INTERNT NOTAT. Dragør Kommune Plan og Teknik Kirkevej Dragør. Udvikling af Dragør Havn

Transkript

1 INTERNT NOTAT Sag Emne Udvikling af Dragør Havn Udkast til projektplan og projektansøgning til RealDania om infrastrukturprojekter på Dragør Havn Dragør Kommune Plan og Teknik Kirkevej Dragør Tlf: Dato J.nr. 11/3186 Dette udkast til projektplan og projektansøgning har baggrund i Økonomi- og Planudvalgets behandling den af sag om Projektansøgning Dragør Havn og tager bl.a. udgangspunkt i indledende drøftelser om indhold og struktur i en projektansøgning til RealDania. 1

2 Udvikling af Dragør Havn - pladser og infrastruktur Baggrund og forhistorie Havnen i Dragør har været og er stadig byens mest attraktive mødested - et centralt omdrejningspunkt for byens borgere og besøgende gæster. Havnen er samtidig også et af kommunens primære udviklingsområder. Havnen fortæller skibsfartens historie i Øresund vel at mærke den mere folkelige og ydmyge del - som pendant til Helsingør. Man kan sige, at hvor Helsingør og Kronborg fortæller Kongernes historie, så fortæller Dragør søfolkenes, lodsernes, fiskernes, kadrejernes, bjergernes historie. Dragør Havn og den gamle bydel set fra sydøst Havnen vidner om de udviklinger som de forskellige dele har undergået: Den gamle havn, der ligger helt op til byens hovedvej Kongevejen, som blev brugt af fiskerne, den gamle lodsbygning med lodstårnet, der husede lodserne, som sørgede for at skibe kom sikkert gennem Øresund, byens gamle rådhus (nu Dragørmuseet), hvor vigtige beslutninger for lokalsamfundet blev truffet, skurbyen, der er en mangfoldighed af mindre skure i alskens variationer, færgelejerne, der minder om en aktiv færgedrift, - og den fredede grønning, der adskiller byen og den nye lystbådehavn og fastholder oplevelsen af byens placering i vandkanten, og endelig Dragør Fort, der skulle holde farerne væk fra Øresund. Der kan derfor på Dragør Havn opleves en mangfoldighed af tider, aktiviteter og byggeskikke, der afspejler udviklingen. Havneområdet vil fortsat være et centralt omdrejningspunkt for bylivet og vil kunne danne rammen om fremtidige udviklingsprojekter. 2

3 Havnen og dens nære tilknytning til byen har en særlig sammenhængskraft, både historisk og fysisk. Det er bl.a. denne sammenhæng, som Dragør Kommune nu ønsker at fremtidssikre med investeringer, der opkvalificerer havnens infrastruktur, i form af forbedrede færdsels- og opholdsarealer og attraktive byrum på havneområdet, - som en første etape i den videre udvikling af havneområdet - i første omgang med fokus på udvikling af et attraktivt og mangfoldigt maritimt erhvervsområde, udmøntet i Lokalplan 70. Mødet mellem by og havn fortæller kulturhistorie. Eckersbergs maleri fra 1830 af Kongevejens udmunding i havnen pryder forsiden af Nationalmuseets registrant Historiske huse i Dragør Slæbestedet for enden af Kongevejen 3

4 I kommuneplanen fra 2000 var havneplanlægningen i særligt fokus Havneplanlægningen i Dragør har været i fokus i kommuneplanerne og i den offentlige debat over en længere årrække. Med færgefartens ophør i 2000 tog planlægningen meget konkret form. I den seneste Kommuneplan 2009 er en række forudgående initiativer og planer udmøntet i en helhedsplan for havnens udvikling, der har nydt stor opbakning både blandt politikere og borgere. I Kommuneplan 2009 indgår målsætninger og beskrivelse af de afvejninger, der skal lægges til grund for havnens udvikling. Det er intentionen, at havnens attraktionsværdi og brugsværdi skal øges for alle havnens interessenter. Den mangfoldighed, der findes i havnemiljøet, skal opretholdes ved at tilgodese: Havnen som et alment tilgængeligt fælles areal for hele byen Havnen som en velfungerende erhvervshavn for fiskeriet og en bred vifte af virksomheder Havnen som et spændende og smukt fritidsområde Havnen som en del af et kulturmiljø, der vidner om byens og tidligere tiders livsgrundlag Havnen som attraktion ved sin historie, sine huse og sit særegne maritime miljø Havnen som et velfungerende søsportscenter Havnen som en attraktiv og veludstyret lystbådehavn for fritidssejlere Havnen som gæstehavn for erhvervsfartøjer herunder lodsbåde, udflugtsbåde og større træskibe mv. Kommuneplanen præciserer, at den oprindelige, historiske bebyggelse på den gamle havns område skal bevares. Nye byggerier og anlæg skal tilpasses den 4

5 historiske arkitektur på havnen og tilføre arkitektonisk kvalitet, gerne i et nutidigt formsprog. Der lægges vægt på et oplevelsesrigt, maritimt udtryk, hvor de historiske spor ikke domineres, og hvor der opnås variation og harmoni i området. Debatoplægget fra den indledende høring til Lokalplan 70 tog udgangspunkt i kommuneplanens helhedsplan Som opfølgning på kommuneplanens havnehelhedsplan vedtog Kommunalbestyrelsen i 2009 Lokalplan 70 for erhvervsområdet på Dragør Havn, der udgør havnens udviklingsområde. I lighed med de forudgående offentlighedsprocesser vidner de mange høringssvar og indlæg i lokalavisen om en lokalbefolkning, der engagerer sig i de lokale forhold og bakker op initiativer, der kan udvikle området. I 2011 valgte Dragør Kommunalbestyrelse at sende det østlige byggefelt, Delområde B i Lokalplan 70, i udbud. Målet var her, at realisere nogle af de visioner og udvikling af nuværende og nye maritime erhverv, der var for området. Udviklingsmuligheder for det lokale Dragør Bådeværft var især i fokus. Resultatet af udbuddet blev desværre, at et konditionsmæssigt attraktivt tilbud trak sig på grund af tidernes ugunst. Endelig har kommunalbestyrelsen besluttet, at rette henvendelse til RealDania med henblik på en drøftelse af mulighederne for i et partnerskab at realisere kommunens visioner og planer for havneområdets samlede udvikling, med baggrund i deres erfaringer fra andre danske havneprojekter. 5

6 Mål og fokus Nærværende projekt tager udgangspunkt i de aktuelle vilkår med hensyn til at realisere byggeri i henhold til helhedsplanen for havnens udvikling. Fokus i nærværende første etape af det samlede havneprojekt omhandler den gamle havn og dens direkte tilknytning til den gamle bydel og den centrale gade Kongevejen, samt grundlaget for realisering af nye maritime funktioner indenfor udviklingsområdet ved den tidligere færgehavn. Projektet fokuserer på mulighederne for at opkvalificere havnens infrastruktur, i form af trafikarealer, servicearealer og byrum indenfor såvel området ved færgehavnen som den gamle havns område ind mod byen - som en første etape i den videre udvikling af det samlede havneområdet. Herved kan skabes og opleves synlige ændringer i havnemiljøet, der understøtter den videre udvikling og tager afsæt i helhedsplanens målsætninger om bl.a. funktionalitet og mangfoldighed i benyttelsen og udformninger i stedets ånd og skala. Delprojekter i relation til helhedsplanen 2 delprojekter Projektet tager sigte på at udvikle to lokaliteter på havnen: Delprojekt 1 / Et attraktivt byrum i mødet mellem by og havn Dragør havn og den gamle bydel udgør et enestående samlet kulturmiljø, hvor netop mødet mellem by og havn udgør kommunens nok mest attraktive offentlige byrum. Den direkte kontakt mellem by og havn er unik. Få steder går man fra byens hovedstrøg direkte ud til et slæbested! Men området domineres i dag af trafikarealer og parkering og der er et stigende pres for bedre forhold for fodgængere og udendørs ophold. 6

7 Formålet med delprojektet er at skabe et sammenhængende offentligt byrum med arkitektonisk kvalitet omkranset af byens front og havnens historiske bygninger, der er attraktivt for såvel beboere, besøgende, erhvervsdrivende og havnens brugere. Virkemidlerne er omlægning/fjernelse af parkeringspladser og etablering af attraktive fodgænger- og opholdsarealer bl.a. ved valg belægninger og byudstyr, der i udformning tager afsæt i stedets ånd og skala. Kongevejens udmunding i Strandlinien Udeservering ved Dragør Strandhotel Slæbestedet ud for Kongevejen 7

8 Historiske og fredede bygninger på Havnen, tidligere havnekontor og rådhus, nu kommende turistkontor og museum Strandliniens nordlige del Set fra Fiskerihavnen 8

9 Delprojekt 2 / Parkering, bådoplæg og erhvervsarealer I vores helhedsplan for havneområdets udvikling er der på det tidligere færgeareal udlagt et byggefelt primært for maritime erhverv (B) samt et byggefelt for afrunding af den eksisterende skurby (A2). Imellem disse er indplaceret et ubebygget areal for kombineret bådoplæg og parkering (C). Dertil kommer en justering af tilkørselsforholdene. Afgrænsning af delområder og byggefelter i Lokalplan 70 Det asfaltbefæstede vejareal syd for byggefelterne er planlagt reduceret i forbindelse med omlægning af tilkørselsvejen se markeringen 4 på nedenstående modelfoto. Formålet med projektet er at etablere den infrastruktur med hensyn til vej-, parkerings- og bådoplægsarealer, der dels er en forudsætning for den videre udvikling, og dels, som en første etape, strukturerer, afgrænser og indpasser de ubebyggede arealer i en helhed både i forhold til havnemiljøet og i forhold til den syd for beliggende fredede grønning. Dertil kommer, at projektet bør skabe mulighed for, at der, inden for byggefeltet til maritime erhverv (B), i en første etape muliggøres erhvervsudlejning. 9

10 Afgrænsning og andre delprojekter Afgrænsning af de 2 delprojekter fremgår af nedenstående oversigtsplan: Delprojekt 1 dækker et areal på ca m2 og omfatter vejarealet Strandlinien med tilgrænsende parkeringsarealer, fra Toldergades udmunding i nord til indkørslen til den gamle havn mod syd. Dertil kommer den østlige strækning af Kongevejen. Delprojekt 2 omfatter det tidligere færgeopmarch-areal og tilgrænsende bådoplægsarealer. Delområdet dækker et areal på i alt ca m2, heraf udgør det i helhedsplan og lokalplan udlagte østlige byggefelt ved færgelejerne ca m2 og den planlagte parkerings- og bådoplægsplads ca m2. Følgende andre delprojekter indgår i helhedsplanen: Ny bebyggelse til maritime erhverv på det østlige byggefelt, der rummer mulighed for ca m2 bebygget areal, fortrinsvis for havnerelaterede erhverv, der stiller krav til større volumen (bådeværft, udstilling mv.). Større haller kan indpasses, men foreslås omkranset af bygningsenheder i mindre skala. Det vestlige byggefelt, som omkranser den nuværende Skurby, udlægges til forskellige erhvervsformål og havnerelaterede serviceformål i en bebyggelsesstruktur, der tilpasser sig stedets proportioner. Ud mod Fiskerikajen kan etableres publikumsorienterede erhverv som fx butikker og restauranter/caféer. Ændring af havneindløb og moler. Ved moleændringer og gennemgravning af Sandtangen kan de nuværende tre havneindløb reduceres til ét. Herved kan samtidig sikres god manøvreplads og bølgelæ i havnen. Ny lodsstation er etableret ved det sydligste af de tidligere færgelejer, som erstatning for den tidligere placering inde i den gamle havn, der besejlingsmæssigt mv. var uhensigtsmæssig. I den gamle fredede lodsbygning ved lodstårnet er der nu indrettet et lodsmuseum. 10

11 På længere sigt er det tanken at udvikle Sandtangen mellem tidligere færgehavn og den nye lystbådehavn til et attraktivt rekreativt areal. Visualiseringer fra Lokalplan 70 Fra lystbådehavnens grønning set mod udviklingsområdet eksisterende forhold Eksempel på bebyggelse i henhold til helhedsplanen 11

12 Dertil kommer et kommende projekt for renovering af Kongevejens belægninger, der tager særligt hensyn til det bevaringsværdige bymiljø, i valg af materialer og belægningsprincipper. Heri indgå netop overgangen mellem Kongevejen og havnen. Dette projekt, der i givet fald vil blive koordineret med Delprojekt 1, er aktuelt under tilretning, med baggrund i afsatte anlægsbeløb på kommunens budget for 2012 og Aktiviteter og fremtræden Delprojekt 1: Strandliniens vejareal ved Kongevejens udmunding i havnen mellem byens kant og havnens slæbesteder og historiske huse - udgør et af Dragør Kommunes mest besøgte byrum med udsigt over havneområdet og Øresund. Denne udsigt og folkelivet udgør også attraktionen for de tilgrænsende restauranter med udeservering. Arealet er tillige et populært mødested for både borgere og gæster, bl.a. kampestens-bolværket i bunden af det inderste havnebassin ud for Strandhotellet (kaldet kødranden ). Den oprindelige havneplads mellem udnyttes fortsat til bådoplæg og om sommeren bl.a. til forskellige offentlige arrangementer, hvor også arealet op mod byen indgår (bl.a. musikfest, museets temaudstillinger med boder og maritime aktiviteter, Sildens dag med servering og musik mv.). For at udvikle arealet til et yderligere attraktivt byrum bør de nuværende parkeringspladser midt på vejarealet fjernes helt eller periodisk. I den forbindelse kan muligheden for erstatning med p-pladser andet sted tæt på Kongevejsområdet. Det samlede areal bør omlægges med fodgængertrafik og ophold som prioritet med mulighed for gennemkørende biltrafik fra Toldergade. Der bør arbejdes med belægninger og overgange i enkle materialer, der er tilpasset stedets ånd og skala, og der bør indtænkes byinventar med samme udgangspunkt. Det er en del af projektet, at der sker en samtænkning i forhold til den planlagte renovering af Kongevejens belægninger. Fra vej- og parkeringsområde til attraktivt byrum? 12

13 Delprojekt 2: Efter færgefartens ophør fremtræder tilkørselsarealerne stadig som et færgeopmarchområde. Arealet anvendes som parkeringsområde for besøgende til havnen og den gamle bydel. Den nordøstlige del anvendes tillige som bådoplægsplads. Servicebygningerne fra færgetiden har dels været benyttet til offentlige formål og dels udlejet til maritimt erhverv. En første etape i at udvikle området vil bl.a. bestå i, - at arealet afgrænses i overensstemmelse med helhedsplanen. Dette indebærer ombrydning af del af asfaltarealet langs grænsen til den syd for beliggende fredede grønning, - at tilkørselsvejens forløb justeres (Færgevej), - at den nuværende grøft langs arealet bevares i form af et spor i grønningen som et vidnesbyrd om færgetiden, - at de nuværende færgebygninger/servicebygninger nedrives, - at der anlægges den planlagte kombinerede parkeringsplads og bådoplægsplads ved renovering af belægning, belysning og opstribning, - at Byggefelt B indrettes med henblik på erhvervsudlejning til maritime erhverv med mulighed for interimbebyggelse tilpasset den skala og karakter, der tilsigtes i helhedsplan og lokalplan. Det gælder fx telthaller, pavilloner o. lign. Der bør arbejdes med belægninger og teknisk udstyr, der er tilpasset stedets karakter og skala. Færgeopmarchområdet Overgangen til lystbådehavnens grønning 13

14 Bindinger I Kommuneplan 2009 i afsnittet om havnen beskrives de planlægningsmæssige målsætninger og retningslinjer og rammer for den videre planlægning. I afsnittet om retningslinjer for disponering og fremtræden indgår detaljerede beskrivelser og retningslinjer om hoveddisponering, områdets og bebyggelsens karakter og fremtræden, belægninger, aptering, belysning, beplantning, moler og besejling samt trafik, parkering og bådoplæg. En gennemgående træk er her, at stedets ånd med hensyn til enkelheden i byggeskik og materialer mv. skal respekteres. Udpegningen i kommuneplanens kulturarvs-afsnit af Dragør gamle bydel og havn som et samlet kulturmiljø, udgør tillige den overordnede binding og ramme for projektet. I Kommuneplan 2009 anføres følgende retningslinjer for Dragør by og havn som kulturmiljø: Området omfattende Dragør gamle bydel og havnen skal beskyttes og styrkes med hensyn til områdets karakter, det visuelle udtryk og oplevelsesmulighederne. Ændret anvendelse, nyt byggeri og nye anlæg (tekniske anlæg, moler o. lign.) må kun finde sted såfremt det kan indpasses uden at forringe områdets eksisterende karakter, visuelle udtryk samt oplevelsesmuligheder. Helheden i og samspillet mellem by, havn og kystlandskab skal fortsat kunne opleves. De bevaringsværdige kulturhistoriske træk omfatter såvel den historiske bebyggelse, de historiske moleanlæg og grønninger som de på havnen i nyere tid tilkomne bebyggelser og anlæg (Skurbyen, færgemolen mv.). Derudover udgør de væsentligste planlægningsmæssige bindinger for Delprojekt 1 hensynet til den gamle bydel som bevaringsområde og de fredede historiske bygninger på havnen (museumsbygningen, det gamle havnekontor og Beghuset). For Delprojekt 2 udgør naboskabet til den fredede grønning en binding, der skal iagttages ved anlægsindgreb. Derudover skal der iagttages en funktionel indretning af parkering og bådoplæg. Ved godkendelse af anvendelser og bebyggelse, i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning, skal bestemmelserne i Lokalplan 70 iagttages. Kortbilag til Lokalplan 70 14

15 Interessenter og dilemmaer Generelt for projektet er projektets interessenter: - Havnens brugere (fritidssejlere, erhvervsdrivende og havneadministration), som stiller krav til havneområdets funktionalitet mht. tilgængelig og drift - Havnens besøgende både beboere/borgere og gæster/turister, som stiller krav til oplevelsesmuligheder og tilgængelighed. - Kongevejsområdets butikker og restauranter mv., der især stiller krav til parkeringsmuligheder i nærområdet. Specielt i Delprojekt 1 er der et dilemma mellem på den ene side at udvikle et attraktivt offentligt byrum hvor fodgængertrafik og ophold prioriteres, - og på den anden side sikre trafikafviklingen fra Toldergade ad Strandlinien samt de bedst mulige parkeringsforhold for handlende til butiksområdet Kongevejen. Følgende tiltag kunne i den forbindelse overvejes: - Udlægning af hele vejarealet i Delprojekt 1 til lege- og opholdsområde i henhold til færdselslovens 40 - med mulighed for gennemkørsel i eet spor, - Etablering af erstatningsparkeringsplads for nuværende ca. 16 p-pladser nord for Dragørmuseet, fx ved den vestlige ende af Kongevejen i det tidligere Dragør Rådhus have, - Mulighed for tids-/periodebegrænset parkering. Etapedeling De 2 delprojekter vil være en første etape i realisering af helhedsplanen for havnens udvikling. Ved at udvikle og forbedre infrastrukturen skabes første og meget synlige tiltag, der vil kunne befordre yderligere tiltag og skabe interesse for realisering af den planlagte maritime erhvervsbebyggelse indenfor planens byggefelter. Med hensyn til realisering af ny bebyggelse har det i det tidligere sagsforløb været planen at give mulighed for lokalisering af mere arealkrævende maritime erhverv, herunder udvidelse af fx nuværende bådeværft, ved at flytte fra nuværende placering ved Lodstårnet / Fiskerikajen til det nye østlige byggefelt. Herved muliggøres udvikling af den planlagte publikumsorienterede havnefront mod den gamle havn. Senere etaper i realisering af helhedsplanen vil være udbygning med en bred vifte af erhverv og havneservice i det vestlige byggefelt omkring Skurbyen. Dertil kommer realisering af de planlagte ændringer i moler og havneindløb mv. for at forbedre havnens besejlingsforhold og give havnen bedre funktionalitet. Projektorganisering og rådgivning Projektet vil i givet fald blive styret via projektgruppe, med repræsentanter fra bl.a. brugere og administration, samt en styregruppe, med repræsentanter fra kommunens ledelse og samarbejdsparter. Den videre realisering af delprojekterne kan fx ske via en indbudt arkitektkonkurrence, hvor kommuneplanens helhedsplan og nærværende projektplan danner udgangspunkt. 15

16 Proces- og tidsplan Afhængigt af tidspunkt for projektstart kan opstilles følgende proces- og tidsplan: 1. Godkendelse af projektplan og projektansøgning til RealDania: Foråret Arkitektkonkurrence (?) og projektudarbejdelse (Efterår 2012) 3. Godkendelse af kommunebudget (et- og flerårigt.): (Oktober 2012) 4. Udbud af anlægsarbejder ( ) 5. Anlæg (2013) Den endelige tidsplan skal bl.a. koordineres med de politiske beslutninger i udvalg og kommunalbestyrelse. Økonomi / investeringsplan / omkostninger Finansiering af omkostningerne ved gennemførelse af de 2 delprojekter forventes at bestå af: - Anlægsbeløb i Dragør Kommunes budgetter for indeværende og de kommende år. Det kan i den forbindelse oplyses, at der i indeværende års anlægsbudget er afsat kr. til renovering af Kongevejen. I anlægsbudget for 2013 er der afsat yderligere kr. - Eget arbejde i form af forvaltningens bidrag til planlægning og projektudvikling. - Eget arbejde i form af diverse anlægsarbejder gennemført af kommunens Vej- og Gartnerafdeling. Dette gælder specielt Delprojekt 2, hvor fx opbrydning af asfalt og visse vejarbejder formentlig kan udføres i eget regi. - Eget arbejde i form af diverse havneforbedringer og vedligeholdelsesarbejder i relation til afsatte midler på havnens budget. - Etablering af ny p-plads i Rådhushaven, som erstatning for fjernelse af parkeringspladser på havneområdet. Anlægsbeløb er medtaget i Budget Tilskud fra fonden RealDania, specielt med henvisning til projektets fokus på udvikling af kulturarven og kvaliteten i offentlige byrum. - Eventuelt anden sponsorering. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt økonomisk overslag over omkostningerne ved gennemførelse af Delprojekt 1. 16

17 For Delprojekt 2 er der udarbejdet et overslag over midlertidige og permanente tiltag ved etablering af den planlagte parkerings- og bådoplægsplads, justering af tilkørselsvejen og belægningsarbejder omkring det østlige byggefelt. Omkostninger til midlertidige tiltag omfattende oprydning, hullapning, afstribning og justering af vejadgang er overslagsmæssigt opgjort til ca kr. Omkostninger til permanente tiltag, excl. bygningsrydning og rådgiverhonorar mv., omfattende endelig etablering af ny vej og buslomme, nyt slidlag, opstribning, fortov og helleanlæg er overslagsmæssigt opgjort til ca kr. 17