Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet"

Transkript

1 Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015

2 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse af myndighedsarbejdet og indsatserne ift. udsatte børn, unge og familier. Forventningen er, at der kan opnås øget kvalitet og økonomiske besparelser. Herning Kommune er inspireret af KORAs rapporter om den svenske praksis samt mere konkret af den svenske kommune Borås deraf navnet Sverigesprogrammet. Sverigesprogrammet er rullet ud i fire skoledistrikter i Herning Kommune kaldet Sverigesdistrikter. Sverigesdistrikterne dækker ca. 20 % af befolkningen i kommunen. 2

3 Midtvejsevalueringens formål Status på, hvor Sverigesprogrammet er ift. følgende af programmets mål: Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole evt. med støtte. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75 %/25%), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20). 3

4 Følgende spørgsmål søges besvaret Forandringer i foranstaltningsmønsteret Anbringes der samlet set færre børn? Mindskes andelen af børn, der anbringes på institution? Øges andelen af børn, der anbringes i familiepleje? Øges andelen af børn, der anbringes hos slægt og netværk? Styrkes børnenes tilknytning til nærmiljøet? Lykkes det i højere grad at bringe institutionsanbragte børn ned ad indsatstrappen i Sverigesdistrikterne? Sker der andre ændringer i foranstaltningsmønstret? Udvikling af metoder og samarbejde Udvikles der nye metoder i forhold til det at være sagsbehandler? Økonomi og kvalitet Udvikles der en samlet set billigere anbringelsespraksis uden at det giver kvalitetsforringelse? Opfølgningsindsatsen Medfører arbejdet de ønskede forandringer i opfølgningsarbejdet? Foretages der flere opfølgninger? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer implementeringen af det nye opfølgningsarbejde? 4

5 Midtvejsevaluering og beskrivelse af Sverigesteamets arbejde Midtvejsevalueringen afrapporteres i denne præsentation I samarbejde med Metodecentret, er der udarbejdet en rapport, der beskriver, hvordan Sverigesteamet er organiseret, og hvordan Sverigesteamet arbejder Hovedpointerne fra beskrivelsen gengives også i præsentationen. 5

6 Indholdsfortegnelse Konklusionen Metode Hvad er centralt i Sverigesteamets arbejde? Ændringer i foranstaltningsmønsteret Anbringelser Andre ændringer i foranstaltningsmønsteret Opfølgningspraksis Kvaliteten af indsatsen Økonomiske konsekvenser. 6

7 Hvad viser midtvejsevalueringen I? Sverigesprogrammet er på rette spor ift. at nå målsætningerne på alle områder: Forandringer i foranstaltningsmønsteret Der anbringes færre børn Der anbringes en mindre andel på institution Stigning i andelen, der anbringes i plejefamilie eller netværk samt stigning i hjemmebaserede anbringelser Der er opnået større tilknytning til nærmiljøet, men bedre inddragelse af familiernes netværk er et fokusområde, der arbejdes videre med Institutionsanbragte børn rykkes ned af indsatstrappen Der sker ikke en stigning i brugen af forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 52, men der er en stigning i antallet af sager, der er under afklaring, eller hvor der foregår andre indsatser (fx 11-indsatser og inddragende netværksmøder). 7

8 Hvad viser midtvejsevalueringen II? Opfølgningsindsatsen Der følges hyppigere op på sagerne, men målet om opfølgning hver tredje måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået Opfølgningerne kan give anledning til justeringer af handleplanernes mål og ændring af indsatserne Det tværfaglige samarbejde er velfungerende og der er løbende sparring Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet Udover det øgede antal opfølgninger efter serviceloven har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. Økonomi og kvalitet Sverigesteamets praksis er billigere, og intet tyder på, at kvaliteten af indsatsen er blevet dårligere snarere tværtimod. Fra 2013 til 2014 er der sparet 3,7 mio. kr. på anbringelser, og udgifterne til dyre forebyggende foranstaltninger er ikke steget i samme periode. 8

9 Midtvejsevalueringens datagrundlag Belyser forhold for Sverigesdistrikter Belyser forhold for øvrige distrikter Kvantitative kilder. Data leveret af Herning Kommune Kvalitative kilder: KORA og Metodecentret (MC) Registreringer af antal anbragte + + Registreringer af antal særligt dyre forebyggende foranstaltninger + + Registreringer af antal sager på indsatstrappens forskellige trin Registreringer af antal sager, der flytter fra ét trin på indsatstrappen til et andet Registreringer af antal opfølgninger + - Registreringer af socialrådgiveres sagstal + + Registreringer af antal klager + + Registreringer af antal anbringelsessammenbrud + + Regnskabsoplysninger + + Fokusgruppeinterview med socialrådgivere fra Sverigesdistrikter (KORA og MC) + + Interview med teamleder for Sverigesteamet (KORA) + - Interview med projektleder for Sverigesprojektet (MC) + - Interview med chefen for Center for Børn og Forebyggelse (MC) + + Interview med afdelingsleder for Børne og Familierådgivningen (KORA) Fokusgruppeinterview med PPR-psykologer i Sverigesdistrikter (KORA) Fokusgruppeinterview med sundhedsplejersker i Sverigesdistrikter (KORA) Interview med konsulent fra Center for Udvikling og Økonomi Børn og unge (KORA) Interview med tre børn/unge/familier (KORA) + + 9

10 Er Sverigesdistrikterne sammenlignelige med de øvrige distrikter? Tabel 1 Socioøkonomiske karakteristika for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Andel årige med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau i 2009 Anbragte årsbørn som procent af antal skoleelever medio 2013 Sverigesdistrikter Øvrige distrikter 37,1 % 35,0 % 2,5 % 1,5 % Årsbørn = antal børn, som modtager foranstaltninger hele året et barn som eksempelvis er anbragt i 6 mdr. af 2014 tæller som 0,5 årsbarn. Herved tages der højde for forskelle i varigheden af foranstaltninger. Uddannelsesniveauet er lidt ringere og anbringelsesraten højere i Sverigesdistrikterne end i kommunens øvrige distrikter. Forskellene er statistisk signifikante Samlet set fremstår Sverigesdistrikterne i gennemsnit lidt mere socialt belastede end kommunens øvrige distrikter. De fire Sverigesdistrikter er dog udvalgt, så de repræsenterer forskellige typer distrikter (land/by, socioøkonomisk stærke/svage). Derfor er der stor forskel på baggrundsforhold på tværs af Sverigesdistrikterne Knap 20 % af Herning Kommunes skoleelever bor i Sverigesdistrikterne. 10

11 Hvordan arbejder Sverigesteamet? Se rapporten Sverigesmodellen i praksis for en detaljeret beskrivelse. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med metodecentret.

12 De afgørende elementer for ændret praksis Tabel 2 Antal børnesager pr. socialrådgiver i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal børnesager pr. socialrådgiver* Aug Dec *For både Sverigesdistrikter og øvrige distrikter er sagstallet opgjort inklusive modtagelsessager. Sagstallet er reduceret der er mere tid til hver sag i Sverigesdistrikterne Hyppig kontakt og hyppige opfølgninger med borgere og leverandører giver stort kendskab til sagerne, og bedre grundlag for myndighedsudøvelsen Sverigesteamet får sagerne helt fra begyndelsen. Der er ikke nogen modtagelsesfunktion Velfungerende tværfagligt samarbejde med fælles drøftelser og sparring. 12

13 Ændringer i foranstaltningsmønsteret Anbringelser, andre ændringer og opfølgningspraksis

14 Normaliseringsbegrebet er jo rigtigt centralt Det er blevet det her med, at det er barnets ret til det At det faktisk er barnets ret til at være så normal som mulig Teamleder, Sverigesteamet 14

15 Ændringer i Sverigesteamets foranstaltningsmønster Figur 1 Antal sager på indsatstrappens forskellige trin i Sverigesdistrikterne Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Antal børn/ unge (sager) visiteret til en indsats efter 50 undersøgelse Sager under afklaring, undersøgelse, forebyggende indsatser fx 11-indsatser Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec. 14 Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec. 14 Sager i alt: Aug. 13 Dec. 13 Aug. 14 Dec Antallet af sager på indsatstrappens trin er stabilt gennem projektperioden. Undtagelsen er anbringelser på institution, som falder markant Antallet af sager, som enten er under afklaring, undersøgelse, eller hvor der bruges forebyggende foranstaltninger efter 11, er steget markant Antallet af sager på forebyggelsestrinet er ikke steget for børn/unge med foranstaltninger efter 52. Det opgøres desværre ikke, hvilke forebyggende foranstaltninger der er sat i værk efter 11. Derfor kan der reelt været sket en stigning på trappens nederste trin. 15

16 Er der færre anbragte børn? Tabel 3 Antal anbragte årsbørn i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal årsbørn Ændring i % Antal årsbørn Ændring Ændring Ændring i % Anbragte i alt 49,01 45,98-3,03-6 % 137,9 135,2-2,71-2 % Årsbørn = antal børn som modtager foranstaltninger hele året et barn som eksempelvis er anbragt i 6 mdr. af 2014 tæller som 0,5 årsbarn. Herved tages der højde for forskelle i varigheden af foranstaltninger. Antallet af anbringelser er faldet med 6 % i Sverigesdistrikterne og 2 % i de øvrige distrikter fra medio 2013 til ultimo

17 Anbringes en mindre andel af de anbragte børn på institution? Tabel 4 Antal årsbørn anbragt på institutioner i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Øvrige distrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Ændring Ændr. (%- point) Ændring Ændr. (%- point) 7,68 2,66-5,02 16 % 6 % -10 % 14,7 24,91 10,21 11 % 18 % 8 % Døgninstitutioner Socialpædagogiske opholdssteder 4,42 2,66-1,76 9 % 6 % -3 % 15,31 4,74-10,57 11 % 4 % -8 % Sikrede institutioner 0 0,62 0,62 0 % 1 % 1 % 1,5 2,79 1,29 1 % 2 % 1 % Institutionsanbragte i alt 12,1 5,94-6,16 25 % 13 % -12 % 31,51 32,44 0,93 23 % 24 % 1 % Andelen af institutionsanbragte børn og unge er næsten halveret i Sverigesdistrikterne (fra 25 % til 13 % af alle anbragte) I de øvrige distrikter er andelen af institutionsanbragte børn og unge stort set uændret igennem projektperioden. 17

18 Anbringes en større andel af de anbragte børn i familiepleje? Tabel 6 Antal årsbørn anbragt i plejefamilier i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Ændring Ændr. (%- point) Øvrige distrikter I procent af alle Antal årsbørn anbragte Ændring Ændr. (%- point) Familiepleje alm. 26,72 26,78-0,01 55 % 58 % 4 % 76,85 72,55-4,03 56 % 54 % -2 % Netværkspleje 2,2 3,28 1,08 4 % 7 % 3 % 10,41 9,22-1,19 8 % 7 % -1 % Særlige plejefamilier (kommunale plejefamilier, MTFC mm.) Familieplejeanbragte i alt 4,57 4,36-0,21 9 % 9 % 0 % 7,17 7,3 0,13 5 % 5 % 0 % 33,49 34,42 0,86 68 % 75 % 7 % 94,43 89,07-5,22 68 % 66 % -3 % Der ses en tendens til, at andelen af familieplejeanbringelser er steget i Sverigesdistrikterne (+7 procentpoint) og faldet en smule i de øvrige distrikter (-3 procentpoint) igennem projektperioden Der ses en svag tendens til, at andelen af anbringelser i slægt og netværk er steget i Sverigesdistrikterne (+3 procentpoint) og faldet en smule i de øvrige distrikter (-1 procentpoint) i gennem projektperioden I både Sverigesdistrikter og øvrige distrikter udgør anbringelser i slægt og netværk 7 % af alle anbringelser ved udgangen af

19 Udvikling i brugen af hjemmebaserede anbringelser Tabel 8 Antal årsbørn anbragt i hjemmebaserede anbringelsesformer i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter I procent af alle I procent af alle Antal årsbørn Antal årsbørn anbragte anbragte Ændring Ændr. (%- point) Ændring Ændr. (%- point) Hjemmebaserede anbringelser i alt 3,42 5,62 2,2 7 % 12 % 5 % 11,99 13,71 1,72 9 % 10 % 1 % Hjemmebaserede anbringelser omfatter først og fremmest kost- og efterskoler samt anbringelse på eget værelse Andelen af anbragte årsbørn som er anbragt i hjemmebaserede anbringelsesformer er steget markant i Sverigesdistrikterne igennem projektperioden. I de øvrige distrikter er samme andel kun steget en smule Hjemmebaserede indsatser er placeret lavere end netværksog plejefamilieanbringelser på indsatstrappen. 19

20 Kommer institutionsanbragte børn i Sverigesdistrikterne ned af indsatstrappen? Figur 2 Antal sager hvor der er rykket fra ét trin på indsatstrappen til et andet i Sverigesdistrikterne fra august 2013 til december Forebyggelse 1 1 Hjemmebaserede indsatser 5 1 Anbringelse i slægt/netværk 5 Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution At antallet af børn, som er flyttet ned af indsatstrappen (21) i Sverigesdistrikterne, er væsentligt større end antallet af børn, som er blevet flyttet op (6) i løbet af projektperioden Især mange institutionsanbragte børn er flyttet til et lavere trin på indsatstrappen (13). 20

21 Hvorfor flyttes institutionsanbragte ned af trappen? Stort fokus på børnenes ret til normalisering Bevidsthed om institutionsanbringelser som behandlende Bevidsthed om, at institutionsanbringelser kan være skadelige Brug af tidsbegrænsede institutionsanbringelser Gode muligheder for støtte til plejefamilier Når jeg tidligere har anbragt på institution, så har jeg tænkt 18 år. Altså det ved jeg godt, det må man ikke sige, men det er da det, man har tænkt Rådgiver Større kendskab til sagerne, og større lydhørhed overfor børnene. og nogle af børnene/de unge var flyttet uanset Sverigesprogrammet. Se i øvrigt rapporten Sverigesmodellen i praksis 21

22 Opsamling på anbringelser Evalueringsspørgsmål Anbringes der samlet set færre børn? Mindskes andelen af børn, der anbringes på institution? Øges andelen af børn, der anbringes i familiepleje?* Øges andelen af børn, der anbringes hos slægt og netværk?* Kommer institutionsanbragte børn ned af indsatstrappen Svar Ja. Der sker et fald på 6 % Ja. Andelen halveres fra 25 % til 13 % af de anbragte børn/unge Ja stigning (7 procentpoint) Ja svag stigning (3 procentpoint) Ja. 13 institutionsanbragte børn er rykket ned. *Dertil kommer, at der er sket en stigning i brugen af hjemmebaserede anbringelser. Hjemmebaserede anbringelser er længere nede på indsatstrappen end familie- og netværksanbringelser. 22

23 Hvorfor ændres foranstaltningsmønsteret? Normaliseringstankegangen er helt central Tidlig tværfaglig indsats: Rådgiverne kommer tidligt ind i sagerne, og der iværksættes tidlige forebyggende tiltag evt. i samarbejde med PPR og sundhedsplejen. For eksempel inddragende netværksmøder, besøg af rådgiveren Tæt kontakt giver kendskab til sagerne, og rådgiverne tør have is i maven og følge sagen og barnets trivsel, inden der evt. iværksættes undersøgelse efter 50. Begge ovenstående punkter betyder, at nogle af sagerne kan være længere i afklaringsfasen Vi sidder jo ikke og tænker, at det er trin fem, eller det er trin tre. Det snakker vi ikke om. Men vi snakker jo om, hvordan vi bringer dem tilbage til noget, der er mere normalt Rådgiver om indsatstrappen I afklaringsfasen kan der gives en række indsatser fx forebyggende indsatser efter 11, inddragende netværksmøder, tværfaglige besøg i hjemmet og meget andet. Det kan være interessant at følge, hvordan disse indsatser konkret anvendes, og om den helt tidlige indsats forhindrer, at et barn senere skal have foranstaltninger efter 52. Se rapporten: Hvordan arbejder Sverigesteamet udarbejdet i samarbejde med Metodecentret 23

24 Får børnene stærkere tilknytning til nærmiljøet? 15 går fra institutionsanbringelse/ familieplejeanbringelse til enten netværksanbringelse eller hjemmebaserede indsatser. 5 går den anden vej Der er en svag stigning (3 %) i andelen af anbragte i slægt/netværk Der er forskel på, hvor meget de enkelte rådgivere inddrager netværket men fælles holdning om, at det er vigtigt Der er også blandt rådgiverne en opfattelse af, at det kan være vanskeligt at inddrage netværk Man kan ikke bare tage det for givet, at fordi der er et stærkt netværk, så vil de også gerne. For så er man optaget af sig eget Det er ikke så nemt med de netværk Rådgiver Sverigesteamet arbejder på at blive bedre til at inddrage netværket i arbejdet. Fra 1/ laves netværkskort systematisk i alle 50-undersøgelser. 24

25 Opsamling på ændring i foranstaltningsmønster Evalueringsspørgsmål Styrkes børnenes tilknytning til nærmiljøet? Sker der andre ændringer i foranstaltningsmønstret? Svar Ja færre anbragte, svag stigning i brugen af netværksanbringelser Teamet arbejder med at styrke inddragelse af netværket i forbindelse med 50-undersøgelser. Der sker fald i brugen af institutionsanbringelser men kun små ændringer i brugen af øvrige foranstaltninger under Servicelovens 52 Der er flere sager, der er under afklaring, og/eller hvor der evt. sættes ind med forskellige tidligt forebyggende indsatser. Omfanget af disse indsatser er dog ikke kendt. 25

26 det er sådan, at mange gange tidligere, så hvis du kom to gange om året, så kunne du måske ikke huske, hvad du snakkede med dem om sidste gang. Og det kan man nu. Teamleder 26

27 Opfølgningsmålsætninger Tabel 10 Sverigesprogrammets opfølgningsmålsætninger samt Servicelovgivningens minimumskrav til antallet af opfølgninger ( 70) Sverigesprogrammet Lovgivningens minimumskrav Forebyggende foranstaltninger Efter 4 uger. Herefter hver 3. mdr. Efter 3 mdr. herefter hver 6. mdr. Anbringelser det første år Efter 2. uge. Herefter hver 6. uge. Efter 3 mdr. herefter hver 6. mdr. Anbringelser efterfølgende år Minimum hver 3. mdr. Efter 3 mdr. herefter hver 6. mdr. Tabellen viser Sverigesprogrammets målsætninger om at gennemføre væsentligt hyppigere opfølgninger (SEL 70) sat i forhold til lovgivningens minimumskrav. 27

28 Foretages der flere opfølgninger (SEL 70)? Figur 3 Gennemsnitligt antal opfølgninger pr. børnesag pr. halvår i Sverigesdistrikterne 3 2,5 2 1,5 1 0, halvår halvår halvår 2014 For alle anbringelsesformer er det gennemsnitlige antal opfølgninger steget markant fra Sverigesprogrammets begyndelse og ligger fortsat på et højt niveau For de forebyggende foranstaltninger er det gennemsnitlige antal opfølgninger mere svingende, og ligger ved udgangen af 2014 under Sverigesprogrammets målsætning Det er det klare indtryk, at der generelt er løbende kontakt med borgerne - også udover kontakten i forbindelse med deciderede opfølgninger. 28

29 Hvordan arbejder rådgiverne med opfølgningerne? Rådgiverne oplever, at opfølgningsfrekvensen er styret af deres faglige skøn, så i nogle tilfælde følger de hyppigere op, end de skal Teamlederen kan give dispensation for de hyppige opfølgninger i særlige tilfælde fx ved nogle barndomsanbringelser i plejefamilier Der er ikke udviklet nye opfølgningsmetoder men hyppigheden, kendskabet til sagerne samt brugen af handleplanen gør, at opfølgningerne får en anden betydning. Hyppig kontakt giver en mere tillidsfuld relation til familier, børn og unge Rådgiverne har et godt kendskab til sagerne og har tid til at forberede sig inden opfølgningerne Handleplanen bliver et mere synligt styringsredskab. Den anvendes ofte aktivt i opfølgningerne, og målene kan blive mere konkrete for borgerne. Det giver basis for kvalificerede og planlagte justeringer af mål og indsatser, og rådgiverne oplever opfølgningerne som centrale i deres arbejde. 29

30 Hvad fremmer og hæmmer opfølgningsarbejdet? Fremmer: Tilstrækkelig tid. Det lavere sagstal er en forudsætning Kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på opfølgningsarbejdet. Hæmmer: For lidt tid. Indtrykket er, at når rådgiverne er tidspresset prioriteres opfølgningerne på anbringelserne Det kan være (en del af) forklaringen på, at det kvantitative mål for opfølgningerne på forebyggende indsatser endnu ikke er nået. 30

31 Opsamling på ændring i opfølgningsarbejdet Evalueringsspørgsmål Medfører arbejdet de ønskede forandringer i opfølgningsarbejdet? Foretages der flere opfølgninger? Udnyttes Sverigesteamets tværfaglige kompetencer? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer implementeringen af det nye opfølgningsarbejde? Svar Hyppigheden af opfølgningerne relationen til borgerne kendskabet til sagerne brugen af handleplanerne betyder, at opfølgningerne giver anledning til planlagte justeringer af mål og indsatser fremfor akutte tilpasninger. Ja, men målene er ikke nået for forebyggende foranstaltninger. Det tværfaglige samarbejde er generelt velfungerende og involverer løbende sparring på tværs af faggrupperne. Et lavt sagstal er en forudsætning for, at det kan lykkes. 31

32 Kvaliteten af indsatsen for børnene

33 Kvalitet på indsatstrappen. Det er jo ikke ensbetydende med, at man får den bedste kvalitet på øverste trin. Det behøver jo ikke være sådan. Rådgiver 33

34 Ændres kvaliteten i indsatsen til børnene? Midtvejsevalueringens kvalitetsindikatorer: Anbringelsessammenbrud Klager over kommunens sagsbehandling De professionelles og borgernes opfattelse af indsatsens kvalitet Kan give indikationer på kvaliteten af Sverigesteamets indsats men ikke sikker viden herom 2014 er et tidligt tidspunkt at vurdere kvaliteten, da Sverigesprogrammet kun har været i gang i to år. Indikatorerne gennemgås i det følgende. 34

35 Anbringelsessammenbrud Tabel 11 Sammenbrud i anbringelsen (Ankestyrelsens definition) i 2014 for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal sammenbrud 1 8 Procent af alle anbringelser 2,2 % 5,9 % I 2014 skete der sammenbrud i kun 2,2 % af alle anbringelser i Sverigesdistrikterne. I de øvrige distrikter skete det i 5,9 % af anbringelsessagerne Målt på antal anbringelsessammenbrud er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet for de anbragte børn snarere tværtimod. 35

36 Klager over sagsbehandling Tabel 12 Klager til Herning Kommune over sagsbehandlingen i Børne- og Familierådgivningen i 2014 fordelt på distrikter/teams Sverigesdistrikter Øvrige distrikter - børneteam Øvrige distrikter - ungeteam Øvrige distrikter - modtagelsen Antal klager til kommunen I procent af alle sager ,4 % 7,3 % 6,4 % 0,8 % I 2014 blev der indgivet klage over sagsbehandlingen i kun 1,4 % af alle sager i Sverigesdistrikterne. Dette er væsentligt lavere end i de øvrige distrikter, med undtagelse af de kortvarige sager i modtagelsen. Målt på antal klager over sagsbehandlingen er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet snarere tværtimod. 36

37 Indsatsens kvalitet de professionelles og brugernes vurderinger Faglig kvalitet Det virker som om, at normalisering er blevet en vigtig dimension i kvalitetsbegrebet hos rådgiverne. I det perspektiv er det store arbejde med normaliseringstankegangen i sig selv fremmende for kvaliteten Rådgiverne oplever, at de kommer meget tidligt ind i sagerne, og nogle gange kan bidrage til, at problemerne ikke bliver store Rådgiverne oplever, at de kan stille klare og tydelige mål for indsatsen og justere indsats og mål efter behov Rådgiverne oplever, at de kan planlægge indsatsen. Der opstår færre ildebrande Nogle leverandører oplever, at mål og handleplaner er meget konkrete, hvilket kan gøre leverandørernes indsatser mere målrettede og effektive fra starten. Men nogle leverandører mener også, at det store fokus på målbare mål og tidsbegrænsning medfører, at indsatserne hos dem afsluttes for tidligt. Brugeroplevet kvalitet De interviewede borgere oplevede alle en større lydhørhed og tilgængelighed fra rådgiverne, end de var vant til fra tidligere Rådgiverne oplever også, at de får en tættere relation til borgerne og fx lytter mere til børnenes perspektiv Leverandørerne oplever også, at der er bedre relationer mellem rådgiver og særligt de unge. 37

38 Opsamling på kvaliteten Evalueringsspørgsmål Udvikles der en samlet set billigere anbringelsespraksis, uden at det giver kvalitetsforringelse ifølge de fagprofessionelles vurdering? Svar Det tyder ikke på, at Sverigespraksissen giver dårligere kvalitet for børnene/de unge snarere tværtimod. 38

39 Er Sverigespraksissen billigere?

40 Jeg tænker ikke som sådan på, at der skal spares. Men får børnene noget ud af de foranstaltninger og de penge, vi bruger? Det tænker jeg mere over Rådgiver 40

41 Sverigesprogrammets økonomi Tabel 13 Oversigt over Sverigesprogrammets investeringer og forventede besparelser i årene Beløb i kr Fire ekstra sagsbehandlere og en teamleder i Børne og Familierådgivningen Forventet besparelse på anbringelser Som led i Sverigesprogrammet er der desuden investeret ca kr. årligt til ansættelse af en ekstra PPR-psykolog og en sundhedsplejerske (20 timer) til forebyggende indsatser Lederes og stabsmedarbejderes tidsforbrug indgår ikke i ovenstående estimat over projektets investeringer. 41

42 Er Sverigesdistrikternes praksis billigere? Tabel 14 Regnskab for anbringelsesområdet- for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter i 2013 og Beløb i kr. (løbende priser) Foranstaltning Regnskab 2013 Regnskab 2014 Øvrige distrikter Øvrige distrikter Ændring regnskab regnskab 2014 Øvrige distrikter Hjemmebaserede anbringelser Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Anbragte i alt Note: Det har ikke været muligt at opdele regnskabet for 2012 på hhv. Sverigesdistrikter og øvrige distrikter, hvorfor besparelser i 2013 ikke er belyst i tabellen. Herning Kommune anslår dog, at der i 2013 skete en besparelse på yderligere ca kr. i Sverigesdistrikterne. I 2014 brugte man i Sverigesdistrikterne ca. 3,7 mio. kr. mindre på anbringelser end i 2013 I de øvrige distrikter steg udgifterne derimod med ca. 1,3 mio. kr. fra 2013 til 2014 Ovenstående indikerer, at Sverigesdistrikternes anbringelsespraksis er billigere også efter der er taget højde for investeringerne i Sverigesprogrammet. 42

43 Udgifter til særligt dyre forebyggende indsatser Tabel 16 Regnskab for udvalgte, særligt dyre, forebyggende foranstaltninger for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter i 2013 og Beløb i kr. (løbende priser) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Øvrige distrikter Øvrige distrikter Ændring regnskab regnskab 2014 Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter MST/MST-CM FFT Broen Aflastning institution Aflastning privat Supportteam, Børne- og Fam.centret Kontaktperson, Hedebocentret Særligt dyre forebyggende foranstaltninger i alt Udgifterne til særligt dyre forebyggende foranstaltninger i Sverigesdistrikterne er ikke steget fra 2013 til Dog er der investeret ca kr. årligt i øgede ressourcer til PPR-psykologers og sundhedsplejerskers forebyggende indsatser I de øvrige distrikter er udgifterne til samme foranstaltninger steget med lidt over 6 mio. kr. fra 2013 til

44 Gennemsnitspriser på forskellige foranstaltninger? Tabel 17 Gennemsnitlige udgifter til forskellige foranstaltninger pr. årsbarn i Sverigesdistrikter og øvrige distrikter i Beløb i kr. Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Hjemmebaserede anbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Særligt dyre forebyggende foranstaltninger Alle anbringelser De gennemsnitlige udgifter til anbringelser er noget lavere i Sverigesdistrikterne end i de øvrige distrikter. Dette skyldes først og fremmest et ændret foranstaltningsmønster især at færre børn anbringes på institution Institutionsanbringelser var i 2014 i gennemsnit billigere pr. årsbarn i Sverigesdistrikterne end i de øvrige distrikter Familieplejeanbringelserne er til gengæld og ikke overraskende dyrere. 44

45 Opsamling på økonomien Evalueringsspørgsmål Udvikles der en samlet set billigere anbringelsespraksis, uden at det giver kvalitetsforringelse ifølge de fagprofessionelles vurdering? Ja - i 2014 brugte Sverigesdistrikterne 3,7 mio. kr. mindre til anbringelser end i I de øvrige distrikter steg udgifterne med 1,3 mio. kr. i samme periode. Udgifterne til særligt dyre forebyggende foranstaltninger er heller ikke steget i Sverigesdistrikterne i modsætning til Danmarksdistrikterne, hvor de er steget med 6 mio. kr. 45

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Når kolde hænder bliver varme

Når kolde hænder bliver varme Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området

Læs mere

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse

Læs mere

Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg. Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram

Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg. Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet Opfølgningsrapport på Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 12 5. Mål 6 indsatstrappen...

Læs mere

Sverigesmodellen i praksis

Sverigesmodellen i praksis Simon Østergaard Møller, Frederik Schmidt, Hans Skov Kloppenborg og Hanne Søndergård Pedersen Sverigesmodellen i praksis Erfaringer fra Herning Kommune efter to år Sverigesmodellen i praksis Erfaringer

Læs mere

Notat MHF/november Den svenske model

Notat MHF/november Den svenske model Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

Anbringelse i slægt eller netværk

Anbringelse i slægt eller netværk Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale

Læs mere

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende

Læs mere

Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger

Læs mere

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Hjørring Kommune Børne- og undervisningsforvaltningen Den 19.02.2016 Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Når der modtages underretninger på børn og unge under 18 år,

Læs mere

Børn og Unge August 2013

Børn og Unge August 2013 Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer

Læs mere

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indstilling. Afprøvning af Tættere på familien Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

Socialrådgiverdage 2015

Socialrådgiverdage 2015 Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 www.sverigesprogrammet.herning.dk

Læs mere

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Solrød-model, BDO-analyse m.m. Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde

Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015

Læs mere

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet

Læs mere

Den svenske model - DSM Dagsorden

Den svenske model - DSM Dagsorden Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste

Læs mere

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014 Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet Børne- og Familiecentret, 201 Typer af foranstaltninger Rådgivning & vejledning Konsulentbistand f.eks. Småbørnskonsulent Kontaktpersonsordning

Læs mere

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1 Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Herningmodellen Børn & Unge

Herningmodellen Børn & Unge Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg

Læs mere

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Resultatmål og nøgletalskataloget. Workshop 7 D. 9. juni 2016

Resultatmål og nøgletalskataloget. Workshop 7 D. 9. juni 2016 Resultatmål og nøgletalskataloget Workshop 7 D. 9. juni 2016 Program for workshop Velkomst og præsentation af oplægsholdere Præsentation af nøgletalskataloget Erfaringer fra Herning og Brønderslev Kommune

Læs mere

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.

Læs mere

Sagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen

Sagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen Notat Kommunaldirektørens område Økonomiafdelingen Ramsherred 5 5700 Svendborg Sagsgennemgang vedr. anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder - Familieafdelingen Baggrund: Med baggrund i en væsentlig

Læs mere

Hvad gør svenskerne?

Hvad gør svenskerne? Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring: 1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Handlingsplan - Familieområdet

Handlingsplan - Familieområdet Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte

Læs mere

INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL

INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL Ballerup Kommune August 2016 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Investeringscase 3 2.1 Forudsætninger 3 2.2 Udgifter til kompetenceudvikling 3 2.3 Finansiering 3 2.4

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen. Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar 2016 2016-001656-3 Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt:

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget. Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til

Læs mere

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013. Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet

Læs mere

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget

Læs mere

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige

Læs mere

Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser

Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser - Fremtidens indsatser Indhold Baggrund... 3 Assens Kommune vil noget mere... 3 Sverigesmodellen.... 4 Familierådslagning / netværksrådslagning... 5 Hvad er Model Assens?... 6 Indsatstrappe model Assens....

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Fra institution til familiepleje

Fra institution til familiepleje Fra institution til familiepleje Præsentation af cases v/ Herning Kommune Louise Horskjær Raaby, Teamleder socialrådgivere Alice Eijgendaal, afdelingsleder Center for Børn, Unge og Familier Mindset Alle

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst

Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst Notat Dato 24. maj 2017 HEN Side 1 af 6 Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst Alle vinder ved, at kommunerne omstiller indsatsen til

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående Økonomi BILAG 18 Demografisk pres udsatte børn og unge 2015 Baggrund Det fremgår af budgetaftale 2014, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere