Teleterapi i hverdagsrehabilitering projekt relateret til Fremtidens Træningsplatform. Samarbejde mellem ingeniører fra SDU

Transkript

1 Refleksioner over Teleterapi i hverdagsrehabilitering projekt relateret til Fremtidens Træningsplatform Samarbejde mellem ingeniører fra SDU og ergo-/fysioterapeuter fra Professionshøjskolen Metropol 1 Afslutningskonference Oktiber 2013

2 Samarbejde om udvikling af en teknologisk platform Lille trådløs sensorplatform, der kan kommunikere med PC og/eller tablets, og tilkobles en sensor til måling af trækkraft og trækfrekvens i træningselastikker, således at information om træk kan sendes, analyseres, databehandles og visualiseres/aflæses på tablet eller PC. Platformen kan opsamle udvalgte data fra træning mhp. registrering af, monitorering og dokumentation i form af en træningsdag, en slags journal efterhånden, som borgeren laver øvelser. Journalen kan anvendes af såvel terapeut som borger. 2

3 Aktuel udgave af elastiksensor og app 3 Oktiber 2013

4 Samarbejdets forløb Ri-Hab : jan-dec samt juni-dec Opgaverne har bl.a. været: beskrive målgrupper og konkretisere problemstillinger relateret disse udvikle aktuelle træningsøvelser, afprøvning, tilpasning udforme projektbeskrivelse og samarbejdsaftaler Erfaringsindsamling højt prioriteret: håndtering af prototype og tilgængelighed for borger/patient teknologiens betydning for oplevet motivation anvendelse som redskab for terapeuter 4

5 Teleterapi og patientpespektivet Vi har en viden om Patientperspektivet, faktorer med betydning for et rehabiliteringsforløb er: - at vedligeholde motivation for fysisk aktivitet - graden af self-efficacy afgørende for positivt forløb - manglende indre feedback skærper behovet for vejledning og guidning 5

6 Teleterapi og teraputperspektivet Vi ønsker mere viden om Terapeutperspektivet, hvordan et rehabiliteringsforløb påvirkes hvis terapeuten får: - større indsigt i den enkelte patient/borgers træning - større indsigt i borgers hverdagsliv - et nyt pædagogisk redskab 6

7 Teleterapi og motivation Videnskabelig forskning har vist at elektroniske interaktive modeller virker som et motiverende redskab, især hvis: - redskabet gøres let tilgængeligt, hurtigt og ukompliceret i anvendelse - indeholder individuelt tilpassede feedbackmekanismer - indgår i et elektronisk redskab som samtidig anvendes til andre formål 7

8 Teleterapi i hverdagsrehabilitering Hvordan IT-løsninger kan understøtte rehabiliterende træning af borgere med degenerative skulderlidelser? Projektets mål Borgerperspektiv: bevidstgørelse, virkning på motivation, generobring af kontrol. Der bliver tale om såvel træning som læring Terapeutperspektiv: visualisering af den enkelte borgers træningsdata, et pædagogisk redskab Samfundsperspektiv :at skabe grundlag for teknologi-modning og udvikling, set i sammenhæng med partnerskabs ideen 8

9 Teleterapi i hverdagsrehabilitering: Patienter/ borgere Praktiserende terapeuter Studerende Ingeniører Elastiksensor til støtte og motivation for træning Metropol Fysio-/ergo terapeuter 9 Oktiber 2013

10 Tværprofessionelt samarbejde Det vi ved fra teorierne og det vi har oplevet: Udvikling af et fælles kundskabsgrundlag på tværs af fag og stimulering til faglig udvikling inden for eget fag (Lauvås & Lauvås, 2006) Overskridelse af egen professions forståelse og mulighed for øget gevinst gennem ny syntese. (Højholdt, 2009) Sprog, normer, værdier præger vores fagudøvelse der har været behov for relationel koordinering 10

11 Relationel koordinering Relationel koordinering er en koordinering af arbejdsprocesser gennem relationer, der bygger på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt Kommunikation: Hyppigt Til tiden Præcist Problemløsende (Gittel, 2012) 11

12 Teleterapi i hverfagsrehabilitering - et case-studie: Patienter/ borgere Praktiserende terapeuter Studerende Ingeniører Elastiksensor til støtte og motivation for træning Metropol Fysio-/ergo terapeuter 12

13 Formål med praksisafprøvning september efterår 2013 I praksis at afprøve om teknologien : Forbedrer træningsforløb for borgere med ondt i skulder. Styrker borgerens bevidsthed og viden om passende træningsbelastning og hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige bevægelser Understøtte den træning, der er tilrettelagt med afsæt i borgernes individuelle behov Udgør et nyttigt fælles redskab for borger og terapeut Side oktober 2013

14 Succeskriterier Fastholdelse af motivation for træning Øget aktivitetsniveau og funktionsevne Større kvalitet ved udførelse af øvelser Øget træningsintensitet Større indsigt hos behandleren i patientens aktivitetsniveau i sammenhænge uden for behandlerkontakt Side oktober 2013

15 In-put fra praktiserende terapeuter og borgere Kræver forkundskaber i brug af teknologi Feed back hurtigt, nemt og bekvemt. Snilde og overskud Fleksibel tilgang til øvelser 15

16 In-put fra praktiserende terapeuter og borgere Er teknologi bedre end papir? Vover vi, fagprofessionelle, at give slip? Visuel tilbagemelding i form af figur, diagram o lign. Kvantitative data til terapeuten. 16 Oktiber 2013

17 Tak for godt samarbejde til Anders Bøgild, Civilingeniør, MMM Instituttet, SDU Jette Bangshaab, lektor, Fysioterapeutuddanneslen, UC Nordjylland. Hanne Ringgaard Møller, lektor, Fysioterapeutuddannelsen, UC Lillebælt. Steffen barder, lektor, Fysioterapeutuddannelsen, UC Lillebælt Anders Steensgaard Sørensen, Lektor og ph.d., SDU Niels Jul Jacobsen, Projektchef, SDU Karina T. Therkildsen, Forsknings-, projekt- og studiesekretær, SDU Lars Damkjær, Faglig konsulent, Genoptræning København, Københavns Kommune 17

18 Referencer Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus, Denmark: Marselisborgcenteret; Bandura, A. (1997), Self-efficacy: The Exercise of Control, United States Of America: W.H. Freeman and Company Mortensen O, Andersen J, Ektor-Andersen J, Eriksen HR, Fallentin N, Frost P, et al. Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder. Copenhagen: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA); 2008 Fry JP, Neff RA.Periodic prompts and reminders in health promotion and health behavior interventions: systematic review. J Med Internet Res May 14;11(2):e16. Morren M, van Dulmen S, Ouwerkerk J, Bensing J.Compliance with momentary pain measurement using electronic diaries: a systematic review. Eur J Pain Apr;13(4): Jimison H, Gorman P, Woods S, Nygren P, Walker M, Norris S, Hersh W. Barriers and drivers of health information technology use for the elderly, chronically ill, and underserved. Review. Evid Rep Technol Assess (Full Rep) Nov;(175): Marceau LD, Link C, Jamison RN, Carolan S. Electronic diaries as a tool to improve pain management: is there any evidence? A preliminary, randomized, comparison, crossover trial. Pain Med Oct;8 Suppl 3:S Oktiber 2013