Den Direkte. Tag et nummer - og bliv behandlet når du altså engang har fået stillet en diagnose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Direkte. Tag et nummer - og bliv behandlet når du altså engang har fået stillet en diagnose"

Transkript

1 Den Direkte fra PATIENTFORENINGEN Nr Tag et nummer - og bliv behandlet når du altså engang har fået stillet en diagnose se side 5 Læs om den lange udredning, der forhindrer patienter i at søge hurtig behandling. se side 6 PATIENTFORENINGEN arbejder for alle, der har behov for behandling

2 DEN DIREKTE: Udgives af PATIENTFORENINGEN Udsendt oktober Bladet udsendes to gange årligt. Redaktion: Ansvarshavende Villy O. Christensen Banetoften 26, 4700 Næstved Telefon Medlemsservice: Al kontakt til PATIENTFORENINGEN vedr. medlemskab og kontingent skal rettes til Rita O. Christensen Banetoften 26, 4700 Næstved. Tlf Bank: Den Danske Bank Reg. nr Konto nr ISSN: Tryk: Øko-Tryk ApS INDHOLD Formanden skriver 3 Medlemskab af Patientforeningen 3 Tag et nummer 5 Den lange udredning 6 Manglende fokus på patientinformation 9 Konsekvenser af manglende diagnose 10 hvorfor drikker Jeppe? 12 Er vores barns liv nul kroner værd? 15 hvem er vigtigst? 17 lægevagten i fokus 18 Plumråddent takstsystem 21 Sygdom kan koste kærligheden 23 En positiv offentlig oplevelse 24 Sygehusvalg og behandlingsgarantier 26 patienten i centrum 30 Erstatningen der forsvandt? 33 dumpet på rekordtid 35 Sygehuse på deltid 37 Minister skynder sig langsomt 39 fremtidens universitetshospital 40 fokus på Frankrig øre om dagen 44 den tyske syge- og plejeforsikringsmodel 46 På tide at stat og regioner går sammen om at sikre sundhedspersonale 49 Oplæg til nyt patientklagesystem 50 - en ommer pårørendede rammes hårdt 52 Man tager sig til hovedet 54 FORMANDEN SKRIVER Stem med Formanden hjertet har ordet Lad dit hjerte bestemme hvor du sætter dit kryds det og dit helbred kan meget vel være afhængig af, hvem de folkevalgte er. D. 17. november skal vi igen til stemmeurnerne. Denne gang for at vælge de lokale repræsentanter til kommunalbestyrelse og regionsråd. Netop ved valget til regionsrådene er det vigtigt at stemme med hjertet, da det er regionerne, der fastlægger og forvalter sundhedspolitikken under de økonomiske rammer, der er udstukket af regering og Folketing. Patientforeningen er upolitisk og vil ikke pege på visse politikere frem for andre, men derimod opfordre alle til at udspørge kandidaterne om deres syn på fremtidens sundhedsvæsen og ikke mindst borgernes rettigheder for ad den vej bedst at kunne vurdere kandidatens egnethed ud fra devisen om, at det meget vel kan være en selv, der har behov for behandling næste gang det er ikke altid naboen, det rammer! Patientforeningens kræver værdighed før, under og efter behandling, hvilket efter vores bedste overbevisning opnås ved rettidig adgang til relevant behandling uanset ejerskab og geografi. Sagt på en anden måde så kræver vi snusfornuften tilbage i sundhedsvæsenet hvad kræver du? Ved ikke hvilken artikel, der er tænkt her!!! Villy O. Christensen Formand for Patientforeningen PATIENTFORENINGEN FOR ALLE Patientforeningens kræver VÆRDIGHED FØR UNDER OG EFTER BEHANDLING, hvilket efter vores bedste overbevisning opnås ved RET- TIDIG ADGANG TIL RELVANT BEHANDLING UANSET EJERSKAB OG GEOGRAFI. Gennem dialog med politikere og andre beslutningstagere påvirker vi sundhedspolitikken og optimerer dermed det danske sundhedsvæsen. Vi deltager aktivt i den offentlige debat. Vore medlemmer kan drage fordel af sekretariat, juridisk og lægefaglig rådgivning samt en række andre medlemsfordele som f.eks. attraktive tilbud på helbredsforsikringer - læs mere under Medlemsfordele. Vi har ingen direktører eller andet omkostningstungt personale, Alle arbejder på frivilligt plan, derfor er vi afhængige af vore medlemmer og eventuelle gavebeløb. Jo fl ere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få ændret et system til at være til fordel for syge med patienten i centrum - og ikke omvendt. Ovenstående punkter nås gennem oplysning og argumentation over for politikere og offentlighed. Læs mere på Medlemskab af Patientforeningen Det koster kroner årligt i licens, hvis man ønsker at se TV og høre radio uanset hvor mange mennesker der bor på adressen. Årligt kontingent i Patientforeningen er 200 kroner for personligt medlemskab, mens par betaler 300 kroner og hele husstanden slipper med 400 kroner. BENYT GIROKORTET PÅ SIDE

3 tag et nummer Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske privathospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark. Af Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen Uanset hvor du henvender dig, i det der skulle være verdens bedste sundhedsvæsen, ender du som et nummer i køen i flere tilfælde en uendelig lang kø. Skal du have fat i din praktiserende læge, vagtlægen eller patientvejlederen i din hjemregion, bliver du oftest mødt med en venlig stemme, der meddeler, at du nu er nr. dit og dat i køen. Værste eksempel kommer fra Region Midtjylland, hvor det ikke er usædvanligt at ende som nr. 75 i køen hos patientvejlederen, der kun har åbent to timer dagligt. Ved genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg d. 1. juli, som var suspenderet af Folketinget ovenpå sidste års konflikt på sundhedsområdet (i øvrigt på et meget tvivlsomt grundlag), fik patienter atter ret til at vælge behandling på et privathospital eller klinik, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling indenfor en måned efter behandlingskrævende sygdom er konstateret. Det udvidede frie sygehusvalg eller behandlingsgarantien kært barn har mange navne har længe været en del af en udslidt og forældet politisk ideologi om offentligt monopol i behandlingssystemet, som hører hedengangne tider til og på ingen måder gavner patienter på ventelister. Anført af formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), bliver der til stadighed lanceret frontalangreb mod patienternes ret til selv at kunne vælge det behandlingssted, de har størst tillid til, og som kan tilbyde en, for dem, rettidig behandling. Loven, der som udgangspunkt er en stor fordel for patienterne, er dog desværre mangelfuld, idet patienter skal gennemgå en forundersøgelse på et offentligt sygehus, og først efter at have modtaget en diagnose og behandlingskode, har man ret til udvidet frit sygehusvalg såfremt de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde behandling inden en måned efter diagnosen er stillet. Med fremadrettede ventetider på forundersøgelse, der varierer fra sygdom til sygdom, (men eksempelvis operation for grå stær indebærer ventetider på mellem 2 og 74 uger jf. www. venteinfo.dk), fastholdes patienterne altså ad omveje på endeløse ventelister og er således igen blot et nummer i køen, der så efter endt udredning skal trække et nyt nummer i køen til operation. Læs også: Den lange udredning af Charlotte Strøm Medlem af BPK, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Mere information på Baldersbækvej Ishøj

4 den lange udredning Det udvidede frie sygehusvalg skærper regionernes fokus for at nedbringe ventetiderne på behandling. I stedet venter patienterne nu mange måneder på at få stillet en diagnose. Af Charlotte Strøm, Journalist, læge, PhD Ventetiden på at få undersøgt sin knæskade kan være op til 32 uger. Det viser en stikprøve (meniskoperation) foretaget på sundhedsstyrelsens patientinformationssystem Det er den tid, der går fra, at patienten henvises til hospitalet til diagnosen og beslutningen om behandlingen er klar. Kun ti ortopædkirurgiske afdelinger kan foretage udredning indenfor en måned, mens treogtyve afdelinger skal bruge mellem 5 og 32 uger på at undersøge patienten. En søgning på ventetiden for forundersøgelse af grå stær viser, at kun en enkelt af landets øjenafdelinger kan tilbyde udredning indenfor to uger, mens fjorten afdelinger har ventetider mellem 8-74 uger. En syltekrukke Patientforeningen får dagligt henvendelser fra omkring tredive patienter, som søger hjælp til at komme igennem behandlingssystemet. Mange af de patienter, der henvender sig, er i gang med en udredning, som for nogles vedkommende strækker sig over måneder og for enkelte over halve og hele år. Det er stærkt kritisabelt, når patienter sendes ud på en endeløs ørkenvandring, for at få en diagnose. Vi har medlemmer som venter op til et halvt år på for eksempel en scanning, siger Charlotte Dupont, Patientvejleder i Patientforeningen. Nogle patienter vælger selv at betale for at få foretaget den scanning eller undersøgelse, de mangler for at få stillet en diagnose og komme videre til behandling: Når patienterne tager resultatet af en selvbetalt scanning med til hospitalet, får de at vide, at undersøgelsen ikke kan bruges. Det er direkte obstruerende og har karakter af, at patienterne bliver puttet i en syltekrukke, mens de er under udredning, siger Charlotte Dupont. Frit sygehusvalg også for undersøgelse Sundhedsministeriets udgav i marts 2009 rapporten Det danske sundhedsvæsen i nationalt perspektiv. Af rapporten fremgår det, at ca. halvdelen (46 %) af de patienter, som i forvejen kendte til det frie sygehusvalg, gjorde brug af det for at blive behandlet (kilde: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser ). Rapporten siger intet om, hvor mange patienter, der valgte et andet sygehus for at få stillet en diagnose, men afslører, at patienterne foretrækker et sygehus tæt på deres bopæl. I nærområdet ligger også private sygehuse og klinikker, som har kapacitet til at undersøge og behandle patienterne. De offentlige sygehuse kan sende patienter til udredning på privathospitaler og klinikker, hvis der forventes lang ventetid. Informationerne på venteinfo.dk vidner om, at det sjældent sker i praksis. En kort en lang Enkelte behandlingsområder skiller sig markant ud. Udredning af hjerte/kar sygdomme har generelt korte ventetider overalt i landet. Mistanken om kræft bliver også undersøgt indenfor få uger over hele landet. Men for patienter med ikke-livstruende sygdomme (eksemplerne grå stær og knæskade) er det uforståeligt, at de skal vente op til 8 og 18 måneder på alene at få en diagnose. Til dét skriver Ulla Astman, Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg i en mail: Der er desværre ikke overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på alle områder, hvilket medfører længere ventetider. Mangel på speciallæger Hun forklarer de lange ventetider med mangel på ressourcer: Der er her i landet generelt mangel på speciallæger og øvrigt personale. Økonomien og bygningsrammer sætter også begrænsninger for kapaciteten. Under rammerne for det udvidede frie valg kan man blive henvist til et privat tilbud, men det er ikke alle behandlinger, der findes et privat tilbud på, skriver Ulla Astman i en mail. Martin Koch Pedersen, Sekretariatschef for Brancheforeningen Danske Privathospitaler og Klinikker afviser, at det handler om antallet af speciallæger. Man kan sagtens nedbringe de lange ventetider på udredning ved at udnytte den ledige kapacitet, der findes overalt i landet på private sygehuse og klinikker. Men der har hidtil ingen politisk vilje været i regionerne, siger Martin Koch Pedersen. Lovforslag om undersøgelsesgaranti Han efterlyser mere politisk handlekraft og opfordrer regionspolitikerne til at gå i dialog med Brancheforeningen Danske Privathospitaler og Klinikker. Vi har netop vist, at vi med indgåelsen af aftalen med Danske Regioner om afregningstakster 1.juli i år, er seriøse medspillere omkring patientbehandling i Danmark. Vi er såmænd ligeså seriøse, når det gælder undersøgelser og udredning, siger Martin Koch Pedersen. Fremtiden vil vise om regionspolitikerne bliver nødt til at tage den dialog. Sundhedsministeriet har netop nu et lovforslag om behandlings- /udredningsgaranti i høring. Lovforslaget gælder for patienter, der er henvist af praktiserende læger og speciallæger til undersøgelser, som skal til for få stillet en diagnose hos praktiserende læge eller speciallæge. Hvis lovforslaget bliver vedtaget betyder det, at der fra 1.januar 2010 også vil være udvidet frit sygehusvalg til diagnostiske undersøgelser. Læs mere på: dk/lovgivning/hoeringportalen Efter redaktionen modtog dette indlæg, har regeringen præsenteret deres Sundhedspakke 2009 samt løftet sløret for et lovforslag, der indebærer en måneds maksimal ventetid på forundersøgelse, som vil give ret til at få stillet diagnose på et privathospital. LÆS MERE PÅ 6 7

5 MANGLENDE FOKUS PÅ patientinformation Så er du i sikre hænder Intensiv overvågning din sikkerhed Vagtlægeberedskab giver optimal sikkerhed døgnet rundt Kilde: Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker Regeringens netop offentliggjorte sundhedspakke giver med oprettelsen af en patientombudsmandsinstitution patienterne en nemmere klageadgang over fejl i sundhedsvæsenet. Men ifølge Dansk Erhverv og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, er der stadig plads til forbedringer i regeringens udspil. Dansk Erhverv og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, har længe støttet ideen om en patientombudsmand, der skal sikre patienterne hurtig behandling af klager over sundhedssystemet. Hvis patientombudsmands-institutionen skal blive en succes, er det vigtigt, at ombudsmanden også hurtigt kan behandle klager fra patienter, der ønsker at klage over manglende information om patientrettigheder. Dansk Erhverv og BPK foreslår, at ansvaret for information til patienterne fl yttes fra regionerne til Sundhedsstyrelsen. Det er en sammenblanding af kasketter, at regionerne, der udfører behandlinger, også har ansvaret for at informere patienterne om deres mulighed for at komme på privathospital. Jeg kangodt forstå, at de offentlige patientvejledere kan føle sig klemt mellem hensynet til egen organisation og hensynet til patienterne, sige Nis Alstrup. BPK har netop lanceret en informationsindsats for at hjælpe patienterne med information og viden om deres rettigheder. BPK s patientvejleder og vores medlemmer oplever dagligt, at informationen til patienterne fra regionernes patientvejledere og sygehusafdelinger ikke er korrekt. Derfor intensiverer BPK nu arbejdet med patientinformation for at medvirke til at øge patienterne kendskab til deres rettigheder og dermed hjælpe patienterne til hurtig behandling, siger Nis Alstrup, formand for BPK. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse gennemførte i 2004 og 2007 undersøgelser om information til patienterne om deres rettigheder. Begge undersøgelser viser, at kun henholdsvis 55 pct. og 58 pct. af de patienter, der var berettiget til udvidet frit sygehusvalg, havde fået information om dette. Det er på ingen måde tilfredsstillende, at patienter skal vente i måneder for at få deres klagesag behandlet. Men lige så vigtigt er det, at ombudsmanden også hurtigt kan behandle klagesager over manglende information til patienterne om deres rettigheder. Det er langt fra alle offentlige sygehuse, der informerer patienterne korrekt, siger direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv. Besøg eller ring på for yderligere oplysninger. Husk at forny dit medlemskab - se side 45 PRIVATHOSPITALET HAMLET i sikre hænder 9

6 KONSEKVENSER AF manglende diagnose Af Ulla Overgaard, Aalborg Dette er en fortælling om hvor lang tid det kan tage at få stillet en diagnose og hvor store konsekvenser det har for barnet og dets forældre. Min datter er et af de mennesker der har ventet meget lang tid på at få stillet en diagnose. Min datter er født med en medfødt misdannelse i lårbensknoglerne, som følge af at hun lå klemt i livmoderen under graviditeten. Det betød at hun fra hun var 4 år gammel havde smerter i benene og ikke kunne gøre de samme ting som andre, og levede med alle de ydmygelser der fulgte med ikke at kunne følge med sine kammerater. Hendes ben blev over årene op til hendes 13. leveår gradvist mere og mere indaddrejede og hendes fødder udaddrejede. Lidelsen hedder en Femoral Anteversion og resulterede til sidst i at min datter ikke længere kunne gå på benene. Det blev meget smertefuldt eftersom knæ- og fodled blev mere og mere belastede. Hun faldt og slog sig, brækkede arme og typisk tæer, som følge af forkert benstilling. Til sidst kunne hun ikke gå op til bussen eller i skole. Fra hun var 8 år gik tilstanden fra træls til alvorlig, uden at en eneste af de læger der undersøgte hende ville anerkende hendes problem. I de sidste 5 år fik vi ca. en henvisning til enten en fysioterapeut eller ortopædkirurg hvert halve år, men alle læger fastholdt at hun led af overfølsom brusk i knæleddene, eftersom det var den diagnose der først var blevet stillet. Man undlod behændigt at se på hendes fødselshistorie og oplevede mine forsøg på at komme med forslag til en mulig diagnose, som at jeg var den, der var syg og gjorde min datter syg. Jeg citerer en sygeplejerske: Der er intet galt med dit barn og nu skal du holde op med at komme her. Det skal stoppe nu. Du skal ikke komme igen. Det er dig der er syg. Det sidste år inden hun blev opereret var min datter tilknyttet børneafdelingen på Aalborg sygehus. Dette resulterede i endnu flere nedgørelser og fordrejninger af den virkelighed som lå lige for. Min datters ben var så skæve at da man rettede dem ud, var hun 10 cm højere. Man ønskede ikke at anerkende de undersøgelser som ergoog fysioterapeuter samt en ortopædstuderende havde foretaget. I stedet for havde børnelægen planlagt en lang række skolemæssige og psykologisk undersøgelser. Til sidst fik jeg under et ydmygende møde gennemtrumfet endnu en undersøgelse af en specialist i børneortopædi. Det fik jeg og den 10. november fik min datter efter i alt 9 år konstateret Femoral Anteversion på begge lårbensknogler. Hun blev opereret på begge ben i januar, fik skåret begge lårbensknogler rundet og drejet dem på plads, med alt hvad dette indebærer. I alt to store operationer og efterfølgende morfinbehandling og kørestol, gangstativ, krykker og en langvarig 3-årig genoptræning, som er afsluttet uden en evaluering. Følgerne af ikke at få en diagnose, er at den syge person så ikke er en anerkendt patient og derfor er overladt til sig selv på alle fronter. Det betød for min datters vedkommende, at det kun var mig, hendes mor der kunne forsøge at afhjælpe hendes problemer, mens hun langsomt mistede førligheden og oplevede 10 år i smerter. Jeg har ikke bil og kunne derfor ikke køre hende i skole. Det var heller ikke muligt uden en diagnose, hverken at skaffe hende kørsel til skole hver dag, eller undervisning i hjemme ved de instanser der normalt håndterer dette. Denne meget umenneskelig lange afklaring af diagnose har været med store menneskelige og økonomiske omkostninger for både min datter og jeg selv. I dag har jeg kr. i gæld, jeg lider af frygtelige migræner, som formentlig er pga. stress og invaliderende smerter i ryggen. Begge dele som jeg ser som omkostninger ved det pres jeg har været igennem siden min datter var 4 år gammel Det positive i hele denne vanskelige historie er dog, at lærerne på min datters folkeskole var villige til at anerkende problemet. De stolede som de eneste på, at jeg som forælder vidste, at der var noget galt med min datters ben og støttede op om hendes undervisning på trods af at ikke lægestanden, socialforvaltningen eller skole- og kulturforvaltningen ikke ønskede at anerkende problemet - uden en diagnose. Min datter fik god undervisning i hjemmet, som jeg forestod i samarbejde med skolen, uden godtgørelse fra nogen myndighed og med den konsekvens at jeg har måttet afbryde min egen uddannelse, vi har måttet leve under eksistensniveau i samtlige ti år. Hun er i dag en yderst velfungerende teenager, nok mere velfungerende end de fleste, hun er meget intelligent, langt over gennemsnit, motiveret og lige begyndt i gymnasiet. Hun har fremtiden for sig. Min datters klagesag ligger pt. i patientklagenævnet og de kan ikke finde at der er begået fejl i afklaringen af diagnose på trods af at man ikke har anerkendt hendes fødselshistorie. Hun er endnu ikke blevet evalueret, selv om jeg har bedt om det. Min konklusion er i forhold til afdækning af diagnoser generelt at det kan gøres bedre, ved at lytte mere til patienter og pårørende og anerkende de mennesker der har problemerne. Lad dem være en del af afklaringen. Derudover skal man åbne for uvildig oplysning om behandlingsmetoder, give den allerbedste behandling til alle, så mennesker kan blive hurtigt raske. Dernæst må man fjerene loftet over sygedagpengesystemet og indføre garanti på at en diagnose skal falde inden en måned fra patienten har været hos lægen første gang med et problem. Herefter skal behandlingen påbegyndes med det samme. Så skal sygedagpengestatistikken nok reduceres af sig selv. Patienter venter længe på at få besked Kilde: DR P4 Østjylland Patienter må vente meget længe på at få den information, da har krav på, når de bliver henvist til et offentligt sygehus. Derfor sidder patientvejledningen hos de Private Hospitaler og Klinikker, som holder til i Århus, med mange daglige henvendelser. - Jeg får dagligt mindst 25 henvendelser fra patienter som på forskellige måder er blevet dårligt vejledt i det offentlige sygehussystem, siger Patientvejleder Margot Madsen for Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker. I februar i år fik Laila Brandborg at vide hos sin læge i Odense, at hun var skrevet op til en fedmeoperation på Århus Sygehus. Og hun troede, at det ville gå hurtigt med at få en operation. Men først seks måneder senere, gav Århus Sygehus et svar. - Det er meget frustrerende, når man ikke kan få et svar og bare må vente og vente, siger Laila Brandborg til DR Østjylland. Cheflæge på Århus Sygehus, Anne Thomassen bekræfter, at for få patienter får de svar indenfor den periode, de har krav på. - Vi skal give 95 procent af vores patienter et svar på deres første henvendelse indenfor otte dage. Lige nu får 85 procent svar indenfor den frist, siger cheflæge Anne Thomassen

7 hvorfor drikker Jeppe? Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen Selvom denne artikel ikke handler om alkoholmisbrug, synes citatet De siger, Jeppe drikker, men ikke hvorfor han drikker fra Ludvig Holbergs komedie Jeppe på bjerget, at være yderst relevant når man taler om sundhedsforsikringer. Dugfriske opgørelser viser, at 1,7 mio. danskere har en sundhedsforsikring fordelt med arbejdsgiverbetalte og privattegnede, men hvorfor har de egentlig det? Tallene taler deres helt eget tydelige sprog Nå virksomheder tilbyder deres ansatte en sundhedsforsikring opnår de et skattefradrag, men det er ikke det væsentligste de får syge medarbejdere hurtigere tilbage på arbejdspladsen. Når man som privatperson tegner en sundhedsforsikring, er der en underlig form for diskrimination, som gør, at de ikke opnår samme fradragsret for præmien. Hvorfor vælger de så at forsikre sig for noget, som bude være en selvfølge: mulighed for relevant og rettidig behandling? Tilliden er væk Tilliden til det offentlige behandlingssystem er slet og ret væk må være den logiske konklusion, når man vælger at forsikre sig ud af et smertehelvede og en lidet fristende plads i en endeløs kø på forundersøgelse og efterfølgende behandling inden for det offentlige sundhedsvæsen, der gang på gang udstiller egen utilstrækkelighed. Nå man tegner en forsikring, er det ikke, fordi man håber at få brug for den, men den er pokkers god at have, hvis og når uheldet er ude. Sådan er det også med sundhedsforsikringer. Ingen har lyst til at vente i uge-, måneds- eller årevis på hverken undersøgelse eller behandling. Sundhedsforsikringer er ikke skævvridende Modstandere af sundhedsforsikringer hævder ofte, at de er skævvridende og med til at dele befolkningen op i A og B- hold, hvor det kun er de rige, og de, der gennem deres arbejde, er så heldige at blive tilbudt en sundhedsforsikring. Den ofte politisk og ideologisk fremsatte påstand om, at sundhedsforsikringer er skævvridende modbevises i en undersøgelse foretaget af ugebrevet Mandag Morgen, som blev offentliggjort i september. Det stærkt voksende antal sundhedsforsikringer har ikke skabt større ulighed og mindre solidaritet i det danske sundhedsvæsen og de 1,7 millioner danskere, der har forsikret sig, bruger i praksis ikke flere sundhedsydelser end folk uden sundhedsforsikring, lyder det bla. i ugebrevets konklusion. En stor fordel for samfundet Udover at patienter, der udnytter deres sundhedsforsikring og bliver behandlet på et privathospital, frigør ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen til de, der ikke har en sundhedsforsikring, så er det påviseligt en kæmpe fordel for samfundsøkonomien. Beregninger foretaget af Patientforeningen, som blev bragt i sidste udgave af Den Direkte (kan ses på under Fokus ), påviser en besparelse for de offentlige kasser på 922 kroner pr. tegnet sundhedsforsikring. Er der et alternativ? Ja, indfør et system i lighed med andre lande i Europa hvor pengene følger patienten dvs. et reelt frit sygehusvalg fra dag ét og lad patienterne få deres ret til grænseoverskridende behandling indenfor EU jf. patientmobiliteten. Er det så realistisk? Nej, det tror jeg ikke. Sundhedsforsikringer er kommet for at blive det må da snart være gået op for selv de argeste modstandere. 12 AROS KOMMUNIKATION Få en kvalitetsoplevelse uden ventetid Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler. Vi tilbyder kompetent og effektiv behandling inden for 17 forskellige specialer. Og du kan undgå frustrerende ventetid. Som patient er du i centrum i hele forløbet. Gennem både undersøgelse, behandling og eventuel genoptræning er du i trygge hænder hos vores dygtige speciallæger, der har topmoderne udstyr til rådighed. Vi har over 50 af landets førende og mest erfarne speciallæger tilknyttet, og det hele foregår med menneskelig omsorg i moderne, trygge omgivelser. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital. Læs mere på Send en mail til Ring på Saralyst Allé 50 DK-8270 Højbjerg Tlf Andrologi Anæstesi Bryst- og organkirurgi Ergo- og Fysioterapi Fertilitet Udredning og behandling Gynækologi Helbredsundersøgelse Forebyggende, lungemedicinsk og allergi Hudlægecenter Idrætsklinik Karkirurgi Ortopædkirurgi Skulder, albue, hånd, knæ, fod og underben Plastikkirurgi Bryst, mave og øjne Psykolog Rygcenter 3D/4D scanning Tumorkirurgi Ultralydscanning, røntgen og MR Øre-, næse- og halskirurgi Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikringsselskaber, indgår i samarbejde om uddannelse af Ciconia sundhedspersonale, Aarhus Privathospital og er koncernpartner samarbejder med for Danske Aarhus Regioner Elite. og førende forsikringsselskaber, indgår i samarbejde om uddannelse Medlem af sundhedspersonale, af BPK Brancheforeningen er medlem af sammenslutning af Privathospitaler af Danske og Klinikker Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite.

8 ER VORES BARNS LIV nul kroner værd? Af Dorthe Porsmose Pedersen, Kolding Vores patienter søger eksperterne Vi sikrer kvalitet gennem specialisering Kontakt os på telefon (København) (Odense) Center for Rygkirurgi Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup Center for Rygkirurgi Pantheonsgade Odense C - et privathospital med speciale i udredning og behandling af lidelser i ryg og nakke Det må vi spørge os selv om, efter at Patientskadeankenævnet i marts 2009 afgjorde, at vi ikke får en krone i erstatning til at dække vores udgifter og svie og smerte i forbindelse med vores datters død den 20. juni I sommeren 2006 var jeg gravid med termin den 6. juni. Da jeg mærkede mindre liv blev jeg undersøgt på Kolding Sygehus den 26. maj, hvor jeg fik besked om at møde igen på min terminsdato, hvor en læge skulle vurdere om fødslen skulle sættes igen. På terminsdagen undersøgte en læge mig for mistanke om for stort fosterskøn, hun nævnte intet om en igangsættelse af fødslen. Jeg fik blot en ny tid den 15. juni. Den 15. juni mærkede jeg stadig mindre liv, men trods dette forlød det stadig fra jordemoderen, at jeg skulle vente på veerne. Alt var fint, sagde de. Jeg får en tid til den 20. juni, hvor de vil vurdere om fødslen skulle sættes i gang Den 16. juni kontakter jeg fødeafdelingen, fordi jeg har blødt, men får bare af vide, at det bare er tegnblødning. Den 20. juni vågner jeg og har det skidt, bekymringen for vores barn er steget. På sygehuset fik min samlever, Anne Mette og jeg da også beskeden om, at hun var død. Vi har klaget til Patientklagenævnet over, at jeg ikke modtaget korrekt behandling i forbindelse med den aftalte jordemoderkonsultation og på den ambulante afdeling på Kolding Sygehus. Patientklagenævnet afgjorde, at der var grundlag for at kritisere overlæge Jan Grau, men ikke grundlag for at kritisere de involverede jordemødre. Jan Grau vælger siden at gøre indsigelse, som dog ikke bliver imødekommet. Endvidere har vi søgt Patientforsikringen om erstatning for vores udgifter til blandt andet psykoterapeut, transport og insemineringer. Patientforsikringen finder os imidlertid ikke berettiget til erstatning, da vores udgifter ikke overstiger kroner. Sammen står vi stærkere - meld dig ind i Patientforeningen i dag! Vi vælger at klager til Patientskadeankenævnet, som imidlertid ikke ændrer Patientforsikringens afgørelse. Jeg har svært ved at forstå, at vores datters liv ikke er noget værd i sundhedssystemet. At prisen for vores barns liv er nul kroner, hvis vi ikke har udgifter over kroner. Jeg har svært ved at forstå, at jeg ikke kan få erstatning, når jeg i den grad er den skadelidte. Vores datter mistede livet på grund af lægesjusk, men hun er død og kan ikke kræve erstatning. Vi kan anke Patientskadeankenævnets afgørelse til domstolene, men det har vi ikke råd til. Vi har mistet, og som om det ikke er nok, skal vi også kæmpe for vores ret til erstatning mod systemet. 15

9 hvem er vigtigst? Af Ernst Hvidberg, Almavej 17, 9280 Storvorde Det er luksus... - men ikke så dyrt som du tror! Vi dækker 15 forskellige specialer, og har den nyeste teknologi - bl.a. åben MR-scanner, kikkertkirurgi og avanceret elektronisk laser. På Arresødal Privathospital har vi ingen ventetid på undersøgelse eller behandling. Ring og hør hvordan vi kan hjælpe dig, eller kig ind på vores hjemmeside Arresødalvej 100, 3300 Frederiksværk, tlf For over et år siden fik jeg lungehindekræft som 54-årig p.g.a. asbest. Det er en sjælden sygdom, der selv for de få, der kan opereres, dræber 60 pct. på fem år. Operation gives kun ét sted i DK - og der er ikke frit sygehusvalg her. Den danske læge kunne først vurdere under operationen, om jeg kunne få en lungesparende operation, eller om hele lungen blev fjernet, hvilket han anbefalede. Han havde dengang kun lavet fem-seks lungesparende operationer. Fik jeg fjernet lungen, blev jeg invalid pga. lav kapacitet i min anden lunge. Jeg vidste derfor ikke, om jeg vågnede op som invalidepensionist, eller om jeg kunne gå på arbejde. Jeg kunne ikke leve med usikkerheden. Så jeg tog til en af verdens førende specialister på et offentligt hospital i England? også da kræften ikke ventede på, at Region Nord gav grønt lys, da de overskred svarfristen. Den engelske læge frarådede at fjerne lungen og gav sikkerhed for en lungesparende operation. Det skete i januar - og jeg arbejder i dag. Mit held var, at jeg kunne betale operationen. Mange har ikke den mulighed. I dag ligger sagen stadig i Region Nord. Eller rettere: Et lille politisk flertal har igen sendt den til Sundhedsstyrelsen. Personligt vil jeg gerne spørge politikerne, hvad de selv ville vælge: Den mest erfarne læge, der kunne give den bedst mulige sikkerhed? Eller den læge, der ikke på forhånd kunne give nogen sikkerhed? Kræftens Bekæmpelse er ikke i tvivl: Der skal selvfølgelig vælges den med mest erfaring, og sjældne kræftformer som lungehindekræft bør også behandles i udlandet. Det sagde Arne Rolighed fra Kræftens bekæmpelse (19.8.) i TV-Avisen. Hvorfor er et lille flertal i regionsrådet så ikke overbevist om, at jeg skulle have behandling dér, hvor man har bedst erfaring? For mig at se, kan et nej til betaling af min operation kun være et ønske om at spare. Operation i Danmark og England koster det samme, men siger man nej til betaling af den engelske operation, sparer man også den operation, man skulle have betalt i DK. Og så vil man svare - som Sundhedsstyrelsen altid siger, når der er kritik - at behandlingen i DK er forsvarlig og god, og derfor vil man ikke betale. Kan de sige andet? Systemets mulighed for at spare vejer tungere end patienten, selvom man vil afvise, det er grunden. Det er jo ikke bare mig, men andre, der tager til udlandet for at få den bedste behandling, man kan spare penge på. Det er som om, man tror, det er en charterferie, patienter tager på. Det er ærgerligt, at regionens sandsynlige afslag vil slå fast, at den bedste behandling kun er for folk med råd. Det frie sygehusvalg er tomme ord for folk med sjældne sygdomme. Som det er nu, er det systemet før patienten? koste (eller spare) hvad de vil. Mit håb er, at debatten på længere sigt vil gøre en forskel for dem, der ikke selv kan betale den bedste behandling. For det er utilstedeligt, at systemet bliver en modspiller på livet. 17

10 lægevagten i fokus Af Villy O. Christensen, formand for patientforeningen Berlingske Tidende har i artikelserien I lægens hænder sat lægevagten under lup med talrige eksempler på svigt med tragiske dødsfald til følge. Hvem husker ikke beretningen om lille Christian på kun 14 måneder, der døde efter at have slugt et batteri, som ville være opdaget i tide, hvis vagtlægen havde fået foretaget en røntgenundersøgelse? Eller hvad med Dennis, der døde af meningitis, fordi vagtlægen ikke ville undersøge ham men i stedet ordinerede Panodil Dennis blev 16 år gammel og efterlader sig familien i dyb sorg og fortvivlelse over ikke at være blevet taget seriøs af vagtlægen, hvilket understøttes af en båndet optagelse af den telefoniske henvendelse til lægevagten. Eksemplerne på svigt hos vagtlægen kom nærmest myldrende frem en efter en, hvilket også afstedkom beskyldninger mod Berlingske Tidende for at køre hetz mod vagtlægerne hvor der er mennesker involveret, vil der altid kunne opstå fejl, lød det bla. i lægernes forsvar. Selvfølgelig vil der altid kunne opstå dybt beklagelige fejl som følge af stress og fejlskøn hos vagtlægen, men et minimumskrav til lægerne må være, at de lytter til deres patienter og tager sig tid til at foretage en personlig konsultation i stedet for i udpræget grad at begrænse sig til de langt mere økonomisk givtige telefoniske konsultationer. Sidstnævnte udmønter sig i et alarmerende højt antal tilfælde, hvor samtalen afsluttes med gå i seng og tag et par Panodiler, hvilket medførte Dennis alt for tidlige død. Hårdt presset af medierne, pårørende til patienter der har oplevet svigt hos vagtlægen, politikere og bla. Patientforeningen, annoncerede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i juni 2009, at nu skulle hele vagtlægeordningen kulegraves. 17. september fremkom Sundhedsstyrelsen så endelig med en plan for kulegravningen, der skal afdække effekten og tilfredsheden med den nuværende vagtlægeordning, som igen kulminerer i en rapport, der forventes at være færdig ved udgangen af året. Planen, som i øvrigt blev præsenteret påfaldende hurtigt efter Patientforeningens kritik af ministerens manglende eksekvering af allerede afgivne løfter, er påfaldende mangelfuld og har undladt et meget væsentligt kritikpunkt fra såvel patienter som læger nemlig den kommunikation der forgår de to parter imellem. Planen lægger også op til en brugerundersøgelse i form af et spørgeskema, hvor det må og skal være et ufravigeligt krav, at også patientorganisationerne inddrages i udformningen af spørgsmålene, hvilket det desværre ikke lægges op i planen, som efter Patientforeningens mening er mangelfuld og uambitiøs. Undervejs i debatten er der også rejst spørgsmål om, hvorvidt man virkelig kan tillade sig at kritisere hårdtarbejdende og overbelastede læger for kvaliteten af deres arbejde? Selvfølgelig kan man det! For det første er vi alle deres arbejdsgivere, og for det andet skal alle kunne drages til ansvar for det arbejde, de udfører. Bankrådgivere, der via rådgivning er skyld i familiers økonomiske ruin, drages til ansvar! Advokater, der gennem mangelfuld sagsfremstilling er skyld i tabte retssager, drages til ansvar! Sådan kunne man blive ved med eksempler på ansatte i den private sektor, der gang på gang må igennem den offentlige gabestok, hvorfor så ikke også vagtlægerne, der i bund og grund er privat praktiserende læger, som således også må stå til ansvar for egne handlinger eller mangel på samme. Nuvel, de er underlagt en offentlig overenskomst, men det fratager dem altså intet ansvar overfor offentligheden. Ofte forklares svigt hos vagtlægen med stort arbejdspres som følge af mangel på læger. Ingen tvivl om at det er en medvirkende årsag, men hvorfor er lægerne så imod indførelse af de såkaldte kliniske ekspertsygeplejersker, som man har gode erfaringer med i udlandet? Ved at inddrage sygeplejersker i vagtlægeberedskabet kunne man aflaste de overbebyrdede læger og dermed sikre patienterne en bedre oplevelse af hele systemet. Landet over nedlægges akutberedskabet på sygehusene, hvor det ellers ofte er en sygeplejerske der møder og tilser patienten, et system der har fungeret meget godt indtil politik og økonomi afgjorde de enkelte skadestuers skæbne. Når sygeplejerskerne har været gode nok på skadestuerne, hvorfor kan de så ikke bruges hos vagtlægen? Sygeplejerskerne vil gerne, men lægerne siger nej trods løfter om efteruddannelse. De kunne bare have uddannet sig til læge, hvis de vil indgå i beredskabet lyder den hyppigste årsag til afvisningen. Men spørgsmålet er om vi har råd til den stive faggrænseopdeling i en tid, hvor der er mangel på hænder? Set ud fra patientens synspunkt er svaret klart nej, der må en opblødning til for at kunne betjene patienterne der samtidig er skatteydere og dermed lægernes arbejdsgivere. Hvis du har søgt behandling i udlandet men fået afslag fra regionen på refusion af udgiften hører vi gerne fra dig på 18 19

11 Røntgenklinikken Speciallægernes Hus Morten Børupsgade Århus C Telefon: Fax: Klinikkens skanner er en meget åben model og derfor særdeles velegnet til patienter med klaustrofobi. Efter undersøgelsen får patienten udleveret en CD-ROM med MR-billederne. Undersøgelsen vurderes af MR-læger med hver sit kompetenceområde. MR-lægens tolkning af billederne er den henvisende læge i hænde to dage efter undersøgelsen. Aarhus MR-klinik undersøger alle patienter inden for tre-fire arbejdsdage. Aarhus MR-klinik Speciallægernes Hus Morten Børupsgade Århus C. RØNTGENKLINIKKEN Klinikken drives i det daglige af speciallæge Frands Illum, som har hjælp af 3-4 radiografer til at tage billederne. På klinikken er der hver dag tre sekretærer til tidsbestilling, røntgenbeskrivelser og meget andet. Derudover har vi en sygehjælper til at hjælpe, hvor der er brug for det. Klinikken benytter sig desuden at kompetente speciallægekonsulenter indenfor områderne mammografi og ultralyd. AARHUS MR-KLINIK Telefon Fax Hjemmeside PLUMRÅDDENT takstsystem Af Læge Frank Weyhe I sommer satte Berlingske Tidende et tiltrængt fokus på den offentlige lægevagt, med baggrund i en række konkrete fatale svigt, hvor reaktionen, den vanlige fornægtelse henførte disse som enkeltstående tilfælde. Den forventede vanlige fornægtelse kom prompte som paratreaktion. Der blev sat spørgsmålstegn ved klagernes troværdighed, og uafviselige svigt blev henført som enkeltstående tilfælde. Langtidseffekten af Berlingske Tidendes artikelserie er imidlertid ikke udeblevet, idet sundhedsstyrelsen nu skal gennemføre en undersøgelse af kvaliteten af den danske lægevagtsordning. Tiltrængt!. Kritikken har været så vedholdende og så veldokumenteret, at den er trængt igennem de metertykke mure i Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Resultatet er, at Sundhedsstyrelsen skal nu gennemføre en undersøgelse af kvaliteten i den danske lægevagtsordning. Tiltrængt! Kuglegravning af vagtlægeordningen Om regering, folketing, sundhedsministerium og sundhedsstyrelse til fulde har indset berettigelsen af en omfattende forbedring af befolkningens muligheder for 24 timers hurtig og let adgang til kvalificeret lægehjælp, er nok tvivlsomt; men man har da indset nødvendigheden af at gøre noget. Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er fuldstændig klar over problemerne, og har været det i årtier; men de holder deres kæft hermetisk lukket. Den nuværende overenskomst for de praktiserende læger er alt for lukrativ til, at Lægeforeningen eller PLO skal ha flyttet et komma. Lad Sundhedsstyrelsens undersøgelse blive en grundig kulegravning - og ikke den vanlige syltekrukke! Desværre bliver undersøgelsen overvejende designet som konsulentfirmaers spørgeundersøgelse med skemaer og telefoninterviews. Det er dybt bekymrende! Den slags undersøgelser har det med at gi lige præcis de resultater, som betaleren - her Sundhedsstyrelsen - ønsker. Emnerne for undersøgelsen bli r bl.a. kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, adgang til journaloplysninger og patienternes oplevelse af service og kvalitet. Overordnet set: Fint nok! Klagesystemet trænger til omkalfatring Klagesystemet trænger til en total omkalfatring. Omdrejningspunktet må være et klagesystem, hvor patienterne har 100 % tiltro til en uvildig sagsbehandling; og hvor den indklagede sundhedsperson kan ha 100 % tiltro til, at systemet påtager sig sin del af skyld og ansvar, i stedet for bare at smøre det hele af på et personligt ansvar for den aktuelle sundhedspersonen, uanset de arbejdsforhold systemet har budt den ansatte. Den kilometerlange politiske, administrative og overlægelige kø ved håndvasken, hvor man prøver at tørre systemfejl af som et personligt ansvar på yngste ansatte, må afskaffes! Det er uholdbart, at klagere skal opfatte, at de, desværre alt for ofte berettiget, møder en mur af sammenspisthed. En sammenspisthed der betyder, at fornuftige patienter med berettigede klager opgi r på forhånd, og at vi derfor får alt for få berettigede klagesager, mens kværulantklagerne består. Det er bl.a. med til at gi den høje afvisningsprocent. Hvis ikke borgerne har tillid til klagesystemet, opnår vi præcis det modsatte af det tilstræbte; at berettigede klager aldrig 21

12 bli r fremført, og at uberettigede klager bliver fastholdt. Det er klagesystemets forpligtelse, at sikre sig befolkningens, brugernes, betalernes tillid - alt andet er magtarrogance. Borgernes tillid til klagesystemet er afgørende, og vejen er langt større inddragen af forbrugerorganisationer som f. eks. patientforeninger. Lægevagtens takstsystem er plumråddent. Intet mindre! Der er 3 trin i lægevagten; telefonlægen, konsultationslægen og kørelægen. I tynde områder lapper funktionerne over hinanden. Lægen der passer telefonen er honoreret efter antal telefonopkald, men får en højere takst, hvis telefonsamtalen kan afvikles uden at patienten kommer i konsultation, og uden at der kommer lægebesøg i hjemmet. Det er dybt forkasteligt, at systemet forsøger at undgå relevante konsultationsundersøgelser eller relevant sygebesøg i hjemmet ved at honorere lægen højere for at sige et gram Pamol og din egen læge i morgen frem for grundig udspørgen og relevant undersøgelse. Der er utallige tilfælde af sådanne vagtlægesvigt, og det er kun en meget lille brøkdel, der udmøntes i klager og presseomtale. Det er uanstændigt, og de praktiserende læger ved det godt selv - men mammon og misforstået loyalitet med systemet lukker munden. De praktiserende læger er principielt private erhvervsdrivende. De har forskellige indtjeninger og forskellige omkostninger. Generelt er det et rigtig, rigtig godt betalt job at være praktiserende læge. Gennem de seneste år har de praktiserende læger haft øget fokus på at øge deres indtjeninger ved at gafle fra det tagselv-bord, som deres overenskomst er: Honoreringen er pr. påstået ydelse, uden nogen form for reel kontrol og uden nogen form for kvalitetskontrol. Det må laves om! Med de meget høje indkomster til praktiserende læger, begynder deres overvejelser: Er der arbejdsopgaver jeg ikke gider mere - jeg tjener jo alligevel nok. Er der arbejdsopgaver jeg kan blive fri for, og så bruge mere tid på andre, som gi r samme indtægt og/eller større arbejdsglæde. Her er lægevagten i skudlinjen! Med den stigende feminisering af lægeerhvervet, med den stigende ulyst til at arbejde på ulempetidspunkter og med det stigende økonomiske afkast ved arbejde i dagtimerne; er der et stigende antal praktiserende læger, som ønsker helt at opgi den offentlige lægevagt, som så kan overta s af nogen andre. Lægefagligt vil det ikke være det påståede store problem. Hvornår har du sidst selv truffet din sædvanlige praktiserende læge, når du kontaktede lægevagten? Hvem er så disse nogen andre, som skal overta lægevagten? Der står utvivlsomt mange danske og udenlandske firmaer på spring; men ikke for enhver pris. Samlet bli r det ikke nødvendigvis billigere; nok snarere tvært imod - med mindre man vælger, at opkræve et lægevagtsgebyr. Men rigtigt tilrettelagt, vil der kunne åbnes for et langt mere servicepræget og et også sundhedsfagligt langt bedre lægevagtssystem, inkorporeret i den samlede akutbetjening af befolkningen! Diskussionen skal inddrage forbrugerne patienterne kunderne borgerne. At overlade organiseringen af den fremtidige lægevagtsbetjening til forhandlinger mellem Lægeforeningen, Regionerne og sundhedsmyndighederne er alt for lukket. Det bli r varetagelse af snævre organisationsinteresser. Det kommer der ikke noget godt ud af. Patientforeningerne må med, med deres brede fundering i befolkningen! Med lægernes stigende nedprioritering af arbejde, opprioritering af fritid og med det kraftigt stigende lønniveau for individuelt aftalte lægefunktioner, kan det blive vanskeligt - meget vanskeligt - at rekruttere velkvalificerede læger inden for en rimelig økonomisk ramme. Det må løses ved delvis egenbetaling. Alternativet er uacceptabel lav service og sundhedsfaglig kvalitet uanset om det er i de praktiserende lægers eller i udliciteret regi. Så et lille personligt filosofefterskrift: Læger der ikke vil arbejde om aftenen, om natten, i week-end er og på højtider; er som præster, der ikke vil arbejde om søndagen - og de burde aldrig være blevet optaget på lægestudiet. SYGDOM kan koste kærligheden Af journalist Jens Aagaard, Søndagsavisen, En alvorlig diagnose har ikke alene konsekvenser for helbredet parforholdet kan også gå i stykker. Vi kan blive ramt, når vi mindst venter det. Og alvorlig sygdom kan vende op og ned på alt. Oven i følelserne af chok og frygt kommer samtidig en kamp for at bevare forholdet til sin mand eller kone. Nogle klarer skærene - andre giver op. Vi er enige om stadig at arbejde på vores forhold. Det har været svært, og det er det stadig, men vi tør tale om det. Susan Binau er på fjerde år gift med Alan Binau. Sammen har de fire børn. I oktober 2006 fik hun konstateret kræft i tarmene, der havde spredt sig. Hun er rask nu, men intet er som før. Sygdommen vendte op og ned på familiens liv, og kærligheden var tæt på at kæntre. Masser af familier slås med de samme problemer, og i bogen Til sygdom os skiller har Susan og Allan Binau talt med en række andre par, hvor den ene har fået en alvorlig sygdom, og som alle har kæmpet og kæmper hårdt for deres forhold i kølvandet på sygdommen. Da jeg fik min diagnose, var vi præget af chok og forvirring. Vi stod sammen om at bekæmpe fjenden sygdommen. Allan søgte oplysninger på nettet, hvor han fandt prognoser og statistikker og hjalp til med alt. Han var min sneplov, der gik forrest og fejede alle problemer af vejen, fortæller Susan. Efter fire uger fik hun at vide, at det så fornuftigt ud, og at hun ville overleve. Susan Binau genoptog straks planerne om at starte sit eget firma, som hun ellers havde skrinlagt, da hun blev syg. Jeg er et optimistisk menneske, så jeg kløede på igen, siger hun. Med Allan gik det lige omvendt. Da Susan fik diagnosen, var han direktør og partner i et rådgivningsfirma, men hendes sygdom havde taget så hårdt på hans kræfter, at han solgte sin del. Han var drænet for energi, og det endte med, at vi nærmest byttede roller. Jeg havde travlt. Jeg skulle leve livet, mens jeg havde det, og var blevet kort for hovedet, siger hun. Der var også børne at tænke på, og de havde stort set ingen tid sammen. Da isen var ved at bryde sammen under dem, tog de på en lang ferie til USA og fik talt ud. De er stadig sammen, og det har de tænkt sig at blive ved med at være

13 EN POSITIV offentlig oplevelse Af Finn Lange,Helsinge Jeg har tidligere, her i bladet beskrevet forløbet da jeg i årene fik udskiftet venstre hofteled, og måtte igennem tre operationer over 10 måneder, inden det lykkedes. Efterfølgende brugte jeg 2 ½ år på at få medhold i, at jeg var fejlbehandlet, så da det nu var højre hofteled`s tur, var jeg selvfølgelig lidt spændt på forløbet, men dog ikke nervøs idet jeg denne gang skulle opereres på Hørsholm sygehus, det samme hospital som havde stået for den 3 operation i første omgang. Ligeledes var operatøren klinikchef Søren Solgård, som jeg gennem det første forløb var kommet til at kende, så alt i alt var jeg fortrøstningsfuld, og havde også under den indledende undersøgelse indvilget i at deltage i et større projekt med en ny type blodfortyndende medicin, et projekt der for mit vedkommende skulle løbe over et par måneder, men alt i alt havde en tidshorisont på en halv snes år. Alt gik planmæssigt Jeg mødte på hospitalet kl. 7 mandag morgen, og mødte til min overraskelse en gammel bekendt fra lokalsamfundet, som også skulle have ny hofte samme formiddag, endda før mig, så ham trak de af med kl. 8 og mig to timer efter. Operationen startede ca , varede en times tid og gik helt efter planen. Jeg var rygmarvsbedøvet, men havde fået udleveret et par ørepropper og kunne ligge og nyde medbragt afslappende musik under forløbet og et par gange småsludre lidt med Søren Solgård som flittigt arbejdede sig gennem processen. Faktisk ligger man udmærket, de smerter man i lang tid har haft i hofte og knæ mærkes ikke mere, narkosesygeplejersken pusler om en, hvad mere kan man forlange. Kl 12 var jeg tilbage på opvågningsstuen, vinkede til min bekendt, udvekslede lidt snak om operationen, men da hans var forløbet ligeså begivenhedsløs som min, kunne vi hurtigt kaste os over noget mere væsentlig som at hyggesnakke og småflirte lidt med pigerne osv. Samtidig med operationen lægger man et drop ind ved leddet således at der tilføres lidt bedøvelse de første par dage, det gør, at man i realiteten er smertefri gennem forløbet, meget behageligt når jeg sammenligner med min første operation på Amager Hospital for 5 år siden. Kl. 9 om aftenen kom vi op og gik ved hjælp af en såkaldt Talerstol en lille tur, og dagen efter, om tirsdagen travede jeg flittigt rundt på afdelingen, samtidig med at sygeplejersker og fysser udførte deres arbejde med mig. Dagen derpå Onsdag morgen følte jeg egentlig, at jeg havde det udmærket og spurgte om jeg ikke ligeså godt kunne tage hjem om eftermiddagen, det måtte jeg, hvis en røntgenundersøgelse viste at hoften sad som den skulle og fyssen godkendte min mobilitet. Begge dele var i orden og onsdag eftermiddag tog jeg 24 hjem efter 2 ½ døgns indlæggelse. Jeg skylder selvfølgelig stadig et par måneders genoptræning, men det kan jeg nu klare hjemmefra. Et meget tilfredsstillende resultat. Populært sygehus Hørsholm Sygehus har ingen akut afdeling, men er et behandlingshospital og ligner derved i sin opbygning privathospitalerne. Sygehuset er meget populært hos sine patienter, hvorfor det næsten naturligt, den ene gang efter den anden trues af lukningsrygter. For mig, der har erfaring fra flere private og offentlige hospitaler i ind og udland, forekommer det mig at være særdeles effektivt, veldrevet og med en yderst venlig og hyggelig atmosfære. I Patientforeningen kæmper vi for ligeberettigelse mellem offentlige og private hospitaler, dette arbejde ville være uligt nemmere hvis flere offentlige hospitaler havde mulighed for at yde den omsorg og effektivitet som møder en i Hørsholm her får du svar GRYMER PRIVATHOSPITAL S K E J BY Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog Plastikkirurgi: Brystoperationer Fedtsugninger Facelift/pandeløft Maveskindsoperationer Øjenlågsoperationer Arkorrektioner Injektionsbehandlinger Peelinger Avanceret hudpleje Øre-næse-halskirurgi: Næsekirurgi Bihulekirurgi Tonsillectomi Søvn og respirationscenter: Snorkebehandling Søvnapnøbehandling Allergi / Lungesygdomme Rygkirurgi: Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lænden Operation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen Kæbekirurgi Operationer udføres udelukkende af speciallæger. Overenskomst med sygesikringen og Region Midt. Godkendt af sygeforsikringen danmark Tueager Århus N tlf:

14 SYGEHUSVALG OG behandlingsgarantier Af Svend Krogh, Vestbjerg Frit sygehusvalg betyder: Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse og en del private specialsygehuse. Udvidet frit sygehusvalg betyder: Venter du mere en 1 måned eller får ændret en operationsdato, kan du frit vælge behandling på privathospitaler og klinikker her i landet samt hospitaler i udlandet, som har en aftale med regionerne. Bemærk det kræver en viderehenvisning fra sygehuset i din hjemregion. Ventetid for behandling af livstruende sygdomme I 2001 gik det op for politikere at kræftbehandling haltede langt bagefter andre lande, som vi sammenligner os med i Europa. Dette førte til ændring i sundhedsloven i 2002, således at patienter med livstruende kræftsygdom og visse tilstande af hjertesygdomme skulle i et behandlingsforløb inden for en bestemt tidsperiode. Det er det der i daglig tale kaldes maksimale ventetider. Hvad siger sundhedsloven om de maksimale ventetider? Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelsen. Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation. Til medicinsk kræftbehandling, som er primær behandling: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder har givet samtykke (informeret samtykke) til medicinsk kræftbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling, og senest 4 uger fra den dato, hvor afdelingen har modtaget henvisning til behandling. Til strålebehandling, som er primær behandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde strålebehandling. Til efterbehandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til efterbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling. Kræftpakkeforløb Folketinget indså at vi stadig haltede bagefter med behandling af livstruende sygdomme og i 2008 og 2009 blev de såkaldte kræftpakker implementeret. Kræftpakkerne fastsætter maksimale ventetider for har yderligere reduceret ventetider for behandling, hvor vi nu for de korteste ventetider er helt nede på 48 timer. Kræftpakkeforløb er en aftale indgået i 2007 mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Regionerne og kaldes et servicemål, som endnu ikke er nedfældet i sundhedsloven. Den overordnede rettighed for patienten er stadig sundhedsloven om maksimale ventetider. Overholdes sundhedsloven? Der er dog ingen tvivl om, at Sundhedsloven trods problemer med overholdelse af loven om maksimale ventetider har været til gavn for patienterne. Det har tvunget Regionerne til at effektivisere og stramme op, men der mangler stadig meget, før det danske sundhedssystem kan komme op i den europæiske sundhedselite. I sundhedsloven står der, at det er Regionernes ansvar, at patienterne bliver behandlet inden for tidsfristerne. Regionerne har pligt til at oplyse patienten om sundhedslovens maksimale behandlingstider og er Regionerne ikke i stand til at overholde disse skal patienten omgående hjælpes til behandling på andet sygehus, offentlig eller privat, som kan overholde behandlingstiderne. Der har desværre været alt for mange eksempler på, at dette ikke sker når patienten møder sundhedssystemet. Dette har været en medvirkende årsag til at der nu er over 1,5 millioner mennesker der har tegning en sundhedsforsikring. Sundhedsloven, som skulle sikre borgerne rettidig behandling, overtrædes gang på gang uden, at det har nogen som helst konsekvens for politikerne i Regionerne, sygehusdirektører, chefsygehuslæger og læger. Hvor er Sundhedsministeren og folketingspolitikerne, der skal sikre borgernes rettigheder og sørge for, at de der bryder Sundhedsloven straffes? FAKTA OM SUNDHEDSFORSIKRING Sæt dig ind i dine rettigheder som patient grundet Regionernes manglende vilje til at overholde Sundhedsloven, kan jeg kun anbefale, at du som patient sætter dig ind i dine rettigheder. Du skal ikke forvente, at det offentlige sundhedssystem oplyser dig om dine rettigheder. Det er der alt for mange eksempler på. Mange patienter finder først ud af Sundhedslovens maksimale ventetider når det er for sent. Er du i tvivl om Sundhedsloven og dine rettigheder, så står Patientforeningen til din rådighed. Det dækker forsikringen: Hospitalsophold og medicin, operationer, pacemaker, proteser og hjælpemidler, tandbehandling, ambulant behandling, laboratorie- og røntgenundersøgelser, scanning, genoptræning, fysioterapeut eller kiropraktor, psykolog, psykiater og krisehjælp, alkoholafvænning, sygeplejerske i hjemmet transport mellem hjemmet og behandlingssted. Det dækker forsikringen ikke: Sygdomme eller symptomer, der er opstået, før forsikringen er oprettet, sygdom/ulykke på grund af udøvelse af professionel sport, kosmetiske operationer, alternativ behandling, briller, kontaktlinser eller tandbehandling, behandling af barnløshed, følger af graviditet og fødsel. Kilde: Forsikringsoplysningen Vidste du at Patientforeningens medlemmer kan sikre sig en helbredsforsikring på yders favorable vilkår? Læs mere på under Medlemsfordele 26 27

15 S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E Akupunktur Alloplastikoperation Diætist Fysioterapi Idrætsenhed Hovedpineklinik Håndkirurgi Kardiologi Kiropraktik MR skanning Neurokirurgi Neurologi Ortopædkirurgi Psykologi Reumatologi Rygkirurgi Røntgen Smerteenhed Sundhedstjek Ultralydskanning Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling... Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister inden for lidelser i muskler, led og ryg. Under samme tag finder du ekspertisen til både diagnostik herunder lav- og højfelt MR skanning, behandling, genoptræning og forebyggelse. Vi dækker alt fra fysioterapi, kiropraktik, medicinsk behandling, kardiologi herunder belastnings-ekg og ekkografiundersøgelser samt kirurgi i et nyt højteknologisk operationsafsnit med tilhørende helt nye behagelige sengestuer. Vi kan desuden tilbyde en række støttefunktioner. Aftale med sundhedsforsikringsselskaber samt sygeforsikringen Danmark BureauLIST.dk Sct. Knudsgade Ringsted Telefon

16 patienten i centrum Af: Birgitte Josefsen, folketingsmedlem (V) Sundhedsordfører og spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Nordjylland Som vi sætter mennesket i centrum i vores øvrige politik, sætter Venstre patienten i centrum i sundhedssektoren. Debatten om sundhedspolitikken skal ikke kun dreje sig om bevillinger og budgetternes størrelse. Siden VK-regeringen kom til magten i 2001 er aktiviteterne på de danske hospitaler øget år for år. Aldrig er der udført så mange operationer som i dag. I 2008 brugte vi 18 milliarder mere på området end i Der er i dag omkring flere læger og sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen end i Der foretages nu flere operationer årligt end i Siden 2001 er dødeligheden på hjerteområdet faldet med 27%. Siden 2001 har regeringen arbejdet målrettet med at optimere indsatsen mod kræft. Kræftens Bekæmpelse mener at Danmark med de seneste initiativer nu er godt på vej til at have en kræftindsats i verdensklasse. For også at fremtidssikre de danske hospitaler har regeringen bevilliget 25 milliarder til bygning af nye hospitaler. Øgede bevillinger og øget effektivitet har ikke gjort det alene. Det har været nødvendigt med et opgør med tidligere tiders tankegang. Tidligere var behandling på privathospitaler forbeholdt de få. Tidligere stod ideologisk modstand i vejen for at benytte privathospitaler som en del af sundhedssystemet. For os er det vigtigt at patientens behov er i centrum. For os er det ikke afgørende om behandlingen foregår på offentlige eller private hospitaler. Er der venteliste på de offentlige hospitaler men ledig kapacitet på et privathospital er det eneste anstændige at udnytte kapaciteten på privathospitalet. De offentlige sygehuse skal fortsat være rygraden i det danske sundhedsvæsen. Men når de offentlige sygehuse efter en måneds ventetid ikke kan levere varen - så skal man fortsat have mulighed for at lade sig flytte sig over på en kortere venteliste på et privathospital. Hos Venstre forstår vi ikke andres trang til at bekæmpe privathospitaler. Vi vil bekæmpe ventelister og gøre patienter raske. Resultaterne taler for sig selv. Men vi vil endnu mere. For os er det ikke nok at behandlingen er i top. Det er centralt for Venstre at se på hvordan vi kan forbedre hele patientforløbet fra første møde med eksempelvis den praktiserende læge til sidste efterkontrol efter behandlingen. Der skal etableres et internetbaseret bookingsystem så patienten fremover får en mere fleksibel og åben tilgang til læge, speciallæge og tandlæger. Et tilsvarende system skal sikre at patienten i samarbejde med den praktiserende læge mere effektivt kan booke sin behandlingstid på hospitalet. Man kan uden varsel kontakte et rejsebureau og få minutter derefter stå med en detaljeret plan for hele rejsen. Naturligvis er et sygdomsforløb en kompliceret proces der undervejs kan tage forskellige drejninger. Men det skal ikke forhindre os i at stræbe mod løsninger der allerede kendes fra den private verden. Rammes man af sygdom står man ofte i en uoverskuelig situation. Ting man tager for gives som eksempelvis job, økonomi, familie mv. er pludseligt ikke givne. Men først og fremmest er der spørgsmålet om ens helbred og de spørgsmål, valg og udfordringer det kan give. Denne del vil Venstre bidrage til at gøre lettere. Vi vil at der etableres en uafhængig patientrådgivning. Spørgsmål om patientens muligheder og rettigheder - og hvis noget går galt skal være tydelige. Muligheden for at klage, skal være kerneydelserne for patientvejledningen. Det kan man i et vist omfang allerede få hjælp til hos de etablerede patientvejledere. Problemet er, at disse som oftest er ansat af regionerne. For at undgå nogen form for mistanke om uafhængigheden og loyalitetsproblemer i forhold til regionerne, ønsker Venstre vandtætte skoder mellem hospitalerne og patientrådgivningen. Det er den enkelte patient der er eksperten. Derfor skal alle afdelinger, ambulatorier og andre patienterne kommer i kontakt med være åbne for feedback fra patienterne. Faktisk skal hospitalerne ikke bare være åbne, men direkte opsøgende når det gælder tilbagemeldinger fra patienterne. Der skal etableres systemer og procedurer hvor patienterne let, og gerne anonymt, kan indsende ris og ros i forlængelse af et behandlingsforløb. Venstre vil sikre at hospitalerne tager tilbagemeldingerne alvorligt. Alle borgere og patienter skal have mulighed for løbende at følge med i sammenlignelig information om patienternes tilfredshed med de enkelte afdelinger. Information der skal være tilgængelig som al øvrig information der i dag findes. Moderne teknologi som SMS og skal bruges for at gøre det nemt at give tilbagemeldinger. Efterhånden som elektroniske patientjournaler gøres tilgængelige som et arbejdsredskab internt i sundhedssystemet skal også borgere og patienter have nem og sikker adgang til disse informationer om sig selv. Der er i princippet ingen grænser for hvor godt vores sundhedssystem skal være. Et af midlerne er øgede bevillinger, noget Venstre hævet over enhver tvivl har sikret. Men penge alene gør det ikke. Venstre er i fuld gang med at gøre op med traditionerne i sundhedsvæsenet. Nytænkning der betyder mere fleksibilitet, åbenhed og bedre forløb for patienterne er en mærkesag for os. Som på alle andre områder er det mennesket og ikke systemerne der er omdrejningspunktet den politik jeg og mine ligesindede fører. Mød os på Facebook Du finder naturligvis os også på Facebook, hvor vi har en gruppe, der slet og ret hedder Patientforeningen. Gå ind på: og søg efter PATIENTFORENINGEN 30 31

17 ERSTATNINGEN der forsvandt Af Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen Herlev Privatklinik er beliggende centralt i Herlev by på adressen Smedeholm 10. Klinikken er beliggende i stueplan og er naturligvis handicapvenligt indrettet. Klinikken er nyetableret på et 500 m2 stort areal i moderne byggestil. Det medicinsk-teknologiske udstyr er nyindkøbt og af bedst tænkelige standard. Herlev Privatklinik er udstyret med komfortabelt sengeafsnit med fl adskærms-tv og mulighed for pc-tilslutning. Klinikken har indgået overenskomst med regionerne og kan således anvendes som fritvalgsklinik, hvis dit offentlige sygehus ikke er i stand til at overholde ventelistegarantierne. Klinikken har ligeledes indgået aftale med sygeforsikringen DANMARK, samt en lang række førende forsikringsselskaber. Hvis du eller dit fi rma har tegnet sundhedsforsikring vil du således have mulighed for at vælge behandling på Herlev Privatklinik. Endelig kan du naturligvis søge behandling på klinikken som selvbetaler. Herlev Privatklinik A/S Smedeholm 10, st.th. DK-2730 Herlev Telefon: Det er en fl ot efterårsdag i Aabenraa, hvor Hans og Gitte Olsen åbner deres hjem for Patientforeningen solen skinner, og der er smuk udsigt over fjorden. Alt tyder på fred, idyl og harmoni, men sådan har det bestemt ikke været de sidste 12 år. Når man får konstateret kræft, er det som om, tæppet bliver trukket væk under en, siger Hans Olsen, der skrantede en del ved udgangen af Først var der mistanke om lungebetændelse, noget der så i marts måned 1998 skulle vise sig at være en yderst sjælden form for lungekræft. Hans Olsen bliver efterfølgende opereret og får som kun den anden i Danmark fjernet kræftknuden som går under betegnelsen Sarakon. Med en klump i halsen og taknemmelige blikke til hustruen Gitte, beretter Hans om sit forløb, som på ingen måde har været en dans på roser. Han siger da også fl ere gange til Gitte, at uden hende så tør han slet ikke tænke på, hvordan det hele var gået. Gitte og Hans Olsen med dele af de mange sagsakter, der har hobet sig op de sidste tolv år. Kemoen var ved at slå Hans ihjel Halvandet år med store vejrtrækningsproblemer efter operationen kulminerer i oktober 1999, hvor Hans bliver indlagt på Aabenraa Sygehus. Pumpefunktionen i den ellers så bomstærke smeds hjerte er nedsat til 16 procent, hvilket skyldes kemoen, som han fi k i forbindelse med fjernelsen af kræftknuden. Havde Hans på et langt tidligere tidspunkt været sat i behandling med hjertemedicin, var hjertet ikke blevet så svært beskadiget, hvorfor lægerne anbefaler Hans at søge erstatning hos Patientforsikringen. Efter et langt tovtrækkeri med afslag og anke tilkendes Hans endelig erstatning i september 2003, som dog på ingen måde opvejer tabet af erhvervsevne og manglende livskvalitet, hvorfor den tilkendte méngrad på 30 procent ankes, hvilket skulle vise sig at være en fatal beslutning for Hans og Gittes økonomi. Hans og Gitte troede kun anken handlede om méngraden, som efter deres opfattelse var alt for lav, men anken og afgørelsen medførte, at hele den tilkendte erstatning skulle tilbagebetales. Vi troede simpelthen ikke, det kunne være rigtigt, siger Gitte, der har kæmpet hele den lange kamp med endeløse bunker af sagsakter. Vi synes selv, at vi havde disponeret fornuftigt over de penge, Hans fi k i erstatning, og betalt noget gæld ud i huset så pengene var jo brugt, fortæller Gitte. En dag vi aldrig glemmer Med udsigt til at miste såvel hus som bil indvilgede Hans i at træde frem i TV2 Nyhe- 33

18 derne og fortælle hele den groteske historie den 30. april Det skulle vise sig at blive en dag, vi aldrig glemmer, siger Hans og Gitte samstemmende. Næppe havde indslaget været bragt, før telefonen ringede, husker Hans med stor taknemmelighed. Jeg troede næsten ikke mine egne øren, det var Patientforeningens formand, som ringede og tilbød foreningens hjælp mit nødråb var blevet hørt, siger Hans. For at gøre en lang historie kort blev Patientforeningens advokat Svend Aage Helsinghoff koblet på sagen, som i september resulterede i et For at kunne forstå det nuværende klagesystem for patienter, er det vigtigt at understrege, at der eksisterer to klageinstanser. Patientklagenævnet behandler klager over sygehuse og sundhedspersonale, som ved medhold kan medføre en påtale og i værste fald offentliggørelse i den offentlige gabestok på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sagsbehandlingen der varierer i længde, er skønsmæssigt på ca. 1½ år. Afgørelsen kan som hovedregel ikke ankes medmindre der fremkommer væsentlige nye oplysninger i sagen. forlig, hvor der skulle tilbagebetales en del af den allerede tilkendte erstatning. Hans og Gitte måtte så igen optage et lån i huset for ad den vej at kunne overholde det indgåede forlig. Patientforeningens advokat undersøger i øjeblikket, om det er muligt, at drage advokaten, som rådgav Hans Olsen i ankesagen, til ansvar for mangelfuld rådgivning, da Hans og Gitte ved anken ikke var klart oplyst om, at det ikke kun var méngraden på de 30 procent, der var på spil men hele erstatningen, hvoraf en væsentlig del altså nu er tabt. I givet fald er det advokatens Klager og erstatning Patientforsikringen afgør sager, hvor patienter søger erstatning som følge af fejlbehandling. En anmeldelse til Patientforsikringen tager gennemsnitlig ca. 8 måneder at behandle. I disse sager, gives der ved medhold ikke påtale til hverken sygehus eller sundhedspersonale. Opnås der ikke medhold, kan afgørelsen indklages for Patientskadeankenævnet, hvis afgørelse så igen kan resultere i et civilt søgsmål ved domstolene. Ønsker man således at opnå erstatning tillige med påtale overfor eksempelvis den behandlende læge, er det vigtigt at henvende sig til såvel forsikringsselskab, der må betale. Grotesk forløb Hele forløbet er så himmelråbende grotesk og uforståelig for de fleste, hvorfor der også arbejdes intenst på at få ændret reglerne for udbetaling af erstatning, så andre ikke havner i samme situation som Hans Olsen, der sidder tilbage med store ar på krop og sjæl, samt gæld i huset og et helbredsmæssigt miserabelt liv på pension. Øjnene bliver blanke på 57-årige Hans, når talen kommer ind på børnebørnene, som kræfterne ikke rækker til at lege med. Patientforsikringen som Patientklagenævnet, da der er en forældelsesfrist for anmeldelse på hhv. 3 og 2 år. Ofte anmeldes sager overfor den ene eller anden instans efter nogen tid. Hvis der eksempelvis anmeldes lige inden Patientklagenævnets anmeldelsesfrist udløber, og sagsbehandlingen tager 1½ år, vil muligheden for efterfølgende at søge erstatning altså være forpasset. Patientforeningens medlemsservice besvarer gerne spørgsmål på eller telefon MINISTER skynder sig langsomt I foråret 2008 lovede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) at forny og forenkle patientklagesystemet. Ordene faldt uden handling. Patienterne venter stadig på en patientombudsmand. Af Charlotte Strøm, journalist, læge, PhD Der var ingen slinger i valsen. I foråret 2008 citerede Politikken sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) for, at patienter fremover skal have bedre muligheder for at klage over mangelfuld behandling.»der er behov for at få kigget hele klagesystemet efter i sømmene. Der er behov for en forenkling af klagesystemerne, hvor blandt andet patienternes retssikkerhed bliver forøget«, sagde sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til Politikken den 10.maj Patientombudsmand Sundhedsministeren lancerede ved samme lejlighed idéen om en patientombudsmand. Han gentog løftet samme år den 3.september i et interview til TV-Avisen. Jakob Axel Nielsen gav dengang udtryk for, at en patientombudsmand kan samle og systematisere sagerne og udbrede dem, så alle kan tage ved lære af dem. Et møde afholdt Ét af tre planlagte møder er blevet afholdt i ministerens referencegruppe på området. Resten er blevet aflyst. Referencegruppen består af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet. Alligevel afviser pressechef Peter Stensgaard Mørch, at idéen om en patientombudsmand er blevet lagt på hylden. Et klart løfte fra regeringen Det er ikke lykkedes at få en aktuel udtalelse fra sundhedsministeren, som er på rejse. Pressechef Peter Stensgaard Mørch henviser til ministerens udtalelse i Jyllands-Posten den 5.september 2009: Regeringen har givet et meget klart løfte om at nytænke patientklagesystemet og det løfte bliver selvfølgelig holdt. Vi er i fuld gang med overvejelserne om, hvordan det skal skrues sammen. Peter Stensgaard Mørch uddyber ministerens udtalelse med, at regeringen kommer med et politisk udspil, når Folketinget samles igen i oktober måned. Mens regeringen efter ministerens udsagn er i fuld gang med at skrue en model sammen, er der ingen, der tør spå om, hvor lang tid der går inden de politiske drøftelser omsættes til et lovforslag. Til oktober har patienterne foreløbigt ventet 1½ år. Kig på Patientforeningens hjemmeside hver dag

19 fokus på Frankrig Af Erik Bach, bestyrelsesmedlem i Patientforeningen Ingen ventetid Frit hospitalsvalg Konkurrence om patienterne Patientforeningen har bede Folketingets Sundhedsudvalg hjælpe med oplysninger ang. forholdene for patienter i Frankrig. Der er stillet i alt 10 spørgsmål, som Folketingets Sundhedsudvalg har videresendt til Sundhedsministeren. Ministerens svar indeholder yderst interessante informationer. Ingen ventetid Patientforeningens interesse for forholdene I Frankrig skyldes, at der ikke er ventetid på behandling, og patienterne kan vælge det hospital, de har størst tillid til. Der er konkurrence om at give patienterne den bedst mulige behandling, pleje og service. Men hvad med omkostningerne? Ud fra ministerens svar fremgår det, at omkostningerne til hospitaler pr. indbygger er lavere i Frankrig end i Danmark. Efter dette svar appellerer Patientforeningen nu danske politikere om at være opmærksom på forholdene i Frankrig. Der må være noget at lære. Læs nedenstående uddrag af sundhedsministerens svar på de 10 spørgsmål. Hele ministerens svar kan læses på Patientforeningens web. Ministerens svar på spørgsmål 6 og 7 Ad 6: Har patienterne frit sygehusvalg? Patienter har ret til frit at vælge mellem offentlige og private sygehuse. Denne ret er ikke afhængig af ventetider inden for den offentlige sygehussektor. Der er ikke for nogen sygdomme fastsat regler for maksimale ventetider for sygehusbehandling i Frankrig. Ad 7: Hvor mange penge bruges der pr. indbygger på hospitalsbehandling i hhv. Frankrig og Danmark? Der bruges flere penge pr. indbygger på sygehusvæsenet, både offentligt og privat, i Danmark end i Frankrig. Dette gælder for alle årene , jf. min tidligere besvarelse, som er bilagt dette svar. 37

20 eira eira P R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y P R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y i de bedste hænder te hænder i bedste hænder eira P R I V A T H O S P I T A L E T S K E J B Y v i d e n & å b e n h e d v i d e n & å b e n h e d i de bedste hænder v i d e n & å b e n h e d v i d e n & å b e n h e d dumpet på rekordtid Af Villy O. Christensen, formand for Patientforeningen Nu er Region Nord begyndt at sende sager til Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Dertil kommer, at der allerede ligger svar som de ellers selv skulle vurdere og træffe afgørelse derfra i sagen, og der foreligger om. Loven siger det. Ministeren siger det. Men et lille flertal giver de svar, man efterlyser. allerede et solidt materiale, der af regionsrådspolitikere føler Det præcis samme materiale, sig med egne ord ikke kompetente til det ifølge NORD- indstille til afslag, er efter sa- Ulla Astman selv brugte til at JYSKE (18.8.). Derfor sender gen kom i medierne pludseligt man gerne en sag til Sundhedsstyrelsen flere gange. handler regionen så de sager, ikke tilstrækkeligt. Hvordan be- der ikke kommer i medierne? Det er tilfældet i en medieomtalt sag om lungehindekræft, Man ender så med en sag, som Patientforeningen har i man ikke kommer ud af, da Region Nord sammen med Ernst Hvidberg, som blev behandlet på et offentligt sygehus i England. Sagen rejser særligt ét spørgsmål: hvad kan regionerne bruges til? Spørgsmålet om regionernes fremtid er lige berørt i Ugebrevet Mandag Morgen (17.8.): Regioner til eksamen - det regionale demokrati under afvikling?. En forsker konkluderer, at regionspolitikerne stort set kun er administratorer, og embedsmænd har sat sig på magten. Skåret ud i pap er politikerne i Region Nord i dette lys efter min mening allerede dumpet på rekordtid. Hvis regions- rådspolitikere ikke føler sig kompetente, hvorfor så ikke spare regionerne, når politikerne alligevel sender eget arbejde over til Sundhedsstyrelsens embedsmænd? v i d e n & å b e n h e d For at gøre det mere grotesk, som er det anden gang, bl.a. regionsrådsformand Ulla Astman (S) sender samme sag til man som god administrator vil give afslag til udenlandsk behandling for at spare, men ikke rigtigt kan forsvare det i pressen. Derfor sender man den lige en ekstra gang over til Sundhedsstyrelsen med spørgsmål, man godt kender svaret på: er dansk kræftbehandling forsvarlig?? Hvem har nogensinde set Sundhedsstyrelsen svare nej til det? Ulla Astman siger selv til NORDJYSKE (18.8.), at: Hvis vi bare sagde ja til at dække udgifterne, så kunne det få store konsekvenser. Pudsigt nok siger hun også i Politiken (16.6.), at der er lille interesse for behandling i udlandet, bl.a. fordi vi ved?. erfaringsmæssigt, at langt de fleste patienter ønsker at blive behandlet tæt på deres hjem og helst i nærheden af deres eget sygehus.?. Hvad er da de store konsekvenser udover, v i d e n & å b e n h e d at danske patienter med sjældne sygdomme uden råd ikke får den bedste behandling? Mens det er uklart, hvad regionsrådsformanden mener, så er det imidlertid klart, hvad flere politikere, Patientforeningen og Kræftens Bekæmpelse mener. Arne Rolighed fra Kræftens Bekæmpelse sagde i TV-Avisen d , at behandlingen for folk med sjældne kræfttyper selvfølgelig skal ske der, hvor erfaringen er størst i udlandet. Vi har i Patientforeningen i længere tid ment det - også for Ernst Hvidberg. Grundlæggende er regionerne ikke klar over de rettigheder, bl.a. EU-retten giver for behandling i udlandet, og som også er overtrådt for Ernst Hvidberg. Det er desværre ikke er særsyn, men et udtryk for, at regionerne ikke er opgaven voksen. Igen dumper regionerne. 39

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige Men vi har måttet sande, at samfundet ændrer sig, og behovet for behandling bliver større og større. Gabet vokser mellem danskernes efterspørgsel

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Patientsikkerhed & patientforsikring

Patientsikkerhed & patientforsikring Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd april 2015 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader www.patientforsikringen.dk 1 Alle, der bliver behandlet i det offentlige eller private sundhedsvæsen, er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Maj 2014 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Helbredsforsikring. Accident både for privat- og firmamedlemmet. Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen.

Helbredsforsikring. Accident både for privat- og firmamedlemmet. Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen. Helbredsforsikring Accident både for privat- og firmamedlemmet Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen. Accident Sygdom og tilskadekomst er altid ubelejligt både for

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 Patientforsikringen sælger ikke forsikringer, men giver erstatning, hvis en patient får en skade. Derfor hedder vi

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed Rundspørge til landets medlemmer af regionsrådene i de fem regioner 121 ud af 204 har gennemført hele rundspørgen Hvor positiv eller negativ er du over for lovforslaget? Meget positiv 51,1% Delvist positiv

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. 2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. Resumé: Udtalt, at en borger var berettiget til behandling på et andet sygehus i medfør af 17 i bekendtgørelse om

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere