Ideoplæg Villabyerne i Københavns Kommune
|
|
- Birgit Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ideoplæg Villabyerne i Københavns Kommune Problemstilling. Villabyerne i Københavns Kommune er bebyggelser, der ligger i en kreds omkransende byens centrum og brokvarterer. Det er områder, der er under kraftig forandring i disse år, men hvis konsekvenser har haft ringe bevågenhed ud fra et byplanlægningsperspektiv. København oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst. Den var i 2012 på nye indbyggere 1. Der er en konsekvens af flytning fra land til storby. Det stiller store krav om udvikling af nye boligområder. For at opfylde behovet, sker der en kraftig udvidelse af ledige byggearealer i kommunen. Det er store områder, hvor der kan skabes nye bebyggelser, der kan tage imod de mange nye indbyggere. Det drejer sig om Ørestaden, Carlsberggrunden og den nye bydel Nordhavnen. Og som et andet uudnyttet areal, er der hele Refshaleøen, der endnu ikke er inddraget i byfornyelsen. Ønsket om vækst i Hovedstadsområdet sker på basis af den generelle urbanisering, der er en megatrend, der præger alle lande i verden. Et af midlerne i København har været integration på tværs af Øresund i samarbejde med de skånske kommuner. Formålet er at skabe et vækstcenter i Nordeuropa. I hele dette vækstscenarie ligger der en krans af villaområder i Københavns Kommune, der ikke alene er under pres fra den generelle byvækst, men også under pres for tilpasning af bebyggelsen til moderne boligkrav og leveforhold. Fig. 1. Villabyerne i Københavns Kommune Brønshøj- Husum Vanløse Valby Amager Øst 1 Københavns Kommune statistik 1
2 I forhold til ekspansion i Hovedstaden, ligger de gamle villaområder som attraktive områder med differenceret villabebyggelse, og med nære grønne rekreative områder. De ligger på forholdsvis små grunde, der er relativt bynære og derfor attraktive. Områderne tiltrækker således et andet segment end de helt byfortættede områder i storbyen. Byfortætning er blevet et af plusordene i byplanlægningen. Den giver en lang række fordele, i form af bedre udnyttelse af institutioner, transport og infrastruktur. Den lægger dog også et pres på den bestående infrastruktur, der er dimensioneret til en lavere udnyttelsesgrad. Der er også en række andre minussider. Det drejer sig først og fremmest om den kraftige forandring, der påvirker de nuværende beboeres levevilkår. Disse kan blive til stor ulempe og være konfliktskabende, hvis der ikke tages højde for disse i den byfornyelsesproces, der i disse år sker i landets villaområder. Kun med udgangspunkt i områdernes specifikke forhold, og via en kortlægning af disse, kan der ske en fornyelse af villaområderne, der ikke skaber konflikter og modsætninger. Der findes ikke nogen samlet planlægning for, hvad kommunen og beboerne vil med byens villaområder. Det er specielt problematisk, da de i disse år er under hurtig forandring. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en fornyelse af en del af boligerne i villaområderne. Problemet er, at retningslinjer og planlægningen sker som enkeltsagsbehandling, med udgangspunkt i konkrete byggeansøgninger. Der gives helt generelt dispensation fra gældende servitutter og bygningsbestemmelser. Dispensationerne er baseret på vedtagelser i Teknik- og miljøudvalget og Borgerrepræsentationen. Der er derfor behov for en samlet vurdering af disse områders kulturelle, bygningsmæssige, miljømæssige og landskabelige værdier for byen. Villabyerne er levesteder for en stor gruppe af borgere i kommunen. Områderne udgør værdifulde bymæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske træk i en storby, der er under kraftig forandring. Det er en forandringsproces, der allerede i disse år har en kraftig indflydelse på områdernes karakter. Dette i form af nye dobbelthuse, der skydes ind i den eksisterende villabebyggelse, efterhånden som der opstår muligheder for nedrivning af bestående villabebyggelse. Denne forandring, der specielt i de senere år har taget til i omfang, forandrer områdernes karakter og funktion. Den skaber også en yderligere belastning af infrastrukturen, der er opbygget til en anden og mindre intensiv byudnyttelse. På trods af protester fra grundejersammenslutning og indsigelse fra enkeltpersoner, gives der i stor udstrækning dispensation fra gældende regler. Processens nuværende praksis, er derfor i stor udstrækning konfliktskabende Grundejernes forsøg på at påvirke udviklingen i villabyerne Grundejeren.dk, der er fællesorganisation af grundejerforeninger i Københavns Kommune har gentagende gange påpeget problemet med den pågående byfortætningsproces, hvor der sker en stigende udnyttelse af de små villagrunde i kommunen. 2
3 Indsigelserne har ikke mindst været rettet mod den tiltagende opførsel af dobbelthuse i villabyerne. Samtidigt indskrænkes grundejernes rettigheder løbende. Senest har kommunalbestyrelsen enstemmigt ophævet nabohøringskravet i forbindelse med dispensation fra servitutter i villaområderne. Servitutterne var tænkt som en begrænsning i udnyttelse af grundene 2. Der eksisterer nogle generelle bestemmelser for udnyttelse af villagrunde. Der er bygningsregulativets bestemmelser for bebyggelse for villaer: Bebyggelsesprocenten er 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde, dog 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse. Den angivne højde er 2 etager og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn 3. Grundstørrelsen er sat til minimum 700m2, også ved ommatrikulering. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte andre grænser, og det er i København sket i en glidende proces. 4 Udover de generelle bestemmelser, er der servitutter på vores områder, der angiver, at 1/3 del af grunden må bebygges Allerede i 1971, gav den samlede magistrat bemyndigelse til, at man kunne se bort fra servitutterne på de enkelte villagrunde. Der er servitutter der regulerede byggeprocenten. 2. Bemyndigelsen blev forlænget i 1986, betinget af, at etagearealet ikke oversteg 1 ½ etage for dobbelthuse. At byggeprocenten ikke oversteg 40 procent, og at der ikke blev indrettet mere end 2 boliger på grunden. 3. I Kommuneplan for 2011 blev der indført en max højde på 10 meter og en bebyggelsesprocent på 40 for alle villagrunde i Københavns Kommune. 4. I 2013 besluttede en enig Borgerrepræsentationen, at der ikke længere skulle være nabohøring i forbindelse med dispensation fra gældende villaservitut. Det forringer naboers mulighed for at gøre indsigelse mod byggeprojekters udformning. En klar forringelse af borgernes demokratiske indflydelse. Der har i en lang årrække været gjort indsigelse fra grundejernes Fællesorganisation i København mod den glidende udvikling. Dette er sket over for teknik- og miljøudvalget i kommunen. Således havde den daværende formand Hans Jørgen Lykkebo, Hans Bo Larsen og den nuværende formand for fællesorganisationen advokat Birgit Philipp allerede i 2006 foretræde for teknik- og miljøudvalget. De fremførte organisationens protester mod yderligere udstykning af de små villagrunde til dobbelthuse. Det har desværre ikke båret frugt. 2 Se referat fra kommunalbestyrelsens møde juni bygningsreglementet.dk/br10_04 og Maksimal højde: 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti. 4 Bygger hovedsageligt på Grundejeren.dk nr Fremgår af tingbogsoplysninger for den enkelte grund 3
4 Det er ikke alene opførelsen af dobbelthuse, men også om- eller tilbygninger, der kan have afgørende indflydelse på livsbetingelserne på nabogrundene. Her vist med et eksempel fra Husum, hvor en ombygning (tidligere bungalow) har ændret livsbetingelserne for beboerne på tilstødende grunde. Helhedsvurdering og specielle forhold Udviklingen i Københavns villabyer sker i dag på basis af generelle bestemmelser i Kommuneplanen, dispensationsmæssige retningslinjer fra teknik- og miljøudvalget i forhold til administrationens sagsbehandling, og på basis af praksis i enkeltsagsbehandling. Der har tidligere fra enkeltmedlemmer af teknik- og miljøudvalgets side været rejst ønske om en helhedsvurdering af villabyernes planlægningsmæssige status. Nogle medlemmer har følt, at det var svært at tage stilling til dispensationer uden denne helhedsvurdering. I dag eksisterer denne kun i form af Kommuneplanens generelle bestemmelser. På et møde med Grundejeren.dks Repræsentantskabsmøde 2013 siger stadsarkitekten ifølge referat: Der er mange nye og større byggerier i gang i hovedstaden. En af stadsarkitektens opgaver er at tilse, at der er så mange forskellige og spændende byrum som muligt. En del af det store Ørestadsbyggeri skal der derfor gentænkes for at skabe de omgivelser og faciliteter, der gør byrummet mere levende, spændende og trygt. Interessen for udviklingen af villahavebyerne var nok det, der lå forsamlingen mest på sinde og bl.a. Jørn Palm spurgte til stadsarkitektens mening om den overudnyttelse, der i øjeblikket finder sted på parcelhusgrundende. Tina Saaby der ikke var uden forståelse 4
5 for de uheldigheder, der finder sted - måtte meddele, at problemet med, hvor meget en parcelhusgrund må udnyttes, desværre ikke er hendes bord. Det er rigtigt, at det ikke er noget som stadsarkitekten bestemmer. Problemet er dog mere sammensat, da politiske beslutninger altid må hvile på en blanding af faglige argumenter og politiske prioriteringer. Forslag om ændringer af gældende regler, kommer dog ofte fra administrationen i kommunen. Det sker på basis af praksis i sagsbehandlingen. Problemet er her, at praksis kun er et element i det problemkompleks som regler og beslutninger vedrører. Borgernes leveforhold, interesser og prioriteringer er et andet element. Et af problemerne er dobbelthuse på de forholdsvis små grunde, som præger villabyerne. Et andet er byggehøjden, der ofte i forbindelse med nybyggeri vil give indsyn til naboernes liv og give skyggevirkninger på tilstødende grunde. I forbindelse med den sidste reviderede kommuneplan, blev max højden på villaer i kommunen sat til 10 meter (i det almindelige bygningsregelmentet er den sat til 8,5). Der blev fra grundejernes side i Brønshøj, gjort indsigelse mod dette. Det blev afvist med henvisning til, at højden var den gældende praksis, og kun erstattede den tidligere etageantal i kommuneplanen 6. Det hedder i svaret: I forslaget til Kommuneplan 2011 er den maksimale bygningshøjde for alle typer af rammer for Lokalplanlægning fastlagt i meter. Tidligere var den for nogle typer (B- og C-områder) fastlagt i etageantal. Det var således tilladt at bygge to etager plus tagetage i B1-områder. To etager samt tagetage vil afhængigt af tagform ofte svare til eller overstige 10 meter. Der er derfor ikke tale om en indholdsmæssig ændring, men alene en mere præcis måde at beskrive reglerne på. Der har ikke været en generel højdebegrænsning i villaområderne på 8 meter. 7 Der slås således fast, at der overalt i villaområderne må bygges i en højde på 10 meter. Da villaområderne i yderst ringe udstrækning er dækket af lokalplaner, er det den i kommuneplanen bestemte højdeangivelser, der er gældende. Der er også i årenes løb blevet rejst kritik af, at indsigelser mod nye byggeplaners udformning i ringe udstrækning bliver taget til følge. Muligheden for at gøre indsigelser er også blevet indskrænket i den seneste vedtagne beslutning i borgerrepræsentationen om servitutbestemmelserne. Der er derfor et klart behov for, at kommunens byggesagsbehandling gøres til genstand for en konkret vurdering. Det virker således som om, at byplanlægningen i villaområderne sker ud fra enkeltsagsbehandling, og ikke ud fra de forskellige områders forskelligartede forhold. En samlet undersøgelse på basis af en række byggesags cases, ville kunne bringe klarhed over hvilke principper, der er grundlæggende i de byggesagsafgørelser, der er truffet. Og samtidig vil det give klarhed over, i hvor stor udstrækning indsigelser og helhedsvurderinger har spillet ind på sagsafgørelserne Brønshøj Grundejerforening v. Hans Bo Larsen 7 Svar i hvidbog mod indsigelsen fra Brønshøj grundejerforeninger 5
6 Villabyerne er meget forskellige Villabebyggelsen i Københavns kommune er i stor udstrækning bygget i perioden efter 1900 og de efterfølgende årtier. I dag er der enfamiliehuse i kommunen 8. Der er en meget differenceret bebyggelser på grunde, der mange steder er under de 700 m2, der i dag kræves for en villagrund. Beliggenheden er også meget forskelligartet. Nogle af områderne grænser op til etagebyggeri og hovedfærdselsåre. Andre ligger tæt ved reaktive områder og udgør et grønt bindeled mellem etagebebyggelse og grønne rekreative og fredede områder. De få søer, moser og vandløb, der er i Københavns Kommune, ligger ofte ved, eller i tilknytning til villaområderne. Det gælder således Utterslev Mose, der er et stort sammenhængende rekreativt område i udkanten af Københavns Kommune. Det er også områderne omkring Damhussøen, Damhusengen, Kirkemosen, Degnemosen, Emdrup sø, Grøndalsparken og dele af Vestvolden, men også langs med Vigerslevparken og langs Amager Strandpark eksisterer der grønne områder med villabebyggelse. I disse områder og andre områder, der ligger i nærheden af eller op til haveforeninger, vil forandringer i villabebyggelsen påvirke omgivelserne ud over selve bebyggelsen. Andre områder ligger på et kuperet terræn, hvor bebyggelsen på morænenbanken bevirker, at bebyggelsen fremtræder som et kraftigt visuelt indtryk i forhold til de tilstødende områder. Det gælder således Utterslevhøj. Forandringer i en bebyggelse påvirker således ikke alene miljø og levevilkår i selve bebyggelsen, men også det omkringliggende landskab og miljø. Det er derfor ikke rimeligt, at så store og forskelligartede områder behandles generelt, og forandringerne etableres på basis af byggesagsbehandling og ikke med udgangspunkt i overordnede planmæssige helhedssyn for de forskellige områder. Utterslevhøj som case Utterslevhøj grundejerforenings område er kun et af de mange, der er berørt af byfortætning og stigende udnyttelse af de små grunde, der præger villabyerne. Vi vil i det efterfølgende eksempel bruge Utterslevhøj. Området ligger smukt ud til Utterslev Mose på en morænebanke, der sammenbinder det grønne og rekreative område ved mosen med de bagvedliggende lave karrébebyggelser langs Hareskovvejen og Utterslev Torv. Utterslevhøj grundejerforenings område grænser op til Utterslev Mose 8 Københavns Kommune, statistik 6
7 I Utterslevhøjs område, sker der i stigende udstrækning opkøb af eksisterende villaer med henblik på nedrivning. Denne praksis har bevæget sig op i et prisniveau, hvor flere og flere af de villaer, der bliver udbudt til salg, også har dobbelthus-entreprenørernes interesse.. Utterslevhøj ligger på en morænebanke, der bevirker, at bebyggelsen også præger den landskabsmæssige oplevelse i en større del af Utterslev Mose, der grænser op til bebyggelsen. I bydelsatlas fra Planstyrelsen, hedder det om området: 9 Utterslev Mose har en fliget form, der kiler sig ind i de tilgrænsende villaområder. Arealerne har en mere urban karakter, og henligger som græsfælleder og boldbaner, præcist afgrænset af villabebyggelsen Og videre om villaområdet: De store sammenhængende villakvarterer danner bydelens afgrænsning mod parker og grønne områder. Villabebyggelsen understreger og følger bydelens bevægelige terræn, og er velplaceret med smukke vejforløb. 9 Bydelsatlas Bispebjerg Planstyrelsen
8 Der er ingen tvivl om, at der her er tale om smukke bystrukturer, der ligger som en veletableret overgang mellem de grønne områder, og det mere fortættede byrum med karrébebyggelse og hovedfærdselsåre. I bydelsatlas fra 1991 er selve villaområdet omkring Utterslevhøj nærmere beskrevet. Områdets varierede afgrænsning mod nord er bestemt af Utterslev Mose, af terrænet, der skyder sig frem i tungeform og antageligt også af jordbundsforholdene. Vejstrukturen der overvejende følger det bevægende terræn, er stærkt inspireret af den internationale byplanskonkurrence, der blev afholdt i 1908, og hvor stadsgeometer Carl Stinz fik 1. præmie med et forslag, der indeholder et labyrintagtigt, romantisk vejsystem 10. Der ingen tvivl om, at der her er tale om et meget specielt område, der ikke alene er af stor værdi for området selv, men et vigtigt indslag i den differencerede bystruktur, der giver byen mangfoldighed og spændende byrum. Området er i 1991 blevet karteret i forbindelse med udarbejdelsen af bydelsatlas. Bygningerne er generelt blevet klassificeret ud fra deres arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, originalitet og tilstand. Bygningsmassen i området er blevet klassificeret som middelbevaringsværdigt, med indslag af høj eller lav bevaringsværdi. 11 Det er således en vurdering af bygningsmassen, hertil kommer så områdets karakter, miljø og placering, som også er et vigtigt element i en vurdering af området. Det er i dette område, der nu sker en hurtig forandring, hvor den gamle bebyggelse nedrives og nye villaer eller dobbelthuse skyder op. Samtidig sker der en renovering af de bestående bygninger i form af til og ombygninger Dobbelthusenes påvirkning af miljøet Dobbelthusene er blevet fremhævet som et specielt problem i den byfornyelsesproces, der i øjeblikket udvikler sig i villabyerne med stigende hastighed. Et eksempel fra Utterslevhøj viser, hvordan et dobbelthus kommer til at påvirke naboer. Dobbelthuset ligger på hjørnet af Harespringet/ Mosebakken. Eksemplet viser, hvordan beboerne på villagrunden, oplever væsentlige forringelser af deres boliger i forbindelse med etablering af et dobbelthus på nabogrunden. Man kan se hvordan indskydningen af dobbelthuse påvirker det omkringliggende miljø. Det kan bedst illustreres ud fra et konkret eksempel. 10 Bydelsatlas Bispebjerg s Bydelsatlas Bispebjerg s
9 Case: Harespringet/Mosebakken Nabohuset bliver til salg, og pludselig ændres forholdene for naboerne, da der nu gives tilladelse til opførelse af et dobbelthus. Hver af dobbelthusets to grunde, er nu på kun 369m2. Der er virkeligt tale om små grunde. Naboen står her i sin haven, og ser på sin nye nabo på Harespringet. En dramatisk forandring er sket for naboen, der nu har fået et 24 meter lang og 8,5 meter høj mur som nabo. Hertil kommer, at en del af grunden ligger ca.2 meter over vejterræn. Naboen, der også har tanker om at sælge, oplever en kraftig forringelse af sit hus attraktivitet og værdi. 9
10 Her er der ingen tvivl om, at opførelsen af et nyt dobbelthus har fået helt afgørende indflydelse på naboens leveforhold. Den lange bygning er opført på langs af grunden og fremtræder som en lang mur, med vinduer mod nabogrunden, der helt ophæver grundejerens privatliv. Indsigelse mod bebyggelsen er helt afvist. Også protester mod afvigelser fra det godkendte byggeprojekt er blevet afvist. Byggeriet har stået på i 2 1/2 år, hvor der på nabogrunden også var opstillet 3 skurvogne med indlogerede øst- arbejdskraft, der med mellemrum arbejdede på projektet, eller på andre byggeprojekter. Protester mod campingpladsen hjalp heller ikke. På den pågældende grund lå der tidligere et mindre hus, der var vendt mod gaden, og ikke på langs som det nye dobbelthus. Dobbelthuset har helt ændret hele grundens anvendelse, og har haft stor indflydelse på naboerne levebetingelser. Hvor omfattende er byfornyelsesprocessen? For at få et billede af problemstillingens omfang, kan man se på Utterslevhøj. I grundejerforenings lille område, er der de seneste 2 år opført 3 dobbelthuse. Der er endvidere nedrevet yderligere 5 huse, hertil kommer ydereligere et, der er begæret nedrevet. Sammenlagt er det 8 huse, der er blevet nedrevet de sidste par år. At det ikke kun er gamle og faldefærdige huse der nedrives, viser nedstående billede fra
11 Med baggrund i det pågældende hus, viser det sig, at prisen er nu oppe på 2.7 mill for en grund. Det er nu den pris, man er villig til at betale for et hus, med henblik på nedrivning. Den høje pris medfører, at en række huse i området nu bliver interessante for byggeprojekter. Dette til etablering af dobbelthuse, eller for nedrivning for nybyggeri. Dette sker efterhånden som disse bliver udbudt til salg. Hvor omfattende mulighederne er, kan der gives et billede af, via optælling af mulige projekter i Utterslevhøjs område. Dette er sket med udgangspunkt i den sidste ejendomsvurdering 12. Den viser: Med udgangspunkt i den sidste betalte pris for en ejendom til nedrivning, er der 63 Huse, der kan være nedrivningsprojekter. Det er 20 % af grundejerforeningens ejendomme. Tager man en mere konservativ tilgang, på 2,5 mill. i ejendomsvurdering, er der 30 huse, der er nedrivningstruede. Det er 10 % af ejendommene i grundejerforeningens område. Det er klart, at bygningernes stand og beliggenhed bevirker, at tallet kan være højere eller lavere. Det betyder reelt, at ca. halvdelen af grundejerforeningens medlemmer kan blive berørt at nybyggeri/dobbelthuse. For hver nybyggeri vil der ofte være mindst 3 naboer, der bliver berørt. Det er naboerne til hver side og ofte også bagboen. Der er dog ingen tvivl om, at alle vil blive berørt af de høje grundpriser. Det vil ske via grundskyld-beskatningen. Mange af vores grunde er i sidste vurdering sat til 1,5 mill, eller deromkring. Den sidste grund uden hus, der er solgt her i nærheden er i Brønshøj på Skensvedvej, der er i området tæt ved Husum. Det var i 2011 og prisen var mill og grunden på 840 m². Her i vores område købes grunde nu i realiteten til 2.7 mill. På et tidspunkt vil det slå igennem på ejendommens grundvurderinger, - og dermed på beskatningen. Det er også klart, at alle huse ikke udbydes til salg samtidigt, men processen har i de seneste år vist, at hastigheden hvormed byfornyelsen i området sker, nu er steget markant. I vort område er der således solgt 23 huse de seneste 2 år. Huse i 2.7 mill. prislejet vurderes nu som mulige nedrivnings projekter. 12 Selvom disse er genstand for diskussion, så er det reelt det eneste redskab, vi har til rådighed. 11
12 En projektide Sammenslutningen af grundejere i Københavns Kommune har påpeget udstykningsproblemer i villabyerne. På trods af en række henvendelser til Teknik- og miljøudvalget, hvor man har påpeget problemstillingerne, er der ikke taget skridt til en nærmere planlægning af områdernes værdier og karakteristika. Der har også gennem årene været protester fra enkeltpersoner, der er blevet berørt af den stigende byfortætning og ændringerne i bebyggelsen i villabyerne. Det har vist sig, at det har været svært at komme igennem over for Kommunalbestyrelsen eller administrationen med synspunkter ud fra beboernes interesse. Man har tværtimod indskrænket villaejernes mulighed for at få indflydelse på byggeaktiviteter på nabogrunden. Det foreslås derfor, at man går en anden vej. Villabyerne i Københavns kommune er en vigtig del af hele bymiljøet i kommunen. På trods af dette eksisterer der ikke en samlet vurdering af villaområdernes arkitektoniske og bykulturelle og miljømæssige værdier. Den sidste undersøgelse af villabyerne blev lavet så langt tilbage som i Det skete i forbindelse med Skov- og naturstyrelsens kartering af bydelene i bydelsatlas. Disse er et vigtigt grundlag for en vurdering af områdernes værdi og bebyggelsens bygningsmæssige standard. De er dog dels gamle, og ikke tilstrækkelige til en vurdering af de samlede problemstillinger, der er knyttet til den pågående byfornyelse i villaområderne. Områderne er så forskellige, at det ikke er rimeligt, at den byfornyelse, der naturligt må finde sted for at tilpasse bebyggelsen til nutidens boligkrav, i dag sker ud fra overordnede retningslinjer i kommuneplanen, dispensationer fra byggebestemmelser fra teknik- og miljøudvalgets samt via administrationens enkeltsagsbehandling. Som byfornyelsesprocessen foregår nu, er den konfliktskabende, og ikke en tryg ramme for byggeherre og villabyernes beboere. Forslaget er derfor, at der etableres et projekt, der har til formål, at kortlægge villabyernes miljømæssige, arkitektoniske og bykulturelle værdier, der kan danne grundlag for en mere differenceret vurdering af villabyernes værdi som et vigtigt levested for byens borgere. Det kan også danne basis for en diskussion af villabyernes fremtidige udfordring. Dette er specielt vigtigt, da områderne i disse år oplever et stigende pres på områdernes bebyggelsesmæssige sammensætning, i form af dobbelthuse og nybyggeri, der bryder med det bestående helhedsindtryk.. 12
13 Ideforslaget At grundejersammenslutningen i Københavns Kommune tager initiativ til, at der etableres et projekt, hvis målsætning er: At skabe et helhedsbillede af de bymæssige værdier og differencerede betingelser, som byfornyelsen i villabyerne kan ske ud fra. At Kommunens byggesagspraksis i forhold til sagsbehandlingen, vurderes ud fra en række cases. Baggrunden er, at byggesagsbehandlingen i dag i stor udstrækning, er grundlaget for byfornyelsen og derfor helt afgørende for dens konkrete udformning. At der foretages en vurdering af de effekter, som de dispensationer, der i årenes løb er blevet givet fra teknik- og miljøudvalgets side, har haft på byfornyelsesprocessen i villabyerne. For at opfylde dette formål, etableres der en projektgruppe, og efterfølgende styregruppe, hvor fagekspertise og interessenter indgår. Det bør være en styregruppe, hvori forskellige interessenter indgår, herunder uafhængige eksperter. Et projekt kan ikke alene bæres af kommunen, da kommunens byggesagspraksis indgår i projektets vurderinger. Der bør søges midler fra diverse fonde, der muliggør gennemførelsen af projektet med bistand fra byplanforskere og konsulentfirmaer. Da der er tale om et større arbejde, kan dette ikke gennemføres uden økonomisk støtte og faglig bistand. Der foretages i disse år omfattende ændringer i hele Hovedstadens bygningsmæssige udvikling, med etablering af helt nye bydele og udbygning af infrastruktur. I denne sammenhæng virker det, som om villabyerne er blevet glemt. Som beskrevet i bydelsatlassene har disse vigtige miljømæssige og bystrukturelle værdier for borgerne. Det er derfor i ellevte time, at effekten af byfornyelsen i disse områder også underkastes en helhedsvurdering. Herunder ikke mindst en analyse af de forskelligheder, som villabyerne i kommunen udgør, som baggrund for byfornyelsesprocessen. Det er en analyse, der kan indgå som oplæg til den kommende kommuneplan, og forhåbentlig få indflydelse på denne. Povl Hansen Harespringet NV 13
Kommunen kan med hjemmel i planlovens 43 vælge at håndhæve servitutterne, men er ikke forpligtet til det.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 10. oktober 2017 Bemyndigelser i tilknytning til villaservitutter Borgerrepræsentationen har den 24. august 2017 godkendt: at Magistratens
Læs mereBilag 4. Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse og vurdering. Dobbelthuse i områder med villaservitutter vurdering af praksis og praksisændring
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4. Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse og vurdering 09-05-2017 Sagsnr. 2017-0201748 Dokumentnr. 2017-0201748-5 Dobbelthuse
Læs mereSagsnr Dobbelthuse på villagrunde i Københavns Kommune. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 08-02-2017 Dobbelthuse på villagrunde i Københavns Kommune Størstedelen af de københavnske villagrunde er i forbindelse med udstykning ved århundredets begyndelse blevet pålagt
Læs mereBilag 5 - Forvaltningens bemærkninger til indsigelserne. Sagsnr
NOTAT Bilag 5 - Forvaltningens bemærkninger til indsigelserne Forvaltningen har modtaget to indsigelser mod byggeprojektet på Knuthenborgvej 11 fra henholdsvis naboerne og lokaludvalget. På baggrund af
Læs mereFORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE
FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG
Læs mereKommuneplanen Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for borgerne, men er bindende for kommunen i forbindelse med lokalplanlægningen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BILAG 3 Bilag 3 Nuværende regulering af villaområderne Notatet indeholder en overordnet beskrivelse af plangrundlaget i villaområderne i København og en
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereHøringsnotat vedrørende forslag til lokalplan Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg
Høringsnotat vedrørende forslag til lokalplan 2017-2 Boliger på P.U. Bruuns Vej, Faaborg Høringsperiode: 16. maj 18. juli 2017 Sag nr. 01.02.05-P16-4-17 Der er indkommet 4 høringssvar i den offentlige
Læs mereAnsøgeren sendte herefter et revideret projekt. Det nye forslag er mere på linje med andre ansøgninger om dobbelthuse.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 17-11-2017 Sagsnr. 2017-0355010 Bilag 11 Knuthenborgvej 11 Teknik- og Miljøudvalget har den 27. marts 2017 besluttet, at der skulle
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereLokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune
Lokalplan Nr. 80 For et blandet boligområde i Næsbjerg Helle Kommune Toften 2 6818 Årre telf. 76774600 Juli 2002 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning...
Læs mereEdvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst
Læs mereDrøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby
Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen
Læs mereBemyndigelser fra 1992 og 2013 om dobbelthuse i områder med villaservitutter
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Borgerrepræsentationen Bemyndigelser fra 1992 og 2013 om dobbelthuse i områder med villaservitutter Borgerrepræsentationen skal
Læs mereBefolkning og boliger
Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereHenvendelse fra Metroselskabet Metroselskabet har ingen bemærkninger til det fremsendte materiale.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 3. maj 2019 Bilag 5 til høringssvar I forbindelse med byggeansøgning om indretning af i alt 32 ungdomsboliger og etablering tagterrasse
Læs merePrioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød
HOLBÆK KOMMUNE Dato: Sagsb.: 9. august.2019 Jørgen Rasmussen Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og institutionsformål på ejendommen Roskildevej 264, Vipperød Bilag
Læs mereDet ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 20-11-2017 Sagsnr. 2017-0355010 Bilag 10 Tybjergvej 61 Teknik- og Miljøforvaltningen har den 6. august 2017 modtaget en ansøgning
Læs mereTrøjborgvej ny etageboligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,
Læs mereDet ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 20-11-2017 Sagsnr. 2017-0355010 Bilag 8 Koreavej 8 Teknik- og Miljøforvaltningen har den 23. august 2017 modtaget en ansøgning om
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget besluttede den 19. juni 2017, at der skal gives afslag på et ansøgt dobbelthus på Kaldæavej 4.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 04-09-2017 Sagsnr. 2017-0250829 Bilag 1 Kaldæavej 4 Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 19. juni 2017, at der skal gives afslag
Læs mereTanja Troelsen. Hej Tanja. Hermed svar.
Tanja Troelsen Fra: Oliver Grundahl [oliver@oga.dk] Sendt: 27. februar 2017 14:16 Til: Tanja Troelsen Cc: Liv Mørk Johannessen Emne: SV: Nyt dobbelthus ved tilbygning til eksisterende enfamilieshus, Knuthenborgvej
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.
ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse
Læs mereForhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer
Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereIndre By, Esbjerg. Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet
Lokalplan 01-010-0018 Indre By, Esbjerg Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet Oplæg af 10/9 2015 Byrådet udarbejder lokalplan for
Læs mereUdnyttelsen af villagrunde!
ællesforeningen af Grundejerforeninger i København 29 Maj - juni 2014 Udnyttelsen af villagrunde! Rockerborgen i Vanløse Henvendelse til retsudvalget Repræsentantskabsmødet 2014 Medlemsmøder Regnvandsmødet
Læs mereStevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem
Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område
Læs merePrioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger ved Åvangsvej, Holbæk. Dennis Granell
HOLBÆK KOMMUNE Dato: Sagsb.: 9. august.2019 Jorra Bilag Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger ved Åvangsvej, Holbæk Dato for modtagelse af ansøgning 9. juli 2019 Ansøger/rådgiver
Læs merePartshøring og naboorientering
1 - Partshøring og naboorientering TEKNIK OG MILJØ «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn» Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgsj@herning.dk Tlf.
Læs mereBilag. Prioriteringsnotat. Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse på Vandværkshøjen, Jyderup PLAN OG ÅBEN LAND
PLAN OG ÅBEN LAND Prioriteringsnotat Dato: 8. september 2017 Sagsb.: Jørgen Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72361512 E-mail: jorra@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om lokalplan for boligbebyggelse
Læs mereLOKALPLAN NR. 47. For et område ved Vemmingbundstrandvej (den tidligere campingplads)
LOKALPLAN NR. 47 For et område ved Vemmingbundstrandvej (den tidligere campingplads) 1 INDHOLD: SIDE: Hvad er en lokalplan og hvorfor udarbejde en lokalplan 2 Hvilke virkninger har lokalplanen 2 Lokalplanens
Læs mereRetningslinjer for tæt-lav boligbebyggelse i Herning Kommune
Retningslinjer for tæt-lav boligbebyggelse i Herning Kommune Maj 2018 Baggrund Byggesagsbehandlere og planlæggere oplever uklarhed om begrebet tætlav boligbebyggelse og administra onspraksis for projekter
Læs mereNår jeg skal opføre et udhus. eller lignende bygning. på højst 10 m²
Når jeg skal opføre et udhus eller lignende bygning på højst 10 m² -billede af et udhus på op til 10 m²- Kontaktoplysninger til Guldborgsund Kommune Byggeri: Tlf.: 5473 2500 Mailadresse: byggeri@guldborgsund.dk
Læs mereDebatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018
Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018 Cirkusgrunden med mulig nyt boligområde markeret med stipling Forhøring Ændring af afgrænsning af grønt område ved Cirkuspladsen i Hvissinge Kommunalbestyrelsen
Læs mereLokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej
Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.
Læs mereVALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev
VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,
Læs mereI:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc
SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen
Læs mereLokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,
Læs mereGARTNERLUNDEN Udbud af storparcel
GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. juni 2015 J.nr.: NMK-33-02996 Ref.: CANEL AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes byggetilladelse af 11. februar 2015
Læs mereIndholdsfortegnelse. side
0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens
Læs mereÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 2. august 2004 Jens Lønstrup 8940 2654 Iværksættelse
Læs mereRevideret tillæg nr. 6 Birkevænget. til Solrød Kommuneplan Revideret forslag i høring:
Revideret tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej til Solrød Kommuneplan 2017 Revideret forslag i høring: 13.06.2019-08.08.2019 Tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej Tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej
Læs merePartshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»
1 - Partshøring #2 TEKNIK OG MILJØ «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn» Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgsj@herning.dk Tlf. 9628 8034 Sagsbehandler:
Læs mereNy boligbebyggelse på Dalgas Avenue
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs mereSkovlund FORSLAG TIL TILLÆG NR. BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDE BL03 KOMMUNEPLAN AUGUST 2010 VARDE KOMMUNE
Skovlund FORSLAG TIL TILLÆG NR. 07 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDE 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2010 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger
Læs mereByggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry
04-08-2013 Skanderborg Kommune Byggesagsafdelingen Knudsvej 34 8680 Ry Mail: byggesag@skanderborg.dk HØRINGSSVAR: Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 1. Indledning: På vegne af
Læs mereIndstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2010 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til 1. Resume
Læs mereC.F. Richs Vej 60 - Skema over høringssvar i forbindelse med naboorientering juli 2015 Høringssvar kort refereret fordelt på emner
Nr. C.F. Richs Vej 60 - Skema over høringssvar i forbindelse med naboorientering juli 2015 Høringssvar kort refereret fordelt på emner Ansøgers kommentar til høringssvar: De fleste indsigelser går på følgende
Læs mereI det følgende gives et resumé af disse høringssvar, lige som administrationen knytter sine bemærkninger til indholdet i høringssvarene.
Hvidbog om indkomne høringssvar til forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016, nyt rammeområde 1A6 ved Landlystvej NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Plan og Miljø Leder af Plan: Henrik Nielsen Sagsnr.:
Læs mereVALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-05
VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-05 Lokalplan for et boligområde i Hårlev by. INDHOLDSFORREGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE: SIDE Lokalplanens indhold... A Lokalplanens forhold til anden planlægning... A
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade Frederiksberg
FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade 1 2000 Frederiksberg 2015-55601 Dato: 22-10-2016 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til Reza Katebi, Nordre Fasanvej 37B, 2. th., 2000 Frederiksberg, vedrørende dennes
Læs mereUdkast til standard rammebestemmelser
Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne
Læs mereForeløbig helhedsvurdering
1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,
Læs mereDer opføres derefter ca m² bebyggelse på 1. og 2. sal, der indrettes til beboelse.
Teknik- og Miljøforvaltningen Høring i henhold til forvaltningsloven Københavns Kommune har modtaget en ansøgning om dels nedrivning af en del af eksisterende bebyggelse på ejendommen matrikelnr: 28 Emdrup,
Læs mereNye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse
Læs mereBehandling af høringssvar og emner fra borgermøde
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereTillæg nr. 55 til Herning Kommuneplan
Tillæg nr. 55 til Rammeområde 11.C34 Centerområde ved Danasvej Rammeområde 13.B4 Boligområde ved Møllegade Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke
Læs mereDet ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 20-11-2017 Sagsnr. 2017-0355010 Bilag 9 Sundbyvestervej 105 Teknik- og Miljøforvaltningen har den 21. juli 2017 modtaget en ansøgning
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereKommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
Læs mereNATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR
Læs mereHILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Kommune har i henhold til Planlægningslovens bestemmelser udarbejdet lokalplan for et
Læs mereLokalplan 989, Boligområde i Mårslet - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2015 Lokalplan 989, Boligområde i Mårslet - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 989 - Åben lav boligbebyggelse
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen har den 20. februar 2017 modtaget en ansøgning om opførelse af et dobbelthus på adressen Nebraskavej 26.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 04-09-2017 Bilag 9 Nebraskavej 26 Teknik- og Miljøforvaltningen har den 20. februar 2017 modtaget en ansøgning om opførelse af et
Læs mereNotat Nye ønsker til lokalplanlægning
10. august 2011 / hm sag. nr. 01.00.05-P15-1-07 Notat Nye ønsker til lokalplanlægning Kildetoften Faaborg... 2 Hjemly Fri- og Idrætsefterskole, Hillerslev... 3 Allerupvej, Brobyværk... 4 Platan Alle, Ringe...
Læs mereLokalplan 231. for Hartmanns Plads i Nærum
Lokalplan 231 for Hartmanns Plads i Nærum Rundforbivej Nærum Hovedgade Hvad er en lokalplan? Ifølge Lov om planlægning kan Kommunalbestyrelsen beslutte at udarbejde en lokalplan, når en bestemt udvikling
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereLOKALPLAN DOBBELTHUSE, SØHOLMVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING
LOKALPLAN 12-018 DOBBELTHUSE, SØHOLMVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE ---------------- --------------------- ----- REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område 1. Lokalplanens
Læs mereSØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.
LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00
Læs mereKommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale
Kommuneplantillæg nr. 16 - Centerområde, Støvring Ådale Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 6 Kommuneplanramme 09.C7 - Centerområde 7 2 Redegørelse Baggrund Støvring har de seneste år oplevet stor
Læs mereMed baggrund i bygherrernes alder søges der om et hus i ét plan uden niveauspring og med terrasse i samme niveau som gulvet i boligen.
Sag nr.: Mødedato: 4. november 2009 TEKNISK UDVALG REFERAT Cirius-sag nr.: 2009/42238 Sagsbehandler: jql Ansøgning om opførelse af nyt enfamiliehus. Pileurtvej 16, Rødding Baggrund Viborg Kommune har modtaget
Læs mereTillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan
Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx
Læs mereTilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet af Nørre Allé 78 og Lollandsgade 3, 8000 Aarhus C.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. februar 2017 Etageboligbebyggelse, Nørre Allé 78/Lollandsgade 3, Aarhus C Tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet
Læs mereBilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet
Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,
Læs mereLOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo
LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen
Læs mereLokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej
Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...
Læs mereLokalplan 395. For altaner og tagterasser i villaområder FORSLAG
Lokalplan 395 For altaner og tagterasser i villaområder FORSLAG INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 395 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS
Læs mereLOKALPLANENS REDEGØRELSE: Lokalplanens indhold... 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 3 Lokalplanens retsvirkninger...
Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-01 Lokalplan for et boligområde i Strøby by. INDHOLDSFORTEGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE: SIDE Lokalplanens indhold... 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning...
Læs mereVALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for centerområde ved Bredgade i Hårlev.
VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-14 Lokalplan for centerområde ved Bredgade i Hårlev. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Redegørelser Lokalplanens baggrund og indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 3
Læs mereHøringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60
Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3
Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen
Læs mereHvidovre Komme Plan- og Miljøafdelingen Høvedstensvej Hvidovre (sendt til Mandag den 2. januar 2017
Hvidovre Komme Plan- og Miljøafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre (sendt til kmv@hvidovre.dk) 1 Mandag den 2. januar 2017 Høringssvar på ændring af kommuneplan for erhvervsområdet 1E3 Jeg har modtaget
Læs mereOPHÆVELSE. Ophævelse af en del af lokalplan 498. Boliger Fyrparken 3-7 Gl. Sædding. Plan nr
OPHÆVELSE Ophævelse af en del af lokalplan 498 Boliger Fyrparken 3-7 Gl. Sædding Plan nr. 02-010-0002 September 2016 Udarbejdet af Plan, Teknik & Miljø Fotos/Illustrationer: Plan Tryk: Esbjerg Kommune
Læs mereLOKALPLAN 41 BOLIGOMRÅDE C 1 BROAGER. Beliggende ved Østergade MAJ'KÆR
LOKALPLAN 41 BOLIGOMRÅDE C 1 Beliggende ved Østergade MAJ'KÆR BROAGER 1 INDHOLD side Hvad er en lokalplan og hvorfor udarbejde en lokalplan 2 Hvilke virkninger har lokalplanen 2 Lokalplanens midlertidige
Læs mererammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.
6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel
Læs mereLOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................
Læs mereLav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til
Læs mereUdbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade
Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse
Læs mereTillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan
Tillæg nr. 47 til Rammeområde 11.C28 Centerformål ved Lykkesvej i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet
Læs mereHøringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.
Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Vi har med interesse læst forslag til Kommuneplan 2017, og vi er glade for, at Rudersdal kommune lægger vægt på, at ændringen af området
Læs mereBoliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens
30 2013 Boliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 30 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Flintebakken, Horsens
Læs mereInformationsmateriale. Fjordsiden, Heltborg. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon
Informationsmateriale Fjordsiden, Heltborg Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon 99 17 17 17 lese@thisted.dk - www.thisted.dk Indholdsfortegnelse Heltborg by... 3 Området ved Fjordsiden... 3 Jordbundsforhold...
Læs mere