Analyse af privat offentligt samspil i. sundhedsvæsnet. Lægeforeningen. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af privat offentligt samspil i. sundhedsvæsnet. Lægeforeningen. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen"

Transkript

1 Analyse af privat offentligt samspil i sundhedsvæsnet Lægeforeningen Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Dansk Sundhedsinstitut Februar

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2009 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Formål Baggrund Ideologi og valg Markedsgørelse Lov om udvidet frit sygehusvalg Sundhedsforsikringer Kvalitet Markedsgørelsens effekter...44 Ventetider...44 Aktivitet...49 Produktionsværdi...52 Arbejdsmarked...56 Indikationsskred...59 Eksplorative casestudier Markedsgørelse i europæisk perspektiv Konklusion...67 Bilag A: Ideologi og valg...72 Bilag B: Sundhedsloven...77 Bilag C: Suspension af det udvidede frie sygehusvalg...78 Bilag D: Sundhedsforsikringspolicers indhold...79 Bilag E: Overlægers bibeskæftigelse...83 Bilag F: International komparativ omkostningsopgørelse...84 Bilag G: Eksplorative casestudies Rigshospitalet og Aalborg Sygehus

4 1 Formål Analysens formål er at kortlægge og beskrive konsekvenserne af den øgede markedsgørelse af sundhedssektoren i Danmark, herunder den øgede privatiseringstendens. Markedsgørelsen vedrører både interne forvaltningsomlæggelser og forsøg på konkurrenceudsættelse. Privatiseringstendensen ses i dele af produktionssystemet, fortrinsvis elektive undersøgelser og behandlinger, og ved finansiering i form private sygeforsikringer. Kortlægning og dokumentation skal ses i lyset af lighedsmålsætningen og effektivitetsmålsætningen. Lighedsmålsætningen stiler efter lige adgang ved lige behov for sundhedstjenester (vertikal lighed), samt retfærdig finansiering af sundhedsudgifterne (horisontal lighed), mens effektivitetsmålsætningen beskæftiger sig med efficiens i form af produktivitet, effektiv ressourceanvendelse og allokativ efficiens. 2 Baggrund Begrebet privat offentligt samspil, kan forekomme komplekst, og indeholder mange gråzoner mellem den private og den offentlige sektor, herunder privat behandling via sygeforsikringer med skattesubsidie i form af skattefrihed. Samspillet mellem sektorerne er stadig mere udbredt, og der er mange eksempler på ydelser, der indtræder i grænselandet mellem sektorerne, som brug af private vikarer til levering af offentlige ydelser. Der er i dag øget politisk bevågenhed og åbenhed overfor at afprøve mere konkurrencedrevne modeller, sideløbende med en stor offentlig sektor, med implikationer på efterspørgsels-, udbuds- og finansieringssiden. De private markedsandele er på denne baggrund øget på en række områder. I Danmark er markedet blevet åbnet op med en model der sikrer privat produktion via offentlig finansiering, under antagelse af at dette vil hjælpe med at sikre mest sundhed for pengene, give øget valgfrihed for borgerne og være element i bekæmpelse af ventelister. Afprøvningen af de konkurrencedrevne modeller er muligvis ideologisk betinget, men følger ligeledes af et betydeligt forandringspres på de tilstedeværende ressourcer, drevet af: Teknologisk udvikling og nye behandlingsmuligheder Ændret demografi i form af flere ældre Flere borgere med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme Befolkningen i Danmark som resten af Europa har en skæv aldersprofil, der vil belaste sundhedsvæsenet, idet forbruget især sker i den sidste del af livet. Hertil kommer et forventningspres i forbindelse med nye behandlingsmuligheder i form af ny medicin, nye kirurgiske teknikker etc. Samt et pres drevet at hyppigere forekomst af livsstilssygdomme og kroniske sygdomme. Endvidere forventes en højere middellevealder. Denne udvikling udfordrer den danske økonomi og prioritering af de offentlige ressourcer både målt i økonomiske og i menneskelige ressourcer. Kombinationen af den aldrende befolkning, ønsket om høj kvalitet af sundhedsydelser på nyeste teknologiske niveau og kort ventetid, har medvirket til at sundhedsvæsenet er kommet højt på den politiske agenda. Forebyggelse, sundhed og velvære er generelt set kommet i fokus. 4

5 Dette gælder både i privat henseende, men også på arbejdspladserne, der fokuserer på sunde og effektive medarbejdere samt et lavt sygefravær. Sundhedsydelser betragtes i stigende grad som en global vare. Den øgede globalisering og deraf tilgængelighed til nye videnskabelige resultater, påvirker udbud og efterspørgsel i alle lande. I EU opleves en stigende interesse for at udveksle sundhedsydelser på tværs af grænserne. Denne udvikling er essentiel for udviklingen af sundhedsydelser, og Danmark leverer selv et væsentligt bidrag i form af forskning og kvalitetsudvikling. Det betyder ligeledes at nye EU regler kan påvirke både den danske befolknings muligheder for at søge sundhedsydelser udenfor Danmarks grænser med offentlig betaling, men også efterspørgslen fra udlandet efter danske tilbud private som offentlige. Markedet er derfor i stigende grad ikke kun lokalt/nationalt. Et meget væsentligt mål for et godt sundhedsvæsen er at det er tilgængeligt for alle, og at der er tale om let og lige adgang, jf. Sundhedslovens formålsparagraf. Behovet for sundhedsydelser står således i den danske lovgivning over evnen til at betale. Det danske sundhedsvæsen har traditionelt haft en meget høj grad af skattefinansiering og en koncentration af købersiden i form af de fem regioner (tidligere amterne). På udbudssiden har de samme fem regioner også ansvar for produktionsapparatet, men anvender dog i stigende grad ligeledes samarbejde med private operatører. Målsætningen om let og lige adgang er ikke nødvendigvis i modstrid med en øget markedsgørelse i form af øget brug af private operatører. På praksisområdet er der tradition for at have private udbydere, finansieret og reguleret via en overenskomst med det offentlige. Spørgsmålet er hvilke konsekvenser de nye former for markedsgørelse har i forhold til lighed, effektiv ressourceanvendelse, forsyningssikkerhed mv.. En anden væsentlig målsætning for den danske sundhedsvæsen er at ressourcerne skal anvendes effektivt (LEON princippet). De mange nye (private) operatører og finansieringsmuligheder, herunder forsikringsordninger, udfordrer mulighederne for at sikre en effektiv udnyttelse, bl.a. fordi visitationen til ydelserne i nogen udstrækning overlades til forsikringstagerne selv. De nye aktører anvender ligeledes arbejdskraft, som der samlet set pt. er mangel på i Danmark. I væsentlig grad imødekommes behovet for lægelig arbejdskraft i den private sektor ved bibeskæftigelse for offentligt ansatte læger. Men der findes ingen præcis viden om nettoeffekten heraf. På finansieringssiden opleves vækst i de økonomiske ressourcer der tilføres udvalgte dele af den private sundhedssektor. Udviklingen i de offentlige udgifter som tilføres udvalgte dele af den private sundhedssektor (ej privat-praktiserende læger og medicinindustrien) er vokset fra 1,1 mia. kr. i 2002 til 3,1 mia. kr. i 2006, fordelt på vikarbranchen (1,8 mia. kr.), private leverandører af hjemmehjælp (0,5 mia. kr.), det udvidede frie sygehusvalg (brug af privathospitaler) (0,4 mia. kr. ) og til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer (værdien af skattefradraget af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer) (0,3 mia. kr.). Kort resumeret er øget privat offentlige samspil, et resultat af øget politisk bevågenhed og åbenhed overfor at afprøve mere konkurrencedrevne modeller. Den deraf følgende markedsgørelse er sat ind med: Udbud og efterspørgsel af mere arbejdskraft i form af bibeskæftigelse og vikarer, på tværs af private og offentlige leverandører af sundhedsydelser Udbud af nye finansieringsformer i form af forsikringsordninger, herunder arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer med skattefrihed Udbud af nye behandlingstilbud ved private operatører, som følge af ventetidsgarantien, men med offentlig betaling. De vilkår private operatører har opnået har tiltrukket nye udbydere til markedet, hvilket på forholdsvis kort tid har opbygget en ikke ubetydelig kapacitet. Konkurrencesituationen er imidlertid under nærsyn, idet for- 5

6 holdene af flere aktører kritiseres for at tilgodese de private leverandører på bekostning af det offentlige system. Lov- og forvaltningsmæssigt fastlagte mekanismer i forbindelse med markedsgørelsen af sundhedssektoren i Danmark knyttes primært til det frie og senere udvidede frie sygehusvalg, lovgivningen omkring skattefrihed på personalegoder, herunder private syge-/sundhedsforsikringer, samt den internationale markedsgørelse, der primært relaterer sig til EU-Kommissionens rammedirektiv for behandling på tværs af EU. 6

7 3 Ideologi og valg Valg og argumenter for eller imod et givent sundhedssektordesign fremhæves ofte af debattører og politikere som værende ideologisk neutrale, på baggrund af politisk uafhængig, objektiv analyse. Valg og argumenter for eller imod et givent sundhedssektordesign er dog ofte ideologisk betinget, da ideologi påvirker hvad vi ønsker at opnå, samt vores perception af virkeligheden. De ideologiske præferencer anskueliggøres igennem de spørgsmål vi stiller, hvorledes vi anskuer problemstillinger, de analytiske metoder vi anerkender og anvender og den evidens vi søger (1). Ønsket om at løse en problemstilling på en given måde, betyder at selv de der ellers anser sig selv for politisk og ideologisk neutrale, implicit indgår i en ideologisk kontekst. Ideologi og analytisk metode Anerkendelse af ideologiske præferencer kan opsummeres som anerkendelse af tre forhold (1). For det første at optimering kræver evaluering, mens evaluering kræver værdier. Anbefaling af en given politik begrundes dermed ikke i en ren objektiv analyse, men i stedet i en normativ analyse. For det andet er metodevalg afhængig af eksperters valg og værdier. Politik vedrører i reglen altid populationer, der nødvendiggør valg af statistisk metode, herunder signifikansniveau, fordeling, gennemsnits- vs. medianvælger mv. For det tredje er prioritering værdibetinget. Valg og rangering af og imellem effektmål, Cost-effectiveness ratio, borgernes individuelle økonomi, sundhedstilstand, alder mv. nødvendiggør værdibetinget prioritering. Rivaliserende ideologier Fortalere for en ideologi, tenderer til at kritisere opponenternes faktiske / reelle karakteristika, og fremhæve egne idealistiske karakteristika, hvilket skaber en vedvarende, retorisk debat, og kan være medvirkende til at fokus fjernes fra pågældende problemer vedrørende effektivitet og lighed, jf. Bilag A: Ideologi og valg. Hvor udgangspunktet er den teoretiske distinktion mellem liberalisme og socialisme som rivaliserende ideologier, er kernen i ideologiernes forskellighed, hvorledes de hver især maksimerer den sociale velfærdsfunktion, dvs. samfundets samlede nytte (2). Liberalister maksimerer frihed/valgfrihed, hvor sundhedsydelser sidestilles med alle andre goder, som man kan nyde afhængigt at sin økonomiske købekraft og betalingsvillighed. Modsat maksimerer socialister lige muligheder for alle, med ens adgang til sundhedsydelser for alle, uanset individuel købekraft og betalingsvillighed. En pragmatisk løsning, men nok ikke realistisk, synes at være parallelle sundhedssektorer, der fungerer sideløbende, hver med deltagelse af respektive sektorers tilhængere. Socialisterne betragter imidlertid samfundet som ét fælles system, idet to sideløbende systemer, hvor det enkelte individ frit kan vælge mellem systemerne og købe sundhedsydelser afhængigt af egen økonomisk formåen, er ulige, da velstillede individer får højere social og helbredsmæssig prioritet end de socialt mere marginaliserede borgere, hvilket vil mindske den samlede velfærd i samfundet. Eneste gældende forhold der reelt forventeligt vil kunne mægle til enighed om to parallelle systemer, er en situation, hvor begge systemer oplever performance forbedringer ved en todeling i forhold til ét fælles system. Spørgsmålet er derfor om der kan etableres en konkurrencesi- 7

8 tuation, der på denne vis tilfredsstiller begge systemer, og hvorledes dette system-miks ser ud? Det overordnede, fælles mål synes altså at være performanceforbedringer, fx produktivitetsforøgelse. Overfor den ideologiske diskussion, er praksis, hvor eksempelvis en hollandsk undersøgelse af forbrugervalg og efterspørgsel indenfor sundhedsforsikring, viser at forsikringstageres primære årsag til at skifte forsikringsselskab er styret af pris, bekvemmelighed og tidligere erfaringer. Altså ikke nødvendigvis leverandør, men den faktiske leverance, målt som et almindeligt gode, hvor kvalitet, her i en bekvemmeligheds-variant, vejes op imod pris (3). På tilsvarende vis viser en engelsk undersøgelse at valg i det store hele er irrelevant for ambulante og kronisk syge patienter, der i stedet foretrækker garanti for lokal kvalitet i leverede sundhedsydelser, der med lokal refereres til fysisk nærhed (overfor fx. få store centrale enheder) (2). Målet for de forskellige sundhedssystemer og sundhedsreformer mere generelt er typisk bedre omkostningsstyring (herunder omkostningsreduktioner), lighed og effektivitet. Disse mål står ofte i direkte konflikt med hinanden, hvilket nødvendiggør prioritering, der altså ofte bliver ideologisk og politisk influeret, frem for at være styret af evidens. Markedsgørelse Fra plan til marked Siden midt i 1970erne har stort set alle OECD lande kunne tilbyde deres befolkninger adgang til nationale sundhedssystemer. Der var dog dengang, som nu, bemærkelsesværdige forskelle i systemernes opbygning, der her skitseres som tre overordnede modeller, jf. Tabel 1 (4). Tabel 1 Hovedtyper af sundhedssystemer i forhold til statens rolle System Værdier/principper Finansiering Leverandører Regulering Det integrerede sundheds-system, fx NHS i England og nordiske systemer Lighed: Lige adgang til sundhedsydelser for alle Offentlig: skattebaseret, ifølge med indkomst (direkte skatter) og forbrug (indirekte skatter) Offentlige leverandører Dominerende reguleringsmekanisme: hierarki; overordnet planlægning og stram statskontrol Sociale / arbejdsmarkedsbaserede forsikrings-system, fx Tyskland, Holland, Frankrig og Østrig Solidaritet: Lige adgang til sundhedsydelser for alle medlemmer / forsikringstagere Offentlig: betaling afhængig af indkomstniveau Private og offentlige leverandører, dertil bl.a. NGO, non-profit organisationer Dominerende reguleringsmekanisme: kollektive overenskomstforhandlinger; lovmæssig rammestyring og nogen statskontrol Privat (forsikringsbaseret) sundhedssystem, fx det amerikanske sundhedssystem Ækvivalens: Adgang til sundhedsydelser afhængigt af betalingsvillighed/mulighed Privat: præmiebetaling afhængig af individuelle risikoprofil Private leverandører Dominerende reguleringsmekanisme: markedsstyring; begrænset statskontrol af forsikringer og leverancer Kilde: The changing role of the state in healthcare systems, H. Rothgang et. Al.; European Review - Academia Europaea, Vol 13, Supp. No. 1 (4) Storbritannien og de skandinaviske lande har opbygget Integrerede Sundhedssystemer, hvor lige adgang for alle er det underliggende princip i de typisk skattefinansierede sundhedssystemer, baseret på offentlige 8

9 udbydere/leverandører. I det integrerede sundhedssystem er der typisk et stærkt statsligt kontrol / tilsynsapparat. I det Private sundhedssystem er adgang til sundhedsydelser afhængig af det enkelte individs egen betalingsmulighed og -villighed, med egenfinansierede sundhedsydelser, typisk administreret via forsikringsbaserede systemer. Udbyderne er private profitorienterede virksomheder, og systemlogikken eksemplificeres ved det amerikanske system. I arbejdsmarkedsbaserede Sociale forsikringssystemer, har alle forsikringstagere lige adgang til sundhedsydelser. Tyskland, Holland, Frankrig og Østrig er eksempler på lande der anvender sociale / arbejdsmarkedsbaserede forsikringsmodeller, hvor forsikringstagerne tegner forsikringer gennem arbejdspladsen, der cofinansierer præmien, nogle ligeledes for forsikringstagernes familier. Borgere udenfor arbejdsmarkedet modtager finansiering fra offentlige kasser, mod mindre god dækning. Leverandørerne er enten offentlige, NGO er, non-profit organisationer eller private profitdrevne virksomheder. De sociale forsikringssystemer blander så at sige elementer fra plan og markeds-paradigmerne. Øget markedsgørelse skitseres i Tabel 1 som bevægelsen fra det integrerede sundhedssystem mod det private sundhedssystem; fra plan mod marked. Som modellen indikerer, implicerer bevægelsen ændret regulering, finansiering, leverandørkarakteristika og logik, ændrede værdier og underliggende principper mm. Reguleringsparadigmet skifter fra statens som overordnet kontrollerende instans (decentraliseret herhjemme), til markedsparadigmet, hvor markedet regulerer sig selv. Politisk indførte incitamenter i form af frit og udvidet frit sygehusvalg, aktivitetsbaseret afregning og skattefradrag på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer tegner den markedsorienterede ændring i sundhedssektoren i Danmark, se afsnit 0. Indførelsen af disse markedsorienterede incitamenter er bl.a. blevet stærkt kritiseret pga. manglende regulering af bl.a. kvalitet, manglende uddannelsesforpligtigelse for de private sygehuse mm., hvilket dog alt andet lige er et beviste valg og implicit en del af paradigmeskiftet mod den øgede markedsgørelse. I markedsparadigmet disciplinerer markedet sig selv gennem opbygning af en markedsorienteret incitamentsstruktur med øget fokus på basale markedskræfter. Markedets selvregulering er bl.a. styrket i form af: Øget forbrugersuverænitet på efterspørgselssiden Øget konkurrence mellem udbyderne på udbudssiden Fokus på øget forbrugersuverænitet på efterspørgselssiden er bl.a. blevet indikeret af Ministeren for sundhed og forebyggelse (5), jf. ligeledes øget politisk velvilje for sundhedsforsikringer, mens øget konkurrence mellem udbyderne på udbudssiden følger af det udvidede frie sygehusvalg. I et markedsorienteret sundhedssystem er de private udbydere selv-disciplinerende indenfor bl.a. kvalitetskrav, der løbende fastsættes i henhold til forbrugernes ønsker og forbrugermagt, herunder valg af leverandør, i modsætning til det integrerede sundhedssystem, der støtter centralt fastsatte krav til kvalitet og udvikling. I det markedsorienterede system er kvalitets-logikken altså, at de private aktører selv (automatisk) sørger for kvalitetsregulering, via effektiv ressourceudnyttelse. 9

10 Nye prioriteringsparadigmer Bevægelsen mod øget markedsgørelse i det danske system ses ligeledes i prioriteringsparadigmet, hvor prioriteringsredskaberne igennem det sidste 10-år har gennemgået overordnede skift: 1. Fra evidensbaseret medicin / lægefaglige vurderinger => Mod øget forbrugersuverænitet, hvor borgerne som forbrugere regulerer systemet 2. Fra differentierede ventelister for livstruende / ikke livstruende sygdomme (indtil 2002) => til udifferentierede ventelister 3. Indirekte prioritering via sociale forsikringer / arbejdsmarkedsforanstaltninger, med skattesubsidier til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, for at sikre arbejdskraftudbud Evidensbaseret medicin og lægefaglige vurderinger erstattes i stigende grad af øget forbrugersuverænitet, hvor borgeren iklædes flere muligheder for valg. Det udvidede frie sygehusvalg er et eksempel på øget forbrugermagt, mens en større del af befolkningen ligeledes i dag kan vælge at blive behandlet i privat regi gennem en sundhedsforsikring. Den almenmedicinske, praktiserende læges rolle som gatekeeper, tildelt gennem den offentlige sygesikring, er ikke nødvendigvis længere det vigtigste omdrejningspunktet for den medicinske vurdering af patienternes helbred og behandlingsalternativer. Med øgede valgmuligheder udvandes den praktiserende læges gatekeeperfunktion, idet borgerne kan henvende sig direkte til en privat specialist via sundhedsforsikringer. Prioritering via differentierede ventelister for livstruende / ikke livstruende sygdomme (indtil 2002) er erstattet af prioritering via udifferentierede ventelister, hvor alle borgere principielt har lige ret til hurtig behandling, uanset af sygdommens karakteristika. Politisk fokus på nedbringelse af ventelister til bl.a. operationer af ikke-livstruende karakter, fx indenfor de ortopædkirurgiske specialer, grå stær o. lign., er eksempler på politisk profilerede prioriteter, hvor ventelister til livstruende sygdomme, fx kræft, først er blevet prioriteret senere, og overordnet prioriteres ligeværdigt med de ikke livstruende sygdomme. Prioritering via et delelement af sociale forsikringer / arbejdsmarkedsforanstaltninger, med skattesubsidier til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer som eksempel, skal endvidere sikre hurtig behandling til landets arbejdsstyrke, for at sikre arbejdskraftudbud. Borgere med forsikring er reelt sikret hurtigere behandling og dermed højere prioritet, støttet af et skattesubsidie, end ikke forsikrede borgere. Produktivitet Produktivitetsstudier mellem sektorerne er interessante, da det giver bedst samfundsmæssig mening at allokere produktionen til den sektor med højst produktivitet. Interessen samler sig om hvorvidt ejerskabsstrukturen giver forskellige outputs, der fx kan relateres til forskellige finansielle incitamentsstrukturer. Der er endnu ikke foretaget komparative produktivitetsstudier mellem hospitalerne i den private og den offentlige sektor i Danmark. En omfattende tysk undersøgelse af tal fra for tyske sygehuse viser imidlertid, at offentlige sygehuse er ca. 10 procent mere effektive end private sygehuse (6). Grundlæggende gælder for det tyske system, at også private sygehuse skal indberette regnskabsdata til delstatsmyndigheder, hvilket muliggør omkostnings- og produktivitetssammenligninger; altså en strammere indberetningspligt end i Danmark. 10

11 Sygehusene der er inkluderede i analysen er enten a) offentligt ejede og drevne sygehuse; b) forenings / lokaltejede non-profit sygehuse; c) private for-profit sygehuse. Alle sygehusene er såkaldte general hospitals dvs. de er hverken små eller højtspecialiserede. I undersøgelsen sammenlignes de enkelte sygehuses produktivitet samtidig med, at der tages højde for forskelle i både typer af behandling og patienter. Tabel 2 Produktivitetsstudie efter ejerskab, tyske sygehuse, % 80% Produktivitet på tyske almene sygehuse, efter ejerskab 60% 40% 20% Teknisk efficiens Cost-efficiens 0% Offentlige (641) Non-profit (693) For-profit (260) Produktivitetsmål Offentligt ejede Forenings/lokalt ejede non-profit Private for-profit Teknisk efficiens 90 % % % Omkostnings-efficiens % % % Effektmål angivet som den procentdel de tre sygehus-ejer-typer har opnået i produktivitet i forhold til den produktivitet, som de allerbedste sygehuse har opnået. Teknisk efficiens måler sammenhængen mellem output (vægtet aktivitetsmål) og input af forskellige ressourcer. Omkostningsefficiens måler sammenhængen mellem output (vægtet aktivitetsmål) og de tilrettede omkostninger for input af de forskellige ressourcer. Kilde: Annika Herr, Cost and technical efficiency of German hospitals: Does ownership matter? Health Econ. 17: (2008) Produktivitetsforskelle imellem de to sektorer vigtig viden, idet ressource-allokering til den mest produktive sektor alt andet lige vil kunne give en samlet produktivitetsstigning i samfundet. Det tyske studie kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, men indikerer for det første et andet lands undersøgelser / erfaringer på et område der alt andet lige minder om det danske, og for det andet hvilken lovgivning der skal være på plads for at produktivitetsstudier kan lade sig gøre i henhold til indberetningspligt og nødvendige tilgængelighed af regnskabstal. Sammenfatning Valg og argumenter for eller imod et givent sundhedssektordesign er ofte ideologisk betinget, idet ideologi påvirker hvad vi ønsker at opnå, samt vores perception af virkeligheden. Ønsket om at løse en problemstilling på en given måde betyder at selv de der ellers anser sig selv for politisk og ideologisk neutrale, implicit indgår i en ideologisk kontekst. Anerkendelse af ideologiske præferencer er centralt i analytisk øjemed. Teoretisk kan der tilnærmelsesvist drages paralleller mellem de ideologi og sundhedspolitiske præferencer: mellem socialister og tilhængere af et integrerede sundhedssystem (lige adgang for alle); mellem liberali- 11

12 ster og et privat sundhedssystem (adgang afhængigt af betalingsvillighed); samt mellem socialliberalister og arbejdsmarkedsbaserede Sociale forsikringssystemer (lige adgang for alle forsikringstagere). Øget markedsgørelse kan skitseres som en bevægelse fra et integreret sundhedssystem mod et privat sundhedssystem, hvilket har implikationer indenfor regulering, finansiering, leverandørkarakteristika og logik, ændrede værdier og underliggende principper mm. Politisk indførte incitamenter med fokus på øget forbrugersuverænitet og øget konkurrence mellem udbyderne, tegner den markedsorienterede ændring i sundhedssektoren i Danmark. Et ændret prioriteringsparadigme, der i dag fokuserer på bl.a. øget forbrugersuverænitet og udifferentierede ventetider, markerer ligeledes et skift i den politiske bevægelse for øget markedsgørelse. Produktivitetsstudier mellem sektorerne (sektorer med forskellig ejerskabsstruktur) er interessante, da det giver bedst samfundsmæssig mening at allokere produktionen til den sektor med højst produktivitet. En omfattende tysk undersøgelse af tyske sygehuse viser, at offentlige sygehuse er ca. 10 procent mere effektive end private sygehuse. Der findes ikke lignende studier af danske sygehuse. 12

13 4 Markedsgørelse Markedsgørelsen af sundhedssektoren i Danmark følger primært af tre indførte sundhedspolitiske incitamenter: 1. Aktivitetsbaseret afregning og andre New Public Management inspirerede styringsmodeller 2. Det frie og senere udvidede frie sygehusvalg 3. Skattefradrag på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Udviklingen indenfor den aktivitetsbaserede afregning gennemgås overordnet. Fokus i rapporten vil derudover være en mere uddybende gennemgang af de lovgivnings- og forvaltningsmæssige samt finansielle mekanismerne i det udvidede frie sygehusvalg og det indførte skattefradrag på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Markedsdannelse I Danmark og i andre vestlige lande har udviklingen i sundhedsvæsenets ledelse, styring og organisering i stigende grad gennem 1980 erne og 1990 erne været inspireret af New Public Management (NPM) inspirerede metoder, der tager udgangspunkt i økonomisk effektivitet, med fokus på markedslignende styringsmekanismer og anvendelse af ledelsesformer fra det private erhvervsliv (7). NPM inspirerede styringsmodeller har på denne baggrund i stadigt stigende omfang erstattet rammebudgetter som dominerende styringsmodel for sygehusydelser. Styringsmodellerne har typisk udmøntet sig i forskellige former for mål- og resultatstyring, ofte på basis af egentlige kontrakter. Sundhedsvæsenet har under denne udvikling taget mange små skridt på vej til mere markedsorienterede principper: frit sygehusvalg, kontraktstyring, dialogbaserede aftaler, takstfinansiering, brugerundersøgelser, udvidet frit valg samt øget brug af aktivitetsbaseret finansiering. Med udviklingen trækkes en række organisatoriske og økonomiske principper fra den private sektor ind i den offentlige. Udviklingen går i retning af en egentlig konkurrencemodel, med stadig tydeligere reguleringsbestræbelser. Konkurrencemodellen indebærer bl.a. krav om dataindsamling til brug i kvalitetsmålinger. Offentliggørelse af disse målinger sker med henblik på at undersøge patienternes muligheder for at udøve sit frie valg bedst muligt. Stadig flere områder udsættes for konkurrence mellem offentlige og private leverandører. Konkret søgte de tidligere amter, dels frivilligt, dels på initiativ fra skiftende regeringer, at implementere nye styringsformer, blandt andet med henblik på at øge konkurrence, effektivitet og aktivitet i sygehussektoren. Med hensyn til de mere markedsprægede redskaber, er implementeringen fra amternes side dog sket i et mere adstadigt tempo (8), mens det i langt overvejende grad har været statslige initiativer, der ligger til grund for en større brug af disse redskaber, eksempelvis lovgivningen om frit valg af sygehus samt kravene til aktivitetsbaseret afregning af statslige puljemidler til ekstra aktivitet, jf. nedenstående. Dog er samarbejde mellem amter/regioner og den private sektor indenfor det ikke-kliniske område efterhånden temmelig udbredt. Fra statens side har et nøgleinstrument som forudsætning for markedsgørelsen som nævnt været indførelsen af aktivitetsbaseret afregning, hvor sygehusenes indtægter stiger med aktiviteten, for herigennem at skabe incitament til at forøge produktivitet og effektivitet. Den aktivitetsbaserede afregning blev indført som 13

14 et selvstændigt produktivitetsstimulerende initiativ, men med væsentlige implikationer for markedsgørelsen, med anvendelse af DRG takster som prismekanisme. I 1999 finanslovsaftalen blev det aftalt at anbefale anvendelse af delvist aktivitetsbestemte bevillinger i sygehusvæsenet, med udgangspunkt i "90/10"-modellen hvor 90% af bevillingerne bevares som rammebevillinger, mens 10% gøres aktivitetsbestemt. Modellen indebærer, at produktion ud over den kontraktlige aftalte basisproduktion honoreres med ti procent af DRG-værdien. Udformningen og anvendelsen af aktivitetsbestemte ordninger er op til de enkelte sygehusejere. I økonomiaftalen mellem amterne og regeringen for 2004 var der enighed om, at anvendelsen af aktivitetsbaseret finansiering (takststyring) gradvis skulle øges. Fra år 2004 skulle amterne hver for sig derfor som minimum afregne 20% af bevillingerne til egne sygehuse direkte på baggrund af præsteret aktivitet. Aktivitetsbaserede afregning med DRG takster som prismekanisme er således blevet gradvist indført med udgangspunkt i belønning af mer-aktivitet til i dag at blive anvendt generelt til afregning, uanset om der er tale om en aktivitetsstigning eller -fald. Det fri sygehusvalg (1993) har styrket markedsgørelsen gennem konkurrenceudsættelse de offentlige sygehusene imellem ved at gøre valg af offentligt sygehus til patienternes eget valg, frem for at være bopælsbestemt. Sygehusudbuddet fik dermed en ekstra efterspørgselsdrevet komponent i form af patienternes øgede frie bevægelighed mellem de offentlige sygehuse. Det udvidede frie sygehusvalg (2002) og har styrket markedsgørelsen yderligere gennem konkurrenceudsættelse de offentlige og private sygehusene imellem, hvor valg af sygehus, offentligt som privat, nu er patienternes eget, frie valg, ved mere end 1 måneds ventetid (2 måneder indtil 2007). Sygehusudbuddet fik dermed endnu en efterspørgselsdrevet komponent i form af patienternes øgede frie bevægelighed mellem offentlige og private sygehuse, med regionerne som finansiel garant for egne patienter. Samtidig blev offentlige sygehuse givet et finansielt incitament til at øge produktiviteten. Suspension af det udvidede frie sygehusvalg grundet strejke blandt sundhedspersonalet i foråret 2008, har åbnet op for at afprøve nye prismekanismer, herunder udbud, som alternativ til aftalefastsatte priser. Dette har angiveligt skærpet konkurrencen med faldende priser og mulighed for bedre produktionsplanlægning blandt de vindende udbydere til følge. Kort resumeret foregår behandlingen med aktivitetsbaseret afregning og frit udvidet sygehusvalg på konkurrencelignende vilkår, hvor pengene følger kunderne (forbrugerne). Aktiviteten bestemmer indtjeningen for udbyderne, hvad enten produktionen foregår i offentligt eller privat regi. Suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg har åbnet op for at afprøve nye mere markedsorienterede prismekanismer som alternativ til delvist politisk, aftalefastsatte priser. På finansieringssiden eksisterer der forenklet set to modeller: En skattebaseret model og en forsikringsbaseret model. Mens de Nordiske lande og Storbritannien traditionelt har anvendt en skattebaseret model, er skattefradraget på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer som incitament til øget brug af forsikringsmodellen et markant politisk skifte i retning af større markedsorientering i Danmark. Det følger heraf at skattefradrag på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer som udgangspunkt er et rent finansieringsmæssigt anliggende. Men skattefradraget har ligeledes implikationer på udbud og efterspørgsel, idet behandling via sundhedsforsikring indirekte stimulerer produktion i den private sektor, idet forsikringsselskabernes med det gældende system udelukkende anvender private udbydere. I direkte forlængelse heraf er tesen, at større produktion fra private udbydere, vil lette produktionsbyrden for de offentlige udbydere. 14

15 Tabel 3: Rammebetingelser og karakteristika for markedsgørelsen, oversigtstabel Aftalesystem Offentlige sygehuse Økonomiaftaler indgået mellem regeringen og Danske Regioner Private sygehuse/klinikker Standardkontrakter indgået mellem Danske Regioner og de private sygehuse/klinikker Takstmodel Afregnes til DRG takster Afregnes jf. forhandlingsfastsatte takster / udbudsmodeller Omkostningsstruktur - sektorspecifikke forskelle Patientkarakteristika Forpligtigelser Omkostninger til uddannelse, akutberedskab, forskning. Omkostninger til bygninger ej inkluderet. Patienter under den offentlige sundhedsforsikring, herunder fritvalgspatienter Alle patienter (under den offentlige sygeforsikring) Variable omkostninger til behandlinger, moms af omsætningen, lønsumsafgift, forrentning og afskrivning Fritvalgspatienter, forsikringspatienter og selvbetalere Aftalepatienter Behandlingsformer Indberetningskrav Kvalitet og akkreditering Tilsyn Medicinske og kirurgiske, akutte og elektive, enkle og højt specialiserede behandlinger Pålagt at indberette oplysninger til Landspatientregistret og 45 kliniske kvalitetsdatabaser Lokalt fastsat akkreditering. Deltager i udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der indføres august 2009 Omfattet af Sundhedsstyrelsens generelle tilsyn Elektive, enkle behandlinger Pålagt at indberette oplysninger til Landspatientregistret og 45 kliniske kvalitetsdatabaser Lokalt fastsat akkreditering. Deltager i udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der indføres august 2009 for institutioner med ydelsesaftale med Danske Regioner Omfattet af Sundhedsstyrelsens generelle tilsyn Rammebetingelser og implikationer for de sundhedspolitiske initiativer sammenfattes i Tabel 3, der gennemgås i rapporten. 15

16 5 Lov om udvidet frit sygehusvalg Lov om frit og udvidet frit sygehusvalg har afgørende betydning for markedsgørelsen af den danske sundhedssektor. Udviklingen frem mod det udvidede frie sygehusvalg i Danmark fremgår af Tabel 4 (9). Tabel 4: Udviklingen i det frie sygehusvalg, Dato Udvikling Geografisk begrænsning Omfang Før 1 januar 1993 Clearingsoverenskomst Københavns Amt, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune Offentlige sygehuse 1. januar 1993 Det frie sygehusvalg Hele landet Almindelige afdelinger på offentlige sygehuse 1. juli 1997 Styrkelse af det frie sygehusvalg 1. januar 1999 Styrkelse af det frie sygehusvalg 1. juli 2002 Det udvidede frie sygehusvalg 1. oktober 2007 Styrkelse af det udvidede frie sygehusvalg 9. oktober 2008 Suspension af det udvidede frie sygehusvalg Frivilligt for amterne Hele landet Hele landet Hele landet Hele landet Specialiserede afdelinger på offentlige sygehuse Specialiserede afdelinger på offentlige sygehuse Offentlige og private hospitaler ved mere end to måneders ventetid Offentlige og private hospitaler ved mere end én måneders ventetid Offentlige og private hospitaler Lov om frit sygehusvalg ( ) Med Lov om frit sygehusvalg kan en person, der henvises til sygehusbehandling, vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialesygehuse m.fl., uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Loven styrker markedsgørelsen gennem konkurrenceudsættelse de offentlige sygehusene imellem ved at gøre valg af offentligt sygehus til patienternes eget valg, frem for udelukkende at være bopælsbestemt. Sygehusudbuddet får således med lov om frit sygehusvalg en ekstra efterspørgselsdrevet komponent i form af patienternes øgede frie bevægelighed mellem de offentlige sygehuse. For anvendelse af frit sygehusvalg, kræves en lægehenvisning, som lægen sender til det sygehus, borgeren vælger. Såfremt ventetiden på behandling er over 1 måned, har patienten mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg. Lov om udvidet frit sygehusvalg ( , revideret ) Lov om udvidet frit sygehusvalg blev indført efter lov om frit sygehusvalg, og har styrket markedsgørelsen yderligere. Med Lov om udvidet frit sygehusvalg kan en person, som er henvist til sygehusbehandling, vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved 16

17 egne sygehuse eller et af de i Sundhedslovens 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Ifølge loven er regionsrådet forpligtet til at indgå aftale med et privat som offentligt sygehus, såfremt dette måtte ønske det. Loven styrker markedsgørelsen yderligere gennem konkurrenceudsættelse de offentlige og private sygehusene imellem, hvor valg af sygehus, offentligt som privat, med loven er patienternes eget, frie valg, under den givne betingelse om 1 måneds ventetid. Sygehusudbuddet får dermed endnu en efterspørgselsdrevet komponent i form af patienternes øgede frie bevægelighed mellem landets såvel offentligt eller privat drevne sygehuse, hvor regionerne indgår som finansiel garant for egne patienter. Suspension Den 14. juni 2008 indgik Danske Regioner og Regeringen aftale om regionernes økonomi for 2009, hvori det blev besluttet at suspendere det udvidede frie sygehusvalg midlertidigt som følge af strejken blandt sundhedspersonalet i store dele af sundhedssektoren i foråret 2008, hvor en pukkel af aflyste operationer opstod. Forslag til lov om suspension af det udvidede frie sygehusvalg, blev fremsat og godkendt den 09. oktober 2008 som lovforslag L31, af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen), med følgende resume: Med lovforslaget foreslås det udvidede frie sygehusvalg suspenderet i perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 30. juni Tilsvarende suspenderes sygehusenes pligt til i samme periode at informere om det udvidede frie sygehusvalg, jf. Bilag C: Suspension af det udvidede frie sygehusvalg. I forbindelse med suspensionen af det udvidede, frie sygehusvalg har Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD), Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse drøftet prioritering og visitation af ventelistepatienter efter overenskomstkonflikten på sygehusområdet. Der var i den forbindelse enighed om at igangsætte en række initiativer til at udnytte den samlede behandlingskapacitet på de offentlige og de private aftalesygehuse bedst muligt samt sikre, at de ventelistepatienter, som ud fra en lægefaglig vurdering har mest behov for det, visiteres til behandling først. Initiativerne er nærmere beskrevet i Retningslinier for prioritering og visitation af ventelistepatienter efter overenskomst på sygehusområdet (10). Af aftalen fremgår bl.a. at Regionen er forpligtet til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker svarende til et månedligt gennemsnit af omsætningen på alle de private sygehuse og klinikker i henhold til den udvidede fritvalgsordning i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts Suspensionen har dermed direkte implikationer på pris og mængde af de leverede ydelser fra de private udbydere. Under det udvidede frie sygehusvalg skete prisdannelsen i henhold til det indførte aftalesystem, hvor takstfastsættelsen/prisen i praksis tog udgangspunkt i DRG takstern. Mængden var efterspørgselsbestemt, med adskillelse af forbrug og finansieringsansvar. Suspensionen har åbnet op for at afprøve andre prismekanismer, fx udbud, hvor den overordnede beløbsramme (den samlede omsætning) er fastlagt, mens mængden og prisen pr. behandling bliver fastsat under almindelige markedsvilkår. Forvaltningspraksis Forvaltningspraksis for lov om frit og udvidet frit sygehusvalg har udmøntet sig i bekendtgørelser og vejledninger for implementering af lovgivningen (1), herunder Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og 17

18 Vejledning om regionernes pligt til at tilbyde patienter udvidet frit sygehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid og til at informere henviste patienter. Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling, BEK nr af 06/11/2008 (11), gennemgår anvendelsesområder, rettigheder til indenlandsk som udenlandsk behandling, forpligtigelser om information, journaloplysninger, administrative forpligtigelser, finansiering mm. for sygehusbehandling, herunder lov om udvidet frit sygehusvalg. Bekendtgørelsen danner grundlaget for praksis på området, herunder praksis for lov om frit og udvidet frit sygehusvalg, der af regionerne og de regionale sygehuse administreres i henhold til Vejledning om regionernes pligt til at tilbyde patienter udvidet frit sygehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid og til at informere henviste patienter (12), udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Formålet er at vejlede om reglerne om de regionale sygehuses pligt til at informere patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling på sygehus. Informationspligten omfatter alle patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling på sygehus. Vejledningen uddyber ansvaret for udmøntning af lovgivningen, og uddyber regionernes pligt i henhold til: Den udvidede fritvalgsordning, herunder retten til udvidet frit sygehusvalg, beregning af ventetid mm. Informationspligt til henviste patienter, herunder krav til information og rettigheder for patienter med livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme Forhold ved uklar diagnose, samt Ret til befordring Vejledningen er et lighedsskabende initiativ, der skal være med til at sikre lige adgang til sundhedsvæsenet og frit valg af behandlingssted i henhold til lov om udvidet frit sygehusvalg. Vejledningen imødegår skævvridning i forhold til lige adgang for alle borgere i samfundet, da ressourcestærke personer alt andet lige vil være bedre end ressourcesvage personer til at udnytte fordelene ved det udvidede, frie valg. Vejledningen sigter altså mod at stille alle borgere lige i deres muligheder for at anvende det udvidede frie sygehusvalg. Det har ikke været muligt at evaluere hvorvidt vejledningens reelle effekter i relation til lige adgang. Aftalesystem Gennemgang af aftalesystemet for det udvidede frie sygehusvalg tager udgangspunkt i Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet (13). Efter Sundhedslovens 87, stk. 4, indgår Regionsrådene i forening aftale med private sygehuse og klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter den udvidede fritvalgsordning. Alle private sygehuse og klinikker, som ønsker en aftale, kan derfor få det. Kan parterne ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, kan Ministeren for sundhed og forebyggelse efter anmodning fra den ene part - aftalesygehusene fastsætte vilkårene for aftalen. Der er dermed ikke tale om, at ministeren forhandler vilkårene, men fastsætter dem. Regionerne er forpligtet til at indgå aftaler på de således fastsatte vilkår. De private er derimod ikke forpligtet til at indgå aftale. De private aftalesygehuse er på denne vis ikke forpligtet til at modtage patienter, i modsætning til de offentlige sygehuse. Dette har indflydelse på patientfordelingen, hvor de private hovedsageligt kun behandler lette og ukomplicerede patienter, mens de offentlige sygehuse som følge heraf står tilbage med de tunge, oftere mere kom- 18

19 plicerede patienter. Denne udvikling er mere udtalt indenfor nogle specialer (fx ortopædkirurgien) end andre, kendetegnet cream skimming, da de som udgangspunkt kun behandler de økonomisk rentable patienter 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om bl.a. krav til dokumentation fra de private udbydere, der indgår aftale, hvilket er sket i bekendtgørelse nr om ret til sygehusbehandling og befordring m.v. (14). Dokumentationen vedrører Behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende Ventetid til behandling Iagttagelse af patientrettigheder En aftale mellem Danske Regioner og et aftalesygehus består af en standardaftale, der regulerer de overordnede vilkår for aftalen, og et bilag med en specificering af de behandlinger og undersøgelser, som er omfattet af aftalen. Endvidere er specificeret, på hvilke vilkår den enkelte behandling gives, og den pris patientens bopælsregion skal betale herfor. Der er tale om vilkår, som ikke er lovregulerede, men aftalefastsatte. Standardaftalen indeholder endvidere opsigelsesvarsel, genforhandlingshyppighed og krav til dokumentation jf. ovenstående Finansiel struktur / takstmodel Der er som udgangspunkt ingen nærmere, formelle regler for, hvilke priser der skal gælde mellem regionerne og de private sygehuse m.v. under det udvidede, frie sygehusvalg. Priserne forhandles i form af takster mellem udbyder (de private sygehuse) og efterspørger (regionerne), hvor parterne har mulighed for konkret at aftale, hvilke takster der skal gælde for de enkelte behandlinger. Kan parterne ikke blive enige, kan det private sygehus indbringe spørgsmålet for Ministeriet for sundhed og forebyggelse, der har den endelige beslutningskompetence til at fastlægge disse. Det er imidlertid en helt grundlæggende politisk forudsætning for det udvidede, frie sygehusvalg, at der skal skabes reelle muligheder for patienterne for at kunne vælge et privat sygehus, hvis ventetiden i det offentlige sygehusvæsen overstiger 1 måned. En betingelse herfor er bl.a., at takstafregningen mellem regionerne og de private sygehuse ikke giver væsentlige økonomiske barrierer for patientudvekslingen. Der er på denne baggrund fastlagt en overordnet ramme for takstfastlæggelsen i Sundhedsloven. Det fremgår således af bemærkningerne til sygehusloven (L64 af ), at taksterne som udgangspunktet vil være DRG-taksterne. Forudsætningen om at tage udgangspunkt i DRG-taksterne skyldes en forventning om, at der derved på alle væsentlige behandlingsområder kan skabes en hensigtsmæssig og tilstrækkelig kapacitet under ordningen. Taksterne under det udvidede, frie sygehusvalg har i praksis hidtil været baseret på en kombination af forhandling og udgangspunktet om DRG-takster. Det er herudover i bemærkningerne til L64 præciseret, at de indgåede fritvalgsaftaler er fællesaftaler, som giver frit valg for patienter fra hele landet. Regionerne kan sideløbende med aftalerne under det udvidede, frie sygehusvalg indgå aftale på andre vilkår og takster med private sygehuse og klinikker m.v. for patienter, som regionerne selv henviser. 1 Def. Cream-skimming (www.sst.dk): Hvis et sygehus uden grund videresender de mere behandlingskrævende patienter til et sygehus med en højere specialiseringsgrad, og kun selv behandler de lette patienter, så siges sygehuset "at skumme fløden". Creamskimming lægger den arbejdsmæssige og økonomiske byrde over på de mere specialiserede sygehuse. 19

20 Afregning ved DRG-takster De offentlige DRG-takster udregnes én gang om året af Sundhedsstyrelsen, og anvendes i den mellemregionale afregning af fritvalgspatienter på basisniveau (15). Reglerne gælder, hvor ingen anden aftale mellem regionerne foreligger. Der er udviklet takster for såvel stationære (DRG-takster) som ambulante patienter (DAGS-takster). Hertil kommer en række gråzonetakster for patientgrupper, der har modtaget en behandling, som både kan foretages under indlæggelse og ved et ambulant besøg. Endelig kan der i den mellemregionale afregning opkræves (tillægs) betaling for visse særydelser (behandlingshjælpemidler og medicin), som fastsættes af Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Taksterne består principielt af alle variable samt en række faste omkostninger, der er forbundet med de enkelte behandlinger i det offentlige sygehusvæsen. Taksterne beregnes som gennemsnitsudgifter på baggrund af de offentlige sygehuses omkostninger og aktivitetsregistreringer, hvor det i videst muligt omfang forsøges at fordele alle omkostninger i de enkelte patientforløb så detaljeret som muligt. Af faste omkostninger indeholdt i taksterne som det offentlige sygehusvæsen afholder, men som private udbydere ikke i samme omfang afholder udgifter til, er: Akutforpligtelser Forskning Kvalitetskrav og -udvikling Uddannelse af personale Af faste omkostninger der ikke er indeholdt i taksterne, som det offentlige sygehusvæsen således ikke afholder, men som private udbydere nødvendigvis skal have dækket, er: Forrentning og afskrivning Købsmoms Lønsumsafgift Akutforpligtigelser, forskning, kvalitet og udvikling, uddannelse Det er forsøgt tilnærmelsesvist at estimere udgifter til akutforpligtigelser, forskning, kvalitet og udvikling og uddannelse. Resultatet er, at det ikke været muligt, idet elementer som akutberedskab, kvalitet og udvikling, uddannelse og forskning er så integrerede dele af det offentlige sygehusvæsen, at en egentlig udskillelse og værdisætning ikke har været mulig. Samtaler på Rigshospitalet med ledende kvalitetspersonel, ledende sygeplejersker, læger og andet personel giver et klart indblik i at de nævnte elementer i det offentlige system er indarbejdet som så centrale dele i det daglige arbejde, at en udskillelse og opdeling af arbejdstiden, fx opdeling i operationer, uddannelse, kvalitetsarbejde mv. ikke lader sig gøre under de gældende begrænsninger for nærværende analyse. Det står klart, at en sådan værdiestimering vil kræve et langt mere omfattende analyse-setup og empirisk arbejde. Kvalitetsarbejdet er indarbejdet i procedurerne omkring foretagne behandlinger, og kvalitetsorganisationerne arbejder på tværs af alle organisationsniveauer, med retningslinier og procedurer, fx for opfølgning i forhold til utilsigtede hændelser, hvilket blot udgør en meget lille del af kvalitetsarbejdet, der er ganske ressourcekrævende, ikke blot for kvalitetspersonalet, men hele organisationen. 20

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Dansk Sundhedsinstitut April 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2008 af ministeren

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Dansk Sundhedsinstitut April 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900253 Fremsat den 26. marts 2009 af ministeren for sundhed og forebyggelse

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed Velkommen til Plenum 1 Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed De sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver, som tegner sig i fremtiden i forhold til det muskuloskeletale Kjeld Møller

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Michael Medom Hansen Sendt: 4. oktober 2010 19:42 Til: Søren Hasselpflug; kkn@stm.dk Cc: Frederikke Beer; Kristian Wendelboe; Emil Niragira Rasmussen; Kristoffer Böttzauw;

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: PDF Beretningsudkast

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Henvendelse fra Fælleslisten vedr. privathospitaler

Henvendelse fra Fælleslisten vedr. privathospitaler Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Bilag Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Regionsrådet 24. februar 2010 Henvendelse fra Fælleslisten vedr. privathospitaler

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: Beretningsudkast

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens)

Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att.: Birgitta Winckler bwi@sum.dk, sum@sum.dk Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Strategi for fremtidens ambulante behandling

Strategi for fremtidens ambulante behandling Strategi for fremtidens ambulante behandling Sundhedsvæsenet i Danmark står over for markante udfordringer i de kommende år. Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere ældre, og samtidig stiger

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Middelfart Kommunes administration

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:00 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Revisionsnotat i Word 97

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark Private helseforsikringer i Danmark Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Markedet for privat sundhedsforsikring har eksisteret i flere årtier. Primært rettet mod brugerbetaling

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Praksisplan på fysioterapiområdet

Praksisplan på fysioterapiområdet Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Tine Canvin Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Tine.Canvin@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/17608 Telefon: 76631409 Dato: 11. august 2009 Notat Praksisplan på

Læs mere