Statusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet

Transkript

1 1

2 1. INDLEDNING OG BAGGRUND 4 2. BEGREBSAFKLARING 5 3. PROJEKT VÆGTSTOP I HERNING KOMMUNE FORMÅL MÅLGRUPPER REKRUTTERING AF BORGERE TIL VÆGTSTOP VÆGTSTOPKURSET SMÅ SKRIDT INDIVIDUEL AFKLARENDE SAMTALE GRUPPEFORLØB ØKONOMI OG RESSOURCER 8 4. EVALUERING EVALUERINGSMÅL EVALUERINGSMETODER KVANTITATIVE DATA KVALITATIVE DATA FEJLKILDER RESULTATER OG SAMMENFATNINGER VÆGTSTOPDELTAGERNE REKRUTTERING FRAFALD OG MANGLENDE OPFØLGNING VÆGTÆNDRINGER OG ÆNDRINGER I TALJEOMKREDS VÆGTÆNDRING EFTER 3, 6 OG 12 MÅNEDER TALJEOMKREDS VÆGTSTOPFORLØBET GRUPPEFORLØB OG MØDEGANGE FYSISK AKTIVITET SMÅ SKRIDT KOST MENTAL FORANDRING NETVÆRK OG STØTTE KONKLUSION ANBEFALINGER KILDER 33 BILAG 1-3: 34 2

3 Evalueringen er udarbejdet i maj 2013 af: Nadja Frederiksen, cand.scient.san.publ. Sundhedskonsulent, Kvalitet & Udvikling Herning Kommune Sundhed & Ældre Torvet Herning 3

4 1. Indledning og baggrund Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 for Region Midtjylland viser, at andelen af svært overvægtige (BMI 30) udgør 18 % af den voksne befolkning i regionen. Sammenlignet med data fra Sundhedsprofilundersøgelsen i 2006 er andelen af svært overvægtige voksne i regionen steget fra 14 % i 2006 til 18 % i Undersøgelsen viser endvidere, at udviklingen har været størst blandt gruppen med lavt uddannelsesniveau, hvor andelen er steget fra % fra Andelen af svært overvægtige kvinder er steget fra 14 % i 2006 til 20 % i 2010, og for mændenes vedkommende er andelen steget fra 14 % i 2006 til 18 % i Data fra Herning Kommune viser ligeledes en negativ tendens, hvad angår andelen af svært overvægtige. Fra er andelen af svært overvægtige voksne steget fra 12 % i 2006 til 18 % i 2010, hvor statistikken fra Herning Kommune tangerer de regionale data (1). Det er velkendt, at overvægt og især svær overvægt kan have negative konsekvenser for sundheden og helbredet, da risikoen for en række fysiske sygdomme, som eksempelvis type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk (hypertension) og nogle former for kræft, er væsentlig forøget i forhold til normalvægtige (2). Udover risikoen for fysiske sygdomme, kan svær overvægt være årsag til psykosociale problemer, såsom lavt selvværd, manglende handlekompetencer og social isolation, hvilke er faktorer, som kan påvirke og forringe livskvaliteten (3). Samfundsøkonomisk har den stigende forekomst af svær overvægt også betydning. Beregninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 2007 viser, at svær overvægt årligt koster det danske samfund 14,4 mia. kr., hvoraf 1,1 mia. kr. relaterer sig til sygehusomkostninger og 13,3 mia. kr. knyttes til arbejdsmarkedsomkostninger 1 (4). I satspuljeforliget blev der afsat 57,5 mio. kr. til iværksættelse af målrettede indsatser overfor vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne i den danske befolkning. Disse midler fik Herning Kommune andel i og iværksatte i perioden 2009 til januar 2011, i samarbejde med Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer Kommuner, vægtstopforløbet Stop Vægten. I Herning Kommune blev indsatsen målrettet borgergrupperne: Svært overvægti- 1 Opgjort efter humankapitalmetoden, hvor mennesket er opgjort som et produkt på lige fod med eksempelvis jord og kapital 4

5 ge gravide, svært overvægtige kvinder på barsel, etniske minoriteter med svær overvægt samt svært overvægtige borgere udenfor arbejdsmarkedet. Evalueringsrapporten Stop Vægten Tværkommunal indsats overfor svær overvægt i udvalgte grupper, som blev udfærdiget efter endt projektperiode på baggrund af satspuljemidlerne, kommer frem til en række resultater og anbefalinger. Anbefalingerne om bl.a. at give deltagerne mulighed for at vælge mellem flere tidspunkter for kurset samt vigtigheden af opbygningen af et socialt netværk deltagerne imellem, er der bl.a. taget højde for i planlægningen af igangværende vægtstopforløb. 2. Begrebsafklaring Svær overvægt er defineret som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Metoden som benyttes til at måle kroppens fedtmasse er Body Mass Index (BMI). BMI beregnes som kropsvægten divideret med højden² (kg/m²). Klassifikation af vægt på basis af beregning af BMI: Vægtkategori: BMI (kg/m 2 ): Undervægtig BMI<18,5 Normalvægtig 18,5-24,9 Overvægt 25,0-29,9 Svær overvægt (fedme) BMI 30,0 BMI kan bruges til at sammenligne vægtniveau, både blandt de to køn, forskellige populationer, forskellige aldersgrupper og etniske grupper. Dog giver måling af BMI ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt, muskelmasse, væske og knogler. Taljemål Skæringsværdierne for, hvornår man er i forhøjet risiko for ovennævnte livsstilssygdomme varierer efter om man er mand eller kvinde 5

6 3. Projekt Vægtstop i Herning Kommune Formål Formålet med projekt Vægtstop er at stoppe vægtudviklingen hos svært overvægtige borgere (BMI 30) i Herning Kommune. Succeskriteriet for projektet er altså om deltagerne i vægtstop formår at stoppe med at øge deres vægt/holde deres vægt stabil. En positiv gevinst ved vægtstop er, hvis deltagerne formår at tabe sig i vægt. Desuden er det en del af formålet at give deltagerne øgede handlekompetencer til at påbegynde og fastholde en varig livsstilsændring med vægtstop og vægttab. 3.2 Målgrupper Vægtstopkurset er et gratis tilbud til alle voksne borgere, som bor og/eller arbejder i Herning Kommune med BMI 30. Fire overvægtige borgere med BMI mellem 27,6-29,4 har været inkluderet i vægtstopkurset, da det ud fra et individuelt skøn (ved den individuelle samtale) er blevet vurderet, at disse borgere ville have gavn af et vægtstopkursus. Som en del af projektet har der været særlig fokus på at rekruttere bl.a. borgergrupper med ingen eller lav uddannelse, da sundhedsprofilen 2010 viser, at det er denne gruppe der er tungest. 3.3 Rekruttering af borgere til Vægtstop Rekrutteringen af borgere til Vægtstopkurset er foregået bredt. Der er blevet udarbejdet pjecer og opslag, som er blevet distribueret ud til samtlige lægepraksis, apoteker, biblioteker, genbrugsbutikker og fysioterapeuter i Herning Kommune. Endvidere har der været annoncering i Herning Folkeblad på udvalgte onsdage, hvor avisen husstandsomdeles. Der er blevet rekrutteret via de månedlige sundhedsnyheder, Sund Nyt på kommunens intra- og internet, ligesom tilbuddet har været præsenteret ved diverse Åbent hus arrangementer og på sundhedsdage i kommunen. Endvidere har vægtstoprådgiverne været ude på alle plejecentre i kommunen, hvor tilbuddet er blevet præsenteret ved personalemøder. Mund til mund metoden blandt allerede rekrutterede deltagere, har også fungeret som rekrutteringsstrategi. 3.4 Vægtstopkurset Vægtstopkurset har et forløb på ca. 12 måneder fordelt på 18 mødegange. Når en borger henvender sig med ønsket om at deltage i et vægtstopforløb, bliver borgeren bl.a. spurgt om han/hun har 6

7 en BMI 30. Hvis de opfylder kriteriet for deltagelse, skrives de på en venteliste, efter deres ønske om et formiddags-, eftermiddags- eller aftenhold samt evt. foretrukne ugedag. Når der er ca. 12 på venteliste, startes et hold Små skridt Vægtstopkurset er baseret på metoden Små skridt som er udviklet af Sundhedsstyrelsen og Kommiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard Mikkelsen (5). Små Skridt metoden adskiller sig fra traditionelle slankekure, ved at tage udgangspunkt i borgernes nuværende vaner og adfærd, og ændre gradvist på dem over en længere periode ved hjælp af de rette værktøjer i stedet for at fokusere på store vægttab over kortere tid Individuel afklarende samtale Inden opstarten af et hold, skal alle borgere på ventelisten, til en individuel afklarende samtale med en vægtstoprådgiver. Under samtalen tales vægtstopforløbet igennem, dels for at gøre borgerne bekendt med forløbets formål, indhold og metode, men også for at få afklaret, om borgeren er motiveret for at begynde i et vægtstopforløb, eller om et andet (kommunalt) tilbud ville være mere relevant først. Ved den individuelle samtale foretages endvidere den første måling af højde, vægt og taljeomkredsen (inklusionsmålingen), ligesom borgeren sætter sit første lille skridt at arbejde med, jf. Små Skridt metoden Gruppeforløb De borgere, som har været til den individuelle afklarende samtale, og som ønsker at fortsætte i et vægtstopforløb, starter herefter op i et gruppeforløb, som er rammen for vægtstopkurset. Hvert hold har tilknyttet én vægtstoprådgiver, som planlægger og leder gruppemøderne. Til at forvalte vægtstoptilbuddet i Herning Kommune er to projektansatte vægtstoprådgivere med uddannelse som hhv. klinisk diætist og professionsbachelor i human ernæring ansat. Vægtstopforløbet strækker sig over 12 måneder med 18 mødegange, hvoraf fem er afsat til motion. Hver mødegang har en varighed á ca. to timer. Mødegangene, som ikke involverer motion, fo- 7

8 regår altid på samme måde. Første time bruges på runden rundt, hvor deltagerne fortæller om det/de skridt de arbejder med - hvad der går godt, hvad der går mindre godt osv. Der lægges op til at deltagerne under runden rundt bruger hinanden i forhold til sparring og gode råd. Vægtstoprådgiverens rolle er at gruppevejlede, gennem en coachende tilgang. Den sidste time holder vægtstoprådgiveren et oplæg, der skal være med til at aflive myter, bekræfte viden og inspirere til nye skridt i forhold til vægtstop/vægttab. Oplæggene har forskellige temaer og kan bl.a. handle om: Hvordan gør man sin mad sundere Varedeklarationer og ernæringsmærkninger At spise på følelser og hovedløse spisevaner Fysisk aktivitet (som teori) Mindsettet og mindfulness. For de fleste hold vil mødegangene blive afholdt på Rådhuset i Herning, men alt efter antallet af deltagere fra forskellige lokalområder, afholdes møderne også lokalt eller på en arbejdsplads i kommunen. Uanset lokation og gruppesammensætning, er skabelonen og indholdet i kurset det samme. 3.5 Økonomi og ressourcer Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune bevilligede i maj 2011, i alt kr. til at iværksætte og udføre yderligere tiltag på vægtstopområdet, blandt svært overvægtige voksne, for årene I april 2012 bevilligede Forebyggelsesudvalget yderligere midler til vægtstopindsatsen, i alt kr. for årene

9 4. Evaluering Nærværende evaluering er en statusevaluering, hvori både effekten og processen af projekt Vægtstop er genstand for undersøgelse. Den endelige slutevaluering laves når samtlige opstartede vægtstophold har gennemført deres kursusforløb. Denne evaluering vil afdække styrker og svagheder ved projektet og projektforløbet, ud fra fastsatte evalueringsmål, med henblik på anbefalinger, som kan styrke vægtstopindsatsen i en eventuel ny projektperiode eller i eventuel drift. Projekt Vægtstop i Herning Kommune tæller primo maj 2013, 22 opstartede hold. I nærværende evaluering indgår der kvantitative data fra de første 12 hold (ekskl. hold 4, da opstarten af dette hold har været udskudt, men inkl. hold 15 se tabel 1). På baggrund af de kvantitative data afdækkes forskellen i de målbare effekter og resultater. Endvidere indgår der kvalitative fokusgruppeinterview med vægtstopholdene, som skal være med til at understøtte de kvantitative resultater, men også for at italesætte de emner, som ikke kan effektmåles. Der er også foretaget interview med vægtstoprådgiverne for at få deres perspektiver og synsvinkler på vægtstopforløbet. 4.1 Evalueringsmål Målene med statusevalueringen er at undersøge og opnå viden om: Vægtstopdeltagerne: Hvilke borgere (i forhold til køn, alder, BMI og uddannelsesbaggrund) er det, som benytter sig af vægtstoptilbuddet? Rekruttering: Hvorvidt det er lykkes at rekruttere svært overvægtige borgere (30 BMI) til vægtstop og hvilken rekrutteringsmetode, der har haft størst effekt? Vægtændringer og ændringer i taljeomkreds: I hvilket omfang kan der påvises vægtstop/vægttab og ændringer i taljeomkreds efter 3, 6 og 12 måneders vægtstopforløb for deltagerne? Vægtstopforløbet: Hvordan italesætter deltagerne vægtstopforløbet som helhed, herunder gruppeforløbet, fremmøde, Små skridt som metode, kost og fysisk aktivitet? Mental forandring: Hvad motiverer deltagerne til at deltage i et vægtstopforløb og hvorvidt har vægtstopdeltagerne ændret tankegang og mindset i vægtstopforløbet? 9

10 4.2 Evalueringsmetoder Kvantitative data Under vægtstopprojektet, som var finansieret af satspuljemidlerne, blev der anvendt spørgeskemaer i evalueringen, som var udviklet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med NIRAS Konsulenterne. Disse spørgeskemaer (bilag 1) er ligeledes anvendt i igangværende projektperiode på de inkluderede hold i denne evaluering. Deltagerne skal udfylde 3 spørgeskemaer i løbet af vægtstopforløbet - ved den individuelle samtale samt 3 og 12 måneder efter projektstart. Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål vedrørende deltagernes personlige karakteristika, fysisk aktivitet, alkohol, rygning, søvn, trivselsmæssige forhold samt motivation for deltagelse i vægtstop. Som opfølgning bliver deltagerne ligeledes målt og vejet ved start, samt 3, 6 og 12 måneder efter start. Dataene fra målingerne og spørgeskemaerne er brugt til at lave simple grafiske fremstillinger over bl.a. vægtstopdeltagernes udvikling af vægt og taljemål. Data fra deltagere som er faldet fra undervejs i forløbet, indgår i statistikken såfremt der har været mindst én opfølgende måling. De anvendte spørgeskemaresultater viser tendenser, men kan ikke karakteriseres som årsagssammenhænge. Tabel 1: Oversigt over uddeling af spørgeskemaer samt afholdelse af fokusgruppeinterview med de i denne evaluering inkluderede hold. Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 5 Hold 6 Hold 7 Hold 8 Hold 9* Hold 10 Hold 11 Hold 12 Hold 15 Niras start x x x x x x x x x x x x Niras 3 mdr. x x x x x x x x x x x Niras 12 mdr. x x x x x x x x x x x HeiQ start x x x x x x x x x HeiQ 3 mdr. x x x x x x x x HeiQ 12 mdr. x x x x x x x x Fokusgruppeinterview x x x x x x x x x x x *Hold 9 er markeret med rødt, da holdet ikke længere er i gang pga. frafald fra samtlige deltagere. Da det blev vurderet, at Niras spørgeskemaerne ikke målte tilstrækkeligt på faktorer vedrørende motivation, livskvalitet og sundhedsadfærd, blev det internationalt anerkendte og validerede spørgeskema HeiQ 2 (bilag 2) inkluderet som en del af evalueringen fra hold 5. HeiQ skemaerne bidrager derfor til evalueringen med en større indsigt i, hvordan deltagerne flytter sig mentalt, ad- 2 HeiQ Health Education Impact Questionnaire 10

11 færds- og følelsesmæssigt. Deltagerne svarer på et identisk spørgeskema ved start samt 3 og 12 måneder efter start. Derved er forandringer i deltagernes svar enkle at monitorere og aflæse Kvalitative data De kvantitative resultater suppleres af kvalitative fokusgruppeinterviews, for at få et mere dybdegående billede af deltagernes oplevelser med vægtstopforløbet. Der er blevet afholdt fokusgruppeinterview med samtlige af de inkluderede vægtstophold. Deltagerantallet ved fokusgruppeinterviewene har varieret mellem 1-8 deltagere, og citater fra de forskellige interview indgår i større eller mindre grad i evalueringen. De anvendte interviewguides (bilag 3) har været semistrukturerede 3, men med en tematisk opdeling. Alle interviews forefindes digitalt, og citater er anvendt i det omfang og i den kontekst, det passer ind i evalueringen Fejlkilder Der kan forekomme fejlkilder i de tabeller, hvor der sammenlignes gennemsnit. Grunden hertil er, at der ikke er tale om direkte sammenligninger, men gennemsnit beregnet på de tilgængelige data på de pågældende tidspunkter, hvor data er indsamlet. Deltagere som enten har tabt sig meget eller taget meget på, kan påvirke gennemsnittet i én gennemsnitsberegning, og ikke i en anden, hvis der eksempelvis mangler opfølgning på dem. Endvidere stiger frafaldet undervejs i forløbet, hvilket kan påvirke gennemsnitsberegningen, hvis de frafaldne deltageres målinger tidligere har haft positiv eller negativ betydning for gennemsnittet. Generelt viser de tilgængelige data tendenser, men ikke noget konkluderende. Alle spørgeskemaer er udfyldt i hånden, og derefter indtastet manuelt af tredje part i Niraskonsulenternes database. I nogle af de deltagerudfyldte spørgeskemaer forekommer der fejl og mangler i besvarelserne, da nogle deltagere har valgt at springe enkelte eller flere spørgsmål over, mens andre har svaret mellem to svarkategorier. Nogle deltagere har endvidere aldrig afleveret deres udfyldte spørgeskemaer, hvormed de derfor ikke kan indgå i statistikken. Antallet af besvarelser varierer derfor efter antallet af besvarede spørgsmål samt indsamlede spørgeskemaer. 3 Det vil sige at rækkefølgen af spørgsmål, indenfor relevante emner, er fastlagt i interviewguiden, men formuleringen af spørgsmålene er ikke fastlagt på forhånd. Interviewet udvikler sig efter de svar som de interviewede giver. 11

12 5. Resultater og sammenfatninger Resultaterne tager udgangspunkt i evalueringsmålene afsnit 4.1. Der inddrages resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, HeiQ skemaerne, vægtmålingerne samt udsagn fra fokusgruppeinterviewene med vægtstopholdene og vægtstoprådgiverne. 5.1 Vægtstopdeltagerne For de inkluderede hold i denne evaluering, blev der gennemført individuelle afklarende samtaler med 123 personer. På baggrund af de individuelle samtaler, er 9 personer ikke startet op i et vægtstopforløb, enten efter eget ønske eller fordi de er blevet vurderet ikke egnet til kursets koncept. Tabel 2 Fakta om vægtstopdeltagerne ved projektstart (n=114) Køn: Aldersspredning: BMI fordeling: Andel med overvægt i familien: 92 kvinder (81 %) år <30: 4 deltagere 84,2 % 22 mænd (19 %) 30-34,9: 47 deltagere 35-39,9: 34 deltagere >40: 29 deltagere Tre af holdene (nu to, da hold 9 ikke længere eksisterer) afholdes på en lokal arbejdsplads. Èt af holdene afholdes i et lokalt boligområde, ét af holdene er kun for mænd og resten af holdene består af kvinder. For de hold som afholdes lokalt, er det af stor betydning for deltagerne, at dette kan lade sig gøre. Flere af deltagerne på de lokalt afholdte hold nævner, at de ikke er sikre på, at de ville møde op på et vægtstophold, hvis de skulle møde på rådhuset i Herning, da bl.a. helbred og transport er barrierer i forhold til fremmøde. Nu har jeg et dårligt helbred [ ], så derfor ved jeg i hvert fald, at det at det (vægtstopkurset) er her, i boligkomplekset, det har stor betydning for mig i hvert fald. Kvindelig vægtstopper, hold 11, (3:35) Det er sådan set dejligt, det er i Hammerum. Fordi, jeg har ikke kørekort og sådan nogle ting det er lidt nemmere. Skulle du til at tage bussen ind (til Herning) og sådan noget, så kommer man nemmere til at sige ej, du springer over. Kvindelig vægtstopper, hold 7, (6:27) 12

13 Vi var 12 her fra begyndelsen af, havde vi lavet det f.eks. kl. 17 på Herning Kommune så var der ikke kommet 12. Det er jeg slet ikke i tvivl om Mandlig vægtstopper, hold 5, (2:47) Sundhedsprofilen 2010 viser, at 24 procent af alle lavt uddannede 4 voksne i Region Midtjylland er svært overvægtige. Målt på uddannelse er det den største gruppe af svært overvægtige. For bl.a. at mindske den sociale ulighed i sundhed, er der derfor et særligt incitament i at nå denne gruppe af borgere i kampen mod svær overvægt. I forhold til de deltagere som er blevet rekrutteret til Vægtstop, tilhører størstedelen - 82 deltagere (72 %), gruppen lavt uddannede hvilket også er én af de særlige målgrupper, man gerne vil nå med vægtstopindsatsen. 31 deltagere (27,2 %) har en mellemlang videregående uddannelse og 1 deltager (0,8 %) har en lang videregående uddannelse se graf 1. Graf 1 Viser antallet af deltagere som har fuldført uddannelse indenfor de forskellige kategorier af uddannelser. (n=114) 4 Lavt uddannede dækker over kategorierne folkeskole eller kortere, erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse/hf/htx/hhx og kort videregående uddannelse 13

14 I forhold til fordelingen af køn, som benytter sig af vægtstoptilbudet, har det tiltrukket flest kvinder. Aldersspredningen blandt deltagerne har været stor, fra år, derfor er deltagerne mange forskellige steder i deres liv. I forhold til uddannelsesniveau, rammer tilbuddet mange i målgruppen lavt uddannede, som generelt er mere overvægtige end folk med en mellemlang og lang videregående uddannelse. 5.2 Rekruttering Alle borgerne, der bliver opskrevet på venteliste til et vægtstophold, har fortalt, hvordan de har hørt om vægtstopkurset. Ud fra de oplysninger, som deltagerne har givet, viser tabel 3, at knap halvdelen af deltagerne er rekrutteret gennem en særlig indsats dvs. via udvalgte arbejdspladser (bl.a. plejepersonale på plejehjem og plejecentre) og lokalt i udvalgte boligområder, hvor vægtstoprådgiverne selv har været ude og fortælle om vægtstoptilbuddet, ligesom de har delt informationsmateriale ud. Det har endvidere givet et stort antal deltagere at annoncere tilbuddet i Herning Folkeblad, på kommunens intra- og internet og at have foldere og plakater ude på offentlige steder. Tabel 3 Rekrutteringsmetode Rekrutteringsmetode: Antal: Henvist fra læge/fysioterapeut 19 Opslag i avis, folder, "åbent hus", hjemmeside 28 Via netværk (familie, venner, kolleger ) 16 Særlig indsats (arbejdsplads, boligområde) 46 Ikke oplyst 5 Vægtstoprådgiverne bekræfter ligeledes i deres interview, at det er en bred strategi, de har brugt i deres rekruttering. Efter deres mening og opfattelse har det været mest effektfuldt selv at være ude og møde borgerne, dér hvor de er, på arbejdspladser og i udvalgte boligområder. Det er særligt det der, og det har vi også oplevet andre steder - vi har været der, og de har mødt os og de kunne spørge os i stedet for den der ret intetsigende pjece i virkeligheden. Vægtstoprådgiver 1 (4:13) En målrettet rekruttering til vægtstop, mod specifikke målgrupper, kræver flere ressourcer end en pjece eller et opslag. Vægtstoprådgiverne skal investere deres tid og tilstedeværelse de steder, 14

15 hvor det kræves for at nå de målgrupper og deltagere, man gerne vil nå og som kunne have gavn af et vægtstoptilbud. 5.3 Frafald og manglende opfølgning I et forløb med en varighed på ca. 12 måneder, er det svært at undgå, at der sker frafald i deltagergruppen. Ud af de 114 deltagere som påbegyndte et vægtstopforløb, viser undersøgelsen (se tabel 4), at efter hhv. 3, 6 og 12 måneders forløb er 20, 32 og 38 personer faldet fra, hvilket svarer til 17,5-33,3 % ud af den samlede gruppe. Årsagerne hertil er mange, men flytning fra kommunen, psykiske problemer og manglende overskud i hverdagen er nogle eksempler på årsager til frafald. Udover dem, som er bekræftet at være faldet fra, er der en stor gruppe som tegner sig for manglende opfølgning i forhold til vægt og taljemål. Deltagerne møder ikke op på de mødegange, hvor de skal have lavet deres opfølgende målinger. Selvom der mangler opfølgende målinger på deltagerne, har de ikke givet udsagn om, at de ikke ønsker at være med i vægtstopkurset mere, hvorfor de ikke kan betegnes som frafaldne. Efter 3 måneders forløb mangler der opfølgende målinger på 24 deltagere, svarende til 21 %, hvilket stiger til 32 personer, svarende til 28,1 %, efter 6 måneders forløb. Efter 12 måneders forløb sker der heldigvis et positivt fald i andelen der mangler opfølgende målinger på, til 14 deltagere, svarende til 12,3 %. Som det fremgår af de tilgængelige data i tabel 4, sker det største frafald blandt deltagerne indenfor de første tre måneder af forløbet. Tabel 4 Oversigt over deltageraktivitet Efter 3 mdr. Efter 6 mdr. Efter 12 mdr. Gruppering: antal (%) antal (%) antal (%) Deltagere (aktive) 70 (61,5) 50 (43,8) 62 (54,4) Manglende opfølgning 24 (21) 32 (28,1) 14 (12,3) Frafald 20 (17,5) 32 (28,1) 38 (33,3) I alt 114 (100) 114 (100) 114 (100) Det er relevant at overveje, om der er nogle ting i forhold til konceptet som kan optimeres således, at nogle af frafaldende kunne undgås. Det kunne bl.a. være i forhold til deltagernes motivation, ejerskab i projektet og netværksdannelse. Endvidere kan nogle af frafaldende også skyldes, at vægtstoprådgiverne, ved den individuelle samtale, ikke har identificeret de borgere som er særligt sårbare, og som evt. ville have gavn af et andet tilbud før et vægtstopforløb. 15

16 Procent Statusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet 5.4 Vægtændringer og ændringer i taljeomkreds Vægtændring efter 3, 6 og 12 måneder Deltagernes vægtændringer efter 3, 6 og 12 måneder blev beregnet ud fra de opfølgende målinger. En øgning af vægten på mere end 1,1 kg blev kategoriseret som en vægtøgning, en vægtændring på +/- 1 kg., blev taget som udtryk for vægtstop (eller stabilitet, da vægten normalt kan variere indenfor denne værdi) og et vægttab på mere end 1,1 kg blev kategoriseret som et vægttab. Den procentvise fordeling af vægtstopdeltagernes vægtændringer fremgår af graf 2. Ved første opfølgende måling (efter 3 mdr.), har de 70 vægtstopdeltagerne, som der er opfølgende vægtmålinger på, i gennemsnit tabt sig 1,8 kg, med det største vægttab på 14,4 kg. Ved anden opfølgende måling (efter 6 mdr.), er der opfølgende vægtmålinger på 50 vægtstopdeltagere og de har i gennemsnit tabt sig 3,2 kg, med det største vægttab på 19,4 kg. Ved tredje opfølgende måling (efter 12 mdr.), er der opfølgende vægtmålinger på 62 vægtstopdeltagere. To af deltagerne har fået foretaget et fedmekirurgisk indgreb mellem anden og tredje opfølgende vægtmåling, og ekskluderes i gennemsnitsberegningen, da vægttabet efter indgrebet ikke kan tillægges projekt Vægtstop. Vægtregistreringerne på de 60 tilbageværende deltagere viser, at deltagerne i gennemsnit har tabt sig 3 kg, med det største vægttab på 20,5 kg. Vægtstoppernes vægtændringer efter 3, 6 og 12 måneder 70,0 60,0 52,9 (37) 62 (31) 66,1 (41) 50,0 40,0 30,0 20,0 20 (14) 27,1 (19) 20 (10) 18 (9) 19,4 (12) 14,5 (9) Efter 3 mdr. Efter 6 mdr. Efter 12 mdr. 10,0 0,0 VægtØGNING VægtSTOP VægtTAB Graf 2: Vægtstoppernes vægtændringer efter 3, 6 og 12 måneder. Tallene er opgjort i procent, med det faktiske antal i parentes. Grafen viser ikke direkte sammenligninger, men er baseret på gennemsnitsberegninger på baggrund af indsamlet data. Som det ses i grafen har 14,5 % øget deres vægt efter 12 måneder. 19,4 % har opnået vægtstop, mens 66,1 % har opnået vægttab. 16

17 Som graf 2 viser, opnår størstedelen af deltagerne i vægtstopforløbet et vægttab. Efter 3 måneders forløb har lidt over halvdelen, 52,9 % af deltagerne, tabt sig, og kurven stiger til hhv. 62 og 66,1 % efter 6 og 12 måneder. Andelen som opnår et vægtstop udgør efter 3 måneder 27,1 % og falder til 19,4 % efter 12 måneder. Andelen som øger deres vægt udgør efter 3 måneder 20 %, men ved opfølgningen efter 12 måneder er andelen faldet til 14,5 %. Den faldende tendens fra første til sidste opfølgning blandt dem, der øger deres vægt og har vægtstop, modsvares af den stigning der sker blandt dem, som taber sig i vægt. Det gør heller ikke noget hvis ikke du har tabt dig altså bare den står stille, så er der ingen sure miner. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (35:48) Succeskriteriet for projektet er vægtstop, og tallene viser at hhv. 27,1, 18 og 19,4 % af de aktive deltagere formår at stoppe deres vægtudvikling efter hhv. 3, 6 og 12 måneders forløb. Den positive gevinst ved projektet, i forhold til deres vægt, er, at mange deltagere opnår at tabe sig i vægt. Der viser tallene at hhv. 52,9, 62 og 66,1 % af de aktive deltagere formår at tabe sig efter hhv. 3, 6 og 12 måneder. På den baggrund må det antages, at projektet har opnået mere end foregivet i succeskriteriet. Uden at tage højde for fejlkilder, giver det en indikation af, at metoden Små skridt virker også i det korte perspektiv i forhold til svært overvægtige og vægtstop. For at konkretisere målet med vægtstopindsatsen endnu mere, kunne det være nærliggende at sætte procenter på succeskriterierne, og hvad man konkret vil opnå Taljeomkreds Udover BMI som mål til at kategorisere deltagernes grad af overvægt, anvendes også taljeomkredsen som et mål og en indikator for de sundhedsmæssige risici ved overvægt. Hvordan fedtet er fordelt på kroppen er ikke uden betydning, og især mængden af abdominalfedt 5 er interessant, da risikoen for en række livsstilssygdomme (som metabolisk syndrom, diabetes type 2, søvn apnø, slidgigt, nogle former for kræft og hjertekarsygdomme) stiger med antallet af centimeter om livet. Skæringsværdierne for, hvornår man er i forhøjet risiko for ovennævnte livsstilssygdomme, varierer efter om man er mand eller kvinde se afsnit 2. For hver cm. deltagernes taljemål mindskes mod den lave risikoværdi, øges deltagernes sundhed. Ikke nok med at deltagernes sundhed øges, 5 Fedt omkring maven 17

18 så har en reduktion af vægt og taljeomkreds også en betydning i et samfundsøkonomisk perspektiv. En dansk undersøgelse viser, at sundhedsomkostningerne stiger med hhv. 1,24 % for kvinder og 2,08 % for mænd for hver cm deres taljeomkreds ligger over det normale taljemål. Denne procentsats stiger ydermere, hvis personerne samtidig har en følgesygdom betinget af deres overvægt. Undersøgelsen bekræfter endvidere, at taljemålet er en bedre indikator for beregning af sundhedsomkostninger end brug af BMI, da der kan være fejl forbundet med en BMI beregning (6). Som det fremgår af beregningerne i tabel 5 viser taljemålene for kvinderne, at de reduceres med gennemsnitlig 9 cm. fra startmålingen til den afsluttende måling efter 12 måneder. For mændenes vedkommende reduceres det gennemsnitlige taljemål med 3 cm. fra startmålingen til den afsluttende måling. Gennemsnitsberegningerne for kvinderne, er baseret på 92 deltagere ved startmålingen og 48 deltagere efter 12 måneders forløb. De to kvindelige deltagere som har fået foretaget fedmekirurgisk indgreb indgår ikke i beregningen af gennemsnit. Gennemsnitsberegningerne for mændene, er baseret på 22 deltagere ved startmålingen og 12 deltagere efter 12 måneders forløb. Blandt kvinderne er der én deltager, som efter 3 måneders vægtstopforløb har mindsket sin taljeomkreds med 19,5 cm. Efter 6 måneders forløb viser den største forskel et mindsket taljemål på 24 cm. Efter 12 måneder, er den største reduktion i taljeomkreds blandt kvinderne på 26 cm. For mændenes vedkommende er den største taljereduktion efter 3 måneder på 7,5 cm og efter 6 måneder på 10,5 cm. Efter 12 måneder er den største taljereduktion 15 cm. På baggrund af deltagernes reduktion i taljeomfang bør de i teorien have mindsket deres sundhedsomkostninger jf. den danske undersøgelse, nævnt ovenfor. At en reduktion i vægt og taljeomfang kan have flere sundhedsmæssige betydninger er én af vægtstopdeltagerne i særdeleshed et godt eksempel på. En kvindelig vægtstopper fortæller, at hun ikke længere tager medicin for sit forhøjede blodtryk, som hun gjorde inden starten på vægtstopkurset. For mit vedkommende. Jeg havde forhøjet blodtryk. Jeg har smidt tabletterne det har jeg. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (37:09) 18

19 Tabel 5: Viser den gennemsnitlige udvikling af taljemål (i cm) for de inkluderede deltagere. Tallene i parentes angiver de faktiske antal deltagere, der er beregnet gennemsnit på. Taljemål i cm: Måling: Kvinder: Mænd: Ved start 115 (92) 123 (22) Efter 3 mdr. 112 (52) 122 (16) Efter 6 mdr. 110 (43) 123 (7) Efter 12 mdr. 106 (48) 120 (12) Taljemålet er et bedre mål at anvende end BMI, hvis man gerne vil præcisere risikoen for følgesygdomme. Samtidig er taljemålet en bedre indikator for beregning af sundhedsomkostninger. Man kunne derfor fokusere mere på taljemålet og vigtigheden af en reduktion heraf, både overfor deltagerne, men også i forhold til beregninger af sundhedsomkostninger som incitament i forhold til investeringen i indsatsen. Det vil endvidere være relevant at fokusere på (evt. via spørgeskemaet) yderligere faktorer, som kan identificere sundhedsforandringer hos deltagerne, ligesom tilfældet med den kvindelige vægtstopper, der er stoppet med at tage tabletter mod forhøjet blodtryk. 5.5 Vægtstopforløbet Gruppeforløb og mødegange Vægtstopkurset forløber som et gruppeforløb, udover den individuelle afklarende samtale, som alle borgere skal igennem, inden de starter op i et gruppeforløb. Grupperne bliver sat sammen på forskellig vis, afhængig af ønsker til eksempelvis tidspunkt på dagen og lokation. At sætte mennesker med forskellig baggrund sammen i en gruppe, er ikke en let opgave, hvilket også afspejler sig på de forskellige hold. Vægtstoprådgiverne fortæller, at det er forskelligt hvordan grupperne fungerer. Nogle grupper er gode til at få opbygget et sammenhold og også få arrangeret aktiviteter udenfor vægtstopmødegangene, hvorimod det ikke fungerer eller ikke er et ønske for andre. Jeg har godt kunne lide min gruppe, og jeg har glædet mig til at skulle være sammen med dem hver gang, og det har været motivation nok. Kvindelig vægtstopper, hold 2, (6:31). Nu sad jeg med hold x i går, der var rigtig, rigtig kede af, at der ikke var noget sammenhold på det hold. Altså de var fuldstændig ærlige overfor hinanden jeg tror heller ikke, de kommer til det, at 19

20 få mere med hinanden at gøre. Det er bare rigtig ærgerligt. De ville gerne have været på et hold, hvor der var bedre sammenhold. Vægtstoprådgiver 1, (40:20) På trods af at det for nogle hold har været svært at finde sammenhold, så giver deltagerne generelt udtryk for, at rammerne for vægtstopkurset er de rigtige, da forløbet ikke kunne være afholdt på anden vis end som gruppeforløb. I sin grundform er deltagerne derfor tilfredse med forløbet. Dog efterspørger flere af deltagerne muligheden for mere individuel sparring med en vægtstoprådgiver undervejs i forløbet. Hvis jeg skal sige noget, som jeg synes der mangler, så kunne jeg måske godt tænke mig. At nu fordi, det er jo diætister. Lene hun er jo super god til det, hun er udlært, og så får man egentlig lyst til mere. Så jeg kunne måske godt tænke mig, at der havde været noget individuelt også. [ ] Det skal ikke være mere end en eller to gange måske, men hvor man kan byde ind med dig selv, og hvad er det nu lige nu, der er mit problem. Kvindelig vægtstopper, hold 10 (2:48) Lidt mere individuelt. Måske kostplanlægning, kostplan eller et eller andet ernæringshalløjsa mere. Det synes jeg. Mandlig vægtstopper, hold 12, (4:01) Der hvor deltagerne har mulighed for at sparre med hinanden, og komme med gode råd, er under runden rundt, dog har der været lidt blandede oplevelser med runden rundt fra de forskellige hold. For nogle deltagere og hold fungerer det godt, hvorimod det ikke giver noget for andre. "Jeg har fået meget ud af at have nogle andre at snakke med - Det synes jeg virkelig jeg har fået meget ud af." Kvindelig vægtstopper, hold 1, (27:46) De gange, hvor vi har haft noget om kost og sådan noget, det synes jeg har været rigtig godt. Og så lidt mindre af det her round table eller hvad man kalder det. Rundt om bordet det giver ikke mig noget. Mandlig vægtstopper, hold 12 (2:19). 20

21 Det er ikke kun ved mødegangene, hvor de opfølgende vægt- og taljemålinger bliver lavet, at deltagerne har svært ved at møde op. Under flere af fokusgruppeinterviewene bliver det fortalt, at det er et generelt problem med manglende mødedeltagelse, og det betyder noget for motivationen og sammenholdet i gruppen, at folk ikke møder op. Når folk ikke møder op er det ligeledes svært at vide, hvem man kan regne med og stole på. Det har været karakteristisk her senere i forløbet, når der har været mange, der ikke dukker op på et hold, at det ødelægger den der netværksdannelse. Man ved ikke, hvem der er der, hvem man kan regne med og sådan nogle ting. Vægtstoprådgiver 1, (40:45) Fordi vi er aldrig, næsten er over fire, altså det synes jeg er lidt træls, at der ikke er flere der kommer. Kvindelig vægtstopper, hold 3, (1:57) Vi har været nogenlunde når vi har mødtes herovre, men det har været galt når vi har skullet ud af huset. Så synes jeg, der synes jeg, vi har været lidt for sløve. Mandlig vægtstopper, hold 5, (3:11) Jeg synes ikke, det skal gå ud over mig, fordi de andre ikke kommer. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (7:14). At sammensætte grupper, der fungerer, er en svær opgave, og der er mange parametre at tage højde for. At sætte mænd sammen i en gruppe giver nogle udfordringer i forhold til konceptet og rammerne for vægtstopforløbet, da mange af dem eksempelvis ikke finder runden rundt relevant. De er i stedet mere interesserede i individuel sparring med vægtstoprådgiveren. Individuel sparring efterlyses også af kvinderne, men ikke i samme omfang som blandt mændene. Mændene giver endvidere udtryk for, at de gerne vil have konkurrenceelementer lagt ind i deres gruppeforløb, da de motiveres gennem konkurrence. Der bør derfor differentieres i mødeafholdelserne alt efter gruppen og dens ønsker. Det vil kræve flere ressourcer, i form af tid til planlægning og forberedelse for vægtstoprådgiverne, at identificere de enkelte gruppers behov og ønsker i forhold til de mødegange, der ikke vedrører motion. At give deltagerne medbestemmelse over møderne kan 21

22 ydermere være med til at give deltagerne ejerskab af forløbet, samtidig med, at det kan højne motivationen for fremmøde og fastholdelse i forløbet Fysisk aktivitet Som en del af vægtstopforløbet, er der planlagt fem mødegange til fysisk aktivitet. Der foreligger evidens for, at fysisk aktivitet, sammen med sund kost, har en betydning i forhold til vægttab og en sund livsstil. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 44 % af vægtstopdeltagerne dyrkede regelmæssig motion, da de påbegyndte deres vægtstopforløb, men efter tre måneder er den andel steget til 61 %. Endvidere er deltagerne blevet spurgt om, Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk arbejde i din hverdag? (se fordelingen af resultatet i graf 3). Der sker en markant ændring af deltagernes fysiske aktivitetsniveau fra start til første opfølgende måling (efter 3 måneder). Andelen som svarer ofte og meget ofte bliver større, hvorimod andelen der sjældent er fysisk aktive falder væk. Endvidere kan det ses af grafen at andelen, som svarer nogle gange til, hvor ofte de går ture, cykler eller laver fysisk arbejde i hverdagen bliver mindre fra start til 12 måneder. Modsvarende stiger andelen der svarer meget ofte, hvilket er en positiv tendens, da det må betyde at deltagerne bliver mere fysisk aktive i deres hverdag. Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk arbejde i din hverdag? Det tæller også, hvis du laver tungt havearbejde eller andet fysisk arbejde 12 mdr Sjældent Nogle gange 3 mdr Ofte Meget ofte Ved ikke Ved start % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procent Graf 3 viser fordelingen af svaret på spørgsmålet Hvor ofte går du ture, cykler eller laver fysisk arbejde i din hverdag?. Tallene indsat i tabellen viser fordelingen af besvarelser i procent. 22

23 Under interviewene er det også blevet klart, at den fysiske aktivitet er noget, deltagerne er blevet mere opmærksomme på og har mere fokus på. Ligesom grafen ovenfor viser, fortæller flere af deltagerne også, at de er blevet mere fysisk aktive i deres hverdag, end de var tidligere. Jeg er (blevet mere fysisk aktiv) ja. Jeg har været god til at gå ture med en veninde, det har jeg været, men jeg svømmer mere, det gør jeg. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (14:58) Deltagerne fortæller endvidere, at de ikke ville have prøvet flere af de introducerede aktiviteter, hvis ikke det havde været for vægtstopkurset. Jeg er ikke så modig. DGI-huset havde jeg overhovedet ikke været i, hvis ikke det var fordi Lene havde slæbt os derover til vandspinning. Kvindelig vægtstopper, hold 2, (19:53). Så kan jeg rigtig godt lide, at vi har meget motion ind over også, og forskellige former. Hvor det er, man kommer ud og prøve nogle forskellige ting. Og der er vi jo alle sammen i samme båd. Man behøver jo ikke være bange for nu f.eks. til yoga at man ikke lige kan smække benene om på nakken vel. Der deltager man med det, man har. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (2.24) Vægtstoprådgiverne fortæller, at de oplever, at vægtstopdeltagerne er meget begejstrede for mulighederne for at prøve forskellige former for fysisk aktivitet. Derudover er det også en anden måde at være sammen på, både på holdet, men også med vægtstoprådgiverne, da alle er i samme båd. Stemningen er generelt høj, når man så er af sted. Det er en helt anden måde også en anden måde for dem (deltagerne) at være sammen med os på. Du oplever også, at bare fordi hun ikke vejer, hun ikke er overvægtig eller et eller andet, at så er hun altså heller ikke mester i zumba eller vandaerobic, eller hvad det nu er. Vægtstoprådgiver 2, (26:19) Da instruktørerne til motionsgangene ikke er gratis, har flere vægtstophold, med succes, været slået sammen til motionsgangene for at spare på udgifterne og samtidig få maksimal udnyttelse af de anvendte midler. 23

24 Vi har tit slået dem sammen med andre hold, og det har jeg egentlig oplevet som en stor fordel. Snakken den går bare med det samme. Det er ikke sådan, at de står der hold 3 og hold 7 herovre. Altså de blander sig bare og har en god snak og sådan noget. Det tænker jeg er rigtig vigtigt i forhold til at styrke netværket også. Vægtstoprådgiver 1 (34.30) Fysisk aktivitet er ikke noget, der for alle vægtstopdeltagere har været en del af deres hverdag, inden de begyndte på vægtstop. Til gengæld viser statistikken, at fysisk aktivitet bliver en større del af deltagernes hverdag, som vægtstopforløbet skrider frem. For størstedelen af deltagerne har det også været positivt at blive introduceret til forskellige motionsformer i løbet af vægtstopforløbet. Motionsformer, de ikke på egen hånd ville have valgt at prøve, men som de finder ud af, at de godt kan mestre. At være med et vægtstophold i eksempelvis DGI Huset for første gang giver deltagerne en fortrolighed med huset sammen med folk de kender, som kan medvirke til, at de benytter huset igen en anden gang. Endvidere er motionen med til at styrke sammenholdet i gruppen, da man er sammen med hinanden og vægtstoprådgiverne på en anden måde. Incitamentet til at fastholde motion som en del af vægtstopforløbet er derfor stort, da det er med til at styrke deltagernes handlekompetencer og fysiske aktivitetsniveau generelt Små skridt Vægtstopkurset bygger på metoden Små skridt, som vægtstopdeltagerne har taget godt imod, både blandt dem, hvor metoden har været effektiv i forhold til vægtstop og vægttab, men også blandt dem, som har taget på. Jeg synes, det her det var lige præcis den rigtige måde at gøre det på. I stedet for at gøre et eller andet, der bare gør, at man taber sig en masse i vægt og så tager det på igen bagefter [ ] Jeg er overbevist om, dette er den rigtige måde at gøre det på. Mandlig vægtstopdeltager, hold 12 (1.34) "De små skridt kan jeg godt få til at fungere i min hverdag, fordi jeg ikke skal ændre en masse ting. At jeg ikke skal spise noget helt andet, end de andre." Kvindelig vægtstopper, hold 1, (39:12). 24

25 Og det er på en eller anden måde overskueligt, når man arbejder med et nyt skridt af gangen Det kan også være træls, fordi man ikke synes, det virker, men på den anden side set, så er det i hvert fald også til og bære, eller hvad kan man sige, man kan overskue det i en travlt hverdag. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (12:52). De små skridt de virker. Mandlig vægtstopper, hold 5, (7:29). Vægtstoprådgiverne er også begejstrede for små skridt metoden, da den er motivationsfremmende, lystbetonet og kan tilpasses den enkelte, hvilket er vigtige faktorer i vejen mod at opnå en vægtændring, da viljen til at ville ændre vaner og adfærd skal komme fra deltagerne selv. Selve metoden hviler jo rigtig meget på det her med, at det er deres motivation, og det hele skal starte der, hvor de har lyst. Vi står ikke med løftede pegefingre. Vi siger ikke, det er der, du skal starte. Du har spist alt for meget smør, eller hvad det er. Det er hele tiden deres lyst, der driver det. Så kan det godt være, det starter med et skridt, der ikke handler direkte om vægten, men det handler måske om at få ro på sig selv eller et eller andet. Men hvis det er der det er det, der skal til for at starte det for dem, så er det der, vi kører. Det fornemmer jeg i hvert fald er det, der er med til at bære motivationen for det. Vægtstoprådgiver 1, (15:30) Kost I forhold til de små skridt, som deltagerne har sat sig mod et vægtstop/vægttab, fortæller flere af deltagerne i interviewene, at de har foretaget kostændringer i retning af at spise mindre slik og søde sager, men også at drikke mindre cola. Ligeledes handler det for flere vægtstopdeltagere om måden, de spiser på, og mængden af mad de indtager. Førhen spiste jeg en plade chokolade hver dag nu kan jeg købe en plade chokolade til fem dage og det har jeg det godt med. Kvindelig vægtstopper, hold 3, (57:32) Du skal ikke forbyde dig noget som helst, vel. Du skal tænke lidt over, hvad du putter ind og jeg har taget små skridt med kager og slik. Kvindelig vægtstopper, hold 8, (39:55) 25

26 Jeg synes, jeg har fået et helt andet forhold til mad på en eller anden måde. For det jeg spiste, der var jeg bange for at tage på hele tiden. Det er jeg ikke mere. Kvindelig vægtstopper, hold 11, (5:44) Ud over de ændringer, som deltagerne har lavet i forhold til deres kostændringer, kan man høre på deltagerne, at der også er en mental vinkel på deres handlinger i forhold til deres kostændringer, som og det har jeg det godt med og du skal ikke forbyde dig noget som helst. Det er her, man kan se, hvordan Små skridt metoden arbejder, i forhold til ændring af vaner og adfærd. Tankerne omkring, hvad de spiser, og hvor meget de spiser, bliver et bevidst valg/en stillingtagen i stedet for en autopilothandling Mental forandring Udover at kunne foretage små ændringer i vaner i forhold til kost og motion, så er den mentale del af et vægtstopforløb i særdeleshed vigtig. At kunne fastholde en vane- og vægtændring er lige så meget en mental ændring, som det er en fysisk ændring. Der arbejdes løbende med de mentale processer ved et vægttab på vægtstopkurset, bl.a. ved hjælp af mindfulnessøvelser. Som en af vægtstoprådgiverne påpeger: Der er ikke nogen, der har tabt sig nogensinde af at have dårlig samvittighed. Vægtstoprådgiver 1, (21:05). På et af spørgsmålene i HeiQ skemaerne, bliver deltagerne stillet spørgsmålet Jeg føler, at jeg har styr på, hvordan jeg fastholder et vægttab (graf 4). Efter kun 3 måneders forløb, kan man se en markant ændring af svarene. Fra at flertallet af besvarelserne lå i helt uenig og uenig, ligger flertallet af besvarelserne efter tre måneder i enig og helt enig. Efter 12 måneders forløb, er svartendensen den samme, som efter tre måneders forløb. Dog er antallet som svarer helt enig steget markant i forhold til besvarelserne efter tre måneder. 26

27 Antal Statusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet Jeg føler, at jeg har styr på, hvordan jeg fastholder et vægttab Ved start 3 mdr. 12 mdr. 5 0 Helt uenig Uenig Enig Helt enig Graf 4 Viser svarfordelingen i antal. En af kerneværdierne i forløbet er endvidere at give deltagerne oplevelsen af, at de kan mestre en hverdag med overvægt. Det kræver handlekompetencer og egenomsorgsevne. Den viden og de værktøjer, som deltagerne bliver præsenteret for gennem kurset, bidrager til at styrke handlekompetencerne og egenomsorgsevnen, og det gælder i høj grad det som foregår på det mentale plan. Jeg taber mig jo ikke 20 kg vel, lige nu og her, men det handler meget om, hvad det rør ved dig i sindet. Altså det sætter virkelig mange ting i gang, og det tror jeg også godt min, at min omgangskreds kan mærke på mig. [ ] Altså jeg tænker faktisk, hvis man vender tilbage om et år, så kan det være sjovt, hvad det har gjort ved en. Det kan du ikke ligesom overskue i dag, vel, om man nu holder ved alt det her, når vi nu ikke skal møde Lene mere. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (23:12) Målet med at melde mig til det her var, at få vendt et eller andet oppe i hovedet. Kvindelig vægtstopper, hold 3, (35.53) Og det jeg oplever med de borgere, der er kommet rigtig langt nu, det er jo, at de virkelig rykker sig mentalt. Så kan det godt være, at det ikke er 20 kg. de har smidt alle sammen, men det kommer 27

28 Antal Statusevaluering af Vægtstop i Herning Kommune Støtte til en lettere kurs i livet de til. For de har virkelig rykket, og de har fået så meget mere livskvalitet ud af det. Vægtstoprådgiver 1, (1:33) Jeg har aldrig brugt gummihammeren nemlig, men det er jeg faktisk begyndt lidt med nu. Ikke at bruge gummihammeren, men at være lidt mere realistisk. Altså det har skabt en eller anden bevidsthed om én selv, og den kører virkelig hele tiden, synes jeg, og der har jeg førhen aldrig spekuleret. [ ] Og der kan jeg egentlig godt mærke på mig selv nu lidt, at det har givet sådan en eller anden selvbevidsthed, hvor man tænker jamen man overvejer hele tiden jamen, er det det her, du vil? Gider du, at se sådan her ud resten af dit liv? Sådan har jeg aldrig tænkt før, og det tror jeg på er alt det, vi har fået her, der har sat gang i sådan nogle ting. Kvindelig vægtstopper, hold 10, (40:05). Min overvægt ødelægger ikke min livskvalitet Ved start 3 mdr. 12 mdr. 5 0 Helt uenig Uenig Enig Helt enig Graf 5 Viser svarfordelingen i antal Som nævnt før, kræver det handlekompetencer og egenomsorgsevne at mestre en hverdag med overvægt. På spørgsmålet Min overvægt ødelægger ikke min livskvalitet, fra HeiQ skemaerne, har deltagerne ud fra en skala (helt uenig helt enig) svaret på, om deres overvægt ødelægger deres livskvalitet. Der sker nogle markante ændringer i deltagernes besvarelser både efter 3 måneder af forløbet, men også efter 12 måneders forløb (se graf 5). Andelen af deltagere der svarer helt uenig til, at deres overvægt ikke ødelægger deres livskvalitet mere end halveres, fra start af vægt- 28