Nyhedsbrev fra Juridisk Institut, Syddansk Universitet, December Transatlantiske kampe i Østeuropa om retlige og statslige modeller

Transkript

1 Ny forskning Transatlantiske kampe i Østeuropa om retlige og statslige modeller af lektor, ph.d. Ole Hammerslev I november i år var det 20 år siden, at Berlin-muren faldt. Begivenheden var som bekendt begyndelsen på politiske, økonomiske og retlige reformer i de østeuropæiske lande, der for hovedpartens vedkommen bl.a. har medført optagelse i EU. Reformerne er dog ikke gennemført på baggrund af objektive kriterier eller som led i en naturlig og uundgåelig udvikling eller udelukkende på initiativ af visionære politikere. Bag reformprocessen og forud for optagelsen i EU ligger forskellige former for vestlige retlige, økonomiske og politiske assistanceprogrammer, der har haft til hensigt at bidrage til ændringerne i opbygningen af stat og magthierarkier. Disse programmer, som de østeuropæiske lande var underlagt for at blive klar til EU-medlemskab, er i høj grad et resultat af magtkampe mellem amerikanske og europæiske jurister. Da retten er tæt knyttet til opbygning af staten, kan det via retten illustreres, hvordan amerikanske og europæiske aktører har udkæmpet en transatlantisk kamp i Østeuropa om to forskellige måder at eksportere og indrette ret, magthierarkier og stat på. Amerikansk retlig eksport: statsbygning uden for staten I USA var skabelsen af retlig assistance efter afslutningen på den kolde krig i høj grad et resultat af private initiativer taget af bl.a. amerikanske erhvervsadvokater, der brugte American Bar Association (ABA) som platform. Ved at placere sig på linje med andre ikke-statslige organisationer, som fx George Soros Open Society Institute, der var en anden helt central institution i forandringsprocesserne i Østeuropa, arbejdede de på at uddanne oppositionen til kommunisterne og forsøgte derved at skabe en form for civilsamfund. Bestræbelserne blev i praksis promoveret gennem skabelse af og støtte til regionale NGO er, tænketanke og ikke-statslige institutioner. Disse institutioner kunne både producere og importere diskurser om tilsyneladende nødvendige reformer og uddanne nye reformkræfter. Den amerikanske regering finansierede retlige reformer gennem bl.a. ABA og udliciterede således reformarbejdet til private aktører. Det amerikanske perspektiv var at træne, støtte og finansiere institutioner og individer, der kunne kæmpe deres kampe ved at gøre en dyd af nødvendigheden. Hermed fortsatte den kolde krigs ideologiske kamp, da dominerende amerikanske personer og institutioner forsøgte at promovere anti-kommunister i Østeuropa og ekskludere alle personer, der havde en politisk eller ideologisk farvet fortid. Disse produktionsbetingelser afspejler måden, hvorpå eksport- og importmekanismerne fungerede. Fra USA eksporteredes ret og ekspertise primært til ikke-statslige aktører i Østeuropa for at få nedbrudt de gamle magthierarkier og bureaukratier, at skabe ret og nye institutioner uden for staten samt skabe diskurser, der legitimerer denne udvikling. EU s eksportprogrammer: Statsbygning gennem staten I EU blev programmerne primært skabt i og gennem staten. På trods af at ikke-statslige aktører lobbyede for reformer, var EU-Kommissionen hovedinstitutionen for de retlige reformer i Østeuropa. EU s assistanceprogrammer blev primært skabt af britiske økonomer og personer, der havde arbejdet med udviklingsbistand i den tredje verden, hvilket de også afspejlede. Men da hovedsageligt franske embedsmænd med betydelig bureaukratisk kapital overtog udvidelsesprogrammerne, kom det retlige fokus på dagsordenen som et vigtigt element i hele EU-udvidelsen. Assistanceprojekterne blev betinget af, at de vedrørte konkrete forbedringer for de østeuropæiske lande i forhold til EU s udvidelseskriterier. Da Europa først reagerede, efter at de amerikanske programmer havde fået fodfæste

2 i Østeuropa, blev retliggørelsen af de europæiske programmer samtidig en måde at reagere på den amerikanske dominans i Østeuropa. EU s hjælpeprogrammer blev hovedsageligt eksporteret via government-to-governmentprogrammer. Dermed skete den retlige og statslige eksport primært fra statslige institutioner til statslige institutioner. For personerne i EU-Kommissionen, som var den primære drivkraft, blev det en måde ikke bare at integrere Østeuropa, men også at lægge pres på de vesteuropæiske regeringer med hensyn til at drive den europæiske markedsintegration frem. En transnational kamp om retlige og statslige modeller Programmernes to forskellige baggrunde kan forklare deres forskellige fokus: Skulle advokatfirmaer, tænketanke, filantropiske fonde og andre institutioner uden for staten promovere ret, der kunne legitimere (minimal)staten? Eller var programmerne designet til at promovere forandringer i og gennem staten? Redegørelsen ovenfor viser, hvordan jurister benytter ret til at eksportere forskellige statsmodeller, og illustrerer samtidig kampen mellem USA og EU om Østeuropa. Den store fortælling om EU-udvidelsen mod øst skjuler således en kompleks magtkamp mellem USA og EU om måder at organisere statsmagt, ret og opbygning af retlig ekspertise. Det er med andre ord i indretningen af de nationale magtfelter, at produktionsbetingelserne for de forskellige programmer skal findes. Ret og reformprogrammer er tæt forbundet med social, kulturel og bureaukratisk kapital. Retten er en måde, hvorpå agenter med signifikante former for kapital legitimt kan transformere praksisser i og omkring staten samt på markedet. For yderligere information se fx Hammerslev O »Kampen om den dømmende magt i Bulgarien: Import og eksport af ret, juridiske institutioner og ekspertise«. Retfærd. Nordic Legal Journal 29 (2): Hammerslev O »The Construction of the Dominant Position within an International Field of Legal Assistance«. Retfærd. Nordic Legal Journal 29 (3): Hammerslev O (under udgivelse)»transatlantiske kampe i Østeuropa om retlige og statslige modeller«. Dansk sociologi s Publikationer Artikler Jane Bolander: Fraflytningsbeskatning og EU-retten, i Tidsskrift for Skatter og Afgifter, nr , s Jane Bolander: Skattereformen og kursgevinster, i Tidsskrift for Skatter og Afgifter, nr. 834, s Jane Bolander: Kommentarer til kursgevinstloven, i Karnovs lovsamling, Forlaget Thomson, Vibeke Borberg: The Dog in the Court House, artikel i Nota Bene nr. 7 Nis Jul Clausen: Kapitel 1: Om kontraktsforpligtelser og deres misligholdelse, i Købsretten, red. A. Vinding Kruse, 4. udg., København. Forlaget Thomson, 2009, s

3 Nis Jul Clausen: Kapitel 3: Køb af løsøre parternes ydelser, i Købsretten, red. A. Vinding Kruse, 4. udg., København. Forlaget Thomson, 2009, s Nis Jul Clausen (medforfatter): Den nye selskabslov ved red. Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen, 30 sider, DJØF Forlagene, Birgit Feldtmann og Kristina Siig: Bekæmpelse af internationalt pirateri: Kan vi ikke eller gider vi ikke?, artikel i Nota Bene nr. 5. Jane Ferniss: Fradrag for rådgiverudgifter ny udvikling i det skatteretlige driftsomkostningsbegreb, artikel i Skattepolitisk Oversigt 2009 nr. 6 s Inge Langhave Jeppesen: Fortrydelsesparagraffer i forhold til oplysninger i selvangivelsen, artikel i Nota Bene nr. 6. Pernille Boye Koch: Dansen om regeringserklæringen en forfatningsretlig kommentar til PET-kommissionens beretning, publiceret i Juristen nr. 9 Pernille Boye Koch: Ny grundlov. Almindelige borgere kan ikke læse grundloven, artikel i Politiken 8. juli. Pernille Boye Koch: Der må være grænser for tørklædeforbud, kronik i Kristeligt Dagblad 13. marts. Pernille Boye Koch: Magtfordeling. Nu bider domstolene fra sig..., artikel i Politiken 26. februar. Pernille Boye Koch: Kan menneskerettighederne overlades til Folketinget?, kronik i Politiken 14. januar. Pernille Boye Koch: Ind bag rettens tykke mure, kronik i Morgenavisen Jylland-Posten 3. januar. Kent Kristensen: Kronik i Ugeskrift for læger: Sygehuses ansvar for at yde lægefaglig forsvarlig behandling, 30. november 2009 Nyt fra Juridisk Institut Ph.d.-forsvar om filialbegrebet Cand.merc.aud. Troels Michael Lilja, Juridisk Institut, forsvarede den 7. december sin ph.d.-afhandling Filialbegrebet. Emnet for forelæsningen var Filialer efter selskabsloven af Afhandlingen blev bedømt af et udvalg bestående af professor Nis Jul Clausen (formand), Syddansk Universitet, professor Rolf Dotevall, Göteborgs Universitet og professor Jan Schans Christensen, Københavns Universitet. Ph.d.-forsvar om værnetingsaftaler Cand.jur. Tanja Larsen, Juridisk Institut, forsvarer sin ph.d.-afhandling Indgåelsen af værnetingsaftaler i Internationale kommercielle kontraktforhold. Emnet for forelæsningen er Håndhævelsesproblemet og dets betydning for værnetingsaftalens funktion særligt i lyset af EF-domstolens afgørelse sag C-116/02 Gasser. Afhandlingen bliver bedømt af et udvalg bestående af lektor Kristina Siig (formand), Syddansk Universitet, professor Peter Arnt Nielsen, Copenhagen Business School og professor Michael Bogdan, Lunds Universitet.

4 ELSA Moot Court (simuleret WTO-retssag for studerende) Vi deltager i ELSA Moot Court Competition (EMC²) en international procedurekonkurrence med jurastuderende fra hele verden. Konkurrencen er en høring i en simuleret sag i WTO s konflikthåndteringssystem, se præsentationen af holdet og læs mere om konkurrencen på Kursus i aktieavancebeskatning Væsentlige ændringer i beskatningen får betydning for alle selskaber og personer fra indkomståret Vi tilbyder et 5 timers kursus torsdag den 21. januar 2010, kl på Syddansk Universitet i Kolding. For tilmelding og yderligere information, kontakt Joyce Justesen på joy@sam.sdu.dk. Juridisk Forening holdt 10-års jubilæum Den 20. november var det 10 år siden, at Juridisk Forening blev stiftet. Det blev fejret fra kl , hvor studerende, alumner, Juridisk Institut og andre interesserede deltog i festlighederne. Studietur til Bruxelles De studerende skal blandt andet se: Kommissionen Parlamentet EF-Domstolen i Luxembourg Realkreditrådet Derudover skal de studerende høre oplæg fra politikere samt besøge et bryggeri. Nyt nummer af Retfærd Retfærd nr. 4 er udkommet. Retfærd er et retsvidenskabeligt tidsskrift, som bliver udgivet af en nordisk redaktion og bringer aktuelle artikler og debatstof om teoretiske og praktiske emner, der udfordrer den traditionelle, juridiske tænkemåde. Ole Hammerslev er nordisk redaktør og Karsten Naundrup Olesen er med i den danske redaktion. Se forside og indholdsfortegnelse på Besøg af Gadejuristen Den 4. februar får vi besøg af Gadejuristen (kl i U82). Gadejuristen er retshjælp på gadeplan for hårdt belastede stofbrugere. De første skridt er taget til at videreføre udgående retshjælp i Odense, og der kommer i forlængelse heraf tre jurister samt en frivillig stud.jur. for at holde oplæg om Gadejuristens historie, målgruppe, metoder og retspolitiske arbejde. Nota Benes læsere er meget velkomne til at deltage. Åbent hus den 6. marts 2010 Vi holder åbent hus fra for interesserede. Arrangementet dækker alle uddannelser på Syddansk Universitet.

5 Efteruddannelse Valgfag (tompladsordning) Juridisk Institut udbyder et stort antal valgfag på kandidatniveau. Der er mulighed for at følge et eller flere af disse fag på den såkaldte tompladsordning. For 5000 kr. kan man følge og gå til eksamen i et fag. Man bør være opmærksom på, at der vil være forskellig undervisningsform afhængig af antal tilmeldte til faget. Yderligere information kan fås på Studiesekretariatet for Jura ved Dorte Juel Petersen (djp@sam.sdu.dk). Udtalelser om tompladsordningen Advokat Claus H. Schultz og advokat Nils-Erik Kallmayer fra Advokatfirmaet Skjøde Knudsen & Partnere ( har erfaring med tompladsordningen og udtaler:»vi har fulgt faget International Transport Law, og kurset har givet et godt overblik over retsområdet. Faget har været relevant i forhold til de efteruddannelseskrav, der stilles til advokater«. Se også valgfagsoversigten for foråret Kalender Foråret januar: Ph.d.-forsvar om sygehusmyndigheders ansvar ved Kent Kristensen. 19. januar: Seminar for alle ansatte på Juridisk Institut. 21. januar: Aktieavancebeskatningskursus i Kolding. 4. februar: Besøg af Gadejuristen ( 6. marts: Åbent hus fra Disclaimer: Indholdet af dette nyhedsbrev er en service og offentliggøres i informationsøjemed. Vi tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Juridisk Institut eller Syddansk Universitet.