Svar på Sundhedsstyrelsens anmodning af 10. maj 2007 vedrørende Opfølgning på Kræftplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svar på Sundhedsstyrelsens anmodning af 10. maj 2007 vedrørende Opfølgning på Kræftplan II"

Transkript

1 DMCG.dk Til Sundhedsstyrelsen Att.: Naja Holten Møller Svar på Sundhedsstyrelsens anmodning af 10. maj 2007 vedrørende Opfølgning på Kræftplan II Kære Naja Holten Møller! Hermed høringssvar fra DMCG.dk og Dansk Medicinsk Selskab på de til opfølgningen af Kræftplan II tilknyttede spørgsmål. Som anmodet har vi forsøgt at besvare de enkelte spørgsmål udfra en generel synsvinkel - dvs. nationalt og dermed på tværs af regionerne. Vi har som ønsket anført eksempler på vellykkede initiativer - men også påpeget de dele af patientforløbet hvor en forbedring snarest bør sikres. Som aftalt blev fristen for fremsendelse udsat til den 16. juli således at de faglige tilbagemeldinger kunne koordineres med de fra Dansk Medicinsk Selskab. Som det fremgår af tilbagemeldingen fra Dansk Medicinsk Selskab har der været tæt kontakt mellem DMS og DMCG.dk i høringsfasen. Det er herunder besluttet at fremsende ét høringssvar, idet DMS fuldt ud kan tilslutte sig høringssvaret fra DMCG.dk. Vi håber, at høringssvaret kan bidrage til den generelle oversigt over kræftplanens implementering, ligesom der anføres en række konkrete forslag med henblik på yderligere opfølgning inden for en række indsatsområder. Såfremt der er spørgsmål i relation til det fremsendte, står vi selvfølgelig til rådighed. den 16. juli 2007, Med venlig hilsen På vegne af DMCG.dk Torben Palshof formand for DMCG.dk

2 Opfølgning på Kræftplan II Høringssvar fra DMCG.dk og DMS Billede fra Kræftplan II, Bilag 10.2 Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli 2007

3 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper DMCG.dk Oversigt over DMCG erne HæmatologiskFælles DMCG: DMSG: Dansk MyelomatoseStudie Gruppe DSKMS: Dansk Studiegruppe for Kroniske MyeloideSygdomme DLG: Dansk LymfomGruppe Akut leukæmi gruppen DAPHOS: Dansk Pædiatrisk Hæmatologiskog Onkologisk Studiegruppe DMG: Dansk Melanom Gruppe DBCG: Danish Breast Cancer CooperativeGroup DLCG: Dansk Lunge Cancer Gruppe DCCG: Danish Colorectal Cancer Group / DACG: Anal Cancer Gruppen DGC: Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (ovarie vagina uterus cervix) UoF: Uro-onkologisk Forum: DAPROCA DANYCA DABLCA DATECA - DAPENCA DNOG: Dansk Neuro Onkologisk Gruppe DAHANCA: Danish Head and NeckCancer Study Group DOCG: Dansk Ocular Cancer Gruppe DSG: Dansk SarcomGruppe Gruppen for Øvre Gastrointestinaletumorer (oesophagus ventrikel lever) DPCG: Dansk Pancreas Cancer Gruppe Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

4 DMCG.dk en sammenslutning af 2 4 kræftgrupper INDHOLD Indledende kommentarer Patientforløb. 1.1 Kliniske indhold Patientaspekter Personaleforhold Organisering Aktivitetsberegning... 6 Opfølgning Forebyggelse og Opsporing Diagnostik. 3.1 Symptomer - Søge læge... 9 Opfølgning Indledende diagnostik i praksissektoren Opfølgning Diagnostisk udredning på sygehus Opfølgning Kræftbehandling - Kirurgi. 4.1 Sundhedsfaglige kvalitet og Patientforløb Kirurgisk organisation og Operationskvalitet Kirurgisk operativ uddannelse Kirurgisk klinisk forskning Opfølgning Kræftbehandling - Medicinsk Behandling. 5.1 Retningslinjer for standardbehandling af kræftsygdomme Monitorering af standardbehandling Implementering af standardbehandling Opfølgning Eksperimentel behandling Samarbejde og Specialespecifikke forhold Det nationale samarbejde i SKA-regi Det medicinsk-hæmatologiske fagområde Kræftbehandling - Strålebehandling Den ikke-kræftrelaterede behandling. 7.1 Understøttende behandling Opfølgning Rehabilitering Opfølgning Palliativ behandling Opfølgning Patientaspektet...26 Bilagsoversigt Bilag Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

5 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Indledende kommentarer DMCG.dk har fundet det inspirerende at deltage i opfølgningsprocessen af Kræftplan II. De 8 spørgsmål er forsøgt besvaret således, at svaret rummer såvel en status over den aktuelle situation som forslag til initiativer, der kan medvirke til yderligere at realisere kræftplanens mål. Som det fremgår af besvarelsen har DMCG.dk især fokuseret på patientforløbet, idet dette er fælles for de samarbejdende specialer, ligesom det ofte forløber indenfor og imellem regionerne. Besvarelsen ud- og underbygges af et forslag til det accelererede udrednings- og behandlingsforløb - samt en status over de onkoradiologiske- og patoanatomiske fagområder. Vi håber, at disse forslag og redegørelser kan bidrage konstruktivt til den videre optimeringsproces af patientforløbet. Monitorering er et af fokusområderne i Kræftplan II, og vi er enige i, at det er hensigtsmæssigt, at indsatsen løbende evalueres og justeres og ikke tilpasses på forhånd fastlagte mål. Denne proces kan løbende gennemføres via høst af data fra en række centrale kilder samt DMCG-databaserne. Desværre har den endelige referenceramme, som data fra Cancerregistret udgør, manglet gennem en årrække. Vi ser derfor meget frem til, at opdateringsprocessen snarest genererer årgangsopgørelser, og at disse fremover foreligger med mindst mulig tidsforskydning. Med de netop udmøntede puljemidler til styrkelse af den kliniske kræftforskning vil det være muligt for DMCG erne og de øvrige infrastrukturenheder at forstærke indsatsen inden for en række af kræftplanens målområder: kliniske retningslinjer, monitorering, kvalitetsdokumentation, uddannelse, tværsektorielt samarbejde, tidlig varsling, videnspredning i det faglige og offentlige rum etc. Den overordnede målsætning om, at så mange patienter som muligt skal tilbydes deltagelse i kliniske forsøgsbehandlinger kan i højere grad realiseres gennem puljemidlernes styrkelse af de strukturenheder som understøtter den kliniske forskning. Den kliniske forskning styrkes gennem fusionsanalyser af molekylærbiologiske data fra biobankerne og de kliniske oplysninger fra registre/ databaser. Dette giver en enestående mulighed for at yde et internationalt betydende forskningsbidrag baseret på komplette data fra en patientpopulation. Et nyt og originalt indsatsområde omfatter en vurdering af den enkelte patients komorbiditet. Det er vist, at såfremt der er andre betydende sygdomme kan resultatet af kræftbehandlingen medføre en forkortelse af restlevetiden. Denne parameter bør derfor registreres og inddrages i beslutningsgrundlaget. Den afgørende forudsætning for indsatsen på såvel forsknings- som på kvalitetsområdet er, at der løbende indberettes korrekte og komplette oplysninger til de registre hvortil der knyttet indberetningspligt - dvs. også til de godkendte DMCG-databaser. Puljemidlerne dækker ikke omkostningerne hertil - og det er tidligere anført, at varetagelsen af disse opgaver må betragtes som et ledelsesansvar - på linje med efterlevelsen af en række af anbefalingerne i Kræftplan II. Selv om der tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer kan det blive vanskeligt at frigøre de nødvendige faglige ressourcer. Registreringsopgaven er allerede betydelig, og vil på en række områder forøges ved implementeringen af den Danske Kvalitetsmodel. Den generelle speciallægemangel forstærkes samtidig af, at der i stigende omfang er pålagt lægegruppen en række ikke-lægelige opgaver. Situationen forstærkes yderligere af en tiltagende udvandring fra den offentlige til den private sektor - ligesom en række specialer har såvel rekrutterings- som pensioneringsproblemer. Der bør derfor nu iværksættes løsninger som bl.a. omfatter opgaveover- og udflytning inden for rammerne af en fagpolitisk prioritering af, at de alvorlige sygdomme behandles først og uden unødig ventetid. Afslutningsvis skal det foreslås, at kompetenceansvars- og opgavefordelingen mellem de centrale aktører præciseres således, at samarbejdet kan optimeres. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

6 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 1. Patientforløb Status samt forslag til Opfølgning 1.1 Klinisk indhold Det sundhedsfaglige indhold i alle forløb tilrettelægges efter nationale kliniske retningslinjer tilpasset lokale forhold samt, 1.1 Status Udarbejdelse, implementering, dokumentation, kvalitetsmonitorering etc. af kliniske retningslinjer er en af de vigtigste opgaver for de enkelte DMCG er. Dette sikrer god klinisk praksis - en afgørende forudsætning for efterfølgende god klinisk forskning. De fleste DMCG er har en længere/kortere årrække tilrettelagt det faglige indhold i henhold til retningslinjer som omfatter hele sygdomsforløbet - dvs. fra diagnostik i primærsektoren og til rehabilitering/død. At klinisk kvalitet dokumenteres med udvalgte indikatorer i patientadministrative systemer og kliniske kvalitetsdatabaser. En række DMCG er har implementeret kvalitetsindikatorer for såvel faglige som organisatoriske parametre (fx forløbs- og ventetider) - som dokumenteres gennem indberetninger til de tilknyttede forsknings- og kvalitetsdatabaser. Af DMCG ernes budgetter anvendes ca. 50 % til databasedriften og ca. 10 % til udarbejdelse og opdatering af de nationale kliniske rekommandationer. 1.1 Opfølgning Klinisk indhold Det anbefales, at alle DMCG er udarbejder faglige og organisatoriske kvalitetsindikatorer - formentlig i regi af den Danske Kvalitetsmodel. Denne opgave er ligeledes en forudsætning for, at opnå tilskud fra Danske Regioners puljemidler til kvalitetsdatabaser - ligesom det er et krav for, at databasen godkendes af Sundhedsstyrelsen. DMCG.dk har udarbejdet et notat som beskriver samspillet - fagligt og økonomisk - mellem DMCG -databaserne og deres respektive Kompetencecentre (se venligst Bilag 1, side 28) - ligesom der er foreslået oprettelse af et koordinerende organ herfor (se venligst Bilag 2, side 48). Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

7 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 1. Patientforløb / fortsat Forslag til Opfølgning 1.2 Patientaspekter Patientforløb bør indrettes således, at patienter undgår unødige ventetider og, Patienterne bør hele tiden have vished om det videre forløb og fra starten bør der være udpeget en sygeplejerske eller læge, som kan kontaktes ved tvivlsspørgsmål. 1.3 Personaleforhold Speciallæger med ansvar for behandling af kræftpatienter bør indgå i et forpligtende kontinuert multidisciplinært teamsamarbejde, der sikrer hensigtsmæssige forløb. 1.4 Organisering Patientforløb i pakker bør udvikles og anvendes lokalt. Logistik- og udviklingskompetence kan bidrage til ledelsesfunktionens arbejde med organiseringen. It bør anvendes overalt som informations- og kommunikationsbærer mellem praksissektor og sygehus og internt på sygehuset Opfølgning DMCG.dk anbefaler at der snarest, udarbejdes Pakker for alle patientforløb - således, at alle patienter udredes og påbegynder behandling uden unødig ventetid. Der henvises venligst til forslag om et accelereret forløb som er fremsendt til drøftelse med de centrale myndigheder (Bilag 3, side 52). Forslaget er grundlæggende baseret på kræftplanens anbefalinger - som anført under pkt På side 7 er de overordnede anbefalinger og handleplaner anført. 1.5 Aktivitetsberegning Sundhedsstyrelsen vil ud fra forekomsten af de enkelte kræftsygdomme og de nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og behandling af sygdommene foretage beregninger af det forventede aktivitetsniveau. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

8 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 1. Patientforløb / fortsat Overordnede anbefalinger og handleplaner (Uddrag fra Bilag 3 - side 52) - at kræftsygdomme anses for akutte og dermed behandles uden ventetid - dvs. at tidsrummet indtil behandling påbegyndes ikke forlænges unødigt. Der bør snarest for hver region udarbejdes en handleplan som sikrer et accelereret forløb, og herunder: - at rettidighed og kvalitet i kræftbehandling bliver afgørende præmisser for fordeling af opgaver i sundhedsvæsenet. De maksimale tidsrum for forskellige behandlingsforløb - som anført i pkt. 6 - er derfor de, som fagligt kan accepteres i den første fase. Målet er, at behandling iværksættes uden ventetid for alle kræftpatienter - og dermed hurtigere end det her angivne. Første fase kan kun lykkes såfremt: Afhjælpning af de mest betydende flaskehalse bør ske ved (pkt 7): - at der nu foretages en prioritering af adgangen til den eksisterende teknologi og speciallægeressourcer - ligesom der nu tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer til eliminering af flaskehalsene. De overvejelser som aktuelt pågår i forskellige fora bør koordineres ved: - at de overordnet ansvarlige - dvs. Indenrigs- og sundhedsministeriet, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og DMCG.dk - i fællesskab udarbejder en handleplan for et accelereret diagnostik- og behandlingsforløb for alle kræftpatienter. - at de sygehuse, der fortsat skal tage del i udredning og behandling af kræft, pålægges at prioritere denne opgave, om nødvendigt på bekostning af andre opgaver, - at det politisk og fagligt accepteres, at der som konsekvens af ovenstående må foretages en prioritering af ressourcerne, - at den stadig forværrede personalemangel inden for såvel speciallæger og sygeplejen snarest må føre til overflytning af de opgaver, der vil kunne varetages af andre. For at afdelinger og regioner kan opfylde de udmeldte krav vedrørende en løbende registrering bør der handles nu således (pkt. 4): - at regionerne tilfører de nødvendige ressourcer (personale og økonomi) til de registrerende afdelinger. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

9 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 2. Forebyggelse og opsporing Kræftplan II anbefaler: 2.1 Tobak Sikring af totalt røgfri miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum,herunder særligt hvor børn færdes, fx skoler, børneinstitutioner ogsportshaller. Udbygning af offentligt finansierede differentierede rygeafvænningstilbud til befolkningen, herunder til særlige grupper. Tilbudet bør sidestilles med sundhedsvæsenets tilbud til fx alkoholafvænning. Brede informationskampagner i befolkningen og uddannelsesprogrammer på skoler og videregående uddannelser. Tobaksafgifter fastsættes så højt som muligt inden for de skatte- og afgiftspolitiske rammer. Større og mere effektive informationer på cigaretpakkerne. Tobak bør indgå som et prioriteret område i kommunernes forebyggelsespolitik, og der bør opstilles mål for tobaksforebyggelsen. 2.2 Uhensigtsmæssig ernæring og overvægt Implementering af sundhedspolitikker i kommunale institutioner og på arbejdspladser, herunder politik for kost og bevægelse. Sikring af øget tilgængelighed til frugt og grønt i institutioner og på arbejdspladser. Begrænset markedsføring af slik, sodavand og andre fedtog sukkerrige madvarer. 2.3 Alkoholoverforbrug Afgifter på alkoholprodukter fastsættes så højt som muligt inden for de skatte- og afgiftspolitiske rammer. Yderligere skærpelse af mindstealderen for køb af alkohol. Prioritering af systematisk, evidensbaseret alkoholbehandling, der dækker alle relevante alkoholproblemer fra det tidlige overforbrug af alkohol til det afhængige forbrug. 2.4 Fysisk inaktivitet Indførelse af bevægelsespolitikker på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Udvikling af national handlingsplan for fysisk aktivitet. 2.5 Ultaviolet stråling Uddannelse og efteruddannelse af sundhedsplejerskerne og den øvrige kommunale sundhedstjeneste vedrørende sunde solvaner. Intensiveret information til befolkningen vedrørende sunde solvaner, herunder særligt fokus på formidling til yngre kvinder. 2.6 Befolkningsscreening Livmoderhalskræftscreening bør tilbydes hvert tredje år til kvinder i alderen år. Der bør snarest muligt i alle amter/regioner indføres tilbud om mammografiscreening hvert andet år til kvinder i alderen år. Når resultaterne af de planlagte gennemførlighedsundersøgelser af tarmkræftscreening foreligger, skal det vurderes, om tarmkræftscreening bør indføres som et tilbud til mænd og kvinder i alderen år. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til en central monitorering af iværksatte screeningsprogrammer i et nationalt program, der følger EU-rekommandationerne. Status samt forslag til Opfølgning Den primære forebyggelse er særdeles vigtig og en effektiv indsats vil kunne nedbringe komorbiditeten og dermed forbedre resultaterne af sundhedsvæsenets indsats. Ansvaret for og opgaverne vedrørende den primære forebyggelse ligger generelt udenfor sekundærsektoren - men der er her en klar forpligtigelse til at forstærke og motivere patienternes livsstilsadfærd. Dette gælder især tobaksområdet som bør indgå i alle relevante kontakter mellem patient og sundhedspersonale. Det er ligeledes dette personalets opgave aktivt at deltage i forebyggelsesopgaverne - og indgå som ressourcepersoner i institutionernes tilbud herom. Da effekten af strålebehandling nedsættes af rygning henstilles det meget kraftigt til patienterne at de - specielt under strålebehandlingen med helbredende sigte - ophører med rygning. Anbefalingerne mht. screening for livmoderhalskræft er nu landsdækkende - og indsatsen her bør målrettes mod den højrisikogruppe som ikke deltager. Med hensyn til mammografiscreening er Regionerne endelig blevet pålagt at sikre, at denne nu tilbydes hele befolkningsgruppen. Værdien af screening for lungekræft undersøges aktuelt i et europæisk projekt med dansk deltagelse. Forsøget i to amter med screening for tarmkræft opnåede ganske vist ikke helt den tilslutning, der var forudsat som en succeskriterium, men til gengæld fandt man flere cancere end forventet. 2.6 Opfølgning Da screening er den eneste metode til opsporing af forstadier til cancer og cancer i et tidligt stadie med god prognose anbefales det, at man overvejer at indføre landsdækkende screening for tarmkræft - ledsaget af en massiv oplysningskampagne. Udviklingen indenfor medicinsk teknologi går imidlertid hurtigt, så den påtænkte arbejdsgruppe snarest bør nedsættes og bl.a. analysere de forskellige screeningsmetoder og principper. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

10 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik Status 3.1 Symptomer - Søge læge Udvikling af en sammenhængende informationsstrategi over for befolkningen om symptomer, der bør medføre henvendelse til lægen og om behandlingsmuligheder. Strategien bør omfatte en kombination af medier og kommunikationsmetoder og bør også omfatte information til sundhedsprofessionelle, for at disse skal kunne understøtte indsatsen. Obligatorisk undervisning i sundhed/sygdom i folkeskolens ældste klasser for at give almen viden om kroppen og om normale og ikke normale reaktioner fra kroppen. Forskning i patientadfærd ved symptomer og i årsager til kræftpatienters forsinkede henvendelse til læge, herunder betydningen af fx køn, alder, social klasse, socialt netværk og læge-patientforholdet. 3.1 Symptomer - Søge læge Det er vigtigt at befolkningen er velinformeret om de specifikke symptomer som bør medføre henvendelse til deres læge. En væsentlig del af denne opgave er traditionelt forankret i Kræftens Bekæmpelse - som sikrer videnspredning herom bl.a. ved brug af de offentlige medieflader. DMCG erne skal bidrage til videnspredning i det faglige miljø og i offentligheden. DMCG.dk indgik derfor i 2005 en formel aftale med Kræftens Bekæmpelse (KB). Denne indebærer, at de enkelte grupper bidrager til at revidere KB s generelle oplysninger om de enkelte kræftsygdomme - ligesom de faglige rekommandationer og oplysninger om forsøgsprojekter - som er tilgængelige på den enkelte DMCG s hjemmeside - bearbejdes journalistisk af KB og tilføjes deres hjemmeside - med reference til DMCG en. Dette sikrer brugeren oplysning på forskellige niveauer - ligesom opdateringen sikres af det faglige miljø. Processen med revision af KB s generelle oplysninger er nu gennemført for de fleste grupper. De netop udmøntede puljemidler skal bl.a. anvendes til at etablere/opdatere DMCG ernes hjemmesider - hvorefter anden fase af samarbejdsprojektet kan initieres. I DMCG-opgaven vedrørende videnspredning indgår også forpligtigelsen i at bidrage til videreog efteruddannelse. Disse to uddannelsesfunktioner har traditionelt været forankret i de videnskabelige selskaber - og dermed i DMCG erne. Med hensyn til opgaven vedrørende oplysning i uddannelsesinstitutioner deltager DMCG.dk gerne i denne opgave. Resultaterne af en nylig gennemført undersøgelse i EU-regi - omfattende ca personer - kan give indtryk af at det næppe er oplysningsniveauet der er problemet - men individets fortrængning af, at det kan dreje sig om noget alvorligt. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

11 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik Status 3.1 Symptomer - Søge læge (fortsat) Forskning i patientadfærd ved symptomer og i årsager til kræftpatienters forsinkede henvendelse til læge, herunder betydningen af fx køn, alder, social klasse, socialt netværk og læge-patientforholdet. 3.1 Symptomer - Søge læge Sammenhæng i patientforløbet er et forskningsprogram der finansieres af Novo Nordisk Fonden og som gennemføres af de 3 almen medicinske forskningsenheder i Danmark. Et af projekterne omhandler patientadfærd, idet formålet er at opnå en bedre forståelse for patienters forskellige fortolkning og reaktion på de samme symptomer. Resultaterne skal hjælpe med at målrette informationsindsatsen over for patienter og undervisningen af almen praksis lægerne. Sikring af at borgeren så hurtigt som muligt reagerer på faresymptomer og kontakter egen læge har som forudsætning, såvel et højt oplysningsniveau, som den rette holdning. Forudsætningen for at det diagnostiske forløb afvikles så hurtigt som muligt er et godt samspil mellem egen læge og patienten og den færdigudredende afdeling. Tidsrummet fra første symptom til første kontakt til egen læge blev indhøstet af Dansk Lunge Cancer Gruppe i perioden men det måtte desværre konstateres, at der var for stor usikkerhed i fortolkningen af de eksakte tidsperioder. Dette var medvirkende til initiering af et ph.d. projekt med henblik på en nøjere analyse af de enkelte tidsperioder 1). Konklusionen var bl.a., at der for næsten halvdelen af patienterne med lungekræft gik mere end 3 måneder fra første symptom og til påbegyndelse af behandling - og at den længste tid forløb i sekundærsektoren. Endvidere at udredningsforløbene blev særligt langvarige, såfremt patienten blev indlagt på en ikke-udredende afdeling - ofte på grund af ikkelunge/kræftrelaterede symptomer samt hos de hvor røntgenundersøgelsen var normal. Et efterfølgende ph.d-projekt analyserede tidsforløbene for samtlige kræftsygdomme 2). Resultatet viste klart, at forløbende var for langvarige for alle sygdommene - samt at tidsperioderne var langvarige for alle sygdommene - samt at tidsperioderne fra første symptom til kontakt til egen læge samt dennes henvisning til videre udredning i sygehussektoren var særdeles korte. 1) : Marianne Bjerager, 2005 ; 2) : Rikke Pilegaard Hansen, 2007; begge fra Århus Universitet. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

12 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.1 Symptomer - Søge læge (fortsat) 3.1 Opfølgning Symptomer - Søge læge Det bør overvejes, at: Gennemføre et evalueringsprojekt - af såvel KB- DMCG-samarbejdet samt de enkelte DMCG ers hjemmesider samt At indføre entydige parametre til registrering af de enkelte delay-perioder i primær- og sekundærsektoren - for alle patientforløb. Sundhedstjenesteforskningen bør sikres øget støtte - bl.a. med henblik på forskning i patientog systemadfærd. Den praktiserende læge bør kunne henvise patienter med stor mistanke om kræft til skanning. 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren På baggrund af nationale kliniske retningslinjer bør lægerne i praksissektoren sammen med relevante sygehusafdelinger udarbejde lokale retningslinjer for udredning i primærsektoren. Udredningen i sygehusregi bør umiddelbart kunne bygge videre på den indledende diagnostik, der er gennemført i praksissektoren. 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren Vort kendskab til hvordan vi bedst skelner mellem de patienter der bør udredes for kræft og hvem der ikke har behov for det er begrænset, men har nu fået forskningsmæssig interesse og er også fokus for et af projekterne i Sammenhæng i patientforløbet. Allerede nu er der dog forsøg i gang med at kondensere den eksisterende viden til kliniske retningslinjer, og således er der nu i regi af National Institute of Clinical Excelence i England, som det første sted i verden, udarbejdet en samlet retningslinje for det tidlige diagnostiske forløb for en række symptomer og kliniske tilstande. Uddrag fra Bilag 3 - side 7: Lægelige repræsentanter for primærsektoren bør tilknyttes alle DMCG er - og i relation hertil er der er etableret en DMCG for specialet almen medicin. Styrkelse af det intersektorielle samarbejde indgår som en af DMCG ernes obligatoriske opgaver. Som anført er hurtig diagnostik og behandling en forudsætning for at forbedre mulighederne for helbredelse. Dette betyder, at læger i primærsektoren løbende skal informeres om hvilken diagnostik, man selv kan starte med, og hvornår der skal henvises til specialist. For at optimere kommunikationsmulighederne mellem den praktiserende læge og forløbslederen /teamet bør nedenstående omsættes i handling: Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

13 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren Anbefalinger/Opfølgning (Uddrag fra Bilag 3) at udnytte den eksisterende IT-teknologi således, at den praktiserende læge får adgang at booke et pakkeforløb under konsultationen - og dermed mulighed for at medgive patienten information om det tidsmæssige forløb, at der foreligger nationale henvisningskriterier for alle kræftsygdomme, samt at disse er elektronisk tilgængelige, at der skabes mulighed for dialog/feedback til forløbslederen og de tilknyttede praksiskonsulenter således, at samarbejdet styrkes, at der etableres konferenceveje for de svære patientforløb, at patientens læge er den ultimative bagstopper ved problemer i udrednings- og behandlingsforløbet. De praktiserende lægers efteruddannelse på kræftområdet bør sikres. Såvel patienttilfredsheden som samarbejdet mellem den behandlende afdeling - patienten og egen læge kan styrkes ved hjælp af enkle midler. I et ph.d.-projekt blev halvdelen af patienterne randomiseret til sædvanlig praksis - og resten til et interventionsstudie 1). Dette omfattede at egen læge fik sendt opdaterede retningslinjer for den pågældende sygdom - den blev sendt en udførlig epikrise og patienten blev tilrådet at søge regelmæssig kontakt med egen læge gennem behandlingsforløbet. Det var en god øvelse at sikre opdateringen af alle sygdommene - skrive uddybende epikriser samt registrere en øget patienttilfredshed med at kommunikationen mellem egen læge og afdelingen fungerede. Interventionen sikrede samtidig, at egen læge kunne svare på de behandlingsrelaterede spørgsmål - og bidrog således til efteruddannelsen - af alle involverede. Fraset umagen udgjorde omkostningerne kun et frimærke pr. patient - men da projektet var afsluttet fortsatte den vanlige adfærd! 1) : Julie Damgaard Nielsen, 2001; Århus Universitet. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

14 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren - fortsat For at skabe grundlaget for en kvalitetsudvikling af patientforløbet i praksissektoren er der behov for udvikling af indikatorer og fælles dokumentation. 3.2 Indledende diagnostik i praksissektoren Et eksempel herpå kunne være de netop indførte palliative NIP-indikatorer for patienter med lungekræft. Her måles med fælles parametre kvaliteten i forløbet i såvel den udskrivende afdeling som hos de som skal tage imod patienten. Som bekendt er det oftest i overgangene mellem sektorerne - mellem afdelinger/sygehuse og sågar inden for samme afdeling, at kvaliteten oftest brister. 3.2 Opfølgning Indledende diagnostik i praksissektoren På nationalt niveau bør der i DMCG regi udarbejdes et samlet sæt retningslinjer i Danmark for initial diagnostik af kræftrelaterede symptomer og på Regionalt niveau bør disse omsættes i praktiske vejledninger om håndtering, visitation og tværsektorielt samarbejde. For at sikre fokus bør der i hver Region for hver af de større kræftsygdomme etableres en stilling som forløbsansvarlig overlæge der sammen med en tilsvarende praksiskonsulent har ansvaret for det tværsektorielle samarbejde. Samarbejdet mellem sektorerne bør styrkes - bl.a. ved anvendelse af de enkle værktøjer, som er beskrevet i det ovenstående projekt. Det bør endvidere sikres, at alle patienter tildeles en kontaktsygeplejerske/læge, og at der eventuelt oprettes funktioner med brobyggerfunktion, således at kvaliteten sikres i de ofte mange overgangsprocesser, som finder sted gennem et behandlingsforløb. Dette skaber den nødvendige kontinuitet som er en forudsætning for et vellykket forløb, specielt når patienten overgår til en kontrolfase eller afsluttes fra den behandlende afdeling. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

15 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.3 Diagnostisk udredning på sygehus De billeddiagnostiske afdelinger bør sikre effektive arbejdsgange, vurdering af muligheder for opgaveglidning imellem personalegrupper, optimering af udstyrets anvendelse samt løbende vurdering af behovet for udskiftninger og nyanskaffelser. Den sundhedsfaglige kvalitet af billeddiagnostiske undersøgelser og de tilhørende beskrivelser bør sikres og dokumenteres. Det bør sikres, at data fra Patologidatabanken kan anvendes med henblik på monitorering af den sundhedsfaglige kvalitet. De multidisciplinære teams bør sikre den nødvendige feedback mellem billeddiagnostikere, patologer og kirurger mfl. for at styrke kvaliteten af kræftdiagnostikken. Der bør ske en styrkelse af det molekylærdiagnostiske område på patologiafdelingerne i relation til de onkologiske centre. Sundhedsstyrelsen vurderer, om der er behov for en opdatering af rapporten PET anbefalinger for udbygning af PET og FDG fra Diagnostisk udredning på sygehus Uddrag fra Bilag 4: Det radiologiske og patoanatomiske fagområder udgør det meste betydende flaskehalse for det diagnostiske forløb. Formandskaberne for Onkoradiologi og Patologi har derfor i samarbejde med DMCG.dk netop udarbejdet en beskrivelse af behovet for nyanskaffelser/udskiftninger af MR- og CTskannere - samt estimeret behovet for nynormeringer inden for radiologi/radiograf fagområderne som bør anskues i sammenhæng med en aktuel oversigt over de vakante stillinger. Inden for patologiområdet foreslås en model for differentierede svartider for de enkelte kræftsygdomme. Det understeges samtidigt, at speciallægemanglen er hurtigt voksende. Nedenfor anføres konklusioner og handleplaner for de to fagområder - for yderligere detaljer henvises venligst til Bilag 4 - side 62: 3.3 Opfølgning (Citat fra Bilag 4) Billeddiagnostisk udredning Konklusioner: Den største efterspørgsel og ventetid på CT- og MR ydelser er på universitetsafdelinger med onkologiske afdelinger tilknyttet. Skannerrapporten har tidligere vist, at udnyttelsesgraden af skannerkapaciteten er størst på de store radiologiske afdelinger. Dette skal holdes in mente ved placering af nye skannere. Siden CT- og MR-skannerrapport 2000 er den procentvise andel af kræftpatienter eksploderet på regionssygehusene fra tidligere ca. 20 % til op mod %. Dette betyder, at kræft på de større radiologiske afdelinger herunder regionssygehusene allerede nu visiteres som akut sygdom på bekostning af andre sygdomme. Ved status quo vil yderligere opprioritering af kræftpatienter forventeligt kun have en marginal gevinst på disse afdelinger. Handlinger som sikrer: at den uudnyttede skannerkapacitet på de mindre radiologiske afdelinger udnyttes. Patienter i onkologisk regi kan efter standardiserede protokoller skannes her, og undersøgelserne kan elektronisk Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

16 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 3. Diagnostik / fortsat Status samt forslag til Opfølgning 3.3 Diagnostisk udredning på sygehus 3.3 Diagnostisk udredning på sygehus Opfølgning / billeddiagnostik (fortsat) videresendes og beskrives på hjemmearbejdsstationer af radiologer på de kræftbehandlende hospitaler. Et økonomisk incitament vil i en overgangsperiode være af afgørende betydning, at konsekvenserne af en yderligere opprioritering af kræftområdet bl.a. vil medføre behov for overflytning af radiologer fra nedprioriterede funktioner til kræftområdet. Dette vil kræve en intensiv efteruddannelsesaktivitet. 3.3 Opfølgning (Citat fra Bilag 4) Det patoanatomiske fagområde Konklusioner: Der var i november % ubesatte speciallægestillinger på landsplan - fordelt noget geografisk ujævnt - og med den største andel på 40 % i Region Midt. Denne situation vil forværres inden for de nærmeste år. De differentierede svartider for de enkelte kræftsygdomme sikrer et hurtigt diagnostisk forløb, når det indgår som element i et patientforløb organiseret i en pakke. Handlinger som sikrer: at tiltag mod den hurtigt voksende mangel på speciallæger igangsættes, at de differentierede svartider - som de anvendes på Vejle Sygehus - overføres til de øvrige afdelinger, at der gentænkes en prioritering af de samlede opgaver - ligesom alternative modeller til opgaveløsning overvejes. 3.3 (fortsat) Der bør ske en styrkelse af det molekylærdiagnostiske område på patologiafdelingerne i relation til de onkologiske centre. Det er pålagt DMCG erne at etablere biobank for biologisk materiale og dette er blevet planlagt i samarbejde med de universitære patologi- og klinisk biokemiske afdelinger. De nærmere processer herom fremgår af et Notat fra DMCG.dk (se venligst Bilag 5 & 6, side 73 & 88) - hvoraf det bl.a. fremgår, at det molekylærbiologiske område på patologiafdelingerne styrkes såvel i relation til den rutinemæssige diagnostik som til den kliniske forskning. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

17 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 4. Kræftbehandling - kirurgi Status 4.1 Sundhedsfaglige kvalitet og Patientforløb Den sundhedsfaglige kvalitet af den kirurgiske kræftbehandling bør sikres ved, at der på alle områder foreligger opdaterede og implementerede nationale kliniske retningslinjer. Kirurgiske afdelinger bør indgå i multidisciplinært teamsamarbejde om behandlingen af kræftpatienter. Der bør tilsvarende være udarbejdet indikatorer, som i relevant omfang dokumenteres i patientadministrative systemer, centrale registre og kliniske databaser. Monitoreringen anvendes i den løbende forbedring, og arbejdet bør fremskyndes for hurtigt at optimere kvaliteten af behandlingen. Det bør sikres, at afdelinger, der varetager kræftkirurgi, råder over tidssvarende faciliteter og udstyr, så rammerne for at gennemføre de kliniske retningslinjer er på plads. Det er et ledelsesansvar på flere niveauer at sikre tilstrækkelig sundhedsfaglig kvalitet og optimerede patientforløb. 4.1 Sundhedsfaglige kvalitet og Patientforløb Der foreligger for en lang række kræftsygdomme nationale kirurgiske retningslinjer. En række af disse indeholder kvalitetsparametre af såvel faglig som af organisatorisk karakter. De fleste rekommandationer indgår i et sæt af multidisciplinære nationale retningslinjer udarbejdet af den respektive DMCG. Disse beskriver den samlede strategi for udredning, diagnostik, behandling of opfølgning inden for den enkelte kræftsygdom For en række af de store kræftsygdomme registreres forsknings- og kvalitetsparametre i de tilknyttede databaser. Som det fremgår af afsnittet Patientforløb (side 5-7) er det generelle billede præget af vanskeligheder med at leve op til ventetidsgarantierne for både diagnostik og behandling. Endelig må der peges på, at prognoserne viser, at der i en lang årrække vil komme en tiltagende mangel på speciallæger alene pga. den rekrutterings- og pensioneringssituation, vi kender i dag. Den vandring af kirurger, der nu er i gang fra det offentlige sygehusvæsen til det private foranlediget af stadig kortere ventetidsgaranti, kan ikke undgå også at reducere antallet af kirurger, der har de nødvendige kompetencer indenfor både planlagt og akut cancerkirurgi. 4.2 Kirurgisk organisation og Operationskvalitet. Den fremtidige kirurgiske behandling af kræftsygdomme samles i afdelinger, der har et tilstrækkeligt operationsmæssigt volumen indenfor de enkelte kræftformer til at sikre den fornødne behandlingsmæssige kvalitet, og til at denne kan vurderes på et forsvarligt talmæssigt grundlag. 4.2 Kirurgisk organisation og Operationsvolumen Her må der især peges på de omtalte flaskehalse i patientforløbet, der bl.a. skyldes utilstrækkelig kapacitet i de diagnostiske specialer - især radiologi og patologi (se venligst side 14-15). Der er imidlertid også kapacitetsproblemer på operationsgangene, og en medvirkende årsag til dette er bl.a., at der i dag af ressourcemæssige årsager ikke kan forhåndsreserveres en lejekapacitet, der tager højde for udsving i patienttilgangen. Resultatet er, at der kan opstå for lang ventetid på cancerkirurgi fordi man ellers ville være nødt til at aflyse andre patienters allerede planlagte operation. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

18 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper Kræftplan II anbefaler: 4. Kræftbehandling - kirurgi Status 4.2 Kirurgisk organisation og Operationskvalitet. Inden for hvert kræftkirurgisk område bør der foretages en konkret vurdering ud fra det operationsmæssige volumen og tilhørende sygdomsforekomst som grundlag for, hvilket befolkningsunderlag en afdeling som minimum bør betjene. Samtidig med sikring af tilstrækkeligt antal operationer pr. kirurg bør der sikres en robusthed i organiseringen, således at den nødvendige kirurgiske ekspertise altid kan være til rådighed i afdelingen. De enkelte afdelingers og kirurgers volumen og behandlingsresultater på forskellige operationstyper bør monitoreres kontinuert med henblik på justering og optimering af behandlingskvaliteten; denne sikring af kvalitet i kræftbehandlingen bør ses som et ledelsesansvar på flere niveauer. 4.2 Kirurgisk organisation og Operationsvolumen Der pågår aktuelt - i såvel Sundhedsstyrelsen som i regionerne - en revurdering af hvorledes cancerkirurgien bør organiseres. Der tages her overordnet hensyn til, at befolkningsgrundlaget - dvs. operationsvolumen - er tilpasset således, at den kirurgiske ekspertise sikres og dermed grundlaget for bl.a. at varetage opgaverne vedrørende videre- og efteruddannelsen. 4.3 Kirurgisk operativ uddannelse. Den enkelte opererende kirurg bør dokumentere relevant efteruddannelse og udføre et tilstrækkeligt antal kræftoperationer af engiven type for at sikre den fornødne kvalitet, og for at denne kan vurderes på et forsvarligt talmæssigt grundlag. Kompetencekrav til speciallæger, der varetager kirurgisk behandling af kræftpatienter, bør være beskrevet inden for de enkelte kræftformer. Indholdet i efteruddannelse bør være beskrevet med fastlagte mål for alle kræftkirurgiske områder. Kræftkirurger under oplæring bør deltage i operationer i et omfang, der tilsikrer læring; omfanget fastlægges for de enkelte kræftkirurgiske områder. Sygepleje- og terapeutkompetencer ved kræftkirurgiske enheder bør være beskrevet og sikret. Det er et ledelsesansvar på flere niveauer at sikre tilstrækkelig kirurgisk operativ uddannelse og kompetence. 4.3 Kirurgisk operativ uddannelse Den kirugiske speciallægeuddannelse er baseret på kompetencer opnået under hoveuddannelsen. De fleste kirurgiske specialer tilrettelægger aktuelt et såkaldt fase IV efteruddannelsesforløb - ofte af 2 års varighed. Formålet er, at speciallægen opnår specialets målsatte fase IV-kompetencer inden for cancerkirurgien. Efteruddannelsesforløbet afsluttes med en certificering - ligesom de udøvende cancerkirurger certificeres. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om re-certificering. 4.4 Kirurgisk klinisk forskning. Det bør vurderes, hvor den kliniske forskningsindsats bør styrkes for at øge kvaliteten af den kirurgiske kræftbehandling. Forskning bør være en væsentlig forpligtelse for kræftbehandlende kirurgiske afdelinger og bør integreres i det løbende kliniske arbejde, herunder i arbejdet med kliniske databaser og indikatorer, hvor indhøstede erfaringer bør anvendes bredt. Der bør samarbejdes med de bedste internationale forskningsmiljøer for derigennem at bidrage til klinisk kvalitet af bedste internationale standard. 4.4 Kirurgisk klinisk forskning Forskning og uddannelse kan kombineres i hoveduddannelsesforløbet samt i funktionen som speciallæge. Det er således nu blevet muligt at kombinere et hoveduddannelsesforløb med gennemførelsen af et ph.d. projekt/anden forskningsopgave. Dette vil selvfølgelig forlænge uddannelsesperioden med fx 2 år - men vil samtidig sikre erhvervelsen af såvel de kliniske kompetencer som målrettede og tilrettelagte forskningskompetencer. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

