Personligt beskyttelsesudstyr til brand- og redningsfolk

Transkript

1 Personligt beskyttelsesudstyr til brand- og redningsfolk BRANCHEVEJLEDNING Indledning Denne vejledning omfatter de vigtigste krav til det personlige beskyttelsesudstyr, som indsatspersonale skal anvende for at beskytte sig mod de skader, der kan opstå under udførelse af brand- rednings- og miljø-indsatser og lignende aktiviteter, som udføres af brand- og redningsfolk. Vejledningen er udarbejdet af Stående udvalg for brand og redning under BAR transport og engros og har været forelagt Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet i vejledningen, og har desuden været forlagt Beredskabsstyrelsen. Vejledningen indeholder en række referencer til forskellige europæiske standarder. Disse standarder siger måske ikke den enkelte bruger ret meget, men de er brugerens garanti for, at udstyret kan leve op til kravene i forhold til den opgave, der skal løses. Man skal derfor sikre sig, når man får ny indsatshjelm, indsatsdragt, indsatsbeskyttelseshandsker eller indsatsstøvler, at de nye effekter er mærket med et CE mærke og piktogrammer, der viser, hvad produktet er beregnet til, herunder hvilke EN standarder produktet er testet efter. Der skal desuden forefindes en EF -overensstemmelseserklæring. CE mærkningen er garantien for, at værne-midlet opfylder de væsentlige sikkerhedsmæssige krav i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om "Sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler". Hvis der står "pr" foran nummeret på en EN standard, betyder det, at den anvendte standard ikke er endeligt vedtaget endnu. I den supplerende vejledning er disse begreber beskrevet i hverdagssprog for at lette forståelsen hos den enkelte bruger. Alt udstyr skal overholde sikkerhedskravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 18. december "Sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler". Bekendtgørelsen, der finder anvendelse på personlige værnemidler, som markedsføres i EU, indeholder desuden bestemmelser, der sikrer, at Rådets direktiver nr. 89/686-93/95 93/68 - og 96/58 overholdes. Udover CE mærkningen skal der med hvert godkendt personligt værnemiddel følge en dansksproget brugsanvisning, der skal oplyse om anvendelsesområder, tilpasning, holdbarhed, opbevaring, tegn på skader, vedligeholdelse,

2 rengøring og andre udstyrsbevarende hensyn af betydning for værnemidlets fejlfri funktion. Desuden skal værnemidlet være mærket varigt med navn, adresse og identifikationsnummer på fabrikant eller forhandler. Da brand- og redningsfolks arbejde kan være farligt, og udstyret ofte bliver anvendt under uforudsigelige forhold, er det vigtigt, at det personale, der skal anvende værnemidlerne, er trænet og instrueret i at bruge disse efter deres hensigt og ikke mindst, at personalet kender de enkelte værnemidlers begrænsninger. Et andet vigtigt forhold er, at alt arbejde skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Se Arbejdsministeriets bekendtgørelse om "Arbejdets udførelse" nr. 867 af 13. oktober 1994 og nr af 17. december Indsatshjelm Formålet med indsatshjelmen er, at den skal beskytte brugeren mod hovedskader, under de påvirkninger som indsatspersonale kan forventes at komme ud for, uden at hæmme brugerens bevægelser væsentligt. Disse krav vil i det væsentlige være opfyldt, såfremt hjelmen opfylder kravene i CEN standarden, EN 443, "Brandmandshjelme". Dog skal strålevarmetesten være udført ved mindst 14 kw for indsatshjelme, der skal bruges under de indsatsmetoder, der bl.a. anvendes her i Danmark. Komplet hjelm klar til brug skal have lavest mulig vægt og god ergonomi. Nakkebeskyttelsen på hjelmen, der skal værne mod gløder og lignende, kan eventuelt erstattes af en hætte på indsatsdragten, der går udenpå hjelmen. Et eventuelt hjelmvisir er kun beregnet til at beskytte ansigtet i situationer, hvor der ikke er behov for åndedrætsværn. Indsatsdragt

3 Kravene til indsatsdragten er beskrevet i EN 469 (1.udgave godkendt ) Varmebeskyttelse En indsatsdragt, der er udformet og afprøvet i henhold til den europæiske standard EN 469, vil i sin opbygning opfylde kravene til varmebeskyttelse. Det betyder, at mellem- og underbeklædningens funktion normalt udelukkende skal være svedtransporterende og -absorberende. Vandtæthed Kravene til vandtæthed kan opfyldes ved hjælp af en membran, der gør dragten vandtæt. Der skal dog være mulighed for, at dragten også kan "ånde", så brugeren kan blive af med en del af den varme og sved, der opstår under brugen. En anden mulighed for at gøre indsatsdragten vandtæt er ved at imprægnere den med et vandafvisende produkt. Denne metode kræver genimprægnering efter vask. Imprægneringsmidlerne må ikke virke allergifremkaldende eller hudirriterende. Reflekterende materialer For at sikre, at brand- og redningsfolk kan ses på indsatsstedet, skal dragterne forsynes med reflekterende/ fluorescerende materialer i henhold til EN 471. Placeringen og mængden aftales mellem producent og bruger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at placeringen og mængden ikke må kompromittere dragtens øvrige beskyttelsesegenskaber. Mellem- og underbeklædning Man skal altid anvende mellem- og underbeklædning med gode svedtransporterende og -absorberende egenskaber.mellem- og underbeklædningen skal desuden tilpasses den type indsatsdragt, der anvendes (jf. EN 469). Det vil sige, at i de typer, hvor hele varmebeskyttelsen ikke opfyldes af indsatsdragtens opbygning, skal der suppleres med bomuldsskjorte eller sweatshirt og ulden sweater, samt lange benklæder i uld/bomuld og eventuelt lange tykke uldne sokker. Hvis mellembeklædning ikke anvendes og ikke er påkrævet i henhold til indsatsdragtens specifikationer, skal underbeklædningen have gode svedtransporterende og absorberende egenskaber, i en flammehæmmende kvalitet der opfylder kravene i EN 531. Det er vigtigt at ikke at iføre sig for megen beklædning, da der så er større risiko for udvikling af varmestress. Røgdykkerhætte Til røgdykkerindsatser, hvor der kan være behov for at beskytte den del af hovedet, der ikke er dækket af maske eller hjelm, kan der anvendes en røgdykkerhætte, som enten kan være løs eller en del af dragten. Hætten skal være udformet således, at den ikke hindrer eller vanskeliggør hovedets bevægelser. Materialet skal mindst kunne opfylde de samme krav hvad angår antændelse, som stilles til indsatsdragtens materialer. Beskyttelseshandsker Beskyttelseshandsker til brand- og redningsfolk skal som minimum opfylde kravene i EN 659. Såfremt handskerne skal anvendes til andre opgaver end dem, der er dækket af EN 659. f.eks. skærearbejder, kemikaliehåndtering og lignende, skal der benyttes handsker, der beskytter i forhold til de pågældende opgaver.

4 Indsatsstøvler Formålet med indsatsstøvler er, at disse i kombination med det øvrige indsatsudstyr, herunder sokker, skal medvirke til at give brugerne beskyttelse på indsatssteder mod de samme påvirkninger, som det øvrige beskyttelsesudstyr er beregnet til. Støvlerne skal som minimum opfylde kravene i EN 344 og 345 del 1 og 2. Det er vigtigt, at støvlerne har en ergonomisk hensigtsmæssig udformning. "Stående udvalg" anbefaler desuden, at støvleskafterne er så lange, at der under alle forhold er overlapning mellem bukse- og støvlekant. Støvlerne skal som minimum opfylde kravene i EN 344 og 345 del 1 og 2. Det er vigtigt, at støvlerne har en ergonomisk hensigtsmæssig udformning. "Stående udvalg" anbefaler desuden, at støvleskafterne er så lange, at der under alle forhold er overlapning mellem bukse- og støvlekant. Åndedrætsbeskyttelsesudstyr Åndedrætsbeskyttelse skal anvendes under alle indsatser, hvor brand- og redningsfolk udsættes for røg, gasser og mindre partikler, der kan være skadelige for helbredet. Det skal desuden sikres, at brugeren får tilstrækkelig ilt under brugen af udstyret. Ved et luftforsynet åndedrætsværn, skal det tillige sikres, at indåndingsluften er ren og fri for f.eks. olie og andre skadelige stoffer. (Se også Arbejdstilsynets meddelelse nr om åndedrætsværn og standarderne EN 136 og 137 samt Arbejdstilsynets meddelelse nr , om åndemiddelluft.) Udstyret skal desuden være ergonomisk hensigtsmæssigt udformet og med lavest mulig vægt, så brugen af udstyret belaster brugeren mindst muligt.

5 Kemikaliebeskyttelse Hvis der forekommer farlige stoffer på et skadested, skal der anvendes særligt beskyttelsesudstyr, som effektivt sikrer, at indsatsmandskabet ikke udsættes for farlige kemiske påvirkninger. Dette gøres ved at anvende beskyttelsesdragter eller kemikalieindsatsdragter, der beskytter mod den aktuelle fare. Der findes standardiserede krav til det udstyr, der skal anvendes, for at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kemikalieindsatsdragter (gastætte) skal opfylde kravene i pren og EN Beskyttelsesdragter (væsketætte) skal opfylde kravene i pren Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for, at et kemikalie kan bryde i brand under indsatsen. Da der ikke er krav om, at kemikalieindsatsdragter skal være brandhæmmende, bør mellembeklædningen mindst opfylde kravene til svært antændelige materialer i henhold til EN 531. Tilsvarende skal mellembeklædning og handsker sikre mod kuldeskader ved indsatser mod kondenserede eller nedkølede stoffer. Der skal under indsats mod farlige stoffer, anvendes åndedrætsbeskyttelsesudstyr, som mindst opfylder kravene i EN 136 og 137. Faldsikringsudstyr Hvis der er risiko for fald eller nedstyrtning, skal faldsikringsudstyr anvendes. Udstyret skal opfylde kravene i EN 341, 361 og 813 afhængigt af hvilken form for arbejde, der skal udføres. Et brandmandsbælte kan have form af et støttebælte eller en siddesele. Visse producenter indbygger faldsikringsseler i selve indsatsdragten. Tovværk, der skal anvendes som sikring af mandskab, skal opfylde kravene i EN 341 om nedfiringsudstyr. Supplerende vejledning Som nævnt i indledningen, kan det være svært for dig som bruger at gennemskue betydningen af de enkelte standarder i forhold til dit personlige beskyttelsesudstyr. Når du ser CE mærket på dit værnemiddel, er det et udtryk for, at produktet opfylder de væsentlige sikkerhedsmæssige krav i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr "Sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler, bilag 2". Indsatshjelmen En hjelm, der er godkendt efter EN 443 betyder, at en hjelm magen til din er blevet slagtestet med en 5 kg tung spids dorn, der falder 2,5 m lodret ned og dernæst i en vinkel på 45 forfra. Hjelmen skal i forvejen være opvarmet til 60 C og inden næste test kølet ned til -20 C. Hjelmens sidestivhed afprøves ved et tryk med en varieret kraft på op til 630N (ca. 63kg) i 30 sek. Den maksimale deformation må ikke overstige 40 mm. Ved en anden test undersøges det, om hjelmen leder elektrisk strøm fra ydersiden til indersiden af hjelmen - altså ind til dit hoved. Den gældende standards krav til strålevarmetest er 7 kw, hvilket svarer til ca. 190 C i 5 min., medens det tilsvarende krav til dragten er 250 C. De nordiske lande har fået den tilføjelse ind i standarden, at såfremt en bruger forlanger det, skal hjelmen strålevarmetestes ved 14 kw. Dette svarer til de ca. 250 C. Under testen må den indvendige temperatur i hjelmen ikke overstige 45 C. De højere krav skyldes den måde vi slukker brand på i de nordiske lande. Ved den tilsvarende flammetest må hjelmens materialer ikke smelte, så de drypper, og der må hverken være flammer eller gløder 5 sek. efter, at testflammen er fjernet. Illustration af indsatshjelmen Indsatsdragten På en ny indsatsdragt, skal du se efter CE mærket og EN 469. Der vil også være forskellige piktogrammer på det indsyede mærke, som symboliserer, hvad indsatsdragten beskytter imod. Et nummer på CE mærket refererer til det institut, der har foretaget den løbende produktkontrol i henhold til EN 469. Når indsatsdragten har disse oplysninger, kan du forvente, at den opfylder de europæiske krav til en indsatsdragt. Det betyder f.eks., at alle de komponenter, der er brugt i indsatsdragten, har klaret C i en ovn i 5 min. uden at smelte. Det betyder også, at hele varmebeskyttelsen er indbygget i materialekombinationen - hvilket vil sige, at den mellem- og underbeklædning du anvender, udelukkende skal hjælpe dig med at transportere sveden væk fra din hud ud til de øvrige lag af beklædningen. På indsatsdragter, der er udstyret med en vandtæt membran, skal sveden kunne fordampe ud igennem denne. Membranen skal også sikre, at du ikke bliver våd af vand udefra. En gennemvåd dragt yder dårligere varmeisolation end en tør dragt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis du

6 kommer ud for så store varmepåvirkninger, at du føler smerte, har du kun ca.10 sek. til at trække dig tilbage, før der opstår 2.grads forbrændinger. Stående udvalg anbefaler desuden, at hele indsatsdragten testes i henhold til standardens yderligere krav ved 40 C i 8 timer, 250 C i 5 min. og ved 800 C i 10 sek. Disse test skal bevise, at der ikke opstå skader på dragten, der kan påvirke dig. Mellem- og underbeklædning Da varmebeskyttelsen er indsatsdragten, er formålet med mellem- og underbeklædning først og fremmest, at den skal kunne transportere og absorbere sveden væk fra kroppen. Den skal derfor have gode svedtransporterende og - absorberende egenskaber. Det er desuden vigtigt, at underbeklædningen bliver vasket, hver gang man har svedt i den, af hygiejniske grunde, men også fordi beklædningen ellers mister de svedtransporterende egenskaber. Hvis mellembeklædning ikke anvendes og ikke er påkrævet i henhold til indsatsdragtens specifikationer, skal undertøjet have gode svedtransporterende og absorberende egenskaber, i en flammehæmmende kvalitet der opfylder kravene i EN 531. Man skal passe på, at man ikke ifører sig for megen beklædning, da der så er stor risiko for udvikling af varmestress. Røgdykkerhætte En røgdykkerhætte skal bæres direkte mod huden og er beregnet til sammen med Indsatshjelm, -maske og -dragt at beskytte hoved og hals mod varme- og flammepåvirkninger. Krav til materialer og udformning vil fremgå af den kommende europæiske standard. Beskyttelseshandsker En beskyttelseshandske til brandslukningsopgaver skal sikre, at du ikke bliver forbrændt af strålevarme eller ved at gribe om varme emner. Handsken skal desuden være vandtæt og tilstrækkelig stærk til at modvirke gennemtrængning af skarpe genstande. Disse krav er indarbejdet i EN 659. Endvidere er der krav i EN 659 om, at bevægelighed og gribeevne må ikke forringes væsentligt. Obs! Der er ikke i denne standard stillet specielle krav om, at handsken også skal kunne beskytte mod kemikalier. Indsatsstøvler Indsatsstøvler skal være mærket og testet i henhold til EN 344 og Når støvlerne opfylder kravene i disse standarder, er støvlesålen sømbeskyttet og skridsikker. Sålen er desuden strålevarmetestet i 250 C varmt sand i 40 min. Skaftet kan klare 20 kw i 3 min og en flammetest i 15 sek. Desuden skal støvlerne være vandafvisende.

7 Indsatsstøvlerne er ikke beregnet til kemikalieindsatser. "Stående udvalg" anbefaler, at du sikrer dig, at der minimum er 25 cm overlapning mellem støvle- og buksekant. Åndedrætsbeskyttelsesudstyr Vælg åndedrætsværn, som yder maksimal beskyttelse. Overtryksapparater er de bedste. Hvis man bruger kredsløbsapparater, er det vigtigt, at det er en model, som kan nedkøle indåndingsluften, så apparatet ikke medvirker til at forøge kropstemperaturen. De gældende regler for åndedrætsbeskyttelsesudstyr findes i EN 136 og 137. Desuden har Arbejdstilsynet udgivet en AT meddelelse nr , der udførligt beskriver kravene til de forskellige typer åndedrætsbeskyttelse. En vigtig detalje er dog, at de fleste åndedrætsmasker, der anvendes af brand- og redningsfolk, har en maskerude af polycarbonat eller plexiglas, som har et smeltepunkt på 130 C. Der er derfor risiko for, at de smelter, hvis de udsættes for høje temperaturer. Referencer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 18. december Sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. Rådets direktiver nr. 89/686 er direktivet om personlige værnemidler samt tilføjelserne i direktiverne 93/95-93/68 - og 93/58. CE mærkning er en sikkerhed for, at værnemidlet opfylder de væsentlige sikkerhedsmæssige krav i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 og nr af 17. December 1997 om "Arbejdets udførelse". EN 443 er den gældende standard for "Brandmandshjelme". EN EN 345 del 1 og 2 indeholder kravene, der stilles til en indsatsstøvle. EN 469/95 er den gældende standard for "Beskyttelsesbeklædning mod varme og ild". Laboratorieprøvningsmetoder og ydelseskrav til brandindsatsdragter". EN 471 omtaler de krav der, stilles til tydeligt synligt arbejdstøj. Arbejdstilsynet har krævet, at brand- og redningsfolks arbejdstøj opfylder klasse III. EN 531 omfatter krav til beklædningers ikke brændbarhed ved kortvarig påvirkninger. EN 659 "Brandmandshandsker" omfatter de nugældende krav til beskyttelseshandsker til brand- og redningsfolk. Denne standard er under revision i EN 136 og EN 137 omfatter kravene til åndedrætsbeskyttelsesudstyr; desuden henvises til Arbejdstilsynets meddelelser nr og pren og omfatter de forventede krav til gastætte kemikalieindsatsdragter samt pren 466 for væsketætte dragter, der suppleres med et specielt tillæg, der vedrører kravene til indsatspersonalets dragter. EN 341, EN 361 og EN 813 omfatter krav til de forskellige typer faldsikringsudstyr. Udarbejdet af BAR transport og engros (Stående udvalg for brand og redningstjeneste) ASC Varenr.: ISBN: BAR transport og engros Sundkrogkaj København Ø Tlf Illustrationer: Jesper Hummeluhr Grafisk tilrettelæggelse: Palle Gram Repro & Tryk: Highlight Grafisk