Det Gode Liv Ballerup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Gode Liv Ballerup Kommune"

Transkript

1 Det Gode Liv Ballerup Kommune Analyse november 2012 Sekretariat for Udvikling og Kommunikation 1 1

2 Indledning Med denne analyse afsluttes forprojektets 4. hovedaktivitet. Rammen om Det Gode Liv udgøres af lokalområdet Grantoften og de godt 3000 mennesker, som lever deres liv i og fra området. Analysen er udarbejdet af Copenhagen Living Lab og baseret på data indsamlet og bearbejdet af Ballerup Kommune. Analysen udgør grundlaget for sidste hovedaktivitet, som er formulering af radikale velfærdsinnovationsprojekter, der kan realiseres over de kommende år. Denne opgave forventes afsluttet med udgangen af januar Der træffes primo 2013 politisk beslutning om, hvilke udviklingsprojekter, der skal igangsættes. En indikation af projektets samlede omfang er illustreret på næste side. Ballerup, november

3 3

4 Indhold 1. Introduktion a) Baggrund b) Radikal innovation c) Undersøgelses og analyseproces hele livet og velfærd 2. Det Gode Liv: Spændingsfelter mellem individ og offentlig velfærd 10 domæner og 6 oplevelser af realisering 3. Ressource og økonomimodel 4. Ressourcemobilisering 5. Designprincipper og næste skridt 4

5 Introduktion 5

6 Baggrund Ballerup Kommune ønsker at udvikle et banebrydende velfærdsinnovationsprojekt, hvor der over en årrække udvikles radikalt nye tilgange til velfærdsproduktion. Projektet anlægger et holistisk og borgercentreret perspektiv på velfærd, som helt overordnet kan defineres som borgernes oplevelse af mulighederne for at leve det gode liv. Projektet skal samtidig ses som et systematisk forsøg på at udvikle en velfærdsproduktion, der kan realiseres inden for en stadigt snævrere økonomisk ramme. Succeskriteriet er derfor dobbelt: At reducere de offentlige omkostninger og samtidig øge borgernes oplevelse af velfærd i bredeste forstand. Udgangspunktet for radikal velfærdsinnovation kan derfor ikke være eksisterende services, men må tage udgangspunkt i borgerne i den måde mennesker lever deres liv på, i deres drømme og ønsker for fremtiden udtalte som uudtalte. Succeskriterierne er at skabe større oplevet velfærd og tocifret procentvis reduktion af offentlig omkostninger/øget produktivitet Fra projektgrundlag Det anerkendes, at det er meget vanskeligt for aktører inden for eksisterende systemer at anlægge et radikalt nyt perspektiv på deres indsats, medmindre der introduceres forstyrrelser, der kan tilbyde nye perspektiver. Ved at tage udgangspunkt i borgernes hverdag flyttes innovationsindsatsen fra at være en søgen efter inkrementelle effektiviseringer i eksisterende services, til at være en dialog med og mellem borgerne, der kan forme radikalt nye løsninger. 6

7 Det er projektets ambition at skabe en oplevelse af større velfærd hos borgerne og reducere de kommunale omkostninger. På den baggrund er de spørgsmål, forundersøgelsen beskæftiger sig med, følgende: 1. Hvad vil oplevet større velfærd sige for hvem? (Bedre) 2. Hvordan kan offentlige omkostninger omdisponeres og reduceres og nye ressourcer mobiliseres? (Billigere) 3. Hvordan kan nye løsninger fungere? (Anderledes) På baggrund af ny viden om: HVAD temaer HVOR MEGET ressourceforståelse HVORDAN forståelse af forudsætninger for borgernes bidrag til egen og andres velfærd opstilles principper for velfærd ver. 2.0 som grundlag for udvikling af mulige radikale udviklingsprojekter. Grundlaget for udvikling af nye løsninger kræver: 1. Et nyt perspektiv på velfærd (HVAD) 2. En ressourcemodel, der: dels kan anskueliggøre, hvordan borgere bidrager til kommunens økonomi og benytter kommunale services og ydelser dels konkretiserer, hvilke ressourcer borgerne har til deres rådighed (HVOR MEGET) 3. En forståelse for, hvilke organisationsformer, anerkendelse og inddragelse af borgerne, der er forudsætning for mobilisering af andre ressourcer (HVORDAN) 7

8 Radikal innovation 8

9 Innovations approach Som det fremgår af nedenstående matrice kan den innovative indsats tilrettelægges i relation til dels den værdiskabende ambition altså hvor meget værdi stræber indsatsen efter at tilvejebringe dels i relation til den organisatoriske ramme omkring indsatsen altså hvem bidrager til udvikling og implementering af nye løsninger. Radikal innovation En radikal tilgang til innovation betyder, at der som led i udvikling af nye løsninger både stilles spørgsmål ved, hvilke opgaver, der skal løses for hvem, og hvordan opgaverne løses. Ved på denne måde at definere nye rammer omkring udvikling af nye løsninger, skabes mulighed for markant større effekter men der introduceres som følge heraf også større risici. Organisatorisk ramme Løsningsleverandører anskues som nye aktørkonstellationer i et offentlig civil privat samspil. Det er altså i udgangspunktet ikke defineret, hvem der står som løsningsleverandør. Det betyder tilsvarende, at det er en selvstændig del af løsningsudviklingen at identificere disse nye leverandører og muliggøre et fremtidigt lederskab for løsningerne. Værdi Med værdi menes forholdet mellem en løsnings tilgængelighed/brugervenlighed, den oplevede kvalitet og de samlede omkostninger. 9

10 Radical efficiency Engelske Innovation Unit har med deres model for radical efficiency opstillet en generisk model for den proces, som kan lede frem til radikalt nye løsninger. Modellen indeholder to hovedperspektiver: 1) Hvordan kan man tænke nyt om de udfordringer, man står overfor 2) Hvordan kan man tænke anderledes om mulige løsninger Modellen angiver på næste niveau veje til at tænke anderledes: A) Tilvejebring ny viden fra nye kilder B) Skab nye billeder af brugerne C) Skab en udvidet ressourceforståelse, der omfatter: reduktion, genbrug, immaterielle aktiver og digitale teknologier D) Find nye leverandører f.eks. i form af: brugere som medproducenter, nye private eller civile aktører og lokale grupperinger Forundersøgelsen adresserer i første omgang punkterne A) og C), og vil i forbindelse med gennemførelse af efterfølgende udvalgte projekter dels definere brugere B) og søge efter nye leverandører D). 10

11 Scenarier for fremtidens velfærdsproduktion Det kan være vanskeligt at forestille sig helt nye rammer om velfærdsproduktionen særligt hvis man har et medansvar for de eksisterende løsninger. Det kan i den forbindelse være gavnligt at anlægge et større historisk perspektiv på velfærdsstatens udvikling, sådan som f.eks. Victor Pestoff gør i figuren til højre. I sin analyse af velfærdsstatens udvikling illustrerer han, hvordan der igennem de sidste 25 år er sket markante ændringer i opgavefordelingen mellem offentlige, private og 3. sektor organisationer. På den baggrund opstiller han to sandsynlige scenarier for den fremtidige opgavefordeling. Begge scenarier indebærer en reduktion af den offentlige sektors bidrag til velfærdsproduktionen. Jf. Pestoff står de fremtidige valg mellem i hvilken udstrækning velfærd gøres til kommerciel forretning hhv. en 3. sektor opgave. Development of the Swedish Welfare State, ca (ca. 1980) (ca. 2005) Stat Alternative provision 3rd Sec tor Forprofit firms (ca. 2030) 2 alternatives: (ca. 2030) 3rd sector Forprofit firms Stat Welfare pluralism Stat Forprofit firms 3rd Sec tor Stat Forprofit firms Rampant privatization V. Pestoff: A Democratic Architecture for the Welfare State Frivillighedskonference, Fredericia, 18/03/

12 Forudsætninger for at gøre det anderledes: refleksion og fælles sprog Det er et grundvilkår, at man vanskeligt kan handle og samtidig tænke om, hvordan man kan handle anderledes. Derfor må man forlade produktionens sfære, mens man overvejer andre muligheder. Tilsvarende kan man ikke forudsætte, at andre har de samme forestillinger, holdninger og værdier som en selv. Derfor må man forlade den personlige sfære, mens man overvejer, hvad der forbinder og adskiller os, og som kan bane vejen for, at man sammen og hver for sig kan handle anderledes. Personlig sfære Produktionens sfære I en refleksionens sfære må man søge efter et sprog, som gør, at man kan tale sammen, mens man overvejer, hvad der kan gøres anderledes. Refleksionens sfære Det er dette sprog, som forprojektet skal tilvejebringe. 12

13 Undersøgelse og analyse hele livet og velfærd 13

14 Fra undersøgelse til analyse Analytisk ramme Forundersøgelsen sammenholder de demografiske forhold og eksisterende serviceløsninger i Grantoften (Ballerup Kommune) med borgernes perspektiver på det gode liv. Undersøgelsesdesign, temaer og kodeliste afsøger en forståelse af, hvordan hhv. de kollektive institutioner og enkeltstående individer (beboere i Grantoften og i lokalområdet), i forskellige livsfaser og livssituationer, oplever og handler i bestræbelserne på at tilvejebringe hhv. velfærd og det gode liv. Kommunale ydelser Potentiale for redefinering af velfærd Menneskers levede liv Formålet er at skabe grundlag for at udvikle nye måder at gøre og tænke velfærd/det gode liv på i spændingsfeltet, hvor menneskers levede liv møder kommunen. Analysen vil være rettet mod at identificere muligheder og ressourcer inden for dette spændingsfelt. Det betyder, at der i undersøgelse og analyse er fokus på velfærdsydelser/services i forhold til menneskers hele liv (fortid, nutid og fremtid). I kraft af sin ambition om at forholde sig til velfærdsproduktionen som sådan, har forprojektet ikke nogen specifik målgruppe. Undersøgelsen har blik for mennesker i alle aldre hele livet. Hele livet Hele livet kan anskues fra mange forskellige vinkler. Undersøgelsen har været tilrettelagt ud fra en forståelse af, at livet kan anskues som bestående af forskellige faser. Disse kan mest simpelt anskues som aldersfaser, men også som psykosociale udviklingstrin. Men undersøgelsen har også stillet sig kritisk over for en livsfaseopdeling af livet, som spejler industrisamfundets logik, og derfor anlagt et tværgående perspektiv på livet med henblik på at forstå menneskers personlige livsløb. Velfærd Tilsvarende har det været væsentligt for projektets ambition om at bidrage til gentænkning af velfærd, at begrebet velfærd er nærmere defineret og placeret i historisk sammenhæng. Individets stræben efter velfærd kan siges at være absolut, mens forestillingerne om velfærdens indhold og organisering er under konstant ombrydning. 14

15 Livet er en rejse 15

16 Livet er en rejse fra industrisamfundets alderstrappe til de personlige livsløb Den kronologiskbestemte institutionelle struktur passede til det industrielle samfund med dettes demografi, familiemønster, kønsroller etc. En lineær tidsopfattelse og arbejdsetikkens fremfærd i kølvandet på industrialiseringen gjorde arbejdet til centrum for den enkeltes værdi og status i det markedsorienterede samfund. Borgerrettigheder og status blev bestemt af forholdet til arbejdslivet. Kronologisk alder er ét, livsløbet noget andet. Livsløbet er det levede liv og det fortalte liv, der lader gamle mennesker fremstå som akkurat lige så forskellige fra hinanden som yngre, måske endda mere forskellige, fordi de har flere års forskellige erfaringsverdener bag sig, og fordi vi forandrer os gennem hele livet. Livsløbsperspektivet splitter vores liv fra fødsel til død op i perioder, men ser ingen livsfase som bedre eller vigtigere end andre. Snarere udskilles forskellige aldersgrupper som historiske enheder med særlige livserfaringer, der er frembragt af forholdene tidligere i livet. Men hvordan bevæger man sig fra det alderskonstruerede til det aldersopløste eller aldersintegrerede samfund? I det aldersintegrerede samfund er aldersgrænserne nedbrudt, og der foreligger i alle sociale strukturer uddannelse, arbejde, fritid osv. muligheder for alle uanset kronologisk alder. Når alle rollevalg er åbne for de ældre, opstår der også frigørende muligheder for andre. De vil kunne frigøres fra det pres, der er en følge af, at mennesker i visse kronologisk afgrænsede aldersintervaller tvinges ind i flere samtidige og spændingsfyldte roller: arbejde, familiedannelse, børneopdragelse, etablering af hjem, fritid, uddannelse. Der åbnes for en omdannelse af livsløbet, så rollerne i højere grad kan varetages simultant uden det pres, der er en følge af en aldersbestemt hovedrolle, og det åbner for en bedre mulighed for finansiering af velfærdssamfundet, fordi ingen sættes uden for de roller, der muliggør en bredspektret skattebase. (Udpluk fra Velfærd for ældre, Jørn Henrik Petersen 2008) Man kan næppe forestille sig et 21. århundrede, hvor et stadigt stigende antal duelige, motiverede og potentielt produktive ældre skal leve med en tom rollestruktur. 16

17 Livets rejse i et personligt livsløbsperspektiv Livserfaring Alder Industrisamfundets trappe Det personlige livsløb 17

18 Menneskers psykosociale udvikling Eriksons 8 stadier Stage (age) Psychosocial crisis Significant relations Psychosocial modalities Psychosocial virtues I (01) infant II (23) toddler III (36) preschooler IV (712 or so) schoolage child V (1218 or so) adolescence VI (the 20 s) young adult trust vs mistrust mother to get, to give in return hope, faith autonomy vs shame and doubt parents to hold on, to let go will, determination initiative vs guilt family to go after, to play purpose, courage industry vs inferiority egoidentity vs roleconfusion intimacy vs isolation neighborhood and school peer groups, role models partners, friends to complete, to make things together to be oneself, to share oneself to lose and find oneself in another competence fidelity, loyalty love Maladaptations & malignancies sensory distortion withdrawal impulsivity compulsion ruthlessness inhibition narrow virtuosity inertia fanaticism repudiation promiscuity exclusivity VII (late 20 s to 50 s) middle adult generativity vs selfabsorption household, workmates to make be, to take care of care overextension rejectivity VIII (50 s and beyond) old adult integrity vs despair mankind or my kind to be, through having been, to face not being wisdom presumption despair Chart adapted from Erikson's 1959 Identity and the Life Cycle (Psychological Issues vol 1, #1) The basic premise associated with Erikson's theory of psychosocial development is that the personality is determined over the lifespan as the individual biologically and cognitively matures. At each stage of development (each "crisis" stage) there exists an associated set of developmental tasks. The key to successful navigation through life's stages is the quality of the social environment. At any given stage, resolution must be made for these internal crises in order for the individual to facilitate the move to the next stage. According to Erikson, a combination of adult expectations and children s drive towards mastery creates the crisis in this stage. 18

19 19

20 Demografi Danmark, Ballerup og Grantoften Grantoften procent Almen procent Ballerup procent år 35 år 69 år 1016 år 1724 år 2539 år 4059 år 6064 år 6574 år 7579 år 80+ år

21 Informanter på livsfaser Livsfaser At blive til 716 At blive voksen 1725 At blive familie 2660 At blive gammel At være gammel 76+ Spændingsfelter Konflikter Brud Succes Ressourcer Netværker Relationer steder Aktiviteter Dreng (13) Pige (14) Pige (10) Dreng (11) Dreng (9) Mand (24) Kvinde (21) Kvinde (24) Kvinde (25) Mand(24) Pige (17) Mand (18) Kvinde (19) Mand (42) Kvinde (40) Mand (53) Mand (28) Mand (44) Mand (57) Kvinde (27) Mand (41) Mand (60) Kvinde (69) Kvinde (74) Mand (69) Kvinde (61) Kvinde (68) Mand (65) Mand (69) Kvinde (69) Kvinde (80) Mand (91) Kvinde (83) Mand (79) Mand (84) Kvinde (79)

22 Velfærdsinnovation Kravet om velfærdsinnovation skyldes bl.a. de massive demografiske forandringer, det danske samfund står overfor. Forandringernes omfang tilsiger, at inkrementelle forbedringer af performance i velfærdsproduktionen ikke er nok til at sikre langsigtet bæredygtighed. Fremtidens bæredygtige velfærdsløsninger vil mest af alt afhænge af borgeres og brugeres oplevelser og adfærd og kun sekundært af, hvordan de professionelle systemer er designet. 22

23 Velfærdsstatens udvikling den teknokratiske utopi Velfærdssamfund er forankret i en historiefilosofisk kultur, der betragter og forsvarer disse samfund som verdenshistoriens avantgarde, hvor mennesket realiserer sit fulde potentiale som et fornuftigt artsvæsen, der kan og vil tænke og handle selv. Således fuldender mennesket frihedsidéens verdenshistorie ved at udvikle demokratiske velfærdsstater. Denne særlige selvforståelse kan stivne i selvgod etnocentrisme og ignorans over for resten af verden. Alternativt kan den tage ansvar for at udvikle konstruktive relationer til de helt andre kulturer, den lever sammen med i verden. Velfærdsstaten hører hjemme i de store fortællingers kulturkreds. Dens egentlige betydning at færdes vel sammen, betragtes gerne af de lande, der kalder sig sådan, som det nærmeste verdenshistorien endnu er kommet den virkelige realisering af menneskets bestemmelse. Når vi taler om de store fortællingers kulturkreds, er det fordi, de store fortællinger ikke er udformet på må og få, men danner en kreds af de mulige måder at anskue verdenshistorien på filosofisk, der som indbyrdes kommentarer til hinanden blev skabt i Europa fra oplysningstiden over idealismen til naturalismen. De er endvidere en kulturkreds i den forstand, at de modsiger og supplerer hinanden som grundfigurer i den kulturkamp, der har været aktivt med til at smede de moderne velfærdsstater gennem godt 200 år og fortsat er det. Da fædrene til det 20. århundredes 3. socialreform i 1970 samlede deres indlæg fra en konference i artikelsamlingen Fremtidens Socialpolitik, skabte de samtidig det, der kom til at stå som et symbolsk udtryk for tidsåndens teknokratiske utopi. Utopien byggede på den forestilling, at professionelle fagfolk med videnskabelig viden om samfundets økonomiske, psykologiske og sociologiske lovmæssigheder på baggrund af valide statistiske data om den aktuelle situation ville være i stand til at foreskrive indgreb, reguleringer og rationaliseringer med bestemte effekter for vækst, velstand og trivsel til følge: Den moderne danske velfærdsstat. Den amerikansk initierede omlægning fra keynesianisme til monetarisme, storstilet arbejdsløshed i de vestlige lande og krav fra både højre og venstrefløj om at blive fri for statsmagtens og de professionelles autoritet og teknokrati, fremkaldte ikke længe efter velfærdsstatens krise. 23

24 Under denne krise blev velfærdssamfundet transformeret fra at være et endemål, givet af menneskets bestemmelse, til at blive en sårbar ledestjerne for de, der vil forsvare velfærdsstaten imod at blive rullet tilbage til liberalismens nøgne retsstat. Velfærd blev et ideal, der er vundet i kamp og som kan tabes igen, hvis ikke kampen fortsættes på både de ydre og indre linjer. På de ydre mod velfærdsstatens politiske fjender og verdensøkonomiens liberalisering, på de indre imod krævementalitet, stivnede arbejdsmarkeder og selvgode offentlige sektorer, en kamp der føres med liberalisering og modernisering af de sidstnævnte som vigtigste våben. Salus populi (folkets velfærd) har siden Thomas Hobbes formulerede enevældens filosofi, eksplicit tjent den moderne statsmagts legitimitet. Men hvad betyder folkets velfærd? Ét er klart: vi har med kulturhistoriske begreber at gøre, hvis betydning skifter karakter fra stat til stat og fra epoke til epoke. Med inspiration fra amerikanske konvergensteoretikeres forestillinger om en tredje vej imellem diktatorisk kommunisme og liberalistisk kapitalisme skabte vestens sociologiske funktionalister deres vision om industrisamfundet og dets velfærdsproducerende professioner. Det svenske folkhemmet og det danske velfærdssamfund har samlet professionel inspiration fra så godt som alle disse nationale og internationale strømninger inklusiv begrebet velfærdsstatens krise og moderniseringens dagsorden, der har new public management og aktivering eller workfare som overordnet strategi for velfærdsstaters overlevelse. Opbygningen af velfærdssamfundet begyndende i de sene 50ere og især intensiveret i 60erne og 70erne har spillet en stor rolle for menneskers forståelse af sig selv, for deres holdningsdannelse, fordi den udspiller sig i samspil mellem alderens udvikling og den samfundsmæssige kontekst. Det, de ældre så som deres ansvar og forpligtelse, er blandt de yngre noget, samfundet må tage sig af. Hvordan indrettes et samfund med vedvarende ændringsprocesser i henseende til institutioner og roller? Når alder ikke længere er udslagsgivende for påbegyndelse af uddannelse, afslutning af uddannelse, entre i arbejdsmarkedet, ægteskabs indgåelse, valgrets erhvervelse, udtræden af arbejdsmarkedet, pensioneringstidspunkt osv., skal der da andre mekanismer ind og i bekræftende fald hvilke? (Udpluk fra Velfærdssamfund, Højrup og Bolving 2007 og Velfærd for Ældre, Jørn Henrik Petersen 2008) 24

25 Velfærd Velfærd er et nøglebegreb i forholdet mellem menneske, stat og samfund. Indretning af velfærdsproduktionen kan helt simpelt beskrives som spilleregler for samspil mellem : Velfærdsbegrebet stammer fra gamle afskedshilsner så som Fahr wohl, fare well og gammelnordisk vel fara. Hilsner der ønsker, at modtageren skal klare sig godt og/eller komme godt frem på rejsen livets rejse. Velfærd handler i bredeste forstand om visioner for det gode liv. Det gode liv defineres ikke absolut, men af det enkelte individ. Velfærd kan derfor siges at være et spørgsmål om de muligheder, den enkelte har for at realisere sine forestillinger om det gode liv, og de samfundsmæssige indretninger, der bistår den enkelte i denne stræben. Den universalistiske skandinaviske velfærdsmodel har igennem årtier stået som det ypperste eksempel på, hvordan et samfund kan sikre alle borgere velfærd. En central drivkraft i velfærdssamfundet har været de forskellige fagprofessioner, som i dag står som nøgleaktører i velfærdsproduktionen. Menneske (civil) samfund Stat 25

26 Niveauer i velfærdsproduktion Individ: Pasning Skole Beskæftigelse Sundhed Kultur Pleje & omsorg Fagprofessionelle : Pædagoger Lærere HK Sygeplejersker Bibliotekarer SOSU Social pædagoger Kommunale centre (Ballerup Kommune): Socialrådgivere Læger Psykologer NORMAL SPECIAL Børne & Ungerådgivningen By, Kultur og Erhverv Social, Sundhed og Beskæftigelse Skoler og Institutioner Borgerservice Miljø og Teknik IT og digitalisering Økonomi og personale Ejendomme Politisk: Kultur og Fritids Udvalget Skole og Uddannelses Udvalget Social Udvalget Sundheds og Forebyggelses Udvalget Teknik og Miljø Udvalget Økonomi Udvalget 26

27 Velfærdskvalitet Det økonomisk pres på den offentlige sektor har over en årrække drevet en udvikling, hvor politiske beslutningstagere i stigende omfang og på et mere og mere detaljeret niveau har defineret den offentlige velfærd. Det har sat professionerne under pres og udfordret deres hævdvundne ret til at definere og udvikle kvaliteten af velfærd. Demokrati Politisk kvalitet Effekt Effektivitet Der kan være en tendens til, at der sættes lighedstegn mellem ressourcer og kvalitet. Og altså i praksis stadigt dårligere kvalitet Professionel kvalitet Ved at vende blikket mod borgernes oplevelser af kvalitet i deres liv åbnes for mere fundamentale overvejelser omkring, hvad der er vigtigt for den enkelte og for, hvordan dette kan tilvejebringes. Menneskers oplevede kvalitet Service De grundlæggende spørgsmål om velfærd, som et forhold mellem individ, stat og civil samfund, kan genåbnes hvis vi tør? De spørgsmål, vi kan stille her er: Hvad vil du med dit liv hvad er et godt liv for dig? Hvilke ressourcer har du til at realisere det? Hvad har betydning for, at du kan aktivere dine ressourcer? Hvordan kan offentlige, civile og private aktører bistå dig med at realisere din stræben og aktivere dine ressourcer? Kaster vi dermed alt, hvad fagprofessionerne har lært om velfærd og sammenhænge mellem menneskers fysiske, psykiske og sociale situation og deres mulighed for at få et godt liv over bord? Nej. Vi tillader os at frigøre viden fra de løsninger, den er indlejret i i dag, og overveje, hvordan denne viden kan anvendes mere effektivt og med større oplevet effekt for den enkelte Vi tillader os at tro, at der findes andre løsninger Vi tillader os at tro, at de kan findes 27

28 Et personligt blik For at forstå, hvordan den enkelte borger oplever kvalitet af velfærd, er vi nødt til at undersøge individet med afsæt i dets personlige livsverden. Det indebærer en dybtgående, kvalitativ undersøgelse af, hvilke tanker individet gør sig om det gode liv; hvilke relationer og sociale institutioner, der har betydning for individet og på hvilken måde; samt hvad individets bekymringer, glæder og konkrete adfærd er i specifikke situationer. Dette kvalitative blik på individet åbner op for et muligt handlerum af bl.a. individuel motivation, kompetencer, ressourcer, relationer og muligheder for at bidrage til egen og den samlede velfærd. RELATIONER Hvordan kan vi skabe kontakt med ham? Hvad kan skabe MOTIVATION til at han vil bidrage? Hvad er hans MULIGHEDER for at bidrage? Hvilke KOMPETENCER og RESSOURCER har han? 28

29 Informanter på kategorier 06 Fravælges som informanter da de må formodes at spejle forældreværdier personer Enlig forælder To forældre normal Special personer personer Gymnasium Enlige Erhvervsskole Praktikplads Kort uddannelse Par Børn Ingen børn Mellemlang uddannelse Arbejde (uddannelse) Lang uddannelse Ufaglært arbejde Minus arbejde (udd.) Specialområde Minus udd., minus arbejde personer personer Enlige Selvhjulpen Par Modtager begrænset hjælp Arbejde Modtager omfattende hjælp Minus arbejde Minus hjælp Modtager hjælp Tværgående variable Køn Kvinde Køn Mand Boligform rækkehus Boligform lejlighed Etnicitet Deltager i foreningsliv Scope Undersøgelsens scope er baseret på beboernes hele liv. At undersøge hele livet betyder, at undersøgelsen har inddraget et bredt udsnit af borgere (i forskellige aldersgrupper). Livet anskues dels som en række faser og overgange, der i en vis udstrækning er knyttet til kronologisk alder, dels som relationer til forskellige velfærdsydelser: Daginstitutioner, Skole/uddannelse, Arbejdsmarkedsydelser, Overførselsindkomst, Pension/efterløn og Hjemmehjælp 29

30 Individ kommune Sociale /psykologiske udfordringer Kvinde (27) sygedagpenge, psykiatrisk behandl. Mand (24) Hashmisbrug Mand (28) hjemløs Kvinde (24) Kvinde (61) førtidspensionist Mand (57) Kvinde (21) + træk på offentlige Dreng (13) specialskole Mand (24) hash Mand (44) Mand (41) dagpenge Alkohol / dagpenge Kvinde (68) Mand (69) 1 t hj.hjælp Mand (65) Pige (17) Pige (10) Kvinde (69) 1t hj.hjælp Pige (14) Dreng (11) Mand (60) Mand (42) Mand (79) Kvinde (69) Dreng (9) Kvinde (74) Mand (84) og kvinde(79) Mand (18) Kvinde (19) træk på offentlige Kvinde (83) Kræft unds. Hj.hjælp + sygepl. Mand (69) invalidepension Mand (53) Førtidspensionist Mand (91) 1 t. reng. hver 14. dag Kvinde (25) Kvinde(40) Førtidspensionist Fysio & hj.hjælp Kvinde (80) Hjemmehjælp Rollator Kvinde (69) ElScooter Medicin Fysiske udfordringer 30

31 Hele livet Undersøgelsen søger at tilvejebringe en forståelse af det gode liv. Et sprog og en struktur for at arbejde videre med at udvikle løsninger, der understøtter det gode liv. Det er altså ikke forprojektets mål at definere en specifik og detaljeret forståelse af alle aspekter i det gode liv for alle mennesker i alle livsfaser.???? Målet er at tilvejebringe et udgangspunkt for at kunne formulere specifikke udviklingsprojekter rettet mod dele af det gode liv og bestemte mennesker.?????? 31

32 Fra undersøgelse til analyse I forbindelse med, at de indsamlede data er blevet bearbejdet og struktureret (forud for analysen) er der trukket sigende iagttagelser ud af materialet. Her er taget afsæt i de undersøgelsestemaer og spørgsmål, der har været opstillet i interviewguide, spørgeramme og kodeliste: Forestillinger om det gode liv Livsfaser og livssituationer Netværk/hoveddomæner: familie, fritid, arbejde/uddannelse Sted/fysiske rammer Ressourcer (lokalområde, netværk, kompetencer) (Velfærds)ydelser, services (kommunen) 32

33 Hvad har vi gjort den kvalitative undersøgelse Undersøgelsesprocessen har omfattet: 1. Beboerworkshops kvalitative interviews 3. Observationer i Grantoften 4. Deltagerobservationer i Grantoften (bl.a. deltagelse i beboerarrangementer) 33

34 Hvad har vi gjort analyseproces Analyseprocessen har omfattet: 1. Mapping af indsamlede data 2. Debriefing 3. Mønstergenkendelse 4. Udvikling af økonomisk model 5. Analyse 6. Formidling Den samlede analyse logik er illustreret på næste side. 34

35 Analyse logik X 37 Økonomimodel I II III A B C Kriterier I II III Livsfaser At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At blive gammel Spændingsfelter konflikter, brud, succes Ressourcer Netværker, relationer, steder/aktiviteter Mand (24) Mand (60) Kvinde (21) Mand (42) Kvinde (69) Kvinde (24) Kvinde (40) Kvinde (74) Kvinde (25) Mand (53) Mand (69) Dreng (13) Kvinde (80) Mand (24) Mand (28) Kvinde (69) Pige (14) Mand (91) Pige (17) Mand (44) Kvinde (61) Pige (10) Kvinde (83) Mand (18) Mand (57) Kvinde (68) Dreng (11) Mand (79) Kvinde (19) Kvinde (27) Mand (65) Dreng (9) Mand (84) Mand (41) Kvinde (69) Kvinde (79) Mand (69) Næste skridt Potentielle projekter i. ii. iii. Principper Tema (spændingsfelter): Ressourcer: A B C D Mobilisering: I II III IV Tema

36 Det Gode Liv: Spændingsfelter mellem individ og offentlig velfærd 10 domæner og 6 oplevelser af realisering 36

37 Det gode liv på tværs af livet Det samlede billede af det gode liv afspejler i nogen grad Eriksons teori om psykosocial udvikling: At se sig selv som et unikt og integreret menneske At evne at skabe gensidigt forpligtigende bånd At tage ansvar for familie og samfund Oplevelse af integritet og fuldendelse Villighed til at møde døden Livsfaser At blive til 716 At blive voksen 1725 At blive familie 2660 At blive gammel At være gammel 76+ Fremtiden (liv) At blive som sine forældre Nutiden Udfylde rollerne (god far/mor/søn/ kammerat/ven) Drømmen om det gode liv : Hus, kærlighed, børn, venskab, uddannelse og job Familie / kærlighed / venskab Arbejdsliv Drømmen om, at det går ens børn godt, Være der for sine børn Uafhængighed Nærområdet Drømmen om det aktive liv Frivillig: være noget for andre Det gode nære liv: nærmiljø, naboer Nyde livet Naboskab Et godt helbred (fysisk og mentalt) Frygten for ikke at kunne klare sig selv / komme på plejehjem / Uafhængighed Frygten for at blive sur og negativ 37

38 Definition af temaer, der kan beskrive det gode liv På tværs af livsfaser er menneskers oplevede velfærd knyttet til en række specifikke temaer. Temaerne kan i nogen udstrækning siges at afspejle Maslows klassiske behovspyramide (fra 1943): Selvrealisering Selvrespekt anerkendelse De 16 temaer, der er identificeret i undersøgelsen er: Nydelse, Succes, Fiasko og Tab af kapabilitet Kedsomhed, Krise og Læring Sociale behov Familie & nære relationer Følelsesmæssige eller sikkerhedsbehov Bolig, Beskæftigelse, Økonomi, Bevægelse/transport Organiske og fysiologiske behov Mad, Krop, Sind 38

39 Den oplevede velfærd er et spørgsmål om i hvilken udstrækning mennesker oplever, at deres forventninger indfries. Niveauerne i behovspyramiden afspejler to fundamentale niveauer i det gode liv: 1) Realisering af forventninger inden for bestemte domæner 2) Forestillinger om graden af realisering Mulighederne for at realisere forventninger og opleve realisering (livskvalitet) afhænger af: 1) Menneskets egne forestillinger og kapabiliteter 2) Det system, mennesket er en del af og det specifikke samspil mellem system og individ (ydelser). En beskrivelse af, hvordan hhv. de kollektive institutioner og enkeltstående individer, i forskellige livsfaser og livssituationer, oplever og handler i bestræbelserne på at tilvejebringe hhv. velfærd og det gode liv må altså dels omfatte en række beskrivelser af livets indhold (domæner) og livets kvalitet (realisering). En samlet model for forståelse af det gode liv fremgår af figuren på den følgende side: Individets forventninger og adfærd inden for domænerne motiveres og begrænses både af forestillinger (om det gode liv) og den måde konkrete situationer påvirker disse forestillinger på. Nogle motivationsfaktorer og (oplevede) barrierer er særligt markante blandt informanterne. Personlige erfaringer om succes og fiasko har stor indflydelse på individets forventninger og adfærd inden for domænerne. 39

40 16 temaer i spændingsfeltet mellem individuelle forestillinger om det gode liv og offentlige velfærdsydelser Menneske Domæner Velfærdssystem 1 Mad Livsfaser 2 Bolig Forestillinger Kapabilitet 3 Læring 4 Beskæftigelse 5 Holde hjem 6 Krop 7 Sind 8 Bevægelse/transport 9 Familie & nære relationer Velfærdsydelser 10 Økonomi Realisering: 11 Krise 12 Kedsomhed 13 Nydelse 14 Tab af kapabilitet 15 Succes 16 Fiasko 40

41 10 domæner 41

42 Introduktion Ét domæne beskrives med udgangspunkt i 1: Data fra informanter på tværs af livsfaser 3: Eksempler, som bidrager til at folde domænet (temaet) ud At blive til 716 Arbejdsdag om lørdagen med madlavning og opvask [Dreng 9] Familiens madplan er eget påfund [Dreng 9] Mad fra naboens kolonihave [Dreng 13] At blive voksen 1725 Madregler i daginstitution [Kvinde 25] At blive familie 2660 Mad til sig selv og konen [Mand 60] Råvarer fra nærliggende gård [Kvinde 69] At blive gammel At være gammel Utilfredshed med kommunale madleverancer [Kvinde, 80 år] Laver med gode råvarer fra [Kvinde 83] egen kolonihave [Mand 69] Handler i centret,men går God mad er (for) dyrt [Kvinde helst til Ballerup efter lækrere 68] varer [Kvinde 83] Seniorfrokost på Nemme retter [Mand 91] kræmmermarked [Kvinde 74] Bruger restaurant i centret [Kvinde 80] Nej, når restauranten åbner derhenne, så går jeg nogen gange over og henter mad med hjem. Og så køber jeg nogen gange færdigretter med hjem. Jeg blev så træt af det mad [fra den kommunale madordning]. [Kvinde, 80 år] 2: Opsummering af møder mellem levet liv og offentlig velfærdsydelser Mad kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Mad skaber oplevet nydelse (kvalitet) og er noget man kan være sammen om Mad rummer en række praktiske opgave i hverdagen somme tider energikrævende. Funktionsbegrænsninger kan betyde, at mennesker modtager bistand fra det offentlige med henblik på at sikre dem adgang til mad. Mad er ladet med normer om personlig sundhed, livsstil, børneopdragelse mm. og er omgærdet af stærke holdninger Som offentlige politikker, institutioner og medarbejdere også har holdninger omkring 42

43 1. Mad Mad er et praktisk, socialt og ideologisk domæne, i og uden for hjemmet. Mad omfatter daglige opgaver, idéer om god mad og er noget, man kan være sammen om. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Arbejdsdag om lørdagen med madlavning og opvask [Dreng 9] Familiens madplan er eget påfund [Dreng 9] Mad fra naboens kolonihave [Dreng 13] Madregler i daginstitution [Kvinde 25] Mad til sig selv og konen [Mand 60] Laver med gode råvarer fra egen kolonihave [Mand 69] God mad er (for) dyrt [Kvinde 68] Seniorfrokost på kræmmermarked [Kvinde 74] Råvarer fra nærliggende gård [Kvinde 69] Utilfredshed med kommunale madleverancer [Kvinde 80 år] Handler i centret,men går helst til Ballerup efter lækrere varer [Kvinde 83] Nemme retter [Mand 91] Bruger restaurant i centret [Kvinde 80] 43

44 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Mad kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Mad skaber oplevet nydelse (kvalitet) og er noget man kan være sammen om Mad rummer en række praktiske opgave i hverdagen somme tider energikrævende. Mad er ladet med normer om personlig sundhed, livsstil, børneopdragelse mm. og er omgærdet af stærke holdninger Funktionsbegrænsninger kan betyde, at mennesker modtager bistand fra det offentlige med henblik på at sikre dem adgang til mad. Som offentlige politikker, institutioner og medarbejdere også har holdninger omkring Der er ingen plejehjem i Grantoften. Mad udgør et særligt spændingsfelt på plejehjem 44

45 Mad eksempler I: Er du nogen gange med til at lave mad? Ja. Om lørdagen. Vi er begyndt på nogle nye regler [ ] Man skal have ryddet op inden søndag, så får man fyrre kroner. Og hvis vi har husket at få alle vores ting med hjem fra skolen og fritteren. Og hvis man laver mad, og hvis man vasker op, når man skal gøre det. I: Hold da op. Så har I hver en dag i weekenden, hvor I skal lave det hele? Ja. I: Kan du godt lide at lave mad? Ja [ ] Vi laver hvad vi skal have til søndag. I: Så I laver en madplan? Ja. Det er mig der har fundet på det. [Dreng 9 år] ( ) nogle gange går jeg ned og spiser. Men jeg har ikke det fra kommunen, for det var for kedelig [Kvinde 83 år] Pædagogen siger, at det må han ikke få. Så siger jeg Hvorfor?. Der var for meget sukker i. Okay, siger jeg jo. Så får han en lille yoghurt med. Der var også for meget sukker i. Der er bare faktisk næsten ikke noget sukker i en økologisk en. Jeg kom til at sige ( ) Ikke for noget, men du er ansat af Ballerup til at passe mit barn ikke til at diktere, hvad jeg skal give ham med i madpakken. Det ville hun give mig ret i. Det er mig, der er mor. Det er mig, der bestemmer [ ] Jeg synes, at det er fint, at vi har en kostpolitik i Ballerup kommune, men jeg synes, at det har taget overhånd. Der bliver taget noget af mig som forælder, at der er nogen, der skal bestemme, hvad mit barn skal have med i madpakken. Det bliver jeg faktisk rigtig vred over [ Kvinde 25 år] Jeg kunne ikke lide det ( ) og så sagde jeg, nej, det gør det ikke og jeg vil ikke have det mere. Så nu kæmper jeg jo om at få noget mad. r: Så du laver det selv nu? i: Nej, når restauranten åbner derhenne, så går jeg nogen gange over og henter mad med hjem. Også køber jeg nogen gange færdigretter med hjem. Jeg blev så træt af det mad. [Kvinde 80 år] 45

46 2. Bolig Boligen er en forudsætning for at skabe et hjem. Boligen sætter ramme for, hvordan man kan agere inden for andre domæner, og for hvordan man overskuer daglige gøremål. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Dejligt at have sine legekammerater tæt på hvor man bor [Dreng 9 år] Har svært ved at finde en bolig. Og en bolig er dyr [Kvinde 24] Bor hos forældre som nødløsning [Mand 24] Vil væk fra Grantoften hurtigst muligt [Pige 17] Boligløs i 3 år [Mand 41] Bor hos ældre veninde magter ikke hjem med børn [Kvinde 27] Boligløs tilbringer tid hos sin kæreste og datter [Mand 28] Svært at have besøg i sin bolig [Mand 69] Nødt til at flytte i en ældrebolig et nyt sted [Kvinde 68] Flytte tættere på sine børn [Kvinde 74] Boligen er et ensomt sted [Kvinde 80] 46

47 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Bolig kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Som hjemmet er boligen et sted, hvor tryghed og ro kan eksistere eller mangle. Ikke alle informanter har eller kan få en bolig eller en bolig, de er glade for Mange informanter er ensomme eller kæmper personlige mentale kampe, som gør det svært at være/føle sig hjemme i sin bolig. Det offentlige kan give tilskud til tilpasning af boligen Boliganvisning, regler for boliganvisning og tilskud til bolig, Ungdomsboliger Særlige offentlige boligformer for sindslidende, syge og ældre 47

48 Bolig eksempler Første gang jeg ringede til dem [Ballerup Kommune] og sagde, at jeg havde det rigtig dårligt, og jeg manglede et sted at bo, så grinede de bare. Det synes jeg er noget mærkeligt noget ( ) Jeg har faktisk ikke råd til en bolig på kontanthjælp. Så det er også lidt derfor at jeg tager uddannelsen. For at få råd til et sted at bo. [Kvinde 24 år] Strategien er jo et eller andet sted at vinde i lotto. ( ) hvis jeg vandt, så ville jeg gerne have bygget mig et rigtig fedt hus. Et gammeldags hus. De der kampesten, der er brugt som fundament og sådan et rigtigt bindingsværkshus. Så kunne jeg godt tænke mig at prøve at få det til at blive selvforsynende. [Mand 42 år] Mand om at have to voksne døtre boende hjemme: Vi prøver at få det til at gå, men den lille ( ) trænger så meget til at komme hjemmefra. ( ) [Mand 60 år] Efter operationen har [mand] talt med sin sagsbehandler de har aftalt, at [mand] bruger tre måneder på at komme sig, og så skal han have noget at bo i, før det er realistisk at finde/passe et arbejde. [Mand 24 år] 48

49 3. Læring Læring handler om at udvikle sig personligt og om at tilegne sig de (nye) kundskaber og kompetencer, der skal til for at indgå i samfundet og i sociale sammenhænge. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Glad for skolen [Dreng 11] Skolen er kedelig [Pige 10] Specialundervisning [Dreng 13] Behov for lektiehjælp [Pige 13] Forældrenes sprog vigtigt [Mand 18] Opøve sociale kompetencer [Pige 17] Had til skolen [Mand 24] Drøm om at læse på universitetet [Mand 18] (Fejl)diagnosticering af ordblindhed [Kvinde 21] Lærer gennem negative erfaringer med kommunen [Mand 60] Helst arbejde uden ekstra skoling [Kvinde 40] Opøve IT/ med kurser [Kvinde 60] Lære at sms e og bruge mobil af barnebarn [Kvinde 74] Træne sit sprog [Mand 69 år] Læser aviser og skriver læserbreve og kronikker [Mand 91] Lære nyt sprog engelsk [Mand 79] Behov for Itkompetencer [Kvinde 80] 49

50 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Læring kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Lysten til at lære er stor især for de dygtige. Ikke alle kan tilpasse sig rammerne for læring, der udstikkes i skole, uddannelses og fritidsinstitutioner og de ansvarlige voksne og professionelle ser og understøtter ikke altid ens behov Sociale sammenhænge kræver perdsonlige kompetencer der sommetider skal tilegnes eller generhverves Forandringer i samfundet skaber behov for ny læring hos forskellige grupper Offentlige pasnings og uddannelsestilbud Praktikpladsordninger specialundervisning Særtilbud til utilpassede unge Sprogkurser til indvandrere Psykiatrisk og psykologisk bistand fra det offentlige ITkurser til ældre 50

51 Læring eksempler Jeg kan godt lide gymnasiet og dem der går der. Generelt synes jeg, det er et godt gymnasium. Selvfølgelig er det hårdt, det er det sidste år, men jeg tager det som en udfordring. [Mand 18 år] Du skal tage en uddannelse. Jamen, jeg er ikke så god til det der. Det er ikke fordi jeg ikke kan, det er fordi jeg ikke kan sætte mig ned med en bog, eksempelvis. Personligt lærer jeg meget bedre af, at folk viser mig det, eller at opleve det, end at jeg bare får det teoretisk. For hvad kan du bruge teori til? [Mand 28 år] Altså jeg synes, jeg er blevet mere social efter jeg har fået et arbejde faktisk, fordi jeg har kontakt med kunderne hele tiden. Før i tiden der turde jeg ikke engang ringe og bestille en pizza, og nu tager jeg telefonen dernede ( ) og sådan noget. Jeg turde ikke rigtig kontakte fremmede mennesker på den måde der. Det er jeg blevet rigtig god til. [Pige 17 år] Om at bruge computer og NemId: Jeg gruer for når man hører oppe fra rådhuset. Så skal man dit og dat. [Kvinde 80 år] Dengang havde jeg ikke mobil eller jeg havde mobil, men jeg kunne ikke sende sms men mit barnebarn, hun lærte mig det på 10 minutter. Jeg måtte ikke tage af sted, hvis jeg ikke kunne sende sms. Det er også en beskyttelse: Mor, det har du bare at få lært. Så kunne hun jo lære mig det hurtigt. [Kvinde 74 år] 51

52 4. Beskæftigelse Typisk er beskæftigelse en forudsætning for, at man kan forsørge sig selv det giver identitet, rolle i samfundet og relationer til andre mennesker. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Reklameomdeler [Dreng 13] Passer have for sin nabo [Dreng 13] Hjælper på onkels værksted (for penge) [Dreng 11] Fritidsjob i bager [Pige 17] Uden for job, manglende erfaring ond cirkel [Mand 24] Svært at få fritidsjob [Mand 18] Efterløn pga. stress [Mand 60] Ikke at tage arbejdet fra andre [Mand 60] Ufaglært [Mand 44) Meningsfuldhed gennem beskæftigelse [Kvinde 40] Sæsonarbejde [Mand 42] Plettet straffeattest / fængsel [Mand 28] Praktik der holder én oppe [Kvinde 27] Seniorjob [Mand 65] Førtidspension [Kvinde 61] Frivillig være aktiv [Kvinde 74] Frivillig være noget for andre [Kvinde 69] Holde sig i gang i kolonihaven [Mand 69] Seniorjob i butik [Mand 79] Frivilligt arbejde giver ansvar [Mand 79] Hjemmeboende datter med genetisk sygdom [Mand 84 & Kvinde 79] Tog uddannelse ved siden af sit arbejde [Kvinde 83] 52

53 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Beskæftigelse kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Job og beskæftigelsescirklen kan være svær at tage hul på ikke alle har netværk, der hjælper på vej Der er mange modstridende normer forbundet med fritids, frivilligt, betalt og hjemmegående arbejde Det kan være svært at føle sig nyttig, når man forlader det vante arbejdsmarked Aktivering, jobtræning Løntilskud Overenskomster, faglige retningslinjer for beskæftigelse på bestemte områder Tilskudsordning til pasning af handikappede børn (tabt arbejdsfortjeneste) Pensionsregler, efterlønsordninger 53

54 Beskæftigelse eksempler [Mand] arbejdede i butik, men blev fyret fordi han blev 18 år. Han kunne godt tænke sig at tage et nyt job, men nu begynder han snart at få SU, og så er det ikke så nødvendigt for ham at tjene sine egne penge. [Mand 18 år] [Mand] er nu på efterløn: Jeg sagde til min kone, det kunne være jeg skulle tilbyde dem inde i botanisk have, at jeg godt vil komme og luge. Jeg skal ikke have penge for det. Men det skal man jo passe på med, for så ødelægger man det for nogle andre [Mand 60 år] Jeg har kun arbejdet som arbejdsmand, og så har jeg arbejdet for en kammerat af familien ( ). Ellers har jeg ikke rigtig lavet noget. Hvad skulle jeg skrive i min ansøgning? Davs. Jeg har lige nøjagtig en 9. Klasses afgang. Jeg har arbejdet i så og så lang tid. Jeg tror, jeg har arbejdet gennemsnitlig to år i alt. ( ) Jeg har prøvet, at miste et job, på en tre år gammel sag, som jeg skulle i retten for. Der mistede jeg jobbet. Jeg blev dømt. I 30 dage skulle jeg ind og sidde. Jeg mistede mit arbejde, af at blive dømt. Jeg havde fundet job, selvom jeg havde min straffeattest. Så staten fik lige straffet mig dobbelt op der. Jeg fik både min følelsesmåned i fængsel, det er én ting, man kan bare lade være med at kvaje sig, men bagefter ( ) Hvorfor skal du gå og vente, jeg ved ikke hvor lang tid, på at komme i fængsel? Jeg har hørt om mange hvis du skal vente et halvt år på at komme i fængsel, kan det ikke betale sig for dig at få et arbejde, du ved du er fyret igen bagefter. [Mand 28 år] [Kvinde] arbejder frivilligt i en butik én gang om ugen: Jeg har svært ved at erkende her på sidste, at jeg bliver nødt til at have hjælp til noget. Jeg har altid gjort alting selv og gjort for andre altså. Nå, skal du have hængt noget op, eller skal du have lavet noget elektrisk eller et eller andet. ( ) Jeg har tre uddannelser. Så der har jeg også altid folk, kan du ikke lige hjælpe ( ) Jeg har altid haft meget at lave. [Kvinde 61 år] 54

55 5. Holde hjem Hjemmet kræver vedligeholdelse, hvis hverdagen skal fungere. Hjemmet afspejler hvem man er rødder og livshistorier. Hjemmet er det private livs ramme, som man etablerer og udbygger gennem hele livet. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Forventninger til børn dilemma [Mand 65] Klarer sig selv [Mand 91] Laver madplaner på eget initiativ [Dreng 9] Faste rutiner i hjemmet [Dreng 9] Vil gerne hjælpe bedsteforældre med pleje [Kvinde 19] Sørger for sin kone, der er invalid [Mand 60] Hjælp om morgenen ønsker mere hjælp [Kvinde 40] Svært ved at holde og overskue sin bolig [Mand 69] Hjælp til rengøring ved kommunen [Mand 69] Børnene hjælper [Kvinde 69] Afmelde rengøring [Mand 79] Hjælp til at støvsuge [Kvinde 80] Tryg ved sygeplejetjek hver morgen [Kvinde 83] Hjælper sin ægtefælde [Mand 84 & Kvinde 79] 55

56 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Holde hjem kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Der er en række daglige gøremål, der foregår i hjemmet og som skal fungere for at hverdagen glider. Hjemmet er et personligt sted som udgangspunkt for familien og de nære og så vidt muligt, vil man gerne selv Mit hjem stiller krav om, at tingenes gøres på min/vores egen måde. Det kan give anledning til konflikt, når mit hjem støder sammen med andres arbejdsplads. Praktisk hjemmehjælp Praktisk hjemmehjælp Praktisk hjemmehjælp 56

57 Holde hjem eksempler Det er en tidligere praktikvejleder, og hun er sådan lidt veninde/ storesøster/ plejemoragtig. Hun har selv store børn. Hendes store datter er alligevel aldrig hjemme, så hendes værelse har vi fået lov til at få. [Min søn] har det fint nok, men man kan godt høre på ham skal vi ikke snart hjem?. Jo, jo, men nu er vi lige på ferie siger jeg så til ham. [ ] Et eller andet sted synes jeg lidt, at det er ærgerligt, at jeg ikke kan fortsætte mit liv derhjemme og vi kan ha en hverdag der kan fungere, og hvor jeg kan handle og lave mad uden at gøre alle de ting men jeg kan simpelthen ikke overskue det. Jeg får panikanfald hver gang jeg overhovedet skal tænke på det. Hver gang jeg skal tænke på, at nu skal vi også snart hjem. Nu er vi nødt til snart at gå hjem. Nu er der gået 14 dage, og vi kan ikke blive ved sådan her. [Kvinde 27 år] Altså jeg er jo vildt afhængig, fordi jeg er handicappet. Så den vej er jeg jo meget afhængig. I: Afhængig forstået hvordan? Afhængig af at jeg har handicaphjælp om morgenen for eksempel, fordi min medicin først skal i gang, og det er så hende, der sørger for mine unger, så er jeg så bare den der psykiske del. Jeg render ikke rundt og laver noget praktisk. [Kvinde 40 år] Højhusene, hvor [Mand 79 år] og hans kone bor I: Og I modtager ikke noget hjælp fra kommunen? Nej, det gør vi ikke. Vi havde en rengøringshjælp, og det syntes vi ikke var nok, det syntes vi ikke var godt nok. [ ] Nej det er det ikke, og derfor så kom min svigerdatter, hun kom og sagde: Her lugter af gamle mennesker, sagde hun så (griner). Det skal fandeme være løgn. Ud med rengøringshjælpen. Nu er det mig, der tager fat. I: Ja. Og det gør jeg jo så. Så altså, man kan godt sige, at når så min kone tager af sted ( ) om mandagen, så gør jeg rent, og så har vi også en dag, hvor vi skal vaske vores tøj, ikke sandt altså, så gør vi det. [Mand 79 år] 57

58 6. Krop Kroppen er blevet et domæne, der er kampplads for mange holdninger. Den er forbundet med store følelser og krav til egen formåen. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Er meget aktiv med f.eks. dans [Pige 14] Elsker at gå til dans [Pige 10] Livsstilsændring pga. sygdom [Mand 24] Træning er vigtig [Mand 24] Sport og træning med venner [Mand 18] Fedmeoperation [Mand 57 ] Forsøger at mindske rygning til daglig [Mand 60] Bekendte satte i kontakt med AA [Mand 60 ] Overvægt eskalerende sygdom [Kvinde 40] Mange ting i spil [Kvinde 60] Kondicykel foran Tv et [Kvinde 68] Tage kampen op mod sygdom [Kvinde 74] Gymnastik [Kvinde 74] Svært at finde plads til træning [Kvinde 69] Nervøs for helbred og arbejdsevne [Mand 65] Hjælp til at bade [Kvinde 80] Egen sygdom nærværende [Kvinde 83] 58

59 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Krop kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Det at holde kroppen rask og i gang opleves som en personlig opgave og et personligt ansvar over for samfundet Behov for støtte eller praktisk hjælp til at holde kroppen rask eller i gang Mange informanter oplever, at kroppen svigter og at det bliver svært at gøre tingene, som man plejer Rygestop, 6 om dagen, kamp mod vægten, sundhedspleje KRAMkampagner mm. Visitation til genoptræning, genoptræning, operation (fedme), visitering Personlig pleje og bad (Hjemmehjælp) og tilskud til hjælpemidler 59

60 Krop eksempler [Mand] har tabt sig 72 kilo (fra 160). Fik syet mavesækken mindre. Før operationen havde han også sukkersyge. Nu kan han kun spise meget lidt ad gangen: I: Har du en drøm for din fremtid? Et godt liv. Det er jo også derfor, jeg har fået operationen. For at leve noget længere. På et tidspunkt ville det jo gå galt med alt det insulin, og man bliver jo større og større. Og jeg har været på de første 4050 forskellige slankekure og gået hos vægtkonsulenterne og vægtvogterne og det. Hver gang man stopper, så vokser det igen. [Mand 57 år] Men da jeg fik kræft, der røg jeg. Og så sagde jeg fra den ene dag til den anden. Slut! Nu ryger du ikke mere, og så holdt jeg op. Nu var jeg ikke sådan en storryger, men jeg røg da noget. Så jeg holdt bare op. Mit barnebarn er også holdt op fra den ene dag til den anden. [Kvinde 83 år] I: Men du træner, du har cykel? Ja, det er fordi at jeg simpelthen sidder for meget uden at røre mig. Så nu hvor man er holdt op med at ryge, så er man jo tilbøjelig til at tage en hel del på. Og det vil jeg jo nødigt. Men jeg har ikke taget noget på, jeg har tabt mig lidt. Jeg har tabt 8 kilo. [Kvinde 69 år] Og så siger folk, du kan da bare blive tyndere. Så siger jeg det kan jeg godt, men så får jeg ikke noget ret godt liv. For så skal jeg lægge mine piller på hylden. Og så siger min læge: Du har selv valget vil du gerne være tynd, så bliv tynd, men så find så ud af, hvor meget værd dit liv så er [Kvinde 69 år] 60

61 7. Sind Et mentalt velbefindende er udgangspunktet for at kunne skabe sig et godt liv og for at kunne klare sig inden for andre domæner. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Brudte løfter i barndommen [Pige 14] Veninderne holder hende fra at blive en ballademager [Pige 14] Depression/social fobi [Kvinde 24] Kæmper med at komme op om morgenen/til ting [Kvinde 24] Psykiatrisk indlæggelse/hash [Mand 24] DAMP/ADHD [Mand 24] Depression [Kvinde 27] Arbejde skal afhjælpe hash misbrug [Mand 28] Psykiater kender mig psykiatrisk center [Kvinde 27] Kommunen hjalp ægtefælde med alkoholmisbrug [Kvinde 74] Angst for at gå i stå [Mand 69] Svært ved at omgås andre og at være alene [Kvinde 69] Holder hjernen frisk [Mand 91] 61

62 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Sind kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Mange informanter kæmper med mentale problemer ofte bider problemerne sig selv i halen og skaber andre problemer Unge oplever et stort pres for at skabe og indfri drømme for fremtiden. Det kan dræne for kræfter, afføde opgivenhed og mentale problemer. Ofte er det hjælp eller støtte udefra, der skal til for at tage fat om de mentale problemer Det kan være svært selv at finde frem til den rette hjælp, netop fordi man er i mentalt underskud UU vejledere, SSP, PPR, skole Socialrådgivere, psykologer, henvisning til behandling, misbrugsbehandling Støttekontaktpersoner (SSP) 62

63 Sind eksempler Det er sådan nogle dygtige mennesker [på det psykiatriske center hvor han går]. Alt det de kunne så er spørgsmålet om du vil også vil samarbejde lidt om selv at blive rask. [Mand 69 år] Når jeg er ude i haven, så er der jo højt til loftet jo. [Mand 69 år] I: Hvornår fik du konstateret DAMP? For et år siden. I: Så du vidste det ikke som barn? Nej det var mig selv, der tog initiativ til at få det undersøgt. Først skulle jeg have en henvisning fra min egen læge ud til noget psykiatri med ADHD ( ). Så fik jeg en henvisning derud. Så sagde de derude, at det helt klart var DAMP. [ ] Ja. Altså jeg har altid vidst, jeg havde DAMP. [Mand 24 år] [Kvinde] er i kontakt med en psykiater, som kender hendes situation det giver hende lidt ro: I: Men hvis det lykkes at få en god fremtid, hvad er det så? [ ] At mine børn vokser op, og siger at de havde den bedste mor, de kunne få. At de ikke føler, at jeg nogensinde har svigtet dem. For det er jeg selvfølgelig bange for, når jeg har det så skidt, som jeg har det. Så det ville være rart. Mere kan jeg ikke rigtigt se. Jeg har svært ved at se fremtiden i øjeblikket. Jeg har altid haft mange ideer om, hvad jeg gerne ville og sådan nogle ting. Men i øjeblikket er det lige sådan lidt sort [Kvinde 27 år] 63

64 8. Bevægelse/transport Bevægelse fra a til b er en forudsætning for social og praktisk deltagelse i samfundet. Det handler om ens egen bevægelighed og transportmuligheder. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Svært at være på forkant [Mand 91] Cykler og kører gokart [Pige 10] Kører berusede venner hjem fra fest [Kvinde 19] Overvægt crosser til at komme rundt [Kvinde 40] Savner et kørekort og en handikapbil [Kvinde 40] Bil ville give frihed [Kvinde 61] Cykler rundt til alt [Kvinde 74] Bil giver muligheder for at gøre ting sammen [Mand 65] Strategier mod at falde [Kvinde 83] Planlægge og undersøge forud for ture [Mand 79] Taxa til Ballerupcentret for at gå rundt [Kvinde 80] Flextrafik [Kvinde 80] 64

65 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Bevægelse/transport kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Ikke alle har adgang til de økonomiske eller fysiske ressourcer, som er forudsætningen for at være mobil Kroppens forfald sætter begrænsninger. Og man søger strategier til at overkomme geografiske afstande Angsten for at falde og at miste førligheden/kontrollen fører til, at især ældre afholder sig fra at tage ud særligt til nye steder Flextrafik Seniorkort Tilskud til hjælpemidler Handikaptransport, taxaordninger Hjælpemidler (rollator) 65

66 Bevægelse/transport eksempler Når man er handikappet, kæmper man for at blive uafhængig af andre mennesker, og det kan være rigtig svært. Jeg har for eksempel altid været sådan en, der cyklede, tog offentlige busser, tog og sådan noget. Og det er bare ikke muligt mere, fordi jeg skal have min scooter med. [Kvinde 40 år] Jeg tog gerne ud at rejse i morgen, hvis jeg kunne. Men jeg tør ikke. Jeg er for handikappet. Så det kan ikke nytte noget [Kvinde 80 år] I: Så det er vigtigt for jer, at være selvhjulpne? Ja, det er det. Meget vigtigt. Det sagde vi også: vi skulle gerne bo i nærheden af forretninger. Og vi skulle ikke højere op end 1.sal, for det var det højeste vi kunne klare. [Mand 84 år og Kvinde 79 år] [Kvinde] kunne godt tænke sig at hendes pension var lidt højere. Hun synes det er lidt ærgerligt, når hun skal vælge en oplevelse fra fordi hun ikke kan betale en taxa. [Kvinde 60 år] Så kommer jeg op med rollatoren og bussen. Og kører op til stationen, og så går jeg ind i centeret eller Føtex, eller hvad jeg nu skal [ ] Jeg går også op og køber fisk hos fiskemanden. Han har god fisk. [Kvinde 83 år] 66

67 9. Familie & nære relationer Familien er for de fleste omdrejningspunktet for drømme om fremtiden, stabilitet og tryghed i nutiden samt erfaringer og minder fra fortiden. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Rejser og oplevelser med familien [Pige 10] Splittelse mellem forældre [Dreng 13] Ser op til storebror [Dreng 11] Skilsmisse [Pige 14] Børn, mand og kernefamiliens liv betyder alt [Kvinde 25] Vil gerne være en god søn [Mand 18] Tæt forhold til lillesøster i Jylland [Mand 24] Ansvar for at døtrene kommer på fode [Mand 60] Er til for hinanden som familie [Mand 60] Familien som svær relation [Mand 28] Mine børn er de vigtigste i mit liv [Mand 41] Kæreste og barn er holdepunkt (vs. Misbrugsrelationer] [Mand 28] Svært at bede sine børn om hjælp [Kvinde 61] Ville noget på sine børns vegne [Mand 69] Dele kolonihaveudbytte med børn og børnebørn [Mand 69] Forpligtigelse over for ældre mor [Kvinde 68] Voldelig ægtemand (tidligere) [Kvinde 61] Har hinanden som ægtefælder [Mand 84 & Kvinde 79] Kontakt til børn og børnebørn [Mand 91] Ikke ville lægge sine børn til last [Mand 91] 67

68 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Familie & nære relationer kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Familien ændrer sig med tiden; folk bliver skilt, børnene flytter, familiemedlemmer dør eller nære venner forsvinder Familie og ægtefælle har stor indflydelse på, hvordan og i hvilket omfang man deltager i andre sociale kredse og aktiviteter (og kommer i dårligt eller godt selskab) Bekymringen for børn og forældre forpligter og skaber forventninger og dilemmaer mellem generationerne Familierådgivning, sundhedsplejerske, Indberetningspligt, enlig forsørger tilskud, barselsdagpenge, mødregrupper, fødselsforberedelse, anbringelser af børn uden for hjemmet, plejefamilier, botilbud, vielser, børnebidrag, statsforvaltning, etc. SSP, PPR Hjemmehjælp, aflastningsfamilie 68

69 Familie & nære relationer eksempler Jeg synes ikke selv, at vores familiekomsammener er på samme måde, som jeg oplever andres. Jeg vil gerne væk fra mit eget. Sådan har jeg altid haft det, også da jeg var lille. Jeg har altid følt mig lidt malplaceret. [Mand 28 år] Min mor kan ikke klare mig. Min far gik for 5 år siden, og min mor klarer os med alt [ ] Hun har ikke gjort noget dårligt. Hvis min mor og far stod der, og jeg skulle løbe over til en, så ville jeg løbe over til min mor [ ]Min far har ikke været der for mig. Han bor langt væk, men det er jo ikke en undskyldning. [Dreng 13 år] Min drøm for ham [ældste søn] er at han bliver en god dreng. Laver et eller andet godt. Han er for doven. ( ) Ja, håndværker, eller hvad han vil. Han skal bare komme til sin far, så jeg kan få ham i gang ( ) Et spark i røven. Man gør alt for sine børn. Jeg er selv gået sulten rundt på gaden. Mine børn skal have det bedre. [Mand 41 år] Min familie, mine børn og de ting, vi har sammen de er værdifulde. Og mit arbejde. Det er rigtig vigtigt. Vi har en fast hverdag. Vi har en stabilitet i hverdagen, og det synes jeg også er rigtig vigtigt. Selvfølgelig skal mine børn have lov til at være børn, men de skal også vide, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Jeg skal også give min viden videre til mine børn. ( ) Jeg [må] lige må bremse op og tænke over, hvordan min søns familieliv skal være. Jeg har selv oplevet rigtig meget svigt med folk, der flakker ud og ind. Hvordan skal det være med mit barn? [Kvinde 25] 69

70 10. Økonomi Økonomi er et domæne, der virker ind på de øvrige domæner og er med til at betinge, hvilke handlemuligheder, man oplever at have til rådighed i hverdagen. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Vinde i lotto og realisere sine drømme [Mand 42] Vil gerne tjene mange penge [Dreng 13] Drømmen om at blive rig (den er langt væk) [Mand 24] Hvor skal man møde folk, når man ikke engang kan blive ufaglært flaskedreng hobbyer koster penge [Mand 28] Frygt for fyring [Mand 42] Pensionen løber rundt så længe man ikke drikker og ryger [Kvinde 69] Flextrafik er lidt dyrt [Kvinde 69] At få det til at løbe rundt [Kvinde 83] Økonomisere med indkøb [Mand 53] Mistede hus og familie da økonomien væltede [Mand 41] Ville gerne have råd til kørekort [Kvinde 61] 70

71 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Økonomi kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Økonomiske bekymringer får betydning for, hvordan man oplever hverdagen Bekymring om økonomi lapper over andre bekymringer, om fx bolig, mad, beskæftigelse Økonomi betyder noget for, hvor meget overskud man har til at nyde Overførselsindkomster; kontanthjælp, barselsdagpenge, folkepension, førtidspension, boligsikring, sygedagpenge Løntilskud(?) 71

72 Økonomi eksempler [Mand] har sæsonbestemt arbejde: I:Bruger du meget tid på at arbejde? Ja, alt den tid jeg kan. Penge, penge, penge. Vi ligger jo stille om vinteren, hvor jeg ryger på fagforeningen. Der bliver vi vinterfyret. Det kommer an på, hvor meget sne, der er, fordi så er der lidt ekstra timer. [Mand 42 år] Hvor er det, man kan møde folk? Så kan jeg melde mig på hobbyer, de koster igen penge. Alt, hvor du laver noget koster penge. Hvis du kun lige har til at forsøge dig selv, som bistand er regnet ud til, så har du ikke råd til noget andet. [Mand 28 år] Da [mand] var syg valgte han til sidst at sælge sit hus, da regninger ikke kunne betales på en førtidspension. Det var en drøm der brast, men det økonomiske pres trak ham ned i sygdommen: For det første var vi nødt til at sælge huset, jeg fik jo ikke noget for alt det arbejde, jeg selv havde lagt i det, plus jeg fik jo ikke noget for de penge, jeg havde lagt i det. Så det var da en ærgerlig ting. Og så var det min drøm. Jeg kan ikke huske, hvad min kone sagde, hun ville jo ikke sælge, men jeg kunne bare se på det at det kunne ikke lade sig gøre. Hun tjente jo heller ikke mange penge, og så en der var pensionist, det kunne man jo ikke sidde på med de terminer. [Mand 69 år] [Mand 69] Flyttede først med familien ind i rækkerne. Og måtte siden flytte i blokkene i en lejlighed alene. [Kvinde] om sin praktik, som kommunen ikke kender noget til: Jeg tjener hverken sorte penge på det, og jeg (servicerer) heller ikke kunder. Jeg sidder og kigger (og lærer). Så det er jo ikke fordi jeg gør noget, jeg ikke må. Men jeg er stadig bange for, at hvis de synes, at hvis jeg kan komme herned, så kan jeg også noget andet. Det håber jeg ikke, de gør. [Kvinde 27 år] 72

73 6 oplevelser af muligheder for realisering af det gode liv 73

74 Overgange Igennem livet vil mennesker i perioder befinde sig i overgangsfaser, hvor vilkårene for det gode liv ændres. Hvorvidt man lykkes med det gode liv afhænger af, hvordan man håndterer disse overgange. Livsfaser At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Skolestart Ind på arbejdsmarkedet Ud af arbejdsmarkedet SFO > Klub (4. klasse) Skoleskift Få børn Børn flytter hjemmefra Tab af funktionsevne Tab af nære relationer Folkeskole > Gymnasium 74

75 11. Krise Kriser bliver hos de fleste en uomgængelig del af det gode liv. Livskriser, som fx tab af nære, handler i høj grad om at håndtere tabet og at finde fodfæste. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Miste arbejde, familie og hjem [Mand 41] Forældrenes skilsmisse [Pige 14] Fjernet fra hjemmet som barn og boet på behandlingshjem [Mand 24] Depression og boligmangel [Kvinde 24] Ønske om familieterapi [Mand 60 ] Gå ned med stress [Mand 60] Svært at få børn [Mand 57] Brud med barns far [Kvinde 27] Overkomme ægtefældes død [Kvinde 74] Må sælge drømmehus og båd pga. sygdom [Mand 69] Sorg over kærestes død [Kvinde 69] Næres død mand og datter [Kvinde 83] Manden døde i sengen i løbet af natten [Kvinde 80] Hjemløs [Mand 28] 75

76 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Kriser kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: En krise føles sjældent som noget konkret, man kan tage hånd om, eller gå til andre med. Der kan gå lang tid, før man selv rækker ud efter hjælp og ofte ved man ikke, hvem man skal gå til Hos mange ældre informanter er ensomhed et problem og følges af sorg PPR, psykolog/terapi (med tilskud), egen læge, Skifteret, folkekirke, øvrige kirker, 76

77 Krise eksempler [Mand] og hans familie vil gerne have hjælp til familieterapi: Hun [red. datter]er i gang med jobcenter herovre. Jeg er en af dem, der undrer mig over, at de tager så blødt fat. På den ene måde er det måske meget godt, men på den anden side ville jeg ønske de måske ville rive hende lidt mere op fra dynen af. Men jeg må indrømme, jeg magter ikke at forstå denne situation. Det gør jeg ikke [Mand 60 år] [Mand] er fraskilt og har i alt fire børn. Konflikter med ekskonen fylder meget og han er bange for at hun flytter til Jylland: Et godt liv er vel, når man kommer op i den alder, hvor der er ro og fred. Ingen overraskelser. Det andet har man ligesom været igennem. Nu er det bare, at få tingene til at køre. [Mand 42 år] Når jeg er så gammel, hvis jeg først falder sammen, er det ikke sådan lige at rette op igen [ ] altså hvis man opgiver det hele, og bliver halvt psykisk syg af at sidde og spekulere og sådan. Jeg får det dårligt både legemligt og psykisk, hvis man ikke kommer på gaden. [Kvinde 83 år] [Mand] mistede både arbejde, hus og familien han var hjemløs i tre år: Jeg havde et kæmpe firma [ ] Det skat gjorde, det 100%. [ ] Jeg sagde at jeg bare skulle have tre måneder, men der var ikke noget at gøre. Så siger jeg fuck det [ ] Rend mig i røven. Så gik jeg psykisk ned på grund af det. [Mand 41 år] [Mand] flyttede i blokkene, da han blev skilt. Han drømmer om et hus på landet og fred og ro. 77

78 12. Kedsomhed Kedsomhed handler om at mangle og savne noget meningsfuldt at lave og have nogle at snakke og være sammen med. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Skolen og legegaden er kedelig [Pige 10] Hvis man ikke har noget at lave kan man altid gå på byggelegepladsen [Dreng 11] Der mangler nogle gratis aktiviteter, noget at lave [Mand 24] Ingen arbejde om vinteren pga. sæsonarbejde [Mand 42] Taler kun overfladisk med naboer [Mand 60] Gider ikke drikke kaffe og spise kage hele dagen [Kvinde 69] Savner noget at tage sig til og nogle at snakke med [Kvinde 80] 78

79 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Kedsomhed kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Manglende hverdagsaktiviteter og meningsfuld beskæftigelse giver risiko for problemer med identitet og selvværd Kedsomhedsproblematikken kan for unge føre til en negativ kriminalitetsspiral ofte knyttet til dårlige oplevelser med skole og opvækst ( ballademagerstigma ) For ældre kan kedsomhed typisk opstå i forbindelse med tab af sociale sammenhænge; såsom kollegaer, nærtstående familie og venner og indebære ensomhed og depression Skole/uddannelse, jobcenter, Kriminalforsorg, kostskoler, SSP, PPR, strafferet, straffeattest, aktivering, jobtræning, skole/uddannelse Pensionsalder, efterlønsordning (200 timer/året), aktivitetscentre/pensionistklubber 79

80 Kedsomhed eksempler Det betyder meget for [kvinde] at kunne komme ud af lejligheden, men på trods af, at hun stadig er i stand til det, så føler hun sig meget ensom og efterspørger ting at tage sig til samt mennesker at tale med. Hun deltager i flere forskellige aktiviteter men hun sukker efter at kommunen vil arrangere noget ældregymnastik: Vi er jo en 10 beboere og vi brokker os noget så grusomt, [ ] Vi kunne tænke os at der kom nogen og fortalte os noget, fandt på noget let gymnastik til os eller et eller andet, så vi kunne komme hinanden mere ved. [Kvinde 80 år] Der burde være mange flere gratis aktiviteter. For at man kunne få mulighed for at aktivere folk. I stedet for, at folk sidder derhjemme, så får du tilbudt en gratis aktivitet. For eksempel, hvis jeg fik tilbudt motocross, tror jeg, at jeg 100%, at jeg ville benytte 99,9% på banen. Jeg tror, jeg ville stoppe 100% med, at ryge hash. For jeg ville ikke have tid til det. Jeg ville ikke have lyst til det. For hvis du har noget, at tage dig til, så går det bare nemmere. [Mand 24 år] Problemet er som regel også når jeg sidder derhjemme: Hvad skal jeg lave? Jeg kan spille computer eller jeg kan gå op og købe nol, eller gå ned og købe en øl. Men nu er jeg ikke så meget til at sidde og drikke en øl, så kan jeg bedre lide at ryge lidt hash. Jeg er lidt hyperaktiv nogle gange, så ryger det energi også. Det er samtidig også dumme penge at fyre af. Det er også spild af tid, og sidde og ryge hash, bare for at få dagen til at gå. [Mand 28 år] Jamen altså, det er jo faktisk et fritidsjob, som jeg godt kan lide. ( ) Det giver jo det samvær jeg har med mine kollegaer, og der kommer jo stadigvæk nye til. ( ) Og der er jo jeg kan jo godt selv have en følelse af, at en gammel knark som mig, ikke sandt altså, det må da se lidt underligt ud, og sådan noget der, men altså, jeg falder jo i den grad ind i teamet derude. Og de unge mennesker, de ved, hvad jeg kan og hvad jeg er værd for firmaet, og de kommer og spørger mig, og de kommer med kunderne, når de har nogle problemer og sender dem over til mig. [Mand 79 år] Det er kedeligt at være i kirken. Det er kedeligt at være i skole. Det er kedeligt alle steder. [Pige 10 år] 80

81 13. Nydelse Nydelse er en forventning om gode stunder som en naturlig del af det gode liv. Det handler i høj grad om at kunne frigøre sig fra forpligtigelser og bekymringer i hverdagen, slappe af og nyde livet (natur, rejser etc.). At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Ikke binde sig op på forventninger [Mand 60] Elsker at rejse og opleve [Pige 10] Nyder gode lege og computerspil [Dreng 9] Tage i skoven, gå ture med børnene [Kvinde 25] Bruge dagen på at gå ture med hunden, læse avis, holde have mm. [Mand 60 ] Så lidt arbejde og så meget fritid som muligt [Mand 44] Holder af at spille rollespil og slås med sværd [Mand 28] Livsnydelse alene og med andre [Kvinde 68] Slappe af og hygge sig med sine venner og arbejdskollegaer [Mand 65] Nyder ikke at skulle arbejde mere [Kvinde 68] Kirken giver ham ro og får ham til at føle sig hjemme [Mand 79] Foretrækker kvalitetsmad frem for discountmad [Kvinde 83] 81

82 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Nydelse kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Tiden og energien rækker ikke altid til at gøre de ting, der opleves som livsnydelse. Nydelse involverer ofte andre personer savn og ensomhed kan gøre det svært. Bekymringer og kriser gør livsnydelse svær. (Livsnydelse kan også være et pres) 82

83 Nydelse eksempler Mit ideal er at komme til at undgå at arbejde, fritidssamfundet det er mig. En god dag: [Mand 44 år] En smertefri dag, hvor jeg har masser af overskud og kan lege med mine unger, og ikke behøver at lave mad tidligt. Jamen bare hvor der bare er noget ekstra nærvær, altså om aftenen for eksempel. Det er sådan, det er min gode dag. [Kvinde 40 år] Vi er bare nogle stykker, der møder lidt før. Vores arbejdstid er kvart i otte, og vi er derude klokken syv og sidder og drikker kaffe og drøfter, hvad der skal ske i løbet af dagen. Det er meget hyggeligt. Så mødes igen, når klokken er fire og drikker en øl, og så kører vi hjem. Det er meget hyggeligt. Så kommer de og fortæller, hvad de har lavet i løbet af dagen, hvis jeg har haft dem ude at køre, eller hvad de nu har lavet. Så kommer de og hælder vand ud af ørerne til mig. [Mand 65 år] Der er mange dage hvor jeg bare slapper af, og bare tænker, gud hvor er det dejligt, at jeg ikke skal på arbejde. Men jeg starter altid med at lave en omgang kaffe. En hel kande kaffe laver jeg, og så skal jeg have noget morgenmad, det har jeg glemt at tage i dag. Så sidder jeg med kryds ord, og det kan jeg godt sidde med i et par timer. Med nattøj på. [Kvinde 68 år] [Mand] går ture og cykler. Holder af madlavning og sin have og han læser gerne bøger: Og så tuller vi så rundt igen, og så nyder jeg jo, at vi har den der lille have. Og der er ting der skal læses, og hvis jeg endelig kan tage mig sammen, så cykler jeg en tur. [Mand 60 år] Hygge på de grønne arealer 83

84 14. Tab af kapabilitet Tab af kapabilitet er ofte en oplevelse af fysisk forfald, idet mange med alderen mister evnen til at klare sig selv det er også en angst for at sygne hen. At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Fravalg af uddannelse pga. dårligt knæ [Kvinde 19] Må tage den med ro efter maveoperation [Mand 24] Mistet overblik over sin tilværelse [Mand 41] At ville kunne selv [Kvinde 60 år] Oplevelse af at blive erklæret ude af stand til at klare sig på almindelig vis [Mand 28 år] Angst for at sygne hen [Kvinde 61 år] Miste sit sprog [Mand 69 år] (Frygt for] at miste førlighed [Mand 69 år] At få energi ved at give noget til andre [Kvinde 74 år] En dag ad gangen [Mand 91 år] Angst for at falde (Kvinde 83 år] Hjælpeløshed [Kvinde 80 år] Tv for at holde sit hoved i gang [Kvinde 80 år] 84

85 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Tab af kapabilitet kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Tabet af evnerne og fysikken til at klare sig selv og kunne, hvad man altid har kunnet, opleves som en hjælpeløshed. Flere informanter har et stærk opmærksomhed på ikke at blive en byrde for andre især for familie Oplevelser af ikke at have de rette kapabiliteter gør det svært at være med og indgå i sociale relationer og aktiviteter. Fysisk forfald som social barriere Hjælpemidler, hjemmehjælp, genoptræning, lægehjælp, indlæggelser, boligtilpasninger accessibility inde og ude Hjemmehjælp, sygesikring, medicintilskud Patientforeninger/grupper??? 85

86 Tab af kapabilitet eksempler Nej, jeg er ikke bange for noget. Men det bliver svært at blive gammel. Jeg er ikke bange for at dø for eksempel. Jeg er ikke bange for noget. Det kommer fra Gud. Men det er lidt svært, at man ikke kan bevæge sig. Man får fred, hvis man dør [Mand 69 år] I: Så jeres tanker om fremtiden er, at kunne klare jer selv så? A: Ja, så længe vi kan er det i hvert fald E: Og få det bedste ud af tiden. Og vi laver også Vi gør rent, og vi laver mad hver eneste dag. Og går i byen og handler. Og vi køber avisen hver eneste dag. Vi synes jo, at det er vigtigt avisen skal man kunne læse. [Mand 84 år & Kvinde 79 år] Jeg kan sige dig, jeg vågnede her for noget tid siden så var jeg vågen halv otte, jeg var lige inde at tage min medicin, så gik jeg i seng igen. Jeg tænkte der er jo ikke noget at stå op efter, det er jo lige meget, hvornår jeg får min kaffe. Så tænkte jeg: Hvad fanden er det egentlig, du har tilbage? [Kvinde 69 år] 86

87 15. Succes Succes er oplevelsen af at lykkes som person (fx ved at udleve egne drømme). At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Ud af ordblindhedsdiagnose [Kvinde 21] Skal danse i klubben med eget dansehold [Pige 10] Slå fred med lillebrors handicap bryde tabuet [Pige 14] At lykkedes som mor og SOSUmedarbejder [Kvinde 25] At være god til at gå i skole /karakterer [Mand 18] Har fået kontrol over alkoholmisbrug [Mand 53] At forblive positiv trods modgang [Kvinde 69] Succes med frivillige arrangementer [Kvinde 69] Respekt og anerkendelse af sit værd og kunnen [Mand 79] Holde humøret højt og sindet lyst [Mand 91] Komme fri af mobning og få styr på det sociale [Pige 17] 87

88 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Succes kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt: Oplevelsen af succes er afhængig af, hvordan man bliver mødt i og af institutioner og i de nære relationer Oplevelsen af at lykkes med sig selv gives ofte videre (fx i form af energi til at være noget for andre) Oplevelsen af succes er at nå sine ambitioner og at lykkes med at indfri egen forestillinger om det gode liv Daginstitutioner, skoler, fritidshjem, klubber, pæd.udd. Foreningsdannelser, lokaleudlån etc 88

89 Succes eksempler [Pige] har organiseret sit eget dansehold, fordi, der ikke var plads på klubbens: På fredag er der diskofest, hvor jeg skal optræde. En af mine pædagoger vil gerne bygge en scene til os. [Pige 10 år] Jeg var erklæret ordblind helt indtil 5. klasse, fordi jeg bare ikke kunne finde ud af at stave, men så fik vi en ny dansklærer, der mere eller mindre gav mig et spark bagi om, hvordan man skulle skrive, og så har jeg ikke været ordblind siden. ( ) Jeg er den første i familien, der har en studenteruddannelse. Det er de meget glade for. Især fordi de begge to lægger meget mærke til, hvis der er nogen, der ikke laver noget i andre familier. Min mor har været ( ) engang, men hun valgte familien frem for arbejdet. [Kvinde 21 år] Jamen jeg har jo drukket meget. Jeg er alkoholiker stadigvæk, men bare det, der kaldes ædru alkoholiker. Altså jeg vil sige, det er en sand milepæl i mit liv, da[en veninde], satte mig i forbindelse med AA. Og da så hele møllen kørte og kommunen hjalp til og alt sådan noget, det er den største milepæl, der er i mit liv, at jeg holdt op med at drikke. [Mand 53 år ] Så kan man sige, nå ja, men altså der er der står respekt omkring min person, og det er lige fra butikschefen og hele vejen igennem, det gør der. ( ) Og det er jo sådan noget, der gør at man har det godt med sig selv og kan se sig selv i spejlet, ikke sandt, og sige: Du har altså det her, det har du gjort godt. [Mand 79] 89

90 16. Fiasko Fiasko er oplevelsen af ikke at lykkes eller være utilstrækkelig ved at skuffe egne og andres forventninger eller ved ikke at passe ind (i samfundet, familien, klubben). At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel Tilbud om førtidspension som helt ung (Kvinde 40] Specialskole [Dreng 13] Altid ballademageren (smidt ud af skolen, skæld ud i klubben) [Dreng 13] Skæld ud i skolen [Pige 10] Had til skolen skiftet et utal af gange [Mand 24] Droppet ud af uddannelser [Kvinde 24] Mobning [Pige 17, Kvinde 24] Sendt væk [Mand 28, Mand 24] Tab af hjem og arbejde [Mand 41] Magter ikke at være mor [Kvinde 27] Gået på syv skoler som barn [Kvinde 27 ] Tidlig (fejl)dampdiagnose [Mand 28] Mødet med jobcenter [Mand 28] Mødt med ligegyldighed/afvisning af initiativer [Mand 69] Følelsen af ikke at bidrage med noget til samfundet [Mand 91] Meningsløs aktivering [Mand 28] 90

91 Møder mellem levet liv og offentlige velfærdsydelser Fiasko kommer til udtryk som et potentielt spændingsfelt, idet: Institutionerne, som man forventer at blive mødt og forstået af, er ofte dem, der dømmer en ude eller utilstrækkelig Oplevelsen af at blive dømt ude starter ofte tidligt. Og der bliver længere og længere vej ind igen. Oplevelsen af fiasko akkompagneres af en følelse af at være misforstået for man vil ofte gerne Jobcentre, jobordninger, sagsbehandlere, kriminalforsorg Skoler Skoler, pædagoger 91

92 Fiasko eksempler Jeg er blevet mobbet meget i folkeskolen, ikke. Hvor lærerne ikke gjorde noget for at stoppe det. Så flyttede jeg skole, men der blev jeg også mobbet. Jeg fik det faktisk først godt, da jeg kom på handelsskole. [Kvinde 24 år] De [voksne] hører ikke efter mig. Jeg ved de ikke gider at høre efter mig. For jeg har oplevet det mange gange. Jeg får altid skylden. Men jeg sgu ligeglad. Det er derfor jeg ikke går så meget i klub, for jeg er lidt træt af dem. [Dreng 13 år] Et halvt år i 2. klasse, så blev jeg smidt ud. Så fik jeg hjemmeskole og efter det så kom jeg på Skovmarksskolen. ( ) Det er sådan en skole for ballademagere. ( ) Så på Skovmandsskolen kastede jeg med sten og alt muligt. Så blev jeg fjernet derfra og kom på Fjordvang. Så kom jeg hjem og startede på Lautrupgård. Der var jeg i to uger så blev jeg sendt hjem, fordi jeg kom op og slås. Jeg har altid været ham ballademageren. [Mand 24 år] Personligt, vagt, nu kan jeg ikke blive det fordi jeg har noget på straffeattesten, men det er jo et fint arbejde ( ) men den [uddannelse] koster altså, jeg mener det er Der er mange uddannelser, hvor jeg tænker: det der kunne jeg også godt selv tænke mig. Akupunktur, nu kan jeg godt lide biologi, og akupunktur ville jeg også kunne med min ryg koster uddannelsen. Eller Hvordan skal jeg nogensinde lave , hvis jeg ikke skal rende og lave kriminalitet, når jeg ikke kan få et arbejde? [Mand 28 år] Jeg har altid hadet at gå i skole. Har gået på 7 skoler eller sådan noget. Fordi jeg bare aldrig nogensinde hørte til nogen steder. I stedet for at gøre noget ved det, så tog min mor mig bare ud af skolen, og flyttede mig over til en ny. Og jeg var helt sikker på som barn, at der var noget galt med mig. Og jeg kan huske, at jeg som 8 eller 10årig har spurgt min mor, om jeg havde DAMP. Det er en mærkelig ting, at spørge sin mor om når man er 810 år gammel. Hvilket jeg overhovedet ikke har. Men jeg var sikker på at når jeg var så anderledes, at jeg var hjerneskadet, at der var noget galt med mig. [Kvinde 27 år] 92

93 Opsamling designprincip 1 og 2 1. Skab løsninger med udgangspunkt i det enkelte menneske Man kan godt gå grædende i seng selv om man har tag over hovedet Det gode liv kan forstås som et samspil mellem menneskers forestillinger om det gode liv deres idealer og drømme og deres oplevelser af realiseringen af disse, dvs. som imødekommelse af deres specifikke forestillinger inden for de 10 domæner. Nytænkning af velfærdsproduktionen må derfor tage udgangspunkt i det enkelte menneske Nydelse, Succes og Fiasko Kedsomhed, Krise og Læring 2. Skab løsninger, som fungerer på tværs af domæner og livsfaser For de fleste domæner gælder, at de har betydning hele livet. Nytænkning af velfærdsproduktionen kan derfor med fordel ske på tværs af livsfaser. Livet er samtidig det muliges kunst Det gode liv gøres op som en sum/et større hele på tværs af domæner. Mennesker kan opleve, at de har et godt liv selvom de erkender ikke at lykkes indenfor alle domæner. Familie & nære relationer Bolig, Holde hjem, Beskæftigelse, Økonomi, Bevægelse/transport Mad, Krop, Sind 93

94 Domæner opsamling 1. Mad Mad er et praktisk, socialt og ideologisk domæne, i og uden for hjemmet. Mad omfatter daglige opgaver, idéer om god mad og er noget, man kan være sammen om. 2. Bolig Boligen er en forudsætning for at skabe et hjem. Boligen sætter ramme for, hvordan man kan agere inden for andre domæner, og for hvordan man overskuer daglige gøremål. 3. Læring Læring handler om at udvikle sig personligt og om at tilegne sig de (nye) kundskaber og kompetencer, der skal til for at indgå i samfundet og i sociale sammenhænge. 4. Beskæftigelse Typisk er beskæftigelse en forudsætning for, at man kan forsørge sig selv det giver identitet, rolle i samfundet og relationer til andre mennesker. 5. Holde hjem Hjemmet kræver vedligeholdelse, hvis hverdagen skal fungere. Hjemmet afspejler hvem man er rødder og livshistorier. Hjemmet er det private livs ramme, som man etablerer og udbygger gennem hele livet. 6. Krop Kroppen er blevet et domæne, der er kampplads for mange holdninger. Den er forbundet med store følelser og krav til egen formåen. 7. Sind Et mentalt velbefindende er udgangspunktet for at kunne skabe sig et godt liv og for at kunne klare sig inden for andre domæner. 8. Bevægelse/transport Bevægelse fra a til b er en forudsætning for social og praktisk deltagelse i samfundet. Det handler om ens egen bevægelighed og transportmuligheder. 9. Familie & nære relationer Familien er for de fleste omdrejningspunktet for drømme om fremtiden, stabilitet og tryghed i nutiden samt erfaringer og minder fra fortiden. 10. Økonomi Økonomi er et domæne, der virker ind på de øvrige domæner og er med til at betinge, hvilke handlemuligheder, man oplever at have til rådighed i hverdagen. 94

95 Domæner og livsfaser Mad Bolig Læring Beskæftigelse Hjem Krop Sind Forståelse af forestillinger om det gode liv Bevægelse / transport Familie / nære relationer Økonomi 95

96 Ressource og økonomimodel 96

97 Udvidet ressource forståelse Udgangspunktet for en udvidet ressourceforståelse er en introduktion af to ressourcekategorier, der supplerer den finansielle. På baggrund af undersøgelsens input er de to ikkefinansielle ressourcekategorier udviklet til en ressourcemodel. For at muliggøre en fremadrettet overvejelse om mulige samspil mellem finansielle og ikkefinansielle ressourcer, er den finansielle kategori udfoldet i en økonomimodel, der (i første omgang) redegør for anvendelsen af offentlige ressourcer på de forskellige domæner. Materielle Finansielle Immaterielle 97

98 Økonomimodel Domæner Offentlige opgaver Budget Budgetandel Grantoften 98

99 Domæne (og livsfase) organiseret økonomi Mad Bolig Læring Beskæftigelse Omkostninger Hjem Krop Sind Bevægelse / transport Familie / nære relationer Økonomi 99

100 Domæne omkostninger Udgift 100

101 Velfærdsressourcerne Vi kan være tilbøjelige til at sætte lighedstegn mellem ressourcer og økonomi. Ofte bliver muligheder og begrænsninger i relation til velfærd fremstillet som et spørgsmål om budgetstørrelser. Store budgetter giver plads til god velfærd, mens små budgetter begrænser velfærden. Velfærdsbudgetterne er helt overvejende skattefinansierede. Det betyder, at der er en tilbøjelighed til at se menneskers bidrag til velfærdssamfundet som et spørgsmål om deres økonomiske bidrag deres skattebetaling. Velfærdssamfundet er helt grundlæggende konstrueret på en måde, hvor der investeres massivt i at skabe velfungerende og dermed finansieringsduelige individer. Grundet den universalistiske velfærdsmodel er optagetheden af menneskers træk på velfærdsydelserne mindre. Alle har adgang til de samme ydelser. Der, hvor trækket på de fælles ressourcer synes at optage os mest, er når det gælder ydelser, der kompenserer mennesker økonomisk i en situation, hvor de ideelt set skulle medvirke til finansieringen. Altså dagpenge, kontanthjælp etc. ydelser til voksne mennesker, der burde være på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til velfærden. Omvendt taler man også intuitivt om menneskers ressourcer. Der findes ressource stærke og ressource svage mennesker og familier. Men hvad dækker det egentlig over, og hvad har betydning for, om man bevæger sig ind i den ene eller anden kategori? Projekt det gode liv har som formål at identificere borgernes ressourcer og muligheder for at mobilisere dem. Altså tilvejebringe en operativ forståelse af, hvad der udgør andre ressourcer, og hvad der betinger, om de kan bidrage til den samlede velfærd. Ressourceperspektivet skal hjælpe til, at man kan genoverveje disponeringen af de kommunale finansielle ressourcer. Forstået således, at en fornuftig disponering af finansielle ressourcer er en disponering, som medvirker til at mobilisere andre ressourcer. De offentlige finansielle ressourcer skal så at sige geares. Det betyder, at der skal udvikles metoder, der kan håndtere en ny mellemregning: I dag: Problem > løsning > finansiel omkostning > effekt I morgen: Problem > løsning <> ressourcemobilisering > finansiel omkostning > effekt Endelig sætter ressourceperspektivet to paradigmesæt i spil: 1) Forebyggelse vs. problembehandling. F.eks. : Hvordan kan tidlig og bred forældreuddannelse reducere anbringelser uden for hjemmet? 2) Rehabilitering vs. kompensation. F.eks. Hvordan kan ældre med funktionstab hjælpes til at genvinde funktionsevne i stedet for at modtage permanent hjemmehjælp? 101

102 Individers livslange finansielle bidrag til velfærdssamfundet Bidrag At blive til 716 At blive voksen 1725 At blive familie 2660 At blive gammel At være gammel

103 Alternative ressourcer? Bidrag At blive til 716 At blive voksen 1725 At blive familie 2660 At blive gammel At være gammel 76+ Andre ressourcer Andre ressourcer? 103

104 Hvor lykkes investeringen ikke? Bidrag At blive til 716 At blive voksen 1725 At blive familie 2660 At blive gammel At være gammel 76+ Forebyggelse Rehabilitering 104

105 Ressourcemodel Forhold af betydning for ressourcer Familie, Venner & Naboer Dårlige bekendtskaber & tabte relationer Frivillige, foreninger & Digital communities / spil Ressourcetyper A. Nære relationer Interessefællesskaber De materielle og immaterielle ressourcer kan opdeles i forskellige ressourcetyper. Ressourcemodellen udgøres af 4 ressourcetyper: A. Nære relationer og interessefællesskaber B. Kompetencer og personlig motivation C. Materielle goder Ressourcemodel: D. Steder og rum Personlig motivation & kompetencer Personlige kompetencer Individuel motivation B. Kompetencer og personlig motivation Steder & rum Materielle goder Hjælpemidler C. Materielle goder Nære relationer & interessefælles skaber Rum/sted Kedelige rum Steder i Grantoften D. Steder og rum En række forhold øver indflydelse på, hvilke ressourcetyper og hvilket omfang af dem, den enkelte har til sin rådighed. Det er karakteristisk for ressourcetyperne, at de kan virke enten styrkende eller drænende for bestræbelserne på at leve det gode liv. 105

106 A. Nære relationer og interessefællesskaber Nære relationer udgøres af familien, venner og naboer, mens interessefællesskaber er netværk af folk, der mødes og udveksler fx oplevelser eller erfaringer. Disse relationer og fællesskaber bliver en ressource, når de styrker evnen til at løfte opgaver eller til at udleve forestillinger om det gode liv. Relationer og fællesskaber kan også virke drænende når man fx mister ens nære, eller når relationerne er dårligt selskab. To be and grow Awareness Openness Occasion Relationship Encounters Expectations Connectedness: * Identity *Independence *Emotional attachments Exchange Acknowledgement 106

107 Familie, venner og naboer Forholdet til familie, venner og naboer handler om at mærke, at man er noget for andre mennesker. Disse typer af nære relationer udfylder forskellige roller, der på forskellig måde kan være med til at styrke individets bestræbelse på at leve det gode liv: Familierelationer er typisk ladet forventninger og krav om at være noget (bestemt) for hinanden. Det kommer til udtryk i form af sammenhold i familien, forventninger til de voksne børn, et ønske om at hjælpe sine bedsteforældre eller om at have børnebørnene tæt på: I: Får du noget hjælp af kommunen? Får du rengøring eller hjælp til noget andet? I starten da jeg fik den der blodprop, der var en hos mig. Praktisk hjælp. Men jeg sagde nej, for jeg har klaret mig nu. Det okay, for jeg kan klare mig selv [ ] Mine børn hjælper mig også. De kommer hvis jeg har brug for hjælp. Jeg klarer mig med familien. Det er en tradition. Børn har pligt til at passe deres forældre. [Mand 69 år ] Venner er nogen, der er der for hinanden og som eventuelt hjælper hinanden på mere uformel vis. For voksne er det nogen at tale eller at sludre med og for børn betyder gode venner og veninder alt. Det at have venner omkring sig er for børn og voksne med til at skabe en ramme af tryghed i hverdagen. [Kvinde] om en ven uden for Grantoften: Han henter mig kl. 4, også tager vi hjem og drikker kaffe også får jeg middagsmad. Også er jeg der til halv Nogle gange ser han noget i fjernsynet, som han godt vil se færdigt, også kan den godt blive lidt over 10. [Kvinde 83 år ] Tætte naboer deler man en fysisk nærhed med, som gør det oplagt at bede om tjenester og indgå praktiske og formelle aftaler, der gør dagen nemmere for alle. Ofte er naboer et dagligt holdepunkt, og nogen der holder øje med hinanden. Gode naboer skaber tryghed omkring dagligdagen. Men i det omfang man ikke får skabt et fælles sprog, kan nærheden til naboer omvendt være en belastning. Ja ja. Han kommer en gang imellem ind. Han er lam i den ene side om ikke jeg lige kan hjælpe ham trøjen på, ikke. Sådan nogle små tjenester, ikke. Når vi møder hinanden, så siger han hils hjemme, ikke. ( ) Det er jo rart at have. [Mand 91 år] 107

108 Interessefællesskaber I interessefællesskaber såsom foreninger, frivilligt arbejde eller digital communities er det sociale ofte i centrum. Man mødes for at udveksle oplevelser, erfaringer, interesse eller for simpelthen at fordrive tiden. Interessefællesskaber og de aktiviteter, disse centrerer sig om, kan understøtte sociale behov nu og her men giver også adgang til større netværk, der kan styrke det gode liv i andre sammenhænge. Kvinde om tirsdagsklubben i Grantoften: I starten havde vi håndarbejde med, men vi snakker så meget, at vi ikke får lavet noget. Og så hygger vi os, det er faktisk de samme, der har siddet ved det bord. [Kvinde 69 år] I: Men du er med i en skakklub, hvor meget fylder det? Ikke så meget, jeg spiller ikke særlig meget aktivt, men jeg deltager så i meget af det sociale, nu her jeg har lige haft tre ugers ferie, som vi snakkede om før inden vi aftalte det her, der brugte jeg de tre første dage af min ferie på at undervise børn i skak [Mand 44 år] Petanqueklubben er kun én blandt mange i Grantoften 108

109 Dårlige bekendtskaber og tabte relationer Menneskelige relationer er også forbundet med skuffelse, sorg, tab, afvisning og svigt. Hvor omfanget og sammensætningen af de nære relationer for nogle individer kan virke styrkende, kan det for andre virke drænende for bestræbelsen på at leve det gode liv. Det kan typisk være, når man mister ens nære, eller oplever konflikter med de nære eller med fællesskabet. Dreng holder sig fra området ved tanken, hvor hans brødre og fætre holder til: ( ) jeg ved ikke hvorfor de skal spille så smart med bilerne og gasse op. [Dreng 13 år] I: Hvad siger de om dig nede i pensionistklubben? Jeg ved det ikke, jeg har jo ikke været der. Jeg kan gå forbi en masse folk, jeg har kendt før i tiden og der er ikke en der hilser. Jeg tænker, hvor er du lykkelig ( ) Jeg skylder dem ikke noget. [Kvinde 69 år] Kvinde slås med ensomhed hun har venner, men sorgen over mand og datters død er tung: Jeg bor alene nu, fordi min mand han var på plejehjem. [ ] Så har det været i juni måned. Juni eller juli, det kan jeg snart ikke huske. Der mistede jeg både min mand og min datter. Det var slemt. Min mand var på plejehjem, og han var meget gammel, for han var 3 år ældre end mig. Han var træt af at leve, så det var ikke lige så slemt. Men min datter ( ) faldt om med et hjerteslag. Det var hårdt, for jeg har kun hende og så et barnebarn. Jeg har ikke andre. [Kvinde 83 år] 109

110 B. Kompetencer og personlig motivation Kompetencer og erfaringer er ofte nært forbundne med en personlig motivation. Det at besidde almene eller specifikke kompetencer, såsom sociale kompetencer, faglige kundskaber eller erfaring med at organisere giver selvtillid, styrke og mod på at indfri egne forventninger til det gode liv: Det giver mod på at forfølge egne drømme og at stille (nye) ambitioner op. Omvendt oplever flere (følelsen af) ikke at besidde de rette kompetencer, eller de mangler den gode erfaring med at fungere og bruge sig selv i sociale eller faglige sammenhænge. Kompetencer og motivation bliver her en bremseklods for at udleve det gode liv. 1.0: Biologisk Mad, Vand & Sex 2.0: Belønning & Straf Gulerod & Pisk 3.0 Iboende 110

111 Kompetencer og personlig motivation Kompetencer rummer både praktiske færdigheder såsom IT eller sproglige kompetencer og mere personlige liverfaringer. Begge dele kan give oplevelsen af at være god til noget og være afgørende for, hvorvidt og hvordan man kaster sig ud i opgaver, deltager i sociale aktiviteter og udlever egne drømme. Jeg var meget klog til dansk. ( ) Men nu [efter blodproppen] har jeg glemt det hele. Men jeg kan godt huske noget. Jeg kan huske mange ting. Men jeg har ikke nogen kontakt med danskere. Jeg går til lægen, og jeg går i forretning hvis jeg har brug for noget. [Mand 69 år] Der var et lille kursus nede på pensionisthøjskolen, hvor jeg deltog i nogle timer, så jeg kan jo nok genopfriske det, men man glemmer jo. ( ) jeg bruger det mest som skrivemaskine. Jeg skriver lidt engang imellem. Kronikker og læserbreve og sådan noget. [Mand 91 år] [Mand] blev opereret for en kritisk infektion i maven. Oplevelsen af at være tæt på at dø har påvirket ham meget: nu tænker jeg mest på fremtiden [ ] Men nu vil jeg gerne komme på ret køl igen. Få et arbejde og en lejlighed. Få lidt mere styr på tingene. [Mand 24 år] 111

112 C. Materielle goder Udover menneskelige relationer, kompetencer og personlig motivation er adgangen til materielle goder afgørende for evnen til at løfte opgaver og til at udleve det gode liv. Behovet for hjælpemidler kan variere for det enkelte individ, afhængig af fysisk formåen og frekvensen af aktiviteter, man gør og deltager i. Hjælpemidler og materielle goder er sjældent et mål i sig selv, men et led i bestræbelsen på at leve det gode liv (løfte opgaver inden for forskellige domæner). 112

113 Materielle goder Tekniske hjælpemidler kan være med til at understøtte mere basale behov og være afgørende for evnen til at løfte opgaver (inden for domæner). Den værdi, materielle goder rummer, handler dog ikke om at have ejerskab (over genstande eller goder), men om at understøtte/udvide det personlige og sociale handlerum fx at få mod på at deltage og være aktiv socialt. [Kvinde] bruger sin elscooter til at komme omkring: Efter jeg har været i biografen kører jeg over i en anden klub. Det er en hobbyklub og der er jeg til trehalv fire. Så kører jeg over til min datter til klokken fem. [Kvinde 69 år] Altså det, der rammer mig jo nok mest, det er jo den der sådan, når man er handicappet, man kæmper for at blive uafhængig af andre mennesker, og det kan være rigtig svært. Jeg har for eksempel altid været sådan en, der cyklede, tog offentlige busser, tog og sådan noget. Og det er bare ikke muligt mere, fordi jeg skal have min scooter med. Så jeg har ikke noget kørekort for eksempel, og nu står jeg jo og virkelig godt kunne bruge et kørekort. I: Ja, så du kunne have en bil, hvor Hvor den kunne være i, så jeg kunne komme rundt med mine børn selv, og ikke altid skulle fri til alle andre og: kan I ikke lige hjælpe os?. [Kvinde 40 år] Så kommer jeg op med rollatoren og bussen. Og kører op til stationen, også går jeg ind i centeret eller Føtex, eller hvad jeg nu skal. Fiskemanden og sådan. Jeg går også op og køber fisk hos fiskemanden. Han har god fisk. [Kvinde 83 år] 113

114 D. Steder og rum Den fysiske indretning af steder og rum kan være en faktor, der styrker eller svækker mulighederne for at udleve det gode liv. Steder og rum har betydning for det enkelte menneskes færden og oplevelse af at leve det gode liv. Men er i høj grad også bestemmende for, hvorvidt og hvordan sociale relationer og netværker kommer i spil. Livet leves først og fremmest med afsæt i lokalområdet det vil sige i og omkring Grantoften. Det betyder at indretningen af åbne pladser, gangarealer, fællesarealer, brugsarealer, selskabs og aktivitetslokaler; forekomsten og placeringen af butikker, cafeer og private institutioner; samt spredning og indretning af private boliger, altaner og haver til sammen har stor betydning for, hvordan livet leves. 114

115 Steder og rums udformning Både adgangen til og indretningen af steder og rum er afgørende for at kunne leve det gode liv. Indretning kan dog også gøre, at tilgængelige rum ikke bruges optimalt, fordi de fx er kedelige, utrygge eller fordi der ikke er plads til alle. Kolonihaven er et sted hvor man kan slappe af Flere steder er der kamp om bordebænkesættene. Legegaden bliver sjældent brugt: Den er kedelig, synes børnene. 115

116 I og omkring Grantoften Livet leves et sted. Grantoften og lokalområdets indretning sætter på mange måder rammerne for aktiviteter og sociale omgangsformer. Boliger og private rum (fx lejligheder, haver, altaner, kolonihaver) Steder åbne for betalende brugere (fx center, restaurant, tatovør, fitness, Pederstrup (museum og Grantoftegård)) Åbne områder (fx pladser, mellem blokkene, rækkerne) Rum med specifikke brugere (fx byggeren, boldbure, fællesarealer i Platanbuen, Skoven) 116

117 Ressourceprofil, tid Både relationer, netværk og motivation har betydning for, hvordan vi disponerer vores tid. Anskues livet på tværs, synes der at være livsfaser, hvor der potentielt er tid til rådighed. Unge og ældre synes (generelt) at have forskellig orientering mod områder, hvor de kan forestille sig at anvende deres tid. Ressourcer At blive til 716 At blive voksen 1725 At blive familie 2660 At blive gammel At være gammel 76+ Global orientering Sæsonledighed Lokal orientering 117

118 Opsamling designprincip 3,4 og 5 3. Se mennesker som ressourcefulde (personalisering) Muligheden for at nye løsninger kan trække på individers personlige og relationelle ressourcer er næsten selvindlysende at de er åbne over for individet. Det vil sige, at løsninger er så fleksible, at de kan personaliseres. 4. Se steder og rum som ressourcer (lokalisering) Tilsvarende er muligheden for at trække på steder og rum, at løsninger kan tilpasse lokale forhold. Det er de specifikke muligheder i lokale områder, som kan bringes i spil. 5. Se efter udnyttelsesgrad For både steder/rum og materielle goder vil en tilgang, der vægter udnyttelsesgrad kunne skabe adgang til flere ressourcer. Det er ikke et spørgsmål om at eje, men om at have adgang til. Steder & rum Personlig motivation & kompetencer Nære relationer & interessefællesskaber Materielle goder 118

119 Mobilisering af personlige ressourcer 119

120 Ressourcemobilisering som perspektiv Hvorvidt man som menneske ser og anvender de ressourcer, der er til rådighed for realisering af det gode liv afhænger af, hvordan interaktionen med andre aktører opleves. Ser omverden på én som ressourcefuld, ser man lettere selv sine egne ressourcer. Oplever man mulighed for at bruge sine ressourcer, vil man være mere tilbøjelig til at gøre det osv. Perspektivet Ressourcemobilisering forsøger at indfange de centrale forhold, som har betydning for, hvorvidt en person bidrager til egen og andres velfærd. Person Principper for interaktion og udveksling (udtalte og uudtalte) handler om, hvordan ressourcer (i forbindelse med tilvejebringelse af velfærd) forstås, opleves og hvordan udveksling gøres. Disse principper til tider konfliktende er med til at sætte rollerne mellem individet selv og dets medmennesker, men også mellem det offentlige og det private. Person kommune Foreninger 120

121 Forhold af betydning for bidrag Undersøgelsen giver grundlag for at opstille følgende forhold af betydning for menneskers mobilisering af egne ressourcer. På baggrund af de identificerede forhold, formuleres en række principper for ressourcemobilisering. Specifikke oplevelser At blive sat i bås Taknemmelighed Skyld og ansvar At blive set Voksne børn Legitimering At hjælpe og blive hjulpet Forhold af betydning I Kommunen som værdisætter II At blive taget alvorligt III Balancering mellem at give og at tage imod Navigationsbesvær i kommunen Tryghed Engagement Deltagelse Sladder i lokalområdet ForeningsDanmark IV Spilleregler Tage ejerskab Finde sine egne (om)veje Selvhjælp V Selvorganisering 121

122 I. Kommunen som værdisætter Kommunen (og tilhørende institutioner) har stor autoritet, som rammesætter for, hvad der er normalt og optimalt. Hos nogle mennesker udløser denne autoritet en følelse af taknemmelighed, mens andre oplever at blive sat i bås og føler sig dømte. Det gælder, når de møder kommunen som sådan og i skole, daginstitution m.fl. Sammenstød mellem personlige forestillinger/adfærd og kommunale regler og værdier kan betyde at man føler sig stemplet som ballademager; at man bliver skældt ud; at man oplever at ens værdier ikke tages alvorligt eller underkendes. For nogen betyder det, at de udvikler strategier, som bygger på, at særlig godt kendskab til regler kan udnyttes til at opnå det, de ønsker. Oplevelsen af kommunen som en autoritet kan også fremkalde stærke byrde og ansvarsfølelser. Men der var hvert fald en gang, hvor jeg skulle betale inkasso. Men jeg skulle møde op, og jeg havde en sagsbehandler, hvor hun kigger på mig og siger når man er i din situation, har man jo ikke brug for så meget tøj ( ) Jeg vil ikke ses ned på, på den måde, at hun skal sidde og vurdere og måle mig op og ned, hvad jeg har behov for og hvad jeg ikke har behov for. [Kvinde 61 år] [Mand] har oparbejdet en strategi der hedder, at han i samme ombæring, som han sender en efterspørgsel på hjælpemidler [til kommunen], der laver han også et klagebrev. For det er altid sådan, at først får man afslag og så, når man sender en klage, går den igennem: Altså, når man har bedt om et eller andet, fordi man møder jo andre, som [red. har samme problem]. Nå, har I fået sådan nogle hjælpemidler og sådan? Også søger man om det, og så får man afslag. Så skriver man en klage, også får man det alligevel. Vi har jo haft tykke ringbind med korrespondance [Mand 60 år] Hvis man bare kommer til at tale eller grine af noget, sender de en uden for døren og skriver hjem. Hvis man kommer til at forstyrre, eller man ikke gider at læse, siger han, at man skal finde en anden skole at gå på. [ Pige 10 år] 122

123 II. At blive taget alvorligt Oplevelsen af at blive taget alvorligt og følelsen af at blive set som den person, man er, har betydning for, hvorvidt og hvordan individet selv forpligter og engagerer sig inden for de forskellige domæner. For børn og unge fylder det meget, at blive taget alvorligt af voksne mennesker. Men også de ældre informanter udtrykker et behov for anerkendelse og for at blive set for det man kan og den man er. Oplevelsen af at blive set og anerkendt som person kommer bl.a. til udtryk i måden, man omtaler hinanden som aktører i det offentlige som funktioner eller med navn. At blive taget alvorlig peger tilbage på den enkeltes forestillinger om det gode liv og oplevelserne af at lykkes med det. Om at have en læge, der kender hende godt: Han siger [lægen, om tiden efter hendes blodprop]: Du skal nok komme op igen, om du så skal bruge dine negle, så skal du nok komme op igen Og det gør jeg jo også, ligegyldigt hvor langt jeg kommer ned, så tager det bare noget tid at komme op igen. På den måde har jeg måske meget godt udstyr. [Kvinde 69 år] Det er jo også fint nok når de unge mennesker der, de anerkender hvad jeg kan, og hvem jeg er osv. [ ] Og så sagde han [red. hans chef] Det gør kunderne også.dejlig at få at vide, sådan en anerkendelse fra en kunde også [Mand 79 år ] 123

124 III. Balancering mellem at give og at tage imod Det kan være svært at bede andre om hjælp, at blive hjulpet og ligeledes at hjælpe andre, uden at træde ind over hinandens grænser. Der skal være en form for balance i regnskabet, og der er behov for at legitimere udvekslingen af tjenester. Det skal helst gå begge veje. Det at tage imod hjælp fra andre ikke mindst fra de nære føles hos mange forkert. Kommunen og eksterne aktører opleves i denne sammenhæng som instanser, der kan hjælpe med at legitimere det at tage imod hjælp og give personlig autonomi. Det offentliges hjælp opleves af nogle informanter som tømt for social relation, og dermed er der ikke så meget på spil. Det kan enten opleves som naturligt at få hjælp fra sine børn eller som en urimelig belastning af dem, hvilket sætter den sociale relation på spil og derfor hellere bruge kommunens tilbud. Nogle prøver ligefrem at få uformel hjælp flyttet ind i kommunale ordninger for at gøre relationen mindre sårbar og balanceret. Børn og voksne har forskellige opfattelser af, hvad man kan tillade sig at tage imod af hjælp og af betaling for hjælp. For børn er det at hjælpe og blive hjulpet ofte en umiddelbar naturlig ting ligesom det for voksne kan være nemmere at blive hjulpet af børn. Jamen altså, der er jo det her, sådan, at havde jeg været almindeligt menneske, så havde vi været to om tingene, mange fysiske ting. Nu er der kun én om tingene, hvis man kan sige det sådan, og det er sådan ham, og jeg tager selvfølgelig det jeg kan. Og det gør jo, at der er mangel på ressourcer hele tiden fra hans side af. [Kvinde 40 år ] [Mand] og hans kone har fået vasket tøj hver anden uge de sidste par år de stiller en pose udenfor døren, som bliver afhentet og leveret rent tilbage undertøjet det vasker de nu selv det kommer jo ikke andre ved. [Mand 91år ] I: Betaler han dig så for, at lave have arbejde? Ja, men jeg tager ikke penge. Jeg tager grøntsager. I: som du tager med hjem til mor? Ja [ ] Men der var en gang, hvor han tog penge op af lommen, men der tog jeg ikke imod dem. Der var en gang, hvor han sagde til mig, hver ting 75 kr. Jeg laver mange ting om dagen, jeg laver måske 5. Jeg slår græs, det er en gang. Jeg tager jord op, det er to ting. Jeg tager grøntsager, det er tre ting. Så allerede der, er der tre gange 75. Jeg tjener jo gode penge, hvis jeg vil tage imod dem. Men han har også sagt, at jeg må få penge, grøntsager og cola med hjem. [Dreng 13 år] 124

125 Perspektiver på at give og modtage hjælp fra kommune og netværk Perspektiverne på at give og modtage hjælp varierer mellem livsfaser. Samtidig spiller generationsforskelle og forskellig opvækst (tiden og kulturen) en rolle (og det ses fx, at gruppen 76+ har svært ved at tage imod offentlig hjælp, mens gruppen 6175 ikke udtrykker samme behov for at klare alt selv). At blive til At blive voksen At blive familie At blive gammel At være gammel At få og give hjælp er naturligt Motiveres til at hjælpe gennem interessefællesskaber Kommunen skal hjælpe vil ikke belaste eget netværk Vil gerne hjælpe Vil helst klare det selv 125

126 IV. Spilleregler De fleste vil gerne lykkes og leve op til forventningerne fra samfundet (kommunen) og andre omkring sig ved at følge de gældende spilleregler. Det gælder også i forhold til foreninger, hvor det er motiverende med faste spilleregler og rammer for, hvordan man kan få lov at deltage og opleve, at man bidrager til fællesskabet. Dog oplever informanter også, at spillereglerne er svære at gennemskue, eller man kan have forskellige grunde til, at det er svært navigere inden for de udstukne rammer. Hver søndag viser vi film for børnene fra klokken tolv til to. Så er vi nogle mennesker, der mødes dernede, og så kommer børnene. I: Hvorfor er du med i det? Jeg kan godt lide at have med børn at gøre. Interesse for det også. Der er mange i ungdomskredsen, der er med dernede, så vi sidder og hygger, når børnene er sendt hjem. [Mand 65 år] For nogle informanter er det svært at overskue eller at leve op til de fungerende spilleregler i lokalområdet, inden for sociale fællesskaber og foreninger: Sladder kan gøre, at man føler sig ekskluderet og de dominerende foreningsejere kan gøre det svært at realisere egne ideer og man kan tabe engagement. Flere ønsker, at spilleregler skal gøre det muligt at blive inddraget. Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig med at gå på skole igen. På at udvikle mit sprog og hjælpe mig. Men jeg vil gerne på skole, så de kan forstå mig. [Mand 69 år] [Mands] svigersøn: Der er ikke nogen der har spurgt ham, om han har brug for hjælp. Genoptræning eller noget, heller ikke egen læge. Han ved ikke. For han bliver altid i tvivl om hvornår han skal tage de der blodprøver og det der. ( ) Han ved ikke hvad han skal gøre. Han lever fordi han skal leve, og det er derfor. [Mandens svigersøn Mand 69 år] 126

127 Mange informanter oplever et udtalt navigationsbesvær i forhold til især kommunen. De er bl.a. i tvivl om, hvad de kan bruge kommunen til. Der opstår forvirring, tvivl, og de føler sig dårlig behandlet. For enkelte er usikkerheden så stor, at der opstår egentlig frygt for kommunen. For andre blot forvirring over kommunens strategier hvad er det egentlig for rationaler, der ligger bag? [Kvinde] er i en slags selvorganiseret praktik : Så sygeplejerskerne og psykologerne ved jo godt, at jeg er hernede [på praktikstedet], men jeg er sygemeldt. Og de siger at det er bare fedt, at du overhovedet kommer ud ad døren. Du har fundet noget, der kan gøre dig glad. Det kan hjælpe dig med at blive rask i længden. Så, selvfølgelig skal du gå herned. Men hvad ville de sige på kommunen? Pas! Aner det ikke, det kan være at de ville se anderledes på det. [Kvinde 27år ] [Mand] om beboergrupperinger i Grantoften: Det irriterer mig bare, for vi havde en hyggekrog dernede i vores ende med sådan nogen høje bede. Det så ikke særlig kønt ud, men jeg kan huske at jeg gik derud sidste år med det formål, hvor jeg sagde, hvad siger i til at jeg passer det her, og får det op og stå. Men der blev jeg bare fejet fuldstændig væk, for det var ikke gårdmøde, også viste det sig så, da de indkaldte til den der knokle weekend, jeg deltog ikke, det var måske en fejl, men jeg havde det sådan lidt, så kan det også være lige meget. Så fjernede de hele skidtet, og så gravede de nogen huller [Mand 60 år] 127

128 V. Selvorganisering Når personlige behov eller forventninger ikke bliver mødt inden for de eksisterende rammer, organiserer individet somme tider selv. Flere informanter (nogle i højere grad end andre) tager ejerskab og finder sine egne (om)veje, hvor de oplever begrænsninger i forhold til at indgå i fællesskabet. Både blandt de yngre og ældre informanter er der eksempler på selvledelse, hvor enkeltindivider tager på sig at organisere også for andre. Der kan være tale om organisering af dansehold, væresteder (Skoven), madpakketure etc. Vi er danselærere. Der er et andet hold, hvor der er rigtig mange, men der må vi ikke være med. Fordi de er for mange. Der er allerede 13. Vores dansere danser allerede på det hold, og de har spurgt rigtig mange gange, men de har bare sagt nej [ ]. I: Hvordan lærer I nye trin, når I ikke har nogen danselærer? Vi laver dem bare selv [ ] I dag lavede vi dansen færdig. [Pige 10 år] De selvorganiserede løsninger kan virke uhensigtsmæssige, men borgerne har fundet en vej frem som virker for dem f.eks. selvmedicinering med hash, havearbejde som terapi, ture til hjemlandets kultur og strejfen omkring. Skoven eller Bumsen er etableret af kommunen, men drives til daglig meget selvorganiseret af stedets brugere. En enkelt støtteperson fra kommunen er tilknyttet og kigger forbi af og til. 128

129 Ja. Jeg har rigtig meget energi. Specielt nu hvor jeg ikke kan drikke øl [ ] Jeg er også stoppet med at ryge smøger. Jeg er begyndt at tænke lidt mere over det at ryge den fede stopper jeg ikke med. I: Er det på daglig basis du ryger det? Ja. Ellers er jeg slet ikke til at holde ud og være sammen med, hvis jeg ikke har røget noget hash [ ] Altså jeg bliver meget mere rolig og så slipper jeg for at tage alle de der piller [mod DAMP]. [Mand 24 år] Mand [69 år] tager ind til København og handler og besøger venner i det arabiske miljø 129

130 Opsamling design princip 6 6. Organiser for udveksling og deltagelse på flere niveauer En central forudsætning for, at personlige og relationelle ressourcer kan bringes i spil er, at løsninger organiseres for samspil, deltagelse og udveksling. I dag er et bærende princip for tildeling af velfærdsydelser, at man skal være berettiget. En række velfærdsydelser ses som fællesskabets bidrag til den enkelte. En envejsleverance, betinget bestemte vilkår og baseret på faste værdier om, hvad der er ret og rimeligt. Velfærd betragtes som en relation mellem individet og det offentlige (ydelser og fagprofessionelle), hvor det offentlige besidder og disponerer en mængde (begrænsede) ressourcer, som leveres i form af ydelser til det værdigt trængende individ. Relationen og leveringen af ydelser forudsætter her en kontrol (som sikring af, at kun værdigt trængende individer tilkendes ydelser). Det trængende individ Ydelse Kontrol Fagprof Offentlig kr. Forudsætningen for mobilisering af ressourcer er en organisering for udveksling. En organisering, som anerkender, at forskellige mennesker har forskellige muligheder for at deltage og bidrage, og som derfor også er åben for forskellige organisationsformer og spilleregler. Vellykket udveksling forudsætter, at aktører i udvekslingen oplever balance mellem at give og at modtage på tværs af domæner, ressourcetyper og livsfaser. Velfærd kan på et mere abstrakt niveau betragtes som udvekslinger, der kan mobilisere forskellige ressourcer omkring individet i et samspil mellem det private, offentlige og civile område. Udvekslingen kan ske på tværs af domæner, og forudsætter, at der etableres tillidsrelationer mellem private, offentlige og civile aktører. Sted & rum Materiell e goder Kompete ncer Nære relationer Den ressourcefulde person Udveksling Relation (tillid) Privat Civil Off 130

131 Designprincipper for velfærd 2.0 Næste skridt 131

132 Designprincipper Personlig motivation & kompetencer 3000 mennesker Nydelse, succes og Fiasko Kedsomhed, Krise og Læring Steder & rum Materielle goder Familie & nære relationer Bolig, Beskæftigelse, Økonomi, Bevægelse/transport Nære relationer & interessefællesskaber Mad, Krop, Sind 1. Skab løsninger med udgangspunkt i det enkelte menneske 2. Skab løsninger, som fungerer på tværs af domæner og livsfaser 3. Se mennesker som ressourcefulde (personalisering) 4. Se steder og rum som ressourcer (lokalisering) 5. Se efter udnyttelsesgrad Nye løsninger 6. Organiser for udveksling og deltagelse på flere niveauer Offentlige økonomi: 329 mio. kr. 132

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER. www.ikast-brande.dk

KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER. www.ikast-brande.dk KANDIDAT- INFORMATIONSMØDER SPILLEREGLER, PRÆMISSER og MATERIALER Pressen kan deltage fra kl.19.15 ok? Alle spørgsmål er velkomne! Referatforbud! IKKE et politisk møde IKKE et diskussionsforum Kun et

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere