1. Patientforløb / fortsat Forslag til Opfølgning 1.2 Patientaspekter Patientforløb bør indrettes således, at patienter undgår unødige ventetider og, Patienterne bør hele tiden have vished om det videre forløb og fra starten bør der være udpeget en sygeplejerske eller læge, som kan kontaktes ved tvivlsspørgsmål. 1.3 Personaleforhold Speciallæger med ansvar for behandling af kræftpatienter bør indgå i et forpligtende kontinuert multidisciplinært teamsamarbejde, der sikrer hensigtsmæssige forløb. 1.4 Organisering Patientforløb i pakker bør udvikles og anvendes lokalt. Logistik- og udviklingskompetence kan bidrage til ledelsesfunktionens arbejde med organiseringen. It bør anvendes overalt som informations- og kommunikationsbærer mellem praksissektor og sygehus og internt på sygehuset Opfølgning DMCG.dk anbefaler at der snarest, udarbejdes Pakker for alle patientforløb - således, at alle patienter udredes og påbegynder behandling uden unødig ventetid. Der henvises venligst til forslag om et accelereret forløb som er fremsendt til drøftelse med de centrale myndigheder (Bilag 3, side 52). Forslaget er grundlæggende baseret på kræftplanens anbefalinger - som anført under pkt På side 7 er de overordnede anbefalinger og handleplaner anført. 1.5 Aktivitetsberegning Sundhedsstyrelsen vil ud fra forekomsten af de enkelte kræftsygdomme og de nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling af sygdommene foretage beregninger af det forventede aktivitetsniveau. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

8 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 1. Patientforløb / fortsat Overordnede anbefalinger og handleplaner (Uddrag fra Bilag 3 - side 52) - at kræftsygdomme anses for akutte og dermed behandles uden ventetid - dvs. at tidsrummet indtil behandling påbegyndes ikke forlænges unødigt. Der bør snarest for hver region udarbejdes en handleplan som sikrer et accelereret forløb, og herunder: - at rettidighed og kvalitet i kræftbehandling bliver afgørende præmisser for fordeling af opgaver i sundhedsvæsenet. De maksimale tidsrum for forskellige behandlingsforløb - som anført i pkt. 6 - er derfor de, som fagligt kan accepteres i den første fase. Målet er, at behandling iværksættes uden ventetid for alle kræftpatienter - og dermed hurtigere end det her angivne. Første fase kan kun lykkes såfremt: Afhjælpning af de mest betydende flaskehalse bør ske ved (pkt 7): - at der nu foretages en prioritering af adgangen til den eksisterende teknologi og speciallægeressourcer - ligesom der nu tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer til eliminering af flaskehalsene. De overvejelser som aktuelt pågår i forskellige fora bør koordineres ved: - at de overordnet ansvarlige - dvs. Indenrigs- og sundhedsministeriet, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og DMCG.dk - i fællesskab udarbejder en handleplan for et accelereret diagnostik- og behandlingsforløb for alle kræftpatienter. - at de sygehuse, der fortsat skal tage del i udredning og behandling af kræft, pålægges at prioritere denne opgave, om nødvendigt på bekostning af andre opgaver, - at det politisk og fagligt accepteres, at der som konsekvens af ovenstående må foretages en prioritering af ressourcerne, - at den stadig forværrede personalemangel inden for såvel speciallæger og sygeplejen snarest må føre til overflytning af de opgaver, der vil kunne varetages af andre. For at afdelinger og regioner kan opfylde de udmeldte krav vedrørende en løbende registrering bør der handles nu således (pkt. 4): - at regionerne tilfører de nødvendige ressourcer (personale og økonomi) til de registrerende afdelinger. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

9 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 2. Forebyggelse og opsporing Kræftplan II anbefaler: 2.1 Tobak Sikring af totalt røgfri miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum,herunder særligt hvor børn færdes, fx skoler, børneinstitutioner ogsportshaller. Udbygning af offentligt finansierede differentierede rygeafvænningstilbud til befolkningen, herunder til særlige grupper. Tilbudet bør sidestilles med sundhedsvæsenets tilbud til fx alkoholafvænning. Brede informationskampagner i befolkningen og uddannelsesprogrammer på skoler og videregående uddannelser. Tobaksafgifter fastsættes så højt som muligt inden for de skatte- og afgiftspolitiske rammer. Større og mere effektive informationer på cigaretpakkerne. Tobak bør indgå som et prioriteret område i kommunernes forebyggelsespolitik, og der bør opstilles mål for tobaksforebyggelsen. 2.2 Uhensigtsmæssig ernæring og overvægt Implementering af sundhedspolitikker i kommunale institutioner og på arbejdspladser, herunder politik for kost og bevægelse. Sikring af øget tilgængelighed til frugt og grønt i institutioner og på arbejdspladser. Begrænset markedsføring af slik, sodavand og andre fedtog sukkerrige madvarer. 2.3 Alkoholoverforbrug Afgifter på alkoholprodukter fastsættes så højt som muligt inden for de skatte- og afgiftspolitiske rammer. Yderligere skærpelse af mindstealderen for køb af alkohol. Prioritering af systematisk, evidensbaseret alkoholbehandling, der dækker alle relevante alkoholproblemer fra det tidlige overforbrug af alkohol til det afhængige forbrug. 2.4 Fysisk inaktivitet Indførelse af bevægelsespolitikker på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Udvikling af national handlingsplan for fysisk aktivitet. 2.5 Ultaviolet stråling Uddannelse og efteruddannelse af sundhedsplejerskerne og den øvrige kommunale sundhedstjeneste vedrørende sunde solvaner. Intensiveret information til befolkningen vedrørende sunde solvaner, herunder særligt fokus på formidling til yngre kvinder. 2.6 Befolkningsscreening Livmoderhalskræftscreening bør tilbydes hvert tredje år til kvinder i alderen år. Der bør snarest muligt i alle amter/regioner indføres tilbud om mammografiscreening hvert andet år til kvinder i alderen år. Når resultaterne af de planlagte gennemførlighedsundersøgelser af tarmkræftscreening foreligger, skal det vurderes, om tarmkræftscreening bør indføres som et tilbud til mænd og kvinder i alderen år. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en central monitorering af iværksatte screeningsprogrammer i et nationalt program, der følger EU-rekommandationerne. Status samt forslag til Opfølgning Den primære forebyggelse er særdeles vigtig og en effektiv indsats vil kunne nedbringe komorbiditeten og dermed forbedre resultaterne af sundhedsvæsenets indsats. Ansvaret for og opgaverne vedrørende den primære forebyggelse ligger generelt udenfor sekundærsektoren - men der er her en klar forpligtigelse til at forstærke og motivere patienternes livsstilsadfærd. Dette gælder især tobaksområdet som bør indgå i alle relevante kontakter mellem patient og sundhedspersonale. Det er ligeledes dette personalets opgave aktivt at deltage i forebyggelsesopgaverne - og indgå som ressourcepersoner i institutionernes tilbud herom. Da effekten af strålebehandling nedsættes af rygning henstilles det meget kraftigt til patienterne at de - specielt under strålebehandlingen med helbredende sigte - ophører med rygning. Anbefalingerne mht. screening for livmoderhalskræft er nu landsdækkende - og indsatsen her bør målrettes mod den højrisikogruppe som ikke deltager. Med hensyn til mammografiscreening er Regionerne endelig blevet pålagt at sikre, at denne nu tilbydes hele befolkningsgruppen. Værdien af screening for lungekræft undersøges aktuelt i et europæisk projekt med dansk deltagelse. Forsøget i to amter med screening for tarmkræft opnåede ganske vist ikke helt den tilslutning, der var forudsat som en succeskriterium, men til gengæld fandt man flere cancere end forventet. 2.6 Opfølgning Da screening er den eneste metode til opsporing af forstadier til cancer og cancer i et tidligt stadie med god prognose anbefales det, at man overvejer at indføre landsdækkende screening for tarmkræft - ledsaget af en massiv oplysningskampagne. Udviklingen indenfor medicinsk teknologi går imidlertid hurtigt, så den påtænkte arbejdsgruppe snarest bør nedsættes og bl.a. analysere de forskellige screeningsmetoder og principper. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

10 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik Status 3.1 Symptomer - Søge læge Udvikling af en sammenhængende informationsstrategi over for befolkningen om symptomer, der bør medføre henvendelse til lægen og om behandlingsmuligheder. Strategien bør omfatte en kombination af medier og kommunikationsmetoder og bør også omfatte information til sundhedsprofessionelle, for at disse skal kunne understøtte indsatsen. Obligatorisk undervisning i sundhed/sygdom i folkeskolens ældste klasser for at give almen viden om kroppen og om normale og ikke normale reaktioner fra kroppen. Forskning i patientadfærd ved symptomer og i årsager til kræftpatienters forsinkede henvendelse til læge, herunder betydningen af fx køn, alder, social klasse, socialt netværk og læge-patientforholdet. 3.1 Symptomer - Søge læge Det er vigtigt at befolkningen er velinformeret om de specifikke symptomer som bør medføre henvendelse til deres læge. En væsentlig del af denne opgave er traditionelt forankret i Kræftens Bekæmpelse - som sikrer videnspredning herom bl.a. ved brug af de offentlige medieflader. DMCG erne skal bidrage til videnspredning i det faglige miljø og i offentligheden. DMCG.dk indgik derfor i 2005 en formel aftale med Kræftens Bekæmpelse (KB). Denne indebærer, at de enkelte grupper bidrager til at revidere KB s generelle oplysninger om de enkelte kræftsygdomme - ligesom de faglige rekommandationer og oplysninger om forsøgsprojekter - som er tilgængelige på den enkelte DMCG s hjemmeside - bearbejdes journalistisk af KB og tilføjes deres hjemmeside - med reference til DMCG en. Dette sikrer brugeren oplysning på forskellige niveauer - ligesom opdateringen sikres af det faglige miljø. Processen med revision af KB s generelle oplysninger er nu gennemført for de fleste grupper. De netop udmøntede puljemidler skal bl.a. anvendes til at etablere/opdatere DMCG ernes hjemmesider - hvorefter anden fase af samarbejdsprojektet kan initieres. I DMCG-opgaven vedrørende videnspredning indgår også forpligtigelsen i at bidrage til videreog efteruddannelse. Disse to uddannelsesfunktioner har traditionelt været forankret i de videnskabelige selskaber - og dermed i DMCG erne. Med hensyn til opgaven vedrørende oplysning i uddannelsesinstitutioner deltager DMCG.dk gerne i denne opgave. Resultaterne af en nylig gennemført undersøgelse i EU-regi - omfattende ca personer - kan give indtryk af at det næppe er oplysningsniveauet der er problemet - men individets fortrængning af, at det kan dreje sig om noget alvorligt. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

11 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik Status 3.1 Symptomer - Søge læge (fortsat) Forskning i patientadfærd ved symptomer og i årsager til kræftpatienters forsinkede henvendelse til læge, herunder betydningen af fx køn, alder, social klasse, socialt netværk og læge-patientforholdet. 3.1 Symptomer - Søge læge Sammenhæng i patientforløbet er et forskningsprogram der finansieres af Novo Nordisk Fonden og som gennemføres af de 3 almen medicinske forskningsenheder i Danmark. Et af projekterne omhandler patientadfærd, idet formålet er at opnå en bedre forståelse for patienters forskellige fortolkning og reaktion på de samme symptomer. Resultaterne skal hjælpe med at målrette informationsindsatsen over for patienter og undervisningen af almen praksis lægerne. Sikring af at borgeren så hurtigt som muligt reagerer på faresymptomer og kontakter egen læge har som forudsætning, såvel et højt oplysningsniveau, som den rette holdning. Forudsætningen for at det diagnostiske forløb afvikles så hurtigt som muligt er et godt samspil mellem egen læge og patienten og den færdigudredende afdeling. Tidsrummet fra første symptom til første kontakt til egen læge blev indhøstet af Dansk Lunge Cancer Gruppe i perioden men det måtte desværre konstateres, at der var for stor usikkerhed i fortolkningen af de eksakte tidsperioder. Dette var medvirkende til initiering af et ph.d. projekt med henblik på en nøjere analyse af de enkelte tidsperioder 1). Konklusionen var bl.a., at der for næsten halvdelen af patienterne med lungekræft gik mere end 3 måneder fra første symptom og til påbegyndelse af behandling - og at den længste tid forløb i sekundærsektoren. Endvidere at udredningsforløbene blev særligt langvarige, såfremt patienten blev indlagt på en ikke-udredende afdeling - ofte på grund af ikkelunge/kræftrelaterede symptomer samt hos de hvor røntgenundersøgelsen var normal. Et efterfølgende ph.d-projekt analyserede tidsforløbene for samtlige kræftsygdomme 2). Resultatet viste klart, at forløbende var for langvarige for alle sygdommene - samt at tidsperioderne var langvarige for alle sygdommene - samt at tidsperioderne fra første symptom til kontakt til egen læge samt dennes henvisning til videre udredning i sygehussektoren var særdeles korte. 1) : Marianne Bjerager, 2005 ; 2) : Rikke Pilegaard Hansen, 2007; begge fra Århus Universitet. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

12 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.1 Symptomer - Søge læge (fortsat) 3.1 Opfølgning Symptomer - Søge læge Det bør overvejes, at: Gennemføre et evalueringsprojekt - af såvel KB- DMCG-samarbejdet samt de enkelte DMCG ers hjemmesider samt At indføre entydige parametre til registrering af de enkelte delay-perioder i primær- og sekundærsektoren - for alle patientforløb. Sundhedstjenesteforskningen bør sikres øget støtte - bl.a. med henblik på forskning i patientog systemadfærd. Den praktiserende læge bør kunne henvise patienter med stor mistanke om kræft til skanning. 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren På baggrund af nationale kliniske retningslinjer bør lægerne i praksissektoren sammen med relevante sygehusafdelinger udarbejde lokale retningslinjer for udredning i primærsektoren. Udredningen i sygehusregi bør umiddelbart kunne bygge videre på den indledende diagnostik, der er gennemført i praksissektoren. 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren Vort kendskab til hvordan vi bedst skelner mellem de patienter der bør udredes for kræft og hvem der ikke har behov for det er begrænset, men har nu fået forskningsmæssig interesse og er også fokus for et af projekterne i Sammenhæng i patientforløbet. Allerede nu er der dog forsøg i gang med at kondensere den eksisterende viden til kliniske retningslinjer, og således er der nu i regi af National Institute of Clinical Excelence i England, som det første sted i verden, udarbejdet en samlet retningslinje for det tidlige diagnostiske forløb for en række symptomer og kliniske tilstande. Uddrag fra Bilag 3 - side 7: Lægelige repræsentanter for primærsektoren bør tilknyttes alle DMCG er - og i relation hertil er der er etableret en DMCG for specialet almen medicin. Styrkelse af det intersektorielle samarbejde indgår som en af DMCG ernes obligatoriske opgaver. Som anført er hurtig diagnostik og behandling en forudsætning for at forbedre mulighederne for helbredelse. Dette betyder, at læger i primærsektoren løbende skal informeres om hvilken diagnostik, man selv kan starte med, og hvornår der skal henvises til specialist. For at optimere kommunikationsmulighederne mellem den praktiserende læge og forløbslederen /teamet bør nedenstående omsættes i handling: Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

13 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren Anbefalinger/Opfølgning (Uddrag fra Bilag 3) at udnytte den eksisterende IT-teknologi således, at den praktiserende læge får adgang at booke et pakkeforløb under konsultationen - og dermed mulighed for at medgive patienten information om det tidsmæssige forløb, at der foreligger nationale henvisningskriterier for alle kræftsygdomme, samt at disse er elektronisk tilgængelige, at der skabes mulighed for dialog/feedback til forløbslederen og de tilknyttede praksiskonsulenter således, at samarbejdet styrkes, at der etableres konferenceveje for de svære patientforløb, at patientens læge er den ultimative bagstopper ved problemer i udrednings- og behandlingsforløbet. De praktiserende lægers efteruddannelse på kræftområdet bør sikres. Såvel patienttilfredsheden som samarbejdet mellem den behandlende afdeling - patienten og egen læge kan styrkes ved hjælp af enkle midler. I et ph.d.-projekt blev halvdelen af patienterne randomiseret til sædvanlig praksis - og resten til et interventionsstudie 1). Dette omfattede at egen læge fik sendt opdaterede retningslinjer for den pågældende sygdom - den blev sendt en udførlig epikrise og patienten blev tilrådet at søge regelmæssig kontakt med egen læge gennem behandlingsforløbet. Det var en god øvelse at sikre opdateringen af alle sygdommene - skrive uddybende epikriser samt registrere en øget patienttilfredshed med at kommunikationen mellem egen læge og afdelingen fungerede. Interventionen sikrede samtidig, at egen læge kunne svare på de behandlingsrelaterede spørgsmål - og bidrog således til efteruddannelsen - af alle involverede. Fraset umagen udgjorde omkostningerne kun et frimærke pr. patient - men da projektet var afsluttet fortsatte den vanlige adfærd! 1) : Julie Damgaard Nielsen, 2001; Århus Universitet. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

14 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren - fortsat For at skabe grundlaget for en kvalitetsudvikling af patientforløbet i praksissektoren er der behov for udvikling af indikatorer og fælles dokumentation. 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren Et eksempel herpå kunne være de netop indførte palliative NIP-indikatorer for patienter med lungekræft. Her måles med fælles parametre kvaliteten i forløbet i såvel den udskrivende afdeling som hos de som skal tage imod patienten. Som bekendt er det oftest i overgangene mellem sektorerne - mellem afdelinger/sygehuse og sågar inden for samme afdeling, at kvaliteten oftest brister. 3.2 Opfølgning Indledende diagnostik i praksissektoren På nationalt niveau bør der i DMCG regi udarbejdes et samlet sæt retningslinjer i Danmark for initial diagnostik af kræftrelaterede symptomer og på Regionalt niveau bør disse omsættes i praktiske vejledninger om håndtering, visitation og tværsektorielt samarbejde. For at sikre fokus bør der i hver Region for hver af de større kræftsygdomme etableres en stilling som forløbsansvarlig overlæge der sammen med en tilsvarende praksiskonsulent har ansvaret for det tværsektorielle samarbejde. Samarbejdet mellem sektorerne bør styrkes - bl.a. ved anvendelse af de enkle værktøjer, som er beskrevet i det ovenstående projekt. Det bør endvidere sikres, at alle patienter tildeles en kontaktsygeplejerske/læge, og at der eventuelt oprettes funktioner med brobyggerfunktion, således at kvaliteten sikres i de ofte mange overgangsprocesser, som finder sted gennem et behandlingsforløb. Dette skaber den nødvendige kontinuitet som er en forudsætning for et vellykket forløb, specielt når patienten overgår til en kontrolfase eller afsluttes fra den behandlende afdeling. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

15 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.3 Diagnostisk udredning på sygehus De billeddiagnostiske afdelinger bør sikre effektive arbejdsgange, vurdering af muligheder for opgaveglidning imellem personalegrupper, optimering af udstyrets anvendelse samt løbende vurdering af behovet for udskiftninger og nyanskaffelser. Den sundhedsfaglige kvalitet af billeddiagnostiske undersøgelser og de tilhørende beskrivelser bør sikres og dokumenteres. Det bør sikres, at data fra Patologidatabanken kan anvendes med henblik på monitorering af den sundhedsfaglige kvalitet. De multidisciplinære teams bør sikre den nødvendige feedback mellem billeddiagnostikere, patologer og kirurger mfl. for at styrke kvaliteten af kræftdiagnostikken. Der bør ske en styrkelse af det molekylærdiagnostiske område på patologiafdelingerne i relation til de onkologiske centre. Sundhedsstyrelsen vurderer, om der er behov for en opdatering af rapporten PET anbefalinger for udbygning af PET og FDG fra Diagnostisk udredning på sygehus Uddrag fra Bilag 4: Det radiologiske og patoanatomiske fagområder udgør det meste betydende flaskehalse for det diagnostiske forløb. Formandskaberne for Onkoradiologi og Patologi har derfor i samarbejde med DMCG.dk netop udarbejdet en beskrivelse af behovet for nyanskaffelser/udskiftninger af MR- og CTskannere - samt estimeret behovet for nynormeringer inden for radiologi/radiograf fagområderne som bør anskues i sammenhæng med en aktuel oversigt over de vakante stillinger. Inden for patologiområdet foreslås en model for differentierede svartider for de enkelte kræftsygdomme. Det understeges samtidigt, at speciallægemanglen er hurtigt voksende. Nedenfor anføres konklusioner og handleplaner for de to fagområder - for yderligere detaljer henvises venligst til Bilag 4 - side 62: 3.3 Opfølgning (Citat fra Bilag 4) Billeddiagnostisk udredning Konklusioner: Den største efterspørgsel og ventetid på CT- og MR ydelser er på universitetsafdelinger med onkologiske afdelinger tilknyttet. Skannerrapporten har tidligere vist, at udnyttelsesgraden af skannerkapaciteten er størst på de store radiologiske afdelinger. Dette skal holdes in mente ved placering af nye skannere. Siden CT- og MR-skannerrapport 2000 er den procentvise andel af kræftpatienter eksploderet på regionssygehusene fra tidligere ca. 20 % til op mod %. Dette betyder, at kræft på de større radiologiske afdelinger herunder regionssygehusene allerede nu visiteres som akut sygdom på bekostning af andre sygdomme. Ved status quo vil yderligere opprioritering af kræftpatienter forventeligt kun have en marginal gevinst på disse afdelinger. Handlinger som sikrer: at den uudnyttede skannerkapacitet på de mindre radiologiske afdelinger udnyttes. Patienter i onkologisk regi kan efter standardiserede protokoller skannes her, og undersøgelserne kan elektronisk Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

16 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.3 Diagnostisk udredning på sygehus 3.3 Diagnostisk udredning på sygehus Opfølgning / billeddiagnostik (fortsat) videresendes og beskrives på hjemmearbejdsstationer af radiologer på de kræftbehandlende hospitaler. Et økonomisk incitament vil i en overgangsperiode være af afgørende betydning, at konsekvenserne af en yderligere opprioritering af kræftområdet bl.a. vil medføre behov for overflytning af radiologer fra nedprioriterede funktioner til kræftområdet. Dette vil kræve en intensiv efteruddannelsesaktivitet. 3.3 Opfølgning (Citat fra Bilag 4) Det patoanatomiske fagområde Konklusioner: Der var i november % ubesatte speciallægestillinger på landsplan - fordelt noget geografisk ujævnt - og med den største andel på 40 % i Region Midt. Denne situation vil forværres inden for de nærmeste år. De differentierede svartider for de enkelte kræftsygdomme sikrer et hurtigt diagnostisk forløb, når det indgår som element i et patientforløb organiseret i en pakke. Handlinger som sikrer: at tiltag mod den hurtigt voksende mangel på speciallæger igangsættes, at de differentierede svartider - som de anvendes på Vejle Sygehus - overføres til de øvrige afdelinger, at der gentænkes en prioritering af de samlede opgaver - ligesom alternative modeller til opgaveløsning overvejes. 3.3 (fortsat) Der bør ske en styrkelse af det molekylærdiagnostiske område på patologiafdelingerne i relation til de onkologiske centre. Det er pålagt DMCG erne at etablere biobank for biologisk materiale og dette er blevet planlagt i samarbejde med de universitære patologi- og klinisk biokemiske afdelinger. De nærmere processer herom fremgår af et Notat fra DMCG.dk (se venligst Bilag 5 & 6, side 73 & 88) - hvoraf det bl.a. fremgår, at det molekylærbiologiske område på patologiafdelingerne styrkes såvel i relation til den rutinemæssige diagnostik som til den kliniske forskning. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

17 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 4. Kræftbehandling - kirurgi Status 4.1 Sundhedsfaglige kvalitet og Patientforløb Den sundhedsfaglige kvalitet af den kirurgiske kræftbehandling bør sikres ved, at der på alle områder foreligger opdaterede og implementerede nationale kliniske retningslinjer. Kirurgiske afdelinger bør indgå i multidisciplinært teamsamarbejde om behandlingen af kræftpatienter. Der bør tilsvarende være udarbejdet indikatorer, som i relevant omfang dokumenteres i patientadministrative systemer, centrale registre og kliniske databaser. Monitoreringen anvendes i den løbende forbedring, og arbejdet bør fremskyndes for hurtigt at optimere kvaliteten af behandlingen. Det bør sikres, at afdelinger, der varetager kræftkirurgi, råder over tidssvarende faciliteter og udstyr, så rammerne for at gennemføre de kliniske retningslinjer er på plads. Det er et ledelsesansvar på flere niveauer at sikre tilstrækkelig sundhedsfaglig kvalitet og optimerede patientforløb. 4.1 Sundhedsfaglige kvalitet og Patientforløb Der foreligger for en lang række kræftsygdomme nationale kirurgiske retningslinjer. En række af disse indeholder kvalitetsparametre af såvel faglig som af organisatorisk karakter. De fleste rekommandationer indgår i et sæt af multidisciplinære nationale retningslinjer udarbejdet af den respektive DMCG. Disse beskriver den samlede strategi for udredning, diagnostik, behandling of opfølgning inden for den enkelte kræftsygdom For en række af de store kræftsygdomme registreres forsknings- og kvalitetsparametre i de tilknyttede databaser. Som det fremgår af afsnittet Patientforløb (side 5-7) er det generelle billede præget af vanskeligheder med at leve op til ventetidsgarantierne for både diagnostik og behandling. Endelig må der peges på, at prognoserne viser, at der i en lang årrække vil komme en tiltagende mangel på speciallæger alene pga. den rekrutterings- og pensioneringssituation, vi kender i dag. Den vandring af kirurger, der nu er i gang fra det offentlige sygehusvæsen til det private foranlediget af stadig kortere ventetidsgaranti, kan ikke undgå også at reducere antallet af kirurger, der har de nødvendige kompetencer indenfor både planlagt og akut cancerkirurgi. 4.2 Kirurgisk organisation og Operationskvalitet. Den fremtidige kirurgiske behandling af kræftsygdomme samles i afdelinger, der har et tilstrækkeligt operationsmæssigt volumen indenfor de enkelte kræftformer til at sikre den fornødne behandlingsmæssige kvalitet, og til at denne kan vurderes på et forsvarligt talmæssigt grundlag. 4.2 Kirurgisk organisation og Operationsvolumen Her må der især peges på de omtalte flaskehalse i patientforløbet, der bl.a. skyldes utilstrækkelig kapacitet i de diagnostiske specialer - især radiologi og patologi (se venligst side 14-15). Der er imidlertid også kapacitetsproblemer på operationsgangene, og en medvirkende årsag til dette er bl.a., at der i dag af ressourcemæssige årsager ikke kan forhåndsreserveres en lejekapacitet, der tager højde for udsving i patienttilgangen. Resultatet er, at der kan opstå for lang ventetid på cancerkirurgi fordi man ellers ville være nødt til at aflyse andre patienters allerede planlagte operation. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

18 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 4. Kræftbehandling - kirurgi Status 4.2 Kirurgisk organisation og Operationskvalitet. Inden for hvert kræftkirurgisk område bør der foretages en konkret vurdering ud fra det operationsmæssige volumen og tilhørende sygdomsforekomst som grundlag for, hvilket befolkningsunderlag en afdeling som minimum bør betjene. Samtidig med sikring af tilstrækkeligt antal operationer pr. kirurg bør der sikres en robusthed i organiseringen, således at den nødvendige kirurgiske ekspertise altid kan være til rådighed i afdelingen. De enkelte afdelingers og kirurgers volumen og behandlingsresultater på forskellige operationstyper bør monitoreres kontinuert med henblik på justering og optimering af behandlingskvaliteten; denne sikring af kvalitet i kræftbehandlingen bør ses som et ledelsesansvar på flere niveauer. 4.2 Kirurgisk organisation og Operationsvolumen Der pågår aktuelt - i såvel Sundhedsstyrelsen som i regionerne - en revurdering af hvorledes cancerkirurgien bør organiseres. Der tages her overordnet hensyn til, at befolkningsgrundlaget - dvs. operationsvolumen - er tilpasset således, at den kirurgiske ekspertise sikres og dermed grundlaget for bl.a. at varetage opgaverne vedrørende videre- og efteruddannelsen. 4.3 Kirurgisk operativ uddannelse. Den enkelte opererende kirurg bør dokumentere relevant efteruddannelse og udføre et tilstrækkeligt antal kræftoperationer af engiven type for at sikre den fornødne kvalitet, og for at denne kan vurderes på et forsvarligt talmæssigt grundlag. Kompetencekrav til speciallæger, der varetager kirurgisk behandling af kræftpatienter, bør være beskrevet inden for de enkelte kræftformer. Indholdet i efteruddannelse bør være beskrevet med fastlagte mål for alle kræftkirurgiske områder. Kræftkirurger under oplæring bør deltage i operationer i et omfang, der tilsikrer læring; omfanget fastlægges for de enkelte kræftkirurgiske områder. Sygepleje- og terapeutkompetencer ved kræftkirurgiske enheder bør være beskrevet og sikret. Det er et ledelsesansvar på flere niveauer at sikre tilstrækkelig kirurgisk operativ uddannelse og kompetence. 4.3 Kirurgisk operativ uddannelse Den kirugiske speciallægeuddannelse er baseret på kompetencer opnået under hoveuddannelsen. De fleste kirurgiske specialer tilrettelægger aktuelt et såkaldt fase IV efteruddannelsesforløb - ofte af 2 års varighed. Formålet er, at speciallægen opnår specialets målsatte fase IV-kompetencer inden for cancerkirurgien. Efteruddannelsesforløbet afsluttes med en certificering - ligesom de udøvende cancerkirurger certificeres. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om re-certificering. 4.4 Kirurgisk klinisk forskning. Det bør vurderes, hvor den kliniske forskningsindsats bør styrkes for at øge kvaliteten af den kirurgiske kræftbehandling. Forskning bør være en væsentlig forpligtelse for kræftbehandlende kirurgiske afdelinger og bør integreres i det løbende kliniske arbejde, herunder i arbejdet med kliniske databaser og indikatorer, hvor indhøstede erfaringer bør anvendes bredt. Der bør samarbejdes med de bedste internationale forskningsmiljøer for derigennem at bidrage til klinisk kvalitet af bedste internationale standard. 4.4 Kirurgisk klinisk forskning Forskning og uddannelse kan kombineres i hoveduddannelsesforløbet samt i funktionen som speciallæge. Det er således nu blevet muligt at kombinere et hoveduddannelsesforløb med gennemførelsen af et ph.d. projekt/anden forskningsopgave. Dette vil selvfølgelig forlænge uddannelsesperioden med fx 2 år - men vil samtidig sikre erhvervelsen af såvel de kliniske kompetencer som målrettede og tilrettelagte forskningskompetencer. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

19 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 4. Kræftbehandling - kirurgi / fortsat Kræftplan II anbefaler: Status samt forslag til Opfølgning 4.4 Kirurgisk klinisk forskning. Det bør vurderes, hvor den kliniske forskningsindsats bør styrkes for at øge kvaliteten af den kirurgiske kræftbehandling. Forskning bør være en væsentlig forpligtelse for kræftbehandlende kirurgiske afdelinger og bør integreres i det løbende kliniske arbejde, herunder i arbejdet med kliniske databaser og indikatorer, hvor indhøstede erfaringer bør anvendes bredt. Der bør samarbejdes med de bedste internationale forskningsmiljøer for derigennem at bidrage til klinisk kvalitet af bedste internationale standard. 4.4 Kirurgisk klinisk forskning En række af uddannelsesforløbene bør efter afsluttet speciallæge/fase IV uddannelse efterfølges af en funktion, som kombinerer kliniske- og forskningsmæssige opgaver - fx i form af funktionen som forskningsoverlæge. Etablering og synliggørelse af sådanne forløb vil styrke rekrutteringen og fastholdelsen og dermed sikre fødekæden til specialet. En øgning af den kliniske kræftforskningsaktivitet vil samtidig styrke fundamentet for varetagelsen af de kliniske opgaver. Det må generelt konkluderes, at hensigten - som formuleret i Kræftplan II - om at styrke den kirurgiske kliniske kræftforskning er lykkedes. Dette har især fundet sted inden for de kræftsygdomme som er forankret i de veletablerede DMCG er. 4 Opfølgning Kræftbehandling - kirurgi Der skal inden for alle de cancerkirurgiske funktioner foreligge nationale rekommandationer. Implementering og kvalitetssikring af retningslinjer og indikatorer skal sikres gennem registrering i bl.a. de tilknyttede DMCG-databaser. De cancerkirurgiske opgaver er integreret i de nationale retningslinjer for diagnostik - behandling og opfølgning - som nationalt/regionalt og lokalt varetages af de respektive DMCG er. Kvaliteten af den cancerkirurgiske indsats skal funderes på et tilstrækkeligt volumen, samt teknologi og andre faciliteter som sikrer optimale rammer for den kirurgiske aktivitet. Der bør sikres tilstrækkelige ressourcer til de prækirurgiske diagnostiske specialer - især inden for billeddiagnostikken og patologien - samt den efterfølgende onkologiske behandling. Det cancerkirurgiske fagområde bør kvalificeres gennem en certificerende fase IV efteruddannelse inden for alle sygdomsområderne. Specialernes forskningsvækstlag bør styrkes gennem oprettelse af kombinerede uddannelses- og forskningsforløb og vedligeholdt gennem oprettelse af stillinger som kombinerer den kliniske ekspertfunktion med kliniske forskningsopgaver. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

20 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 5. Kræftbehandling - medicinsk behandling Kræftplan II anbefaler: Status samt forslag til Opfølgning 5.1 Retningslinjer for standardbehandling af kræftsygdomme For alle kræftsygdomme bør der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for lægemiddelbehandlingen (standardbehandlingen) af sygdommene. Retningslinjerne bør løbende opdateres. 5.2 Monitorering af standardbehandlinger Der bør foretages dokumentation af standardbehandlingerne i form af en løbende registrering af effekt og bivirkninger af behandlingerne med henblik på løbende optimering af behandlingerne Standardbehandlinger Der foreligger for alle standardbehandlinger afdelingsspecifikke detaljerede behandlingsretningslinjer - ligesom disse strategier ofte er indskrevet i de nationale retningslinier for den pågældende kræftsygdom. Se fx den meget detaljerede oversigt for behandling etc. af brystkræft på Som anført i bilag 9.2 B kan de centrale databaser anvendes til registrering af de enkelte behandlingsforløb (PPAS) - og ved samkøring af registerkilder kan der udtrækkes fx overlevelsesdata. Dette system anvendes imidlertid ikke på alle afdelinger. De samme oplysninger registreres ofte i DMCG forsknings- og kvalitetsdatabaserne - og der er således undertiden et problem med dobbeltregistrering. Generelt kan det anføres, at standardbehandlinger oftes vurderes på såvel effekt som på bivirkningssiden i forbindelse med analyse af kliniske forsøg, hvor ny/eksperimentel behandling vurderes i sammenligning den gældende standardbehandling. 5.3 Implementering af standardbehandlinger Den beskrevne MTV-baserede model for vurdering af lægemidler, der overvejes anvendt i standardbehandlingen af kræftsygdomme, bør færdigudvikles og implementeres. Den udviklede mini-mtv model har været et nyttigt værktøj, når afdelingerne skulle vurdere de faglige og ressourcesemæssige konsekvenser ved indførelse af såvel en ny standardbehandling, som ved initiering af en eksperimentel forsøgsbehandling Opfølgning Standardbehandling En af de vigtigste opgaver for DMCG erne er - som tidligere anført - at sikre at de nationale behandlingsrekommandationer er tilgængelige, opdaterede samt at relevante data løbende registreres og evalueres. Der er her behov for en koordinering af registreringsindsatsen - ligesom denne bør sikres de fornødne ressourcer. Erfaringerne fra forsøgene med en hurtig MTV af nye lægemidler bør anvendes til en færdigudvikling af modellen. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

SEMINAR PANCREAS CANCER

SEMINAR PANCREAS CANCER SKA-07/tp SEMINAR PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 Baggrunden for DMCG 6. november 2008 København PAKKEFORLØB kxjxjnxhdjh Baggrunden for DMCG Det faglige politiske og administrative grundlag

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Dansk Medicinsk Selskabs Årsmøde. Det accelererede diagnostikog behandlingsforløb for alle

Dansk Medicinsk Selskabs Årsmøde. Det accelererede diagnostikog behandlingsforløb for alle SKA-07/tp Dansk Medicinsk Selskabs Årsmøde Er kræft akut? Det accelererede diagnostikog behandlingsforløb for alle 25. januar 2008 Kvalitet og forskning Hvad er kvalitet? Summen af de faglige, patientoplevede

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 258 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 258 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 258 Offentligt NOTAT OVARIECANCER OG SPECIALEPLANLÆGNING Dette notat beskriver kort s vejledninger, rådgivning og henvendelser til amter og senere regioner vedrørende

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010 Ved afgivelse af høringssvar skal vi bede jer om at benytte denne skabelon for høringssvar. I skabelonen er kommentarerne opdelt i 1) overordnede kommentarer, 2) kommentarer til hvert enkelt eller udvalgte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder (med overskridelse) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II

OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II 2007 Opfølgning på Kræftplan II Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Kræftplan; Cancer Sprog: Dansk Kategori: Udredning

Læs mere

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTE- OMRÅDET R E F E R A T Emne 19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 13. maj 2011 Sted Regionernes Hus j.nr. 7-203-02-260/1/SJE

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Henvendelse fra DMCG.dk vedrørende udmøntningen af puljemidlerne til styrkelse af den kliniske kræftforskning. (en let korrigeret version)

Henvendelse fra DMCG.dk vedrørende udmøntningen af puljemidlerne til styrkelse af den kliniske kræftforskning. (en let korrigeret version) DMCG.dk Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kræftenheden Att.: specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Danske Regioner Att.: direktør Lone Christiansen Sundhedsstyrelsen Att.: overlæge Niels Hermann Ledelsesforum

Læs mere

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Kræftstyregruppen, UVKL og NKU Dansk Selskab for Klinisk Onkologi 12. marts 2011 Ole Andersen, overlæge, dr.med. Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Kræftstyregruppen Nedsat i 1998 i regi af Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG)

DOOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) DOOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oftalmologiske Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter med

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler Årsrapport 2008-2009: Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) 2010 Årsrapport 2008-2009: Udvalget til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Juni 2005

Kræftplan II. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Juni 2005 Kræftplan II 2005 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere