Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg"

Transkript

1 Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Undersøgelse af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

3 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder

4

5 5 Arealbehov Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Grundløsning 1 9 Grundløsning 2 9 Alternativer 10 Tilvalg 10 Metode for undersøgelserne 13 Byggelinjer 15 Forlods overtagelser 17 Permanente ekspropriationer 18 Grundløsning 1 18 Grundløsning 2 21 Alternativer 21 Tilvalg 22 Midlertidige ekspropriationer 23 Grundløsning 1 23 Grundløsning 2 24 Alternativer 24 Servitutter 25 Typer af servitutter 25 Erstatning 27 Øvrige servitutter 27 Øvrige forhold 29 Grundløsning 1 Grundløsning alternativet 31 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 33 Referencer 34 Bilag 35 Bilag 1 Ejendomme hvor der eksproprieres bygninger 36

6

7 7 Arealbehov Indledning Indledning Trafikstyrelsen har siden projekteringsloven om en fast forbindelse over Femern Bælt blev vedtaget i april 2009 gennemført en indledende projektering og foretaget miljøundersøgelser af en udbygning af de eksisterende jernbaneanlæg i Danmark, herunder på strækningen mellem Orehoved og Holeby med henblik på at afdække påvirkningerne af omgivelserne. I forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen på strækningen mellem Orehoved og Holeby er det nødvendigt at ekspropriere arealer fra nogle ejendomme for at gøre plads til det nye anlæg. Der er foretaget en besigtigelse af de arealer, der berøres af elektrificering og udbygning af Sydbanen til to spor. Ejendomme, som det er nødvendigt at ekspropriere, har vægtet højest i besigtigelsen. For strækningen er der udarbejdet 64 arealplaner, som viser omfanget af ekspropriationerne. Arealplanerne er fordelt med 30 arealplaner for hver af de to grundløsninger og fire supplerende arealplaner for alternativer og tilvalg. Alle arealplaner er udarbejdet i måleforholdet 1: I fagnotatet er Grundløsning 1 og 2 samt alternativer og tilvalg beskrevet. Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Ved krydsningen af Masnedsund anlægges dobbeltspor på en ny, fast bro vest for den eksisterende bro. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Der undersøges konsekvenser og omkostninger på overordnet niveau for 3 mulige linjeføringer nord om Nykøbing F. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Gevinsterne ved anlæg af en bane til mere end 200 km/t vurderes. Resultaterne af de indledende undersøgelser fremgår af særskilt notat. Konsekvenserne ved dette alternativ er på denne baggrund ikke belyst yderligere. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Der anlægges et overhalingsspor nord for Vordingborg i stedet for overhalingsspor på Masnedø. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t.

8 8 Arealbehov Indledning Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen arealbehovet beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st. 178,56 (syd for Ladhavevej).

9 9 Arealbehov Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Grundløsning 1 Ved udbygning af Sydbanen på strækningen Orehoved Holeby er der behov for permanent areal til etablering af et ekstra spor på hele strækningen, et overhalingsspor syd for Orehoved og to overhalingsspor ved Ladhavevej samt etablering af regnvandsbassiner og omlægning af skærende veje. Noget af arealbehovet kan skaffes inden for Banedanmarks eget areal. Banedanmarks eget areal er dog ikke tilstrækkeligt til at dække hele arealbehovet, og det er derfor nødvendigt at ekspropriere fra naboejendommene. Naboejendommene er landbrugsejendomme, ejendomme med private helårsboliger, ejendomme til erhverv samt kommunale og statslige arealer. De kommunale og statslige arealer er hovedsageligt kommunale og statslige veje og jernbaner. Langt den største del af arealerne, der eksproprieres, er landbrugsarealer. En del af såvel Banedanmarks som naboarealerne, der skal eksproprieres, er fredskov. Det samlede arealbehov er ca. 51,7 ha. Heraf udgør ca. 28,0 ha eksisterende banearealer, hvorved det er nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer af ca. 23,7 ha. Til ny bro syd for Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund skal der ansøges om at matrikulere et areal på ca. 0,5 ha fra søterritoriet. Der skal herudover eksproprieres arealer til midlertidige arbejdsveje og arbejdspladser. Langs arealet, der permanent eksproprieres, etableres en arbejdsvej med en bredde på ca. 7 meter på det meste af strækningen på den side af Sydbanen, hvor det nye spor anlægges. Det forventes, at arbejdsvejen vil være i brug i hele anlægsperioden. I forbindelse med udvidelse af eksisterende broanlæg etableres der arbejdspladser. Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer er ca. 52 ha. Generelt anlægges arbejdsveje og arbejdspladserne på landbrugsarealer. Efter anlægsperioden retableres arealerne så vidt muligt til deres oprindelige formål og stand og leveres tilbage til ejeren. Der ydes erstatning til ejeren for de arealer, der midlertidigt eksproprieres. Projektet medfører ekspropriation af bygninger på en række ejendomme, hvilket bl.a. skyldes projektets arealbehov, vibrationer under drift og elektrificering af Sydbanen. Der eksproprieres i alt 43 ejendomme i Grundløsning 1 (38 beboelsesejendomme, 3 erhverv og 2 landbrugsejendomme). Grundløsning 2 Ved Grundløsning 2 er arealbehovet større, da løsningen stiller større krav til skråningspartierne langs Sydbanen. Der etableres tillige arbejdsveje på begge sider af sporene, hvilket er medvirkende til et øget arealbehov til midlertidige ekspropriationer. Der etableres desuden flere regnvandsbassiner i Grundløsning 2, hvilket også vil øge arealbehovet til både permanente og midlertidige ekspropriationer. Det samlede arealbehov for Grundløsning 2 er ca. 72,8. Heraf udgør ca. 39,8 ha eksisterende banearealer, hvorved det er nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer af ca. 33 ha. Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer er ca. 83,3 ha. I Grundløsning 2 eksproprieres i alt 55 ejendomme (50 beboelsesejendomme, 3 erhverv og 2 landbrugsejendomme).

10 10 Arealbehov Ikke-teknisk resumé Alternativer Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Hovedparten af den nye vej er lokaliseret på et areal, som tidligere er blevet eksproprieret med henblik på anvendelse som offentlig vej. Dertil er det nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer de steder, hvor erstatningsanlægget ligger uden for offentlig vej. Behovet for permanente ekspropriationer er ca. 0,2 ha. Det vil være nødvendigt at nedrive bygninger, som er beliggende helt eller delvist på arealet for erstatningsanlægget. Bygninger beliggende på det reserverede vejareal blev eksproprieret den gang ekspropriationen til vejudlægget fandt sted. Erstatningsanlægget medfører, at det bliver nødvendigt at totalekspropriere ejendommen Boderupvej 2, 4863 Eskilstrup. Tilvalg Tilvalg 3, Station på Lolland Etablering af den nye passagerstation Lolland Syd ved Ladhavevej medfører behov for permanent ekspropriation af ca. 1,1 ha. landbrugsjord. Skematisk oversigt over løsningerne I Tabel 1 og Tabel 2 fremgår det samlede permanente arealbehov samt antallet af berørte ejendomme, der eksproprieres, ved de forskellige løsninger. Udover de nedenfor anførte arealer, er arealbehovet til totalekspropriationer hhv. 2,7 ha. og 4,2 ha. i Grundløsning 1 og 2. Arealerne er boligarealer. Tabel 1. Opgørelse over det samlede arealbehov i ha ved de forskellige løsninger. Arealbehov i ha Kommunalt /statsligt ejet Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig I alt Grundløsning 1 28,0 22,3 0,3 1,1 51,7 Grundløsning 2 39,8 30,9 0,5 1,6 72,8 Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup ,3 0,3 Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Tilvalg 3, Station på Lolland 0 1, ,1 Tabel 2. Opgørelse over antallet af ejendomme, der eksproprieres, ved de forskellige løsninger. Ejendomme Kommunalt /statsligt ejet Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig I alt Grundløsning Grundløsning

11 11 Arealbehov Ikke-teknisk resumé Ejendomme Kommunalt /statsligt ejet Landbrug, skov og gartneri Erhverv Bolig I alt Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Tilvalg 3, Station på Lolland

12

13 13 Arealbehov Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne De indledende undersøgelser til brug for vurdering af arealindgreb har omfattet en gennemgang af projektgrundlaget sammenholdt med matrikelkort og ortofoto. Med baggrund i den projekterede løsning er der udarbejdet arealplaner, som viser behovet for midlertidige og permanente ekspropriationer. Ligeledes indeholder planerne informationer om linjeføringen, eldriftservituttens geografiske udstrækning, hvilke bygninger, der eksproprieres, samt en række relevante baggrundstemaer. Med baggrund i de indledende udgaver af arealplanerne og oplysningerne om arbejdspladser og arbejdsveje er der foretaget en besigtigelse i marken, hvor de berørte arealer er vurderet. Forholdene i marken er sammenholdt med forholdene på arealplanerne herunder de ortofoto, der er brugt som baggrundskort. Besigtigelsen, ejendomsoplysningerne, ortofoto, matrikelkort samt OIS-data /1/ har efterfølgende ligget til grund for endelig optegning af arealplaner. De to grundløsninger afviger hovedsageligt fra hinanden i forhold til udstrækningen af fremtidige skråningspartier for det eksisterende spor og udretning af en enkelt kurve i Grundløsning 2. Dette er medvirkende til forskelle i arealbehovet for de to grundløsninger, og der er dermed udarbejdet 30 arealplaner for hver af de to grundløsninger. Derudover er der udarbejdet fire supplerende arealplaner, som omhandler alternativer og tilvalg. Arealplanerne for Grundløsning 1 er navngivet TAE_1_SY_P_011 - TAE_1_SY_P_040. Arealplanerne for Grundløsning 2 er navngivet TAE_1_SY_P_051 - TAE_1_SY_P_080. Arealplanerne omhandlende alternativer og tilvalg er navngivet TAE_1_SY_P_091 - TAE_1_SY_P_094. Arealbehovet til permanente ekspropriationer er primært fastlagt på baggrund af udstrækningen af den projekterede løsnings fremtidige skråningspartier, som er sammenholdt med matrikelkortet og informationer om ejerforhold. Derudover er arealbehovet også påvirket af anlæg af f.eks. regnvandsbassiner og andre anlæg. Arealbehovet til midlertidige ekspropriationer består af generelle arbejdsveje langs den projekterede løsning samt arbejdsarealer og midlertidige adgangsveje. Fra arbejdsarealerne er fratrukket eksisterende banearealer og arealer, der skal eksproprieres permanent, hvorved de resterende arealer skal eksproprieres midlertidigt. Beregninger af størrelsen på arealbehovet for de to grundløsninger udgøres af summen af de arealer, der eksproprieres. Dette er gjort på baggrund af forskellige tematiseringer af arealerne i forhold til zonestatus, arealanvendelse mv. Informationerne, der ligger til grund for tematiseringerne, er fra matrikelregistret og OIS.

14

15 15 Arealbehov Byggelinjer Byggelinjer I Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark /2/ eksisterer der hjemmel til at pålægge byggelinjer ved den faste forbindelse over Femern Bælt samt de danske jernbanelandanlæg i tilknytning hertil. Byggelinjer er medvirkende til at forhindre opførsel af uønsket byggeri, der kan fordyre projektet. Byggelinjer pålægges normalt ved at lade dem tinglyse på berørte ejendomme. Der er ikke tinglyst eller defineret nogen byggelinjer langs strækningen Orehoved - Holeby. Transportministeriet har udsendt et brev om indberetningspligt til relevante kommuner. I brevet anføres det under henvisning til lovens 11, stk. 2 /3/, at kommunerne skal indberette til transportministeren om ansøgt byggeri på ejendomme, der berøres af projekteringen af den faste forbindelse og de tilhørende landanlæg i Danmark, inden der meddeles tilladelse til det ansøgte byggeri. Det anføres endvidere i brevet, at der ved afgørelse af, hvorvidt en ejendom berøres af projekteringen, skal tages udgangspunkt i kommuneplanernes angivelse af interesseområdet for den faste forbindelse og de tilhørende landanlæg. Disse interesseområder fremgår ikke af den nye kommuneplan for Guldborgsund Kommune /4/. For Lolland Kommune er der i forslag til Kommuneplan 2010 /4/ angivet et større interesseområde ved forbindelsens danske landfæste. Dette interesseområde omfatter jernbanestrækningen mellem landfæstet og st

16

17 17 Arealbehov Forlods overtagelser Forlods overtagelser Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren forlods overtage en ejendom, der berøres særlig indgribende af projekteringen, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation, og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Overtagelsessummen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom /2/. Der er ingen forlods overtagelser på dette tidspunkt.

18 18 Arealbehov Forlods overtagelser Permanente ekspropriationer Grundløsning 1 Modernisering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 160 km/t indebærer etablering af et nyt spor på Falster og Lolland samt elektrificering af hele strækningen. Det nye spor medfører, at skråningsanlægget langs Sydbanen skal udvides. Der er derfor behov for at foretage permanente ekspropriationer af arealer langs hele den ene side af eksisterende spor. Enkelte steder er der behov for at ekspropriere arealer på begge sider af eksisterende spor. Flere steder på strækningen er de eksisterende banearealer af en tilstrækkelig udstrækning til, at det ikke bliver nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer i disse delområder. Dette gælder som hovedregel i byerne Nørre Alslev, Eskilstrup og Nykøbing F. samt ved Orehoved Station, men også enkelte steder i det åbne land. Der etableres desuden et sidelagt overhalingsspor syd for Orehoved til 750 m lange godstog og to overhalingsspor til m lange godstog ved Ladhavevej, hvilket medfører behov for permanent ekspropriation af et noget bredere areal på delstrækningerne hhv. st st øst for eksisterende spor og st st på begge sider af eksisterende spor. Det sidelagte overhalingsspor ved Orehoved medfører behov for ekspropriation af et op til 13 m bredt areal på den østlige side af sporet, mens de to overhalingsspor ved Ladhavevej medfører behov for ekspropriation af arealer, som varierer i bredden 5-10 m. Som erstatning for nedlæggelse af overkørsel i Eskilstrup etableres en ny adgangsvej langs Sydbanen til krydsningen i den nordlige udkant af byen (Tårngade). Fra nord anlægges vejen fra Nørregade og hen mod banen og derfra lægges den mellem Sydbanen og bebyggelsen indtil den når Eskilstrup Jernbanegade og stationen. Se arealplan: TAE_1_SY_P_017. Hovedparten af vejen anlægges på eksisterende baneareal og kun en mindre del på ca. 0,3 ha skal eksproprieres. Etableringen af vejen medfører endvidere, at det er nødvendigt at nedrive et skur i det sydvestlige hjørne af ejendommen Nørregade 31, Eskilstrup. Lukning af 14 vej-/stikrydsninger af Sydbanen medfører, at der skal eksproprieres areal til omlægning af følgende veje og stier: Der etableres permanent vejadgang til arealet øst for Sydbanen ved etablering af en grusvej langs banen fra Gåbensevej (markvej) til Sommersang. Den nye vej udløser behov for permanent ekspropriation af et areal på ca. 0,2 ha. Skjoldmosevej langs Sydbanen frem til Skjoldmosevej nr. 16 st forlægges mod vest, hvilket medfører et arealbehov på ca. 0,3 ha. Der etableres en ny sti langs nordsiden af banen fra st , hvilket medfører et arealbehov på ca. 0,1 ha. Stien Nordensvej skal på en del af strækningen st langs Sydbanen flyttes mod øst, hvilket medfører et arealbehov på ca. 0,2 ha. Der etableres en ny grusvej langs Sydbanens nordside, som forbinder markvejen ved Karlebygård med Karlebyvej st Den nye grusvej medfører et arealbehov på ca. 0,2 ha. Der etableres permanent vejadgang til markerne nord for Sydbanen fra st til Ladehavevej ved st , hvilket medfører et arealbehov på ca. 0,2 ha.

19 19 Arealbehov Forlods overtagelser Syd for Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund etableres en ny bro til 2. sporet. Dette medfører, at der skal ansøges om at matrikulere et areal på ca. 0,5 ha fra søterritoriet. Der anlægges regnvandsbassiner adskillige steder langs Sydbanen. Bassinerne er som udgangspunkt placeret på den side af Sydbanen, hvor det nye spor anlægges. De fleste af regnvandsbassinerne er placeret helt op til baneanlægget, og derfor vil dele af regnvandsbassinerne blive etableret på eksisterende baneareal, mens de resterende delarealer skal eksproprieres. Eventuel ekspropriation af arealer til deponering af overskudsjord fra anlægsarbejderne udestår. Syd for Eskilstrup ved st etableres en teknikhytte på den østlige side af sporet. I den forbindelse eksproprieres et areal på ca. 0,1 ha med henblik på anlæg af fremtidig adgangsvej til teknikhytten. Se arealplan: TAE_1_SY_P_019. Ved st etableres en teknikhytte med tilhørende adgangsvej nord for sporet,hvortil det er nødvendigt at foretage permanent ekspropriation af ca. 0,1 ha. Se arealplan: TAE_1_SY_P_024. I forbindelse med etablering af banetransformere foretages en permanent ekspropriation af et ca. 0,1 ha stort areal på den nordlige side af Sydbanen ved Nystedvej st Se arealplan: TAE_1_SY_P_024. Ved st etableres en fordelingsstation med tilhørende vejadgang syd for sporet. Hertil er det nødvendigt at foretage permanent ekspropriation af ca. 0,1 ha. Se arealplan: TAE_1_SY_P_025. Ved st etableres en teknikhytte med tilhørende vejadgang syd for sporet. Dette medfører behov for permanent ekspropriation af ca. 0,1 ha. Se arealplan: TAE_1_SY_P_030. Ved st etableres en teknikhytte på eksisterende baneareal syd for sporet. Der etableres en adgangsvej, som er delvist beliggende på eksisterende baneareal, hvortil det er nødvendigt at foretage permanent ekspropriation af ca. 0,1 ha til vej. Se arealplan: TAE_1_SY_P_034. Ombygning af broer ved veje, der krydser Sydbanen, kan medføre ekspropriation af arealer på offentlig vej. Der etableres støttemure langs skråningsanlæggene ved størstedelen af broerne, hvorved behovet for permanente ekspropriationer nedbringes. Udstrækningen af de fremtidige skråningsanlæg er flere steder i konflikt med eksisterende bebyggelse. Så vidt det er muligt, er der taget hensyn til bebyggelsen ved at etablere støttemure, som begrænser skråningsanlæggenes udstrækning og dermed behovet for permanente ekspropriationer. Der etableres støttemure for at sikre plads til bibeholdelse af bebyggelse ved følgende lokaliteter: st , , , , , , , , og Det samlede arealbehov for permanente ekspropriationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 160 km/t er ca. 51,7 ha. Heraf er ca. 28,0 ha kommunalt eller statsligt ejet, ca. 22,3 ha er landbrug, mens ca. 1,4 ha er erhverv eller privatejet. Bygninger der eksproprieres Flere steder langs Sydbanen er der bygninger, der eksproprieres. Der kan være forskellige begrundelser for, hvorfor en given bygning skal eksproprieres. At en bygning eksproprieres er ikke ensbetydende med, at den også skal neddrives, selvom det ofte er tilfældet. De mulige årsager til ekspropriation af en given bygning kan være at:

20 20 Arealbehov Forlods overtagelser - Arealbehov: bygningen ligger på et areal, som er omfattet af anlæggets arealbehov. Denne begrundelse medfører desuden, at bygningen skal nedrives. Dette kan være alle typer bygninger. - Vibrationer > 75 db(a): beboelsesbygning påvirkes af vibrationer i et omfang, så den ikke længere er egnet til beboelse. - Eldriftservitut 10 m fra spormidte: bygningen ligger inden for et område, hvorpå der pålægges en servitut om eldrift jf. afsnit Servitutter. Hvis en bygning ligger inden for 10 m fra nærmeste elektrificerede spormidte, skal den eksproprieres og evt. nedrives. - Totalekspropriation: bygningen medeksproprieres, da den tilhører en ejendom som skal totaleksproprieres, fordi der eksproprieres andre bygninger. Da arealplanerne anvender samme signatur for bygninger, der eksproprieres, uanset årsag, er det ikke muligt herpå at se den direkte årsag til ekspropriationen. Årsagen fremgår i stedet af tabellen i bilag 1. Tabellen indeholder alle de ejendomme, hvorpå der eksproprieres bygninger samt hvilke årsager der ligger til grund for ekspropriationerne. Ekspropriation af beboelsesbygninger omfatter også bygninger med lejemål, hvorved ekspropriationen omhandler opsigelse af lejemål og tinglysning af forbud mod efterfølgende at anvende bygningen til beboelse. Elektrificering af strækningen indebærer, at der skabes magnetfelter omkring højspændingsanlæggene, hvilket kan medføre, at nogle ejendomme herefter ikke er egnet til beboelse eller børneinstitution. For bygninger, der eksproprieres som følge af magnetfelter, skal der tages forbehold for, at der kan være mange faktorer der kan have betydning for magnetfelternes styrke og om en bygning overhovedet er uegnet til beboelse. Generelt vurderes bygningerne ikke at være egnede til beboelse, hvis de ligger tættere end 7 m fra højspændingsanlægget, hvilket svarer til en afstand på 10 m fra spormidten til et spor, der elektrificeres. Bygninger inden for 7 m fra højspændingsanlægget forventes derfor eksproprieret. Som ved bygninger der eksproprieres pga. magnetfelter kan der være en vis usikkerhed forbundet med omfanget af vibrationer, der påvirker beboelsesbygninger, idet vibrationerne afhænger af en række konkrete forhold. En bygning vurderes ikke at være egnet til beboelse, såfremt den udsættes for vibrationer, der overstiger grænseværdien 75 db og den eksproprieres derfor. Der kan være forskelle på omfanget af vibrationer og antallet af bygninger, der skal eksproprieres, alt afhængig af grundløsningerne. Ejendomme der totaleksproprieres På ejendomme, hvor der eksproprieres bygninger kan det være nødvendigt at totalekspropriere ejendommen. Dette er nødvendigt, hvis der på ejendommen eksproprieres bygninger som medfører, at ejendommen ikke længere kan opretholde sin hovedfunktion. Et eksempel på dette er, at et hus rammes af vibrationer, hvorfor det er nødvendigt at ekspropriere beboelsesbygningen på ejendommen. Herved er det ikke længere muligt for ejendommen at opretholde sin funktion som beboelsesejendom, og den totaleksproprieres derfor. Sidstnævnte medfører dermed også, at de resterende bygninger på ejendommen f.eks. skure og carporte også eksproprieres og er markeret på arealplanerne. Et eksempel på det modsatte kan være en ejendom, hvor bygningen anvendes til erhverv og bolig. Hvis bygningen eksproprieres, fordi den som følge af vibrationer er uegnet til beboelse, kan ejendommen fortsat anvendes til erhverv, og ejendommen totaleksproprieres derfor ikke. Det samme kan gøre sig gældende for andre erhvervsejendomme, hvor der eksproprieres en enkelt eller få bygninger, som anvendes i driften. I Grundløsning 1 totaleksproprieres i alt 38 beboelsesejendomme, hvoraf alle er beboelsesejendomme. Den hyppigste årsag er at vibrationer påvirker

21 21 Arealbehov Forlods overtagelser beboelsesbygningen på en ejendom. Det samlede areal af ejendommene, der totaleksproprieres, udgør 2,7 ha, og er ikke en del af anlæggets reelle arealbehov som fremgår af Tabel 1. I tabellen i bilag 1 fremgår det, hvilke ejendomme der forventes totaleksproprieret. Grundløsning 2 Modernisering af eksisterende spor til 200 km/t indebærer, at der stilles større krav til de fremtidige skråningsanlæg (fladere), hvilket medfører et større arealbehov. Der skal således tillige eksproprieres et areal på ydersiden af eksisterende spor på hele strækningen, bortset fra de områder hvor banearealerne har en tilstrækkelig udbredelse. Kurverne i sydenden af Eskilstrup rettes ud, hvilket vil sige, at eksisterende spor justeres og rykkes op til 3 m mod øst fra st Justeringen har ingen betydning for arealbehovet, da der er tilstrækkeligt plads på eksisterende banearealer. Der etableres tillige regnvandsbassiner langs ydersiden af eksisterende spor. De ekstra regnvandsbassiner medfører et større behov for ekspropriationer til etablering af bassiner og nye adgangsveje. Det øgede arealbehov til sikring af nye skråningsanlæg giver konflikter i forhold til Bangsebrovej, og der etableres derfor en støttemur langs denne vej for at begrænse skråningsanlæggene, så der er plads til dem mellem Sydbanen og Bangsebrovej. Det samlede arealbehov for permanente ekspropriationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 200 km/t er ca. 72,8 ha. Heraf er ca. 39,8 ha kommunalt eller statsligt ejet, ca. 30,9 ha er landbrug, mens ca. 2,1 ha er erhverv eller privatejet. 0,2 ha af det samlede areal, der eksproprieres, er beliggende i byzone. Bygninger der eksproprieres Bygninger der eksproprieres i Grundløsning 2 som følge af anlæggets arealbehov eller eldriftservitut er de samme som i Grundløsning 1. For vibrationer eksproprieres de samme bygninger som i Grundløsning 1 samt yderligere 12 beboelsesbygninger og beboelse på landbrugsejendommen Smalbyvej 15 se arealplan TAE_1_SY_P_061. Se endvidere tabellen i bilag 1. Ejendomme der totaleksproprieres I Grundløsning 2 totaleksproprieres yderligere 12 beboelsesejendomme, hvorved der i alt totaleksproprieres 50 beboelsesejendomme. Det samlede areal til totalekspropriationer i Grundløsning 2 udgør 4,2 ha og er ikke en del af anlæggets reelle arealbehov, som fremgår af Tabel 2. Se endvidere tabellen i bilag 1. Alternativer Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Hovedparten af den nye vej er lokaliseret på et areal, som tidligere er blevet eksproprieret med henblik på anvendelse som offentlig vej. Se arealplan TAE_1_SY_P_091. Det eksisterende udlagte vejareal er udskilt som offentlig vej i matriklen, men anvendes ikke som vej i dag. Den øvrige del af erstatningsanlægget i dette alternativ er lokaliseret på privat ejendom eller på andre arealer, der er udskilt som offentlig vej i matriklen. Det er derfor kun nødvendigt at foretage permanente ekspropriationer de steder, hvor erstatningsanlægget ligger uden for det eksisterende offentlige vejareal. Behovet for permanente ekspropriationer er ca. 0,3 ha.

22 22 Arealbehov Forlods overtagelser Erstatningsanlægget medfører endvidere, at der på den vestlige side af Sydbanen eksproprieres et areal på ejendommen Boderupvej 10, Eskilstrup med henblik på at etablere adgang fra den nordlige del af Boderupvej, som bliver afskåret til Eskilstrup Vestergade. Forbindelsen mellem Boderupvej og Vestergade forudsætter endvidere, at den private fællesvej over ejendommene Vestergade 11 og 13 benyttes. Se arealplan TAE_1_SY_P_091. På den Østlige side af Sydbanen medfører erstatningsanlægget, at gartneriet på Søndergade 12 mister sin vejadgang til driftsbygningerne syd for erstatningsanlægget, og at der skal etableres ny vejadgang hertil fra Rolighedsvej. Derudover medfører erstatningsanlægget, at ejendommen Søndergade 22 mister sin vejadgang. Der skal derfor sikres vejadgang til ejendommen via den del af vejen som nu fører til gartneriets driftsbygninger, og som ligger nord for erstatningsanlægget. Bygningen på vejarealet med adressen Boderupvej 8 eksproprieres og nedrives. Ejendomme der totaleksproprieres Erstatningsanlægget medfører, at det bliver nødvendigt at totalekspropriere ejendommen Boderupvej 2, 4863 Eskilstrup og nedrive bygningerne. Tilvalg Tilvalg 3, Station på Lolland Etablering af den nye passagerstation Lolland Syd ved Ladhavevej (st ) medfører behov for permanent ekspropriation af ca. 1,1 ha landbrugsjord. Se arealplan: TAE_1_SY_P_092. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Der skal eksproprieres et ca. 0,1 ha større areal (landbrugsareal) end i grundløsningerne for at forlænge overhalingssporet ved Orehoved fra 750 m til m lange godstog. Se arealplan: TAE_1_SY_P_093 og TAE_1_SY_P_094.

23 23 Arealbehov Midlertidige ekspropriationer Midlertidige ekspropriationer Grundløsning 1 Moderniseringen og udbygningen af Sydbanen medfører, at der er behov for arbejdsveje og arbejdspladser, som anvendes i forbindelse med udvidelse af skråningsanlæg, anlæg af ekstra spor, elektrificering af sporene og ombygning af broer mv. Arbejdspladserne er midlertidige arbejdsarealer, som ligger i tilknytning til baneanlægget og i nærheden af eksisterende broer ved veje, stier og vandløb, der krydser Sydbanen. Foruden arbejdspladserne etableres en generel, 7 m bred arbejdsvej langs Sydbanen. Formålet er at sikre adgang til sporarbejde og udbygning af skråningsanlæg overalt samt sikre forbindelse mellem de forskellige midlertidige arbejdspladser. Arbejdsvejen etableres som udgangspunkt kun på den side af sporet, hvor det nye spor etableres dvs. på Sydbanens vestlige side fra Orehoved tekniske station til Station samt på Sydbanens østlige/sydlige side fra Station til Holeby. Gennem meget sårbare områder indskrænkes arbejdsvejen til 4 m i bredden. Dette sker på strækningerne Aslev Skov st , st og st , st og På strækningen mellem Storstrømsbroen og Orehoved tekniske station st samt på strækningen ved det nye overhalingsspor ved Ladhavevej st etableres der 7 m brede arbejdsveje på begge sider af sporene. For at sikre den fornødne adgang til offentlig vej fra midlertidige arbejdspladser og arbejdsveje skal der etableres midlertidige adgangsveje. Nogle består af eksisterende veje, mens andre udlægges på landbrugsjord. Der er fastlagt et 10 m bredt arbejdsareal rundt om de arealer, hvor der etableres regnvandsbassiner. Fælles for de tre typer af arbejdsarealer er, at de fleste af dem er delvist beliggende på eksisterende banearealer eller på arealer, der i forvejen skal eksproprieres permanent. Det er derfor kun nødvendigt at foretage midlertidige ekspropriationer af de dele af arbejdspladserne, som ligger uden for baneareal mv. Arbejdsvejene langs baneanlægget er tilpasset og indsnævret de steder på strækningen, hvor de er i konflikt med eksisterende veje, bebyggelse eller vigtige naturlokaliteter. Enkelte steder på strækningen medfører etableringen af midlertidige adgangsveje, at der ikke er plads til eksisterende veje og stier som løber langs Sydbanen. Disse skal derfor omlægges midlertidigt så længe anlægsarbejderne står på, hvilket kan medføre behov for yderligere midlertidige ekspropriationer. Det drejer sig om følgende: Skjoldmosevej nord for omlægges midlertidigt til at forløbe parallelt langs arbejdsvejen mellem st Omlægges i 5 meters bredde. Cykelsti ved Nordensvej nord for Nykøbing F. anlægges midlertidigt til at forløbe delvist på arbejdsvejen mellem st

24 24 Arealbehov Midlertidige ekspropriationer Sognevejen er sammenfaldende med arbejdsvejen mellem st , og det forventes, at den almindelige trafik kan benytte arbejdsvejen i anlægsperioden. I forbindelse med ombygningen af broen ved Sognevejen ved st etableres der en midlertidig adgangsvej fra Frandsensvej ved st til markerne nord for broen ved st Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 160 km/t er ca. 52 ha. Generelt anlægges arbejdsveje og arbejdspladsarealerne på landbrugsarealer. Efter anlægsperioden retableres arealerne så vidt muligt til deres oprindelige formål og stand og leveres tilbage til ejeren. Der ydes erstatning til ejeren for de arealer, der midlertidigt eksproprieres. Grundløsning 2 Der etableres tillige en 7 m bred midlertidig adgangsvej langs siden af det eksisterende spor. På strækninger med særligt følsomme områder etableres der 4 m brede arbejdsveje som i Grundløsning 1. Herudover etableres der 4 m brede arbejdsveje på begge sider af banen i Alslev Skov, st samt ved naturlokaliteterne ved st , og Der er tilføjet midlertidige arbejdspladser enkelte steder på strækningen og enkelte midlertidige arbejdspladser er gjort større. Det øgede antal medfører derudover også behov for midlertidige ekspropriationer så længe anlægsarbejdet ved de nye bassiner står på. Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af Sydbanen til hastigheden 200 km/t er ca. 83,3 ha. Alternativer Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Omkring erstatningsanlægget etableres der et 2 m bredt arbejdsareal. Dette medfører behov for midlertidig ekspropriation af ca. 0,2 ha.

25 25 Arealbehov Servitutter Servitutter Ved udbygning af jernbaneanlægget mellem Orehoved og Holeby vil arealer til permanente anlæg blive erhvervet ved ekspropriation. Det kan imidlertid også blive nødvendigt ved ekspropriation at pålægge servitutter til sikring af banens anlæg og drift. Typer af servitutter Støttemure og støjafskærmning Støttemure langs skel udligner som regel større eller mindre højdeforskelle. Afhængigt af udførelsesmetoden kan det være nødvendigt med restriktioner mod udgravning langs støttemure for at undgå, at de vælter eller skrider ud. Støjskærme og mure langs banen kan udføres på forskellig vis. Nogle typer vil i sin helhed kunne placeres på baneareal. Andre typer kan have behov for sikring med jordankre eller fundamenter på naboarealer. Disse typer af anlæg skal typisk sikres med servitutter, der i et vist omfang forbyder udgravning, anlægsarbejder og byggeri. Det endelige behov for pålæg af servitutter om støttemure og støjafskærmning vil først være kendt ved udarbejdelse af detailprojektet. Der forventes foretaget indgreb vedr. støttemure og støjskærme på ejendommene nævnt i Tabel 3: Tabel 3. Opgørelse over de ejendomme, der berøres af støttemure og støjskærme. Stationering Ejendom Grundløsninger Gr. 1 Gr. 2 Alt Gåbensevej 36, X X Gåbensevej 30, X X Skernevej 2, X X Skernevej 4, X X Tårngade 23, Eskilstrup X X Tårngade 26, Eskilstrup X X Nørregade 31, Eskilstrup X X Boderupvej 3, Eskilstrup X Søndergade 22, Eskilstrup X Søndergade 12, Eskilstrup X Stubberupvej 45, Nykøbing F X X Stubberupvej 46, Nykøbing F X Bangsebrovej 20, Nykøbing F X X Skovvænget 12, Nykøbing F X X Frederiksgade 8, Nykøbing F X X Frederiksgade 7, Nykøbing F X X Højbrogade 4, Nykøbing F X X Nystedvej 10, 4891 Ø Toreby X X Ledninger Banens ledningsanlæg på tredjemands grund skal sikres med almindelige ledningsservitutter, der fastlægger et beskyttelsesbælte omkring ledningerne med begrænsninger i retten til byggeri, udgravning og beplantning. Der vil typisk være

26 26 Arealbehov Servitutter tale om afløbsledninger samt el- og signalkabler (hovedparten af sidstnævnte placeres på baneareal og skal ikke sikres med servitut). Det endelige behov for pålæg af ledningsservitutter vil først være kendt ved udarbejdelse af detailprojektet. Dog er der på nuværende tidspunkt kendskab til, at der skal lyses servitut ved følgende anlæg: I forbindelse med etablering af Toreby Fordelingsstation ved st er der behov for tinglysning af ledningsservitutter for kabeltrace: fra Radsted 132 kv station til de to banetransformere ved st med en estimeret længde på ca. 9,5 km samt fra de to banetransformere ved st langs banen til fordelingsstationen ved med en estimeret længde på ca. 1,1 km I forbindelse med omlægning/forlægning af skærende veje vil en del eksisterende ledninger skulle omlægges. Som hovedregel ligger eksisterende ledninger i vejarealer på gæsteprincippet. Det betyder, at der ikke er tinglyst servitut til beskyttelse af ledningerne og ledningerne skal flyttes vederlagsfrit af ledningsejeren. I det omfang, at de omlagte ledninger fortsat ligger i offentlig vej, er der ikke behov for pålæg af servitutter. Ledninger, der omlægges til en placering uden for vejareal, skal sikres med pålæg af almindelige ledningsservitutter, der fastlægger et beskyttelsesbælte omkring ledningerne med begrænsninger i retten til byggeri, udgravning og beplantning. Som udgangspunkt skal ledningsejeren betale erstatning for pålæg af servitutter, hvis en ledning omlægges fra vejareal til almindeligt areal ejet af tredjemand. I det omfang, omlagte eller krydsende ledninger i fremtiden ligger på jernbanearealet, har praksis hidtil været, at der ikke sker tinglysning af ledningerne på banearealet. Ledningerne registreres i banens forpligtigelsesprotokol, der kan sammenlignes med en tingbog for banen. Ejeren af banen står dermed inde for beskyttelsen af ledningerne, da kun baneejeren selv og de, som baneejeren giver adgang, kan udføre anlægs- og gravearbejde på banearealet. El-drift I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen mellem Orehoved og Holeby skal alle naboejendomme til banen pålægges servitut om el-drift. Servitutten pålægger restriktioner med hensyn til højde og nærhed på bevoksning, bygninger og lignende i forhold til ledningsanlæggene. Banedanmark tillægges endvidere ret til at beskære bevoksning på tredjemands ejendom, hvis bestemmelserne ikke overholdes. Denne type servitut vil være langt den mest omfattende, da den som ovenfor nævnt pålægges alle naboejendomme til banen. Generelt har servitutten om el-drift følgende ordlyd: Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen: Inden for 10 meter: Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2 meter, tilskuerpladser, oplagspladser og bygninger, stakke, stilladser stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. Færdselsrettigheder I forbindelse med etablering af støttemure, støjskærme, regnvandsbassiner, fordelingsstationer mm. kan det blive aktuelt at sikre færdselsretten hertil for at kunne foretage vedligehold, reparation m.v. Denne færdselsret tinglyses.

27 27 Arealbehov Servitutter Opførelse af støjafskærmning nødvendiggør endvidere oftest, at der tinglyses servitut om flugtveje. Det endelige behov for pålæg af servitutter om fædselsret og flugtveje vil først være kendt ved udarbejdelse af detailprojektet. Tekniske aftaler og overenskomster Ved banens krydsning med eller grænse op til offentlige vejarealer og andre infrastrukturanlæg vil der normalt ikke blive tinglyst servitutter til sikring af banens anlæg og drift. Dels fordi der ikke kan tinglyses noget på udskilt vejareal, dels fordi der typisk ikke foretages pålæg af servitutter ved ekspropriation, når der er tale om ligestillede infrastrukturforvaltere. De tekniske og juridiske spørgsmål og krav løses i stedet ved indgåelse af tekniske aftaler eller overenskomster mellem parterne. I en teknisk aftale fastsættes, hvordan parterne hver især skal respektere hinandens anlæg, og at parterne i princippet skal opføre sig på samme måde, som hvis de forskellige forhold var sikret ved tinglysning af servitutter. Erstatning Pålæg af servitutter erstattes normalt med et beløb pr. m 2, der står i forhold til restriktionens omfang. Servitut om el-drift Servitut om el-drift pålægges i et bælte på op til 19 m fra nærmeste spormidte. Strækningen fra Orehoved til Holeby er ca. 53 km lang, og hvis det forudsættes, at arealerne, der berøres af servitutten, udgør 13 m fra skel på hver side af banen, berører servitutten 138 ha. Derudover skal der betales erstatning, hvor servitutterne medfører ændring af eksisterende forhold f.eks. beskæring af træer, flytning af udhuse, plankeværk og flagstænger. Erstatningssummen herfor er ikke opgjort. Øvrige servitutter På nuværende tidspunkt, hvor der endnu ikke foreligger et detailprojekt, er det ikke muligt at opgøre størrelsen af de arealer, der vil skulle pålægges særlige restriktioner til beskyttelse af anlæg og drift.

28

29 29 Arealbehov Øvrige forhold Øvrige forhold Grundløsning 1 Det bliver nødvendigt at inddrage arealer, der er fredskovsnoteret. Flere af de fredskovsnoterede arealer langs Sydbanen ligger på eksisterende banearealer og eksproprieres derfor ikke. For de øvrige fredskovsnoterede arealer eksproprieres der enkelte steder smalle striber af varierende størrelse. Størstedelen af fredskovsarealerne, der eksproprieres, er relativt små. De fredskovspligtige arealer som eksproprieres, og som samtidig er en del af et større, sammenhængende skovareal fremgår af Tabel 4. Tabel 4. Fredskovspligtige arealer som eksproprieres permanent og er en del af større, sammenhængende skovarealer. Vest-nord for Sydbanen Øst-syd for Sydbanen Fredskov Bemærkning Ja Alslev Skov Ja Nørre Kirkeby Skov/Trættefang Ja Bruntofte Skov Ja Øverup Kalvefænge Ja Bangsebro Skov/Systofte Skov Ja Teglskov/Østerskov delvis ja Langet skov Moderniseringen og udbygningen af Sydbanen medfører behov for permanent ekspropriation af i alt 0,6 ha fredskovspligtige arealer. Inddragelse af arealer med fredskov sker efter nærmere aftale med Skov- og naturstyrelsen. Erstatningsskov udlægges som udgangspunkt i forholdet 1:2. Grundløsning 2 Ved Grundløsning 2 er de fredskovspligtige arealer, der eksproprieres, en smule større. Derudover er der behov for at ekspropriere på begge sider af Sydbanen. Dette medfører et øget arealbehov for permanent ekspropriation af fredskovspligtige arealer på ca. 1,4 ha i alt.

30

31 31 Arealbehov 0-Alternativet 0-Alternativet 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden andre investeringer i banenettet end dem, som allerede er besluttet. 0-alternativet tjener som sammenligningsgrundlag for grundløsningerne 1 og 2. Trafiksituationen i 2025 Selvom ingen af grundløsningerne bliver gennemført, vil trafiksituationen for jernbanen mellem Ringsted og Rødby Færge i fremtiden se anderledes ud. Det skyldes, at der allerede er vedtaget visse forbedringer i form af en ny bane mellem København og Ringsted samt etablering af et nyt signalsystem (ERTMS). Den maksimale hastighed i 0-Alternativet er som i dag 160 km/t mellem Ringsted og Vordingborg og 120 km/t mellem Vordingborg og Rødby Færge. Rødby Færge bevares som station. Banestrækningen mellem Vordingborg og Rødby Færge vil fortsat være enkeltsporet, og den samlede strækning mellem Ringsted og Rødby Færge vil som hidtil ikke være elektrificeret. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om udskiftning af hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system (ERTMS), svarende til de fælles europæiske specifikationer. På strækningen mellem Ringsted og Rødby Færge vil systemet fra 2018 gøre det muligt at køre flere tog, fordi afstanden mellem togene kan blive kortere end i dag. Fornyelsesprojekter Der er planlagt en større sporfornyelse mellem Nykøbing F og Rødby Færge i Alternativets betydning for arealbehovet I 0-Alternativet bygges der ikke et 2. spor og strækningen elektrificeres ikke. Alternativet medfører således ingen arealindgreb udover de arealer, der eventuelt skal inddrages som følge af udskiftning af signalsystemet og den planlagte sporfornyelse.

32

33 33 Arealbehov Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelsen skal ifølge direktivets bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler tiden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse kan der peges på følgende aspekter: - Midlertidig placering af jorddepoter. Pt. udestår eventuel arealinddragelse til permanent oplag af overskudsjord.

34 34 Arealbehov Referencer Referencer 1. Den Offentlige Informationsserver (OIS), Erhvervs- og Byggestyrelsen, (www.ois.dk). 2. Transportministeriet. LOV nr. 285 af 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. 3. Brev fra Transportministeriet til Ringsted, Næstved, Køge, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommune, dateret 5. maj Guldborgsund Kommune. Kommuneplan Lolland Kommune. Forslag til kommuneplan 2010.

35 35 Arealbehov Bilag Bilag Bilag 1 Ejendomme hvor der eksproprieres bygninger Arealplaner: TAE_1_SY_P_014 Arealplan st TAE_1_SY_P_015 Arealplan st TAE_1_SY_P_017 Arealplan st TAE_1_SY_P_019 Arealplan st TAE_1_SY_P_024 Arealplan st TAE_1_SY_P_025 Arealplan st TAE_1_SY_P_030 Arealplan st TAE_1_SY_P_034 Arealplan st TAE_1_SY_P_061 Arealplan st TAE_1_SY_P_091 Arealplan st TAE_1_SY_P_092 Arealplan st TAE_1_SY_P_093 Arealplan st TAE_1_SY_P_094 Arealplan st

36 Bilag 1 Ejendomme hvor der eksproprieres bygninger St. Spor Adresse Anvendelse af bygning Årsag til ekspropriation af bygninger Totalekspropria n Arealbehov Vibration >75 0 Alt Gr. 1 Gr. 2 Eldriftservitu t 10 m fra spormidte Magnetfelter Afstand < 7 m fra returleder Gr. 1 Gr. 2 A H Orehoved Stationsvej 5, Beboelse og forretning X X H Orehoved Stationsvej 7, Beboet stationsbygning X X X X V Gåbensevej 36, H Gåbensevej 34, H Gåbensevej 32, H Mosevej 1, H Nr Alslev Jernbanegade 14, V Hollandiavej 6a, 6b, 6C, 6D og 6E, Nørre Alslev V Ravnsevej 1b, H Langgade 2, V Ravnsevej 2a og 2b, Nørre Alslev H Langgade 1, H Langgade 3a, V Skernevej 1, H Stationspladsen 1, V Skernevej 5, V Skernevej 7, _ V Skernevej 9, H Stationspladsen (3), Nørre Alslev V Skernevej 11, V Skernevej 13, V Skernevej 15, Lade/maskinhu s X X X X Beboelse X X Beboelse X X X X X Etagebeboelse X X X X Carport X X X X X Beboelse X X X X X X Gammelt Pakhus X X X X X

37 V Skernevej 17, H Stationspladsen 3 og 5, Nørre Alslev V Skernevej 19, V Skernevej 2, V Skernevej 4, V Smedevej 9, V Ravnstrupvej 26, V Tårngade 26, Eskilstrup V Nørregade 31, Eskilstrup H Kirkevej 11, Eskilstrup H Boderupvej 1, Eskilstrup H Lindevej 1, Eskilstrup H Eskilstrup Vestergade 4, Eskilstrup V Søndergade 2, Eskilstrup Beboet stationsbygning X X X X X X X X X X X X X X X Skur X Beboelse X X Udhus X X Beboelse X X Beboelse X X H Boderupvej 2, Eskilstrup Beboelse X V Jernbanevej 1, Eskilstrup H Boderupvej 8 Beboelse X V Jernbanevej 5, Eskilstrup V Stubberupvej 71, Nykøbing F V Stubberupvej 51, Nykøbing F V Stubberupvej 47, Nykøbing F H Stubberupvej 45, Nykøbing F V Smalbyvej 4, Nykøbing F H Bangsebrovej 20, Nykøbing F X X X Forsamlingshus /beboelse Beboet stationsbygning X X X X X X X X X X X X X X X X V Smalbyvej 20, Nykøbing F Beboelse X X V Smalbyvej 15, Nykøbing F H Bangsebrovej 35, Nykøbing F H Bangsebrovej 33, Nykøbing F H Bangsebrovej 31, Nykøbing F H Bangsebrovej 29, Nykøbing F Stuehus til landbrugsejendom X X X

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov. Fagnotat, marts 2015. Ny bane til Aalborg Lufthavn

Arealbehov. Fagnotat, marts 2015. Ny bane til Aalborg Lufthavn Arealbehov Fagnotat, marts 2015 Ny bane til Aalborg Lufthavn Godkendt dato Godkendt af 23.02.2015 APO, Rambøll Senest revideret dato Senest revideret af 20.02.2015 Villy K. Fink, LE34 Arealbehov Fagnotat

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Arealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Arealbehov 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 28. august 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg i Roskilde.

Læs mere

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Orehoved-Holeby Miljøredegørelse, hæfte 3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset på det danske og internationale

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-55-2 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov og el-driftsservitut. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Arealbehov og el-driftsservitut. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Arealbehov og el-driftsservitut Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 12.02.2014 Peter Falk Larsen Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Arealbehov

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Arealbehov Ny Ellebjerg Station- Avedøre Havnevej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Arealbehov Ny Ellebjerg Station- Avedøre Havnevej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Arealbehov Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 17. august 2009 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen på strækningen Ny Ellebjerg Station -.

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-82-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

Emne: Magnetfelter og boliger nær banen

Emne: Magnetfelter og boliger nær banen Femern bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Notat 22. december 2010 Syd_B011 Emne: Magnetfelter og boliger nær banen 1. Indledning Den kørestrøm, der løber i hhv. køretråd, bæretov, returleder og

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Arealbehov Nybygningsløsningen. Baldersbæk-Havbogårdsvej. København-Ringsted projektet

Arealbehov Nybygningsløsningen. Baldersbæk-Havbogårdsvej. København-Ringsted projektet Arealbehov Baldersbæk-Havbogårdsvej København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for mellem Baldersbæk og Havbogårdsvej. Det er udarbejdet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat, februar Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Arealbehov. - Fagnotat, februar Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Arealbehov - Fagnotat, februar 2012 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udgivet: Reversionsdato: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 28. september 2011 Rikke Ramsgaard Hald, Atkins

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt Udbygning af danske jernbaneanlæg mellem Ringsted og Holeby 31. hæfte Besigtigelsesforretningen

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Arealbehov Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Arealbehov Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Arealbehov Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 4. juli 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Det er

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Arealforhold. - Fagnotat, februar 2013. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Arealforhold. - Fagnotat, februar 2013. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Arealforhold - Fagnotat, februar 2013 Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2013 Birgitte Sandgaard Christensen,

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Nyt spor øst for Ringsted. - Kolonihaverapporten. Maj 2006

Nyt spor øst for Ringsted. - Kolonihaverapporten. Maj 2006 f Nyt spor øst for Ringsted - Kolonihaverapporten Maj 2006 Nyt spor øst for Ringsted Indhold Indhold Baggrund 5 Arealforhold 9 Haveforeningen Virkelyst 13 Haveforeningen Kildebo 17 Fælles forhold 21 Baggrundsmaterialer

Læs mere

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Jernbanen og arealforhold

Jernbanen og arealforhold Jernbanen og arealforhold Jernbanen og arealforhold ISBN 978-87-90682-91-0 Layout: Banedanmark Foto: Peter Thornvig Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Ringsted-Femern Banen 7. Oktober 2015 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved Jens Aalund Hvordan vil vi

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-51-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION 203 6.1 Lovgrundlag 203 6.1.1 Grundloven 203 6.1.2 Ekspropriationsprocesloven

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Besigtigelsesforretning

Besigtigelsesforretning Præsentation af projektet i Svenstrup 18.09.2013 Besigtigelsesforretning Opgradering af jernbanestrækningen Hobro - Aalborg Nedlæggelse af tre offentlige jernbaneoverkørsler Program Ellidshøj og Svenstrup

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning Ringsted Øst Godkendt dato Godkendt af 2015.10.30 Anne Eiby Senest revideret dato Senest revideret af 2015.10.27 Ene Pagh Bugge Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt Udbygning af danske jernbanelandanlæg mellem Ringsted og Holeby 71. hæfte Besigtigelsesforretningen

Læs mere

Besigtigelsesforretning

Besigtigelsesforretning Præsentation af projektet i Ellidshøj 18.09.2013 Besigtigelsesforretning Opgradering af jernbanestrækningen Hobro - Aalborg Nedlæggelse af tre offentlige jernbaneoverkørsler Program Ellidshøj og Svenstrup

Læs mere

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej Dato 9. december 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15959-8 Side 1/5 Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej I har i brev

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen

Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-1 Vejforbindelse ved den vestlige del af Dosseringen Marts 2005 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark

Læs mere

Arealbehov Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej

Arealbehov Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Arealbehov Nybygningsløsningen 29. august 2008 København-Ringsted projektet 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for Nybygningsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre.

Læs mere

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark

Læs mere

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX Intended for Femern Landanlæg Nord Document type Projektforslag Date 2010-06-02 Kørestrømsforsyning, Ringsted, Lov og Masnedø FLN514-011- A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX FLN514-011-A_KØRESTRØMSFORSYNING.DOCX

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-77-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Generelle forhold Ringsted-Holeby Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler anlægsbeskrivelse for projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

Besigtigelsesforretning

Besigtigelsesforretning Præsentation af projektet i Skørping 17.09.2013 Besigtigelsesforretning Opgradering af jernbanestrækningen Hobro - Aalborg Nedlæggelse af tre offentlige jernbaneoverkørsler Program Skørping den 17.09.2013

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Randers Kommune Borgermøde i Assentoft Hallerne, 10. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale

Læs mere

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM

Ansøgning om statslige projekter på jernbane og VVM Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger Indtast CVR-nummeret på den virksomhed, som du ansøger på vegne af. Oplysninger om virksomheden

Læs mere

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune Banedanmark : Den nye bane København Ringsted Notat: Vedr. skærende veje og stier i Version: 1 Udarbejdet af: Banedanmark Dato: 9.januar 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Omlægning af veje og stier...

Læs mere

Tillæg til miljøredegørelse. Ringsted-Femern Banen

Tillæg til miljøredegørelse. Ringsted-Femern Banen Tillæg til miljøredegørelse Ringsted-Femern Banen ISBN 978-87-7126-250-6 Banedanmark Telefon femern@bane.dk Ringsted-Femern Banen 8234 0000 www.banedanmark.dk Amerika Plads 15 2100 København Ø Indhold

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm

Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Jernbanen og ekspropriation

Jernbanen og ekspropriation Jernbanen og ekspropriation Ekspropriationer ved anlægsarbejder på banen Ekspropriation på banen Thisted Hjørring Aalborg Frederikshavn Før byggeriet af nye jernbaneanlæg eller udvidelse af eksisterende

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Dialoggruppemøde Glumsø

Dialoggruppemøde Glumsø Dialoggruppemøde Glumsø Ringsted-Femern Banen 14.11.2016 1 Dagsorden 1. Velkommen og præsentation 2. Formål med dialoggruppen 3. Ringsted-Femern Banen arbejdet, tidsplan, spærringer 4. Hvad sker der i

Læs mere

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Miljøgener i anlægsfasen - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Miljøgener i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler miljøgener i anlægsfasen i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt Udbygning af danske jernbanelandanlæg mellem Ringsted og Holeby 69. hæfte Besigtigelsesforretning

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015. Lov om en Cityring

LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015. Lov om en Cityring LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transport- og Energimin., j.nr. 500-13 Senere ændringer til forskriften LOV nr 526 af

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

135. Udskiftning af jernbanebroer på linjen Køge Nord - Næstved

135. Udskiftning af jernbanebroer på linjen Køge Nord - Næstved 135. Udskiftning af jernbanebroer på linjen Køge Nord - Næstved Sagsnr: 05.00.05-G00-1-13 Sagsansvarlig: Claus Just Madsen Sagsfremstilling Sagen omhandler Bane Danmarks opgradering af jernbanen Køge Nord

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 19.08.2015-1006638561 TINGLYSNINGSDATO: 19.08.2015 09:04:44 EJENDOM: Adresse: Adresse: Dyrehavevej 5A 0018h 0018g 0018d Slotsalleen 10C 0018m Adresse:

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere