Beskæftigelsesplan 2014 Samsø Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Samsø Kommune

2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 9 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og lang sigt Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 16 2

3 Beskæftigelsesplan Samsø 2014 Samsø kommune har fra fået dispensation for det forpligtende samarbejde og beskæftigelsesplan for 2014 er således fuldt ud udarbejdet lokalt med god støtte fra beskæftigelsesregionen og LBR. Det skal bemærkes at tallene for Samsø er så små at omregning til % kan give et fortegnet billede, det tilstræbes derfor i vides mulige omfang at omsætte til antal Samsø-borgere Beskæftigelsesplanen gælder principielt i et år ad gangen, men da en række udfordringer, opgaver og indsatsområder er gennemgående fra år til år vil man i plan for 2014 genkende beskrivelser fra beskæftigelsesplan For at tydeliggøre hvilke formuleringer der er gentaget fra 2013 er længere beskrivelser i skriftsstørrelse 11 Beskæftigelsesplanen beskriver mål og fokusområder for beskæftigelsesindsatsen samt hvilke redskaber, der kan anvendes på Jobcenter Samsø for at støtte Samsø Kommunes borgere i at få eller bevare tilknytningen på arbejdsmarkedet og for at sikre at virksomhederne både på kort og lang sigt kan få den ønskede arbejdskraft. Jobcenteret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelse, ansatte i fleks- og skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcenteret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, jobrotation, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. I jobcenteret sikres fokus på beskæftigelse ved at yde en differentieret indsats over for virksomheder og borgere. Differentieret således, at indsatsen målrettes virksomhedernes konstaterede behov og ud fra en individuel vurdering sikrer borgeren den korteste kvalitative vej til selvforsørgelse. Vision for jobcenteret: - I samarbejde med virksomhederne sikre den arbejdskraft, de har behov for på kort og langt sigt - Medvirke til at skabe rummelighed på det lokale arbejdsmarked - Sikre den største mulige synlighed på arbejdsmarkedet gennem et solidt kendskab til virksomhederne - Vejlede borgerne til korteste kvalitative vej til selvforsørgelse Strategiske mål for jobcenteret: - Igennem en tæt dialog med virksomhederne medvirke til at sikre balance og afhjælpe flaskehalse ved hjælp af de forskellige redskaber, der er til rådighed i Jobcenteret - Sikre borgeren en tidlig tværfaglig fleksibel indsats rettet mod aktuelle og fremtidige beskæftigelsesmuligheder, herunder fokus på relevant uddannelse og efteruddannelse - Visitation af alle jobcentrets jobsøgende borgere ud fra fælles vurderingskriterier, som sætter fokus på den enkeltes beskæftigelsessituation og kompetencer. - Helhedsorienteret indsats for alle målgrupper med fokus på korteste kvalitative vej til selvforsørgelse fokus på at den enkelte så hurtigt som muligt begynder at samle timer - Høj grad af samarbejde med alle aktører på hele arbejdsmarkedet Resultatmåltal for Jobcenter Samsø. 1. Flere unge skal have en uddannelse og målsætningen er at uddannelsesgraden skal stige med 7,1 % 3

4 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension med en målsætning på Langtidsledigheden skal bekæmpes til 13 ledige. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder kontakten skal forbedres med 10 % procentpoint. Samsø Kommune vil følge beskæftigelsesplanens målområder med måltal og redegørelser for målopfølgning samt den dertil knyttede udgiftsudvikling. Opfølgningen vil ske i forbindelse med kommunens sædvanlige budgetrevisioner samt på LBR-møderne. 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministerens mål for 2014 er identiske med målene for Målene er omdrejningspunktet for planlægningen af indsatsen og skal derfor være en del af beskæftigelsesplanen. Ved fastlæggelsen af de konkrete mål for Samsø, er der taget udgangspunkt i de beregninger og vurderinger, der er lavet af Beskæftigelsesregion Midtjylland i publikationen 2013 Arbejdsmarkedet i Samsø kommune samt Beskæftigelsesregionens bud på mål vurderet ud fra konjunkturudviklingen. De konkrete tal er baseret på arbejdsmarkedsstyrelsens målesystem Jobindsats.dk., resultatsrevisionen 2012 og ikke mindst dialogen med de lokale arbejdsmarkeds parter indgår også som grundlag for fastlæggelse af mål. Alle citerede tal er opgjort pr. december Ministerens mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. For mål 1 er der på Samsø følgende udfordringer jf beskæftigelsesregionens kommunebeskrivelse: Der er 32 offentlig forsørgede unge på Samsø. Det svarer til 15,2 % af de unge under 30 år, heraf er 20 unge (9,5 %) ufaglærte på kontanthjælp eller dagpenge. Uddannelsesgraden (ministermål for 2013 og 2014) er 17,1 % på Samsø. Dvs. at de unge ufaglærte modtagere af dagpenge eller kontanthjælp er i uddannelse i 17,1 % af tiden i løbet af et år. Det er lavere end i Midtjylland (19,6 %). Opgørelse viser at kun 30 % af de ufaglærte unge i match 1 starter i uddannelse. Blandt alle de ufaglærte unge på Samsø starter 28 % i uddannelse. Det er en noget større andel end i Midtjylland (18 %) De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 26 % af tiden og modtager i gennemsnit 1,4 samtaler i kvartalet. Både aktiveringsgraden og samtaleintensiteten opgjort for 2012 er lavere end i klyngen. Blandt unge på Samsø, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 eller 2007, modtager 50 % i dag offentlig forsørgelse. Blandt andre unge er andelen 11 %. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er lavere på Samsø end i klyngen men højere end i Midtjylland, jf. figur 8. Desuden er andelen af ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp 4

5 stort set som i klyngen (9,8 %), men væsentlig højere end i Midtjylland (6,2 %) Efter krisen starter flere unge i uddannelse end tidligere - især unge under 25 år. Det gælder også blandt alle ufaglærte unge på Samsø. De enten starter uddannelse fra beskæftigelse, fra ledighed eller efter afslutning af forberedende uddannelse mv. I 2011 er der på Samsø således 27 % flere ufaglærte unge i alderen år, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse end i Der var i ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse mod 15 i Jobcenter Samsø har i 2012 fået tildelt store midler til at gennemføre metodeudvikling om partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Sammenholdt med Brug for alle, se mål 2, ventes en betydelig effekt i indsatsen således at endnu flere unge påbegynder ungdoms- og/eller kompetencegivende uddannelse samt fortsat begrænset frafald. Kun 3 unge ud af 27 er frafaldet uddannelse i 2012, det er 11 % mod 37 % i klyngen og 33 % i Midtjylland. For de unge som ikke er parat til uddannelse retter indsatsen sig mod studieforberedende aktivitet gerne virksomhedspraktik med uddannelsesafklaring og eventuelt mentorstøtte. I ungeprojektet kan der i kraft af midler tilført fra LBR og Samsø kommune også gøres en indsats for risikounge årige herunder de som forlader folkeskolen uden afgangsprøve. Jobcenter Samsø arbejder tæt sammen med UU-vejleder og Sundheds- og familieafdelingen om tidligt tværfaglig indsats for unge, som er i risiko for ikke at gennemføre ungdoms- og kompetencegivende uddannelse. I denne gruppe hører alle unge, som overgår til kontanthjælp som 18 årige, 5 unge i Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som fem år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Det er således 50 % af de unge på Samsø, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 og 2007, der 5-6 år senere modtager offentlig forsørgelse. Blandt de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, er det 11 %, der modtager offentlig forsørgelse. Manglende uddannelse blandt unge kan få den konsekvens, at det bliver vanskeligere at skaffe kvalificeret arbejdskraft til private og offentlige virksomheder i fremtiden. Det giver en særlig udfordring i forhold til at erstatte de mange ældre med uddannelse, som forventes at forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Arbejdsmarkedet på Samsø kendetegnes ved, at de fleste jobåbninger typisk stiller få eller ingen krav om specifikke kvalifikationer, ligesom der heller ikke er de store uddannelsesmuligheder på Samsø. Den manglende efterspørgsel kan være udtryk for at arbejdsgivere ikke tror at behov kan dækkes lokalt, det bør undersøges ifm. en øget virksomhedsindsats! De unge ufaglærte på Samsø arbejder inden for landbrug, detailhandel, sociale institutioner eller hotel/restauration. Sæsonledigheden søges sædvanligvis udfyldt med kortere kurser, truckcertifikat, levnedsmiddel hygiejne, sprøjtecertificat etc. På Samsø har 25 unge gennemført en kompetencegivende uddannelse i løbet af 2010 og På Samsø er der en højere andel faglærte (80 %) blandt de nyuddannede end i Midtjylland (49 %), hvilket matcher det lokale arbejdsmarked. Ledigheden blandt nyuddannede unge er dog høj. På Samsø er knap hver fjerde (24 %) af de nyuddannede ledige et halvt år efter afsluttet uddannelse, hvilket er en højere andel end i Midtjylland (22 %). 5

6 Ledigheden blandt nyuddannede unge på Samsø et halvt år efter afsluttet uddannelse er næsten 5 gange højere efter krisen, end den var før krisen (5 %). Ledigheden blandt de nyuddannede på Samsø falder efter en periode. Halvandet år efter uddannelsens afslutning er 12 % dog fortsat ledige. De nyuddannede unge har altså langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at understøtte at de nyuddannede så hurtigt som muligt opnår erhvervstilknytning, dvs. der skal ske tidlig, hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Mål 1 er for Samsø: Uddannelsesgraden skal for Samsø unge øges til minimum 25,3 % ved udgangen af 2014 dvs. en stigning med minimum 7,1 % point ( ,2 %) Frafaldsprocenten skal reduceres mest muligt for de unge u. 30 år der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen af unge bruttoledige u. 30 år med en uddannelse, som overgår til beskæftigelse 6 måneder efter et påbegyndt ledighedsforløb øges fra 24% til 27% Ministerens mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forbygge, at så mange personer førtidspensioneres For mål 2 er der på Samsø følgende udfordringer jf beskæftigelsesregionens kommunebeskrivelse: Aktuelt er 10,3 % af befolkningen på Samsø på førtidspension. Det er en højere andel end i klyngen (9,8 %). På Samsø er den årlige tilgang til førtidspension uændret på 9 personer i både 2011 og 2012, det svarer til at 0,4 % af alle årige tilgår førtidspension årligt, og det er en mindre tilgang end i klyngen (0,6 %). Halvdelen af tilkendelserne af de nye førtidspensioner har baggrund i sygdomme i organer og kræftsygdomme (5 sager), hver fjerde tilkendelse (2 sager) har årsag i bevægeapparatslidelser. I modsætning til resten af Midtjylland spiller psykiske lidelser kun en lille rolle (1 sag). Da arbejdsmarkedet på Samsø er kendetegnet ved en større andel job, hvor der forekommer fysisk nedslidning, vil der fortsat være risiko for tilgang til fleksjob og førtidspension. Det er for hele Samsø en udfordring at se på hvordan vi fremadrettet kan forebygge denne risiko. Især for gruppen af langvarigt ledige seniorer kontanthjælpsmodtagere har jobcenter en udfordring i at undgå yderligere udstødning fra arbejdsmarkedet. For stort set alle i gruppen af længerevarende ledige yngre kontanthjælpsmodtagere (under 50 år) ses der udviklingspotentialer. Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelsesydelse. I 2012 kom 3 af de nye førtidspensionister således fra kontanthjælp, derudover kom 2 fra sygedagpenge og 2 fra ledighedsydelse mens 1 ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. 6

7 For de udsatte kontanthjælpsmodtagere i match 3 viser indsatsen i Brug for alle, at det er muligt at motivere disse personer til fortsat at have et mål om at få et job. På Samsø har 55 % af deltagerne (5 personer) i indsatsen eksempelvis deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud. I nogle tilfælde sker tilgangen til førtidspension efter en længere proces, mens der i andre tilfælde er tale om en mere pludselig opstået hændelse i form af eksempelvis ulykke eller sygdom. Blandt sygedagpengemodtagerne vil der ofte være tale om ulykke eller pludselig opstået eller længerevarende sygdom. Derimod vil der blandt en større del af kontanthjælpsmodtagerne være tale om et længere forløb, før det ender med førtidspension. Eksempelvis har 5 af de 6 personer på Samsø, som er tilgået førtidspension fra kontanthjælp i 2011 og 2012 været i job eller uddannelse fire år før tilkendelsen. Det viser, at der ofte vil være tid til at tilrettelægge en indsats, som skaber positive resultater. Der har igennem flere år været et stærkt fokus på førtidspensionsområdet. I 2013 er taget en række centrale initiativer for at understøtte, at færre personer førtidspensioneres. Det væsentligste initiativ er den nye førtids- og fleksjobreform, der sigter på, at indsatsen i kommunerne, med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen, tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Samsø Kommune har i lighed med det tværfaglige ungeteam nedsat et tværfagligt voksenteam. Voksenteam er stort set sammenfaldende med kommunens rehabiliterende team, der er således viden og erfaringer, der kan sikre en sammentænkt og helhedsorienteret indsats for borger med fokus på inddragelse af den enkelte borger og fokus på tilgangen til borgeren dvs. fokus på borgerens udviklingsmuligheder og styrker frem for begrænsningerne. Samsø kommune har en udfordring i at skabe indhold og progression i ressource-forløbene. Forløbene vil dels pga. det forventet lave antal og pga. et indgående kendskab til den enkelte borger blive meget individuelt tilrettelagt. Med en tildeling af ekstra ressourcer til en fleksjobambassadør i 2013 ventes det at der kan etableres større fælles fokus på mulighederne for fleksjob også af få timers varighed. Se også mål 4. Mål 2 er for Samsø: Tilgangen til førtidspension skal begrænses mest muligt med en tilgang på højst 9 personer. Fortsat fokus på aktiv indsats for ledige på ledighedsydelse og fastholdelse af udfaldstruende i fleksjob. Ministerens mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt For mål 3 er der på Samsø følgende udfordringer jf beskæftigelsesregionens kommunebeskrivelse I december 2012 udgør langtidsledigheden 1,0 % af arbejdsstyrken, svarende til 16 langtidsledige. Antallet af langtidsledige er faldet med 27 % ift. året før. I det seneste år er langtidsledigheden blandt mænd faldet med 36 %, mens den er faldet med 18 % blandt kvinder. På Samsø har 69 personer modtaget dagpenge i mindre end 1 år, mens 30 har været på dagpenge i mere end 1 år. Af disse har mange haft min. tre måneders sammenhængende arbejde og er derfor ikke nødvendigvis karakteriseret som langtidsledige (80 % offentlig forsørgelse i de seneste 12 mdr.) 7

8 Langtidsledigheden på Samsø er højest blandt voksne med en videregående uddannelse (2,5 %), faglærte kvinder (2,0 %) og seniorer (1,3 %). Den mest udsatte gruppe for langtidsledighed på Samsø er uddannede unge, der både har høj risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed. På Samsø aktiveres langtidsledige i 54 % af tiden og modtager i gennemsnit ca. 1,2 samtaler pr kvartal. Aktiveringsindsatsen er mere intensiv end i klyngen (47 %), mens samtaleindsatsen er mindre intensiv. Der skal sikres fokus på at samtaler dokumenteres og indsatsen således bliver målbar. Ledigheden på Samsø er i løbet af 2012 faldet med 1,0 % til i alt 97 ledige, faldet svarer til 1 person. Det har bragt den samlede ledighedsprocent ned på 6,0 %, hvilket er højere end ledigheden i Midtjylland (5,2 %). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden på Samsø følger den forventede udvikling i Midtjylland, vil antallet af ledige falde til 93 personer i 4. kvartal 2013 og 89 personer i 4. kvartal Ledigheden på Samsø er følsom for vejrlig og indsatsen skal tage høje herfor, bl.a. med fokus på kortere fleksible uddannelsestilbud. Det er fortsat en udfordring for Jobcenter Samsø at støtte til at begrænse perioder med supplerende dagpenge, særligt skal der være opmærksomhed omkring ufaglærte mænd, som er den gruppe med markant største risiko for ledighed. Den generelle udvikling i ledigheden på Samsø dækker over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves: Ledigheden er højst blandt ufaglærte mænd ufaglærte mænd har tre gange højere ledighed end gennemsnittet på Samsø, og samtidig er deres ledighed stigende Ledigheden er steget mest blandt uddannede unge Ledigheden er faldet for seniorer, faglærte mænd, faglærte kvinder og ufaglærte unge De ufaglærte unge og faglærte voksne har en lavere ledighed end gennemsnittet, samtidig med at ledigheden er faldet mere for disse grupper end for gennemsnittet De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Selvom der er mange ufaglærte arbejdspladser på Samsø viser de seneste års udvikling at antallet falder. De øgede kompetencekrav i sammenhæng med den faldende arbejdsstyrke på Samsø kan betyde, at rekrutteringen af uddannet arbejdskraft bliver en udfordring. Det betyder, at det bliver nødvendigt at opkvalificere arbejdsstyrken på Samsø eller at tiltrække den nødvendige arbejdskraft fra andre kommuner. Der skal især for borgere med tilbagevendende ledighedsperioder sikres tidlig fokus på realkompetenceafklaring. I 2012 var der på Samsø 223 personer, der arbejder i en anden kommune. Det svarer 13 % af de beskæftigede med bopæl på Samsø. Antallet af borgere på Samsø, der har arbejde uden for Samsø er steget med 1,4 procentpoint siden Ligeledes havde 150 af de beskæftigede på arbejdspladserne på Samsø i 2012 fast bopæl i andre kommuner. Det udgør 9 % af den samlede beskæftigelse på Samsø. Antallet af personer fra andre dele af landet, som har arbejde på Samsø, er faldet med 0,7 procentpoint siden Der er jobmuligheder på fastlandet, selv i krisetider er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år både opstår og nedlægges et stort antal stillinger. Det giver muligheder for både de ledige 8

9 og for beskæftigelsesindsatsen for at undgå langvarig ledighed. I 2010 var der på Samsø ca. 450 jobåbninger. Borgere som søger arbejde i andre dele af landet finder i alt mere end jobåbninger på landsplan. Heriblandt er der og jobåbninger i havnekommunerne Odder og Kalundborg og yderligere godt i Aarhus og Horsens Jobcenter Samsø har et tæt samarbejde med andre aktører på arbejdsmarkedet, dvs. a-kasser, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner. De seneste år er der sket et formaliseret samarbejde med 3 F, Arbejdsmarkedskontoret, Erhvervs- og turistkontoret, VUC Samsø og VEU-center Østjylland. Målet er at sikre et højt gensidigt informationsniveau og et stærkt fokus på efter og videreuddannelse. Dette samarbejde dækker også ind over mål 4, med et vedholdende fokus på virksomhedskontakten i nabokommunerne og i regionen. Mål 3 for Samsø: Antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt, mål er at højst 13 personer er langtidsledige i december Der skal fortsat være fokus på en tidelig individuel målrettet indsats. Ministerens mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet medvirksomhederne om beskæftigelsesindsatsen For mål 4 er der på Samsø følgende udfordringer jf beskæftigelsesregionens kommunebeskrivelse: Jobcenter Samsø har haft en praksis, hvor den opsøgende kontakt overvejende har haft et konkret borgerrettet formål, dvs. for etablering af virksomhedspraktik, løntilskud, kontakt i forbindelse med en sygemeldt medarbejder m.v., dvs. kontakten har overvejende været ift. enkeltsager fra Jobcenteret. En væsentlig forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er at have et tæt samarbejde med virksomhederne, herunder at have kendskab til samt synliggøre de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Virksomhederne skal vide hvilke muligheder Jobcentrene kan tilbyde. Medarbejderne skal være tilgængelige og parat til at yde håndholdte indsatser herunder sikre det rette match mellem de lokale virksomheder og de ledige. I forbindelse med at Jobcenter Samsø er et selvstændigt jobcenter er det nødvendigt at styrke og fastholde en opsøgende kontakt med Jobcentrene i Østjylland for at sikre informationsudveksling om især kortlægning af arbejdskraftsbehov og kvalificering af arbejdsstyrken. Arbejdskraftbehov på kort og lang sigt skal være kendt, synligt og gennemsigtigt således, at øens virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft enten ved den rigtige efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken på Samsø eller ved indpendling. Samarbejdet med virksomhederne på Samsø er generelt intensiveret siden 2008, men er faldet i slutningen af I både januar 2008 og december 2012 var 34 personer således i virksomhedsrettet aktivering på Samsø. Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 20 % af virksomhederne i kommunen om aktiveringen af ledige. Samarbejdsgraden ligger under gennemsnittet for hele Midtjylland 9

10 (29 %). Samarbejdet kan blandt andet øges ved, at flere små og mellemstore virksomheder deltager i aktiveringen af ledige. Det ses ved, at 33 % af virksomhederne med over 10 ansatte medvirker til aktivering, mens kun 14 % af virksomhederne med 2-9 ansatte medvirker i aktiveringsindsatsen. På Samsø samarbejdes især med virksomheder inden for den offentlige sektor og byggeriet. Jobomsætningen kan anvendes som et mål for bevægeligheden på arbejdsmarkedet. Den beregnes som antallet af jobåbninger pr beskæftiget med arbejdsplads i kommunen og angiver således, hvor stor en andel af virksomhedernes ansatte, der udskiftes hvert år. Der er ca. 450 jobåbninger på Samsø i 2010 dvs. at jobomsætningen ligger på 35 %. Det er det højeste niveau i region Midtjylland, hvor gennemsnittet er 29 %. Når 35 % af alle job på Samsø årligt bliver genbesat, betyder det, at der er jobmuligheder for de ledige. Den høje jobomsætning giver således muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige grupper på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for de ledige og for beskæftigelsesindsatsen, at mange jobåbninger ikke synliggøres. På Samsø synliggøres kun 19 % af jobåbningerne i løbet af et år på Jobnet.dk. Der er samme andel som i hele Midtjylland (19 %) i Aarhus er der tale om 25 %. Det er vigtigt at der er et vedholdende fokus på at afdække og synliggøre virksomhedernes jobåbninger herunder motivere virksomhederne til at anvende Jobnet. Der skal for mål 4 laves en handleplan for virksomhedskontakt, der skal tage højde for følgende anbefalinger: Formålet med kontakten skal være klart og relevant for virksomhederne. Fokus på en professionel og serviceorienteret kontakt til virksomhederne. Fokus på bedre information om udviklingen af virksomhedernes behov for arbejdskraft. Opmærksomhed på at samarbejdet med virksomhederne kan have forskelligt indhold alt efter virksomhedernes branche, jobmuligheder og arbejdskraftbehov. Jf. kontakten til VEU og lokale aktører, som nævnt under mål 3, skal jobcenteret have fokus på at afdække virksomhedernes aktuelle og fremtidige kompetencebehov i forhold til en målrettet opkvalificering af ledige. En tættere virksomhedskontakt vil kunne holde fokus på at synliggøre jobcentrets behov for virksomhedsrettede aktiveringspladser, således at virksomhederne er aktive samarbejdspartnere i kvalificering af jobcenterets målgrupper (også jf. aftaler på unge-projektet). I forlængelse heraf er det en del af virksomhedsstrategien hvordan Jobcenter Samsø støtter virksomhederne i forbindelse med særlige problemstillinger i forhold til den ledige i aktivering. Den tættere virksomhedskontakt skal tillige anvendes til at holde fokus på mulighederne for at etablere fleksjob også af få timers varighed, jf. mål 2 Den tættere virksomhedskontakt skal anvendes til at holde fokus på mulighed for etablering af enkeltmands-jobrotation også jf. mål 3 10

11 Jobcenter Samsø har i 2013 etableret én partnerskabsaftale. Tættere virksomhedskontakt og etablering af yderligere partnerskabsaftaler med virksomhederne kan understøtte en større grad af etablering af emnebanker med henblik på rekrutteringsaftaler til ordinære job, støttede foranstaltninger, arbejdsfastholdelse, mv. Virksomhedskontakt i kraft af markedsføring af beskæftigelsespolitiske tiltag og kampagner, herunder jobrotation, voksenlærlinge, praktikpladser mv. skal registreres, så alle der kommer i kontakt med en virksomhed kan se hvilke aktiviteter, der er gået forud. Jobcenter Samsø er så lille og dækker så lille et geografisk område at virksomhederne har en berettiget forventning om at medarbejdere har et overordnet kendskab til deres historik. Jobcenteret skal løbende stille sig i virksomhedernes (og borgernes) sted for at vurdere tilgængeligheden. Organiseringen af virksomhedskontakten skal være fleksibel og jobcenterets redskaber skal være kendte og synlige herunder bør betydeligt flere jobåbninger på Samsø blive kendt af alle. Her er både virksomheder, a-kasser/fagforeninger og de ledige aktive samarbejdspartnere. Mål 4 er på Samsø: Virksomhedskontakten skal styrkes med 10% flere besøg og være synlig og tilgængelig for alle i Jobcenteret, dvs. der skal registreres kontakt med beskrivelse af aftaler, rekruttering, mulighed for støttede foranstaltninger m.v. i lighed med registrering af samtaler med borgere. Der skal som udgangspunkt være kontakt til virksomheder med mangel på arbejdskraft og har store sæsonudsving. Sæsonudsving med ledighedsperioder skal så vidt det er muligt bruges til opkvalificering af de ledighedsberørt. Alle ledige job bør slås op på Jobnet Jobcenter skal medvirke til etablering af rotationsprojekter, konkret er der drøftelse om rotation for SOSU-hjælpere og sygeplejegruppen i hjemmeplejen. Der skal etableres flere jobrotationsforløb i de private virksomheder med minimum 4. enkeltmands-jobrotations-forløb. 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Lokale samt øvrige udfordringer i forhold til ministerens mål De fire væsentligste udfordringer i 2014 og de næste mange år er i årerne forud: Mangel på arbejdskraft i sæsonen og for alle brancher på mellemlang sigt Stor aldersbetinget afgang Demografisk modvind Fortsat grupper med overledighed og grupper med arbejdskraftpotentiale Den vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordring for Samsø er at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i hovedsæsonen. Inden for mange mangelområder er der på både kort og lang sigt fortsat få eller ingen personer i arbejdskraftreserven, og derfor er der behov for en særlig indsats for at øge arbejdsudbuddet 11

12 f.eks. ved omskoling, opkvalificering, voksenerhvervsuddannelser mv., og som det i høj grad sker på Samsø, ved at hente udenlandsk arbejdskraft I hovedsæsonen er der en stor indvandring af arbejdskraft især fra Østeuropa. Der vurderes at være ca. 600 EU-borgere i perioder af op til 6 måneder. Det er fortsat en væsentlig udfordring på det samske arbejdsmarked at skabe balance mellem udbuddet af faglært, ufaglært og tillært arbejdskraft i højsæsonen, hvor der hentes udenlandsk arbejdskraft og samtidig fastholdelse af arbejdstilknytning og udvikling af den fastboende del af arbejdsstyrken. Arbejdskraftmanglen ses i nogen grad også for arbejdskraft, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Kravet til arbejdsstyrkens geografiske og faglige mobilitet er stigende. De to største erhverv på Samsø er landbrug og turisme, som begge i kortere eller længere perioder er ramt af sæsonafmatning. Øens fleste øvrige erhverv har afledt effekt heraf med periodevis højt og intensivt arbejdspres. På Samsø findes et højt antal tidligere traditionelle landbrug omlagt til frilandsgartneri, hvilket både har skabt flere arbejdspladser samt forlænget sæsonen for beskæftigelse. Ved grøntsagsavl høstes der langt hen i efteråret, ligesom afgrøderne lagres og pakkes ad hoc vinteren igennem. De seneste år er endvidere opstået flere nye job i nicheproduktioner især i forædling af lokale landbrugsprodukter. Udfordringen inden for turismeområdet er at udvide sæsonen. I hovedsæson i juli er der maksimalt pres på samtlige virksomheder og dermed på alle ansatte. Arbejdsudbud dækkes i nogen grad af hjemrejsende unge og helårsansatte som dobbeltjobber, med de risici der er forbundet hermed. Før og efter skolernes sommerferie er kun få turisme-servicevirksomheder åbne, hvilket giver en udfordring ift. at sikre at der er tilbud til de turister, som kommer til øen og ikke mindst ift. at sikre et højt informationsniveau herom. Under ét giver turismeerhvervet arbejdsmiljømæssigt en særlig udfordring, at være parat når det kræves for så i en kort periode at yde maksimalt. Forventede vækstområder er bygge- og anlægsopgaver (havne, veje og eventuelt hotelbyggeri) og forskellige afledte opgaver ifm. udnyttelse af bæredygtig energi En væsentlig del af de ledighedsberørte i arbejdsstyrken er i tæt kontakt med arbejdsmarkedet, med fuldtidsbeskæftigelse om sommeren og delvis beskæftigelse om vinteren, men arbejdsstyrken er også samtidig i risiko for at blive ramt af arbejdsbetinget nedslidning. Det er en udfordring for Samsø at sikre at denne risiko minimeres mest muligt. Endvidere er der risiko for fraflytning når retten til supplerende dagpenge er opbrugt. Beskæftigelsen falder fortsat på Samsø. I december 2012 er der lønmodtagere på Samsø. Antallet er faldet med 71 personer i løbet af 2012, svarende til et fald på 6,1 %. Det aktuelle fald er et udtryk for, at Samsø ikke har fået del i den stabilisering af beskæftigelsen, som har kendetegnet det midtjyske arbejdsmarked i perioden fra starten af 2010 til slutningen af Set over hele krisen er beskæftigelsen på Samsø faldet med ca. 19 %. Beskæftigelsesfaldet på Samsø har været nogenlunde på niveau med faldet i hele Midtjylland under krisens første fase, men langt kraftigere under krisens anden fase, hvor beskæftigelsen samlet er faldet med 11,3 %. Fremadrettet forventes beskæftigelsen i Midtjylland at stabiliseres frem til 2014 og herefter at stige svagt. Hvis beskæftigelsen på Samsø følger samme udvikling som i Midtjylland, vil antallet af beskæftigede stabiliseres i de kommende år. Dette udfordres dog af den forventede demografiske udvikling. 12

13 På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: 219 flere i pensionsalderen 113 færre årige 128 færre årige 155 færre børn og unge Der bliver dermed færre arbejdsdygtige borgere til at forsørge flere ældre, og udfordringerne må forventes at fortsætte da kommende børne- og ungdomsårgange er forholdsvis små. På Samsø er der et stort uudnyttet potentiale blandt de 25,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse (herunder 215 borgere på førtidspension). Det svarer til samlet 533 borgere på Samsø, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. De ressourcestærke målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på opkvalificering og uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Det kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen. Generelt set skal jobcenter have fokus på at øge uddannelsesniveauet for især den ufaglærte og tillærte arbejdskraft, dette kunne ske ved systematisk at få udarbejdet kompetenceplaner og FVU-test for alle ledige. 3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats - den borgerrettede indsats Jobcentrets udfordringer for den borgerrettede indsats er overordnet set at sikre at arbejdskrafts udbuddet blandt de ledige er så kvalificeret som muligt. Der er fokus på, at arbejdsstyrken skal udvides og på at sikre at de rette kvalifikationer er til stede. I første omgang gennem at fastholde de ældre ansatte på arbejdsmarkedet og samtidig sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til at tage over. Ungeledigheden mærkes også på Samsø - hver syvende ung på Samsø modtager offentlig forsørgelse. Der har for unge u. 30 år været succesrige tiltag med virksomhedsrevalidering kombineret med AMU-kurser og tilknyttet mentor. Denne model er for alle jobcenters målgrupper oplagt ift. arbejdsmarkedet og arbejdskrafts behov på Samsø. Der er således løbende drøftelser med a-kasserne om hvordan a-kassemedlemmer kan undgå perioder med supplerende dagpenge. Det har været drøftet om der kan etableres enkelt-mands-jobrotation efter denne model. 13

14 Det er fortsat en udfordring at sikre at de svageste grupper får tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forstærkede indsats for kontanthjælpsmodtagere skal fortsætte. Medarbejdernes og de tværfaglige samarbejdspartneres indgående kendskab til målgruppen betyder, at de ved hvem, der har en realistisk mulighed for at anvende og udvikle mere af deres arbejdsevne. Kompetenceafklaring og kompetenceløft er aktive redskaber i en tværfaglig indsats for denne målgruppe. Målgruppen er så lille og hver enkelt borger kendes af medarbejderne, så der i høj grad altid etableres håndholdt indsats. Dette ses afspejlet i grad af brancheskift og i overlevelsekurverne både på kort men også på lang sigt. Udover i samarbejde med alle tænkelige aktører at forsøge at tiltrække arbejdskraft har Jobcenter Samsø mulighed for at øge arbejdsstyrken ved: at bevare et godt arbejdsmarkedskendskab og synliggøre jobåbninger at støtte til at nedbringe varigheden af ledigheden, optimalt via forlængelse af arbejdsperioder med uddannelse med refusion at have tidlig indsats og tæt opfølgning i sygedagpengeindsatsen at modvirke tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning, gennem tidlig forebyggende indsats, arbejdspladsindretning og/ eller eksempelvis personlig assistance at støtte ungegruppen i at udvikle arbejdsidentitet gerne ved brug af mentorer at arbejde målrettet med et godt match og tæt opfølgning i virksomhedspraktik for de af Jobcenterets målgrupper, som har behov for at blive støttet i tilknytning til opstarten på en arbejdsplads at opkvalificere ledige til områder med gode arbejdsmuligheder/ helårlig beskæftigelse, kompetence afklaring og kompetenceløft er aktive redskaber i en tværfaglig indsats at søge at motivere til at ældre bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet også selv om der kun er tale om periodevis tilknytning Ved opfølgningssamtaler i Jobcenteret foretages der løbende risikovurdering i forhold til borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er altid opmærksomhed på om den enkelte persons ledighedsperioder bliver kortere eller længere end foregående år. Bliver ledighedsperioder længere, skal der ske øget indsats, idet erfaringerne viser, at dette er en sikker indikation på mistrivsel. Der kan være tale om begyndende alvorlig nedslidning, psykiske lidelser, et øget alkoholforbrug, o.a. I samtalerne inddrages faglig organisation/a-kasse, egen læge og andre relevante parter efter konkret vurdering Arbejdsmarkedet på Samsø er kendetegnet ved en forholdsvis høj grad af fysisk arbejde med risiko for tidlig nedslidning, men samtidig øges også på Samsø spiller langvarig stress/overbelastning ind med risiko for psykisk at blive udbrændte. Et fokusområde i 2014 er fortsat at få fleksjobgodkendte i gang. Samsø Kommune har et af landets højeste procentvise antal personer ansat i fleksjob i forhold til befolkningens størrelse. Mange er i privat fleksjob ansættelser. Ved at bevare/skabe arbejdsmarkedstilknytning forventes det at man kan forebygge flere førtidspensioner. Der ses allerede nu positive tendenser, hvor personer på ledighedsydelse får privat fleksjob ansættelser. På sygedagpengeområdet fortsætter indsatsen for sager over 26 uger. Samsø har ift. klyngen en stor andel sygemeldte, 66 fuldtidspersoner svarende til 3,2 % af de årige mod kun 2,7 % i klyngen og 2,5 % i Midtjylland. Blandt langvarige sygedagpengemodtagere ses også tendensen med et procentuelt stort antal seniorer. Aktiveringstilbud Det har gennem en årrække været en af de store udfordringer for beskæftigelsesindsatsen på Samsø, at der er et begrænset antal muligheder for at tilbyde opkvalificerende aktivering. 14

15 Jobcenteret har haft godt samarbejde med virksomhederne om enkeltstående virksomhedspraktikker og løntilskud. Der arbejdes også på at etablere mere faste aftaler med enkelte større private virksomheder om etablering af virksomhedscentre, hvor der løbende kan henvises ledige til afklaring og praktik. Samsø kommune har selv fået etableret virksomhedscenter. Sideløbende med fokus på den virksomhedsrettede aktivering anvendes aftalen med kommunens sundhedsafdeling om individuelt tilrettelagte sundhedstilbud. I det omfang der kan etableres hold på de enkelte aktiviteter, gør sundhedsafdelingen dette. Tilbud er fleksibelt tilrettelagt, således at det er muligt at være i deltidsbeskæftigelse eller virksomhedspraktik sammen med denne indsats for at minimere barrierer. Uddannelse Jobcenteret samarbejder med Arbejdsmarkedskontoret (AMK) om at etablere relevante korterevarende kvalificerende kurser til efteruddannelse i forhold til de behov, der er på Samsø. Det skal søges implementeret fuldt, at ledige, som er i kontakt med Jobcenter Samsø, får tilbudt afklarende test og screening ift. AVU/FVU-tilbud. Tilbud vil forventet kunne anvendes bredt ift. Jobcenterets målgrupper Samtlige medarbejdere i Jobcenter Samsø har ift. virksomhedskontakt og individuel kontakt med borgere fokus på vejledning, voksen(erhvervs)-uddannelse og omskoling. - den virksomhedsrettede indsats Det er af stor betydning, at arbejdskraftsbehov er kendt i Jobcentret, også selv om Jobcentret ikke umiddelbart er i stand til at formidle ledig arbejdskraft. Strategien med at øge brugen af Jobnets markedsandele skal fortsætte i 2014, ligesom det tilstræbes at indhente overvågningsinformationer til virksomhedsregisteret ved alle virksomhedsbesøg. Der skal ske dialog og samarbejde med øvrige aktører omkring indsatsen. Overvågningsinformationerne er et redskab til en fælles virksomhedsstrategi og fælles indsats for alle Jobcenterets målgrupper. Således er information om mulige praktikpladser en vigtig information til indsatsen for at få sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet, ligesom viden om det hul, en langvarigt sygemeldt efterlader, er vigtig information til indsatsen for at give andre målgrupper en ordinær arbejdsmarkedstilknytning. Det er fortsat en del af strategien i den virksomhedsvendte indsats at motivere arbejdsgiverne til at fastholde medarbejderne i helårs beskæftigelse og udnytte lavsæsonen til at efteruddanne medarbejderne. Her tænkes ikke blot på teknisk-faglige kompetencer, men også fag som dansk, matematik og IT. Der arbejdes på at etablere et fleksibelt udbud af kurser i samarbejde med 3F, Arbejdsmarkedskontoret, VUC, VEU-Center Østjylland og erhvervs- og turistkontoret. Jobrotation søges øget i 2014, idet dette redskab dels sikrer efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken samt opkvalificering og øget virksomhedskontakt for ledige, optimalt søger den ledige også ind i et nyt arbejds- eller uddannelsesområde. Det rummelige arbejdsmarked Samsø Kommune har et markant højt antal borgere ansat i fleksjob. Godt 2/3 af alle i fleksjob er ansat i private virksomheder. Ledigheden for borgere godkendt til fleksjob er steget, det er derfor vigtigt at holde et særligt fokus på denne gruppe borgere for at sikre deres fortsatte arbejdsmarkedstilknytning 15

16 Der er fokus på at fastholde alle med arbejdsevne i job, men også på at anvende de mange forskellige støttemuligheder så det så vidt muligt skal ske på ordinære vilkår. 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 16