Analyse af kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelse

Transkript

1 Analyse af kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelse kvartal Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

2 Kolofon Analyse af kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelse 2009 Denne analyse er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Bidragyder(e): FødevareErhverv, Kontrolkontoret Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Nyropsgade København V Tlf.: Fax: Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Websted: Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ISBN Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. (Tryk) ISBN Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. (Web)

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Sammendrag... 2 Analysens indhold... 4 Fakta om kommunernes kontrol... 4 Analysens resultater... 6 Gennemgang af udviklingen i kommunernes kontrolresultater for Analyse af forskelle i kommunernes kontrolresultater opgjort pr. kommune for 2007 og Analyse af udviklingen i kommunernes indberetningshastighed for 2007 og Resultat af kontrolkontorets kvalitetssikring af kommunernes kontrolrapporter Resultat af kontrolkontorets kvalitetssikring af kommunernes risikoanalyser Spørgeskemaundersøgelse af kommunernes oplevelse af kontrollen med krydsoverensstemmelse Forslag til forbedringstiltag Indstilling Kommunikation og formidling Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Baggrund I forbindelse med Kontrolkontorets løbende arbejde med at kvalitetssikre kontrollen med krydsoverensstemmelse, er det blevet besluttet at gennemføre en analyse af kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelse. Analysens formål er at redegøre for de udfordringer der er i forbindelse med udviklingen af kontrollerne i kommunerne, herunder udfordringerne ved den risikobaserede kontroludtagning. Analysen skal resultere i forslag til tiltag på området. Ovenstående indgår som et af Kontrolkontorets resultatkrav/kontormål. Sammendrag Analysen viser overordnet set, at kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelse er forbedret på flere punkter i 2008 i forhold til tidligere år. Samlet set finder og indberetter kommunerne flere overtrædelser på kravniveau og på støttemodtagerniveau både for KO kontrol og anden kontrol. Dette skal ses i lyset af, at det samlede antal bekræftede støtteansøgere, og dermed udtagne landbrugere, er faldet støt i perioden Ser man på hver enkelt kommunes indberetninger af overtrædelser er der også flere kommuner som indberetter de fundne overtrædelser i 2008 i forhold til Dog viser analysen, at for visse kommuner ser kontrollen med krydsoverensstemmelse ud til at være mindre effektiv i forhold til at finde og/eller indberette overtrædelser for så vidt angår KO kontrol og anden kontrol. Kommunerne er desuden den kontrolmyndighed, set i forhold til Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og Landbrugsstøttekontoret i FødevareErhverv, der er bedst til at overholde 2 måneders indberetningsfristen både hvad angår KO kontrol og anden kontrol. Kvaliteten af kommunernes risikoanalyser er også betydeligt forbedret især for kommuner af en vis størrelse med hensyn til antal landbrugere. Langt størstedelen af kommunerne lever op til de lovbestemte krav til risikoanalysen. Analysen viser dog også, at for mange små kommuner er risikoanalysen ressourcekrævende og ofte meningsløs. 2

5 OVERSKRIFT/DATO Tillige er kvaliteten af kontrolrapporterne forbedret og flere kommuner anvender den obligatoriske kontrolrapport. Alt i alt tyder resultaterne af undersøgelserne på at kommunernes kontrol er blevet mere effektiv. 3

6 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Analysens indhold Kontrolkontoret har vurderet, at følgende seks elementer vil være relevante i forbindelse med en analyse af kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelse: 1. Gennemgang af udviklingen i kommunernes kontrolresultater for Analyse af forskelle i kommunernes kontrolresultater opgjort pr. kommune for 2007 og Analyse af udviklingen i kommunernes indberetningshastighed for 2007 og Resultat af kontrolkontorets kvalitetssikring af kommunernes kontrolrapporter Resultat af kontrolkontorets kvalitetssikring af kommunernes risikoanalyser Spørgeskemaundersøgelse af kommunernes oplevelse af kontrollen med krydsoverensstemmelse Kontrolkontoret har gennemført seks selvstændige undersøgelser af de ovenstående elementer. Resultaterne er nærmere beskrevet i syv notater, som fremgår af bilag 1-7. I det følgende opsummeres resultaterne af analysen. Fakta om kommunernes kontrol Siden 2005 har kommunerne haft ansvaret for at udtage 1 % af deres støttepopulation til KO kontrol på baggrund af en risikoanalyse. Resultaterne af kontrollen skal indberettes inden for 2 måneder fra kontroltidspunktet. Kommunerne er desuden ansvarlige for at indberette resultater af anden kontroller inden for samme tidsfrist. Fra 2007 blev kommunerne også ansvarlige for at kontrollere 1 % af de landbrugere der søgte om landdistriktstilskud. Disse landbrugere udtages af FødevareErhverv. I nogle tilfælde er den udtagne landbruger også udtaget til KO kontrol hos kommunen. I andre tilfælde vil der være tale om en ekstra kontrol. Siden 2007 har der ikke været nogen ansøgere om landdistriktstilskud, der ikke også ansøgte om direkte støtte. Den samlede pulje af støtteansøgere er således uændret, den enkelte landbruger har blot mulighed for at søge om flere typer af støtte. Siden 2005 har kommunerne været ansvarlige for at kontrollere krav Amternes kontrol af krav 1.23 og 1.26 blev i forbindelse med kommunalreformen i 2007 lagt over til kom- 4

7 OVERSKRIFT/DATO munerne. I 2007 og 2008 har kommunerne været kontrolmyndighed for i alt 18 krav. I 2009 er kommunerne ansvarlige for kontrollen med 20 krav. I 2007 blev antallet af kommuner, og dermed antallet af kommunale kontrolmyndigheder, reduceret fra 272 til 98 i forbindelse med kommunalreformen. Dog er der reelt kun 94 kommuner der udfører kontrol, idet 4 kommuner ikke har landbrugsjord i kommunen og derfor ikke udfører nogen form for fysisk kontrol. De 4 kommuner er kun ansvarlige for at udtage 1 % af de landbrugere, der havde hovedadresse i kommunen. Nogle kommuner har indgået en kontrolaftale med en anden kommune om at udføre KO kontrollen. Det drejer sig, så vidt Kontrolkontoret er orienteret, om Århus kommune der er ansvarlig for Samsø kommunes KO kontrol, Ishøj kommune der er ansvarlig for Vallensbæk kommunes KO kontrol, Svendborg kommune der er ansvarlig for Ærø kommunes og Langeland kommunes KO kontrol, Esbjerg kommune der er ansvarlig for Fanø kommunes KO kontrol og Frederikshavn kommune der er ansvarlig for Læsø kommunes KO kontrol. Kontrolresultaterne for de kommuner som har uddelegeret kontrollen og udtagningen til en anden kommune registreres hos den kommune, der har uddelegeret kontrollen. 5

8 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Analysens resultater Gennemgang af udviklingen i kommunernes kontrolresultater for Baggrundsmaterialet for analysen findes i bilag 1. Det samlede antal indberettede overtrådte krav for både KO kontrol og anden kontrol steg fra 352 krav i 2007 til 578 krav i I alt blev der indberettet 1,6 gange flere krav i 2008 end i Niveauet af indberettede krav var ens i 2005 og 2007 med hhv. 335 og 352 krav, mens der sås et fald i 2006, hvor antallet af indberettede krav i alt var 181. Faldet i 2006 var sandsynligvis en følge af omstruktureringsarbejdet op til kommunalreformen i Se tabel 1 i bilag 1. De fleste overtrådte krav, der indberettes er konstateret på en anden kontrol. Kravene indberettet på anden kontroller udgør i perioden % af det samlede antal indberettede krav. Dette kan ses som en naturlig følge af, at der udføres flere anden kontroller i kommunerne end KO kontroller. Se tabel 1 i bilag 1. Antallet af indberetninger af KO kontroller med overtrædelser på CVR niveau var uændret fra 2007 til 2008, med hhv. 111 og 112, jf. tabel 2 i bilag 1. Set i forhold til antallet af udtagne landbrugere så er overtrædelsesprocenten for KO kontrollerne steget fra 10,9 % i 2005 til 15,5 % i Fra 2007 til 2008 var der 3,1 % flere fejl i KO kontrollen. Det ser således ud til, at der findes flere overtrædelser på KO kontrollerne trods antallet af udtagne og kontrollerede landbrugere er faldet. Dette kan være et udtryk for en mere effektiv kontrol. Se tabel 2 i bilag 1. For så vidt angår antallet af indberettede anden kontroller er dette steget med 1,8 gange fra ca. 160 i 2005 og 2007, hvor niveauet var det samme, til 282 i Dette indikerer igen en mere effektiv kontrol, også hvad angår anden kontroller. Se tabel 2 i bilag 1. Endvidere er det gennemsnitlige antal overtrådte krav pr. KO kontrol og anden kontrol steget en smule fra 2005 til For KO kontrollerne var antal krav pr. indberetning 1,3-1,4 i og 1,5 i For anden kontrollerne var antal krav pr. indberetning 1,2-1,3 i og 1,4 i Igen kunne det tyde på en mere grundig kontrol. Se tabel 3 i bilag 1. 6

9 OVERSKRIFT/DATO Overordnet set er tendensen altså, at der indberettes flere overtrædelser og flere overtrådte krav selv om det samlede antal bekræftede støtteansøgere er faldet støt i perioden fra til Analyse af forskelle i kommunernes kontrolresultater opgjort pr. kommune for 2007 og 2008 I henhold til 11 i bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse skal kommunerne indberette alle overtrædelser konstateret på enten KO-kontrol eller anden kontrol. Baggrundsmaterialet for analysen findes i bilag 2. Sammenholdes kontrolresultatet for hver enkelt kommune over tid i ses det at 22 kommuner ikke har indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med både KO kontrol og anden kontrol i hverken 2007 eller Reelt er tallet kun 19 kommuner, da 4 kommuner ikke udførte kontrol. Således ser det ud til, at 20 % af de kommuner, der udfører kontrol, ikke finder eller indberette nogen overtrædelser. Der er primært tale om sjællandske kommuner. Se tabel 1 i bilag 2. Opgørelsen i tabel 1 viser desuden, at der er 13 sjællandske, fynske og jyske kommuner, der ikke har indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med de udførte KO kontroller i hverken 2007 eller Disse kommuner er forskellige fra de ovennævnte 19 kommuner, der ikke har indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med både KO kontrol og anden kontrol i hverken 2007 eller Der er altså 14 % af de kommuner, der udfører kontrol, der ikke har fundet nogen overtrådte krav på KO kontrollen i hverken 2007 eller Se tabel 1 i bilag kommuner (12 % af de kontrollerende kommuner), overvejende sjællandske, har ikke indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med en anden kontrol i hverken 2007 eller Disse kommuner er forskellige fra de ovennævnte 19 kommuner, der ikke har indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med både KO kontrol og anden kontrol i hverken 2007 eller 2008 og fra de ovennævnte 13 kommuner, der ikke har indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med de udførte KO kontroller i hverken 2007 eller Se tabel 1 i bilag 2. Der tegner sig tilsyneladende en tendens til, at det er de samme kommuner der, over perioden , ikke finder eller indberetter nogen overtrædelse for hhv. 1) både KO- og anden 7

10 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL kontrol, 2) kun hvad angår KO kontroller og 3) kun hvad angår anden kontrol. Samme tendens fremgår af danmarkskortene i bilag 2, figur 1-4. I figur 1-4 i bilag 2 er kommunernes kontrolresultater opgjort pr. år og pr. kontroltype (KO eller anden kontrol). Disse resultater opsummeres nedenfor. Danmarkskort 2007 og 2008: Ko-kontroller På baggrund af opgørelser over antallet af kommunernes indberetninger af ko-kontroller i 2007 og 2008 ses det, at der var 45 (48 %) kommuner i 2007, mod 48 (51 %) i 2008, der indberettede en eller flere overtrædelser konstateret på en KO kontrol. Se figur 3 og 4 i bilag 2. Fraregnes de 4 kommuner der ikke udfører kontrol, var der ca. halvdelen af kommunerne i 2007 og i 2008, der ikke indberettede nogen overtrædelser i forbindelse med de udførte KOkontroller, hhv. 49 (52 %) og 46 (49 %) kommuner. Af det kan man udlede, enten at landbrugerne i disse kommuner overholder alle krav, at kommunens kontrol er for ineffektiv i forhold til at konstatere evt. overtrædelser eller at kommunerne ikke indberetter de konstaterede overtrædelser. Se figur 3 og 4 i bilag 2. Af tabel 1 i bilag 2 ses det, at det stort set er de samme kommuner der ser ud til aldrig at indberette overtrædelser på KO kontroller. Det drejer sig om Assens, Bornholm, Fredericia, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Helsingør, Lejre, Lemvig, Middelfart, Samsø, Skive og Slagelse. Ser man på det enkelte kontrolår, jf. figur 3 og 4 i bilag 2, er der flere kommuner end de nævnte 13, som ikke har indberettet overtrædelser på KO kontroller. For så vidt angår overtrædelsesprocenten hos de kommuner, der indberettede overtrædelser, var der i 2007 og 2008 hhv. 35 og 36 kommuner der fandt overtrædelser på 1-20 % af KOkontrollerne. Tilsvarende var der i 2007 og 2008 hhv. 9 og 12 kommuner der fandt overtrædelser på % af KO-kontrollerne. Kun hhv. 1 og 3 kommuner fandt i 2007 og 2008 overtrædelser på mere end 40 % af KO-kontrollerne. Samlet er der lidt flere kommuner der finder og indberetter overtrædelser konstateret på KOkontrollerne i 2007 end i Samtidig er antallet af KO-kontroller faldet fra 2007 til Se figur 3 og 4 i bilag 2. 8

11 OVERSKRIFT/DATO Overordnet set viser undersøgelsen, at kontrollen med krydsoverensstemmelse for visse kommuner ser ud til at være mindre effektiv i forhold til at finde og/eller indberette overtrædelser for så vidt angår KO kontrol og anden kontrol. Dette betyder samtidig, at landbrugere i disse kommuner er mere gunstigt stillet end i de kommuner der finder og indberetter overtrædelser. Danmarkskort 2007 og 2008: Anden kontroller På baggrund af opgørelser over antallet af kommunernes indberetninger af anden kontroller i 2007 og 2008 ses det, at der er flere kommuner, der indberetter resultater fra deres anden kontroller. Se figur 1 og 2 i bilag 2. I 2007 var der 46 kommuner (fraregnet de 4 kommuner der ikke udfører kontrol) der ikke indberettede nogen anden kontroller, mens 9 flere kommuner indberettede anden kontroller i Overtrædelsesprocenten for anden kontrollerne er beregnet på baggrund af det samlede antal bekræftede støtteansøgere i kommunen, idet der ikke udtages landbrugere til anden kontrol, og Kontrolkontoret har ikke kendskab til det samlede antal anden kontroller udført af kommunerne. I 2008 var der færre kommuner end i 2007, der havde en lav overtrædelsesprocent (0-0,5 %) på anden kontrollerne set i forhold til antal bekræftede ansøgere. Omvendt var der så flere kommuner i 2008 end i 2007 der havde en højere overtrædelsesprocent (> 0,5 %) på deres anden kontroller set i forhold til antal bekræftede ansøgere. Dette viser at flere kommuner finder og indberetter flere overtrædelser konstateret på anden kontrol. Se figur 1 og 2 i bilag 2. Af tabel 1 i bilag 2 ses det, at det stort set er de samme kommuner der ser ud til aldrig at indberette anden kontroller. Det drejer sig om Egedal, Faxe, Fredensborg, Hedensted, Herlev, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Randers, Roskilde, Vordingborg og Ærø som ikke har indberettet nogen anden kontroller i hverken 2007 eller i Ser man på det enkelte kontrolår, jf. figur 1 og 2 i bilag 2, er der flere kommuner end de nævnte 11, som ikke har indberettet anden kontroller. At nogen kommuner ikke indberetter anden kontroller med overtrædelser kan efter Kontrolkontorets opfattelse ses som et udtryk for enten, at kommunerne vælger ikke at indberette 9

12 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL konstaterede overtrædelser, at deres risikoanalyse ikke formår at udvælge de landbrugere, der har størst risiko for ikke at overholde krydsoverensstemmelse, eller at kvaliteten af deres kontrol er for ringe og de derfor ikke finder overtrædelser. Analyse af udviklingen i kommunernes indberetningshastighed for 2007 og 2008 Kontrolmyndighederne har 2 måneder fra kontroldatoen til at indberette kontrollen til FødevareErhverv. Det fremgår af 11 i bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse. Baggrundsnotaterne for analysen ses i bilag 3 og 4. KO kontrol I 2007 var kommunerne i gennemsnit 27 fra kontroltidspunktet om at indberette en KO kontrol. Også Plantedirektoratet og de af Skov og Naturstyrelsens krav, der kontrolleres af Plantedirektoratet, blev indberettet inden for 2 måneders fristen i 2007, med hhv. 41 og 25 i gennemsnit. Fødevarestyrelsen indberettede i gennemsnit efter 109 og GLM kontrollerne blev indberettet efter 68 i gennemsnit. Se tabel 1 nedenfor. I 2008 var det kun kommunerne der overholdt indberetningsfristen på 2 måneder for KO kontrollerne med et gennemsnitligt antal på 42. Fødevarestyrelsens indberetning skete efter 244 i snit. Plantedirektoratets indberetning af egne krav og SNS krav skete efter hhv. 68 og 80 i snit. Overtrædelserne af GLM kravene blev indberettet efter i gennemsnit 238. Se tabel 1 nedenfor. 10

13 OVERSKRIFT/DATO Tabel 1. Gennemsnitlig indberetningshastighed i for KO kontroller i 2007 og Kommunerne FVST PD (egne krav) PD (SNS krav) GLM I 2007 blev 84 % af kommunernes KO kontroller indberettet inden for 2 måneders fristen, og 95 % af kommunernes KO kontroller blev indberettet inden 120 fra kontroltidspunktet. Til sammenligning blev kun 13 % af Fødevarestyrelsens KO kontroller indberettet inden for 2 måneders fristen. De tilsvarende tal var for hhv. Plantedirektoratets egne krav og SNS krav 6 % og 35 %. Se tabel 2 nedenfor. I 2008 blev 80 % og 90 % af kommunernes KO kontrol indberettet inden for hhv. 60 og 120 efter kontroltidspunktet. Til sammenligning var kun 13 % af Fødevarestyrelsens KO kontroller blevet indberettet efter 120. Plantedirektoratet havde indberettet 62 % af deres KO kontroller inden 60 og 87 % inden 120. Kun 2 % af GLM kontrollerne var indberettet efter 120, mens 60 % af Plantedirektoratets SNS krav var indberettet inden 60. Se tabel 2 nedenfor. 11

14 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Tabel 2. % af KO kontrollerne der blev indberettet inden for hhv. 60, mellem , , , , og efter mere end Dage, interval < >360 Kommunerne ,2 2 0,2 0,7 0,3 0,5 0,5 0,2 FVST 13 0, PD (egne krav) ,6 0,4 1,4 2 0,9 4 PD (SNS krav) ,5 0 0,2 0,2 0 1,4 0 6 GLM ,2 4 Tallene viser at kommunerne både i 2007 og 2008 indberettede størstedelen af deres KO kontroller inden for 2 måneders fristen. Det vil sige at 94 kommuner hver for sig overholder 2 måneders fristen for langt de fleste KO kontroller. Det må altså konstateres, at kommunerne er bedre end andre kontrolmyndigheder til at indberette til tiden. Anden kontrol For anden kontroller tog det kommunerne i gennemsnit 81 at indberette kontrollen i 2007, mens det i 2008 tog i gennemsnit 96. Fødevarestyrelsens anden kontroller blev i 2007 indberettet efter i gennemsnit 134, mens Plantedirektoratets anden kontroller blev indberettet efter hhv. 105 og 56 for deres egen krav og SNS krav. GLM anden kontrollerne blev indberettet efter i snit 179 i I 2008 blev 2 måneders fristen langt overskredet for Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og GLM kontrollerne. Her tog det hhv. 204, 164 og 291 i snit. Se tabel 3 nedenfor. 12

15 OVERSKRIFT/DATO Tabel 3. Gennemsnitlig indberetningshastighed i for anden kontroller i 2007 og Kommunerne FVST PD (egne krav) PD (SNS krav) 56 - GLM Der ses en generel tendens til at det i 2008 tog længere tid at indberette både KO og anden kontroller for alle kontrolmyndigheder. I 2007 blev 61 % af kommunernes Anden kontroller indberettet inden for 2 måneders fristen, og 81 % af kommunernes Anden kontroller blev indberettet inden 120 fra kontroltidspunktet. Til sammenligning blev kun 24 % og 9 % af hhv. Fødevarestyrelsens KO kontroller og GLM kontrollerne indberettet inden for 2 måneders fristen. De tilsvarende tal var for hhv. Plantedirektoratets egne krav og SNS krav 46 % og 53 %. Se tabel 4 nedenfor. I 2008 blev kun 48 % af kommunernes Anden kontroller indberettet inden for 2 måneders fristen, og 81 % af kommunernes Anden kontroller blev indberettet inden 120 fra kontroltidspunktet. Til sammenligning blev kun 11 % og 7 % af hhv. Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets anden kontroller indberettet inden for 2 måneders fristen. Ingen af GLM anden kontrollerne blev indberettet inden for 2 måneders fristen i Der blev ikke indberettet anden kontroller for så vidt angår SNS kravene. Se tabel 4 nedenfor. 13

16 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Tabel 4. % af anden kontrollerne der blev indberettet inden for hhv. 60, mellem , , , , og efter mere end Dage, interval < >360 Kommunerne FVST PD (egne krav) PD (SNS krav) GLM Det fremgår af tallene, at kommunerne er bedst til at overholde 2 måneders fristen for anden kontrollerne. Langt de fleste anden kontroller fra kommunerne indberettes inden 120 fra kontroltidspunktet. Resultat af kontrolkontorets kvalitetssikring af kommunernes kontrolrapporter Baggrundsmaterialet for analysen findes i bilag 5. Kontrolkontoret gennemfører årligt kvalitetskontrol af kommunernes kontrolrapporter. I 2008 blev der udtaget 1 % af kommunernes indberetninger kvartalsvis til kvalitetskontrol af kontrolrapporten. I alt blev 27 kontrolrapporter fra kommunerne gennemgået. Kontrolrapporten skal indeholde nogle bestemte oplysninger til landbrugeren og disse fremgår af artikel 48 i Rådets Forordning 796/2004 samt af bilag 4 til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse. Siden 2007 har det været lovpligtigt for kommunerne at anvende den kontrolrapport, som Kontrolkontoret stiller til rådighed. Denne rapport sikrer at alle lovpligtige oplysninger er til stede i kontrolrapporten. Gennemgangen af kommunernes kontrolrapporter viste, at der siden 2006 er sket en forbedring af kontrolrapporternes kvalitet i forhold til de lovpligtige oplysninger rapporten skal indeholde. I 2006 manglede alle de gennemgåede rapporter en eller flere lovpligtige oplysninger, mens det i 2007 var reduceret til 65 % og i 2008 var andelen af fejlbehæftede rapporter yderligere reduceret til 33 %. Der er således sket en gradvis forbedring af kontrolrapporternes 14

17 OVERSKRIFT/DATO kvalitet hvilket fra 2006 til 2007 skyldes, at det i 2007 blev lovpligtigt at anvende en kontrolrapport. Halveringen af de fejlbehæftede kontrolrapporter fra 2007 til 2008, skyldes at flere kommuner anvender Kontrolkontorets kontrolrapport. Samtidig er fejlene af mindre alvorlig karakter end i 2006 og 2007, hvor der ofte helt manglede en kontrolrapport. Fejlene falder tillige indenfor færre kategorier end i Analysen af resultaterne i bilag 5 viser, at anvendelse af Kontrolkontorets kontrolrapport er med til at sikre, at rapporten indeholder de lovpligtige oplysninger. Kommunerne bør derfor fortsat tilskyndes til at anvende den obligatoriske kontrolrapport, som Kontrolkontoret stiller til rådighed i KO web. Resultat af kontrolkontorets kvalitetssikring af kommunernes risikoanalyser Baggrundsmaterialet for analysen findes i bilag 6. Kontrolkontoret har siden 2005 gennemgået kvaliteten af kommunernes risikoanalyser. I skete det ved en stikprøve af de 272 kommuners risikoanalyser. Siden 2007 er alle kommunernes risikoanalyser blevet gennemgået som en følge af ringe kvalitet af risikoanalyserne. I 2007 udarbejdede Kontrolkontoret en skabelon for risikoanalysen som skulle understøtte kommunernes arbejde med risikoanalysen. Skabelonen blev yderligere udbygget i Kontrolkontoret kvalitetssikrer risikoanalyserne i forhold til 6 målbare krav. Gennemgangen af risikoanalyserne for 2009 viser, at lidt færre kommuner (81 %) har lavet en egentlig analyse af tidligere erfaringer end i 2008, hvor tallet var 84 %. Dog er der sket en forbedring siden 2007 hvor kun 46 % af kommunerne havde udarbejdet en tilfredsstillende risikoanalyse. Risikoanalysen skal desuden være dateret senest den 15. maj, som er fristen for at udtage landbrugere til kontrol. Gennemgangen af risikoanalyserne viste, at der også her var en nedgang i antallet af kommuner, der levede op til dette krav. I 2009 havde 84 % af kommunerne dateret deres risikoanalyse senest den 15. maj, mens tallet for 2008 var 87 %. Der er altså lidt færre kommuner der i 2009 daterede risikoanalysen senest 15. maj, hvilket kan tyde på, at ri- 15

18 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL sikoanalysen er lavet efter udtagningen af landbrugere, eller at kommunen ikke har udtaget landbrugere inden den 15. maj. I 2009 havde 78 % af kommunerne anført en begrundelse for valget af risikokriterier, hvilket er et lille fald i forhold til 2008, hvor 80 % af kommunerne levede op til kravet. Langt de fleste af de kommuner, der ikke havde givet en begrundelse for de valgte risikokriterier, skulle udtage mellem 1 og 3 landbrugere til KO kontrol. Det tyder på at det for de små kommuner er en vanskelig opgave at lave en god risikoanalyse, idet deres statistiske grundlang er meget lille. En anden problemstilling vedrørende begrundelsen for de valgte risikokriterier er at % af landbrugerne skal udvælges tilfældigt, hvilket gør at kommuner der kun skal udtage 1 landbruger, er nødt til at vælge denne tilfældigt, idet det er forordningsbestemt at en vis andel af populationen skal være tilfældigt udvalgt. Kommunen skal dog alligevel årligt udarbejde en overordnet risikoanalyse, trods tilfældig udtagning af en enkelt landbruger, hvilket møder kritik fra disse kommuner. Hvad angår de valgte risikokriteriers relevans for krydsoverensstemmelse ses der her også en lille nedgang i forhold til I 2009 havde 83 % af kommunerne valgt kriterier, der var relevante for krydsoverensstemmelse, mens andelen var 84 % i De kommuner der kun har udtaget en landbruger tilfældigt er ikke talt med som kommuner, der har valgt relevante kriterier, ellers ville 89 % af kommunerne have valgt relevante kriterier i Dette illustrerer yderligere problemet med, at det for de små kommuner tit er meningsløst at skulle lave en risikoanalyse og at en del af kontrolpopulationen udvælges på et for ringe grundlag. 15 kommuner har ikke udtaget % af deres kontrolpopulation tilfældigt. Der er samtidig tvivl om yderligere 4 kommuner har udtaget % af kontrolpopulationen helt tilfældigt, dvs. ud fra hele kommunens samlede kontrolpopulation og ikke som en tilfældig udvælgelse af en begrænset kontrolpopulation. F.eks. kan der opstå tvivl i de tilfælde, hvor kommunen har begrænset kontrolpopulationen til at omfatte landbrug med husdyrhold med mere end 15 DE, om hvorvidt de tilfældigt udvalgte støtteansøgere er udvalgt af denne population eller ud fra hele den potentielle kontrolpopulation, hvorved også plantebrug har risiko for at blive udvalgt. Formålet med kravet om % tilfældig udvælgelse er, at kunne sætte risikoanalysen op mod den tilfældige udvælgelse, for derved at se, om risikoanalysen får identificeret de landbrugere der har størst risiko for ikke at overholde miljøkravene. Der er dog sket et fald 16

19 OVERSKRIFT/DATO siden 2008, hvor 24 kommuner ikke udtog % af populationen tilfældigt, mens der tillige var tvivl om yderligere 15 kommuners tilfældige udtagning. Hvis risikoanalysen fremstår som et selvstændigt dokument, forventes den at leve op til kravet om, at risikoanalysen skal kunne opbevares i 5 år. 90 % af kommunerne lever op til dette punkt, mod 95 % af kommunerne i Samlet set er andelen af kommuner der opfylder kravene til risikoanalysen i 2009 faldet lidt i forhold til Kommunernes valg af risikokriterier har overvejende fokus på krav, der angår husdyrbrug. Dette er en faktor, der er med til at sænke risikoanalysernes og dermed udtagningens effektivitet i forhold til krydsoverensstemmelse, idet kommunerne får brugerbetaling for kontroller udført hos husdyrproducenter med mere end 3 dyreenheder. Det giver kommunerne mindre incitament til at udvælge rene planteavlsbrugere og husdyrproducenter med mindre end 3 dyreenheder. Disse to grupper er også omfattet af krydsoverensstemmelse så vidt de søger om støtte og skal derfor også være repræsenteret i risikoanalysen og i kontrolpopulationen. Spørgeskemaundersøgelse af kommunernes oplevelse af kontrollen med krydsoverensstemmelse Baggrundsmaterialet for analysen findes i bilag 7. Der blev i 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos 232 kommunale medarbejdere i de 98 kommuner. 39 % af de kommunale medarbejdere gennemførte undersøgelsen, med repræsentanter fra over 2/3 af kommunerne. Undersøgelsen viste, at 84 % af deltagerne var tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Kontrolkontoret og 81 % af deltagerne var tilfredse eller meget tilfredse med kontrolvejledningen som værktøj. Desuden var 73 % af deltagerne tilfredse eller meget tilfredse med udformningen af bekendtgørelsen. Med hensyn til Kontrolkontorets inddragelse af kommunen i klagesagerne var kun 42 % tilfredse eller meget tilfredse, mens 23 % var utilfredse eller meget utilfredse. Med hensyn til 17

20 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL kommunernes elektroniske adgang til markkort og ansøgeroplysninger samt indberetningsfaciliteterne i KO web er der 38 % af deltagerne, der er utilfredse eller meget utilfredse. Hvad angår kommunernes udarbejdelse af risikoanalysen forud for udtagning af 1 % af støtteansøgerne under de direkte støtteordninger, finder 52 % af respondenterne at udarbejdelsen er noget eller meget besværlig. Dette på trods af at Kontrolkontoret har udarbejdet et paradigme for risikoanalysen, som kommunerne kan anvende. 53 % af deltagerne mener, at det ville være noget eller meget lettere, hvis Kontrolkontoret overtog ansvaret for udtagningen. Kun 34 % af deltagerne mener, at det ville være lidt eller meget lidt lettere, hvis Kontrolkontoret overtog ansvaret for udtagningen. 11 % af deltagerne finder at det er irrelevant hvem der udtager kontrolpopulationen i forhold til deres ressourceforbrug. Samlet set ville det for 64 % af kommunerne have positiv betydning eller ingen betydning, at Kontrolkontoret udarbejdede risikoanalysen og udtog landbrugere til KO kontrol alt andet lige reduceres den administrative byrde for de 11 % af kommunerne der finder spørgsmålet irrelevant. Flere deltagere knyttede kommentarer til spørgsmålene om risikoanalysen. Af bemærkningerne fremgår, at flere kommuner finder det ressourcekrævende og meningsløst at lave risikoanalysen, især for små kommuner der skal udtage en enkelt landbruger eller har meget små populationer. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen arbejder der i kommunerne i gennemsnit 1,6 medarbejdere med risikoanalysen ud af anslået 3 medarbejdere, der arbejder med krydsoverensstemmelse. Mange af deltagernes bemærkninger tyder på at de gerne så, at Kontrolkontoret overtager ansvaret for at udarbejde risikoanalysen og udtage landbrugere under de direkte støtteordninger. Det har på de årlige kommunekonferencer, som Kontrolkontoret afholder, været antydet af flere kommuner, at ikke alle overtrædelser indberettes. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at 67 % af deltagerne indberetter alle overtrædelser af KO kravene konstateret på KO kontrol, mens 29 % indberetter næsten alle overtrædelser. Hvad angår anden kontrollerne har 12 % svaret at næsten ingen overtrædelser konstateret på anden kontrol indberettes, 43 % indberetter næsten alle overtrædelser, mens kun 38 % indberetter alle overtrædelser. En del af spørgeskemaundersøgelsen omfattede kommunernes vurdering af effekten af krydsoverensstemmelse og krydsoverensstemmelses understøttelse af den ordinære miljøkontrol. Her mener 43 % af deltagerne at krydsoverensstemmelse har en forstærkende effekt på den 18

21 OVERSKRIFT/DATO ordinære miljøkontrol, mens 46 % mener at krydsoverensstemmelse i mindre grad eller slet ikke har nogen effekt på den ordinære kontrol. Hvorvidt krydsoverensstemmelse medfører adfærdsændringer hos landbrugerne, så mener 58 % at det gør det i høj grad. 19

22 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Forslag til forbedringstiltag Analysen klarlægger flere punkter, hvor der kan ske forbedringer, som kan bidrage til at øge kvaliteten af kommunernes kontrol. Central risikoanalyse og udtagning En central udtagning i Kontrolkontoret på de direkte støtteordninger for kommunerne, vil reducere antallet af kommunale KO kontroller fra 724 i 2008 til ca. 550 i Hvis risikoanalysen udarbejdes af Kontrolkontoret og med færre KO kontroller, reducerers kommunernes arbejdspres, vedrørende krydsoverensstemmelse og kan være med til at øge kvaliteten af KO kontrollerne og forhåbentlig medføre, at der er flere ressourcer til at indberette anden kontroller. Central risikoanalyse og udtagning vil endvidere sikre at alle producentgrupper er repræsenteret i risikoanalysen. P.t. er det tvivlsomt om planteavlere og dyrehold under 3 dyreenheder indgår i kommunernes risikoanalyser med tilstrækkelig vægt. Den centrale udtagning vil desuden give Kontrolkontoret et bedre styringsværktøj i forhold til at følge fremdriften af KO kontrollerne, idet der kun vil være én samlet liste med udtagninger mod 98 lister med udtagninger. Yderligere vil Kontrolkontorets arbejde med at kvalitetssikre risikoanalyserne blive betydeligt mindsket. Inddragelse i klagesager Bedre inddragelse i klagesager ønskes jf. spørgeskemaundersøgelsen. Det er dog uklart hvilket aspekt af klagesagsforløbet de er utilfredse med. Dette bør belyses nærmere før iværksættelse af evt. tiltag på området. Adgang til markkort og ansøgeroplysninger samt forbedrede indberetningsfaciliteter Bedre adgang til elektroniske markkort samt oplysninger om ansøgere ønskes jf. spørgeskemaundersøgelsen. Kontrolkontoret arbejder på dette løbende. Det er uklart hvilke dele af indberetningsfaciliteterne der er utilfredshed med. Dette bør belyses nærmere før iværksættelse af evt. tiltag på området. Kontrolkontorets informationsarbejde Kontrolkontorets løbende informationsindsats rettet mod kommunerne skal omfatte opfordring til at indberette alle konstaterede overtrædelser og til at anvende den lovpligtige kontrolrapport. 20

23 OVERSKRIFT/DATO Indstilling Kontrolkontoret indstiller at der fra 2010 sker en central udtagning af ansøgere om direkte støtte, hvad angår kommunernes KO kontrol. Kommunikation og formidling Beslutningen om central udtagning formidles til kommunerne direkte ved udsendelse af et brev ultimo december samtidig med udsendelse af kontrolpopulationen, via kontrolvejledningen for 2010 samt den nye bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse. 21

24 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Bilag 1. Notat om udviklingen i kommunernes kontrolresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution:FødevareErhver Kontor/initialer: KOK/LOJE Sagsnr.: Dato: Titel Gennemgang af udviklingen i kommunernes kontrolresultater Problem I forbindelse med sikring af kvaliteten af kontrollen udføres i forår/sommeren 09 en analyse af kommunernes kontrol. Dette notat er således bidrag til en større analyse af kontrollen i kommunerne og omhandler kommunernes indberetninger set i forhold til overtrædelser og støttepopulation. Resultat Der er udarbejdet tabeller over kommunernes indberetninger af antal krav og overtrædelser for kontrolårene Se tabel 1-4 nedenfor. Jf. tabel 1 nedenfor blev der i 2005 indberettet overtrædelse af 335 krav, hvilket faldt til 181 i 2006 for derefter at stige til hhv. 352 og 578 i 2007 og Faldet i antal indberettede krav i 2006 kan sandsynligvis forklares med kommunernes forberedelse til kommunalreformen i 2007 (se tabel 1). Desuden ses det, at der generelt indberettes flere krav på anden kontroller end på KO kontroller. I 2005 udgjorde de overtrådte krav konstateret på en anden kontrol 59 % af de overtrådte krav konstateret på en KO kontrol. De tilsvarende tal er 66 %, 60 % og 71 % for 2006, 2007 og Tabel 1. Antal krav indberettet af kommunerne i perioden fordelt på KOkontrol, Anden kontrol og samlet set Krav KO kontrol Anden kontrol Samlet KO kontrol Anden kontrol Samlet KO kontrol Anden kontrol Samlet KO kontrol Anden kontrol Samlet

25 OVERSKRIFT/DATO Samlet Af tabel 2 nedenfor ses det, at antal indberetninger af KO kontroller med overtrædelse af et eller flere krav var uændret fra 2007 til Fra 2005 til 2008 er antallet af KO kontroller med overtrædelser steget med 13. Det lave antal KO kontroller med overtrædelser der blev indberettet i 2006 kan formodentlig tilskrives arbejdet op til kommunalreformen i Af tabel 2 ses det desuden at antallet landbrugere udtaget til KO kontrol er faldet fra 2005 til 2008 som en funktion af det reducerede antal bekræftede støtteansøgere jf. tabel 4. Antallet af indberettede anden kontroller er steget med 122 fra 2007 til Niveauet af indberettede anden kontroller var nogenlunde ens i 2005 og Det lave antal anden kontroller i 2006 formodes at skyldes arbejdet op til kommunalreformen i Overtrædelsesprocenten i KO kontrollerne er desuden steget i perioden , hvilket kan være et udtryk for, at kommunerne er blevet bedre til at udvælge landbrugere eller at kontrollen er blevet mere effektiv og at kommunerne indberetter flere af de konstaterede overtrædelser. Tabel 2. Antal indberetninger med overtrædelse i perioden Indberetninger med overtrædelse Udtagne landbrugere Overtrædelses % i KO kontrollen KO Anden KO Anden KO Anden KO kontrol kontrol kontrol kontrol kontrol kontrol kontrol Anden kontrol ,9-4,1-12,4-15,5-23

26 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Af tabel 3 ses det, at det gennemsnitlige antal overtrådte krav pr. indberettet KO kontrol er steget en smule fra 1,4 i 2005/2006 og 1,3 i 2007 til 1,5 i Der findes og indberettes altså lidt flere overtrådte krav på KO kontrollerne. Tendensen for anden kontrollerne er den samme. Antallet af overtrådte krav pr. indberettet anden kontrol er steget lidt fra 1,2 i 2005 til 1,3 i 2006/2007 og til 1,4 i Tabel 3. Antal krav pr. indberetning med overtrædelse i gennemsnit i perioden Krav/ indberetning KO kontrol Anden kontrol KO kontrol Anden kontrol KO kontrol Anden kontrol KO kontrol Anden kontrol 1,4 1,2 1,4 1,3 1,3 1,3 1,5 1,4 Af tabel 4 ses det, at det samlede antal bekræftede støtteansøgere er faldet med i perioden Faldet i antallet af bekræftede støtteansøgere afspejles i antallet af landbrugere der udtages til KO kontrol i kommunerne. Det samlede antal landbrugere udtages til KO kontrol er faldet fra 910 i 2005 til 724 i Desuden fremgår det af tabellen at udtagningsprocenten er større end den forordningsbestemte minimumsprocent på 1 %. Dette skyldes, at hver enkelt kommune skal udtage 1 % af deres støttepopulation til KO kontrol, og at man ved afrunding opnår en større udtagning end 1 %. I en kommune med en støttepopulation på fx 50 landbrugere skal der udtages 0,5 landbruger, der rundes op til 1, hvilket svarer til 2 % af populationen. Desuden tyder udtagningsprocenterne i 2006 og 2007 på at der er blevet overudtaget. Tabel 4. Antal bekræftede støtteansøgere, antal landbrugere udtaget til KO kontrol samt udtagningsprocenten i perioden Bekræftede støtteansøgere Antal udtagne landbrugere Udtagningsprocent 1,29 1,65 1,48 1,32 24

27 OVERSKRIFT/DATO Bilag 2. Notat om kommunernes indberetninger - Danmarkskort 2007 og 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution:FødevareErhver Kontor/initialer: kok/mveb/loje Sagsnr.: Dato: Titel Kommunernes indberetninger af overtrædelser konstateret ved ko kontrol og anden kontrol i forhold til støttepopulation. Problem I forbindelse med sikring af kvaliteten af kontrollen udføres i forår/sommeren 09 en analyse af kommunernes kontrol. Dette notat er således bidrag til en større analyse af kontrollen i kommunerne og omhandler kommunernes indberetninger set i forhold til overtrædelser og støttepopulation. Resultat Der er udarbejdet Danmarkskort over kommunernes kontrol i 2007 og For ko og anden kontroller gælder det, at omkring halvdelen af kommunerne ikke fandt en overtrædelse i 2007 og Detaljer ses nedenfor. Anden kontrol For 50 kommuner er der ikke fundet overtrædelser på baggrund af en anden-kontrol med en samlet støttepopulation på bekræftede ansøgere i I 2008 var det 41 kommuner. For 37 kommuner er der indberettet mellem >0 til 0,5 % overtrædelser på baggrund af anden-kontrol med en samlet støttepopulation på I 2008 var det 18 kommuner. For 11 kommuner er der indberettet over 0,5 % overtrædelser på baggrund af en anden-kontrol med en samlet støttepopulation på I 2008 var det 39 kommuner. Ko kontrol 53 kommuner fandt ikke nogen overtrædelser i 2007 på deres ko kontrol efter at have udført 402 ko kontroller. Tilsvarende var der i kommuner, der ikke fandt nogen overtrædelser efter at have udført 272 KO kontroller. 25

28 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL De 35 kommuner, der fandt mellem 1-20 % overtrædelser udførte tilsammen 697 kontroller. Tilsvarende fandt 36 kommuner i 2008 mellem 1-20 % overtrædelser på 545 KO-kontroller. De 9 kommuner, der fandt mellem % overtrædelser udførte tilsammen 103 KOkontroller i I 2008 var der 12 kommuner der fandt mellem % overtrædelser som følge af 142 KO kontroller. Der var en kommune, der fandt mere end 40 % overtrædelser som følge af 2 KOkontroller i I 2008 fandt 3 kommuner mere end 40 % overtrædelser som følge af 23 KO- kontroller. 26

29 OVERSKRIFT/DATO Kort over kommunernes indberetninger af anden-kontroller som har medført støttenedsættelse i forhold til antal bekræftede ansøgere i støttepopulationen i Blank: ingen sanktioner 0 % Gul: mellem 0-0,5 % af støttepop har haft overtrædelser Grøn: over 0,5 % af støttepopulationen er indberettet med overtrædelse Figur kommuner har ikke fundet overtrædelser på baggrund af anden-kontrol. 37 kommuner har fundet mellem 0 og 0,5 % overtrædelser på baggrund af anden-kontrol. 11 kommuner har fundet over 0,5 % overtrædelser på baggrund af anden-kontrol. 27

30 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Kort over kommunernes indberetninger af anden-kontroller som har medført støttenedsættelse i forhold til antal bekræftede ansøgere i støttepopulationen i Blank: ingen sanktioner 0 % Gul: mellem 0-0,5 % af støttepop har haft overtrædelser Grøn: over 0,5 % af støttepopulationen er indberettet med overtrædelse Figur kommuner har ikke fundet overtrædelser på baggrund af anden-kontrol. 18 kommuner har fundet mellem 0 og 0,5 % overtrædelser på baggrund af anden-kontrol. 39 kommuner har fundet over 0,5 % overtrædelser på baggrund af anden-kontrol. 28

31 OVERSKRIFT/DATO Kort over kommunernes indberetninger af overtrædelser som har ført til nedsættelse af støtten i 2007, set i forhold til antallet af KO kontroller. Blank: ingen støttenedsættelser, 0 % Rød: mellem 0-20 % støttenedsættelser i kokontrollen Gul: mellem % støttenedsættelser i kokontrollen Grøn: over 40 % støttenedsættelser i kokontrollen Figur kommuner har ikke fundet overtrædelser på den planlagte KO-kontrol reelt kun 49 kommuner, idet 4 kommuner ikke udfører kontrol. 36 kommuner fandt overtrædelser på 1-20 % af KO-kontrollerne. 9 kommuner fandt overtrædelser på % af KO-kontrollerne. 1 kommune fandt overtrædelser på over 40 % af KO-kontrollerne. 29

32 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Kort over kommunernes indberetninger som har ført til støttenedsættelse i 2008, set i forhold til antallet af KO kontroller Blank: ingen støttenedsættelser, 0 % Rød: mellem 0-20 % støttenedsættelser i kokontrollen Gul: mellem % støttenedsættelser i kokontrollen Grøn: over 40 % støttenedsættelser i kokontrollen Figur kommuner har ikke fundet overtrædelser på den planlagte KO-kontrol reelt kun 44 kommuner, idet 4 kommuner ikke udfører kontrol. 36 kommuner fandt overtrædelser på 1-20 % af KO-kontrollerne. 12 kommuner fandt overtrædelser på % af KO-kontrollerne. 3 kommuner fandt overtrædelser på over 40 % af KO-kontrollerne 30

33 OVERSKRIFT/DATO Af tabel 1 ses det, at 23 kommuner ikke har indberettet overtrædelser på hverken KO kontrol eller anden kontrol i 2007 og Reelt er tallet kun 19 kommuner, da 4 kommuner ikke udfører kontrol. Der er primært tale om sjællandske og københavnske kommuner. 13 sjællandske, fynske og jyske kommuner har ikke indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med de udførte KO kontroller i 2007 og , overvejende sjællandske, kommuner har ikke indberettet nogen overtrædelser i forbindelse med de udførte anden kontroller i 2007 og Tabel 1. Kommuner der har indberettet overtrædelse af krav konstateret på KO kontrol eller anden kontrol. Blå: ingen overtrædelser på KO kontrollen i 2007 og 2008 Grøn: ingen indberettede anden kontroller i 2007 og 2008 Grå: ingen overtrædelser på KO kontrollen i 2007 og 2008 og ingen indberettede anden kontroller i 2007 og Kommune KO kontrol Anden kontrol KO kontrol Anden kontrol Aabenraa X X X X Aalborg X X X Albertslund Allerød Assens X X Ballerup Billund X X X Bornholms Regionskommune X X Brøndby Brønderslev- Dronninglund X X X Dragør Egedal X X Esbjerg X X X Faaborg-Midtfyn X X X Fanø Favrskov X X X Faxe X X Fredensborg X Fredericia X Frederiksberg Frederikshavn X X Frederikssund X X Frederiksværk- Hundested Furesø X Gentofte Gladsaxe 31

34 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Glostrup Greve Gribskov X Guldborgsund X X Haderslev X X X Hedensted X Helsingør X Herlev X Herning X X X Hillerød X X Hjørring X X X X Holbæk X X X X Holstebro X X X X Horsens X X X Hvidovre Høje Taastrup X X Hørsholm Ikast-Brande X X X X Ishøj Jammerbugt X X X Kalundborg X X X Kerteminde X X X X Kolding X X X X København Køge X X X X Langeland X X Lejre X X Lemvig X X Lolland X Lyngby-Taarbæk X Læsø Mariagerfjord X X X Middelfart X X Morsø X X X Norddjurs X X Nordfyns X X X X Nyborg X X Næstved X X X X Odder X X Odense X X X X Odsherred X X X Randers X X Rebild X X X X Ringkøbing-Skjern X X X X Ringsted X X X X Roskilde X X Rudersdal Rødovre 32

35 OVERSKRIFT/DATO Samsø X Silkeborg X X Skanderborg X X X Skive X Slagelse X X Solrød Sorø X X X X Stevns X X Struer X X X Svendborg X X X X Syddjurs X X X X Sønderborg X X X X Thisted X X X X Tønder X X X X Tårnby Vallensbæk Varde X X X Vejen X X X X Vejle X X X Vesthimmerlands X X x Viborg X X X Vordingborg X X Ærø X Arhus X X X 33

36 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Bilag 3. Notat om indberetningshastighed 2007 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: FødevareErhverv Kontor/initialer: KOK/MVEB Sagsnr.: Dato: Titel Indberetningshastighed for kommunerne Problem I forbindelse med det generelle arbejde med at kvalitetssikre kontrollen med krydsoverensstemmelse, gennemfører Kontrolkontoret i 2009 en analyse af kontrollen i kommunerne. En del af analysen undersøger indberetningsmønstret og hastigheden for kontrolmyndighederne. De viste grafer vedrører alle tal for 2007 produktionsåret. Baggrund Kontrolmyndigheder skal indberette kontrolresultater for KO kontroller til kontrolkontoret senest 2 måneder efter kontrollen har fundet sted. Dette bliver ikke altid opfyldt og der er stor forskel mellem kontrolmyndighederne i deres indberetningshastighed. Figur 1 viser den gennemsnitlige indberetningshastighed for de forskellige kontrolmyndigheder for hhv. KO og anden kontroller. 1 I bilaget findes tabel over beregningsgrundlaget 34

37 OVERSKRIFT/DATO Figur 1. Gennemsnitligt antal for indberetninger i 2007 Figurerne viser det gennemsnitlige antal, der går fra kontroldatoen til indberetningen af kontrollen til FødevareErhverv. KO kontroller Fødevarestyrelsen Kommunerne Plantedirektoratet GLM PD-SNS Anden kontroller Fødevarestyrelsen Kommunerne Plantedirektoratet GLM PD-SNS

38 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Figur 2. Antal kontroller i 2007 Figurerne viser antallet af kontroller for kontrolmyndighederne. KO kontroller Fødevarest yrelsen Kommunerne Plantedirekt orat et GLM PD-SNS 653 Anden kontroller Fødevarestyrelsen Kommunerne Plantedirektoratet GLM PD-SNS Indberetningshastighed Figur 3 og 4 viser indberetningshastighed for kontrolmyndighederne fordelt på antal (forskel mellem indberetning og kontroldato). Af figuren fremgår det, at det er kommunerne der indberetter hurtigst i KO-WEB både hvad KO og Anden kontroller angår. Som det fremgår af figur 4 indberettes de fleste overtrædelser samlet set enten før 120 eller efter 240. De mange sager som blev indberettet sent i 2007 fra Fødevarestyrelsens anden kontroller gjorde, at kontrolkontoret ikke kunne færdiggøre sagsbehandlingen af overtrædelser før starten af

39 OVERSKRIFT/DATO Figur 3. Indberetningshastighed for KO kontroller Antal indberetninger Fødevarestyrelsen Kommunerne Plantedirektoratet GLM PD-SNS Antal fra kontroltidspunkt til indberetning over 361 Der blev samlet set udført 3477 KO kontroller i 2007 hos x landbrugere. Under halvdelen (39 %) af alle KO kontroller blev indberettet inden 60 fra kontroltidspunktet. Figur 4. Indberetningshastighed for anden-kontroller i Antal indberetninger Fødevarestyrelsen Kommunerne Plantedirektoratet GLM PD-SNS Antal fra kontroltidspunkt til indberetning over 361 Samlet set blev der indberettet 977 anden kontroller i Ca. 35 % af disse blev indberettet inden 60 fra kontroltidspunktet. 37

40 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Tabel 1. KO kontrol 2007 Tabellen viser antal KO kontroller indberettet for hver kontrolmyndighed i 2007 og hvor mange der blev indberettet i intervallet 0-60, , , , , og > 361. Desuden ses den gennemsnitlige indberetningshastighed pr. kontrolmyndighed. Tallene i ( ) angiver antal kontroller af det samlede antal indberettede KO kontroller der blev indberettet i tidsintervallet. Kontrolmyndighed 0-60 KO kontroller > 361 Gns. Antal FVST (5) 21 (7) 109 (13) (24) (28) (12) (11) KOM (4) 27 (84) (11) (0,2) (0,2) (0,3) (0,5) PD (6) 9 (1) 6 (1) 41 (30) (46) (15) (0,6) GLM (2) 23 (4) 68 (17) (33) (31) (13) (0,2) PD-SNS (0) 0 (0) 25 (35) (36) (29) (0,5) (0,2) SUM Tabel 2. Anden kontrol 2007 Tabellen viser antal KO kontroller indberettet for hver kontrolmyndighed i 2007 og hvor mange der blev indberettet i intervallet 0-60, , , , , og > 361. Desuden ses den gennemsnitlige indberetningshastighed pr. kontrolmyndighed. Tallene i ( ) angiver antal kontroller af det samlede antal indberettede KO kontroller der blev indberettet i tidsintervallet. Kontrolmyndighed Anden kontroller > 361 Gns. Antal FVST (24) (19) (5) (5) (12) (16) (29) 134 KOM (61) (20) (8) (4) (5) (2) (2) 81 PD (46) (12) (3) (12) (16) (6) (5) 105 GLM (8) (25) (25) (8) (17) (8) (8) 179 PD-SNS (53) (47) (0) (0) (0) (0) (0) 56 SUM

41 OVERSKRIFT/DATO Bilag 4. Notat om indberetningshastighed 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: FødevareErhverv Kontor/initialer: KOK/LOJE Sagsnr.: Dato: Titel Indberetningshastighed for kommunerne Problem I forbindelse med det generelle arbejde med at kvalitetssikre kontrollen med krydsoverensstemmelse, gennemfører Kontrolkontoret i 2009 en analyse af kontrollen i kommunerne. En del af analysen undersøger indberetningsmønstret og hastigheden for kontrolmyndighederne. De viste grafer vedrører alle tal for 2008 produktionsåret. Baggrund Kontrolmyndigheder skal indberette kontrolresultater for KO kontroller til kontrolkontoret senest 2 måneder efter kontrollen har fundet sted. Dette bliver ikke altid opfyldt og der er stor forskel mellem kontrolmyndighederne i deres indberetningshastighed. Figur 1 viser den gennemsnitlige indberetningshastighed for de forskellige kontrolmyndigheder for hhv. KO og anden kontroller. Figur 1. Gennemsnitligt antal for indberetninger i 2008 Figurerne viser det gennemsnitlige antal, der går fra kontroldatoen til indberetningen af kontrollen til FødevareErhverv. Der blev ikke indberettet nogen anden kontroller hvad angår de af Skov og Naturstyrelsens krav, der kontrolleres af PD (PD-SNS). 39

42 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Figur 2. Antal kontroller i 2008 Figurerne viser antallet af kontroller for kontrolmyndighederne. 40

43 OVERSKRIFT/DATO Indberetningshastighed Figur 3 og 4 viser indberetningshastighed for kontrolmyndighederne fordelt på antal s forskel mellem indberetning og kontroldato. Af figurerne fremgår det, at det er kommunerne og Plantedirektoratet der indberetter hurtigst i KO-WEB hvad angår KO kontroller, mens kommunerne er hurtigst til at indberette anden kontroller. Som det fremgår af figur 4 indberettes de fleste overtrædelser samlet set enten før 120 eller efter 240. De mange sager som blev indberettet sent i 2008 fra Fødevarestyrelsens anden kontroller gjorde, at kontrolkontoret ikke kunne færdiggøre sagsbehandlingen af overtrædelser før 3. Kvartal af Figur 3. Indberetningshastighed for KO kontroller 2008 Der blev samlet set udført 4367 KO kontroller i Ca. halvdelen (48 %) af alle KO kontroller blev indberettet inden 60 fra kontroltidspunktet. 41

44 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Figur 4. Indberetningshastighed for anden-kontroller i 2008 Samlet set blev der indberettet 1118 anden kontroller i Ca. 21 % af disse blev indberettet inden 60 fra kontroltidspunktet. Tabel 1. KO kontrol 2008 Tabellen viser antal KO kontroller indberettet for hver kontrolmyndighed i 2008 og hvor mange der blev indberettet i intervallet 0-60, , , , , og > 361. Desuden ses den gennemsnitlige indberetningshastighed pr. kontrolmyndighed. Tallene i ( ) angiver antal kontroller af det samlede antal indberettede KO kontroller der blev indberettet i tidsintervallet. Kontrolmyndighed 0-60 KO kontroller > 361 FVST (0,9) (12) (10) (29) (23) (17) (9) KOM (80) (10) (6) (2) (0,7) (0,5) (0,2) PD (62) (25) (5) (2) (0,4) (2) (4) GLM (0) (2) (11) (37) (42) (4) (4) PD-SNS (60) (29) (4) (0) (0,2) (1,4) (6) SUM Gns. Antal 244,16 42,17 68,28 238,68 80,26 42

45 OVERSKRIFT/DATO Tabel 2. Anden kontrol 2008 Tabellen viser antal anden kontroller indberettet for hver kontrolmyndighed i 2008 og hvor mange der blev indberettet i intervallet 0-60, , , , , og > 361. Desuden ses den gennemsnitlige indberetningshastighed pr. kontrolmyndighed. Tallene i ( ) angiver antal kontroller af det samlede antal indberettede anden kontroller der blev indberettet i tidsintervallet. Kontrolmyndighed FVST KOM PD GLM Anden kontroller (11) 155 (48) 11 (7) 0 (0) (19) 107 (33) 28 (19) 1 (13) (20) 21 (7) 53 (36) 0 (0) (14) 11 (3) 39 (26) 0 (0) (11) 12 (4) 10 (7) 3 (38) (11) 9 (3) 3 (2) 3 (38) > (13) 11 (3) 4 (3) 1 (13) SUM Gns. Antal 204,19 96,37 164,22 291,25 43

46 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Bilag 5. Notat om kvalitetssikring af kontrolrapporter Institution: FødevareErhverv Kontor/initialer: KOK/MALS Sagsnr.: Dato: 2. december 2009 Titel Orienterende notat om kvalitetssikringen af kontrolrapporter vedrørende kontrolår 2008 Problem Kvalitetssikring af kontrolrapporter for 2008 er afsluttet, og formålet med dette notat er at orientere om processen samt resultatet af kvalitetssikringen. Baggrund Kontrolkontoret foretager kvalitetssikring af kontrolrapporter som del af kontorets generelle kvalitetssikring af krydsoverensstemmelsessystemet i Danmark. Kontrolrapporterne gennemgås med henblik på at sikre, at artikel 48, stk. 1 i Rådets Forordning (EF) nr. 796/2004 og bilag 4 til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse 2 er opfyldt. Kontrolrapporter til kvalitetssikring er udvalgt tilfældigt ved hjælp af Crystal Report. Der er udvalgt 1 % af alle indberetninger (både KO-kontrollen og anden-kontroller) i et givent kvartal for hver kontrolmyndighed. Der rundes altid op, dvs. at hvis der er modtaget 101 indberetning, i det pågældende kvartal fra kontrolmyndigheden, så udvælges 2 kontrolrapporter. Kommunerne tæller i denne henseende som 1 kontrolmyndighed. I 2008 fandt udvælgelsen sted for hvert kvartal i 2008 samt 1. og 2. kvartal i Såfremt de udvalgte kontrolrapporter ikke allerede befandt sig i Kontrolkontoret, rekvirerede kontoret dem fra kontrolmyndigheden. For kontrolåret 2008 er der udvalgt 87 kontrolrapporter til kvalitetssikring. Alle rapporter er kontrolleret for, om følgende lovbestemte krav var opfyldt: 1. Oplysninger om den landbruger der er udtaget til kontrol, herunder navn, adresse, CVR-nr samt adresser på evt. øvrige ejendomme under samme CVR-nr 2. De tilstedeværende personer (herunder ansøgeren eller denne repræsentant) 3. Angivelse af om kontrolbesøget er varslet og i givet fald hvor lang tid i forvejen 4. De krav kontrollen omfatter (med henvisning til kravets nummer) 5. Arten og omfanget af den udførte kontrol (KO-kontrol eller anden-kontrol). 2 Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse nr. 21 af 21/01/2008, Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse nr. 345 af 13/05/08 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse 935 af 22/

47 OVERSKRIFT/DATO 6. Resultaterne 7. En opregning af de krav, hvor der var manglende overensstemmelse 8. En vurdering af betydningen alvorlig, omfang og varighed ved angivelse af en numerisk skala fra 1 til 4 Kontrolkontoret har konstateret, at 30 ud af 87 kontrolrapporter, dvs. 37 %, ikke opfylder ét eller flere af ovennævnte krav for kontrolåret Til sammenligning kan nævnes, at 50 ud af 81, dvs. 62 %, ikke opfylder ét eller flere af ovennævnte krav for kontrolåret Antallet af rapporter med manglende oplysninger om nedennævnte krav i 2007 og * 2008 Krav Arten af den udførte kontrol (KO-kontrol eller anden-kontrol) Adresser på øvrige ejendomme under samme CVR-nr Angivelse af om kontrolbesøget er varslet og i givet fald hvor lang tid i forvejen 7 4 Landbrugers CVR-nr. 4 3 De tilstedeværende personer 3 6 De krav kontrollen omfatter 1 1 Resultaterne I alt 73 I alt 54 * 11 indberetninger, hvor der ikke er udarbejdet kontrolrapporter er ikke i tabellen. Plantedirektoratet Ud af 33 rapporter opfylder 12 rapporter ikke ét eller flere af overnævnte krav, i alt 36 %. Fejlene i de 12 rapporter fordeler sig på følgende krav (flere rapporter har flere fejl): 7 rapporter mangler oplysning om art (KO-kontrol eller anden-kontrol) 1 rapporter mangler angivelse af øvrige adresser under CVR-nr. 8 rapporter mangler oplysning om varsling 2 rapport mangler oplysning om tilstedeværende personer 1 rapport mangler oplysning om resultatet af kontrollen 1 rapport mangler opremsning af krav omfattet af kontrollen Fødevarestyrelsen Ud af 15 rapporter opfylder 3 rapport ikke kravene. Fejlene i de 3 rapporter fordeler sig på følgende krav 1 rapport har forkert oplysning om art (KO-kontrol eller anden-kontrol) 1 rapport mangler oplysning om hvor lang tid i forvejen kontrollen var varslet 1 rapport mangler karakterer fremgår dog af høringsbrev Kommunerne 45

48 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Ud af 27 rapporter opfylder 9 rapporter ikke ét eller flere af overnævnte krav, i alt 33 %. Fejlene i de 9 rapporter fordeler sig på følgende krav (flere rapporter har flere fejl): 6 rapporter mangler oplysning om varsling 4 rapporter mangler angivelse af landbrugers CVR-nr. 6 rapporter mangler angivelse af øvrige adresser under CVR-nr. 2 rapporter mangler oplysning om art (KO-kontrol eller anden-kontrol) 5 rapporter mangler oplysning om hvilke krav der er kontrolleret Landbrugsstøttekontoret Ud af 11 rapporter opfylder 7 rapporter ikke kravene (64 %). Fejlene fordeler sig på følgende krav: 6 rapporter mangler angivelse af øvrige adresser under CVR-nr. 1 rapporter mangler oplysning om art (KO-kontrol eller anden-kontrol) Konklusion Kontrolkontoret finder, at antallet af kontrolrapporter med fejl er relativt højt, idet 37 % af alle de kvalitetssikrede rapporter ikke opfylder ét eller flere af de lovbestemte krav, eller indeholder fejl i de lovbestemte oplysninger. Dog er antallet af rapporter med fejl reduceret fra 2006, hvor 77 % af alle rapporter var fejlbehæftede og 2007 hvor 67 % var fejlbehæftede. Desuden kan Kontrolkontoret konstatere, at typen af fejl er langt mindre alvorlige, da der i 2006 og 2007 ofte helt manglede en kontrolrapport, og hvor antallet af fejl i de enkelte rapporter var langt højere. Det kan nævnes, at alle de gennemgåede kontrolrapporter fra kommunerne var fejlbehæftede i 2006, imod 65 % i 2007 og 33 % i Det vurderes, at forbedringen af kommunernes kontrolrapporter hovedsagligt er sket på baggrund af, at flere kommuner har anvendt FødevareErhvervs kontrolrapport. Desuden kan øget information om betydningen af korrekte kontrolrapporter have spillet en rolle. Det skal bemærkes, at de 18 fejlfri rapporter fra kommuner alle var FødevareErhverv s kontrolrapport. Antallet af fejlbehæftede kontrolrapporter fra Plantedirektoratet er faldet markant fra 87 % i 2006, 91 % i 2007 til 36 % i Antallet af rapporter med manglende oplysninger er dog fortsat højt, men Plantedirektoratet har informeret Kontrolkontoret om, at der er iværksat flere forbedringer i de kontrolrapporter, der vedrører kontrolår For så vidt angår Fødevarestyrelsens kontrolrapporter er antallet af fejlbehæftede kontrolrapporter fortsat lavt med 20 % fejl, som dog mere havde karakter af fejlinformation end af manglende oplysninger. I 2006 blev der konstateret fejl i 4 ud af 6 rapporter, i ud af 18 rapporter og i ud af 15 rapporter. Fødevarestyrelsens kontrolrapporter har mere form som et høringsbrev og beskrivelsen af overtrædelsen og begrundelsen for de tildelte karakterer er ofte mangelfuld eller helt manglende. Fødevarestyrelsen er blevet anmodet om at forbedre disse aspekter af deres rapporter, og dette er iværksat. 46

49 OVERSKRIFT/DATO Antallet af fejlbehæftede kontrolrapporter fra Landbrugsstøttekontoret var på 44 % i 2006, 64 % i 2007 og 64 % i Desværre ses der ingen tegn på forbedringer af disse rapporter, men det skal dog nævnes, at fejlene i GLM-rapporterne næsten udelukkende vedrører manglende angivelse af andre adresser under det kontrollerede CVR-nummer. Det konkluderes, at det samlede antal af fejlbehæftede kontrolrapporter konstateret i forbindelse med kvalitetssikring 2008 er langt mindre en tidligere år, om end det dog fortsat vurderet, at der er behov for forbedringer. Løsning Kontrolkontoret har allerede anmodet kontrolmyndighederne om at foretage gennemgribende forbedringer af kontrolrapporterne, hvilket bør betyde et yderligere fald i antallet af fejlbehæftede rapporter for Kontrolkontoret vil fortsat gøre kommunerne opmærksom på, at anvendelse af FødevareErhvervs kontrolrapport er obligatorisk samt arbejde for, at også Plantedirektoratet overgår til anvendelse af denne rapport. I forbindelse med kvalitetssikringen er der fremsendt tilbagemeldinger til alle kontrolmyndigheder, hvor de konstaterede fejl er specificeret, og hvor kontrolkyndigheden anmodes om at overholde alle de lovbestemte krav. 47

50 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Bilag 6. Tilbagemelding til kommunerne om kvalitetssikring af risikoanalyser (brev). Resultat af kvalitetssikring af risikoanalyse 2009 FødevareErhverv informerer herved om resultatet af kvalitetssikringen af kommunernes risikoanalyse i forbindelse med udtagning af landbrugere til kontrol med krydsoverensstemmelse i Formålet med kvalitetssikringen er at sikre, at kommunernes risikoanalyser får identificeret de landbrugere, der har størst risiko for ikke at overholde KO-kravene på miljøområdet. For kommunerne drejer det sig om krav , 1.23, 1.26, 4.7 og Kvalitetssikringen af risikoanalyserne, er ligeledes gennemført med henblik på at sikre, at artikel 45, stk. 1 i Rådets Forordning (EF) nr. 796/2004 og bilag 3 til bekendtgørelse nr af 19. december 2008 er opfyldt. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2 om risikoanalyse i FødevareErhvervs vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2009, december En risikoanalyse skal opfylde følgende krav Rådets Forordning (EF) nr. 796/2004, artikel 45, stk. 1 fastsætter, at udtagning af landbrugere til kontrol med krydsoverensstemmelse skal ske på baggrund af en risikoanalyse. Bekendtgørelse nr af 19. december 2008 om krydsoverensstemmelse, bilag 3 fastsætter, at 1) risikoanalysen skal udarbejdes ud fra gældende lovgivning, alternativt ud fra gældende krav, 2) % af landbrugerne skal udvælges tilfældigt 3) risikoanalysen skal være dokumenteret og 4) risikoanalysen skal opbevares hos kontrolmyndigheden i minimum 5 år. Risikoanalysen skal derfor opfylde følgende krav: 1. En egentlig analyse af risici for manglende overholdelse af KO-kravene på miljøområdet. 2. Analysen skal være udarbejdet før kontrollens påbegyndelse, og senest 15. maj som er fristen for udtagning. 3. For at leve op til pkt. 1) i bilag 3 til bekendtgørelsen skal risikoanalysen indeholde en egentlig begrundelse, for hvorfor de opstillede kriterier betragtes som særlige risikofyldte i forhold til overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene. 4. For at leve op til pkt. 1) i bilag 3 til bekendtgørelsen skal risikoanalysen desuden baseres på de retsbestemmelser der er relevante for krydsoverensstemmelse eller på anden gældende lovgivning. Det vil sige, at risikokriterierne skal være relevante for krydsoverensstemmelseskravene. 48

51 OVERSKRIFT/DATO 5. For at leve op til pkt. 2) i bilag 3 til bekendtgørelsen skal % af landbrugerne udvælges tilfældigt. 6. For at leve op til pkt. 3) og 4) i bilag 3 til bekendtgørelsen skal risikoanalysen fremstå som et selvstændigt dokument til brug for udvælgelse af landbrugere til kontrol med krydsoverensstemmelse. Resultat af kvalitetssikring Nedenstående tabel viser, hvor mange af kommunernes risikoanalyser der lever op til de ovennævnte 6 punkter. Krav til risikoanalyse Antal der lever op til krav Antal der ikke lever op til krav Pkt. 1 Der er lavet en egentlig risikoanalyse 79 19* 98 Pkt. 2 Risikoanalysen er dateret /fremsendt senest 15. maj Pkt. 3 Begrundelse for valg af risikokriterierne 76 22* 98 Pkt. 4 Risikokriterierne er relevante 81/87 (se pkt. 4) 17* 98 Pkt % af landbrugerne skal udvælges tilfældigt 83 15/(+4) (se pkt. 5) 98 Pkt. 6 Selvstændigt dokument *Disse tal indeholder et mindre antal kommuner hvis støtteansøgere udelukkende har jord i andre kommuner hvorfor den pågældende kommune ikke udfører KO-kontrollen af de udtagne landbrugere. De omtalte kommuner har derfor ingen forudsætning for at vurdere risikoen for ikke at overholde miljøkravene. Ad pkt. 1. Af tabellen ses det, at 79 kommuner (81 %) har lavet en egentlig risikoanalyse af tidligere erfaringer og lagt analysen til grund for udvælgelse af risikokriterier. I forhold til 2008, hvor tallet var 82 kommuner (84 %) er det et lille fald. I 2007 var der imidlertid kun 45 kommuner (46 %) der havde udarbejdet en tilfredsstillende risikoanalyse. Ad pkt kommuner (84 %) har dateret deres risikoanalyse senest den 15. maj, som er fristen for udtagning af landbrugere. De resterende 16 kommuners risikoanalyse er dateret efter den 15. maj 2009, hvilket kan være en indikation på, at risikoanalysen er lavet efter udtagningen af landbrugere, eller at kommunen ikke har udtaget landbrugere inden den 15. maj. I forhold til 2008, hvor tallet var 85 kommuner (87 %), er det en lille nedgang i antallet af kommuner, der har dateret risikoanalysen senest 15. maj. Ad pkt. 3. I 76 tilfælde (78 %) har kommunen anført en begrundelse for valget af risikokriterier. I forhold til 2008, hvor tallet var 78 kommuner (80 %), er det et lille fald. 22 kommuner har således ikke anført en begrundelse for deres valg af kriterier. En del af de 22 kommuner har dog kun støtteansøgere som udelukkende har jord i andre kommuner, hvorfor den pågældende kommune ikke udfører KO-kontrollen af de udtagne landbrugere. De omtalte kommuner har derfor ingen forudsætning for at vurdere risikoen for ikke at overholde miljøkravene. I alt 49

52 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL 20 af de 22 kommuner, der ikke har skrevet en begrundelse for valg af kriterier, skal kun udtage 1-3 støtteansøgere til kontrol. 6 af de 20 kommuner har ikke en begrundelse for valg af kriterier, idet de har udtaget støtteansøgeren tilfældigt. Da % skal udvælges tilfældigt, må denne ene støtteansøger godt udvælges tilfældigt, hvilket gør en udvælgelse af risikokriterier og en begrundelse herfor overflødig. Der skal dog stadig udarbejdes en overordnet risikoanalyse, som opfylder artikel 45, stk. 1 i Rådets Forordning (EF) nr. 796/2004 og bilag 3 til bekendtgørelse nr af 19. december af de 20 kommuner har dog valgt at udtage den ene støtteansøger ud fra en risikoanalyse, hvilket også er i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1 i Rådets Forordning (EF) nr. 796/2004 og bilag 3 til bekendtgørelse nr af 19. december Der er flere kommuner som er noteret for at have lavet en egentlig analyse af tidligere erfaringer, end der er kommuner som har anført en begrundelse for valget af nye risikokriterier. Dette skyldes bl.a. at der i risikoanalysen findes frem til, at det tidligere års risikoanalyse ikke opfylder formålet og at der derfor skal findes nye risikokriterier. I disse tilfælde har kommunen analyseret på sidste års resultater og evt. også på erfaringer fra deres årlige miljøtilsyn, men har ikke fået begrundet og beskrevet valget af de nye risikokriterier. Når valget af kriterier ikke er begrundet/beskrevet, er det vanskeligt at vurdere egnetheden af de valgte kriterier. Ad pkt kommuner (83 %) har valgt kriterier der er relevante for krydsoverensstemmelse. I forhold til 2008, hvor tallet var 82 kommuner (84 %), er det en lille nedgang. 17 kommuner har således ikke anvendt relevante risikokriterier 6 af disse kommuner skal kun udtage 1-3 støtteansøgere, og har valgt at udtage denne tilfældigt i overensstemmelse med reglerne. Disse kommuner kan derfor ikke vælge relevante kriterier. Hvis de 6 kommuner tæller med i antallet der lever op til kravet, vil 87 kommuner (89 %) have valgt relevante kriterier. Ad pkt. 5. Hvis kommunen kun skal udtage 1 landbruger til kontrol, kan kontrolmyndigheden vælge at udtage denne tilfældigt eller efter en risikoanalyse. 15 kommuner har ikke udtaget % af deres kontrolpopulation tilfældigt. Der er samtidig tvivl om yderligere 4 kommuner har udtaget % af kontrolpopulationen helt tilfældigt, dvs. ud fra hele kommunens samlede kontrolpopulation og ikke som en tilfældig udvælgelse af en begrænset kontrolpopulation. F.eks. kan der opstå tvivl i de tilfælde, hvor kommunen har begrænset kontrolpopulationen til at omfatte landbrug med husdyrhold med mere end 15 DE, om hvorvidt de tilfældigt udvalgte støtteansøgere er udvalgt af denne population eller ud fra hele den potentielle kontrolpopulation, hvorved også plantebrug har risiko for at blive udvalgt. Formålet med kravet om % tilfældig udvælgelse er, at kunne sætte risikoanalysen op mod den tilfældige udvælgelse, for derved at se, om risikoanalysen får identificeret de landbrugere der har størst risiko for ikke at overholde miljøkravene. Der er dog sket et fald siden 2008, hvor tallene var hhv. 24 og 15. Ad pkt. 6. Hvis risikoanalysen findes som et selvstændigt dokument, forventes den at leve op til kravet om, at risikoanalysen skal kunne opbevares i 5 år. 88 kommuner (90 %) lever op til dette punkt, mod 93 kommuner (95 %) i Dette er et lille fald. FødevareErhverv finder dog, at dette krav let kan opfyldes af samtlige kommuner. 50

53 OVERSKRIFT/DATO Konklusion Der er sket store forbedringer i risikoanalysernes overordnede kvalitet i forhold til 2008, og mange kommuner har anvendt FødevareErhvervs skabelon. Det er positivt at så mange kommuner har anvendt skabelonen, og mange kommuner anvender de risikokriterier, som deres analyse og tidligere erfaringer finder bedst egnet. Selve analysedelen er blevet udvidet i mange af risikoanalyserne, hvilket giver et godt billede over de typer overtrædelser som findes ved krydsoverensstemmelseskontrollen såvel som kommunernes årlige miljøtilsyn. Der er dog stadig plads til forbedringer, specielt i forhold til angivelse af en klar begrundelse for de valgte risikokriterier, samt i forhold til kravet om, at risikokriterierne er relevante. 78 % af kommunerne har anført en begrundelse for valget af kriterier. Begrundelse af valg af risikokriterier er en væsentlig del af risikoanalysen. Hvis nogle kommuner ønsker en mere direkte tilbagemelding på deres risikoanalyse, er I velkomne til at kontakte undertegnede. 51

54 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Bilag 7. Notat om spørgeskemaundersøgelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: FødevareErhverv Kontor/initialer: Kontrolkontoret/mveb Sagsnr.: Dato: Titel Resultater af spørgeskemaundersøgelse af kommunernes arbejde med krydsoverensstemmelse Problem Der er mange kontrolmyndigheder involveret i krydsoverensstemmelses kontrol herunder 98 kommuner. For, at sikre at kontrollen har en vis kvalitet foretages der en analyse af kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelse. Baggrund I forbindelse med generelle skridt for, at kvalitetssikre kontrollen med krydsoverensstemmelse gennemføres der i 2009 en analyse af kontrollen i kommunerne. En del af analysen tager udgangspunkt i en Spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen fandt sted ultimo april- primo maj og blev tilsendt 232 medarbejdere i 98 kommuner, der arbejder med krydsoverensstemmelse. Listen over de 232 er udarbejdet ud fra registrerede kontaktpersoner i vores ejet system samt forespørgsel til alle kommunerne inden undersøgelsen. Respondenterne havde 14 til at svare på skemaet og fik en reminder efter en uge. Af de 232 har 90 svarende til 39 % fuldført undersøgelsen. 44 % har ikke svaret på trods af udsending af reminder. 13 % har tilkendegivet, at de ikke har ønsket at deltage og 4 % har ikke gennemført hele undersøgelsen hvorfor den ikke tæller med i det endelige resultat. Nedenfor er en kommenteret fremvisning af centrale punkter fra undersøgelsen. Hele resultatet er ret omfattende og er derfor ikke medtaget her, men kan ses i vedlagte bilag. Resultater Tilfredshed med ko området og samarbejdet med kontrolkontoret Der er generelt tilfredshed for kommunerne med samarbejdet og med arbejdet med krydsoverensstemmelse. Størst tilfredshed er der med samarbejdet med kontrolkontoret og udformningen og forståeligheden af vejledningen. Der er mindst tilfredshed med adgangen til markkortansøgningsoplysninger og indberetningsfaciliteterne i ko web. 52

55 OVERSKRIFT/DATO Hvor tilfreds er du generelt med det daglige samarbejde med kontrolkontoret? Meget utilfreds 1% Utilfreds 3% Tilfreds 52% Meget tilfreds 32% Hverken eller 10% Ikke relevant 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hvor tilfreds er du med udformningen og forståeligheden af de årlige kontrolvejledninger? (forklarer og uddyber vejledningen de gældende regler ordentligt) Meget utilfreds 0% Utilfreds 9% Tilfreds 72% Meget tilfreds 9% Hverken eller 10% Ikke relevant 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Hvor tilfreds er du med udformningen og forståeligheden af bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse? (samling af reglerne fra forordningerne) Meget utilfreds 2% Utilfreds 6% Tilfreds 71% Meget tilfreds 2% Hverken eller 18% Ikke relevant 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 53

56 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Hvor tilfreds er du med inddragelsen i forbindelse med klagesagsbehandlingen af krydsoverensstemmelsesovertrædelserne? Meget utilfreds 2% Lidt utilfreds 21% Tilfreds 36% Meget tilfreds 8% Hverken eller 12% Ikke relevant 21% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hvor tilfreds er du med adgangen til markkort og ansøgningsoplysninger i KO web? Meget utilfreds 11% Utilfreds 27% Tilfreds 36% Meget tilfreds 7% Hverken eller 17% Ikke relevant 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Hvor tilfreds er du med indberetningsfaciliteten i KO web? Meget utilfreds 7% Utilfreds 32% Tilfreds 44% Meget tilfreds 6% Hverken eller 9% Ikke relevant 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 54

57 OVERSKRIFT/DATO Arbejdet med risikoanalysen Det følger af forordningen, at alle udtaget til ko kontrol skal baseres på en kombination af risikoanalyse og tilfældigt udtagne. For Direkte støtte udtager alle kontrolmyndighederne deres egen kontrol population, mens FødevareErhverv udtager centralt på LDP området. Kommunerne skal udtage minimum 600 til kontrol hvert år på direkte støtte men udtager i alt ca. 900 producenter eftersom flere kommuner bliver nødt til at tage mere end en procent af deres støttepopulation som resultat af at de har en lille støttepopulation. Over halvdelen af respondenterne finder, at det er noget eller meget besværligt eller ressourcekrævende at udarbejde risikoanalysen og samme andel mener, at det vil være noget eller meget lettere hvis FødevareErhverv lavede risikoanalysen og udtog kontrolpopulationen centralt. Kun ca. en tredjedel mener, at det kun vil være lidt eller meget lidt lettere hvis kontrol populationen blev udtaget af FødevareErhverv. Mindre en en tiendedel mener ikke at det har nogen betydning hvem der udtager kontrolpopulationen i forhold til ressourceforbrug. Flere har skriftligt i bemærkningerne tilkendegivet, at risikoanalysen er et større arbejde især for små kommuner og at det ikke giver mening, at lave analyser, procedurer for udtagning osv. når mange kommuner kun har en lille støttepopulation. I det hele taget er der mange bemærkninger, der opfordrer kontrolkontoret til at varetage opgaven med central udtagning af ansøgere til direkte støtte. Ifølge svar fra undersøgelsen arbejder der i gennemsnit 1,6 medarbejdere i hver kommune med risikoanalyse ud af anslået 3 personer pr. kommune. Er udarbejdelse af risikoanalysen besværlig/ressourcekrævende? Meget lidt 8% Lidt 29% Noget 39% Meget 13% Hverken eller 6% Ikke relevant 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Vil det være lettere for kommunen, hvis FødevareErhverv udtager alle landmænd til kontrol med KO? Meget lidt 21% Lidt 13% Noget 14% Meget 39% Hverken eller 9% Ikke relevandt 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 55

58 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL Indberetninger af overtrædelser Størstedelen af respondenterne har tilkendegivet at alle eller næsten alle overtrædelser konstateret under ko kontrollen bliver indberettet. Derimod er der for anden kontrollernes vedkommende 12 %, der har svaret at der næsten ikke er nogen overtrædelser konstateret på anden kontroller som falder ind under et krydsoverensstemmelseskrav, der indberettes. Bliver alle relevante overtrædelser konstateret i krydsoverensstemmelse kontrollen indberettet? Ingen 0% Næsten ingen 0% Næsten alle 29% Alle 67% Hverken eller 1% Ikke relevandt 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Bliver alle relevante overtrædelser i andre kontroller, som falder ind under et krydsoverensstemmelsekrav, indberettet? Ingen 0% Næsten ingen 12% Næsten alle 43% Alle 38% Hverken eller 1% Ikke relevandt 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Effekten af ko kontrol og understøttelse af ordinær kontrol Der er en generel opfattelse af, at den ordinære kontrol med landbruget forstærkes af krydsoverensstemmelsesordningen. Hovedparten af respondenterne har ligeledes tilkendegivet, at ko reglerne har medført en adfærdsændring for landmændene. Nogle mener, at Kommunen er KO et godt redskab, men det kan også være med til at ødelægge den gode dialog vi ellers har med landmændene. Flere af dem der har tilkendegivet, at ko virker mener at det skyldes at ramme pengepungen er den mest effektive måde at få mennesker til at overholde miljøreglerne på. 56

59 OVERSKRIFT/DATO Tror du, at effekten af den kommunale miljøkontrol vil blive mindre, hvis ordningen med krydsoverensstemmelse opgives? Slet ikke 14% I mindre grad 32% I højere grad 31% I højeste grad 12% Hverken eller 9% Ikke relevandt 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Medfører kontrol med krydsoverensstemmelse adfærdsændringer hos landmændene, herunder om KO-elementet forstærker effekten af kommunens egen kontrol? Slet ikke 2% I mindre grad 26% I høj grad 48% I højeste grad 10% Hverken eller 11% Ikke relevant 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Om undersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget fra den 20. april til 4. maj Den blev sendt elektronisk vha. enalyzer til 232 respondenter der arbejder med krydsoverensstemmelse. 90 af disse har svaret fyldestgørende på undersøgelse. Over 2/3 af kommunerne har svaret på skemaet og flere fra samme kommune. 57

60 ANALYSE AF KOMMUNERNES KONTROL 58

61 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Nyropsgade København V ISBN (tryk) ISBN (web) Tlf.: Fax.: ferv@ferv.dk