Bestyrelsesprotokol for:

Transkript

1 Bestyrelsesprotokol for: Mødegruppe: Bestyrelsen for Århus Social og Sundhedsskole. Mødetid: 09. dec Mødested: Århus Social og Sundhedsskole Dokument: Foreløbigt referat Til stede: Bestyrelsen: Formand: Næstformand: Leif Støy Kirsten Normann Andersen Dorthe Laustsen Marianne Svenningsen Vibeke Sjøgreen Medarbejdervalgt: Medarbejdervalgt: Lene Beirholm Eriksen Palle Herskind Jørgensen Ledelsen: Skoleleder: Souschef: Administrationschef: Leo Fodgaard Hansen Karen L. Jespersen Morten Guldmann Olsen Fraværende: Elevvalgt: Elevvalgt: Ingen repræsentant Ingen repræsentant Fatma Øktem Niels Flade Nielsen Referent: Birte Ringgaard Andreassen 0

2 GODKENDELSER: AD 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN. Bestyrelsen godkendte dagsordenen. AD 2. GODKENDELSE AF REFERATET FRA MØDET DEN 21. JUNI Bestyrelsen godkendte og underskrev referatet. Der var spørgsmål til referatets side 4 vedrørende frafald, idet Skolelederen redegjorde for, at der ved frafald menes frafald fra uddannelsessystemet som sådan. AD 3. UDKAST TIL BUDGET FOR ÅRHUS SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLE FOR Med forbehold for Folketingets vedtagelse af Finansloven for 2011 uden ændringer, godkendte Bestyrelsen budget 2011 for Århus Social og Sundhedsskole samt forudsætningerne herfor. Bestyrelsesformanden understregede væsentligheden af, at budgettet overholdes, og at der stræbes efter en fornuftig økonomisk tænkning, således at budgetår 2013 ikke bliver et spare år. Resultatet forventes at blive på +3,3 mio. kr. Denne udvikling sker med baggrund i moderat stigning i antallet af grundlagsårselever. Hvis vi fik et tidstro taxametertilskud, så ville overskuddet andrage 7,6 mio. kr. Prognosen for 2012 er beregnet med udgangspunkt i samme aktivitetsniveau som for Omkostningerne er fremskrevet med 2 %. Reduktioner for Finanslov 2012, som er kendte allerede nu, er fratrukket. Med overnævnte forudsætninger beregnes skolens resultat til + 4,1 mio. kr. Efter 2012 imødeser skolen end yderligere reduktion i budgettet, da den politiske flerårsaftale ophører. Det betyder, at økonomien ser usikker ud fra Udviklingen af aktiviteter indenfor Arbejdsmarkedsuddannelser og kurser er sat relativt lavt. Generelt set er skolen rimelig robust økonomisk. Skolens lokalsituation rejser en del spørgsmål. I spidsbelastningsperioder skal der stadig lejes lokaler. Den ekstra huslejeudgift er medregnet. Skolen kan håndtere 45 hold ad gangen. I perioder er der 47 hold. Skolen vil også i 2011 have lokalemæssige spidsbelastningsperioder, og skal leje lokaler i Skolen lokalesituation gav anledning til forslag om anderledes og udvidet brug af lokalerne, herunder heldagsskole, forskydning af undervisning, aftentilbud til AMU kursister. Ledelsen analyserer på lokaleudnyttelsesgraden og vil vende tilbage med yderligere belysning. 1

3 LUKKET PUNKT AD 4. INDSTILLING TIL BESTYRELSEN VEDRØRENDE FORHANDLINGSMANDAT FOR FORMANDSKABET VEDRØRENDE SKOLENS PLACERING I INSTITUTIONSLANDSKABET Konklusion: Bestyrelsen gav forhandlingsmandat til Formandskabet i forbindelse med skolens placering i institutionslandskabet. Bestyrelsen besluttede, at der skal findes en lokal løsning for Århus Social og Sundhedsskoles placering i institutionslandskabet. En placering, der fører til udvikling af en større ungdomsuddannelsesinstitution, og bidrager til en uddannelsesmæssig fødekæde mod et højere niveau. Etablering af administrative fællesskaber giver gevinst ved et markant elevtal. Bestyrelsesformanden indledte punktet med at oplyse om, at Bestyrelsen ved Social og Sundhedsskolen i Randers og Silkeborg ønsker at fusionere med Århus Social og Sundhedsskole. Derudover har været drøftelser med Købmandsskolen Århus ved Direktør Birthe Friis, der dog kun er direktør frem til årsskiftet, idet hun har fået nyt job. De vil gerne samarbejde med Århus Social og Sundhedsskole med baggrund i, at de har ca. 600 EUD årselever på Olof Palmes Allé, som kan flyttes til Vejlby centervej, hvor hhx eleverne opholder sig i forvejen. I det omfang Århus Social og Sundhedsskole får mulighed for at købe Jysk Pædagogseminarium ville dannelsen af en fælles campus give mening. Købmandsskolen ville også være en relevant samarbejdspartner i forhold til at udvikle EUX. Det var et meget positivt møde med Købmandsskolen, der var meget samarbejdsorienteret. En anden mulighed er Århus Akademi, der med studenterkursus og HF samt dermed også et elevgrundlag, der ligger en smule tættere op ad Århus Social og Sundhedsskoles elevgrundlag, og som sådan også kunne være interessant for et flerfagligt samarbejde. Århus Tec, Århus Akademi og Købmandsskole kunne være bud på flerfagligt samarbejde. VIA er også et interessant bud, men VIA hører ind under Professionshøjskolernes lovgivning og ikke erhvervsskolelovgivningen. Det giver begrænsninger i de reelle samarbejdsmuligheder. En tredje mulighed er, at Århus Social og Sundhedsskole forbliver en selvstændig enhed. Skolen er en stor skole med næsten elever, men skolen vil også som selvstændig enhed blive en forholdsvis sårbar institution, både økonomisk, i forhold til elevgrundlaget, men også i forhold til udbuddet på hylderne. Det gode spørgsmål er om elever er nok, når de øvrige tilsvarende institutioner fusionerer og sammenlægger sig til store institutioner. Skolen kan dog ikke hvile alene på Århus Kommunes aktivitetskapacitet. Den monofaglige fusion med en eller flere social og sundhedsskoler kan give mening. Det vil betyde flere muskler til økonomien, flere årsgrundlagselever samt bedre kompetenceudnyttelse og efter og videreuddannelsesområde vil få flere muligheder og adgang til et større marked, hvor mange faglige forhold vil kunne koordineres. Endvidere vil de ordinære uddannelser kunne styrkes meget. Det kunne organisatorisk indrettes efter en koncernmodel med tre selvstændige afdelinger i tre byer, hvor hver af afdelingerne vil skulle levere et økonomisk tilfredsstillende resultat, passe egne forretninger, men også have fælles ledelse efter en koncernmodel. Skoleleder Leo F. Hansen bemærkede, at i det omfang efterspørgslen efter elever forsvinder i eksempelvis Randers området, er sandsynligheden til stede for, at den også vil være forsvundet i både Århus og Silkeborg. Skolens nuværende bygninger løfter ikke behovet for plads og er for dyre at købe. Den byggegrund, som VIA ejer ved deres byggeri i forbindelse med Sundhedscampus er også dyr, men har perspektiver. Bestyrelsesformand for VIA Johannes Flendsted Jensen er henholdende med at træffe beslutning om et salg af grunden, da VIA jo på sigt kan ende med selv at skulle bruge grunden. Et nybyggeri vil koste 2

4 Århus Social og Sundhedsskole mellem 150 til 160 mio. kr. Bygningerne som huser Jysk Pædagogseminarium er bestemt interessante for Århus Social og Sundhedsskole, men det er uvist, hvornår disse bygninger fraflyttes af VIA, og om de kan købes. Magistrenes Pensionskasse ejer Ergoterapeut og Fysioterapeutskolen, som ligger nabo til Jysk Pædagogseminarium. Den er ikke til salg, og lejemålet er ikke opsagt af VIA. Hvis begge bygninger kan erhverves til en rimelig pris vil det være interessant. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen præsenterede et oplæg, hvor skolens udfordringer blev lagt frem. Bestyrelsesformand Leif Støy bad de enkelte bestyrelsesmedlemmer give deres individuelle bud på ovennævnte forskellige scenarier. Dorthe Laustsen Det er svære og spændende spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at skolen skal finde en ny lokalitet, som løfter skolens behov. Jysk Pædagogseminarium kunne være et godt bud, men hvornår bygningerne bliver ledige vides ikke, Der er mange interessante bygninger, som kunne være gode bud for Århus Social og Sundhedsskole, herunder også nybyggeri på VIA grunden, men da VIA ikke melder klart ud, kan det ligge tungt med denne løsning. Det er måske bedre, at satse på Ergoterapeut og Fysioterapeutskolen, som ser ud til at flytte ud af bygningerne til sommer 2011 for at blive en del af Sundhedscampus. Selvom dette lejemål endnu ikke er opsagt, var det måske, den bedste option at gå videre med. Et nærmere samarbejde med Århus Akademi har et spændende perspektiv. Det er et anderledes gymnasium. De har en målgruppe, som kunne være interessant for Århus Social og Sundhedsskole. Spørgsmålet er, om Århus Akademi vil være parat til at forlade Göteborg Allé. De har jo netop købt Vandtårnet på Randersvej, og har nok en forestilling om brugen af denne bygning sammen med deres nuværende bygninger. Sygeplejeskolen som ligger tæt op ad Århus Akademi flytter til VIA Sundhedscampus, når det står færdigt. Det ville måske være en fjerde option for Århus Social og Sundhedsskole. Det giver også en langt bedre synergieffekt, at bo dør om dør med Århus Akademi. Social og Sundhedsskolerne i Randers, Silkeborg og Århus er tre selvstændige skoler, måske bør de bevares som sådan. Vibeke Sjøgreen Det er et vanskeligt, men også spændende emne. Den ideelle løsning, som bestemt ikke er den nemmeste løsning, ville i mit perspektiv være CAMPUS og fællesskab med VIA. Det er drømmescenariet, både for Århus Kommune som aftager, men også for skolen, eleverne, uddannelserne, udviklingen og sammenhængen til de økonomiske muskler. Det udelukker ikke et samarbejde med de øvrige social og sundhedsskoler, der jo i forvejen har en stærk faglig profil, som nærmest bærer sig selv. Vi kan også have et samarbejde med øvrige erhvervsskoler. Kirsten Normann Deltog i mødet med Bestyrelsesformanden for VIA Johannes Flensted Jensen, og hvor perspektiverne ikke lå lige til venstre ben, grundet de henholdende meldinger. Som skole skal vi også turde noget mere, skolen skal have andre indgange til uddannelse. Praksisviden skal kunne sidestilles med et uddannelsesniveau. Jysk Pædagogseminarium har perspektiv for Århus Social og Sundhedsskole på både antallet af kvm. beliggenhed, pris og muligheder. En sammenhæng til Århus Akademi er bestemt også en plausibel mulighed. Fusion med andre social og sundhedsskoler giver måske udfordringer, da vores byer er for forskellige. Randers har en anden kultur og en anden måde at føre skole på end Århus Social og 3

5 Sundhedsskole, og Silkeborg en tredje måde at føre skole på, som igen er anderledes end vores. Synergieffekten ved en fusion er måske for langt henne at hente, når skolerne rent fysisk ligger i hver deres lokalområde. Dog er det væsentligt, at holde fast i samarbejdet med de øvrige social og sundhedsskoler. Det er væsentligt at føre dialog og blive kloge af hinanden. Det er væsentligt, at Århus Social og Sundhedsskole holder fast i et lokalt forankret samarbejde og en solid lokal forankret ledelse. Palle Herskind Jørgensen Den flerfaglige fusion vil afstedkomme, at Århus Social og Sundhedsskole står stærkest. Eleverne og uddannelserne vil stå sig bedst ved at indgå i en flerfaglig campus. De ideelle samarbejdspartnere bør findes til et sådant samarbejde. I det omfang man kan købe en bygning til for 73 mio. kr. og investere 50 mio. kr., vil de midler som Undervisningsministeriet stiller til rådighed for skolen til formålet komme til god anvendelse. Et monofagligt samarbejde har medarbejderkredsen svært ved at se gevinsterne ved. Det vil ikke betyde værditilførsel til uddannelserne. Lene Beirholm Eriksen Der er mange bejlere til fusion. Det er svært at afgøre, hvornår man skal hoppe på vognen. VIAmodellen lyder som den mest ideelle. Det er en velkommen tanke, at de forskellige skoler kan agere som hinandens fødekæder. Man skal identificere et fællesskab, hvor uddannelsestyperne styrker hinanden. Det er svært, at se synergieffekterne ved en monofaglig fusion. De tre social og sundhedsskoler vil være tre små selvstændige kerner, som ikke vil værditilføre til styrkelse af uddannelserne. Marianne Svenningsen Der skal tænkes stort. Eleverne udgør knaphedsfaktoren. Det første valg må derfor være at tænke på volumen. Det vil også give en større faglig mangfoldighed. Det gode spørgsmål er derfor, hvorfor fusionerer man ikke blot eleverne. I det omfang man fusionerer tre social og sundhedsskoler vil volumen andrage en størrelse på max årselever. Det giver ikke gevinst. Men tænker man endnu større eksempelvis årselever vil det batte noget. Det vil også betyde en effektivisering og optimering i forhold til administrativ support og en effektiv organisering, eksempelvis i form af koncerntankegangen, men med en stærk lokal ledelse vil medføre styrkelse af struktur og ledelseslag. Repræsentantskabsmødet gav gode vinkler til den fremtidige udvikling indenfor uddannelserne. Det gode spørgsmål er, hvad skal kommende social og sundhedsmedarbejdere uddannes til? Skal de lære det, som de lærer i dag, eller skal der innovative tiltag til, som andre områder med uddannelser indenfor varme hænder fagene kan bidrage til. I forhold til skolens lokaleudnyttelsesgrad kan også forslås, at der fusioneres med eksempelvis AOF, hvor der jo foregår aftenundervisning. AOF er jo altid interesseret i gode skoletilbud. Leo Fodgaard Hansen Det er det lokale, som skal bære skolen. Det lokale tilbud er en vigtig del for de unge og for arbejdsmarkedet. Mariannes tanker er velkomne. Det gode spørgsmål er, om vi skal våge pelsen og danne en stor ungdomsuddannelsesinstitution, hvor bl.a. servicefællesskab giver gevinst. Det er væsentligt, at en stor uddannelsesinstitution spejler arbejdsmarkedet, og at netop arbejdsmarkedet kan se sig selv i en sådan institution. Erhvervsskolerne uddanner til arbejdsmarkedet. En byskole med fremtid i, hvor arbejdsmarkedet kan se sig selv afspejlet, må være det bedste bud. Alle inhouse funktionerne skal ud af boksen, og ses på. Social og Sundhedsskolerne i Randers og Silkeborg kan tilbydes på sigt, at blive en del af denne store ungdomsuddannelsesinstitution. Kirsten Normann Vi skal passe på ikke at blive skubbet i vandet. Det etablerede samarbejder med de øvrige social og sundhedsskoler fejler ikke noget. Det er væsentligt, at samarbejde om elevoptaget. 4

6 Leif Støy Skolen har gode naboskoler. Århus skal passe på med at blive for magtfulde. I sin tid under kommunalreformen gjorde Århus Kommune ret i at invitere til et samarbejde. Hvis Århus Social og Sundhedsskole bliver en magtbastion, kan det blive en anstødssten til problemer. Marianne Svenningsen Et bredere funderet samarbejde vil også give adgang til et bredere udbud af kompetencer. Det vil betyde optimering af funktioner og adgang til en række specialistfunktioner. Leo Fodgaard Hansen Der skal en forholdsvis stor volumen til for at servicefællesskaber giver den økonomiske gevinst og den effektivitets besparelse, som fører til resultat. Man må se på de administrative processer, som kan sikre nedbringelse af en række omkostninger. Randers og Silkeborg må vente. Skolen skal først finde sin lokale placering. Leif Støy Der er nogle tidsmæssige perspektiver i en større plan. Århus Social og Sundhedsskole, Århus Tec og Århus Købmandsskole bør mødes for indledende drøftelser. De historiske betingelser er, at Århus Tec og Århus Købmandsskole ikke er naturlige samarbejdspartnere. Århus Tecs tradition for uddannelser ligger tættere op ad Århus Social og Sundhedsskoles varme hænder. Perspektivet i en byskole er, at samle aktiviteter, der klæder denne uddannelse, og samtidig være fødekæde til uddannelser på et højere niveau. Der må gerne sendes gode signaler frem til de relevante om, at Århus Social og Sundhedsskole er interesseret i et sådant samarbejde. Om ganske få år skal en mere formel samarbejdsramme være etableret, for at opnå et stærkere økonomisk fundament. Her på institutionen vil der være en række forhold, som vi er nødt til at se på, herunder lærertimeforbruget. Der vil ikke være plads til hellige kør i den sammenhæng. AD 5. BEMYNDIGELSE AF FORMANDSKABET TIL INDGÅELSE AF RESULTATLØNSKONTRAKT FOR Bestyrelsen bemyndigede formandskabet til at indgå resultatlønskontrakt med Skolelederen ved Århus Social og Sundhedsskole. Herunder bemyndiges Skolelederen til at indgå resultatlønskontrakt med skolens øvrige ledere. DRØFTELSER: AD 6. UDKAST TIL RESULTATLØNSKONTRAKT FOR Bestyrelsen tog Resultatlønskontrakt for 2011 for Skoleleder Leo Fodgaard Hansen til efterretning. Det skal fremgå af punkt C: Frivillig Indsatsområder: Initiativer, der sikrer målrettet kompetence og organisationsudvikling, herunder lærerkvalificering: hvad definitionen er på kompetenceudvikling og hvordan det måles. Skolelederen oplyste, at kompetenceudvikling strækker sig fra sidemandsoplæring til en masteruddannelse. Udviklingen i de enkeltes kompetencer skal være målbart. Der står i formuleringen, at der måles på tilmeldte medarbejdere. Det skal fremgå, hvorledes antal og effekt af sidemandsoplæring måles. 5

7 ORIENTERINGER: AD 7. PRÆSENTATION AF 3. KVARTALSREGNSKAB FOR Bestyrelsen tog orientering om 3. kvartalsregnskabet for 2010 til efterretning. Der er hensat kr til dispositionsbegrænsning. Denne begrænsning er på 1 % af skolens dispositionsmidler. AD 8. FORMANDENS ORIENTERING Bestyrelsen tog Formandens orientering til efterretning. Mødekalender for 2011: Der skal findes en ny dato for mødet i marts Årshjul for 2011: Der skal findes temaer. Lukket punkt: Orientering om bygningsmæssige forhold: Bestyrelsen har tidligere givet mandat til at afsøge forhold se punkt AD 6 for information om yderligere udvikling. AD 9. SKOLELEDERENS BERETNING A: Status vedrørende elevoptaget siden bestyrelsesmødet den 21. juni A. Bestyrelsen tog status til efterretning. B. Status vedr. til og afgang af personale i perioden 8. juni 2010 til 30. november B. Bestyrelsen tog status til efterretning. B. Arbejdsmarkedspolitikken er ikke med os i øjeblikket. C. EUX. D. Undersøgelse af skole praktikplan og effektiv udnyttelse af praktikmulighederne på social og sundhedsassistentuddannelsen. E. DM i SOSU Skills opfølgning på arrangementet den 4. november F. Elevtilfredshedsundersøgelse. G. Status på skolens lokalesituation. Bestyrelsen tog Skolelederens beretning til efterretning. AD 10. EVENTUELT. Bestyrelsen takkede for invitation til skolens 20 års jubilæumsfest. 6