Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen"

Transkript

1 Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon ,

2

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne 4 3. Pensionsformuerne 7 4. Pensionsudbetalingerne 9 5. Dækningsgrader Kønsforskelle i det modnede pensionssystem 13 Side 1

4 Side 2

5 1. Indledning og sammenfatning Det er velkendt at, kvinder har en lavere årlig pensionsopsparing end mænd. Ikke fordi det danske pensionssystem favoriserer mænd faktisk sikrer arbejdsmarkedspensionerne, at samme lønindkomst typisk giver samme pensionsopsparing men fordi kvinder får lavere løn end mænd. Det betyder, at selvom begge køn har den samme bidragssats på fx 12 pct., indbetaler mændene altså et større beløb i kroner og øre, fordi de tjener mere end kvinderne. Det betyder også, at kvinders pensionsdepot lige før pensionsalderen i gennemsnit er lavere end mænds. Der er særligt tre forhold, der alle begunstiger kvinder økonomisk, når pensionen udbetales, sammenholdt med mænd. Det første er, at folkepensionens tillæg er indkomstafhængigt. Det vil sige, at har man sparet mindre op til pension, får man mere fra det offentlige. Det andet er, at det danske skattesystem er progressivt, hvilket betyder, at de bredeste skuldre bærer de største byrder. Det tredje forhold er det såkaldte unisex-princip, som betyder, at mænds og kvinders pension skal beregnes på et og samme grundlag uanset forskelle i forventede levetid. Da kvinder i gennemsnit lever knap 3 år længere end mænd, betyder det, at der sker en systematisk omfordeling fra mænd til kvinder. Denne analyse finder, at Over en periode på 1 år fra er de gennemsnitlige pensionsindbetalinger for de årige steget betragteligt for både mænd og kvinder. I 211 indbetalte mændene således i gennemsnit 49.8 kr. til pension, mens kvindernes gennemsnitlige pensionsindbetalinger udgjorde 39.5 kr. Dermed indbetalte mændene ca. 2 pct. mere til pension end kvinderne. Også indbetalingsprocenten dvs. andelen af pensionsindbetalinger i forhold til bruttoindkomsten er steget siden 22 og udgjorde i ,2 pct. for mændene og 11,3 pct. for kvinderne. Dette bekræfter blot, at forskellen i de gennemsnitlige pensionsindbetalinger mellem kønnene primært skyldes forskelle i indkomstgrundlaget. Forskellen i pensionsindbetalingerne mellem kønnene afspejler sig selvfølgelig i pensionsformuerne. Således er pensionsdepoterne for kvinder knap 1 pct. lavere end mændenes for de 59½-årige. I 212 havde kvinderne i gennemsnit opsparet 1,55 mio. pensionskroner, mens det tilsvarende beløb for mændene var 1,67 mio. kr. Målt ved disponibel indkomst efter skat har de enlige pensionistkvinder stort set samme indkomst som de enlige mænd. Gifte pensionistkvinder har en disponibel indkomst på 9 pct. af mændenes. For både enlige og gifte kvinder sker der en betydelig indsnævring af forskellene til mændene ved at bevæge sig fra udbetalinger fra søjle II+III til den samlede pensionsudbetaling efter skat. Dette afspejler betydningen af den indkomstafhængige folkepension og indkomstskat. Hvis man kigger på de samlede pensionsudbetalingen over den forventede levetid som pensionist i stedet for de årlige pensionsudbetalinger, får kvinderne udbetalt op mod 412. kr. mere i pension end mændene. Dels fordi de lever længere, og dels fordi de offentlige pensioner og skattesystemet udligner forskellene i privat pensionsopsparing. Side 3

6 Man kan argumentere for, at (noget af) forskellen i pension mellem mænd og kvinder skyldes forskelle i uddannelse, jobfunktion, kønsopdelte arbejdsmarkeder med forskellig modning af pensionssystemet m.v. Til sidst i analysen viser vi beregningerne for gruppen af folkeskolelærere. Dette er en meget homogen faggruppe, både hvad angår jobfunktion (såfremt der betinges på, at de arbejder på en folkeskole) og ansættelsesforhold (inkl. løn). Desuden er det en faggruppe, der har været omfattet af arbejdsmarkedspensioner siden 195 erne og dermed har indbetalt til pension hele deres arbejdsliv. 2. Pensionsindbetalingerne I 211 indbetalte de danske mænd mellem år i gennemsnit 49.8 kr. til pension, mens kvinderne indbetalte 39.5 kr. Størstedelen af indbetalingerne gik til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Omkring 1/7 af mændenes og 1/8 af kvindernes pensionsindbetalinger gik til privattegnede ordninger. Tidligere havde indbetalingerne til privat pension en større andel af de samlede indbetalinger, hvor andelen i 22 i gennemsnit udgjorde 2 pct. for begge køn. Modningen af det danske pensionssystem betyder dog, at flere er blevet omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, samt at bidragssatsen er steget for store dele af arbejdsmarkedet. Indbetalingerne til de private ordninger har ligget nogenlunde konstant de seneste 1 år på omkring 4.5 kr. for kvinderne og 7. kr. for mændene. Det er dermed indbetalingerne til de arbejdsgiveradministrerede ordninger, der har trukket den generelle stigning i de samlede indbetalinger på over 4 pct. siden 22. Figur 1 Gennemsnitlige pensionsindbetalinger, kr Privattegnet pension Arbejdsgiveradministrerede pension ene indbetalte således godt 1. kr. eller 2 pct. mere til pension end kvinderne i 211. Ser man i stedet på indbetalingsprocenten, dvs. de samlede pensionsindbetalinger som andel af bruttoindkomsten, indbetalte begge køn dog stort set lige meget, jf. figur 2. Side 4

7 Figur 2 Pensionsindbetalingsprocenten, Pct. 12, 11,5 11, 1,5 1, 9,5 9, 8,5 8, Mand Kvinde Det bemærkes af figuren ovenfor, at kvindernes gennemsnitlige indbetalingsprocent siden 21 lige akkurat har overgået mændenes. Før 25 var kvindernes indbetalingsprocent også højere end mændenes. I 22 var indbetalingsprocenten for kvinder således,9 pct.point højere end for mændene. Siden har mændene halet ind på kvinderne, og indbetalingsprocenten er nu næsten ens for kønnene. Dette betyder, at forskellen mellem kvindernes og mændenes pensionsopsparinger skal findes i forskellen på deres indkomstgrundlag, siden mændene indbetaler mere til pensionen end kvinder målt i kroner og øre, men det samme målt som en andel af bruttoindkomsten. Pensionsindbetalingernes størrelse afhænger i høj grad af personens alder. Oftest indbetales et større og større bidrag jo tættere på pensionsalderen, man kommer, som det ses af Figur 3. Dette skyldes, at mange, i takt med at de bliver ældre, bliver mere bevidst om nødvendigheden af at spare op til alderdommen, da udbetalingerne fra de arbejdsgiveradministrerede- og private pensionsordninger giver større forbrugsmuligheder som pensionist. Ligeledes kan de midaldrende også have bedre muligheder for at indbetale til pension end de yngre i kraft af højere løn og fravær af etableringsomkostninger som køb af egen bolig, bil mv. Side 5

8 Figur 3 Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på alder, 211 Kr. Pct år 3-34 år år 4-44 år år år år Indbetalingspct. (kvinder) Indbetalingspct. (mænd) For begge køn gælder, at de laveste gennemsnitlige bidrag i kroner og øre sker i aldersgruppen år, mens de højeste bidrag indbetales i aldersgruppen år. Ser man på indbetalingsprocenten, indbetaler mændene dog den højeste andel i aldersgruppen år. nes gennemsnitlige indbetalinger stiger fra godt 27. kr. til 4. kr. i løbet af deres erhvervsaktive alder. ene oplever en noget mere eksplosiv stigning fra knap 31. kr. til 55. kr. Den gennemsnitlige indbetalingsprocent stiger fra 9,3 pct. til 11,8 pct. for kvinderne og fra 9,1 pct. til 12,4 pct. for mændene. Det er værd at bemærke, at kvindernes indbetalingsprocent er højere end mændenes indtil det 5. år. Ser man på pensionsindbetalingerne fordelt på højeste fuldførte uddannelse, er der ligeledes store forskelle i de absolutte og relative indbetalingsstørrelser. Fx er forskellen mellem grundskole og længere videregående uddannelse (LVU) 44. kr. blandt kvinderne og 52. kr. blandt mændene, mens indbetalingsprocenten svinger fra 9,3 til 14,5 pct. og fra 9,7 til 13,6 for hhv. kvinder og mænd. Side 6

9 Figur 4 Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på uddannelse, 211 Kr Gr.skole Gymn. Faglært KVU MVU LVU Indbetalingspct. (kvinder) Indbetalingspct. (mænd) Pct Igen bør det bemærkes, at den gennemsnitlige indbetalingsprocent for de kvinder, der har en videregående uddannelse, er højere end mændenes. For dem med en kort videregående uddannelse er forskellen faktisk hele 1,2 pct.point. 3. Pensionsformuerne I 212 var den samlede pensionsformue på 3.6 mia. kr. svarende til 2 gange det danske bruttonationalprodukt. Ud af den samlede formue var over 3/4 placeret i pensions- og pengeinstitutterne. 1 Betragter vi de gennemsnitlige pensionsformuer, jf. figur 5, ses det, at kvinderne igennem de 4 belyste år har haft en større stigning i opbyggelsen af deres samlede pensionsformue end mændene. Dette betyder, at de i 212 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 1,55 mio. kr., mens mændenes gennemsnitlige pensionsformue var på 1,67 mio. kr. På trods af kvindernes større stigning i opbyggelsen af pensionsformuen, er kvindernes gennemsnitlige pensionsformuer stadig lavere end mændenes. Forskellen er dog væsentlig reduceret siden Beregningerne af pensionsudbetalingerne efter skat for hhv. enlige og gifte mænd og kvinder er foretaget i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. I modellen Side 7

10 Figur 5 Gennemsnitlige pensionsformuer for de 59½-årige, kr Privattegnede pension Arbejdsgiveradministrerede pension Forskellen i pensionsformuerne stammer fra det faktum, at mændene har indbetalt mere til privattegnede pensioner end kvinder har. Dette ses ud fra Figur 5, hvor arbejdsmarkedspensionerne udgør stort set samme andel af den samlede gennemsnitlige pensionsformue for begge køn, mens den gennemsnitlige private pensionsformue for kvinderne svarer til ca. 2/3 af mændenes. Sagt på en anden måde udgør formuen tilknyttet arbejdsmarkedspensioner hele 86 pct. af den samlede pensionsformue for kvinder, mens den udgør 79 pct. af mændenes samlede pensionsformue. En anden måde at belyse forskellen på mænd og kvinders pensionsformuer inden de trækker sig tilbage, kan være at belyse forskellene på pensionsformuerne på tværs af brancher. I Figur 6 nedenfor er de gennemsnitlige pensionsformuer opdelt for de 1 hovedbrancher. Som det ses af figuren, er der store forskelle mellem kvinder og mænds pensionsformuer, afhængigt af hvilken branche de arbejder indenfor. De største gennemsnitlige pensionsformuer i 212 findes i brancherne for Finansiering og forsikring, Offentlig administration samt Information og kommunikation. Branchen, hvor der er størst forskel på mændenes og kvindernes gennemsnitlige pensionsformuer, er Finansiering og forsikring, hvor mændenes gennemsnitlige pensionsformue er næsten dobbelt så stor som kvindernes. Omvendt er størrelsen på de gennemsnitlige pensionsformuer stort set ens for kønnene i Bygge- og anlægs branchen. Side 8

11 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstoffer og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. adm., mv. Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Figur 6 Gennemsnitlige pensionsformuer for de 59½-årige fordelt på brancher, kr Pensionsudbetalingerne Kigger man på samtlige folkepensionister i alderen +65 år, fik kvinderne i gennemsnit udbetalt 183. kr. i pension før skat i 211, mens det tilsvarende beløb for mændene var 216. kr., jf. Figur 7. Pensionsudbetalingerne dækker over udbetalinger fra folkepension og ATP (søjle I), arbejdsgiveradministrerede- (søjle II) og privattegnede pensionsordninger (søjle III). Siden 22 er de gennemsnitlige udbetalinger før skat steget med omkring 3 pct. for begge køn. I den 1-årige periode har de gennemsnitlige pensionsudbetalinger før skat for mændene været ca pct. højere end kvindernes. Forskellen var størst i starten af perioden, men er de seneste år snævret mere ind. Side 9

12 Figur 7 Pensionsudbetalinger (før skat) for de +65-årige, Kr Forskellen i pensionsudbetalingerne mellem mænd og kvinder skyldes dels forudgående arbejdsmarkedstilknytning, dels folkepensionens relativ større betydning for kvinder, fordi en større andel af kvinderne er enlige. Folkepensionen er typisk større for enlige end for en gifte/samlevende pga. forskellen i satserne for pensionstillægget. I det følgende betragtes kun de 66-årige pensionister for at fokusere på den pensionistgeneration med den største arbejdsmarkedstilknytning og de mest udbyggede pensionsordninger. For de enlige kvinder var udbetalingerne fra de arbejdsgiveradministrerede- og private pensioner (søjle II og III) før skat i gennemsnit 66.5 kr., mens de enlige mænd fik udbetalt 74.7 kr. Dette svarer til en forskel på godt 1 pct. Medregnes udbetalingerne fra de offentlige pensioner (søjle I), fik de enlige kvinder hhv. mænd i gennemsnit udbetalt kr. og kr. efter skat svarende til en forskel på knap 3 pct. Efter skat er forskellen i de samlede gennemsnitlige pensionsudbetalinger mellem enlige kvinder og mænd 17.4 kr. hhv kr. eller under 2 pct., jf. Figur 8. For de gifter kvinder var forskellen i de gennemsnitlige udbetalinger fra søjle II og III hele 32 pct. (56.5 kr. sammenlignet med mændenes 83. kr.), men med de offentlige pensioner og efter skat er forskellen nede på 1 pct. (de gifte kvinder fik efter skat udbetalt kr., mens deres ægtemænd fik kr.). 2 2 Beregningerne af pensionsudbetalingerne efter skat for hhv. enlige og gifte mænd og kvinder er foretaget i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. I modellen og i pensionssystemet generelt betragtes gifte/samlevende som én enhed. Det er derfor ikke entydigt muligt at splitte de samlede udbetalinger efter skat op for gifte kvinder og mænd. Dette er alligevel forsøgt ved at bruge de gennemsnitlige udbetalinger fra de arbejdsgiveradministrerede- og private pensioner (disse kendes meget præcist fra Danmarks Statistiks individregistrer) og beregne udbetalingerne fra folkepensionen samt skatten, som var de enlige, men med de satser og fradrag, der gælder for gifte, delt i to. Side 1

13 Figur 8 Gns. pensionsudbetalinger for de 66-årige fordelt på civilstand, 211 (indeks: mænd=1) = Enlige Gifte Søjle II+III Søjle I, II og III (før skat) Søjle I, II og III (efter skat) samt Familietypemodellen Figur 8 vidner om, at målt på disponibel indkomst er enlige pensionistkvinder tæt på de enlige mænd, mens gifte kvinder har 9 pct. af de gifte mænds disponible indkomst. For både enlige og gifte kvinder sker der en betydelig indsnævring af forskellene til de tilsvarende mænd ved at bevæge sig fra udbetalinger fra søjle II+III til samlede pensionsudbetaling efter skat. Det afspejler betydningen af den indkomstafhængige folkepension og indkomstskat. Men faktisk kan man argumentere for, at kvinderne over hele pensionstilværelsen får mere udbetalt i pension end mændene. I Tabel 1 nedenfor ses de årlige samlede pensionsudbetalinger efter skat for en 65-årig mand/kvinde. Desuden ses også den forventede restlevetid for hhv. en 65-årig mand og kvinde. Kigger man på de samlede pensionsudbetalinger over den forventede levetid som pensionist, får kvindernes længere levetid afgørende betydning. lever i gennemsnit knap 3 år længere end mænd. Over en gennemsnitlig pensionstilværelse vil kvinders disponible indkomst derfor være op til 412. kr. større end mænds. Det er det såkaldte unisex-princip, der kommer kvinderne til gode. Princippet siger, at mænds og kvinders pension skal beregnes på et og samme grundlag uanset forskelle i forventede levetid. Det betyder, at der sker en systematisk omfordeling fra mænd til kvinder via de livsvarige pensionsydelser (både folkepensionen og livrenteprodukter i de private pensionsopsparinger) fordi kvinder lever længere end mænd. Jo større forskel i levetid mellem kønnene, jo større er omfordelingen. 3 3 Det er ikke kun via opsparingsdelen i pensionsordningerne, at der sker en omfordeling mellem kønnene, men også via de indbyggede forsikringer som invalidepension fordi flere kvinder end mænd førtidspensioneres og dødsfaldsdækning fordi mændene dør tidligst. Side 11

14 Tabel 1 Omfordeling fra mænd til kvinder Enlig Gift/samlevende Kvinde Mand Kvinde Mand Forventede restlevetid (år) 2, 17,3 2, 17,3 Årlige pensionsudbetalinger (efter skat) Samlede forventede udbetalinger Forskel Anm.: Beregningerne er lavet for en nytilgået folkepensionist (65 år) i lejebolig med ATP og udbetalinger fra søjle II og III. Der ser bort fra personer med udbetalinger fra søjle II og III på under 5. kr. Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 5. Dækningsgrader Dækningsgraden er et simpelt udtryk for pensionsindkomsten andel i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv umiddelbart op til pensionering. Dette kan være med til at give en ide om forbrugsmulighederne før og efter overgangen til pension. Dækningsgraden beregnes således ved at sammenligne indkomsten som 66-årg pensionist med indkomsten som 59-årig. Begrebet kan beregnes enten på baggrund af brutto- eller nettoindkomsten. I det følgende er nettodækningsgraden defineret som forholdet mellem indkomsten efter skat (nettoindkomst) som erhvervsaktiv hhv. pensionist lagt til grund. Nettodækningsgraden for kvinder og mænd har ligget nogenlunde konstant siden 24 omkring henholdsvis 8 og 75 pct., hvilket betyder, at den disponible indkomst det første år som pensionist falder med mellem 2-25 pct. i forhold til indkomsten som 59-årig. Dette betyder ikke nødvendigvis, at forbrugsmulighederne forringes, idet udgiftsbehovet som pensionist ofte er mindre end som erhvervsaktiv. Figur 9 Nettodækningsgraden Pct Side 12

15 Det bemærkes, at kvinder har en højere dækningsgrad end mænd. Dette kan forklares med, at nettodækningsgraden ofte er højere for personer med relativt lave indkomster som erhvervsaktiv, fordi folkepensionen i sig selv kan være tilstrækkelig til at give en relativ høj dækning som pensionist. Nettodækningsgraden kan defineres alternativt, så den indeholder et beregnet forbrug af nettoformuen, som tillægges den øvrige indkomst som pensionist. Desuden kan nettoindkomsterne justeres for at tage højde for husstandens størrelse og mulige stordriftsfordele (ækvivalerede indkomster). Disse alternative opgørelser er udover den simple opgørelse af nettodækningsgraden præsenteret i figuren nedenfor. Figur 1 Alternative nettodækningsgrader, 211 Pct Efter skat Efter skat (inkl. beregnet forbrug af nettoformue) Efter skat (husstandskorrigeret og inkl. beregnet forbrug af nettoformue) Inkluderes forbrug af nettoformuen 4, stiger nettodækningsgraden til over 9 pct. for begge køn. ene har en lidt højere nettodækningsgrad inkl. formueforbrug end kvinderne nemlig 92,9 pct. mod 91,5 pct. Tallene viser, at pensionisterne kan opretholde et næsten uændret forbrug, hvis de nedsparer i deres formue. Den husstandskorrigerede nettodækningsgrad beregnet på ækvivalerede indkomster og inkl. formueforbrug vil generelt være en smule højere end dækningsgraden uden korrektion. Dette skyldes, at den samlede husstandsindkomst inkluderer indkomst fra en eventuel ægtefælle. I Figur 1 ses det, at dækningsgraden, der er husstandskorrigeret, er meget tæt på 1 pct. 98,4 pct. for kvinderne og 97 pct. for mændene. 6. Kønsforskelle i det modnede pensionssystem Siden Fælleserklæringen fra 1987 og den efterfølgende udbredelse af arbejdsmarkedspensionerne indbetaler over 8 pct. af de beskæftigede i dag til en pen- 4 Formueforbrug skal tolkes med forbehold, idet nettoformuen i høj grad afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og boligmarkedet. Desuden kan individerne reelt være likviditetsbegrænset, selvom de på papiret har boligformue fx hvis boligen hverken kan sælges eller belånes. Side 13

16 sionsordning. Nogle faggrupper har dog haft arbejdsmarkedspensioner siden 195 erne, fx folkeskolelærerne. Modningen af pensionssystemet er en langvarig proces, og systemet er først modnet, når alle pensionister har indbetalt til arbejdsmarkedspension hele deres arbejdsliv med den fulde bidragssats. Folkeskolelærerne er netop et eksempel herpå. Desuden er de en meget homogen faggruppe både hvad angår jobfunktion, ansættelsesforhold og løn, så længe de arbejder på en folkeskole. 5 I det følgende kigges der på kønsforskellene i et modnede pensionssystem. Her sammenlignes pensionsindbetalingerne, -formuerne og -udbetalingerne for de kvindelige og mandlige folkeskolelærere, der arbejder på en folkeskole. I Figur 11 ses de gennemsnitlige pensionsindbetalinger og indbetalingsprocenten for de årige folkeskolelærere fordelt på køn. Figur 11 Gns. pensionsindbetalinger for de årige lærere, 211 Kr Privattegnet pension Indbetalingspct. (hj. akse) Pct Arbejdsgiveradministrerede pension Det ses af figuren ovenfor, at der stort set ingen forskel er i de gennemsnitlige indbetalinger for kvindelige og mandlige folkeskolelærere. Således indbetalte kvinderne i kr. og mændene 52.7 kr. nes indbetalingsprocent var dog lidt højere end mændenes, nemlig 13,7 pct. mod 12,9 pct. Sammenligner man tallene i Figur 11 med 211-tallene i Figur 1, hvor kvinderne i gennemsnit indbetalte godt 1. kr. eller 2 pct. mindre end mændene, ses det, at kønsforskellene blandt folkeskolelærerne er næsten ikkeeksisterende. 5 Dem der har efteruddannet sig til at arbejde med andet end undervisning eller arbejder som private konsulenter, har muligvis andre ansættelsesforhold og en anden løn. Side 14

17 Figur 12 Gns. pensionsformuer for de 59½-årige lærere, kr Privattegnet pension Arbejdsgiveradministrerede pension De gennemsnitlige pensionsformuer for de kvindelige folkeskolelærere er godt 19. kr. større end de mandlige læreres, jf. Figur 12. I 212 havde kvinderne i gennemsnit en samlede pensionsformue på 3,84 mio. kr., mens mændenes gennemsnitlige pensionsformue var 3,65 mio. kr. Figur 13 Gns. pensionsudbetalinger for de 66-årige lærere fordelt på civilstand, 211 (indeks: mænd=1) = Enlige Gifte Søjle II+III Søjle I, II og III (før skat) Søjle I, II og III (efter skat) Anm.: I beregningerne indgår godt 7 kvinder og 15 mænd. samt Familietypemodellen Figur 13 viser, at de enlige pensionerede folkeskolelærere i 211 fik næsten lige meget udbetalt i pension uanset køn. Både når man ser på udbetalingerne fra søjle II og III og på de samlede udbetalinger før og efter skat. I kroner og øre svarer det til, at de enlige kvinder fik udbetalt 9.2 kr. fra søjle II og III, og efter de offentlige pensioner (søjle I) lægges til og skatten trækkes fra, bliver Side 15

18 det beløb kr. For de enlige mænd er de tilsvarende beløb kr. (søjle II og III) og kr. (søjle I, II og III efter skat). De gifte kvinder fik i gennemsnit knap 15 pct. mindre udbetalt fra søjle II og III end de gifte mænd, men inkl. offentlig pension og efter skat er forskellen mindsket til under 5 pct. I kroner og øre svarer det til kr. (søjle II og III) og 141. kr. (søjle I, II og III efter skat) for de gifte kvinder og tilsvarende for mændene 12.7 kr. og kr. Sammenligner man med Figur 8, ses det tydeligt, at forskellene i udbetalingerne mellem mænd og kvinder er væsentligt mindsket i det modnede pensionssystem. Dette betyder, at omfordelingen mellem dem bliver endnu større. Laver man samme regnestykke som i Tabel 1 med udbetalingerne efter skat fra figuren ovenfor, vil de enlige kvindelige folkeskolelæreres disponible indkomst over en gennemsnitlig pensionstilværelse være ½ mio. kr. større end de enlige mandlige folkeskolelæreres. For de gifte pensionerede folkeskolelærere har kvinderne knap 26. kr. mere i disponibel indkomst over en gennemsnitlig pensionstilværelse end mændene. Side 16

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013 Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere