Manual til BørneLAP BørneLæringsAktivitetsProfil på Kirkebækskolen og Frihjulet Version 2.0

Transkript

1 Manual til BørneLAP BørneLæringsAktivitetsProfil på Kirkebækskolen og Frihjulet Version 2.0 Ét barn én plan 1

2 FORORD BørneLAP BørneLæringsAktivitetsProfil er et tværfagligt arbejde, der inddrager alle medarbejdere på Kirkebækskolen og Fritidshjemmet Frihjulet. Målet med BørneLAP er: Ét barn én plan. Det skal medvirke til, at kommunikationen omkring eleverne tager udgangspunkt i et tværfagligt kompetent blik på barnet i centrum. Grundlaget for arbejdet med at evaluere børnenes udbytte af undervisning, fritidstilbud og fysio- og ergoterapi er folkeskolelovens 13 stk. 2. Den siger, at der løbende skal foretages evaluering af barnets tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Serviceloven 32 lægger også op til, at der udarbejdes mål og handleplaner på børn, der går på specialfritidshjem. Der har altid været tradition for høj faglighed på Kirkebækskolen, på Frihjulet og i Fysio- og ergoterapien. Denne faglighed er naturligt til stede i det daglige samvær med børnene og den er ikke mindst til stede i det skriftlige materiale, der bliver udarbejdet om børnene. BørneLAP har til formål at forene samtlige faggruppers iagttagelser og konklusioner omkring børnene, for på den måde at gøre netværket omkring børnenes undervisning, fritid og terapi tættest muligt, og den har til formål at inddrage forældrenes ønsker for deres barns skole- og fritidshverdag. Børnene på Kirkebækskolen og Frihjulet har så komplekse problemstillinger, at det ikke giver mening at forstille sig, at én enkelt faggruppe kan afdække disse problemstillinger og dække alle de behov, det medfører for børnene. BørneLAP stiller store faglige krav til de enkelte faggruppers monofaglighed for at kunne lykkes. Det er vigtigt, at alle byder ind med deres fagligheds respektive bud på, hvad der skal til, for at barnet kan komme til at opleve det gode barneliv som bl.a. rummer: undervisning, fritid, fysioterapi og ergoterapi. BørneLAP er et dynamisk projekt. Det betyder, at vi skal hjælpe hinanden med at forbedre den og gøre den endnu mere skarp på dens hovedopgave: kontinuerlig udvikling af kommunikationen mellem lærer, pædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, eksterne samarbejdspartnere og forældre, så det enkelte barn altid får det bedste skole-, fritids- og terapitilbud, som det er muligt for os at tilbyde dem. BørneLAP-manualen er den køreplan, vi arbejder efter og som sætter retning på arbejdet med BørneLAP. Manualen er udarbejdet på baggrund af et pilotprojekt, der løb af stablen i skoleåret 2008/2009. Du sidder nu med version 2.0. Metoden er revideret ud fra en evalueringsrunde i foråret 2010 på en række punkter i forhold til organisering og struktur. Af evalueringen fremgår også temaer, der handler om værdier og holdninger. Det er emner som f.eks.: Hvordan skriver vi om børnene og hvilken betydning har det for læseren?, Hvordan sætter vi mål?. Disse emner, arbejder huset med i det kommende skoleår 2010/2011. Det er spændende, hvilke ændringer drøftelserne kommer til at betyde for vores fælles arbejdsredskab. BørneLAP har sit eget logo. Det viser 4 små mænd, der kommer med hver sin brik, som de samler til et lille puslespil. Brikkerne er forskellige og de små mænd er forskellige men til sammen lykkes det dem at lave et puslespil. Det er sådan vi ser BørneLAP. Samtlige faggrupper omkring børnene er nødt til at bidrage med hver sin faglighed, for at puslespillet omkring børnene kan lægges det går ikke, at der mangler én brik. Vi tror på, at > 4! Iben Goffmann, skoleleder & Bettina Kristensen, fritidshjemsleder BørneLAP 2