19 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 4. Kræftbehandling - kirurgi / fortsat Kræftplan II anbefaler: Status samt forslag til Opfølgning 4.4 Kirurgisk klinisk forskning. Det bør vurderes, hvor den kliniske forskningsindsats bør styrkes for at øge kvaliteten af den kirurgiske kræftbehandling. Forskning bør være en væsentlig forpligtelse for kræftbehandlende kirurgiske afdelinger og bør integreres i det løbende kliniske arbejde, herunder i arbejdet med kliniske databaser og indikatorer, hvor indhøstede erfaringer bør anvendes bredt. Der bør samarbejdes med de bedste internationale forskningsmiljøer for derigennem at bidrage til klinisk kvalitet af bedste internationale standard. 4.4 Kirurgisk klinisk forskning En række af uddannelsesforløbene bør efter afsluttet speciallæge/fase IV uddannelse efterfølges af en funktion, som kombinerer kliniske- og forskningsmæssige opgaver - fx i form af funktionen som forskningsoverlæge. Etablering og synliggørelse af sådanne forløb vil styrke rekrutteringen og fastholdelsen og dermed sikre fødekæden til specialet. En øgning af den kliniske kræftforskningsaktivitet vil samtidig styrke fundamentet for varetagelsen af de kliniske opgaver. Det må generelt konkluderes, at hensigten - som formuleret i Kræftplan II - om at styrke den kirurgiske kliniske kræftforskning er lykkedes. Dette har især fundet sted inden for de kræftsygdomme som er forankret i de veletablerede DMCG er. 4 Opfølgning Kræftbehandling - kirurgi Der skal inden for alle de cancerkirurgiske funktioner foreligge nationale rekommandationer. Implementering og kvalitetssikring af retningslinjer og indikatorer skal sikres gennem registrering i bl.a. de tilknyttede DMCG-databaser. De cancerkirurgiske opgaver er integreret i de nationale retningslinjer for diagnostik - behandling og opfølgning - som nationalt/regionalt og lokalt varetages af de respektive DMCG er. Kvaliteten af den cancerkirurgiske indsats skal funderes på et tilstrækkeligt volumen, samt teknologi og andre faciliteter som sikrer optimale rammer for den kirurgiske aktivitet. Der bør sikres tilstrækkelige ressourcer til de prækirurgiske diagnostiske specialer - især inden for billeddiagnostikken og patologien - samt den efterfølgende onkologiske behandling. Det cancerkirurgiske fagområde bør kvalificeres gennem en certificerende fase IV efteruddannelse inden for alle sygdomsområderne. Specialernes forskningsvækstlag bør styrkes gennem oprettelse af kombinerede uddannelses- og forskningsforløb og vedligeholdt gennem oprettelse af stillinger som kombinerer den kliniske ekspertfunktion med kliniske forskningsopgaver. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

20 DMCG.dk en sammenslutning af 24 kræftgrupper 5. Kræftbehandling - medicinsk behandling Kræftplan II anbefaler: Status samt forslag til Opfølgning 5.1 Retningslinjer for standardbehandling af kræftsygdomme For alle kræftsygdomme bør der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for lægemiddelbehandlingen (standardbehandlingen) af sygdommene. Retningslinjerne bør løbende opdateres. 5.2 Monitorering af standardbehandlinger Der bør foretages dokumentation af standardbehandlingerne i form af en løbende registrering af effekt og bivirkninger af behandlingerne med henblik på løbende optimering af behandlingerne Standardbehandlinger Der foreligger for alle standardbehandlinger afdelingsspecifikke detaljerede behandlingsretningslinjer - ligesom disse strategier ofte er indskrevet i de nationale retningslinier for den pågældende kræftsygdom. Se fx den meget detaljerede oversigt for behandling etc. af brystkræft på Som anført i bilag 9.2 B kan de centrale databaser anvendes til registrering af de enkelte behandlingsforløb (PPAS) - og ved samkøring af registerkilder kan der udtrækkes fx overlevelsesdata. Dette system anvendes imidlertid ikke på alle afdelinger. De samme oplysninger registreres ofte i DMCG forsknings- og kvalitetsdatabaserne - og der er således undertiden et problem med dobbeltregistrering. Generelt kan det anføres, at standardbehandlinger oftes vurderes på såvel effekt som på bivirkningssiden i forbindelse med analyse af kliniske forsøg, hvor ny/eksperimentel behandling vurderes i sammenligning den gældende standardbehandling. 5.3 Implementering af standardbehandlinger Den beskrevne MTV-baserede model for vurdering af lægemidler, der overvejes anvendt i standardbehandlingen af kræftsygdomme, bør færdigudvikles og implementeres. Den udviklede mini-mtv model har været et nyttigt værktøj, når afdelingerne skulle vurdere de faglige og ressourcesemæssige konsekvenser ved indførelse af såvel en ny standardbehandling, som ved initiering af en eksperimentel forsøgsbehandling Opfølgning Standardbehandling En af de vigtigste opgaver for DMCG erne er - som tidligere anført - at sikre at de nationale behandlingsrekommandationer er tilgængelige, opdaterede samt at relevante data løbende registreres og evalueres. Der er her behov for en koordinering af registreringsindsatsen - ligesom denne bør sikres de fornødne ressourcer. Erfaringerne fra forsøgene med en hurtig MTV af nye lægemidler bør anvendes til en færdigudvikling af modellen. Opfølgning på Kræftplan II - Høringssvar fra DMCG.dk & DMS Juli

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II

OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II OPFØLGNING PÅ KRÆFTPLAN II 2007 Opfølgning på Kræftplan II Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Kræftplan; Cancer Sprog: Dansk Kategori: Udredning

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012

Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012 Rapport fra Konferencen den 6. marts 2012 Elektronisk udgave - 28. maj 2014 1 Program og konklusionsreferater fra Konferencen den 6. marts 2012. Optakten og baggrunden til konferencens tema blev anført

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Til stede: Ole Mathiesen (OM), Stephan Alpiger (SA), Thomas Enggaard (TE), Carsten Tollund (CT) Fraværende: Eske Aasvang (EA) Søndag d.

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1 KKR SYDDANMARK Region Syddanmark 2. december 2008 Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1. Indledning I de sundhedsaftaler om udskrivningsforløb, der i 2008 er indgået mellem Region Syddanmark

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere