Kreditforeningen Danmark lean man få råd tn at bevare. hvad der ikke ber rives ned... BYFORENINGEN FOR ODENSE Vi skaffer penge til huse

Transkript

1 BYFORENNGEN FOR ODENSE 1982 ' Kreditforeningen Danmark lean man få råd tn at bevare hvad der ikke ber rives ned lvordan skal vi bo Olj ind!'t'tte OR i frernticil>ns bysamfund') Skal vi byr(' nyt? Eller skal vi AAtSf' på del beslåendf'? Skal vi bland!' bolig og Nhverv? Eller :;kal vi ha' en skarp adskillclsc? )t'haw'll om nye boligformer er både livlig og spændcndc 1E'n et af de \'itig5t(> sphrgsmà\ er 1 sudig: vor k01ll1tl1'f pengcne fra? Vii De kende Dere5 aklllelle muliglh'dt>f for An f eks til restaur!'!in!: af en aldre ejendom eller tíl opfnrelse af l11 ny s\ konlakl KreditforeningP Danmar!; på ('n af dissc adrcsser K9henhn\'h:J'Hrnr 'ladll 2 lð90 Køhl'uhil\'n \' Tlf Arhtls: Aboulevard('n Arhus C TlfU6J lrning: Vlhofj;vcJ Hrr:llg 1'1î 107) 12S:WO Aalhorg: Al:Fldt' 'ia 9100 Aalbol'Jo( TC 108) 12!f)O Od'now: Jernbanei:'<l'!e Hi SllO Odl'n:w C TC O'l25:W() Krectitforen1nvea Vi skaffer penge til huse 11':DSGELSE MOD LOKALPLANFORSLAG NR FOR OMRÁDET ALBAN TORY ODENSE Á

2 Forsidebilledet samt billedet på indersiden af bagsiden: Aftryk afkreditforcningen Danmarks annoncekampagne i bladct ßyggeforum i sommercn 1982 Bagsidcbilledet: LuftfolOgrafi afomradet ornkring Albani Torv ca 1960 i'

3 ' september :':'1 rj 'it l! i iì _ NDSGELSE FORBNDELSE \ED LOKALPLANFORSLAG NR FORmlRADET ALBAN! TORY ALBAN!GADE ODENSE A HC ANDERSENAVEN Udarbejdet af en arbejdsgruppe i Byforeningen for Odense i august 1982

4 Albanigade et Odcnse ndsigelse i forbindel'ic med lokalplanforslag or for områdct Albani Torv A HC Andcrsenshaven To punkter forst 1) Vi er varme tilhængerc af arkitcktkonkurrellcer til [rembringese af nye ideer og synsvinkler i øsning af Odense by' planlægningsmæssige og bygningskulturelle problemer Disse initiativer cr ovcrordentligt prisværdigc og bor slyrkes j frcll1tidcn 2) Denlle indigelse er krevet på baggrund af al vi holder af voces by og nodig see den skæmmet yderligere ndlcdendc overveje ser Vi hac î Byfureningens ndustrîpalæudvalg sid en konkur reocen Dll ct nyt hus til Kreditforeningcn Danmark på ndustripalæcts grund ved Albani Torv studeret kunkurrcnccns vinderprojekt mcd stor og stadig interesse Karakteristisk cr det at vi blivcr stadig mere og mere üverbevile om al del er et uheldigl og forkerl placerel projekt projekt de ifajd det gennemfores vb ccmcntere en lang uheldig og ulykkehg udvikling for Odellses inderby ell ud vikling der kun cr fã årticr gammel men sin kortc levetid til trods har den belydel el radikalt brod pà ell udvikling der havde el årtusind bag sig 4

5 også med r Kreditforeningens nye hus Oct skitsercde kreditforeningshus cr blcvet studcret intenst det sidsle reviderede projekt med tegl på raeaden Det er det ikke blevet bedre af Oct er og forblivcr voces synspunkt at del oye hus ('c inder igl igegyldigt og kedsommeligt den skitscrede ud foffi1l1ing aldeles uvæsentligt for indcrbyen rned denne ud fonnning og placering er del et hus der ikke gavner byens identitet og egenart Del ville være bedle og langl mele rimeligl om el hus af den karakter og udformning blev placerel omkring det nye regio nale allastningscenter i den sydostlige bydel Odcnse Kommune skriver selv folgende i sin Dispositionsplan fo nderbyen fra 1973 (vedtaget afbyradet Arel efter) under afsnilletl3 AJ7aslnillg afbykemell: Kommunens dispositionsplan for inderbyen Mange aktivireter udvikler sig sàledes at de ikke længere kan være i den jndre by cller i et ander ældre byområde Der kan nævfles sygelws wriversitet store varehuse store administratiomenheder m v Denne ucij1yllling har man màttet clcceptere i næfíten aile storre bywmfwrd Der er ikke plads lok i dell indre by Odellse har mall mej byudviklingsplallell (1968) og pia nerne /Òr den sydøstlige bydel og regionalt aktivitetsomrdde tilrettelagt ell arealmæssig aflastning for disse akrivìteter i forhold ii dell indre by lòccmc og milsætningcn i denne òìspositìonsplan er mcget smukke og rigtige men hvem skal bruge og eflerleve den hvis ikke det byrad der har vedtagel planen gor det? Er denne dispositionsplan et smukt men iøvrîgt værdilost dokument der bio tages frem vcd festlige lejligheder'! Al1astningscentret i sydøst Områdel ved Roscngàrdeenlrel og Bilka er skabllil den slags byggeri Her er bade plads og luft til det hus Her vii det hel ler ikke virkc dræbcnde på nogle i forvejen udmærkede ge digne og historisk værdifuldc ejendomme dcr har tilknyt ning til denne by og for nogles vedkommende har haft det i århundreder Hvorfor buyer de ikke solgt til bedre formål? At ndustripalæet og Mac Alban ikke skulle kunne sælges enten i mindre dele eller samlet tilnogle mennesker / forretningsforctagender/institutioner der vii sætte pris på deres cgcnart værdsætte deres specicllc cgenskaber og værdicr det tror vi ganske simpelt ikke pa Vi betragter de hidlidige forsøg på at sælge husene som ydersl halvhjertede og telll melig lunkne kombineret med manglende vilje 5

6 :::l ': < 0 n c> 'J c o '< 'i' n n n n < o 0 ;) ::1 0 ' ;j V 0 e ' e :1 n :J E 'j e </ ñ ;: t:l '< o 11 0 '::l n t a ;<) i:j ::l 0:; ::; \ <: n f ;: ; 0 '< c rr ë: 'D V> o 0 l; 3 3 <= eo ;g o Õ '0 õ' 0 a '< ' 'j ø : o (1<' :;? u :r \f l; C E :; ;: ('> n_ v ' ) õ E < Cl 0' 0 o c :') ::'l : :i ' > <: : :: ;; ;; ; 0 E 0 r \ :> 11 ï :1 fl ;; ;; f ::< ; :;><l ' <: J C'l /') 'j t il# : :) '' Co '1 () :; 1\ 0 =:: ' e n o :1 t\ M n n \' g tr 'J G ;: :' o 'tj 2 ;J g j Õ :1 0 r: ; '< 1 ft 0 ' ' :< or () : < 0 '< ' t'f; 'h ot x t :;; ;; ; 0_ < fl 'f f '': 1 1 '' ;; rl 'j ; 0 j < o < ( Q n ;; co'r ;{ 'n ;: 0? ; > 0 ;;!:! : :' (:l n v_ 'j n co n 'J v n o n () < 0:; 'J lj c r (l l;' or '1 0 t :> '< :'< :T:l ; 1 2 i : j; 1: 'j ;; n l'> O ;1 0 '1 :;l ;) H fl ;: : ::l R ;; :J 0' c :\

7 _ Virksomheder En tcknisk vurdcring af KD's nye projekt Om vínderprojektet i den afholdte arkitektkonkurrencc det te: ßygningcn kommer til at virkc stor flad og firkantct en uheldig udformning pà nelop denne grund program met for den atlloldte arkitektkonkurrence blev det ptæciscret at der ikke måtte være vinduer ind mod naboen landelsstandsforeningens grund Dette til trodser vinderfor slagel rigt forsynet med ct hell batteri afvinduer i den amtalte facade Nogtemt betragtet vile netop dette hus ogsà virke rockert uden vinducr i den orntalte facade Jette tje ner blot til at belysc at betingelseme fra konkurrencepro gram met ikke er opfyldt i dette projekl De enkelle konlorer i projektet er sà dybe at de trods de mange vinduet i facaden hele åtet skal belyses med elektrisk lys i de inderste ffi0rke hjornel Dispositionsplanen for inderbyen hedder det midt pà side 95: Dispositionsplanen Bykemcoriencerede virksomheder 3 H/or der er talt' om store virksomheder bia varehuse undervl'ining og centrajadminislration foreslås vækslen j den indre by begrænset net gælder især de arealhehav sam ik ke kan ap[yldes inden[or den luværende bygningsstnlktur De større virksomheder er mere betalingsdygtige de har rdd til et nybyggeri og kall godt riltrække sig kllnder i en Y pia cering Lvkaliseringsmuligheder far nye større virksomheder an vises i det regionale aktiviletsomrdde a[ begrætlset specialbutikker størrelse ba kontorer og k1inikker restauranter museer foreslds etc fortsat at kwme ewbleres og ekspandere j den indre by idee om[allg dette kan ske illde[or den nuværende bygllillgs strukcur Disse virksomhcder har et særligt belwv for lokali seringskvaliteterne den intire hy herllnder olle belwv for lav husleje og beliggenhed nær 'lied andre og i et Quraktivt miljø den forbindelse hedder det i det nu foreliggende lokalp\an forslag under Lokalplanens lndhold på side 2: Og hvad stàr der sà i lokalplanforslaget? Ny bebyggelse skal ap[øres i proportilmer materialer ag[ar vcr der hannonerer med den omkringliggende behyggelse og med de parkmæssige omgirelser ligesom dcr skal erableres en hannanisk sammenhæng mellem de enkelte bygnillger indenfor omrddet 7

8 íustrat;on SkaJ domkirken forb live byens mest markanle bygning er det væscntiigt givendc at bcbyggclsc den forbliver opdclt i om mindre overskueligc bygninger og at de src par årriers udvikling sene mod stadig storre bygningsklodscr î kirkens na:rhcd bliver bremset fra Odensc Vor By

9 Harmonik sammcnhæng i byensrum Hvad er hannonisk sammen}zæng î denne forbindelsc j det odenseanske bybillede? lvad er det den skilscrede konlorbygning til Kredilforeningen far el hannanisk sammenhæng f Bycns domkirke med nar nogle af omradcls ældste og mesl markante bygninger rives ned? Er del bygninger som Sparekassen Bikuben lafniahus Arbejdernes Landsbank Telefonhusct Magasin pa Klingenberg og radhusudvidelscn denne bygning skal har moncrc mcd? De her nævnte bygninger er aile fra de sidste par Artier og er som enkeltstaende huse ikke aile nødvendigvis darlig arkiteklur men er del virkelig dem der skal danne mooel for fremlidens Odense? SamÚige de her nævnte huse h koslel adskiljige fine gamle ag Jlislarisk meget difulde V'er hllse live! og medvirkel til at omskabe radhusomra del i Odense ii el køligl forblæsl og upersonligl omade hvar byens borgere nødigl aphalder sig re længe ad gangen_ Borte cr de vanne og menneskevenlige gader og pladscr Odense var berørnrnet for indtil for få årticr siden Byens dnmkirke Set Knuds Kirke el afnardens fineste arkiteklumerker bliver i stadigl og hastigl stigende am fang omkransel af disse slare firkantede mooernistiske byggeklodse del igen redueeler den fordums sa markalte doln kirke til en iue laldsbykirke mellem kæmper nmgivet sam den eflerhanden bliver af dissc slare halv og heloffenl_ ige bygningskroppe_ Er kirkeministeriel ag nalianalmuscets kirkesynsfolk blevel arienterel om de her fnreliggende byggeplaner? Hvad med Odense Kommunes egne rcgislreringer af Kirker nes Omgivclser med henblik pa at 'erne disse? kommunens forncmste kirkc ikke vcerd at værne? Hvarfor e Mac Albans forhistorie Af konkurrcnccprogrammet fra konkurrcnccn om det nye hus fremgik det ikke al i hvert fa1d forhuset ii Mac Albanbygningen snd pa grunden i 1700Arene ag al denne bygning sammen med forhusc ii Handelsslandsfareningens Hus er de sidsle rcsler af den fynske landadels vinlerboiiger på Albani Tarv Mac Albans nuværende udfannning skyldes arkitekten ljalmar Kjær ag cr fra bcgyndelsen af delle Arhundrede Bag den nllværende bygningsskal slar sladig del gamle adelshus lvnr mange af de deltagende arkilekler i konkurreneen de havturde! foresla en nedrivning af el hus mcd rooder i Arene 1600 og ti/syneladcnde byggel på scnmiddelalderlige funda mcntcr? 'annodentlig ikke re mange_ 9

10 ndumipalæcl er både fra have og torvsiden den bedste ekspanenl for dell eulopæiskc arkhckturstf\mìlüng i 1890'emcs Danmark vi har i Oòcnsc Del er tale 0111 et malkant fomojcligt og idenlitelsskabcndc bygningsværk hvis Kvaliteter vi aldrig vii være i stand til at gcnskahe i Odensc îfald bygningskompletset nedrives 10

11 Når man ser på disse billcdcr af lndustripalæets store fcstsal er der sikkert mange der vii undres over at nogcn overhovcdet kan fã den ide at nedrivc ell bygning med dcttc pragtrurn Sluk? Ja vel er del sluk en slor del af del man hvad vii mall c1lers kalde de facadebeklædningsplader af rode leg! dcr skal klæbes udenpå del nye skílseredc hus på stedel? Ell beklædning der skal illudere al husel er af leg! rods de bærende belon konstruktioncr'! HvorÎ består forskellcn? 11

12 N c 3 ' v o 3!! ò o 3 5 g o o a' io ' w :: e: 5 ;:> é < ' : i \ 1 fl :;::: < t:t: /: : íf; :r: > J c:: L?: z t:t: : ::: ' '' c :: ;;r: r 7 '' '

13 samtlige Dispositionsl'lanen disposilionsplanen hodder det pà side 19 under afsnil 14 om Miljøværdier i dell illde by Samtidig er man megel mere end tidligere ved at buve opmærk<:om pd at de ældre byomrjder indehùlder hisroriske arkitektolliske ox andre miljømæssige værdier som ikke kan erstaltes hvis de førsr er flemede {Jenne æudrede hf)ldning sky/iles fle'e fahald Nogle af disse e: Oer e' ikke så meget ælde bebyggelse ilbage Den nye bebyggelse er meget fa skellig fa den ældre De nye amråder apbygges i store enle de der færdigbygges i lobel affå år Byggeriets industrialiserùlg medføn'r at man må se på de gamle huse som en slags kunslhãndærl< Gennemførze indgeb i bykernen lar pd grund af dell nye teknik og nye norma for trajìkanlæg været mere germemgribende end tidligee tiders ambyglling hus far /us De har medførl samlede nedrivninger af storre umråder vg har aerfo yakt agsà fordi det ikke allid erdenddrmee madsfand ligste del af dell ælde bebyggelse de ives ned Nej det lor siges! 15 Økanomiske fodele ved ælde byggei J visse tilfælde md nedrivningerne ogsà siges at væreurimelig øko1lomisk be/aslning Del er lil[ældet nàr man nedriver b yg ninger sam ikke er teknisk udslidre og sam sagtens kwlle have været am'elldl mange dr emlna Nedrivning kræver op [ørelse af nyt etageareal Delle nybyggeri repræ'ien/erer el ressource[orbrug som ellers kunne J'ære udnyltet ii megel ander Hvordan kan el byråd så hurligl glemme sin egen fine og meget p(æcist målsætning? foffilulcrede Arkitektkonkurrenccn forbindelse med den afi\oldle arkiteklkonkuhenee må man ogsâ skarpt krihsere arkitektforningen fo{ samrncnsætningen af fagdommernc Det m;\ være rirllcugt at man i Corbindelse med a!holdelsen af en konkuhenee i el så flsoml byomräde som det der forcligger her sørger for en rcpræscn talion af Del &erlige Bygningssyn både i dommefj'anc\et og i forbindelse med udarbejdelsen af proglammel fo konkurrenccll Hcrved kunne en god del småfcji og dickte bro Jew værc undgàct Og hvor cr sorn tidligcrc nævnt repra:: scntantcrne for kirkesynet'? Kirken og det skitscredc byggcri kommer ii al skrige ii hinanden llol er den e\ler de fagdommere der i deres dagligdag er vanl ii al arbejde med indpasning af nybyggeri i gam!e og fo!sonlllle byomlåder? fagdommcrc var repræscnt;:mter for nybyggeriet 13

14 g 2 2 :;: r V C n > rr r _ c S c_ 0 '>'< no r: rr; n :=: :) QQ '> ' <> c _:::::: õ: C::;c!! e: r Co ' ' 0 ::: t't v: R 0 2 en : 5O'Õ 3 0:'3 <> :J g tv ' ' c ' <> ;::> ' :JO t' ' ë:!;!':' õ'!;m;if!!;jfn;' ig! 1J'J 1 õ!: ii'g mm 0:; ''< '' 0 '= (Jtl :: ;:'e!'h it i löõilittj:f _ 0; 'i] S';; l <:tl1 jt'f! : ij!tfx '<r 1LtE1 f H tt'tf;: ' :: '!_u '?F;:õ: Q ink=;r\ h;;; l='!' oî;_;:! H H;_ f ; 1 = nih :: EH! '\ ;;: '; Him hzã h:!;i l H l ; í 'J 1 iph';':10;ilíh 'U' i:aj í';l ;ljl:t!;il!:=_j;! t;;p ;OF'/! 'l;: {=::h =\l'it :':;':' 1 l:i t h!;jf:j!it 1 m;f l;mimi ì:lm\h!;i ; 12 lfl'it: ç= ::_':' 2l'l:!!11 ' _ j!li;;!iililf!:i Jrt;21!f1'tJJ;ZB?!=_ :lq:i ;; :tij ;;;:1';3l i_ál[ e?1=:':1li n&:ri!':::l;l oj' ;!'il_'!iõ 1_i:;1:li\!oif _ ipi:''i '!:'t 1F?ôõ1;t!f;;: ' j}

15 også pantebreyene Europæcmcs og omend Arkileklurens ycje Kan det passe at de SCllcste års opblusscnde diskussion omkring arkileklurens yeje og yildyeje helt har forbigåel del siddeode byråds opmærksomhed'! Diskussionen omkring funktionalismen/modcrnismcn dens gcrningcr og misgcrninger hac dog haft ct slot stigcnde omfang i de scneste år kædct sammcn mcd stigende rnistillid lil dele af den leknologi bla belonleknolngien og de Oade lage saml de forannede bygnings og hermed boligmiljoer Del er ikke alene en diskussion der har fnregael lokalt i Dan mark men en diskussion der løbcr overall i den vcstligc vera den med slol sligende krilik af del sidsle halye århundredes arkilekturidealer Så hyorfor dog rive nogle slidte sa dog udmærkede bygninger ned bygninger der indeholder cviggyldigc kvaitcter og ti en vis grad er ene om at repræsentcrc en arkitekturretning store periode i halyfemscrne for bo al erslatte disse bygninger med en dårligl tilpasset bygning af endnu mere tyiylsom arkilekto nisk værdi hvorfor? Byggeleknikken Vi er skepliske oyerfor at byggeri efterhånden bliyer iii el arbejde der udfores af specialarbejdere og ikke håndyærke rc vi er skeptiskc over for at byggcricr fra de sidste årtier bliyer sladig mere umulige for almindelige dodelige at slå blot ellille som i væggen i uden at der skal tilkaldes en mand med specialyærktoj og uddannelse lil at slå sommet i Vi er muligvis uforbcdcrligc romantikerc men det hindrer os ikke i at tro mere på de erfaringer byggesektoren gjorde genncm århundreder indtil ca 1950 og meget lidt på store dele af det der cr byggel af byggeindustrien siden Sagl om romanlik Forfatteren Eiler Jorgensen siger et sted i en bog om Tunesien at fremtiden udrydder romantik så sikkert som DDT udrydder Ouer Vi yil have loy til at være uforbederlige roo manlikere i vores dagligdag henned yil yi ogsa bli ve ved med at ytre vores skepsis overfor et teknologisk fir kantet kontorhus et hus der åbenbart skal erstatte nogle solide håndyærkerhuse erslatter håndyærk og industri men de giver også bedre udbytte for lidenc') Kapilalslærke servicevirksomhldcr At kapitalstærke servicevirksomheder kan værc en direkte trussel for midtbyens miljø hvis ikke udviklingen sker som en beyidst og må1rettet proces kan næppe komme helt bag på det siddende bystyre Det hedder i Dispositionsplanen for nderbyen på side 79 under punkt 43: 15

16 fd Et ande! forslag ra De!!e gal alki!ektkonkurrencen ud pl a! bebygge Om den Kledi!foleningens tomn hus BrochmanngUnd pá Albani Torv Torv 'Oll torveum i Forslaget byen i seeder og henned e udalbejdc! fo at gcnskabe nedrive Mac AlblOi udcnfor af alkitekt Ole Alban Klistensen og konkurrenceomrádcl ndustripajæer og blcv forslaget ikke og de! plæmicret da baggrund de! 13 blev uddybc! af forfatteren i tidende den 20 september 1980 en kromk j Frens Stifts 16

17 Dispositionsplanen 43 Bykerneon>enterede l<'irksomheder UcJviklingstendenser /vis ellers omstændighederne er tif steele ka sen'ù:eerju'crwlle i reg/en herale mere pro m'j grund cller [okate end andre prh'ate erhverv og bouger Serviceerhvervene er derlor oflc i sta1l<1 ii at /ortrænge bo/iger industri OK hdndværksvirksomheder m v Den cementerede fejltagelse Den mislykkede rådhushave En god ide vi ser f rem iii Oct cr voces klare holdning som skildrct i denne indsigelses indledning at den proces der blev sat igang i Odcnses índcrby for fã àrtier sidell mcd de store ncdrivningcr og genncm forelsen af Thomas B Thrigesgade ved nedrivningell af n dustripalæet og Mac Alban bliver endelig bescjlet med opfa rclscn af det skitserede kontorhus på grundcn En ændring af del foreliggende forslag kan endnu red de sturnperne og medvirke h en gcnoprctning af området mcd en retablering af et Albani Torv hvor Torvet lå indtil for få år siden og egentlig ajdrig var tænkt fjernel Det er endnu tid at besinde sig og få byggel Torvets nordvæg på den lid ligcre Brodunanngrund op igcn i foml af ct hus der passer på grunden og aller skiller Albani Torv ud som plads i by rnidten samtidig mcd at kontaktcn rnellcm Vestergadc og Overgade genskabes som den væsentligste trafik på stedet uden at dettc nødvcndigvis mcdforer antet end en yderligc re dæmpning af trafikken på Thomas B Thrigesgade Vi har aldrig troct på ideen om en Rådhushave som en løsning på problem erne mellem Albani Torv og Vestergade Det er en billig og dårlig løsning på problemerne beliggende som den vii blive i rådhusets skyggezone øst for delle og på den anden side k1emt af Thomas B Thrigesgades kuliltebefængte og sløjbelastede trafikzone Så hvorfor ikke vende tilbage til de ideer der i sin lid lå H grund for nedrivningen af lrodunann' En ny bebyggclsc på grunden bebyg dog den grund i stedet for den fortsalle ned rivningspolitik! deen fra ràdhuskonkurrcnccn om at lukke Vestcrgadc fra Flakhaven til Thomas B Thrigesgade og hele Flakhaven for kørcndc trafik cr idecr vi glæder os til at sc fort ud i livet og hvis rea1ìsering vi hac ventet spændt på siden Vi glædcr os ti som borgerc j byen igen at kunne færdes uden at blive gencret af den korcnde tralìk omkring rådhuscl Forbindclsen rndlcl Ovcrgade og Vcstergade ma kunnc genskabes ved den far omtalte dæmpning af den kørende trafik på Thomas l Thrigesgade og en efterfalgende oppriorite ring af fodgængerforbindelsen mellem de to gadestrøg så vi aller kan få de to adskilte bydele ii at fungere sammen 17

18 _ De kulturelle reserver euer pengcpolitikken i centrum ndustripalæet og kultutbyell Odense? Hvar bliver de af alle de fine og mindre fine sale i inderbyen? Dc stare og smà rum der egentlig skulle bruges til en styrkel se afkulturlivel i dagligdagens Odense_ Er del r1mejigl at nedrive den slare ag averdådigt nne feslsal i ndustripalæct til [ordel for en kreditforenìngs kontor lakaler? Lokaler der var mindsl Jige så godt plaeerel andet steds mens kulturlivet nu cngang blomstrer bedst der lvor vi ale modes Er del rirneligl al lade en bank overlage arkilekl jalmar Kjærs fine biografsal i Paladsteatret i Veslergade ag nedrive salen til fardel for nok et pengeinstilut'! Eller er det overhovedet i tràd mcd Odcnsc Komrnunes cgcn Dispasilionsplan far nderbyen? Skal pengeinslillltler ag renlemarginaler overtage kulturby en Odense eller agler byrådel at leve op til sin egen Dispasitiansplan far (nderbyen? Giv dag det palæ dets amgívelser ag hemed kultur bolig og forretningsbycn Odcnse en chance! Det må være andre losninger! Sam far eksempel at følge intenlianerne i: DSPOSTO:\S PLAN FOR NDERRYEN udatbejdet afodense byråd' Odense den 5_ september 1982 På Byforeningens og udvalgets vegne FLEMMNG SOJDS beslyrcl\tsmedlem KR1STlAN SAGER form and i Byforeningen næstformand i SarnmenslutnÎngen for Bygnings og L;1ndsk<tbskultur i Danmark 18

19 ' t :l ë 'au g; ::n æ a ::l i ':: > ' =;::::;0: :l mh a!!3:;'' g t <';8:t!im ;::: :::t:;;::;i; S(: i;2 ' 8:' 8 ;; 8 æ== aa e: f i e r a:a::s t il ;J llr' ;! a : ;to a:al

20 _ <: ' þþ \ r _; ' ' J::' ifll 4 J ;'J /i '#:: ' : J ' t ':;;