IL Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IL Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret"

Transkript

1 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret Som Formand for Udvalgene har fungeret: Bogudvalget: Povl Malmstrom og Folmer Fauring, Tegnerekvisitudvalget: Bernhardt Sjøholm og Carsten Worsøe-Christoffersen, Teater ud valget: Poul Wang, Bent Carsten Pedersen og Preben Wistisen og Engageringsudvalget: Ole Stamm, Peter Straarup og Jørgen Zeiler Nielsen. IL Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret Som allerede nævnt i Aarbogen for vedtog Lærerraadet i sit Mode den 23. Marts 1939 at indstille til Ministeriet, at der foretoges visse Ændringer i den ministerielle Bekendtgørelse af 14. Novbr vedrorende Eksamensordningen. Den væsentligste Ændring gik ud paa, at Højskolen maatte ønske at faa en Bemyndigelse til selv at afgøre, hvorvidt Prøverne til Eksamen skulde være mundtlige eller skriftlige. Højskolens Indstilling af 9. Maj 1939 om de omhandlede Ændringer var saalydende:»ved Skrivelse af 9. Maj 1936 forelagde Højskolen Ministeriet et Forslag til en Bekendtgørelse vedrorende Eksamensordningen for saavel 1. som 2. Del af Eksamen for Civilingeniører, og under 14. Novbr. samme Aar udstedte Undervisningsministeriet den vedlagte Bekendtgørelse vedrorende Eksamensordningen m. v. ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole. 1 denne Bekendtgorelse er der for de enkelte Eksaminer fastsat, hvilke Prøver, der er skriftlige og hvilke Prøver, der er mundtlige. Som det vil fremgaa af Bekendtgørelsen gives der et meget stort Antal Karakterer ved den polytekniske Kandidateksamen (Civilingenioreksamen). Ved Civilingeniøreksamen for Fabrikingeniører er der 38 Karakterer, hvoraf 12 Karakterer gives for skriftlige Prøver, 15 Karakterer for mundtlige Prøver og Resten af Karaktererne gives for Kursusarbejder og praktiske Prøver. Ved Civilingeniøreksamen for Maskiningeniører gives der 37 Karakterer, hvoraf 16 Karakterer gives for skriftlige Prøver, 11 Karakterer gives for mundtlige Prøver og Resten for Kursusarbejder og praktiske Prøver. Ved Civilingeniøreksamen for Bygningsingeniører gives der 40 Karakterer, hvoraf 16 Karakterer gives for skriftlige Prøver og 9 for mundtlige Prøver og Resten for Kursusarbejder og praktiske Prøver. Ved Civilingeniøreksamen for Elektroingeniører gives der 32 Karakterer, hvoraf 16 Karakterer gives for skriftlige Prøver, 9 Karakterer for mundtlige Prøver og Resten for Kursusarbejder og praktiske Prover.

2 224 Danmarks tekniske Højskole Det fremgaar tillige af Bekendtgørelsen, at Højskolens Eksaminer bortset fra visse Enkeltprøver nu er henlagt til Vinteren og Sommeren. Paa Grund af det meget store Antal af Prøver og det i de sidste Aar stærkt forøgede Elevtal spænder Eksamenstiden nu for 1. Dels Vedkommende over et Tidsrum paa ca. 1 % Maaned og for 2. Dels Vedkommende over et Tidsrum paa ca. 2% Maaned. Man har saaledes i de sidste Aar først kunnet afslutte 1. Del af Eksamen et Stykke ind i Juli Maaned, og for 2. Dels Vedkommende har man ikke kunnet afslutte denne Eksamens Forprøve og Slutprøve før et Stykke ind i Februar Maaned. Navnlig dette sidste sene Tidspunkt for Afslutning af Forprøven og Slutprøven har voldt Højskolens Undervisning meget store Vanskeligheder, idet man for Gennemførelsen af de obligatoriske Øvelser og Kursus er nødt til at begynde paa den normale Undervisning den 1. Februar. Man har fra Højskolens Side i nogen Tid overvejet, om der ikke vilde være nogen Mulighed for at foretage en Indskrænkning af Eksamensprøvernes Antal, idet Højskolens Eksaminer er langt mere omfattende end de Eksaminer, der afholdes ved Kobenhavns Universitet. Man skal i denne Henseende anføre, at der ved den lægevidenskabelige Embedseksamen afgives 19 Karakterer, ved den juridiske Embedseksamen 14 Karakterer og ved Skoleembedseksamen indtil 25 Karakterer, medens der som anført ved Højskolens Eksaminer gives fra 32 op til 40 Karakterer. Skønt undertegnede Rektor i høj Grad har Sympati for, at Eksamenstiden og herunder Prøvernes Antal begrænses, hvorved der vilde kunne indvindes Tid til det normale Undervisningsarbejde, mener man ikke, at Tiden i Øjeblikket er inde til en saa omfattende Reform, der formentlig ogsaa maatte gennemføres som et Led i en samlet Reform af Landets højere Skolers og Læreanstalters Eksamensvæsen. Derimod vil det for Gennemførelsen af Højskolens normale Undervisning være en absolut Nødvendighed, at selve Eksamenstiden begrænses. Dette er saa meget mere nødvendigt nu, som man nu ved en Kundgørelse fra Hæren af 20. Januar 1939 har opnaaet, at der for værnepligtige med særlig videnskabelig teknisk Uddannelse fra Danmarks tekniske Højskole bliver indrettet en Særordning, hvorefter polytekniske Eksaminander kan aftjene 6 Maaneder af deres Værnepligt i Sommerferierne. Det vil formentlig være velkendt for Ministeriet, at Værnepligten for polytekniske Kandidater i mange Aar har været folt som en særlig stærk Byrde, idet saa godt som alle polytekniske Kandidater, der var tjenestedygtige, blev udtaget som Befalingsmænd. Indkaldelsen til Soldatertjeneste skete tidligere normalt i April Maj Maaned og hindrede de Kandidater, der havde faaet Eksamen i Februar Maaned, i at faa nogen Stilling for den 18 Maaneders Tjenestetid var forbi, medens der nu ved den paa Prøve gennemførte Særordning er opnaaet, dels at 6 Maaneder af Værnepligten er aftjent, naar Kandidateksamen er bestaaet, og dels at de polytekniske Eksaminander, der udtages til Befalingsmænd, umiddelbart efter bestaaet Kandidateksamen kommer

3 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret ind paa en Kornetskole og derefter alle efter endt Uddannelse som Befalingsmænd hjemsendes den 10. Oktober. Tidspunktet for Indkaldelse til Militærtjeneste bliver herefter fremtidig hver den 7. Juli og hver den 1. Februar, og da man maa skaffe de studerende en mindre Ferie, for de indkaldes til Sommertjeneste, er man nodsaget til at afslutte 1. Del af Eksamen for de studerende, der har valgt at aftjene deres Værnepligt efter den nævnte Særordning, omkring den 25. Juni, ligesom det bliver nodvendigt at afslutte 2. Del af Eksamen, herunder Forprøven nogle Dage for 1. Februar. - Særordningen har vundet stor Tilslutning hos de polytekniske Eksaminander, idet der allerede det forste Aar meldte sig ca. 170 Studerende til denne Ordning. Naar man i alt Fald forelobig mener at være nodsaget til at bibeholde det nuværende store Antal Eksamensprover, vil der efter Højskolens Opfattelse kun være een praktisk Udvej til at forkorte Eksamenstiden, nemlig ved i større Udstrækning at gaa over til skriftlige Prøver, der ifølge Sagens Natur lader sig hurtigere afvikle, idet alle Eksaminanderne prøves paa een øg samme Dag, medens man ved en mundtlig Eksamen højst kan eksaminere 20 å 25 pr. Dag. I Henhold til den af Lærerraadet paa tø Møder foretagne Behandling af Spørgsmaalet har Lærerraadet herefter vedtaget, at der foretages følgende Ændring i det første Punktum af Bekendtgørelsens 2, der i sin nuværende Redaktion er saalydende:»ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige, skriftlige og praktiske Prøver; Omfanget af disse Prøver fastsættes i den normale eller den før vedkommende Eksaminand godkendte Eksamensordning (jfr. de efterfølgende 8 11 samt Anordningens 10 12) i Overensstemmelse med den normale eller den for vedkommende Eksaminand godkendte Studieplan«. Dette Punktum foreslaar man ændret til:»ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige eller skriftlige samt praktiske Prøver; hvorvidt Prøverne skal være mundtlige eller skriftlige afgøres af Rektor efter Aftale med vedkommende Faglærer.«For saa vidt Ministeriet kan tiltræde, at Paragraffen affattes saaledes, vil Rektor i de enkelte Tilfælde kunne afgøre, om en Prøve skal være mundtlig eller skriftlig; Afgørelsen vil være at træffe for hvert enkelt Fag og efter Forhandling med vedkommende Lærer, og Afgørelsen vil være at træffe paa Grundlag af, øm Højskolens Eksaminer kan afsluttes til de ovennævnte Tidspunkter (25. Juni før 1. Dels Vedkommende øg nogle Dage før 1. Februar før 2. Dels Vedkommende). Undertegnede Rektor kan for sit Vedkommende ganske tiltræde den af Lærerraadet foreslaaede Ændring i Eksamensbekendtgørelsen, idet jeg anser en skriftlig Prøve for en i flere Henseender mere effektiv Prøve af de studerendes Evner end en mundtlig Prøve, der i langt højere Grad end en skriftlig Prøve kan blive præget af Eksamens- Universitetets Aarbog. 29

4 226 Danmarks tekniske Højskole nervøsitet. Jeg anser i det hele en Overgang fra mundtlig til skriftlig Eksamen søm et Skridt i den rigtige Retning til en Simplificering af vørt Eksamensvæsen, øg jeg vilde derfør uden Betænkelighed turde anbefale Ministeriet, at saa gødt søm alle Højskølens Eksamensprøver blev skriftlige muligvis med Undtagelse af Høvedfaget, hvør den studerende førmentlig øgsaa bør have Lejlighed til at kunne gøre Rede før sin Indsigt øg Viden i en mundtlig Fremstilling. Naar Førslaget imidlertid kun gaar ud paa, at Højskølens Prøver enten skal være skriftlige eller mundtlige, ligger det i, at man i alt Fald førelobig bør tage den enkelte Lærers Mening med Hensyn til Prøvens Førm i Betragtning, hvørved døg bemærkes, at man allerede nu har sikret sig saa mange af Højskølens Læreres Tilslutning til, at Prøverne i deres Fag kan tilrettelægges søm skriftlige Prøver, at man, hvis Ministeriet kan tiltræde den føreslaaede Ændring, vil kunne gennemføre Højskølens Eksaminer ti) de anførte Tidspunkter. Føruden de af denne Ændring af 2 nødvendiggjørte Ændringer i Eksamensbekendtgørelsen tillader man sig at benytte Lejligheden til at føretage enkelte Rettelser, hvøraf nøgle er rene Trykfejl øg andre kun af redaktionel Art. Lærerraadet har døg tillige ligeledes ved de i Anordningen af 8. Februar 1933 foreskrevne 2 Behandlinger føreslaaet nøgle andre Ændringer i Bekendtgørelsen, søm man yderligere skal gøre Rede før: Paa Side 5 staar der, at Fabrikingeniorer foruden i Høvedfaget skal aflægge Prøve i to supplerende Fag. Dette foreslaas ændret til eet supplerende Fag, idet det har vist sig heldigt at lade de studerende koncentrere sig øm et supplerende Fag, saaledes at der kan anvendes noget længere Tid paa Forberedelse i dette ene Fag. Ændringen betyder saaledes ikke nogen Lettelse, men et Ønske øm, at de studerende kan fordybe sig noget mere indenfor et Speciale. Paa Side 7 foreslaas det at indføre Ordet»nørmalt«foran»to ved Højskolen repræsenterede Fag«. Motivet for denne Ændring er, at et supplerende Fag kan være saa omfattende, at man bor lade de studerende nøjes med det ene supplerende Fag. Paa samme Side foreslaas det at lade det under d. nævnte Kursusarbejde i Elektroteknik udgaa. Denne Ændring tilsigter en mindre Lettelse af Maskiningeniørernes Studieplan, øg i samme Retning gaar tø Ændringer i Eksamen for Bygningsingeniørerne (se Side 11), hvorefter Fagene Elektroteknik øg Opvarmning og Ventilation udgaar som obligatorisk Fag før disse Studieretninger. Begge Fagene vil dog kunne tages søm frivillige Fag, øg Førelæsningerne i Faget vil blive lagt saaledes, at de Bygningsingeniørstuderende, der mener at kunne faa Tid dertil, kan følge det ene eller begge Fag søm frivillige Fag, øg før de Bygningsingeniører, der vælger Husbygning som Speciale, vil der blive et særligt Kursus i Husinstallationer, herunder Opvarmning og Ventilation. Disse Ændringer tilsigter som nævnt en mindre Reduk

5 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret tion i Kravene til Eksamen, men man mener ikke alene, at en saadan Reduktion er forsvarlig, men ogsaa nodvendig for i nogen Grad at nedsætte de meget store Krav til Eksamen for Bygningsingeniørerne. Udover de ovenstaaende Ændringer skal man kun gøre opmærksom paa, at man efter Forslag af Professor Thaulow, hvis Forslag er tiltraadt af Lærerraadet, har forøget Karakterernes Antal i Mekanisk Teknologi med een, for at saavel Professoren som Docenten i vedkommende Fag kan faa Lejlighed til at give hver een Karakter i den Del af Faget, som de docerer. (Se Bekendtgørelsen, pag. 8). I Henhold til ovenstaaende tillader.man sig at indstille det vedlagte Udkast til en ændret Bekendtgørelse vedrørende Eksamensordningen m. v. ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole til Ministeriets Godkendelse.«Angaaende dette Forslag fra Højskolens Side udbad Ministeriet sig en mundtlig Forhandling, under hvilken Ministeriet fremsatte Betænkeligheder ved allerede saa kørt Tid efter Udstedelsen af den ministerielle Bekendtgørelse af 14. November 1936 at gaa med til en principiel Ændring af Eksamensbekendtgørelsen. Ministeriet havde dog ikke nogen pædagogisk Betænkelighed ved at lade mundtlige Prøver erstatte af skriftlige Prøver, men vilde blot finde, at man ikke paa dette Omraade gik over til en permanent Ordning, uden at man i en vis Prøvetid fik Lejlighed til at se, hvorledes en saadan Ændring vilde virke i Praksis. lovrigt vilde Ministeriet kunne tiltræde de af Højskolen foreslaaede Ændringer med Undtagelse af Forslaget om, at Faget Opvarmning og Ventilation for Bygningsingeniører skulde udgaa. Ved Skrivelse af 7. December 1939 tilskrev Ministeriet herefter Højskolen saaledes:»i Overensstemmelse med Hr. Rektorens Indstilling i Skrivelser af 26. og 31. Oktober d. A. (J. Nr. 341/39) meddeler Ministeriet Dem herved søm en midlertidig Dispensation fra de i Ministeriets Bekendtgørelse af 14. November 1936 fastsatte Regler for Højskolens Eksaminer Bemyndigelse til: 1) for at en Begrænsning indtil videre af de mundtlige Prøvers Antal kan opnaas, uden at disse Prøver dog helt bortfalder, at afgøre efter nærmere Aftale med vedkommende Faglærer, hvorvidt Prøverne i Henhold til nævnte Bekendtgørelse ska) være mundtlige eller skriftlige, 2) at lade Faget Elektroteknik bortfalde ved Civilingeniøreksamen for Bygningsingeniører, 3) at nedsætte Antallet af supplerende Fag for Maskin- og Fabrikingeniører fra to til eet, samt efter Omstændighederne - endelig til 4) at forøge Antallet af Karakterer i Mekanisk Teknologi for Maskiningeniører med een alt som en forsøgsvis, for 3 Aar gældende Ordning.

6 228 Danmarks tekniske Højskole Efter Forløbet af denne Prøvetid forventer Ministeriet at modtage Indstilling med Hensyn til en endelig Ordning af de ovennævnte Forhold.«Efter at Ministeriet saaledes havde udtalt Ønsket om, at Faget Opvarmning og Ventilation i alt Fald indtil videre bibeholdes som Fag for Bygningsingeniører, tog man fra Højskolens Ledelse Initiativet til, at Undervisningen i det nævnte Fag toges op til Drøftelse mellem Faglæreren og det paagældende Fagraad, og dette gav Anledning til et nyt Forslag, der efter at være blevet tiltraadt af Lærerraadet forelagdes Ministeriet i en Skrivelse af 23. Maj Denne Skrivelse indeholder tillige Forslag om nogle mindre Ændringer i Gruppedelingen ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniørerne og en Ændring i 1. Dels Undervisningen i Fagene Rationel Mekanik og Geometri. Højskolens Skrivelse desangaaende var saalydende:»i Skrivelse af 7. December 1939 (2040/38) meddelte Ministeriet undertegnede Rektor Bemyndigelse til at afgøre, hvorvidt Eksamensprøverne skulde være mundtlige eller skriftlige, at lade Faget: Elektroteknik udgaa fra Bygningsingeniørernes Eksamen samt at lade føretage en Nedsættelse af Antallet af supplerende Fag for Fabrik- og Maskiningeniørerne øg at forøge Antallet af Karakterer i Mekanisk Teknologi. I Skrivelse herfra af 8. Maj 1939 havde Højskolen tillige indstillet, at Faget: Opvarmning og Ventilation udgik som obligatorisk Fag for Bygningsingeniørerne. Efter Forhandling med Ministeriet fandt Højskolen det imidlertid ikke opportunt at fastholde dette Forslag, og i Skrivelse af 26. Oktober 1939 udtalte man, at en eventuel Ændring i Undervisningen i Faget: Opvarmning øg Ventilation for Bygningsingeniører bor afvente de endelige Ændringer i Eksamensbekendtgorelsen. Ifølge 10 i den ministerielle Bekendtgørelse af 14. November 1936 er Faget Opvarmning og Ventilations Stilling for Bygningsingeniørerne følgende: For studerende, der vælger Eksamensarbejde i Husbygning og Opvarmning og Ventilation, gives der 1 Karakter for en mundtlig Prøve og 1 Karakter for Kursusarbejde i Opvarmning og Ventilation, medens de øvrige studerende blot ved en Attest skal godtgøre, at de paa tilfredsstillende Maade har gennemgaaet et Kursus (i Forelæsningsform) i Faget. Denne sidste Form før Undervisning i Faget har ikke virket tilfredsstillende, og Fagraadet for den bygningstekniske Ingeniørvidenskab har derfor efter Forhandling med Læreren i Faget og Højskolens Ledelse fremsat et Forslag om, at der ogsaa aabnedes Mulighed for de andre Bygningsingeniørstuderende til at udfore et Kursusarbejde i Faget. Dette opnaas ved, at man deler Kursusarbejdet i Praktisk Hydrodynamik øg Vandløbsregulering samt Kanalbygning i tø Kursusarbejder»Praktisk Hydrodynamik«og»Vandlobsregulering samt Kanal bygning«, og medens Kursusarbejdet i»praktisk

7 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret Hydrodynamik«vedbliver at være obligatorisk for alle studerende, staar det de studerende frit for, om de vælger at udfore et Kursusarbejde i Vandløbsregulering og Kanalbygning eller et Kursusarbejde i Opvarmning og Ventilation, dog med den Indskrænkning, at de studerende, der maatte onske senere at udfore Eksamensarbejde i Kulturteknisk Vandbygning, skal have gennemgaaet Øvelserne i Vandlobsregulering og Kanalbygning, og de Studerende, der senere maatte onske at udfore Eksamensarbejde i Opvarmning og Ventilation eller i Husbygning, skal have gennemgaaet Ovelserne i Opvarmning og Ventilation. De studerende, der vælger at udfore Kursusarbejde i Opvarmning og Ventilation, faar 1 Karakter for en mundtlig (skriftlig) Prove i Faget og 1 Karakter i Kursusarbejdet, og disse to Karakterer sammenlægges til een med Vægten 1. Fagraadet for den bygningstekniske Ingeniorvidenskab har endvidere foreslaaet, at Proven i Opvarmning og Ventilation bliver en Enkeltprove, der kan tages umiddelbart efter Afslutningen af Undervisningen i Faget, og paa samme Maade foreslaas det at lade Faget Teknisk Hygiejne blive stillet saaledes, at dette Fag ogsaa fremtidig bliver en Enkeltprove, der kan tages umiddelbart efter Undervisningen i Faget. Endelig har Fagraadet for den bygningstekniske Ingeniorvidenskab paany fremsat det Ministeriet tidligere forelagte Forslag til en ændret Gruppedeling med Hensyn til Fagene ved Eksamens 2. Del, saaledes at der i Stedet for 5 Grupper fremtidig bliver 4, nemlig: 1. De mundtlige (skriftlige) Prover i Landmaaling, Maskinlære, Materiallære, Opvarmning og Ventilation, Teknisk Hygiejne og Teknologi. 2. Prøverne i alle Fag til Slutproven, de praktiske Prover i Teknisk Hygiejne og Landmaaling (ved eventuel Omprøve betragtes Nivellering I og II som eet Fag) og alle Kursusarbejder undtagen Kursusarbejdet og Proven i det Fag, hvori der er udfort Eksamensarbejde. 3. Alle Prover og Kursusarbejder i det Fag, hvori der er udfort Eksamensarbej de. 4. Økonomi og Lovgivning. Begrundelsen for dette Forslag er navnlig, at det har vist sig upraktisk at have en Gruppe (Gruppe 4), der kun omfattede de praktiske Prover i Landmaaling. Med Hensyn til 1. Dels Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniørstuderende har Fagraadet for de almene Videnskaber foreslaaet, at Fagene Geometri øg Rationel Mekanik sammenlægges til eet Fag. Ved en Omlægning af Faget Matematik har man bestemt sig til at lægge Fagene Geometri og Rationel Mekanik sammen, saaledes at de to Lærere i Faget alternerer i samme Pensum.

8 230 Danmarks tekniske Højskole Dette vil medføre følgende Affattelse i Karakterlisten for 1. Del i 9, 10 og 11; l.aarspr. 2. Aarspr. lait Geometri og Rationel Mekanik Skr. 2 Skr. 2 4 i Stedet for 1. Aarspr. 2. Aarspr. lait Geometri Skr. 1 Skr. 1 2 Rationel Mekanik Skr. 1 Skr. 1 2 og i Fortegnelsen over Fagene i Gruppe 1 staar Geometri og Rationel Mekanik i Stedet for Geometri, Rationel Mekanik. De ovenfor nævnte Ændringer er vedtaget af de omhandlede to Fagraad, og Ændringerne er herefter behandlet og vedtaget i to Lærerraadsmøder. Undertegnede Rektor kan for sit Vedkommende tiltræde de foreslaaede Ændringer og vil kunne anbefale, at Ministeriet bemyndiger Højskolen til at ændre Eksamensbekendtgørelsen paa den anførte Maade. Den foreslaaede Ændring for Faget Opvarmning og Ventilation betyder en Forbedring af dette Fags Stilling i Undervisningsplanen, og den foreslaaede Ændring i 1. Dels Undervisningen for Fagene Geometri og Rationel Mekanik er et Led i de Bestræbelser, som jeg har søgt gennemført for at gøre Matematik til et mere brugbart Instrument i Fagets Anvendelse indenfor Teknikken. Et Eksemplar af Eksamensbekendtgørelsen, hvori er indføjet de ovenfor foreslaaede Ændringer, vedlægges.«disse Ændringer blev tiltraadt af Ministeriet ved følgende Skrivelse af 20. August 1940:»I Overensstemmelse med Hr. Rektorens Indstilling i Skrivelse af 23. Maj d. A. (J. Nr. 341/40) meddeler Ministeriet Dem herved i Forbindelse med den under 7. December 1939 for 3 Aar indrømmede midlertidige Ordning Bemyndigelse til at fravige Ministeriets Bekendtgørelse af 14. November 1936 vedrørende Eksamensordningen m. v. ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, saaledes: 1) at Faget Opvarmning og Ventilation for Bygningsingeniører (Bekendtgørelsens 10) ændres derhen, at Kursusarbejdet i Praktisk Hydrodynamik og Vandlobsregulering samt Kanalbygning deles i to Kursusarbejder»Praktisk Hydrodynamik«og»Vandlobsregulering samt Kanalbygning«; medens Kursusarbejdet i»praktisk Hydrodynamik«vedbliver at være obligatorisk for alle studerende, skal det staa de studerende frit for at vælge et Kursusarbejde i Vandlobsregulering og Kanalbygning eller et Kursusarbejde i Opvarmning og Ventilation, dog med den Indskrænkning, at de studerende, der maatte ønske senere at udføre Eksamensarbejde i Kulturteknisk Vandbygning, skal have gennemgaaet Øvelserne i Vandlobsregulering og Kanalbygning, og de studerende, der

9 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret senere maatte onske at udfore Eksamensarbejde i Opvarmning og Ventilation eller i I lusbygning, skal have gennemgaaet Øvelserne i Opvarmning og Ventilation. De studerende, der vælger at udfore Kursusarbejde i Opvarmning og Ventilation, faar 1 Karakter for en mundtlig (skriftlig) Prove i Faget og 1 Karakter i Kursusarbejdet, og disse to Karakterer sammenlægges til een med Vægten 1, 2) at Proven i Opvarmning og Ventilation bliver en Enkeltprove, der kan tages umiddelbart efter Afslutningen af Undervisningen i Faget, 3) at Faget Teknisk Hygiejne bliver en Enkeltprøve, der kan tages umiddelbart efter Undervisningen i Faget, 4) at der indfores en ændret Gruppedeling med Hensyn til Fagene ved den bygningstekniske Ingeniøreksamens 2. Del, saaledes at der i Stedet for 5 Grupper fremtidig bliver 4, nemlig: 1. De mundtlige (skriltlige) Prøver i Landmaaling, Maskinlære, Materiallære, Opvarmning og Ventilation, Teknisk Hygiejne og Teknologi. 2. Prøverne i alle Fag til Slut prøven, de praktiske Prøver i Teknisk Hygiejne øg Landmaaling (ved eventuel Omprøve betragtes Nivellering I og 11 som eet Fag) og alle Kursusarbejder undtagen Kursusarbejdet og Prøven i det Fag, hvori der er udført Eksamensarbejde. 3. Alle Prøver og Kursusarbejder i det Fag, hvori der er udført Eksamensarbejde. 4. Økonomi og Lovgivning samt endelig, 5) at Fagene Geometri øg Rationel Mekanik ved 1. Dels Eksamen lør Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniørstuderende sammenlægges til eet Fag, hvilket vil medføre følgende Affattelse i Karakterlisten før 1. Del i 9, 10 og 11: l.aarspr. 2. Aarspr. lait Geometri & Rationel Mekanik.. Skr. 2 Skr. 2 4 i Stedet for Geometri Rationel Mekanik l.aarspr. 2. Aarspr. lait Skr. 1 Skr. 1 2 Skr. 1 Skr. 1 2 og at Ordene i Fortegnelserne over Fagene i Gruppe 1:»Geometri, Rationel Mekanik«erstattes med»geometri og Rationel Mekanik«. 1 Efteraaret 1939 fik Højskolen fra Undervisningsministeriet Anmodning om en Udtalelse angaaende et Forslag om en fælles Adgangseksamen for Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, Den farmaceutiske Læreanstalt og Tandlægehøjskolen. Den særlige Adgangseksamen, der foruden Studentereksamen paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie giver Adgang til Højskolen, havde hidtil været henlagt under Højskolens egen Administration. Det fra

10 232 Ministeriet fremsendte Forslag vilde nu bryde med dette Princip, idet Ministeriets Forslag gik ud paa, at en fælles Adgangseksamen for de nævnte tre Læreanstalter skulde henlægges under en særlig Eksamenskommission med Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne som Formand. Spørgsmaalet blev behandlet paa to Lærerraadsmoder den 5. og 12. Oktober 1939, og det lykkedes, som det vil fremgaa af Skrivelse af 19. Oktober 1939 til Ministeriet, ikke at naa til Enighed i Lærerraadet om Ministeriets Forslag. Skrivelsen af 19. Oktober 1939 er saalydende:»efter at Ministeriet havde forelagt Højskolen et Udkast til kgl. Anordning angaaende Adgangsbetingelser for Optagelse paa Danmarks tekniske Højskole og Tandlægeskolen samt for Indskrivning ved Den farmaceutiske Læreanstalt med en Række dertil horende Anordninger og Bekendtgørelser m. v. har Ministeriets Forslag været til Behandling i to den 5. og 12. d. M. afholdte Lærerraadsmoder. Tillige har Sagen været drøftet i Fagraadet for de almene Videnskaber. Sidstnævnte Fagraad afgav under 30. September d. A. en Udtalelse, hvoraf der vedlægges Afskrift, og af denne Udtalelse vil det fremgaa, at Fagraadet var betænkeligt ved det fremsatte Forslag, idet Fagraadet mente, at Forslaget tog Sigte paa at favorisere en lettere Adgangsvej til Højskolen end den matematisk-naturvidenskabelige Studentereksamen, som Fagraadet anser lor den normale Adgangsbetingelse. I Lærerraadsmødet den 5. Oktober blev der af Størstedelen af de Lærerraadsmedlemmer, der udtalte sig om Spørgsmaalet, givet Tilslutning til Fagraadets Synspunkter, idet kun tre af Lærerraadets Medlemmer, blandt hvilke var undertegnede Rektor, udtalte sig for, at man med visse Modifikationer skulde tiltræde Ministeriets Førslag. Til Lærerraadsmødet den 12. Oktober forelaa to Forslag til Udtalelser. Det ene Forslag (i det følgende kaldet Forslag 1) konkluderer i, at man fraraader en fælles Adgangseksamen til de tre Læreanstalter, og»at man søger at opnaa en Forbindelse mellem Danmarks tekniske Højskoles Adgangseksamen og de to andre Læreanstalters Adgangseksaminer ved Hjemmel for Karakteroverføring i de Fag, hvor Forudsætninger for en saadan er til Stede.«I Forslag 1 stilles der iovrigt en Række Ændringsforslag, hvorefter Geologi bibeholdes som Fag ved Adgangseksamen. Det foreslaas endvidere, at man kræver Forberedelseseksamen, Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen bestaaet med en Gennemsnitskarakter af mg -S for at man kan lade sig indstille til Adgangseksamen, og at man ogsaa kræver en Prove i Naturfag for de Studenter, der indstiller sig til Adgangseksamen. Endelig foreslaas det i Forslag 1, at der ved Adgangseksamen afholdes 4 skriftlige Prøver, for hvilke der gives 2 Karakterer, og 2 mundtlige Prøver hver med 1 Karakter. I Fysik foreslaas der givet 1 Karakter i skriftlig og 1 Karakter i mundtlig Fysik, i Kemi: 2 Karakterer og i Naturfag: 1 Karakter, ialt 9 Karakterer.

11 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret Forslag 2 konkluderer i en Tiltrædelse af Ministeriets Forslag paa Betingelse af, at Minimumskarakteren til Almindelig Forberedelseseksamen, Realeksamen og den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen sættes til mg eller i alt Fald mg-s hvis disse Eksaminer benyttes som forberedende Eksamen til Adgangseksamen, og endvidere tiltræder dette Forslag ogsaa det specielt af Hoj skolens Matematiklærere fremsatte Ønske om en Udvidelse af Prøvernes og Karakterernes Antal i Matematik m. v. Ved den foretagne Afstemning blev Forslag 1 tiltraadt af 24 Lærerraadsmedlemmer og Forslag 2 af 10 Medlemmer. Af Lærerraadets 53 Medlemmer var der 44 til Stede. Der var saaledes 10 af de tilstedeværende Medlemmer, der ikke ønskede at afgive nogen Stemme hverken for Forslag 1 eller Forslag 2. Undertegnede Rektor, der i Henhold til 4 i kgl. Anordning af 8. Februar 1933 forelægger Lærerraadets Indstillinger og Beslutninger for Ministeriet med de Bemærkninger, han som Hoj skolens Leder maatte finde Anledning til at fremsætte, tillader mig herefter at udtale følgende: Af de Eksaminer, der giver Adgang til Højskolen som polyteknisk Eksaminand, og som er nærmere angivet i Afsnit VII i kgl. Anordning af 8. Februar 1933, se navnlig 23 og 25, har Studentereksamen paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie og Adgangseksamen den altovervejende Betydning. Af de over 300 Eksaminander, som Højskolen optog i Sommer, var der kun 2 Konstruktører ( 23 cl) og 1 Officer ( 23 c2), og Resten var Studenter og Eksaminander med Adgangseksamen, af hvilke der optoges 200 Studenter og 100 Eksaminander med Adgangseksamen. Adgangseksamen spiller saaledes stadig en stor Rolle som adgangsgivende Eksamen, og Højskolen har derfor en stor Interesse i at bevare Indflydelse paa denne Eksamens Indhold øg Form. I det store og hele mener jeg, at Højskolens Interesser i den Henseende vil kunne sikres ved Ministeriets Forslag. Kun paa enkelte Punkter skal jeg henstille, at der foretages Ændringer. I Højskolens kgl. Anordnings 25 er der med Hensyn til de Eksaminer, der giver Ret til at indstille sig til Adgangseksamen, for den almindelige Forberedelseseksamen krævet, at den skal bestaas med en Middelkarakter af ikke under»godt«. Før Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen er der vistnok ved en Forglemmelse ikke krævet nøgen Minimumskvøtient. I Ministeriets nu forelagte Forslag er der ikke krævet nogen Minimumskvøtient hverken til Almindelig Forberedelseseksamen eller til Realeksamen og den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen. Paa dette Punkt mener jeg, at der bør ske en Ændring, saaledes at man til de nævnte tre Eksaminer kræver, at de er bestaaet med en Minimumskvøtient. Langt det største Antal af de Eksaminander, der nu indstiller sig til Højskolens Adgangseksamen Universitetets Aarbog. 30

12 234 Danmarks tekniske Højskole har bestaaet deres forberedende Eksaminer (Almindelig Forberedelseseksamen, Realeksamen m. v.) med ret høje Eksamensresultater, og da der til Adgangseksamen kræves opgivet hele det Pensum i Matematik, Fysik og Kemi, der læses i det 3-aarige matematisk-naturvidenskabelige Gymnasium, vil i Almindelighed ogsaa kun de Elever, der har afsluttet deres Skolegang med en pæn Afgangseksamen kunne gore sig Haab om at kunne honorere de meget store Krav, der stilles til Adgangseksamen. Dette stemmer ogsaa med Højskolens Iagttagelser, at Eksaminander paa Forberedelseskursus, hvis Gennemsnitskarakter til en af de forberedende Eksaminer ligger under 6,25, som oftest ikke bestaar Adgangseksamen. Der vilde efter disse Erfaringer være Grund til at sætte en Minimumskvotient paa mg -i-, for at den Almindelige Forberedelseseksamen, Realeksamen og den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen skulde give Ret til at indstille sig til Adgangseksamen, og hermed vilde der ogsaa være opnaaet det, at man saavidt muligt sikrede sig, at der ikke optoges Eksaminander paa Højskolen, der til deres afsluttende Skoleeksamen havde en Kvotient, der laa væsentlig lavere end den Kvotient, som Studenterne maa have ogsaa i de humanistiske Fag til deres Studentereksamen. - De ved Højskolen gældende Begrænsningsregler medfører nemlig, at en Student, selv om han har meget gode Karakterer i de naturvidenskabelige Fag, ikke naar at blive optaget paa Højskolen, hvis han ikke har jævnt pæne Karakterer i Dansk, Historie, Oldtidskundskab og i de fremmede Sprog. Ud fra disse Betragtninger foreslaas Kravene til de omhandlede tre Eksaminer redigeret saaledes:»almindelig Forberedelseseksamen med Engelsk, Fransk og Tysk bestaaet med en Middelkarakter af mindst mg ~ og mindst med Karakteren»godt«i dansk Stil, Realeksamen eller Pigeskoleeksamen med Engelsk, Fransk og Tysk, praktisk Regning og Matematik, bestaaet med en Middelkarakter af mindst mg -i- og mindst med Karakteren»godt«i dansk Stil.«Endvidere kan jeg tiltræde saavel det i Forslag 1 søm Førslag 2 stillede Førslag med Hensyn til en Udvidelse af Prøvernes og Karakterernes Antal ved Adgangseksamen. Ved den nuværende Adgangseksamen gives der 10 Karakterer: 6 i Matematik (4 skriftlige og 2 mundtlige Prøver), 2 i Fysik (2 mundtlige Prøver), 1 i Kemi og 1 i Naturfag (mundtlige Prøver). Ved Forberedelseskursus til Adgangseksamen gives der 12 ugentlige Timer i Matematik, 6 ugentlige Timer i Fysik, 5 ugentlige Timer i Kemi og 3 ugentlige Timer i Naturfag. Dette Timetal svarer i det store øg hele til Fagenes Betydning, og i Overensstemmelse hermed foreslaas det at udvide Antallet af Karakterer ved den af Ministeriet nu foreslaaede Adgangseksamen fra 5 til 9 Karakterer med 4 Karakterer i Matematik (2 Karakterer før 4 skriltlige Prøver og 2 Karakterer i 2 mundtlige Prøver), 2 Karakterer i Fysik

13 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret (1 mundtlig og 1 skriftlig Prøve), 2 Karakterer i Kemi og 1 Karakter i Naturhistorie (Biologi og Fysiologi), idet der i de sidste to Fag afholdes mundtlige Prøver. Jeg mener, at der bor lægges en Del Vægt paa, at Adgangseksamen bliver en Prøve paa en bred Basis, idet Proven paa denne Maade bliver en sikrere Bedømmelse af Eksaminanderne, hvor Held og Uheld kommer til at spille en mindre Rolle. En Udvidelse af Prøvernes Antal kan derfor ikke betragtes som en Skærpelse af Eksamen, og heller ikke ved en Overførelse af disse Karakterer til Studentereksamen vil der opstaa Vanskeligheder, idet de 9 Karakterer ved Sammenlægning vil kunne overføres som 2 Karakterer i Matematik, 1 Karakter i Fysik, 1 i Kemi øg % i Naturhistorie. Hvad angaar Faget Geologi mener jeg at kunne gaa med til at Faget udgaar ved Adgangseksamen. At Faget nu udgaar af Adgangseksamen maa medføre en Udvidelse af den Undervisning, der nu gives i Faget Geologi ved selve Højskolen, men da det ogsaa af andre Grunde vilde være ønskeligt, vil jeg af Hensyn til de stærke Ønsker, der paa dette Omraade er fremsat fra Undervisningsinspektørens Side, kunne tiltræde Ministeriets Forslag paa dette Omraade. Ligeledes vil jeg kunne tiltræde, at Studenter, der indstiller sig til Adgangseksamen, kan fritages for at indstille sig i Naturhistorie. Med disse Bemærkninger tillader jeg mig at tiltræde Ministeriets Forslag til en ny kgl. Anordning om Højskolens Adgangseksamen, idet jeg henstiller, at der i den endelige Anordning optages de af mig foreslaaede Ændringer med Hensyn til en Minimumskvotient for saavel Almindelig Forberedelseseksamen som Realeksamen og den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen samt en Udvidelse af Prøvernes og Karakterernes Antal ved Adgangseksamen.«I en senere Skrivelse frafaldt Højskolen efter Ministeriets Henstilling Kravet om et Minimumsgennemsnit paa mg-i- til Almindelig Forberedelseseksamen, Realeksamen og Pigeskoleeksamen, og den 25. Juni 1940 udfærdigedes der en saalydende kgl. Anordning: 1- stk. i. Adgang til Optagelse paa Danmarks tekniske Højskole og Tandlægeskolen samt Adgang til Indskrivning ved Den farmaceutiske Læreanstalt som Discipel er betinget af, at den paagældende har bestaaet en af de efterfølgende Eksaminer eller Prøver (eller Grupper af Prøver), jfr. dog Stk. 2 og 3. a) Studentereksamen efter den matematisk-naturvidenskabelige Linie, b) Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet, jfr. herom nærmere 2 og 3. c) 1. En af de i 2 nævnte Eksaminer bestaaet med de sammesteds nævnte Minimumskarakterer for saa vidt angaar Almindelig Forberedelseseksamen, Realeksamen og Pigeskoleeksamen i Forbindelse med Eksamen for Maskin- eller Elektrokonstruktører (saaledes som disse Eksaminer tages ved Det

14 236 Danmarks tekniske Højskole tekniske Selskabs Skoler i København eller ved Odense Maskinteknikum eller Aarhus Elektroteknikum) eller den udvidede Eksamen for Bygningskonstruktører (taget ved Husbygningsteknikum i København eller Odense eller ved Bygningsteknikum i Horsens). 2. Adgangsprøven til Officersskolens Officersklasses ældste Afdeling (bestaaet efter denne Skoles Plan af 14. Februar 1934) eller Overgangsprøven ved Søofficersskolen (bestaaet i Henhold til Plan for Uddannelsen til Søofficer af September 1938). Ansøgere med en af de under Punkt c) nævnte Eksaminer eller Prøver maa desuden have bestaaet en Prøve i Naturhistorie (Biologi og Fysiologi). stk. 2. Undervisningsministeriet kan i særlige Tilfælde efter Indstilling fra den paagældende Læreanstalts Leder meddele Tilladelse til Optagelse (Indskrivning) af Ansøgere med anden Uddannelse end forannævnte. stk. 3. Foruden den i Stk. 1 nævnte Adgangseksamen indrettes der en særlig Adgangsprøve før de Ansøgere, der alene vil søge Optagelse paa Tandlægeskolen. stk. 4. Ansøgere, der søger Optagelse paa Tandlægeskolen eller ønsker at blive indskrevet som Disciple ved Den farmaceutiske Læreanstalt, skal bestaa den i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 20. Februar 1940 omhandlede Tillægsprøve i Latin til Mellemskoleeksamen, for saavidt de ikke tidligere har aflagt en tilsvarende Prøve. 2. Ret til at indstille sig til Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet og til den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen er betinget af, at den paagældende har bestaaet en af følgende Eksaminer eller Prøver: a) En af de Eksaminer, der giver Adgang til at indskrives ved Københavns Universitet. b) Den almindelige Forberedelseseksamen med Engelsk, Tysk og Fransk, bestaaet med mindst 80 Points (Middelkarakter»godt«) øg med ikke under»godt«i dansk Stil. c) Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen med Engelsk, Tysk, Fransk og Praktisk Regning og Matematik, bestaaet med en Middelkarakter af mindst»godt«og med ikke under»godt«i dansk Stil. d) Den afsluttende Eksamen for Lærere og Lærerinder i Folkeskolen med Tillægsprøve i Fransk, samt i det af Fagene Tysk eller Engelsk, der ikke har været obligatorisk Fag for den paagældende ved Lærereksamen,

15 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret stk. i. Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet omfatter følgende Fag: Matematik, Fysik, Kemi og Naturhistorie (Biologi og Fysiologi). Den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen omfatter de samme fire Fag, dog med et mindre Pensum i Matematik. Til begge de nævnte Prover kan den ved Studentereksamen opnaaede Karakter i Naturhistorie (Biologi og Fysiologi) indenfor et Tidsrum af 5 Aar overfores, hvorved Prøve i dette Fag bortfalder, stk. 2. Den for de ovennævnte Læreanstalter fælles Adgangseksamen afholdes af en særlig Eksamenskommission med Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne som Formand og iovrigt bestaaende af Medlemmer, der beskikkes af Undervisningsministeriet paa Indstilling af Formanden efter Forhandling med Danmarks tekniske Højskole, stk. 3. Den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen afholdes af Eksamenskommissionen angaaende Studentereksamen for Privatister. 4. Undervisningsministeriet kan paa Grund af Pladsmangel begrænse Optagelsen i det enkelte Aar paa de paagældende Læreanstalter efter Indstilling af disses Ledere og paa Grundlag af almindelige Regler, der fastsættes af Ministeriet. 5. stk. i. De, der har bestaaet Adgangseksamen til Civiliugeniorstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet, eller som har opnaaet Ligestilling med disse, jfr. Stk. 3, kan opnaa Rettigheder som Studenter af matematisk-naturvidenskabelig Retning ved at bestaa en Tillægsprøve i følgende Fag: skriftlig Dansk, mundtlig Dansk, Engelsk eller Tysk, Fransk, Historie, Oldtidskundskab og Geografi, stk. 2. Studenter af sproglig Retning bliver ved at bestaa Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet ligestillede med Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Retning. stk. 3. Endvidere vil der være at indrette en Tillægsprove i Matematik til den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen, hvorved Ansøgere med denne sidstnævnte Prøve ligestilles med de Ansøgere, der har bestaaet Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet. 6. stk. i. Ingen kan uden Undervisningsministeriets Tilladelse indstille sig mere end 3 Gange til nogen af de i Henhold til nærværende Anordning indrettede Eksaminer eller Prover. Den ovennævnte fælles Adgangseksamen og den særlige Adgangsprøve til Tandlægeskolen betragtes i denne Henseende som een og samme Prove. stk. 2. De nærmere Regler for disse Eksaminer og Prover fastsættes af Ministeriet, som ogsaa iøvrigt bemyndiges til at træffe de fornødne

16 238 Danmarks tekniske Højskole Bestemmelser derunder Overgangsbestemmelser og Bestemmelser om Afholdelse af de i 1 og 5 nævnte Tillægsprover til Ordningens Gennemforelse samt til at indromme Dispensation fra Betingelserne for Indstilling til den i 1 nævnte Adgangseksamen og Adgangsprove. 7. Denne Anordnings Bestemmelser træder i Kraft ved Optagelsen til Tandlægeskolen og til Danmarks tekniske Hojskole i 1941 samt ved Indskrivning ved Den farmaceutiske Læreanstalt som Discipel fra 1. Juli 1941 at regne. Den i Henhold til denne Anordning nævnte ministerielle Bekendtgørelse udfærdigedes under 2. Juli 1940 og er af folgende Indhold: Bckendlgorclse om Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet. I Henhold til 6 i kgl. Anordning af 25, Juni 1940 angaaende Betingelser for Optagelse paa Danmarks tekniske Hojskole og Tandlægeskolen samt for Indskrivning ved Den farmaceutiske Læreanstalt som Discipel fastsættes herved folgende nærmere Regler for den i nævnte Anordning 1, Stk. 1 b, nævnte Adgangseksamen til Civilingeniørstudiet, det farmaceutiske Studium og Tandlægestudiet: I- Adgangseksamen omfatter følgende Fag: Matematik, Fysik, Kemi og Naturhistorie (Biologi og Fysiologi). 2. Kravene i de enkelte Discipliner er de samme som ved Studentereksamen for Privatister af den matematisk-naturvidenskabelige Retning med fuldt Pensum, jfr. kgl. Anordning af 25. Marts K. 2. I. og II., J. 2. a. øg b., I. IL a. og b. 3. Adgangseksamen afholdes i Sømmerterminen af den i kgl. Anordning af 25. Juni , Stk. 2, omtalte særlige Eksamenskommission, der øgsaa stiller de skriftlige Opgaver. Der kræves ingen Dimissor. For saa vidt der maatte være Anledning dertil, afholdes i September en Sygeeksamen før saadanne, som har været indstillet til den ordinære Adgangseksamen, men som paa Grund af Sygdom ikke er mødt eller ikke har fuldført Eksamen. Saafremt Dimittenden er indstillet fra Danmarks tekniske Højskoles Forberedelseskursus, eksamineres han af Kursus' egne Lærere,

17 Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret og disse deltager i Bedømmelsen. De øvrige Dimittender eksamineres og bedømmes udelukkende af den særlige Eksamenskommission. Indmeldelse til den ordinære Eksamen indsendes inden 1. April efter nærmere Bekendtgorelse til Eksamenskommissionens Formand Matematik afholdes 4 skriftlige Prøver, for hvilke der gives 2 Karakterer, og 2 mundtlige Prøver, hver med 1 Karakter; endvidere gives 2 Karakterer i mundtlig Fysik, 2 Karakterer i Kemi, henholdsvis i organisk og uorganisk Kemi, og 1 Karakter i Naturhistorie (Biologi og Fysiologi) i alt 9 Karakterer efter de i kgl. Anordning af 25. Marts angivne Regler. Til at bestaa Adgangseksamen kræves et Eksamensresultat af mindst g (= 5,00). 5. Gebyret ved Adgangseksamen fastsættes til 25 Kr. III. Højskolens Personaleforhold. Efter at det ved Professor Jon Munch-Petersens Død ledige Professorat i Vandbygning var blevet opslaaet ledig indkom der indenfor Ansøgningsfristen to Ansøgninger, nemlig fra Civilingeniør Aage Liep og fra Amtsvandinspektor Tylvad. Inden der havde fundet noget Opslag Sted af Professoratet var der endvidere direkte til Højskolen indkommet en Skrivelse fra den i U. S. A. boende danske Civilingeniør Vetter, hvori han meddelte, at han under visse Betingelser vilde være Ansøger til Prolessoratet, naar det blev ledigt. 1 et den 23. Marts 1939 afholdt Lærerraadsmøde vedtoges det at nedsætte et sagkyndigt Udvalg til at afgive Indstilling m. H. t. Besættelse af det ledige Embede bestaaende af Prorektor, Professor Engelund (Formand), Landinspektør, Lektor Aage Feilberg, Vandbygningsdirektør E. Hertz, Civilingeniør Otto Kierullf, Professor J. T. Lundbye, Professor, Dr. Chr. Nøkkentved, Kaptajn P. Prytz og Professor G. SchønweUer. Senere og inden Udvalgets Sammentræden suppleredes Udvalget med Vanddirektor Poul Sørensen. Inden Udvalget havde afgivet Betænkning fremkom der en Ansøgning fra Distriktsingeniør Svend Svendsen. 1 December 1939 afgav Udvalget en saalydende Betænkning:»Efter at Professor Jon Munch-Petersen afgik ved Døden i Februar 1939, blev Spørgsmaalet om Besættelse af det ledige Professorat drøftet i et den 23. Marts 1939 afholdt Lærerraadsmøde, og efter Højskolens Indstilling blev Professoratet derefter ved Undervisningsministeriets Foranstaltning opslaaet paa følgende Maade:

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 248 Danmarks tekniske Højskole 1937 38. II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1937 38. Regler for Optagelse af polytekniske Eksaminander. Under 24. Juni 1938 tilskrev Højskolen

Læs mere

Højskolens Personaleforhold. I. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret

Højskolens Personaleforhold. I. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret Højskolens Personaleforhold. 253 III. Højskolens Personaleforhold. I. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1937 38. Fra 1. November 1937 blev Docent ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Dr.

Læs mere

11. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

11. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 193fi-37. 311 11. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936 37. Under 9. Maj 1936 tilskrev Højskolen Undervisningsministeriet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Højskolens Personaleforhold.

Højskolens Personaleforhold. 282 Danmarks tekniske Højskole 1938 39. Efter at Forslag til Normalstudieplaner for Fabrikingeniør-, Maskiningeniør-, Bygningsingeniør- og Elektroingeniorstudiet havde været underkastet 2 Behandlinger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Den polytekniske Læreanstalt.

Den polytekniske Læreanstalt. B. Den polytekniske Læreanstalt. I, Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne. a. Oprettelse af et nyt Professorat i Maskiiilære. Under 1ste

Læs mere

Den polytekniske Læreanstalt.

Den polytekniske Læreanstalt. B. Den polytekniske Læreanstalt. I. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne. a. Ændringer i Reglementet af 13. Oktober 1913. Ændring i Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Højskolens Personaleforhold.

Højskolens Personaleforhold. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1939 40. 239 og disse deltager i Bedømmelsen. De øvrige Dimittender eksamineres og bedømmes udelukkende af den særlige Eksamenskommission.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret III. Højskolens Personaleforhold.

II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret III. Højskolens Personaleforhold. 273 II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1934 35. 1 Beretningsaaret har de nedsatte Udvalg vedrørende Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner arbejdet videre paa

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

IV. Prisopgaver. a. Besvarelse af Prisopgaverne for 1924.

IV. Prisopgaver. a. Besvarelse af Prisopgaverne for 1924. IV. Prisopgaver. a. Besvarelse af Prisopgaverne for 1924. Til Besvarelse af de for Aaret 1924 udsatte Prisopgaver (Universitetets Festskrift November 1923 S. 111) indkom i Aaret 1925 12 Afhandlinger, nemlig:

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

AARBOG KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT, MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR (5 KØBENHAVNMCMXXXIX

AARBOG KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT, MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR (5 KØBENHAVNMCMXXXIX AARBOG FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT, DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE INDEHOLDENDE MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR 1935-1(5 UDGIVET PAA FORANSTALTNING AF UNIVERS1TETETS

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik I medfør af 3 nr. l i landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik fastsættes herved følgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.

II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold. 168 Den polytekniske Læreanstalt 1926 27. Betydning, at Værdien af udførte opvarmnings- og ventilationstekniske Anlæg her i Landet i 1924 androg ca. 9 Mili. Kr., og at Værdien af danske Kakkelovne, fabrikerede

Læs mere

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse Case-eksamen:... 2 Øvrige prøver:... 2 Mundtlig prøve:... 2 Skriftlig prøve:... 3 Praktisk prøve... 4 Generelle regler:... 4 Censorer:...

Læs mere

XI. Ophævelse af Konsistoriums Patronat for Vor Frue Kirke.

XI. Ophævelse af Konsistoriums Patronat for Vor Frue Kirke. XI. Ophævelse af Konsistoriums Patronat for Vor Frue Kirke. (Journ. Nr. 331/1916.) Under 4. November 1016 tilskrev Kirkeministeriet Konsistorium saaledes:»i Henhold til Lov om Kirkers Bestyrelse m. m.

Læs mere

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skriftlig forespørgsel til undervisningsministeriet om fortolkningen af bestemmelser i en bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Byrådssag fortsat

Byrådssag fortsat Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af

Læs mere

PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V.

PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. Indledende forudsætninger: Lbk nr 1510 af 141217 - Folkeskoleloven Lov 1746 ( 13) af 271216 indførelse af folkeskolens

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål. Eksamensregler Regler vedrørende EKSAMEN Mød altid i god tid til en eksamen. Ved skriftlig eksamen skal man sidde på sin plads og være klar senest 10 minutter før prøvens start. Man skal altså møde senest

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold,

Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold, 422 Den polytekniske Læreanstalt 1913 1914. Saafremt Forholdene i Fremtiden gøre det ønskeligt, maa Docenten fiiide sig i de Forandringer, der fra Lærerraadets Side maatte vedtages i disse Bestemmelser«II,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

AARBOG MEDDELELSER KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT - DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE -

AARBOG MEDDELELSER KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT - DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE - AARBOG FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT - DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE - INDEHOLDENDE MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR 1933-1934 UDGIVET EFTER KONSISTORIUMS FORANSTALTNING

Læs mere

III. Højskolens Personaleforhold. 262 Danmarks tekniske Højskole

III. Højskolens Personaleforhold. 262 Danmarks tekniske Højskole 262 Danmarks tekniske Højskole 1940 41. den særlige Specialistordning for Skibsbygningsmaskiningeniører, tillige faar en Almenuddannelse, der sætter dem i Stand til at virke som almindelige Maskiningeniører.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Originalt emne Skole og Undervisningsvæsen i Almindelighed Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. april 1906 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 189 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - på Spørgsmål 189 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.

II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold. Personalforhold. 229 melse af Snitkræfter i plane og rumlige, massive og Gittersystemer (Diagrammer), Stabilitetsundersøgelse for et flydende Legeme). Under Bygningsstatik behandles alt om elastiske Legemer

Læs mere

Universitetet og Kommunitetet.

Universitetet og Kommunitetet. Første Afsnit. Universitetet og Kommunitetet. I. Bestyrelse, a. Beretning for Aaret 1931.32. Den akademiske Lærerforsamling har i 1931 32 holdt 2 Møder, nemlig: 22. Oktober 1931 med Dagsorden: 1) Meddelelser

Læs mere

6RINDSTED REALSKOLE 1918.

6RINDSTED REALSKOLE 1918. I 6RINDSTED REALSKOLE 1918. BERETNING FRA ~ ~ ~ tirindsted REALSKOLE 1918. ~ ~. ~~a...:::::=:~ I~~~ Otto ]Urgensens Boghandel, Grindoited. Grindsted Realskole forbereder til Præliminæreksamen og er af

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn F O R R E T N I N G S O R D E N for Det Juridiske Fagstudienævn Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for studienævn, som rektor har fastsat, jf. vedtægt for Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven Udtalt, at kendskab til indholdet af en skrivelse fra en offentlig myndighed

Læs mere

AARBOG KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR UNIVERSITETETS REKTOR

AARBOG KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR UNIVERSITETETS REKTOR r AARBOG FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE INDEHOLDENDE MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR 1940 41 UDGIVET PAA FORANSTALTNING AF UNIVERSITETETS

Læs mere

Københavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen

Københavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen Københavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen En sag om gennemførelse af en mundtlig eksamen ved Københavns universitet og senere behandling af klager over eksamenen gav anledning til

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet

Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet Fundet det i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om speciel inhabilitet, at landbrugsministeriets repræsentant i et bedømmelsesudvalg

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold.

II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold. Personalforhold. 183 II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold. 1. Oversigt over Afgang og Ansættelser i 1 9 25 2 6. Under 2. Juli 1926 fik Docent i Maskinlære A. R. Holm kgl. Udnævnelse som Professor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven efterfølgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole

Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Bestemmelser og retningslinier for afgangsprøverne (eksamen) på Guldberg Skole Formålet med prøverne er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Læs mere

IL Den polytekniske Læreanstalts Personaleforhold.

IL Den polytekniske Læreanstalts Personaleforhold. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner. 185 1. Gennemsnittet af Karaktererne i Matematik, Fysik, Kemi og Naturfag ved Adgangseksamen, beregnet efter den geometriske Skala, og Karaktererne i Dansk

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Akademisk Råds sammensætning og ledelse 1. Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet består pr. 1. januar 2017 af

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Medlemstallet er fastsat af dekanen under hensyntagen til den uddannelsesfaglige bredde, som studienævnet dækker.

Medlemstallet er fastsat af dekanen under hensyntagen til den uddannelsesfaglige bredde, som studienævnet dækker. UNIVERSITET Standardforretningsorden for studienævn Standardforretningsorden af 29. oktober 2012 for studienævn Journalnummer: 60354 F O R R E T N I N G S O R D E N For Uddannelsen til klinisk tandtekniker

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

IV. Universitetets retsregler

IV. Universitetets retsregler IV. Universitetets retsregler A. Styrelsesregler Skrivelse af 16. juni 1978 fra Direktoratet for de videregående uddannelser vedrørende ændring af statuttens 68, stk. 1, sidste punktum og 70, stk. 2, således

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_8-1938) Originalt emne Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 22. september 1938 - side 15 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Forretningsorden for Næstved Byråd

Forretningsorden for Næstved Byråd Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

AARBOG FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT, DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE INDEHOLDENDE

AARBOG FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT, DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE INDEHOLDENDE AARBOG FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET, KOMMUNITETET OG DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT, DANMARKS TEKNISKE HØJSKOLE INDEHOLDENDE MEDDELELSER FOR DET AKADEMISKE AAR 1936-37 UDGIVET PAA FORANSTALTNING AF UNIVERSITETETS

Læs mere