1 Velkomst: Terkel Jakobsen bød velkommen, hvorefter der var en præsentationsrunde. 2. Valg af

Transkript

1 Friluftsrådet Storstrøm Repræsentantskabsmøde d. 24. marts 2010 Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, Vordingborg. Til stede: Terkel Jakobsen, Det Danske Spejderkorps Pia Grønning, Danmarks Jægerforbund Svend Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Henrik Simonsen, Dansk Islandshesteforening Bjarne Nielsen, Dansk Amatørfiskerforening John Knudsen, Dansk Forening for Rosport Carl Christian Kristiansen, Danmarks Ride Forbund Lillian Müller, Det Danske Spejderkorps Tom Nielsen, Dansk Land-Rover Klub Leif Olsen, -- Jan Wandy Pedersen, Dansk Kano og Kajak Forbund Riber Hansen, Sct. Georgs Gilderne Svend Erik Andersen, Dansk Cyklist Forbund Inge Mogensen, -- Wilhelm Mogensen, -- Mogens Meier, Danmarks Civile Hundeførerforening Mogens Raae, Danmarks Jægerforbund Aage Carlsen, Danmarks Idræts Forbund Lars Mortensen, Friluftsrådets bestyrelse 1 Velkomst: Terkel Jakobsen bød velkommen, hvorefter der var en præsentationsrunde. 2. Valg af Ordstyrer: Referent: stemmetæller: John Knudsen Aage Carlsen Lillian Müller & Mogens Raae 3. Beretning: Terkel Jakobsen aflagde beretning. Beretningen kan ses som bilag til referatet. Jan Wandy Pedersen spørger til Natura 2000 og primitive lejrpladser. Lars Mortensen fortalte om planerne for behandlingen af natura 2000 planerne. Terkel Jakobsen henviste til muligheden for tilskud fra tipsmidlerne til

2 shelters m.m. Henrik Simonsen henviste til overnatning i det fri kan ses på nettet. Mogens Raae advarede om at der i forbindelse med forstyrrelser tales om administrative retningslinier, hvilket meget vel kan være lig med adgangsforbud. Lars Mortensen opfordrede til, at midlerne afpasses til målet, og at man ønsker dokumentation for forstyrrelsen. C.C. Kristiansen fortalte om Guldborgsunds naturpark og et projekt med sangaftener, information i lokal avis, m.m. for at informere om naturparken. Paradisstien med i formidlingsprojekt via mobiltelefoner. 4. Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse ved Lars Mortensen: LM roste kredsen for at være aktiv. LM talte om adgangsproblematikken. De nye 10 m. bræmmer bør være åbne for adgang evt. med kompensation. Kommunerne kommer til at stå for genopretningen af vådområderne vigtigt vi gør vores indflydelse gældende. Indsatsområdet om stier har mange interesserede, der arbejdes med hvordan sikrer vi eksisterende stier og hvordan etablerer vi nye. Ridning har det svært, så FR og rideorganisationerne arbejder på at forbedre mulighederne. Mødet om pilotprojekter om naturparker fik deltagelse af 38 kommuner. Årets friluftskommune 2009 fik en halv snes kommuner til at henvende sig høj standard Vejle vandt. I 2010 er emnet formidling af naturoplevelser og friluftsliv. Evaluering af kredsopbygningen - er den hensigtsmæssig? skal der ske ændringer? Tages op til efteråret. LM orienterede om de nye vilkår for tilskud fra tips- og lottomidlerne. C.C. Kristiansen opfordrede flere til at gå ind i stiproblematikken orienterede om fælles ridekort. Henrik Simonsen: Lodsejerne fremfører 3 argumenter for energipil. Lars Mortensen: i flg. DOF gavner det ikke så meget med energipil og det vil gøre vores landskab kedeligere. 5. Fastsættelse af Kredsbestyrelsens størrelse: Man enedes om 7 personer. 6. Valg til kredsbestyrelsen: Der er 13 stemmeberettigede foreninger. Foreslåede: Antal stemmer: Terkel Jakobsen 11 Tom Nielsen 2 Pia Grønning 9 2

3 Sven Larsen 5 C. C. Kristiansen 13 Bjarne Nielsen 12 Valgt for 2 år blev: Terkel Jakobsen, Pia grønning, C.C. Kristiansen & Bjarne Nielsen 7. Valg af suppleanter: Foreslåede: Antal stemmer: Aage Carlsen 12 Sven Larsen 12 Tom Nielsen 2 Valgt for 1 år blev: Aage Carlsen & Sven Larsen 8. Eventuelt: Terkel Jakobsen orienterede om sommermødet tir. 31. aug Ref. Dansk Cyklist Forbund havde fremlagt diverse cykelruteforslag på bordet forslagene kan ses på Aage Carlsen Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig. Formand: Terkel Jakobsen Næstformand: C. C. Kristiansen Referent: Aage Carlsen 3

4 FRILUFTSRÅDET Storstrøm Marts 2010 Årsberetning fra kredsbestyrelsen. Det daglige arbejde i kredsbestyrelsen STRUKTUR I en årrække efter kommunalreformen med skabelsen af de store kommuner og ikke mindst forårsaget af nedlæggelsen af amterne har vi i Friluftsrådet haft en regionalstruktur med kredse baseret på kommuner. Det var naturligt, at de sydlige 3 kommuner: Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, dannede Kreds Storstrøm. Det er egentlig sjældent, at der er fælles sager, men både geografien og de kulturelle forhold gør, at de tre kommuner på mange måder har de samme vilkår. Det er derfor naturligt, at vi i kredsbestyrelsen nemt kan enes om en fælles holdning til de sager/problemer der opstår. Vi er også så heldige i denne kredsbestyrelse at have en nogenlunde ligelig fordeling mellem os, så vi har i det daglige arbejde lokal indsigt i alle de tre kommuner. Det er utroligt heldigt, da pladserne i kredsbestyrelsen ikke bliver besat efter geografiske hensyn, men bestyrelsen bliver valgt af organisationerne her ved repræsentant-skabsmødet. GRØNNE RÅD/MILJØRÅD Det har også været muligt at besætte de udpegede pladser i de Grønne råd/miljøråd med personer fra selve kredsbestyrelsen. Vi kan altså klæde hinanden på til møderne i disse organer, så vi kommer til møderne med velovervejede synspunkter, ligesom vi efterfølgende kan orientere hinanden om nye initiativer, som måske kan bringes videre. Muligheden for dialog med både embedsværket, DN, andre interesseorganisationer og lodsejerne er en meget vigtig del af arbejdet i disse råd, og vi lægger stor vægt også fremover at kunne bidrage med seriøse og grundige synspunkter og forslag i denne sammenhæng. MILJØCENTER. STATSSKOVVÆSENET Miljøcenteret i Nykøbing F har vi kun kontakt til via diverse sagsafgørelser. Vi bemærker, at centeret fortsat vogter eksemplarisk over vore kystnære naturværdier. En række sager afgøres af statsskovdistriktet (det kaldes Distrikt Storstrøm). Personalet fra statsskovvæsenet møder vi i flere sammenhænge, f.eks. i nogle brugergrupper, men den mere formelle kontakt går via Skovbrugerrådet, hvor Henrik Simonsen varetager vore interesser. FREDNINGSNÆVNET Fredningsnævnet behandler også sager med, som får indflydelse på friluftslivets muligheder, og vi deltager i gerne i de besigtigelsesmøder, som Fredningsnævnet inviterer til, når det er relevant. Primært er det de medlemmer af kredsbestyrelsen med lokalt kendskab, der deltager i disse møder. Det er vores indtryk, at der lyttes til vore meninger, inden nævnet træffer sine afgørelser. Ofte er vi på linje med DN i disse sager, om end der også kan være eksempler på lidt afvigende holdninger mellem os og DN. Det er en kendsgerning, at især på fredningsområdet har DN stor styrke igennem sit lokalkendskab og sin primærkommunale opbygning, så der er mange gode eksempler på et stort positivt udbytte af et samarbejde. Forankringen af DNs lokalkomite som en lokal juridisk enhed er den store forskel på os som en paraplyorganisation for mange forskellige foreninger og DN. Det er derfor vigtigt at huske på lighedspunkterne mellem vore to organisationer, samtidig med at vi i FR selvfølgelig aldrig skal glemme at varetage alle vore medlemsorganisationers interesser. TIPS-OG LOTTO En del af bestyrelsesmøderne går også med at formulere kommentarer til de oversigter over ansøgninger til tips-og lottomidlerne, som vi får tilsendt fra FRs tipsadministration. I enkelte tilfælde har vi hørt om 4

5 ansøgningen og kan i disse tilfælde komme med relevante bemærkninger til ansøgningen. Men de fleste gange bygger vore kommentarer på ret kortfattede resumeer af ansøgningen. Det ville gøre vores arbejde i kredsbestyrelsen mere kvalitativt, hvis vi kendte mere til ansøgningerne. Jeg skal derfor opfordre til, at ansøgerne i højere grad bruger kredsbestyrelsen, og især vores tipsambassadør John, helst inden indsendelsen af en ansøgning. Han kan også vejlede om både begrænsninger og muligheder for tilskud. Hvordan verden ser på dette område efter diverse lovændringer og indgreb fra den europæiske union, håber jeg, at Lars senere på mødet vil redegøre for. KOMMUNALE AFGØRELSER Løbende får vi tilsendt afgørelser truffet i de tre kommuner. Det drejer sig afgørelser i henhold til landzonebestemmelser, miljøgodkendelser/-afslag, lokalplanforslag og det helt store, kommuneplanerne. Heldigvis kommer de fleste af disse afgørelser og forslag elektronisk, så de kan videresendes til de relevante medlemmer af kredsbestyrelsen. Efter granskning blandt de lokale medlemmer bliver enkelte sager taget op i kredsbestyrelsen. Vi leder efter nålen i høstakken, for langt de fleste afgørelser tager vi til efterretning. Embedsværket i vore tre kommuner er professionelle. dygtige og kender til reglerne - naturligvis så der kun få eksempler på, at vi har fundet det nødvendigt at kommentere afgørelserne. Men vi holder nøje øje med sagsbehandlingen, prøver at bemærke tendenser til ændringer i politikken på området. Vi har haft held med at foreslå forbedringer, f. eks. i en lokalplan omkring campingpladsen ved Møns Klint og i placeringen af en bebyggelse i en bynær skov ved Nykøbing. Adgangsproblematikken. Det er et tema, som vi i FR bestandig må vende tilbage til. Selvfølgelig skal vi i kredsbestyrelsen arbejde på at få de sidste af de gamle, ulovlige skilte ved mark- og skovveje fjernet. Det skal gøres ved hjælp af indberetning til kommunerne. En fotosafari i det åbne og ved indkørslen til de lokale skove kan dokumentere, hvor der skal fjernes et skilt. Det vi igen tage fat på. Der er eksempler på stier, som forsøges nedlagt ved hjælp af pløjning og anden opdyrkning helt ind til benet. Der skal ofte kæmpes en lang kamp, hvor især vore gode venner i DN har været på barrikaderne. En gammel stifortegnelse har været en fin forbundsfælle ved Glentehøjstien ved Birket på Nordlolland. Gid alle kommuner havde gjort deres lovbestemte pligt med at få udarbejdet en stifortegnelse! Hele denne problematik er nu også taget op af FRs bestyrelse i henhold til den adgangspolitiske handlingsplan, som blev vedtaget ved FRs generalforsamling sidste år. Der er nedsat flere stigrupper, bl.a. en for Sydsjælland og øerne hernede. Her deltager kredsformanden. Men uviljen hos lodsejerne om bare at åbne for uskadelig, fredelig færdsel er stadig stor. Det skulle være let at kanalisere stilfærdig færdsel langs et markskel eller på bræmmen ved et vandløb på en sådan måde, at både fauna og flora fortsat kan være i fred, men på trampestien langs disse naturlige ledelinier kunne almindelige mennesker få en god naturoplevelse. Der er tale om en intelligent udnyttelse af de muligheder, som der faktisk er i det åbne land uden at det skader miljø- eller naturinteresser. Det er næsten ubegribeligt, at sådanne forslag kan vække så megen modvilje i lodsejerkredse, ja, endog hos andre naturbrugere. Enhver burde med sin sunde fornuft kunne forstå, at der aldrig vil være tale om horder, der kommer trampende. Modviljen bunder i følelser og ikke rationelle overvejelser, så i debatten om problemet falder argumenter til jorden. Den principielle modstand i ejerkredsen har sit udgangspunkt i grundlovens begreb: den ukrænkelige personlige ejendomsret. Men en åbenhed hos lodsejerne over for færdsel på trampestien langs åen eller brakmarken angriber IKKE den såkaldte ejendomsret. Man vil fortsat være at betragte som gæster hos ejeren på en sådan sti. En åbenhed ja, man kan næsten tale om gæstfrihed - kunne skabe større forståelse hos befolkningen for landbrugets vilkår, et erhverv, som i høj grad får offentlig støtte. At der er de samme adgangsregler i skove ejet af en offentlig stiftelse som i statens skove, fik vi via en dialog med Det Classenske Fideikommis (Corselitze) slået fast. 5

6 Lad mig i øvrigt bemærke helt klart: Bliver der i forbindelse med regeringens /landbrugets plan kaldet GRØN VÆKST udvidede bræmmer langs vandløb, ønsker FR ikke, at disse bræmmer bliver beplantet med energipil eller lignende. En sådan beplantning giver i hvert fald ikke mere natur. NATURPARKER Et middel til netop at udvikle naturforståelse og miljøhensyn på en gang kan være etableringen af lokale naturparker. Helt tilbage i begyndelsen af 90 erne stod det nu hedengangne Storstrøms amt bag etableringen af Naturpark Maribo-søerne. Det er meget glædeligt, at både Lolland og Guldborgsund kommune fortsat aktivt arbejder for denne naturpark, bl.a. med kommunal ansættelse af naturvejledere. Naturpark Maribo-søerne er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, hvor lang tid, det tager og hvordan sund skepsis kan ændres hos de involverede parter. Det har været et langt sejt træk. Vi er naturligvis repræsenteret i naturparkens brugergruppe. Guldborgsund kommune vil gerne udvikle en regional naturpark omkring selve farvandet Guldborgsund. De store jordbesiddere i området har mødt planerne med en vis skepsis, men det er mit håb, at de dygtige planlæggere og politikere i Guldborgsund kommune får overbevist skeptikerne. I Vordingborg kommune opererer man ligeledes med naturparkplaner ved Knudshoved, Præstø Fjord og ikke overraskende på Møn. KOMMENDE OPGAVER Den første umiddelbare opgave udarbejdelse af kommentarer til natur- og vandplanerne. Der er rigtig mange Natura 2000 områder i vores tre kommuner, og nu kommer disse planer meget snart i en offentlig høringsfase. På et tidligere tidspunkt har indsendt de første kommentarer til planerne, lige i øjeblikket ligger de til teknisk gennemgang i kommunerne. Hele processen har været langtrukken, men nu skulle det være lige op over. FRs sekretariat screener de mange planer, før de lander på kredsbestyrelsens bord. Her vil vi alle blive involverede. Jeg har erfaret, at DN vil tage initiativ til at nedsætte nogle baggrundsgrupper ved hvert enkelt område. Det vil vi naturligvis gerne deltage i, samtidig med vi ihukommer netop vores opgave: at varetage balancen mellem natur-brugerne og naturbeskyttelseshensynene. Vi vil fortsat være vagthunde over for kommunerne, statsskovvæsenet, miljøcenteret og fredningsmyndighederne. Vi skal være aktive og konstruktive i de to Grønne Råd på Lolland-Falster og i Miljørådet i Vordingborg. Kredsbestyrelsen er med i flere brugerråd, f.eks. på Aunø, ved Kalvehave havn, Vordingborg kommunes vindmølleråd, Naturpark Maribo-søerne. Ved Nakskov Fjord fandt vi gennem vores repræsentantskab frem til en lokal person med tilknytning til aktiviteterne omkring fjorden. Kommer der flere af den slags, skal vi naturligvis gøre alt for at blive repræsenteret i disse råd. De grønne råd i Vordingborg: Miljørådet har efterhånden fundet en form, især som et dialogforum for alle de forskellige natur- og miljøinteresser. De to sydlige grønne råd har begge en embedsperson som formand. Det er vores opfattelse, at rådenes gennemslagskraft ville være større, hvis der sad en kommunalpolitiker for bordenden. Det ville give større synlighed i offentligheden, men især give indflydelse i det politiske system. Kommuneplanerne er nu offentliggjort i to af kommunerne, Vordingborg og Guldborgsund. De blev naturligvis kommenteret af kredsbestyrelsen. Lolland kommune er vist lige på trapperne. Vi forestiller os, at vi nu analyserer disse kommuneplaner nøje og sammenligner dem med vore tidligere kommunale friluftsoplæg. Den ulovlige uheldige skiltning har også vores opmærksomhed. En fotosafari kunne medvirke til - med kommunernes hjælp - at få fjernet de sidste rester af de gamle skræmmeskilte. De kystnære muligheder, småhavnene og aktiviteterne deromkring er vigtige for lokalsamfundene. Der foregår ofte et lidt overset, men spændende friluftsliv på disse beskedne og halvglemte steder. Vores sommermøde vil tage denne udfordring op. 6