Sammenbruddet i Roskilde Bank hvem har skylden for konkursen?

Transkript

1 BA-projekt HA (jur) skat 6. semester 2010 Forfatter: Anders Lauridsen Erhvervsjuridisk institut & Erhvervsøkonomisk institut Vejledere: Hans Henrik Edlund Jane Thorhauge Møllmann Sammenbruddet i Roskilde Bank hvem har skylden for konkursen?

2 Summary The background for the thesis is to find out who you can blame for the bankrupt in Roskilde Bank or at least find out who carries some of the guilt. The thesis contains both a legal part and an economic part. The thesis starts with a review of the case, Roskilde Bank, then a review of the director through 28 years, Niels Valentin Hansen and the thesis tries to look at how the bank was willing to lend money to and how their overall way of giving credit is put together. This is done to give insight in how things were done in Roskilde Bank and to explain that not everything in the bank was done the way it should have been done. In the legal part the thesis is trying to find out if there is someone in the board of directors or the auditors you can blame for the bankrupt and also which demands the shareholders have and which salary demands the employees, the board of directors and the director have. This is done by looking at for instance how the board of directors, have done their job after Roskilde Banks own articles of association and to find out if they have violated some Danish laws. The same is the case with the auditors. Here there will be seen if they have violated the generally accepted accounting principles and also the Danish laws for auditors. The salary demands section contains a study of how their position in Roskilde Bank was when the bank went bankrupt. In these cases there will be a discussion of what the different job titles contains of authority and how this affects their salary demands. In the economic part of the thesis I have tried to point out some of the most important indicators in the annual reports and how the financial crisis has affected the bankrupt. I have chosen those indicators which I mean Roskilde Bank should have looked closely after through their last years of living. This is done out of a theoretical point of view to understand what these indicators means. I have analyzed the annual reports from 2004 to 2008 this is done because the biggest indicators to the bankrupt, in my eyes, started in 2002 where Niels Valentin Hansen got an option. From this point Side 2 af 68

3 the thesis will try to show how everything that was giving economic growth for Roskilde Bank escaladed. In the ending of the thesis I have tried to tell how the financial crisis has affected the bankrupt and if it was some way possibly to save the bank. The crisis has its start in the real estate market and this was one of the main places Roskilde Bank issued loans. So even though Niels Valentin Hansen was convinced the Roskilde Bank never could be hit by a global crisis, this was actually what happened for them. I don t think that the bank could have been saved even though the new director Søren Kaare- Andersen tried his best that year he was the director before the break down. The only way Roskilde Bank could have survived was if they had done things right from the beginning, unfortunately this wasn t the case. In the conclusion the asked question is answered with an answer that points in the directions that Niels Valentin Hansen, the board of directors and the auditors all have their part of the responsibility. Both the board of directors and the auditors have not done their job good enough and the, maybe, have trusted blind in Niels Valentin Hansen and let him do the job. The Danish state has asked the auditors to give an account for how they did the accountants in Roskilde Bank in 2005, 2006 and But it is the way Niels Valentin Hansen ran the bank through many years combined with the financial crisis that has the main part of the responsibility. Side 3 af 68

4 Indhold Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og struktur Kildekritik Sammenbruddet i Roskilde Bank Niels Valentin Hansen Bankens kreditkultur Portræt af de store risikable kunder Jørgen Flexplan Olsen Kenneth Schwartz Thomsen Steen Gude Risikoprofil Krav rettet mod Roskilde Bank efter konkurs Medarbejdernes krav Direktionens krav Bestyrelsens krav Bestyrelsen Sammensætningen af bestyrelsen Selskabets ledelse efter Aktieselskabsloven Udlån til bestyrelsen Revisionen Side 4 af 68

5 6.1 Har revisionen overholdt loven? Aktionærernes krav Tab på aktier Retstilling for aktionærerne ved konkurs Ideen bag nøgletallene Udlån Aktiekursen Løn Solvensprocent Pengestrømsopgørelsen Forventninger til næste års resultat Overskud på overskud Udviklingen i Roskilde Bank Årsrapport for Udlån og nedskrivninger Aktiekurs Løn Solvensprocent Pengestrømsopgørelsen Årsrapport for Udlån og nedskrivninger Aktiekurs Løn Solvensprocent Side 5 af 68

6 9.3.5 Pengestrømsopgørelse Årsrapport Udlån og nedskrivninger Aktiekurs Løn Solvensprocent Pengestrømsopgørelse Årsrapport for Udlån og nedskrivninger Aktiekurs Løn Solvensprocent Pengestrømsopgørelse Halvårsrapport Forventninger til næste års resultat Konklusion på regnskaberne Finanskrisen indflydelse på konkursen Finanskrisen start Konsekvenser for Roskilde Bank Kunne Roskilde Bank have undgået konkursen? Konklusion Litteraturliste Bøger Artikler Side 6 af 68

7 Love Andet materiale Indledning Sagen tager sin start d. 24. august 2008, hvor Danmarks Nationalbank og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser, overtager alle aktiver på nær hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital i Roskilde Bank A/S. Efter denne overtagelse skifter Roskilde Side 7 af 68

8 Bank navn til Selskabet af 1. september, mens selskabet, som kører videre overtager navnet Roskilde Bank. Grunden til overtagelsen er, at afviklingen af Roskilde Bank skal ske med det bedste økonomiske udbytte for aktionærer, kunder og medarbejdere. Det er et forsøg på at redde banken og dermed sikre, at der ikke kommer ustabilitet på finansmarkedet i Danmark. Andre banker i Danmark er afhængige af, at skulle kunne låne penge internationalt og en konkurs ville kunne gøre dette svære. Før overtagelsen var det blevet forsøgt at sælge banken, men på trods af flere interesserede købere i starten, blev et salg aldrig aktuelt, da potentielle købere alle mente, det var for risikabelt, samt at bankens udlånsafdeling dertil var alt for rodet og kaotisk. Derfor følte Nationalbanken og Det Private Beredskab sig nødsaget til at gå ind i sagen, da det ellers kunne have store konsekvenser for det finansielle marked i Danmark, såfremt Roskilde Bank gik konkurs. I 1. kvartal af 2008 viste regnskabet, at banken stadig formåede at tjene penge, på trods af større nedskrivninger, end forventet. Efter at denne rapport kom, var der stadig klare forventninger om, at banken ville komme ud af 2008 med et overskud på mellem millioner kroner 1. Da halvårsrapporten kommer, viser det sig, at banken måtte nedjustere disse forventninger. Forventningen omkring 1.halvår af 2008 lød nu på minus millioner kroner 2. Dette skyldes, at banken havde været nødt til at foretage yderligere nedskrivninger på både udlån og hensættelser på garantier. Denne rapport kom fem dage efter, at Nationalbanken overtog bankens aktiviteter. Grunden til disse yderligere nedskrivninger har primært sin kilde i udlån og garantier i ejendomsmarkedet. Mange af bankens udlån har ligget i ejendomsmarkedet, og flere af disse store udlån er fordelt på få kunder. Bankens mission har derfor også været at få nedbragt disse massive udlån, hvilket ikke er lykkedes, noget, som kan skyldes finanskrisen. En finanskrise, som netop havde sin begyndelse i ejendomsmarkedet. I USA blev der indført de såkaldte subprime-lån, hvilket var en låntype for personer med lav kreditværdighed, således at de også havde mulighed for at købe fast ejendom. Allerede i starten af 2007 så man begyndelsen på, at der ville komme store tab på disse lån. Derimod havde der, allerede i de foregående år, været et voldsomt fald i boligmarkedet i Side 8 af 68

9 USA. Det er også i starten af 2007, at en af verdens største banker, HSBC 3, meldte om store tab på subprime-lånene 4. Krisen ramte for alvor Danmark i januar Dette er interessant, da Roskilde Bank havde mange udlån til netop ejendomsbranchen. Sammenkædet med finanskrisen er dette en vigtig faktor for konkursen. Finanskrisen har også sat sine tydelige spor andre steder end på boligmarkedet. Aktiemarkedet har derudover også været meget ramt. Der har været faldende aktiekurser, nedskæringer af arbejdspladser, stigende arbejdsløshed og det har også haft sin indvirkning på antallet af konkurserne. Netop det sidst punkt med konkurs kommer Roskilde Bank ind under. Den stigende arbejdsløshed kommer som en naturlig konsekvens af nedskæringer og konkurser, da det koster en masse arbejdspladser. Næste skridt er, at folk derfor passer bedre på deres penge og hellere ser penge stå i banken, end at få den op af lommerne. Privatforbruget er faldende under en krise. Alt dette er ikke noget, som er med til at forbedre økonomien, da man som forbruger bliver nødt til at få pengene op af lommen og til at cirkulere rundt. Forbrug er med til at få økonomien til at løbe rundt. Midt i Roskilde Banks konkurs står der også mange kunder, som pludselig er uden en bankforbindelse. Mere præcist drejer det sig om Dette har været et stort problem for mange af kunderne, da det ikke er alle, som kunne finde en ny bank at være kunde i. Grundet hele situationen med økonomien, kan det have haft den indvirkning på nogle kunder, at de har fået etableret en stor gæld, og andre banker derfor ikke vil have dem som kunder. Denne gæld er kommet ved at kunderne har lånt penge, som de aldrig nogensinde vil have mulighed for at kunne betale tilbage. Dette skyldes den lemfældige kreditkultur, som Roskilde Bank har opereret med, hvor de uden altid at lave en kreditvurdering af kunderne, hvis banken har ment, at et lån ville komme banken til gode i form af investeringer i bankens egne aktier, eller hvis kunderne investerede i ejendomsmarkedet. 1.2 Problemformulering Opgavens formål er, at finde frem til hvor man skal finde grunden til Roskilde Banks konkurs. Her tænker jeg på om man kan placere ansvaret ved bestyrelsen, direktionen eller revisionen. Dertil vil 3 Engelsk bank 4 Den globale finanskrise artikel fra Jyske Markets Blændværk af Morten Jeppesen, side 26 Side 9 af 68

10 jeg se på regnskabet, for at finde ud af om der har været nogle faresignaler her, som har haft indflydelse på konkursen. Er der ting i regnskabet som tyder på, at kunderne kan være blevet vildledt mht. investeringer de har foretaget? Problemet jeg søger løst, er om Roskilde Bank gennem længere tid har foretaget overilede handlinger på bekostning af kunderne, for at banken selv kunne få en økonomisk gevinst ud af det og om dette har kostet banken livet i sidste ende, samt hvordan det stiller de involverede parter i forbindelse med bankens krak. Problemstillingerne vil forsøgt løst ud fra gældende lovgivning omkring konkurs og via regnskabet for Roskilde Bank, derud over vil kundernes erfaringer i vidt muligt omfang blive inddraget. Mit hovedpunkt i opgaven er hvem man kan give skylden for konkursen. Jeg vil gå ind og undersøge om bestyrelsen, direktionen eller revisionen har deres del af skylden. Jeg vil ud fra gældende lovgivning gå ind og se på om, der er sket en overtrædelse af de love som gælder for pengeinstitutter. Da der er mange aktionærer i klemme i denne konkurs og der er flere af disse som forlanger, at man de ansvarlige for konkursen for at få en mulig erstatning, vil opgaven forsøge, at finde svar på hvilke muligheder disse mange efterladte aktionærer har overfor banken. Dertil vil der blive set på hvilke lønkrav man som medarbejder, bestyrelsesmedlem og direktør sidder tilbage med ved en konkurs. Derudover vil på kigge på om banken i det hele taget har foretaget nogle forkerte dispositioner vedrørende løn, lån og investeringer, som kan have en indflydelse på hvordan de efterladte parter står. I henhold til de dispositioner, som banken har foretaget mht. løn, lån og investeringer vil der blive kigget på regnskabet og dette vil blive analyseret med henblik på disse. Har banken i dens sidste levetid ført en forsvarlig løn-, udlåns- og investeringspolitik eller har de selv været med til at forværre situationen? Har banken før konkursen levet op til de solvens krav som finanstilsynet stiller til pengeinstitutter? Endvidere vil jeg se på om der er blevet gjort de fornødne foranstaltninger for, at en eventuel redning kunne være sket. Har der igennem længere tid været problemer med regnskabet og er der personer som har haft kendskab til dette? Er der noget der tyder på, at fx ledelsen har været klar Side 10 af 68

11 over, at banken var ved at krakke og hvad vil det have af konsekvenser, hvis det forholder sig sådan? I disse tider er det oplagt, at sige finanskrise og det vil jeg således også komme ind på. Denne er grobund for mange af de konkurser vi ser rundt omkring i hele verden og den har dermed også haft sin påvirkning på antallet af konkurser i Danmark. Den har haft en enorm indflydelse på de problemer, vi ser hos bankerne i dag og de første tegn på krisen spores flere år tilbage. Jeg vil kigge på hvorledes denne krise har spillet ind på konkursen. Har den haft lige så stor effekt på Roskilde Banks konkurs, som den har haft på andre virksomheders konkurs eller er der andre faktorer som spiller mere ind? 1.3 Afgrænsning Opgaven tager udgangspunkt i hele sagen omkring Roskilde Bank. Der er dog nogle områder, som ikke har været nødvendige at undersøge for at komme frem til svar på de stillede spørgsmål i problemformuleringen. Banken blev i 2008 delt i to efter Nationalbanken og Det Private Beredskab var gået ind i sagen. Man kan snakke om, at der er en gammel og en ny bank. Den gamle bank har efter Nationalbanken og Det Private Beredskabs indtræden skiftet navn til Roskilde Bank selskabet af 1. september 2008 A/S, mens den nye bank kører videre under navnet, Roskilde Bank. Den gamle bank har ikke opfyldt de solvenskrav, som et pengeinstitut skal gøre, da de er blevet overtaget, men på det tidspunkt er de ikke erklæret konkurs, noget som først er sket efterfølgende, nemlig d. 3 marts Måden opgaven er lavet på gør, at jeg hovedsageligt har set på den gamle bank. Dette skyldes, at det er her, svarene skal findes. Alt det økonomiske vil holde sig til den gamle bank. Regnskaberne kan indikere, hvorvidt de har gjort, som de skulle, og det er også her, jeg kan finde frem til, om de har gjort, som loven foreskriver. Der er ikke blevet undersøgt mht. kunderne og hvordan de skal forholde sig. De fleste kunder har fundet et nyt sted at være bankkunde, da Roskilde Bank solgte store dele af deres filialnet. Dog er der kunder som grundet dårlig økonomi, er blevet sendt retur til Roskilde Bank. Side 11 af 68

12 Jeg har valgt ikke at gå ind i en længere diskussion af Finanstilsynets kritik af banken igennem mange år, da jeg ikke mener, det som helhed vil være nødvendigt at komme ind på, for at jeg kan få besvaret de stillede spørgsmål i problemformuleringen. Det skal blot nævnes, at Finanstilsynet igennem en årrække var efter Roskilde Bank og den måde, de drev bank på. Finanstilsynet har flere gange givet en kritik af den risikovillige måde, som banken blev drevet på. Som det vil fremgå af opgaven, havde Niels Valentin Hansen en utrolig magt i banken, og på trods af, at bestyrelsen godt kendte til kritikken fra Finanstilsynet, skete der ikke noget videre. Det skal nævnes, at Finanstilsynet ikke foretog deciderede sanktioner mod Roskilde Bank, som de burde have gjort på nær da de satte solvensbehovet for Roskilde Bank op. Især kritikken mod udlånspolitikken, fra tilsynet, i ejendomsbranchen blev fejet væk, da det var her Niels Valentin Hansen satte mange kræfter ind. Kritikken blev afværget med følgende svar til Finanstilsynet: Bankens kapitalberedskab og den gode bonitet i udlånsporteføljen, den betydelige ekspertise inden for ejendomsudviklingssektoren og den store efterspørgsel af denne ekspertise i markedet, bankens særlige ekspertise til at vælge de kunder og projekter, der er bedst egnede, og det forhold, at banken tager højde for bygge-risikoen og salgsrisikoen, således at banken kun løber en "marginal" risiko. 6 Disse problemer med Finanstilsynet vil blive nævnt i opgaven, men som sagt er det ikke noget, der kommer en længere diskussion af. Der vil ikke være en længere redegørelse for hvilke lovovertrædelser Niels Valentin Hansen muligvis har været skyld i, da jeg mener, at det igennem opgave vil blive tydeliggjort, at han bærer en stor del af ansvaret for konkursen, uanset om han har fulgt love og regler eller ej. 1.4 Metode og struktur De spørgsmål jeg ønsker at finde svar på vil blive forsøgt besvaret ud fra en lovmæssig og en teoretisk tilgang. Det vil ske ud fra skrevet litteratur omkring bankens konkurs. I opgaven er der blevet brugt bøger, artikler og andet relevant materiale fra bl.a. Roskilde Banks hjemmeside. 6 Side 12 af 68

13 I den juridiske del har jeg brugt en del forskellige love. De love som er blevet brugt i opgaven vil alle blive diskuteret i relevant sammenhæng og min mening vil komme til kende og hvad jeg mener sagen skal ende ud med. Der er i de forskellige afsnit blevet set på hvilke lovovertrædelser som kan være sket og det vil blive diskuteret. Min mening omkring hvad de enkelte overtrædelser skal ende ud med vil også komme til kende. I den økonomiske del af opgaven, er der blevet brugt relevant teori omkring de områder som jeg ønsker at undersøge. Jeg har valgt at undersøge nogle forhold i regnskabet, som jeg mener, kan have haft en betydning i konkursen. Det er derfor ikke hele regnskabet der er blevet gennemgået, men kun de, i mine øjne, vigtigste punkter. Dette er sket da jeg ønsker, at finde frem til hvor man skal finde grunden til konkursen og hvor man muligvis kunne have set problemerne ud fra regnskaberne. Endvidere er der blevet lavet et interview med en kunde fra Roskilde Bank. Dette er gjort for, at få et indtryk af, hvad kunderne har været igennem og hvor han finder skylden til konkursen. Interviewet er kun brugt i opgaven i begrænset omfang, da udtalelserne er subjektive og interviewpersonen ikke altid har mulighed for at se tingene fra begge sider, når han selv har været involveret. Opgaven er struktureret således at der første vil være en kort gennemgang af sammenbruddet og hovedpersonen i Roskilde Bank, Niels Valentin Hansen. Der efter bliver det gennemgået hvilke lønkrav der kunne stilles mod banken efterfulgt af en gennemgang af overtrædelser fra bestyrelsens og en diskussion om revisorerne har overholdt god revisionsskik og i det hele tager deres forpligtelser. Der vil være en gennemgang af mine nøgletal i regnskabet og der vil som det sidste blive en diskussion af hvordan finanskrisen har sat sine spor i Roskilde Banks konkurs. Opgaven rundes af med hvorvidt finanskrisen spiller ind på konkursen eller ej og om banken kunne have gjort mere for at have undgået konkursen. 1.5 Kildekritik Jeg har gennem opgaven brugt en masse kilder. Det drejer sig om bl.a. bøger, artikler, interview, love, bankens egne rapporter og pressemeddelelser. Side 13 af 68

14 Bankens egne rapporter må forventes, at være vist til Roskilde Banks fordel, da de ikke har nogen fordel af andet. Dog må det forventes, at disse rapporter er retvisende efter gældende lovgivning. Der er blevet brugt meget materiale fra bogen Blændværk af Morten Jeppesen. Dette skyldes, at meget af det materiale jeg har fundet i form af artikler o. lign. er samlet i denne bog. Derfor mener, jeg ikke at det er et grundlag for kritik, da bogens oplysninger er blevet dobbelttjekket. Interviewet der er lavet med Ole P. Nielsen er ikke blevet brugt andet som en enkelt reference, da synspunkterne der bliver fremlagt er meget subjektive i og med vedkommende har haft penge i klemme i Roskilde Bank. 2. Sammenbruddet i Roskilde Bank Roskilde Bank blev stiftet tilbage i 1884, nærmere betegnet d. 17. juli, og den har, som navnet siger, haft til hensigt at drive bankvirksomhed. Banken nåede at eksistere i 124 år, før det gik galt. Der vil i det følgende afsnit blive forklaret, hvordan det kunne gå så galt, som det gjorde. Allerede d. 14. juli 2008 havde man været klar over, at Roskilde Bank ville komme ud af det første halve år med et underskud på omkring en halv milliard kroner 7, dog var der ingen der vidste, at de forventninger som banken havde viste sig, at være mere end forkerte i forhold til hvad resultatet egentlig blev. Den væsentlige grund til dette utroligt dårlige halvårsregnskab, skulle findes i ejendomssektoren, hvor banken havde nogle rigtig store udlån, og ikke nok med det, de største udlån var givet til flere selskaber, som var kendt for ikke at være lige troværdige. Her kan nævnes, at 79 kunder til sammen havde lånt 16,8 milliarder kroner af Roskilde Bank 8, nogle penge som banken ikke var i stand til at få retur, da kunderne ikke kunne betale. For at forværre situationen for banken var der ikke stillet sikkerhed for mange af disse lån. 7 Blændværk af Morten Jeppesen, side 12 8 Blændværk af Morten Jeppesen, side 13 Side 14 af 68

15 Forventningerne til halvårsregnskabet var, at disse udlån ville give et tab på ca. en milliard kroner 9, men på grund af en stor indtjening på de private kunder, ville underskuddet kunne begrænses til en halv milliard. Det reelle resultat blev på minus Fredag d. 22. august 2008 var Bestyrelsen i Roskilde Bank samlet. Derudover var der to eksterne revisorer fra KPMG, som havde lavet en grundig undersøgelse af bankens økonomi. Konklusionen fra revisorerne var, at tabet på ejendomsmarkedet ville være betydeligt større end først antaget (en halv milliard korner). Det ville endda være så stort, at banken ikke længere levede op til de solvens krav, som loven foreskriver. Revisorerne mente, at udlånsforretningen var et kæmpe rod, og at banken ikke havde foretaget de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som fx at få tinglyst pantebrevene vedrørende disse kæmpe udlån. Problemerne kom fra alle steder i banken, da bankens problemer ikke kun skyldtes de store erhvervskunder, men også mindre erhvervskunder og sågar privatkunder. Grundet, at Roskilde Bank ikke længere var solvent, blev de derfor overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab, som skulle sørge for, at banken kom ud af denne situation med det bedst mulige økonomiske resultat. Selskabet, som kørte videre, kom til at hedde Roskilde Bank, mens det tilbageblevne selskab fik navnet Selskabet af 1. september Dette blev offentliggjort på et pressemøde d. 25. august Banken var hermed delt op i to. Der var Selskabet af 1. september, som var det juridiske selskab efter Roskilde Bank, hvor alle aktionærerne befandt sig. Her fulgte gælden, som var på 3,5 milliarder kroner, således med over. Desuden var der afviklingsbanken, som havde overtaget Roskilde Bank navnet. Her var alle kunderne, såvel private som erhverv, medarbejderne og alle filialerne. Herfra blev der solgt 21 ud af 26 filialer for 550 millioner kroner 11 og 350 medarbejdere privatkunder og erhvervskunder blev sendt til andre banker, hvor af der kom privatkunder og Blændværk af Morten Jeppesen, side Halvårsrapport 2008, side 5 11 Blændværk af Morten Jeppesen, side 194 Side 15 af 68

16 erhvervskunder retur, grundet dårlig økonomi 12. De overtog dermed også både indlån og udlån i banken. Senere skulle det vise sig, at der var endnu flere kunder, som ikke blev godkendt af de købende banker. På tidligere omtalte pressemøde kom også begrundelsen for, hvorfor Nationalbanken og Det Private Beredskab var gået ind i sagen. Grunden var, at de havde vurderet at, uden indgriben ville det ikke være sikkert, at der kunne opretholdes stabilitet på det finansielle marked i Danmark. Derudover ville tilliden til de danske banker falde, og de ville derfor have svært ved at finansiere sig på de internationale finansmarkeder 13, hvilket nogle af de danske banker var afhængige af. Herefter kunne arbejdet med at få ryddet op i Roskilde Bank endelig gå i gang. 2.1 Niels Valentin Hansen For at jeg kan komme frem til min konklusion i opgaven, er det vigtigt at få fortalt, hvilken form for bankdirektør Roskilde Bank har haft i den tid, hvor det gik rigtig godt for banken, og som så manglede, da skuden var ved at synke. Det er vigtigt, for jeg mener sagtens, at man kan klandre Niels Valentin Hansen for meget af det, som skete i Roskilde Bank, både på godt og ondt. Banken har haft en direktør, som har været med til at få banken op, som en af de bedre banker, både rent økonomisk, men også internt blandt medarbejderne. Det var fx Niels Valentin Hansen, som fik Roskilde Bank med ind på Moodys Rating system 14. Niels Valentin Hansen er selv født og opvokset i området omkring Roskilde. Han har fået sin bankuddannelse i Roskilde Bank. Han uddannede sig efterfølgende til revisor. Allerede fra første dag, han satte sig i direktørstolen, kunne man se, at han var en mand, der ville frem i verden. Han havde en helt klar plan for, hvad der skulle ske med banken fremover. Næsten allerede fra først færd begyndte han på den lempelige kreditkultur, som jeg mener, de har ført, som senere skulle have en stor del af skylden for krakket. Før havde banken haft en form for sikkerhedsaftale med kunderne om, hvordan de skulle kunne betale lånene tilbage, og hvor lang 12 Kun én reference da afsnittet er lavet ud fra illustration på side i Blændværk af Morten Jeppesen 13 Blændværk af Morten Jeppesen, side Internationalt kreditvurderingsselskab Side 16 af 68

17 tid, det måtte tage osv. Niels Valentin Hansen mente, at jo flere penge, man kunne låne ud på kortest tid, var det optimale, så længe afdrag og renter blev betalt. Han mente, at for at banken kunne udvikle sig og vokse sig større, var det vigtigt, at man havde en meget aggressiv stil over for de andre banker. Det var vigtigt at have en lavere rente og være bedre til at låne penge ud, da det ville skaffe kunder i butikken, hvilket i og for sig også er rigtigt, da man som kunde gerne vil være der, hvor man får det bedste tilbud. Samtidig formåede han at få skabt et utrolig godt sammenhold blandt medarbejderne. De kom til at føle sig noget værd i banken. Det er vigtigt for medarbejderne at føle sig værdsat, da de derfor er villige til at yde noget ekstra for deres arbejdsplads. Han indførte også en masse andre tiltag, som ikke er så væsentlige at komme ind på. Som et led i den aggressive måde at drive forretning på, oprettede Niels Valentin Hansen DanFinans. Det var et selskab, som købte ejendomme op, for derefter at lease lokalerne ud til virksomheder, med mulighed for at købe dem efter 10 år til en fastaftalt pris 15. Fordelen ved at lease lokaler gennem DanFinans var at, i de første år skulle der ikke betales så meget tilbage, men det ville så komme senere, når virksomhederne havde etableret sig. Dette var noget, som mange folk mente, var en dum ide, det viste sig også senere hen at være det. Derudover var han også med til at danne Totalkredit 16, som gjorde, at de små pengeinstitutter også kunne være med, når der skulle lånes penge ud til køb af fast ejendom. Niels Valentin Hansen var i sin periode i Roskilde Bank en mand med mange ideer og visioner, og han havde en tilpas stor magt over bestyrelsen, som gjorde, at han fik det, som han ville. Der var flere af bestyrelsesmedlemmerne, som han kendt personligt. Det var ad den vej, han fik gennemtrumfet sine meninger og ideer, da det har virket, som om mange af bestyrelsesmedlemmerne var forblændet af den energi og de gode regnskaber, som Niels Valentin Hansen kom med. En anden ting, som jeg vil komme ind på senere, er netop disse bestyrelsesmedlemmer, som i mine øjne ikke havde de nødvendige kompetencer til at sidde i bestyrelsen. 15 Blændværk af Morten Jeppesen, side Realkreditinstitut dannet af små lokale pengeinstitutter i De Danske Provinsbankers Forening Side 17 af 68

18 Det var også derfor, Niels Valentin Hansen fik gennemført det helt absurde aktieoptionsprogram, som han gjorde. Jeg ved ikke, om det var naivitet eller ren og skær dumhed, som fik bestyrelsen med på denne ide. Men ikke desto mindre fik Niels Valentin Hansen i starten af 2003 en klækkelig lønforhøjelse, hvilket der i og for sig ikke er noget galt med. Ud over lønforhøjelsen fik han en optionsordning, som gjorde, at han i 2008 ville kunne købe 2 procent af aktiekapitalen i banken til en fastsat pris fra februar Denne aftale gjaldt også for de tre direktører under Niels Valentin Hansen, dog kunne de hver især købe 1 procent. Det var en fremragende aftale, for hvis kursen var faldet efter 5 år, kunne de involverede parter bare helt lade være med at gøre krav på optionen. Var kursen derimod steget, kunne direktørerne indkassere gevinsten. Niels Valentin Hansen var godt klar over, at det var en rigtig god aftale, han havde lavet og derfor var der reelt kun et mål for ham fra dette tidspunkt, nemlig at aktiekursen skulle stige så meget som muligt. Og det var da også lige præcis det, den gjorde. Det forholdt sig rent faktisk således, at da Niels Valentin Hansen fratrådte sin stilling som direktør, var optionen over 100 millioner kroner værd 18. Ud over denne vanvittige option, havde Niels Valentin Hansen også tømt en fond for 13 millioner kroner 19, som var blevet etableret for at hjælpe ældre medarbejdere i banken. Han mente, at banken skyldte ham det, da de jo havde en pensionsforpligtelse overfor ham. Igen er det helt håbløst, at bestyrelsen går med til sådan noget. Det understreger bare min pointe om, at en bestyrelse, der ikke har været kompetent nok og som har haft en blind tro på Niels Valentin Hansen evner, ikke siger fra. Det skal dertil også siges at, igennem mange år havde Niels Valentin Hansen og Finanstilsynet en krig kørende, da Finanstilsynet mente, banken kørte på en forkert og for risikabel måde. Som enerådig hersker i Roskilde Bank, var det selvfølgelig noget, som Niels Valentin Hansen valgte at ignorere, da det var hans bank og den måde, som han drev bank på, var der ingen, der skulle stille spørgsmålstegn ved. 17 Blændværk af Morten Jeppesen, side Blændværk af Morten Jeppesen, side Blændværk af Morten Jeppesen, side 7 Side 18 af 68

19 Banken er altid blevet drevet, som om den aldrig ville kunne blive berørt af en eventuel global finanskrise, som vi ser i øjeblikket, hvert fald ikke iflg. Niels Valentin Hansen. Enten har han selv troet på, at det forholdt sig sådan, eller han har ignoreret alle indikationer på, at det var løgn og drevet banken efter, hvad han mente var det bedste for den og muligvis, hvad der var bedst for ham i sidste ende. Roskilde Banks kreditkultur har en stor del af skylden i krakket, da det har givet bagslag at blive ved med at låne penge ud til alle og enhver, der spurgte, for finanskrisen har gjort det svært for lånerne, at betale deres lån tilbage. Blandet med, at der ikke altid er taget sikkerhed i form af pant eller lignende for lånene, har banken sat sig selv i en utrolig vanskelig situation. Denne måde at låne penge ud på, har hele tiden været der, under Niels Valentin Hansen. Efter han fik lavet optionsordningen er disse lån blevet større og større og måske også mere risikable. Sammenholdt med at aktiekursen er steget ekstremt meget på et kunstigt grundlag, har Niels Valentin Hansen sat banken i en rigtig dum situation. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at komme ind på eventuelle lovovertrædelser fra Niels Valentin Hansens side, da der hermed er blevet forklaret noget om, hvad jeg mener, er vigtigst i denne sag og hvori man egentlig skal finde problemet for hele krakket. 3. Bankens kreditkultur For at kunne gå ind og vurdere, om Roskilde Bank har ført en god kreditkultur, er det vigtigt, at det bliver belyst, hvilke typer af personer, som banken ikke havde noget imod at låne penge ud til. Endvidere er udlån til typer, som jeg nu vil beskrive, et tegn på, hvordan man ikke har haft mange tanker om, at pengene muligvis ikke ville kunne inddrives igen. Vækst og høj aktiekurs var nøgleordene, og derfor var det en god ide at låne så mange penge ud som muligt. Side 19 af 68

20 3.1 Portræt af de store risikable kunder Jørgen Flexplan Olsen Jørgen Olsen har tidligere været involveret i et bankkrak. Det skete tilbage i , hvor han var stærkt medvirkende til, at Kronebanken krakkede pga. de store udlån til Jørgen Olsens byggekoncern, Flexplan. Kronebanken var på det tidspunkt Danmarks 7. største bank med kunder 21. Jørgen Olsen havde overtalt direktør i Kronebanken, Willy Bent Hansen, til at give lån og garantier for et så stort beløb, at det overskred 50 procent af bankens egenkapital, hvilket er i strid med Lov om finansiel virksomhed 145, stk. 1, som siger, at man ikke må have engagement med kunder, som over stiger 25 procent af basiskapitalen. Flexplan var et firma, som Jørgen Olsen havde startet i Firmaet beskæftigede sig i starten kun med parcel- og sommerhuse som kunne belånes op til sidste mursten. Det var en finansieringsmodel, som Jørgen Olsen selv var kommet på, og det gjorde, at der var fart på Flexplan. Da Kronebanken kollapsede, havde Flexplan lånt flere hundrede millioner kroner af banken. Penge, som skulle bruges på at bygge otte hospitaler i Nigeria. Dette gik i vasken, da landet blev ramt af et statskup, og Kronebank kunne ikke længere drive sin bankvirksomhed videre grundet de store tab. Jørgen Olsen lånte 325 millioner kroner af Roskilde Bank, som skulle finansiere et byggeprojekt, som omfattede 129 lejligheder i Birkerød. Lånet var givet, uden at banken havde nogen sikkerhed, andet end den der lå i projektet når det var færdigt. Alt i alt havde Jørgen Olsen en gæld til banken på omkring 800 millioner kroner, heraf 770 millioner kroner 23 i ejendomsselskabet O2 Holding, som gik konkurs i Dertil kommer, at banken havde fordringer i Jørgen Olsens private bolig for mere end 22 millioner kroner 24. En bolig, som er kommet under tvangsauktion i marts Side 20 af 68

21 3.1.2 Kenneth Schwartz Thomsen Manden med den største gæld til Roskilde Bank - en gæld på 1,06 milliarder kroner 25. Kenneth Schwartz Thomsen havde selskabet Thorion Invest, som blev erklæret konkurs d. 24. september Oven i blev han også erklæret personlig konkurs ved denne lejlighed. Et par måneder før konkursen var Kenneth Schwartz Thomsen blevet sigtet for skattesvig for omkring 50 millioner kroner 27. Konkursen er ikke, efter min mening, kun kommet fordi Roskilde Bank krakkede, men dog har den store gæld til banken også sin del af skylden. Roskilde Bank havde, som tidligere nævnt, omkring en milliard kroner udlånt til Kenneth Schwartz Thomsen, som banken valgte at gøre krav på. Ud af denne milliard var et lån på 120 millioner kroner 28, som var optaget for at kunne købe aktier i Roskilde Bank. Aktier, som var værdiløse efter krakket. Dette var en kendt metode i Roskilde Bank. Hvis man skulle have et lån, var banken villige til at låne lidt flere penge, som det så var meningen skulle investeres i bankens egne aktier. Der er noget, som tyder på, at banken har lavet en form for aftale med de personer, som gerne ville låne penge. Hvis banken skulle låne penge ud, måtte låntageren til gengæld købe aktier i banken. En anden faktorer, der har spillet ind på konkursen, er at Kenneth Schwartz Thomsen havde lavet for voldsomme opskrivninger på sine ejendomme. Opskrivninger, som ikke holdt vand, da der begyndte at blive uro på ejendomsmarkedet. Dertil kommer, at der har været rod i regnskaberne. Han havde købt ejendomme fra andre byggematadorer, hvilket har betydet, at købsprisen på diverse ejendomme muligvis har været langt over markedsværdien Steen Gude Manden bag selskabet Stones Invest, som skyldte Roskilde Bank i nærheden af 600 millioner kroner 29. Steen Gude blev i februar i år, 2010, sigtet for skyldner- og skattesvig for mere end Blændværk af Morten Jeppesen, side Blændværk af Morten Jeppesen, side Side 21 af 68

22 millioner kroner 30. Stones Invest blev erklæret konkurs d. 10. september 2008 som følge af en usikret gæld på 2,5 milliarder kroner 31, her i blandt Roskilde Bank, som havde 409 millioner kroner til gode i usikret gæld. Dog skyldte han Roskilde Bank lige knap 260 millioner kroner mere, da hans samlede gæld til banken var på 667 millioner kroner 32 under Stones Invest. Stones Invest beskæftigede sig med flere forskellige ting. I en mail skrevet fra økonomichef i Stones Invest, Lars Geister, til Berlingske Business i 2008 forklares det, hvilke områder Stones Invest beskæftiger sig med: Stones Invest A/S arbejder inden for fire fokusområder: industry, retail, leisure og investment Firmaet havde en kæmpe fremgang i årene 2003 til 2007, hvor omsætningen voksede fra 108 millioner kroner til 2,1 milliarder kroner 33. Denne massive vækst var fremkommet ved køb af eksisterende samt nye virksomheder. Det var altså et firma, der ville frem i verden, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Steen Gude havde igennem en ven hørt om, hvordan tingene mht. udlån forgik i Roskilde Bank, og at banken var glad for at låne penge ud til folk, som interesserede sig for ejendomsmarkedet. For en mand som Steen Gude, ville Roskilde Bank være det optimale sted at være kunde, da der blev handlet hurtigt uden så mange dikkedarer. Steen Gude havde været kunde i Roskilde Bank siden 2004, og derfor var Roskilde Bank også med til at hjælpe Stones Invest til fremgangen, da de ikke havde nogen problemer med at låne penge ud. Dog igen ses det, at Roskilde Bank har krævet noget igen for disse udlån. Steen Gude havde nemlig købt Roskilde Bank aktier for 40 millioner kroner, som var finansieret med lånte penge fra Roskilde Bank. Det er tydeligt, bare ved en kort gennemgang af disse tre personer, hvilken vej Roskilde Bank har valgt at gå efter Niels Valentin Hansen fik gennemført sit aktieoptions program. Det var helt klart, at det ville give den største vækst at låne penge ud til folk, som spekulerede i ejendomsmarkedet og bilag nr. 3 viser, hvor store udlånene var til diverse ejendomsspekulanter. Det virker som om, at så længe man var villig til at investere penge i Roskilde Bank aktier, ville man kunne låne de penge, Blændværk af Morten Jeppesen, side Side 22 af 68

23 man havde brug for. En strategi, som Niels Valentin Hansen indførte, da det ville sende aktiekursen i vejret, og han ville dermed kunne inkassere en stor gevinst ved at sælge de aktier, som han havde en option på. Disse tre personer har alle den samme tendens til at være meget risikovillige. De passer derfor meget godt sammen med banken, da høj vækst var et nøgleord. Jeg har lavet denne gennemgang for at underbygge mine teorier om, hvordan tingene er foregået i banken. Hvordan Niels Valentin Hansen har været blind for risikoen ved at investere i ejendomsmarkedet og til dels også har været ubekymret omkring det, da aktiekursen var vigtigere end noget andet. 3.2 Risikoprofil Som det er blevet beskrevet under gennemgangen af bankens regnskaber, er det tydeligt, hvordan erhvervssiden i banken stod for størstedelen af udlånene. Dette er der ikke noget at indvende imod, men problemet opstår, når mange af disse udlån var givet til folk i ejendomsbranchen. Det fremgår af undersøgelsen omkring visse forhold i Roskilde Bank, at af de udlån, der var lavet på erhvervssiden, var omkring 45 % af lånene sat i ejendomsinvesteringer og projektudviklinger. Dette kan også ses i Årsrapporten for 2007 på side 20. De 45 % fordelte sig med 20 % i anlægsfinansiering, 23 % i projektfinansiering og 2 % i bygge og anlæg. Anlægsfinansieringerne blev ydet med sikkerhed i ejendommene og belåningen blev fastsat ud fra et forventet afkast. Projektfinansieringerne gav banken sikkerhed i projekterne og banken sørgede for at forhåndskøberne kunne stille en kontant deponering eller en bankgaranti, så Roskilde Bank var sikker på at få de udlånte penge retur. Det var først da Søren Kaare-Andersen kom til som direktør, at der blev etableret en risikostyringsafdeling, som sørgede for at ovenstående blev opretholdt. Dette skete i sidste del af De havde det formål at sørge for, at banken skulle kende de risici, som den tog, og de skulle prøve at få overblik over alle bankens risici. Dette var ikke noget, der havde eksisteret under Niels Valentin Hansen. Indtil da havde det virket som om banken havde styr på det udadtil, men Søren Kaare-Andersen fik en helt anden opfattelse af dette, efter at han tiltrådte som direktør. Banken havde den holdning, at hvis der var personer eller koncerner, som havde et engagement, som oversteg 10 % af bankens basiskapital, ville dette blive fulgt nøje. Det vil fx sige, at de tre før Side 23 af 68

24 omtalte personers engagement skulle følges mere end andres. Som nedenstående tabel viser, havde disse personer alle et engagement, som oversteg den fastsatte grænse, og man burde dermed havde holdt ekstra øje med disse. Tabel nr. 1 viser hvor mange procent af basiskapitalen deres engagement udgjorde i 2007: Tabel 1: Engagementer af basiskapital i 2007 År 2007 Basiskapital Lån Procent af basiskapitel Kenneth Schwartz ,62 % Jørgen Olsen ,70 % Steen Gude ,09 % Det var som sagt i ejendomsbranchen Roskilde Bank gerne ville lave mange af deres forretninger. Her var der mange penge at tjene, men der var også mange penge at tabe. Som årsrapporten for 2007 viser, var 45 % af udlånene sat i ejendomsbranchen. Hvis tallene i tabellen sammenholdes med hvilke personer, som pengene er blevet udlånt til, ville det være helt naturligt, at man var meget opmærksom på disse. Men Niels Valentin Hansen afviste hele tiden, at det var risikable udlån, de havde i ejendomsbranchen og at der derfor ikke var nogen grund til panik. Banken skriver i årsrapporten for 2007, at man risikoklassificerede kunderne på baggrund af kundens regnskaber, og at disse klassifikationer blev revurderet en gang om året, som minimum. Jeg er ikke overbevist om, at det var sådan tingene foregik, da Niels Valentin Hansen var direktør, men tiltaget kom for at prøve at få banken på sporet igen. Desværre kom disse ændringer for sent til, at man kunne redde banken, også selvom man ikke på daværende tidspunkt var klar over, hvor galt det kunne komme til at gå. Side 24 af 68

25 Steen Gude havde Lars Jensen 34 som rådgiver i banken, og Steen Gude mente endvidere, at Lars Jensen var en af Danmarks bedste bankmænd. Banken sørgede først og fremmest for, at man fik engagementet i hus, og så kunne man efterfølgende ordne papirarbejdet. Dertil kommer problemet, at man ikke fik gennemført de fornødne sikringsakter, og man dermed ikke havde den nødvendige sikkerhed, hvis noget gik galt. Det er klart, at de personer som har lånt nemme penge i banken, har ment, det var sådan, man drev en moderne bank, for de fik deres penge hurtigt og så kunne de komme i gang med projekterne. At man har bevilliget store lån i millionklassen, efter at have taget et hurtigt kig på papirerne om projektet, er alarmerende. Det virker, som om der slet ikke er blevet taget højde for, om det var et dårligt eller et godt projekt. Ingen vurdering af, om det var rentabelt for banken. Igen har noget for noget princippet sin indflydelse. Så længe man optog lån til aktiekøb ved siden af sine lån til projekter, virker det, som om banken ikke har følt, det var nødvendigt at vurdere mere på et engagement. Aktiekursen var i fokus, og jo flere der købte den, jo mere ville den stige. Team Kredit var bankens kreditafdeling, og de kunne ikke følge med til alle de sager, som kom ind, og de blev derfor nærmest sat ud af spillet. De havde ikke nok medarbejdere, set i forhold til, hvor højt et tempo sagerne kom ind fra erhvervsafdelingen. Dette var en helt klar fejl fra banken side, om end det kunne være en bevidst fejl, for at tingene kunne foregå hurtigere. Således har Niels Valentin Hansen ikke ytret nogen ønsker om, at Team Kredit blev tildelt flere ressourcer, så de kunne følge med til de mange sager. Banken overholdt ikke de kreditinstrukser, som var i banken. Bestyrelsen skulle have mulighed for at se på bevillingerne, inden disse blev givet, men dette skete først flere måneder efter at pengene var udbetalt, og så var det for sent at gøre noget. Hvis dette var blevet gjort, ville bestyrelsen have haft muligheden for at sige fra overfor alt for store og risikable engagementer. Dog kan det betvivles, om det var sket, selvom instrukserne var blevet overholdt. Det var først da Søren Kaare-Andersen kom til som direktør, at der blev gjort noget for at bringe risiciene ned. Jeg mener ikke, at banken har ført en forsvarlig kreditkultur igennem de mange år, hvor Niels Valentin Hansen sad på magten. Søren Kaare-Andersen indførte en risikostyringsafdeling, som skulle sørge for, at tingene gik rigtigt for sig, og at man en gang om året 34 Chef for erhvervsafdelingen Side 25 af 68

26 gik ind og revurderede de store engagementer. Han forsøgte endvidere, at nedsætte lånene, hvilket også lykkedes for ham i første halvdel af 2008, desværre var det for sent. 4. Krav rettet mod Roskilde Bank efter konkurs Da Selskabet af 1. september 2008 d. 3 marts 2009 blev undergivet konkursbehandling ved skifteretten, opstod der pludselig nogle problemer vedrørende bankens medarbejdere og ledelse mht. udbetaling af løn. Lønmodtagernes Garantifond (fremover LG) har i nogle tilfælde mulighed for, at gå ind og sørge for, at medarbejderne får udbetalt de penge, som de nu engang har krav på ved konkurs. Der vil i dette afsnit blive gjort rede for, hvorledes medarbejderne og ledelsen skal forholde sig til det krav, de har fået mod banken, samt hvordan det forholder sig med LG. 4.1 Medarbejdernes krav Da banken ikke i første omgang er gået konkurs, og banken vil prøve at køre videre for at fremtvinge en eventuel redning af banken, har de ansatte samtidig noget arbejde at gøre for banken. De ansatte har i tilfælde af betalingsstandsning krav på at få en sikkerhed for, at de stadig kan få udbetalt deres løn under betalingsstandsningen, såfremt de er bagudbetalt, jf. konkursloven (fremover KL) 16B. Hvis banken har opsagt deres medarbejdere lige før eller under en betalingsstandsning, vil den ansatte ikke have mulighed for at få dækket sit tilgodehavende. LG hjælper ved flere forskellige tilfælde, såsom arbejdsgiverens konkurs, arbejdsgiverens død, ved virksomhedens ophør, under arbejdsgiverens anmeldte betalingsstandsning, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond 1, stk De går ind og dækker løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af ansættelsesforhold, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforhold samt feriegodtgørelse 35, hvis kravene er omfattet af KL 95, stk. 1, nr De går ind og dækker for personer, som er i et tjenesteforhold til virksomheden og som kan opnå lønprivilegium ved konkurs. Fonden dækker op til kr. plus feriegodtgørelse. Medarbejdernes krav kommer som det tredje punkt i konkursordenen, den rækkefølge som man skal betale sine kreditorer i ved konkurs. Medarbejdernes løn og andet vederlag ved konkurs står i 35 Lønmodtagers retsstilling ved insolvente virksomhedsophør s. 44, afsnit Side 26 af 68

27 KL 95, og hvad man her skal forholde sig til. Ud fra denne paragraf har medarbejderne krav på løn og andet vederlag for det arbejde, som de har udført. Bankrådgiverne kommer ind under dette tjenesteforhold til virksomheden, og de vil som sagt være dækket af KL 95 ved konkurs. Grunden til, at de vil stå i et tjenesteforhold, skal findes i Funktionærloven (herefter FL). En rådgiver vil kunne placeres under FL 1, stk. 2. Han arbejder mere end 8 timer ugentligt, og han er underlagt bankens instrukser. Da en rådgiver står i et tjenesteforhold, vil han komme ind under KL 95. Hvis en rådgiver skal kunne sikre sin løn og andet tilgodehavende gennem LG ved konkurs, skal han netop indgå i KL 95, stk. 1 5, hvilket også er tilfældet her. I denne sag burde der derfor ikke være nogen problemer med, at medarbejderne vil være i stand til, at få deres løn og andet vederlag udbetalt. De har mulighed for det efter konkursordenen, og hvis der ikke er penge nok, kan udbetalingen ske gennem LG. Dog er der i dette kun et problem for ca. halvdelen af medarbejderne i Roskilde Bank. Efter overtagelsen fik banken solgt 21 af 26 filialer, hvorved 350 ud af 655 medarbejder også følger med 36. Disse medarbejdere, der er blevet solgt med filialerne, har ikke nogle bekymringer vedrørende løn, da de er blevet ansat andetsteds. De resterende 305 medarbejdere, som ikke er blevet solgt fra banken, har fået en økonomisk godtgørelse, og de har fået hjælp til at komme ud og finde et andet job. Det er ledelsen i Roskilde Bank og Finanstilsynet, som har lavet en aftrædelsesordning for de resterende medarbejdere 37. Hvis denne ordning ikke var kommet i stand, ville medarbejderne kunne få deres tilgodehavende dækket den vej, som jeg har forklaret ovenover. 4.2 Direktionens krav Der er altså ikke så mange problemer med, hvordan medarbejderne bliver dækket ind. Det virkelige problem er mere med ledelsen. Dette skyldes, at de ikke er stillet på helt samme måde som de almindelige rådgivere, dvs. de kan ikke komme ind under KL 95. De har ikke samme tjenesteforhold til virksomheden, da de har en selvstændig stilling. Det er dog ikke altid, det forholder sig således. For at vurdere, om en direktør eller andre i ledelsen falder uden for, skal man ikke kigge på, hvad stillingsbetegnelsen er, men hvad der følger med af indhold og kompetencer i stillingen. 36 Blændværk af Morten Jeppesen side Side 27 af 68