Så skal vi igen til sygeplejesymposium. Ligesom vi har været det mange gange før. Og vi glæder os!

Transkript

1

2 Forord Så skal vi igen til sygeplejesymposium. Ligesom vi har været det mange gange før. Og vi glæder os! Vi skal dele viden med hinanden og blive inspirerede, så vi sammen kan iværksætte relevante faglige tiltag til gavn for vores patienter. Mit budskab til jer i år drejer sig om patientsikkerhed. Patientsikkerheden er stadig højt oppe på vores dagsorden. Det er Hillerød Hospitals mål, at patienternes behov og sikkerhed er styrende for alle indsatser på hospitalet. Et mål, vi satte i os Et mål som stadig er relevant, og som skal evalueres i Patientsikkerheden er også stadig højt på dagsordenen, fordi Hillerød Hospital er modelhospital for Projektet Patientsikkert Sygehus. Og hvad indebærer det så? Det indebærer, at vi på Hillerød Hospital skal udvikle en patientsikkerhedskultur med fokus på den enkelte patient. For sygeplejen betyder det, at den grundliggende sygepleje skal i fokus. Det er arbejdet i den kliniske praksis og vores indsats til og omkring patienterne, der er helt afgørende for, hvorvidt patientsikkerheden optimeres. Vores indsats i patientsikkerhedsarbejdet skal være systematisk og være fagligt velfunderet, mens resultatet af vores indsats skal vurderes ud fra patienternes udsagn - og ud fra de målbare forbedringer i den enkelte patients helbred. For at få succes med det skal vi kunne samle data både på den indsats, vi yder, og de resultater, vi ser. Med disse data i hånden skal vi analysere og forbedre vores praksis. Den patientsikkerhedskultur, jeg taler om, er på vej. Men den skal udvikles og forankres tydeligere og blive mere permanent i Det skal den blandt andet, fordi Hillerød Hospital ved udgangen af 2012 skal have reduceret patienternes dødelighed med 15% og patientskader med 30%. Den fortsatte faglige udvikling gennem kvalitetsarbejde og klinisk forskning er et andet af Hillerød Hospitals fokusområder. Vi har derfor besluttet at gøre en ekstra indsats for forskningen i Det betyder, at vi meget snart vil få vejleder- og forskningskompetencer på Hillerød Hospital, således at det bliver muligt at iværksætte egentlige karriereforløb for medarbejderne inden for forskning og tiltrække forskere inden for sygeplejen. Jeg glæder mig til at høre alle dagens indlæg og til at være sammen med jer i det faglige fællesskab, som jeg oplever som fyldt med arbejdsglæde og faglig stolthed. En stolthed, der skal være med til at bringe Hillerød Hospital frem blandt de bedste og mest sikre for patienterne. Det er Hillerød Hospitals 15. sygeplejesymposium. Jeg vil hermed rette en stor tak til den vedholdende og kompetente planlægningsgruppe, der har arrangeret dette års inspirerende symposium. Med håbet om en rigtig god dag Bente Ourø Rørth Vicedirektør Hillerød Hospital 1

3 Indhold Forord - Bente Ourø Rørth 1 Indholdsfortegnelse 3 Hvad har Patientsikkert Sygehus bidraget til på Hillerød Hospital? - og hvad skal der til, før vi har reduceret skader med 30% og dødelighed med 15%? - Flere oplægsholdere 4 Patientens svære kamp -patientinvolvering i praksis, tak - Charlotte Rahbek 6 Tværsektorielt projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser - Karen Gliese Nielsen 8 Implementering af patientforløb "Blødende ulcus" - Dorthe Oxholm og Anne Marie Schlüter 10 Refeeding syndrom - en livstruende og underdiagnostiseret tilstand - Lotte Dencker 12 Faglige team styrker sygeplejen i Frederikssund Kommune - Fokus på kvalitet, samarbejde, udvikling og specialisering - Birthe Dahl Heshe og Gitte Daugbjerg Opfølgende telefonopkald efter indlæggelse til patienter med hjerteinsufficiens - Marie Baastrup og Lone Woelders Diabetesudrykning - for optimal diabetesbehandling på tværs af fag og speciale - Pernille Banck-Petersen Sygeplejerskeprisen - tidligere vindere 20 Posterliste 21 Symposiegruppen 22 Egne noter 23 3

4 Hvad har Patientsikkert Sygehus bidraget til på Hillerød Hospital? - og hvad skal der til, før vi har reduceret skader med 30% og dødelighed med 15%? Ansvarlig kontaktperson Billede (indsættes af redaktionen) Inge Ulriksen Kvalitetsafdelingen imu@hih.regionh.dk Telefon: Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Kvalitetsafdelingen, Hillerød Hospital Formål At give status og vise fremdrift på indsatser afledt af Patientsikkert Sygehus. Baggrund Hillerød Hospital blev i april 2010 valgt som Patientsikkert Sygehus og er et af Danmarks 5 hospitaler, der er Patientsikkert Sygehus. Målet for Patientsikkert Sygehus er at reducere dødelighed med 15% og skader med 30% inden udgangen af For at nå målet anvendes 12 kliniske pakker, der alle indeholder proces- og resultatindikatorer. Arbejdet understøttes af 5 spor, en projektledelse, en styregruppe og en sponsor. Målet på Hillerød Hospital er, at alle afsnit leverer data pr Metode Skadesprofilen på Hillerød Hospital er beskrevet ved hjælp af Global Trigger Tool (GTT). Her gennemgås 20 journaler hver måned og skaderne identificeres (ref). På de kliniske afsnit anvendes forbedringsmodellen / PDSA for at teste forbedringer. Test sker i små skalaer, indtil man har fundet pålidelige arbejdsgange, der også fungerer aften/nat, i weekends og ferier. Først herefter sker udrulning til et helt afsnit og andre afsnit. Afsnittene integrerer arbejdet med pakker i den kliniske hverdag, dette sker i samarbejde med afsnitsledelse og et klinisk team. Spredning af erfaringer sker gennem sporene og på tværs af kliniske enheder. 4

5 Resultat 2/3 af alle afsnit på hospitalet er i gang med at implementere mindst en pakke. Nogle afsnit har indsamlet data på en eller flere pakker i længere tid og har opnået positive resultater, herunder 300 dage siden seneste CVK-infektion, 194 dage siden seneste PVK-infektion, 109 dage siden seneste KAD-infektion, 27 dage siden seneste tryksår, 85 dage siden seneste respirator-pneumoni. Forbrug af opioider sammenholdt med forbrug af laxantia monitoreres på afdelingsniveau mhp. lokal intervention til forebyggelse af obstipation. Afsnittenes resultater formidles på lokale kvalitetstavler. Resultater på hospitalsplan er bl.a. antal kald til hjertestop, skadesrate pr.1000 liggedøgn. Konklusion Brug af forbedringsmodellen er virksom og samtidig viser det sig, at personalet på hospitalet skal vænne sig til at bruge modellen. Det er motiverende for personalet på afsnittene, at de får kendskab til egne data og dermed mulighed for at forbedre resultater. Dataindsamling i den kliniske hverdag er mulig men kræver læring, ledelsesinvolvering og tydelige tilbagemeldinger på resultater. Anvendelse af pakker handler om at udvikle en kultur på afsnittet, hvor det bliver naturligt i den kliniske hverdag at indsamle, formidle og handle på data. Referencer IntraNord, Hillerød Hospital, Patientsikkert Sygehus Patientsikkert Sygehus / Dansk Selskab for Patientsikkerhed GTT - Global Trigger Tool IHI - International Health Institute 5

6 Patientens svære kamp - patientinvolvering i praksis, tak Ansvarlig kontaktperson Charlotte Rahbek Ledende oversygeplejerske rahbe@hih.regionh.dk Telefon: Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital Formål At undersøge hvordan de strukturelle rammer for den fagprofessionelle arbejdspraksis kan brydes, således at patienten kan inddrages som aktiv partner til at højne patientsikkerheden under hospitalsindlæggelse? Baggrund Masterafhandlingen udspringer af et specifikt, men generisk patientforløb, patientens indrapporterede utilsigtede hændelse, hvordan læger og sygeplejersker i deres daglige praksis involverer patientens stemme i patientens sygeforløb. Spørgsmålet er, bliver patienter involveret i eget patientforløb i den daglige kliniske praksis? Metode Indsamling af empiriske data er inspireret af Anselms Strauss grounded theory, en arbejdssociologisk tilgang. De primære data er indsamlet via feltstudie, kvalitative interviews samt journaldatamateriale og patientfortælling. Analyserne bygger på teoretiske begrebsrammer af arbejdssociologiske feltstudier og dele af professionsteorien samt ledelses- og sikkerhedskultur. Resultat Analyserne viser, at patientinvolvering i patientsikkerhedsarbejdet i den daglige kliniske praksis i Akutafdelingen stort set ikke finder sted. De fagprofessionelle anerkender ikke patienten som aktiv partner i eget sygdomsforløb. Patientens viden indgår ikke direkte i planlægningen af patientens forløb og den viden, der koordineres mellem 6

7 de fagprofessionelle, er viden, der fås fra andre sundhedspersoner. Læger og sygeplejersker synes at være optaget af at forfølge det professionelle projekt mod social closure, hvor lægerne lever op til det kendte medicinske rationale, men hvor vi i dette feltstudie har set, at sygeplejerskerne vender sig væk mod patienten, som derved bryder med sygeplejerskernes faglige rationale. Patienten har det samlede fokus på sit sygdomsforløb, men patientens viden indgår ikke som del af de faglige rationaler og kan derfor true den fulde jurisdiktion hos lægerne. I analysen fremkommer der viden om, at de fagprofessionelle er styret af et produktions rationale, de økonomiske og administrative rationaler, og at de udtrykker, at manglende tid og de fysiske rammer også er en af årsagerne til, at patienten ikke involveres. Konklusion Denne afhandling og de fundne resultater er ikke endeligt konklusive, men et skridt på vejen til at man i ledelsespraksis reflekterer og implementerer patientinvolvering ude i de enkelte kliniske arbejdspraksisser. Det er nødvendigt, at man på alle organisatoriske niveauer inddrager viden om den kliniske praksis kultur og retænkning gennem evidensbaseret design med fokus på patientsikkerhed og hvordan, der kan skabes strukturelle rammer for, at patienterne involveres aktivt i deres egne patientforløb. Referencer Blandt andet: Bentsen, Eva Zeuthen, Borum, F. et al (2001). Når Styringsambitioner møder praksis, Handelshøjskolens forlag, 2001 Borum, Finn (1995). Strategier for organisationsændring. Handelshøjskolens Forlag 1. udgave 8. oplag Davis, Rachel E. et al.: Patient Involvement in patient safety: What factors influence patient participation and engagement? Jespersen, Peter Kragh (2005). Mellem Profession og management - Ledelse i danske sygehuse Schein, Edgar. H. (1994). Organisationskultur og ledelse. 2. udgave. Forlaget Valmuen Sognstrup, Hanne (2003). Professionsteori. I: Professionelle i afdelingsledelse, Ph.d. afhandling; Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Ålborg Universitet, pp Strauss, A.L., Fagerhaugh, Shizuko, Suczek, Barbara & Wiener, Carolyn (1997). Social Organization of Medical Work. Transaction Publishers, New Brunswick, New Jersey Originally published in 1985 by The University of Chicago Press Ulrich, Roger, Quan, Xiaobo, Zimring, Craig & Choudhary, Ruchi (2004, september). The Role of the Physical Enviroment in the Hospital of the 21st Century: A Once-in-a-Lifetime Opportunity. Report to The Center for Health Design 7

8 Tværsektorielt projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Ansvarlig kontaktperson Karen Gliese Nielsen Konsulent, projektkoordinator Telefon: Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Enhed for Patientforløb, Kvalitetsafdelingen, Hillerød Hospital Formål Projektet er et 2-årigt projektsamarbejde mellem fem kommuner (Allerød, Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund) og to hospitaler (Frederikssund og Hillerød). Projektets fokus er forebyggelige indlæggelser, der gennem tidlig opsporing og behandling i primærsektor kan forebygges, så borgeren ikke bliver så syg, at en indlæggelse er nødvendig. Projektet skal: Afdække forebyggelsespotentialet i indlæggelser og genindlæggelser med diagnoserne lungebetændelse, urinvejsinfektion, dehydrering, obstipation, KOL og brud pga. fald - og Gennemføre interventioner med henblik på at forebygge indlæggelse Baggrund Udgangspunktet for projektet var en fælles opfattelse af, at der i planlægningsområdet er en høj andel af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Kommunernes incitament for at indgå i projektet er en forventning om at kunne styrke kvaliteten i arbejdet i hjemme- og sygeplejen i kommunerne og dermed reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser (indenfor de udvalgte diagnoser), samt reducere udgifterne til den kommunale medfinansiering af indlæggelser. Hospitalernes incitament til at indgå i projektet er bl.a. en forventning om at anvende ressourcerne på "de rette patienter i sengene". Projektet har frem til nu gennemført en omfattende kvantitativ og kvalitativ analyse, udviklet en række interventioner, der skal imødekomme de problemstillinger, analysen har afdækket, og er aktuelt (efterår 2011) ved at afprøve interventionerne. 8

9 Metode Projektets analyse er baseret på kvantitative og kvalitative data: Den kvantitative del omfatter data om 1) genindlæggelser i perioden og 2) indlæggelser med udvalgte diagnoser, 2009 Den kvalitative del omfatter udvidede journalaudits af 79 forløb i både kommuner og på hospitaler samt tværsektorielle audits med deltagelse fra almen praksis, kommuner og hospitaler Resultat Projektet afprøver interventioner frem til december og evalueres herefter. Resultaterne forventes færdige omkring 1. marts Konklusion Analysen viser: At langt de fleste af indlæggelserne med de udvalgte forebyggelige diagnoser kunne være forebygget tidligere i forløbet, da borgerens almentilstand ændrede sig til det dårligere. At der er meget stor respekt for borgerens egne meninger, hvilket vanskeliggør forebyggelse af forværring i borgerens almentilstand. At hverken kommuner eller hospitaler tænker i forebyggelse af nye indlæggelser/genindlæggelser efter en udskrivelse fra hospitalet. At samarbejdet med egen læge bliver vurderet vanskeligt af hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker, bl.a. pga. ringe tilgængelighed, manglende ressourcer til akutbesøg m.m. Øvrige konklusioner fra analysen vil blive præsenteret på symposiet. 9

10 Implementering af patientforløb "Blødende ulcus" Ansvarlige kontaktpersoner Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist Telefon: Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Anne Marie Schlüter Udviklings- og kvalitetskoordinator Telefon: Formål Med fokus på implementering af patientforløbet "Blødende ulcus" vil vi gerne sikre, at de blødende ulcus patienter får en optimal behandling, koordinere og understøtte tværfaglige arbejdsgange og dermed øge patientsikkerheden til denne patientgruppe, der har en høj grad af mortalitet. Baggrund Patientforløb er en anerkendt metode til etablering af proceskontrol i forhold til de sundhedsfaglige kerneydelser samt til patientinformation. Det er således en metode til sikring og forbedring af den organisatoriske, faglige og den patientoplevede kvalitet. På bagrund af dette har vi i Kirurgisk Afdeling udarbejdet Patientforløbsbeskrivelse "Blødende ulcus" med afsæt i "De nationale tværfaglige kliniske retningslinjer for blødende ulcus udgivet 2010". Denne patientgruppe er relevant, da den udgør en kompleks, ressourcekrævende patientgruppe, som ofte er i en akut livstruende situation, der kræver hurtig multidisciplinær intervention. Tidsfaktoren i den akutte situation er altafgørende, hvorfor et optimalt præ-, per- og postoperativt forløb er essentielt. Med et fast optimeret forløb sikres den optimale Triage, observation, behandling, postoperativ observation, indlæggelsesforløb, udskrivningsforløb og eventuelt kontrolprogram, tilpasset den enkelte patients behov og sikkerhed, og hvor nationale/internationale standarder tilgodeses. Metode Vi nedsatte en tværfaglig arbejdsgruppe, som gennemgik NIP data, arbejdsgange på hospitalet og i egen afdeling. Denne gruppe omsatte de nationale tværfaglige retningslinjer for blødende ulcus og krav til operationelle arbejdsgange på hospitalet. For at sikre at den akutte fase forløber i henhold til gældende evidens, blev der udarbejdet arbejdspapirer til hospitalsbrug. Desuden blev der afholdt 10

11 møder med vores samarbejdspartnere for at sikre overgange og arbejdsgange mellem afdelinger. I forlængelse at patientforløbsbeskrivelsen er der udarbejdet en SundViden/VIP vejledning. I forbindelse med patientforløbet er der afholdt undervisning, SimNord kurser etc. Vi er nu i en implementeringsfase med patientforløbet, hvor vi vil måle og undersøge 13 udvalgte procesindikatorer for at følge implemeteringsgraden af patientforløbet. Til dette har vi valgt metoden journalaudit for derigennem at udarbejde indsatsområder i egen afdeling samt på hospitalsplan. Dette er valgt for at sikre, at denne gruppe patienter, som har en høj grad mortalitet, får rette behandling i alle faser af patientforløbet. Med resultater fra journalaudit fremgik det tydeligt, hvilke procesindikatorer der skulle udvælges som indsatsområder. Disse indsatser blev underkastet PDSA-ciklen, som har udgangspunkt i Patientsikkert Sygehus og efterfulgt af en ny måling af de opstillede procesindikatorer. Resultat Efter journalaudit fremgik det tydeligt, hvilke procesindikatorer der skal fokuseres på. F.eks. mangelfuld brug af checklister, patienterne skal i højere grad Forrest klassificeres, således at den post-endoskopiske behandling og monitorering optimeres. Ligeledes skal der sættes større fokus på, at patienternerne visiteres hensigtsmæssigt samt behandles og monitoreres på de mest kvalificerede afsnit, som beskrevet i patientforløbet. Endvidere skal standardplejeplaner i højere grad tages i brug efter første audit. Vi afventer de nye data fra anden audit efter gennemgang af PDSA-cirklen. Konklusion Vores erfaring viser, at vi vedvarende må fastholde fokus på implementering og fastholdelse af patientforløbet. Løbende dialog, evaluering af forløb, behandling, fokus på den patientoplevede, faglige og organisatoriske kvalitet. For derigennem at får det bedste patientforløb og leve op til at være det bedste akuthospital ikke bare i 2012, men fremover. Referencer Patientforløbet for de blødende ulcus patienter Blødende ulcus, vejledning SundViden/VIP Forrest-klassifikation De nationale tværfaglige kliniske retningslinjer for blødende ulcus

12 Refeeding syndrom - en livstruende og underdiagnostiseret tilstand Ansvarlig kontaktperson Lotte Dencker Klinisk diætist loden@hih.regionh.dk Telefon: Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Formål Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvor mange kirurgiske patienter, der ved for aggressiv genernæring, var i risiko for at udvikle Refeeding syndrom (RFS). Formålet med dette indlæg er at skabe opmærksomhed om RFS, så det bliver muligt at identificere risikopatienter, uden at diætisten er til stede. Baggrund Gastro-kirurgiske patienter har ofte meget lille appetit og påvirket mave-/tarmfunktion op til og under indlæggelsen. Det kan der være forskellige årsager til - f.eks. obstipation, ileus, smerter eller frygt for den forestående operation. Efter længerevarende nedsat appetit med vægttab til følge, vil sufficient enteral eller parenteral ernæring kunne udløse RFS. RFS er karakteriseret ved elektrolytubalance og metaboliske forstyrrelser og opstår i startfasen af ernæringsterapi. Trods stor viden på området er RFS desværre stadig en alvorlig trussel. Incidensen er ukendt, da det langt fra er alle risikopatienter, som identificeres. Patientsikkerhed på ernæringsområdet handler blandt andet om forebyggelse og behandling af RFS. Det kræver både viden og stor opmærksomhed fra det sundhedsprofessionelle personale. Et godt udgangspunkt for identifikationen af risikopatienter er den obligatoriske ernæringsscreening. I forhold til at arbejde med forbedringer på ernæringsområdet havde jeg brug for at få klarhed over, om der på Kirurgisk Afdeling er patienter indlagt, som er i risiko for udvikling af RFS - og i bekræftende fald, hvor mange det drejer sig om. 12

13 Metode Jeg auditerede 39 journaler på indlagte kirurgiske patienter ved hjælp af de to landsdækkende akkrediteringsstandarder: Ernæringsscreening - Indlagte patienters ernæringsmæssige risiko skal vurderes Ernæringsplan og opfølgning - Indlagte patienter i ernæringsmæssig risiko skal have tilpasset ernæring. Resultat 12 patienter blev identificeret som værende i risiko for udvikling af RFS, hvis de fik behov for enteral eller parenteral ernæring, og hvis ikke en individuelt tilpasset plan blev fulgt og justeret. 4 patienter var i moderat risiko og 8 var i høj risiko. 7 af de 12 risikopatienter havde ikke fået udarbejdet en ernæringsplan, og 3 af de 7 var end ikke ernæringsscreenet. Konklusion At der sandsynligvis altid er risikopatienter på Kirurgisk Afdeling. At det er nødvendigt med undervisning af læge- og plejegruppe. At det er nødvendigt, at alle i behandlergruppen er opmærksomme på RFS. At der er brug for værktøjer, som kan hjælpe behandlergruppen med at identificere og behandle risikopatienterne. 13

14 Faglige team styrker sygeplejen i Frederikssund Kommune - Fokus på kvalitet, samarbejde, udvikling og specialisering Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Sygeplejerskegruppen, Frederikssund Kommune Ansvarlige kontaktpersoner Birthe Dahl Heshe Uddannelses- og udviklingssygeplejerske bhesh@frederikssund.dk Telefon: Gitte Daugbjerg Områdeleder gdaug@frederikssund.dk Telefon: Formål At skabe en genkendelig og overførbar organisationsstruktur omkring faglige fokusområder som eksempelvis diabetes, KOL, inkontinens m.v. At beskrive og udvikle sygeplejen i kvalitetsstandarder med udgangspunkt i et fagligt fokus samt uddybning af sygeplejerskernes tavse viden i en sundhedspædagogisk indsats. Dermed tydeliggøres sygeplejen for både sygeplejersker, borgere, samarbejdspartnere samt det politiske system. At sygeplejersker udvikler deres viden og kompetencer. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at sygeplejersker i kommunen varetager flere komplekse og specialiserede opgaver. Derfor ser sygeplejeledelsen det som en nødvendighed at videreudvikle og styrke sygeplejen i Frederikssund Kommune, som nuværende består af 45 selvvisiterende sygeplejersker. At organisere og kompetenceudvikle sygeplejersker i faglige team, der matcher samfundsudviklingen. At faglige team udvikler og beskriver sygeplejen i kvalitetsstandarder. At introducere og implementere en sundhedspædagogisk tilgang og metode i sygeplejen. At udvikle et ydelseskatalog, der afspejler sygeplejens reelle virksomhedsfelt. At udvikle kvalitetsstandarder for videredelegering af sygeplejeopgaver til andet sundhedspersonale. At sygeplejerskerne udøver praksisnær videndeling og kompetenceudvikling af kolleger, borgere samt andet internt sundhedspersonale. 14

15 Metode Projektets styregruppe er uddannelses- og udviklingssygeplejersken, sygeplejeledelsen og ITkoordinator. Uddannelses- og udviklingssygeplejerske er ansat i sygeplejegruppen og arbejder samtidig med udviklingsarbejdet ligeledes som klinisk vejleder og hjemmesygeplejerske. Hun er dermed bindeled mellem sygeplejen, sygeplejerskerne, sygeplejeledelsen, IT-koordinator og sygeplejestudiet. Det har skabt en unik mulighed for en "bottom up" tilgang til udvikling og evaluering, med en kontinuerlig dialog, respons og justering af nye ideer og tiltag. Metoden kan beskrives som teamsamarbejde med maksimal deltagerstyring på det faglige indhold og plads til at eksperimentere med nye tiltag. Et kollaborativt samarbejde. Faglige team er dannet med baggrund i sundhedsvæsenets specialisering samt teori om teamsamarbejde og læring. Kvalitetsstandarder udarbejdes efter en erfaringspædagogisk tilgang for læring med fokus på viden, kvalitet og kompetenceudvikling. Resultat Der er 12 faglige teams med tilhørende kvalitetsstandarder, og 3 er på vej. Over 80 % af sygeplejerskerne deltager i et fagligt team. Der er implementeret et nyt ydelseskatalog, som afspejler et fagligt fokus, en instrumentel orienteret indsats, en sundhedspædagogisk indsats (der afspejler sygeplejens tavse viden ) samt en sundhedssamtale. Fagligt team diabetes og KOL deltager i udvikling og drift af forløbsprogram og rehabiliteringstilbud. Organisationen "Ældre og Sundhed's" øvrige afdelinger har kendskab til sygeplejerskernes organisering i faglige team. Konklusion Vi oplever, at faglige team øger viden, kompetence og samarbejdet sygeplejersker imellem. Ved at uddybe den sundhedspædagogiske indsats i kvalitetsstandarderne oplever sygeplejerskerne, at der nu er sat ord på det, de gør. Struktur og styring med faglige team som omdrejningspunkt giver mulighed for, at sygeplejersker varetager relevante opgaver, der passer til organisationens strategi og samfundets tiltag. Visionen er: At etablere Tværfaglige Netværk, der styrker det borgernære tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring et fagligt fokus. 15

16 Opfølgende telefonopkald efter indlæggelse til patienter med hjerteinsufficiens Ansvarlige kontaktpersoner Marie Baastrup Udviklings- og kvalitetskoordinator Telefon: Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Kardiologisk-Endokrinologisk Afdeling H, Hillerød Hospital Lone Woelders Sygeplejerske Telefon: Formål At forbedre oplevelsen af overgangen mellem indlæggelse og eget hjem for patienter, der har været indlagt med hjerteinsufficiens. At mindske oplevelsen af tvivl i forbindelse med behandlingen af hjerteinsufficiens hos patienter, der har været indlagt. Baggrund Det er et krav i både Den Danske Kvalitetsmodel og JCI's standarder, at der sikres sammenhæng i patientens forløb mellem indlæggelse og overgangen til eget hjem. Derudover viser LandsUndersøgelsen af Patientoplevelser (LUP), at patienterne ofte er i tvivl om deres behandling efter udskrivelse, samt at de mangler information om deres forløb og sygdom. På baggrund heraf har Kardiologisk-Endokrinologisk Afdeling, Hillerød Hospital, iværksat et kvalitetsudviklingstiltag, der skal forbedre patienters oplevelse af sammenhæng mellem indlæggelse og overgangen til eget hjem samt mindske oplevelsen af tvivl i forbindelse med behandlingen. Dette for patienter, der har været indlagt med hjerteinsufficiens, idet disse patienter ofte genindlægges grundet forværring af deres tilstand på baggrund af bl.a. forkert eller manglende medicinering samt manglende fokus på betydningen af hurtig vægtøgning. Tiltaget er en del af arbejdet med patientforløbsarbejdet på Hillerød Hospital for forløbet kronisk systolisk venstresidig hjerteinsufficiens. Metode Model for Improvement (Forbedringsmodellen) anvendes som metode. Tiltaget, der testes, er, at alle patienter indlagt med hjerteinsufficiens i Kardiologisk sengeafsnit H0641 på Hillerød Hospital ringes op indenfor 48 timer efter udskrivelsen. Plejepersonalet på sengeafsnittet sender en henvisning 16

17 til Hillerød Hospitals Hjertesvigtsklinik, hvoraf det fremgår, at patienten har været indlagt med hjerteinsufficiens og som følge heraf skal ringes op efter udskrivelsen af en sygeplejerske. Samtalen med patienten dækker to hovedområder. Det ene er de samtaleemner, det fremgår af henvisningen, patienten har behov for eller ønsker at tale om. Det andet hovedområde er, om patienten har haft vægtøgning siden udskrivelsen, fået den rette medicin med hjem samt om hjemmeplejen i de tilfælde, hvor patienten er tilknyttet primær sektor, har været der til eksempelvis medicindosering. Alle opkald registreres og dokumenteres i OPUS af sygeplejersken. Resultat Projektet startede d. 1. januar Data fra fra perioden 1. januar oktober 2011 præsenteres derfor til sygeplejesymposiet. Konklusion Projektet er endnu ikke afsluttet, men en delkonklusion efter perioden 1. januar oktober 2011 præsenteres til sygeplejesymposiet. Referencer Den Danske KvalitetsModel, IKAS Inglis et al. Structured telephone support or telemonitoring programmes for patients with chronic heart failure, Cochrane review,

18 Diabetesudrykning - for optimal diabetesbehandling på tværs af fag og speciale Ansvarlig kontaktperson Navn: Pernille Banck-Petersen Titel: Sygeplejerske peba@hih.regionh.dk Telefon: / Hospital, afdeling og afsnit eller kommune Kardiologisk-Endokrinologisk Afdeling H, Hillerød Hospital Formål At sikre voksne patienter med diabetes ensartet, optimal diabetesbehandling på tværs af specialer. At sikre videndeling, vejledning og problemløsning vedrørende diabetes på tværs af fag og specialer. At bidrage med ny viden og erfaringer vedrørende etablering af tværgående specialteam på hospitaler. Mål: At optimere behandlingen af voksne patienter med diabetes på kliniske afdelinger At skabe sammenhængende forløb for diabetespatienter At forebygge øget dødelighed, sygelighed og indlæggelsestid i relation til diabetesregulation Baggrund Mere end hver tiende patient indlagt på ikke-endokrinologiske afdelinger har diabetes. Hos disse patienter foreligger evidens for, at dårlig diabetesregulation forøger både dødelighed, sygelighed og indlæggelsestid. Optimal behandling af diabetes har derfor ofte direkte betydning for resultatet af behandlingen af den tilstand, der har medført indlæggelsen. International litteratur viser, at insulin er blandt de 5 hyppigste årsager til væsentlige, medikamentelt inducerede utilsigtede hændelser hos indlagte patienter. Diabetesudrykningen blev etableret september Metode Fire erfarne sygeplejersker med faglig støtte fra endokrinologisk speciallæge kan på hverdage tilkaldes til voksne patienter med diabetes. Tilsyn omfatter primært vejledning af sundhedspersonale 18

19 og patienter. Skriftlig registrering foregår umiddelbart efter tilsyn og indtastes løbende i database. Resultat Antallet af tilsyn er stedse stigende. I første halvår af 2011 udførtes omkring 70 tilsyn pr. måned, hvor neurologi, onkologi og kirurgi tegnede sig for 80%. På dokumentationsområdet er der set effekt på brugen af diabetesskema og dermed sikring af velreguleret diabetes og dokumentation af behandling og virkning. Desuden understøtter tværgående initiativer som diabetesudrykningen akkrediterings / Den Danske Kvalitetsmodels øgede fokus på og krav om ensartethed i behandlingen. Konklusion Perspektiver: Med Diabetesudrykningen er det blevet tydeligere, at et diabetesskema er et uvurderligt redskab til at sikre velreguleret diabetes og klar dokumentation af behandling og virkning. Et fremadrettet fokus bliver at udarbejde og implementere kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser til sikring af dokumentation og konkrete planer for diabetesbehandling og -monitorering.tværgående specialteam kan inspirere andre specialer med patienter, som ud over indlæggelsesdiagnosen lever med kronisk sygdom. 19

20 Sygeplejerskeprisen År Navn Arbejdssted Titel 2003 Eva Ellegaard Jønsson Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital Skal - skal ikke - om anvendelse af muslingeskaller til sårede brystvorter 2004 Pia Christensen Scleroseteamet, Esbønderup, Hillerød Hospital 2005 Inge Gottlieb Kardiologisk Klinik, Hillerød Hospital Initiativ til rehabiliteringsenhed for iskæmiske patienter 2006 Bente Jensen Pædiatrisk Afdeling, Hillerød Hospital Smertebehandling til nyopererede børn 2007 Helle Kjerrumgaard Intensivafsnit, Anæstesiologisk Afdeling, Helsingør Hospital 2008 Marie Lavesen Lungemedicinsk afsnit, Hillerød Hospital Dagbøger til respiratorpatienter Rehabilitering af KOL-patienter 2009 Mette Kragh Thuesen Endokrinologisk afsnit, Hillerød Hospital 2010 Claus Skriver Akutafdelingen, Hillerød Hospital Patientens behov skal altid være i centrum, der skal være plads til omsorg for de pårørende - og kvaliteten i patientforløbene skal være høj Arbejde med procestriage som et akut medicinsk redskab 2010, Claus Skriver & Bente Ourø Rørth 20

21 Posterliste 1 Lægemiddelinduceret obstipation Dorthe V. Tomsen, Områdechef, Farmaceut, Sygehusapoteket, Hillerød Hospital 2 Simulationstræning som redskab til kompetenceudvikling for modul 4, sygeplejestuderende Helle Seeman, Klinisk vejleder og Tine Frandsen, Hjertestop koordinator, Akutafdelingen, Hillerød Hospital 3 Fra utopi - til virkelighed? Hvordan kan patienter med svær til meget svær KOL motiveres til at løbe og til at deltage i et motionsløb? Karina Tønder, Rehabiliteringssygeplejerske, Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium, KOL-rehabiliteringen, Hillerød Hospital 4 Målrettet indsats over for Look-alikes i medicinrum Anne Rauer, Farmakonom, Region Hovedstadens Apotek 5 Ringe hjem til KOL-patienter efter indlæggelse Rikke Overgaard, Sabine Mazurek, Marie Lavesen, Sygeplejersker, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Hillerød Hospital 6 Patientforløb for blødende ulcus Dorthe Oxholm, Klinisk sygeplejespecialist og Anne Marie Schlüter, Udviklings- og kvalitetskoordinator, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital 7 Fra konflikt til samarbejde - Guidet Egen-beslutning hos teenagere med type 1 diabetes og deres forældre i et mixed method design Gitte R. Husted, Sygeplejerske, Ph.d.-studerende, Forskningsenheden & Børneafdelingen, Hillerød Hospital 8 Oplysning om tilbuddet om opfølgning efter indlæggelse på intensiv afsnit både til patient og til pårørende der har mistet Inga Bogø, Intensivsygeplejerske og Randi Hansen, Intensivsygeplejerske, Intensiv 0531/0633, Hillerød Hospital 9 Faglige Team styrker sygeplejen i Frederikssund Kommune Birthe Dahl Heshe, Uddannelses- og udviklingssygeplejerske og Gitte Daugbjerg, Områdeleder for hjemmesygeplejen, Øst, Frederikssund Kommunes hjemmesygeplejersker 10 Opfølgende telefonopkald efter indlæggelse til patienter med hjerteinsufficiens Marie Baastrup, Udviklings- og kvalitetskoordinator, Kardiologisk-Endokrinologisk Afdeling H, Hillerød Hospital 11 Fælles introduktion til klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen som følge af akkrediteringen Hanne Nielsen, Klinisk vejleder, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital og Kirsten Behrmann, Klinisk vejleder, Øre-, Næse-, Halsafdelingen, Hillerød Hospital 12 SimNord - Det 3. læringsrum for sygeplejestuderende Vilja Stange, Klinisk vejleder, Medicinsk Afdeling, Helsingør Hospital 21

22 Symposiegruppen Anne Birch-Grande Klinisk uddannelseskoordinator Forskningsenheden, Kvalitets-, Forsknings- og Udviklingsafdelingen, Hillerød Hospital Annemette Lundmark Kvalitets- og udviklingskoordinator Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital Doris Christensen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Anæstesiologisk Afdeling, Hillerød Hospital Ingelise Reventlov Husted Klinisk vejleder Kirurgisk Afdeling 0141, Hillerød Hospital Lene Lykke Jensen Afdelingssygeplejerske Neurologisk Afdeling N 0871, Hillerød Hospital Mette Kofoed Ledende oversygeplejerske Øre-næse-halsafdelingen, Hillerød Hospital Layout: Helle Sinkbæk Jensen og Anette Jacqueline Madsen Anæstesiologisk Afdeling, Hillerød Hospital Foto & tryk: Anders Rasmussen og Kresten Scheel AV-afdelingen, Hillerød Hospital Colourbox 22

23 Egne noter 23

24 Egne noter 24

25