3 BAGGRUND I Holland er der inden for de sidste knap 10 år udviklet en kommunikationsmetode, der sigter på at undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi ydes som en resultatorienteret, interdisciplinær og integreret indsats. Denne metode, BørneRAP, BørneRehabiliteringsAktivitetsProfil, tager udgangspunkt i et familiecentreret perspektiv, hvor forældrenes ønske for indsats sammen med det professionelle teams observationer og konklusioner angående barnets mulige udvikling og læring danner udgangspunkt for at formulere og fastsætte tydelige fælles mål. BørneRAP bliver i Holland brugt i de fleste rehabiliteringscentre og steder, hvor man arbejder intensivt sammen med undervisningstilbud. BørneRAP er udviklet af den hollandske rehabiliteringslæge Eline Roelofsen i 1996 og blev implementeret på rehabiliteringscentre i hele Holland i 1998/1999. Videnscenter for behandlerkommunikation i Huizen, Holland, har redigeret BørneRAP-manualen i Caroline Veerbeek, Neurocenter for børn og unge, Center for hjerneskade, Københavns Universitet har oversat fra hollandsk til dansk i januar 2007 og i maj 2008 revideret materialet i samarbejde med Helle Østergaard, Børn og unge Centret, Århus. BørneRAP er baseret på følgende grundlæggende tanker: 1. Teamets mål tager udgangspunkt i, hvordan barnet og dets omgivelser fungerer. 2. Undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi foregår på baggrund af fælles mål. 3. Teamet planlægger undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi efter de muligheder og ønsker barnet og forældrene har. BørneRAP har som mål at være et hjælpemiddel til at beskrive og evaluere mål på tværfaglige teammøder inden for undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi. BørneRAP bruges således til rapportskrivning, til forberedelse af teammøder og som struktur på teammøder og planmøder. BørneRAP metoden er baseret på verdenssundhedsorganisationen WHO s Internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand for børn og unge; ICF-CY (International Classification of Functioning Child & Youth). Brugen af ICF-CY giver et fælles sprog og en fælles referenceramme imellem faggrupperne i huset og mellem faggrupperne i huset, de eksterne samarbejdspartnere og forældrene (se bilag 1). Center for hjerneskade, Københavns Universitet Amager 3

4 HVORDAN BørneRAP BLEV TIL BørneLAP For at tilpasse metoden til Kirkebækskolen og Frihjulet, har pilotprojektteamet og projektlederne arbejdet med metoden. I Danmark taler vi om dannelse, udvikling og læring, når vi taler om folkeskole og fritid. Ordet læring bruger alle faggrupper om deres arbejde med børnene. Derfor har vi valgt, at kalde metoden for BørneLAP, BørneLæringsAktivitetsProfil. Pilotprojektteam: Kirsten Bragason, lærer, Line Normann Larsen, lærer, Susanne Brandt Hansen, pædagog, Karina Pedersen, pædagog, Kristina Hagerup, fysioterapeut og Maria Gronemann, ergoterapeut. Projektledere: Malene Artvig, viceskoleleder, Jeanet Gustavson, souschef på fritidshjemmet og Pia Kofoed Jacobsen, afdelingsleder for Fysio- og ergoterapien. SÅDAN BRUGES MANUALEN Manualen tænkes anvendt som opslagsværk under arbejdet med BørneLAP. Den kan ikke stå alene, men understøtter undervisningen i kommunikationsmetoden. Vallensbæk august

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNELAPS GRUNDLÆGGENDE TANKE BESKRIVELSE AF KOMMUNIKATIONEN I BØRNELAP HVORDAN I PRAKSIS? TVÆRFAGLIGE TEAMMØDER...9 Formål... 9 Teamets sammensætning og teammedlemmernes positioner... 9 Koordinator... 9 Mødeleder... 9 Referent... 9 Mødedeltagere... 9 Ledergruppen... 9 Teammødernes indhold Planlægning af teammøder BØRNELAP RAPPORT...11 UDKAST TIL RAPPORT...12 Ad 1. Kort generel beskrivelse af barnet Ad 2. Diagnose og medicin Ad 3. Evaluering af foregående periodes monofaglige mål Ad 4. Forældrenes og/eller barnets ønske for indsats Hvad er ønske for indsats? Hvordan får man ønske for indsats frem? Hvorfor gengiver man ønske for indsats ordret? Eksisterer der kun ét ønske for indsats? Hvad gør man, når der er flere ønsker for indsats? Hvad gør man, når forældrene ikke kan finde frem til deres ønske for indsats? Hvad gør man, hvis forældrene til skolebegyndere ikke ønsker at deltage i et interview? Ad 5. Nuværende status på barnet Hvad er den nuværende status? Hvorfor beskriver man barnets nuværende status og barnets omgivelser? Hvad skriver man om den nuværende status? Hvordan beskriver man aktivitet og deltagelse? Hvordan formulerer man aktiviteter og deltagelse? Hvad beskriver man under kroppens funktioner og anatomi? Hvor i BørneLAP beskriver man omgivelserne? Hvor beskriver man støtteforanstaltninger? Ad 6. Teamets konklusion på nuværende status Ad 7. Vigtigste fokusområde Hvad er det vigtigste fokusområde? Hvorfor beskriver man det vigtigste fokusområde? Hvordan beskriver man det vigtigste fokusområde? Hvornår og hvor beskrives det vigtigste fokusområde og hvem fastlægger det? Kan der være flere vigtigste fokusområder? Hvad gør man, når det vigtigste fokusområde er anderledes end ønsket for indsats? 20 Ad 8. Fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne Hvad er fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne? Ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer Fremmende faktorer Hvad er forskellen mellem det vigtigste fokusområde og de ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer? FÆRDIG RAPPORT...21 Ad 9. Evaluering af hovedmål og aktioner fra foregående periode

6 Ad 10. Hovedmål Hvad er et hovedmål? Hvordan beskriver man et hovedmål? Hvornår og hvor beskrives hovedmålet og hvem fastlægger dette? Hvad er hovedmålet, når ønsket for indsats og det vigtigste fokusområde er meget forskellige fra hinanden? Ad 11. Monofaglige mål Hvad er de monofaglige mål? Hvordan beskriver man et monofagligt mål? Hvordan skal man gøre, når man beskriver monofaglige mål? Hvorfor er det vigtigt at beskrive de monofaglige mål nøje? Ad 12. Aktioner PLANMØDET...25 Dagsorden til planmøde for skolebegyndere Dagsorden til planmøde i klasse KILDER...27 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: ICF baggrund og anvendelse Bilag 2: Bevægelse og færden Bilag 3: Læring og anvendelse af viden Bilag 4: Kommunikation Bilag 5: Omsorg for sig selv Bilag 6: Interpersonelt samspil og kontakt Bilag 7: Vigtige livsområder samt socialt og samfundsliv Bilag 8: Omgivelsesfaktorer Bilag 9: Rapportskabelon Bilag 10: Tjekliste Bilag 11: Tidslinie Bilag 12: Det gode møde Bilag 13: Lederskab og følgerskab Bilag 14: Interview med forældre 6

7 1 BørneLAPS GRUNDLÆGGENDE TANKE BørneLAP er grundlæggende en kommunikationsmetode mellem fagprofessionelle og forældre. I bilag 1 ses hvordan folkeskolens formål indeholdes i BørneLAP. Metoden er: Styret ud fra forældrenes ønske for indsats : undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi bliver med hensyn til procedure og indhold afstemt efter de ønsker og muligheder, barnet og forældrene har. Det betyder, at der skal være et differentieret tilbud og der skal være en høj grad af fleksibilitet for at kunne tilgodese de forskellige behov. Det at få klarhed over hvilke ønsker barnet og dets forældre har, er en forudsætning for at kunne tilbyde undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi med udgangspunkt i forældrenes ønske for indsats. Interdisciplinær: undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi fra forskellige fagdiscipliner formes til en sammenhængende helhed. Integreret: undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi fra hhv. skole, fritidshjem og fysio- og ergoterapien bliver indholdsmæssigt og proceduremæssigt afstemt i forhold til barnet og dets omgivelser. Resultatorienteret: undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi er rettet mod et foruddefineret og specificeret mål, der tager udgangspunkt i barnet og dets omgivelser. 7

8 2 BESKRIVELSE AF KOMMUNIKATIONEN I BØRNELAP Kommunikationsmetoden er udveksling af information mellem teammedlemmer internt og mellem forældre/boinstitution og teammedlemmer. Denne informationsudveksling sker ved tværfaglige teammøder, interview med forældre/boinstitution, fælles skriftlig rapport og et planmøde mellem teamet og forældre/boinstitution. Emnet er hver gang det enkelte barn og netop det barns udvikling og læring. Kommunikationen mellem teammedlemmer og forældre indebærer følgende dele: Arbejdet inden planmødet: tværfagligt teammøde og udgivelse af rapport Information fra de individuelle teammedlemmer bliver fastlagt i en fælles rapport for at fremme kommunikationen. Rapportering inden planmødet gør, at alle deltagere til planmødet er informeret omkring barnets og familiens nuværende situation. Denne information skal være: 1. relevant for alle deltagere 2. beskrevet i store træk 3. skrevet på dagligdags dansk 4. integreret Planmøde med forældre Endelig rapport efter planmødet med monofaglige mål og aktioner. Teamets midtvejsevaluering af fokusområde og mål. I figur 1 er tankegangen omkring kommunikationen mellem teammedlemmer og forældre skitseret. Figur 1: Tragten. Ønske for indsats (Forældre og/eller barn) Nuværende status (Teamet) Aktuelt ønske for indsats Vigtigste fokusområde evaluering Hovedmål evaluering Monofaglige mål 8

9 3 HVORDAN I PRAKSIS? I praksis ligger de tværfaglige teammøder, rapportskrivning og planmødet imellem hinanden. I bilag 11 ses en oversigt over hvordan de forskellige dele er placeret i forhold til hinanden. I dette afsnit beskrives indhold i de tværfaglige teammøder, indhold i de forskellige udgaver af rapporten og planmødet. 3.1 TVÆRFAGLIGE TEAMMØDER Formål Der er flere formål med at holde teammøder. Overordnet handler det om at udveksle informationer og faglige overvejelser om barnet, for at nå frem til en fælles forståelse af barnet, et fælles vigtigste fokuspunkt og en fælles plan for barnets udvikling og læring altså; ét barn én plan. Teamets sammensætning og teammedlemmernes positioner Teamet holder årligt 4 teammøder (5 for skolebegyndere) om det enkelte barn. Teamet består af en pædagog, en lærer, en fysioterapeut og en ergoterapeut. For børn, der ikke går på Frihjulet en lærer, en fysioterapeut og en ergoterapeut. Talepædagog og psykolog indgår ikke i BørneLAP teamet. Psykologens og talepædagogens rolle er at rådgive og vejlede teamet omkring barnet. Talepædagog og psykolog yder en særlig indsats omkring skolebegyndere. Talepædagog og psykolog observerer skolebegyndere i perioden mellem efterårsferien og juleferien. De giver tilbagemelding på klassemøde og gruppemøde. Koordinator Koordinator for teamet er enten pædagog eller lærer. Koordinatoren er ansvarlig for at: tale med forældre om deres ønske for indsats inden planmødet mødelederrollen på teammøder og planmøde fordeles mellem teammedlemmerne skrive referat fra alle teammøder rapporter afleveres til aftalte deadlines rette rapport til efter planmøde. Skriv gerne direkte ind på bærbar pc med trådløst netværk. Alle mødelokaler har mulighed for at vise skærmen med projektor, så alle kan følge med i det, der bliver skrevet og arbejdet minimeres efterfølgende. Mødeleder Der er mødeleder til alle teammøder og til planmødet. Mødelederen er ansvarlig for at gennemføre mødet ud fra tanken om Det gode møde og Lederskab og følgerskab (se bilag 12 & 13). Referent Koordinatoren er referent og har ansvar for at skrive beslutningsreferat i skoleintra senest 5 dage efter mødet. Der skrives ikke referat fra planmødet, rapporten rettes i stedet til efter planmødet. Mødedeltagere Mødedeltagerne er ansvarlige for at gennemføre møder ud fra tanken om Det gode møde & Følgerskab og lederskab (se bilag 12 & 13). Ledergruppen Når du og dit team har overvejelser i forhold til BørneLAP, drøfter I det med viceskoleleder, souschef på Frihjulet eller afdelingsleder i Fysio- og ergoterapien. 9

10 Teammødernes indhold Teammøderne bruges udover udveksling af faglige overvejelser også til at drøfte de forskellige faggruppers bidrag til den fælles rapport og ad den vej skabe et fælles sprog. Her er en oversigt over de emner, der er vigtige at få drøftet på de enkelte teammøder: Dagsorden til teammøder for Klasse: Teammøde Punkter til dagsordenen 1 1. Koordinator orienterer om forældres største ønske for indsats. 2. Evaluer monofaglige mål for foråret Drøft ændringer i nuværende status. Punkt 1 3 er allerede noteret i rapporten, så alle har læst hinandens ændringsforslag inden mødet. 4. Formuler vigtigste fokusområde for skoleåret 2010/ Drøft nye mulige monofaglige mål. Efter mødet tilretter koordinator vigtigste fokusområde og på mødet aftalte ændringer i nuværende status. Udkast til rapport afleveres derefter til skolens sekretær, der sender den til forældrene. 2 Forbered planmødet. Efter planmødet skriver alle faggrupper egne monofaglige mål ind og koordinator tilretter rapporten ud fra de på planmødet aftalte ændringer og tilføjelser i form af bl.a. aktioner. Den færdige rapport afleveres til skolens sekretær, der sender den til forældrene Midtvejsevaluering af nuværende status og monofaglige mål. 2. Formuler nye monofaglige mål hvis det er nødvendigt. Efter mødet skriver koordinator et referat af evalueringen. Det afleveres til skolens sekretær, der sender evalueringen ud til forældrene. 4 Dette møde bruges til at forberede næste års arbejde med barnet. 1. Drøft ændringer i nuværende status til næste rapport. 2. Evaluer monofaglige mål for skoleåret 2010/2011 skrives i rapporten for 2011/

11 Dagsorden til teammøder for skolebegyndere: Teammøde Punkter til dagsordenen 1 1. Drøft barnets nuværende status. 2. Hvad skal undersøges nærmere, når I ser på nuværende status og forældrenes ønske for indsats? 3. Drøft muligt vigtigste fokusområde. 4. Aftal hvem, der skriver om hvad. 5. Hvad skal talepædagog og psykolog særligt se på, når de kommer efter efterårsferien? 2 Inden mødet har alle i teamet skrevet deres bidrag til nuværende status. 1. Drøft jeres formuleringer i nuværende status. 2. Formuler teamets vigtigste fokusområde Drøft videre omkring formulering af nuværende status. 2. Drøft mulige monofaglige mål. Udkast til rapport afleveres til skolens sekretær, der sender til forældrene. 4 Forbered planmødet. Efter planmødet skriver alle faggrupper egne monofaglige mål ind og koordinator tilretter rapporten ud fra de på planmødet aftalte ændringer og tilføjelser i form af bl.a. aktioner. Den færdige rapport afleveres til skolens sekretær, der sender den til forældrene. 5 Dette møde bruges til at forberede næste års arbejde med barnet. 1. Drøft ændringer i nuværende status til næste rapport. 2. Evaluer monofaglige mål for skoleåret 2010/2011 skrives i rapporten for 2011/2012. Planlægning af teammøder Teammøder for alle teams planlægges af ledergruppen og meldes ud til hver enkelt teammedlem. Ved sygdom/fravær i teamet holdes teammødet som planlagt. Teamet orienterer sig om sygdom på tavlen ved hoveddøren, på sigt vil informationerne være til rådighed på skoleintra. Gør opmærksom på, at du har et BørneLAP møde, når du sygemelder dig. 3.2 BØRNELAP RAPPORT BørneLAP rapporten er med til at fremme kommunikationen mellem teammedlemmerne og mellem forældrene og teammedlemmerne. Se rapportskabelonen i bilag 9. Rapporten indeholder følgende dele: 1. Kort generel introduktion af barnet 2. Diagnose og medicin 3. Evaluering af monofaglige mål fra foregående skoleår 4. Forældrenes og/eller barnets ønske for indsats 5. Nuværende status på barnet 6. Teamets konklusion på nuværende status 7. Vigtigste fokusområde 8. Fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne 9. Evaluering af hovedmål og aktioner fra foregående skoleår 10. Hovedmål 11. Monofaglige mål 12. Aktioner. 11

12 BørneLAP rapport for skolebegyndere indeholder ikke evalueringspunkterne 3 og 9. Rapporten skrives i to omgange. Udkast til rapport sendes til forældre/boinstitution inden planmødet og den færdige rapport sendes til forældre/boinstitution, når aftalerne fra planmødet er tilføjet. Alle rapporter, der skal til forældrene afleveres til skolens sekretær på deadline og hun sørger for at sende den hjem. Skriv initialer efter dine bidrag rapporten og skriv teksten med din faggruppes farve mens I arbejder med rapporten. Det er brugbart for de faglige drøftelser på teammøderne, der bringer jer til det vigtigste fokusområde. Slet initialerne og gør teksten sort, inden den bliver afleveret, forældrene skal modtage en fælles rapport. Brug følgende farver: Lærer: blå Pædagog: lilla Ergoterapeut: rød Fys: grøn Herunder beskrives indholdet i hhv. udkast til rapport og den færdige rapport. Udgave Udkast til rapport Færdig rapport Indhold 1. Kort generel beskrivelse af barnet. 2. Diagnose og medicin. 3. Evaluering af monofaglige mål fra foregående skoleår. 4. Forældrenes og/eller barnets ønske for indsats. 5. Nuværende status på barnet. 6. Teamets konklusion på nuværende status. 7. Vigtigste fokusområde. 8. Fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne. 9. Evaluering af hovedmål og aktioner fra foregående skoleår. 10. Hovedmål. 11. Monofaglige mål. 12. Aktioner. UDKAST TIL RAPPORT Indeholder følgende afsnit: 1. Kort generel beskrivelse af barnet. 2. Diagnose og medicin. 3. Evaluering af monofaglige mål fra foregående skoleår. 4. Forældrenes og/eller barnets ønske for indsats. 5. Nuværende status på barnet. 6. Teamets konklusion på nuværende status. 7. Vigtigste fokusområde. 8. Fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne. Ad 1. Kort generel beskrivelse af barnet Denne korte generelle beskrivelse af barnet skrives af lærer og pædagog i samarbejde. Den indeholder en beskrivelse af: barnet som barn, barnet som elev og barnet som en del af frihjulsgruppen. Ad 2. Diagnose og medicin Barnets diagnoser og medicin beskrives grundigt i den første rapport. I de efterfølgende rapporter tilføjes ny relevant information. 12

13 Ad 3. Evaluering af foregående periodes monofaglige mål Teamet evaluerer den foregående periodes monofaglige mål i udkast til rapport. Ad 4. Forældrenes og/eller barnets ønske for indsats I dette afsnit beskrives forældrenes ønske for indsats. Hvis barnet bor ude, kan ønsket for indsats komme fra boinstitutionen. Hvad er ønske for indsats? Forældrenes eller barnets ønske for indsats er: barn og forældres ønsker og forventninger til barnets udvikling og læring vanskeligheder som barn & forældre oplever i dagligdagen. Eksempel: ønske for indsats Forældre: At Johan kommer til at gå igen, da hans verden er blevet mindre siden hans gangfunktion er blevet væsentlig indskrænket. Eller: At øge Josefines muligheder for at kommunikere med omverdenen. Hvordan får man ønske for indsats frem? Forældrenes ønske for indsats kan man få frem på forskellige måder: I den første rapport for skolebegyndere nedskriver koordinator forældrenes ønske for indsats ordret på baggrund af et interview med forældrene i starten af skoleåret. Til interviewet deltager alle teammedlemmer. Se spørgsmål til forældrene i bilag 14. I de efterfølgende rapporter indhenter koordinatoren forældrenes ønske for indsats ved en telefonsamtale eller personlig samtale og skriver dette ordret ned i rapporten før planmødet. Dato for interview med forældre/boinstitution planlægges af ledergruppen. Invitation med dato og de spørgsmål, teamet stiller forældrene til interviewet (bilag 14), sendes ud til forældrene af skolens sekretær. Hvorfor gengiver man ønske for indsats ordret? Det er vigtigt, at nedskrive ønsket for indsats præcis som det er blevet sagt af forældrene, da: forældrene genkender sig selv i formuleringerne, føler sig hørt af teammedlemmerne man undgår teammedlemmers tolkninger Eksisterer der kun ét ønske for indsats? Ofte er der flere ønsker for indsats. Forældrenes ønske for indsats er ofte forskelligt for hver fagdisciplin. Ønsket for indsats ændrer sig ofte gennem skoletiden. Derfor skal teamet før hvert planmøde igen indhente information om ønske for indsats. Selvom teamet ikke altid kan tilgodese alle ønsker for indsats, giver ønskets indhold, hvilken slags ønske, og hvor mange ønsker for indsats det drejer sig om, vigtige informationer om forældrenes ønsker og forventninger. Ønsker og forventninger kender ingen begrænsninger i antal, opnåelighed eller konkrethed. Derudover er det vigtigt, at teamets medlemmer ikke tolker og bedømmer forældrenes ønske for indsats. Der eksisterer kun vigtige og reelle ønsker for indsats. Det er muligt, at forældrenes ønske for indsats stærkt afviger fra teamets vurdering eller prioritering angående barnet. For eksempel når forældrene forventer, at deres barn kommer til at gå igen eller læse, og teamet ikke mener, det er realistisk. Især i disse tilfælde er det vigtigt at beskrive 13

14 forældrenes forventninger ordret. Ved den endelige formulering af et hovedmål, skal teamet nemlig have disse forventninger i tankerne. Hvad gør man, når der er flere ønsker for indsats? Det kan være, at forældrene peger på flere ønsker for indsats. Disse står nævnt i rapporten, der er udarbejdet før planmødet finder sted, så planmødets mødeleder har kendskab til hvilke ønsker for indsats, der er. Under planmødet bliver ønskerne for indsats prioriteret og sat op i forhold til tiden. De ønsker for indsats, som ikke vil blive taget hånd om af teamet i første omgang, bliver noteret i rapporten under emner til drøftelse og taget op til det næste planmøde (se bilag 9 rapportskabelon). På planmødet bliver der i fællesskab aftalt, ud fra hvilke ønsker for indsats, der skal formuleres mål, og ud fra hvilke mål, der skal iværksættes aktioner fra de forskellige faggrupper, der indgår i teamet. Hvad gør man, når forældrene ikke kan finde frem til deres ønske for indsats? Nogle gange formulerer forældrene ikke selv deres ønske for indsats. I sådanne tilfælde bliver der heller ikke noteret noget i rapporten. Teamets vurdering angående barnets nuværende status bliver beskrevet ved vigtigste fokusområde (se bilag 9). Når forældrene ikke giver udtryk for, at de har et ønske for indsats, er det vigtigt, at koordinatoren prøver at afklare følgende med dem: Hvad forventer forældrene af skolen, fritidshjemmet og fysio- og ergoterapien? Hvordan ser forældrene barnets fremtid? Hvad oplever forældrene som værende problematisk i deres hverdag? Hvad gør man, hvis forældrene til skolebegyndere ikke ønsker at deltage i et interview? Hvis forældrene til skolebegyndere ikke ønsker at deltage i et interview, taler koordinatoren med forældrene om hvilket ønske for indsats de har, enten i telefonen eller i kontaktbogen. Hvis det heller ikke er muligt, bringer mødelederen emnet op på planmødet. Ad 5. Nuværende status på barnet Den nuværende status beskriver barnet og dets omgivelser, som det er lige nu. Dvs. hvordan barnet er i undervisningen, til fritidsaktiviteter, til fysioterapi og til ergoterapi. Det gøres ud fra ICF-CY. ICF - CY bruges til at beskrive barnets funktionsevne og funktionsevnenedsættelsen ud fra en helhedsbetragtning. ICF tilgangen flytter fokus fra kun at se barnets begrænsninger til at tage udgangspunkt i barnets deltagelse i aktiviteter og fællesskaber dvs. undervisning, fritidsaktiviteter, fysioterapi og ergoterapi samt omgivelsernes betydning for funktionsnedsættelsen. ICF-CY er opbygget ud fra fem komponenter: aktivitet, deltagelse, kroppens funktion og anatomi, omgivelsesmæssige og personbundne faktorer. Figur 2 viser en model af ICF-CY tankegangen. 14

15 Figur 2: ICF-CY tankegang Helbredstilstand Kroppens funktioner & anatomi Aktivitet Deltagelse funktionsevne Omgivelsesmæssige faktorer Personbundne faktorer Kontekstuelle faktorer Aktivitet Deltagelse Kropppens funktioner Kroppens anatomi Omgivelser Personlige faktorer Udførelse af en opgave eller en handling, der udføres af det enkelte individ på personplan. Involvering i dagliglivet, deltagelse i social- og samfundsaktiviteter, dannelse og medborgerskab. De fysiologiske funktioner i kroppens systemer, dvs. kroppen forstås som hele den menneskelige organisme også hjerne, sind og mentale funktioner. Kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkeltdele af disse. De fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som barnet lever og udfolder sin tilværelse i. Køn, alder, social baggrund m.m. Eksempel: Kroppens funktioner og anatomi - aktivitet - deltagelse Cerebral Parese (diagnose) er årsag til spasticitet i begge ben (kroppens funktioner og anatomi) som resulterer i at barnet ikke kan gå (aktivitet) og derfor har svært ved at komme i kontakt med andre børn (deltagelse). 15

16 Hvad er den nuværende status? Den nuværende status beskriver hvordan barnet og dets omgivelser fungerer baseret på de individuelle teammedlemmers observationer og undersøgelser. I rapporten beskrives den nuværende status primært ud fra barnets funktionsevne under aktiviteter og deltagelse samt omgivelsernes betydning. Sekundært ud fra kroppens funktioner og anatomi. De forskellige fagdiscipliners information bliver ordnet i domæner. Som fælles afsæt bliver domænerne fra ICF-CY anvendt under aktivitet og deltagelse. Hvert team aftaler, hvordan informationen bliver ordnet med fælles afsæt i ovennævnte domæner, som er beskrevet yderligere i bilag 2-8. Hvorfor beskriver man barnets nuværende status og barnets omgivelser? Alle teammedlemmer og forældrene skal have adgang til den samme information og have det samme udgangspunkt inden planmødet. Barnets nuværende status bliver beskrevet sådan, at teamet kan kortlægge barnets funktionsniveau, nærmeste udviklingszone for læring og aktiviteter for at komme frem til en plan for den kommende periode. Før det første planmøde bliver den nuværende status udførligt beskrevet i rapporten. Ved efterfølgende rapporter noteres kun relevant information og ændringer i forhold til udgangspunktet. Ved beskrivelse af den nuværende status i rapporten skelnes mellem aktivitet & deltagelse, kroppens funktioner & anatomi samt omgivelser. Hvad skriver man om den nuværende status? På baggrund af den nedskrevne information i rapporten kan teammedlemmerne møde velforberedte frem til planmødet. Ved selve planmødet bliver der taget beslutninger i forhold til barnets fremtidige udvikling og læring. Det betyder: Den nedskrevne information skal være relevant for de andre teammedlemmer Man beskriver kun den viden under nuværende status som på dette tidspunkt er relevant for teamet i forhold til at kunne fastlægge den fremtidige indsats. Man behøver derfor ikke altid at give et fuldstændigt billede af alle de færdigheder, som barnet behersker. Teammedlemmerne udfylder kun de domæner i rapporten, hvor der er noget særligt at informere om. De domæner man ikke benytter, lader man forblive tomme. Den nedskrevne information skal være forståelig for de andre teammedlemmer Informationen beskrives på dagligdags dansk og brug af fagtermer undgås. BørneLAP har en fælles tjekliste items fra ICF-CY, der fungerer som en slags ordbog (se bilag 10), så barnets funktionsevne samt omgivelserne beskrives med ord, som er kendte af alle teammedlemmer. Man informerer hinanden i hovedtræk. Detaljeret information om monofaglige metoder brugt for at opnå et vist mål er ofte ikke relevant for teamet. Hvordan beskriver man aktivitet og deltagelse? Barnets funktionsevne er inden for aktivitets- og deltagelseskomponenterne underopdelt i domæner. Det er nemmere at læse og sammenligne andre teammedlemmers informationer omkring barnets funktionsevne, når alle teammedlemmer systematiserer oplysninger på samme måde. Således kommer al information fra de forskellige teammedlemmer, angående det samme domæne, til at stå under hinanden i den endelige rapport. Med domænerne som knagerække, beskriver man barnets daglige funktionsniveau. 16

17 Information angående barnets funktionsevne rubriceres i BørneLAP under følgende domæner: 1. Bevægelse og færden: Dette domæne beskriver aktiviteter angående bevægelse og forflytning af sig selv. 2. Læring og anvendelse af viden: Dette domæne beskriver aktiviteter, som er nødvendige for at kunne lære, for at kunne bruge det lærte, for at kunne tænke og for at kunne tage beslutninger. 3. Kommunikation: Dette domæne beskriver aktiviteter, som er nødvendige for at kunne forstå og producere verbale og skriftlige beskeder, eller beskeder med Tegn Til Tale. Desuden beskrives aktiviteter i forhold til samtale og eventuel brug af kommunikationshjælpemidler. 4. Omsorg for sig selv: Dette domæne beskriver aktiviteter, som er nødvendige i forhold til at kunne tage sig af sig selv, ADL- funktioner (AlmindeligDagligLevevis) og ens egen sundhed. 5. Interpersonelt samspil og kontakt: Dette domæne beskriver de færdigheder, som er nødvendige i forhold til interaktion med andre mennesker. 6. Vigtige livsområder / samfundsliv, socialt liv og medborgerskab: Dette domæne beskriver aktiviteter og handlinger som er nødvendige for at deltage i undervisning, fritidsaktiviteter, fysioterapi og ergoterapi. Det beskriver ligeledes handlinger og opgaver, som er nødvendige for at deltage i organiseret socialt liv uden for familien. F.eks. deltage i leg og idræt. Under de forskellige domæner nævnes flere items. Disse items beskriver en gruppe handlinger eller opgaver. Domænets items beskriver tilsammen det funktionsområde, som pågældende domæne indeholder. Items bruges på følgende måde: som fælles sprog som tjekliste (se bilag 10) som struktursystem. I bilag 2-8 nævnes de forskellige items og nogle aspekter under hvert domæne, som man kan tænke på, når man beskriver barnets funktionsevne og dets omgivelser. I bilag 10 ses tjeklisten, der bruges som ordbog. For hvert relevant item beskriver man: hvordan barnet udfører en bestemt aktivitet om udførelsen er alderssvarende hvilket behov for hjælp barnet har. Hvordan formulerer man aktiviteter og deltagelse? Aktiviteter og deltagelse bliver beskrevet så overordnet og specifikt som muligt i dagligdags sprog. Beskrivelsen er ikke en gentagelse af diagnosen eller af kroppens funktioner og anatomi. Teammedlemmerne bør benytte sig af følgende sproglige råd: hav barnet som emne beskriv konkret, hvad barnet gør beskriv konkret, hvordan barnet udfører aktiviteten angiv barnets selvstændighedsgrad (her drejer det sig om følgende begreber: selvstændig med lidt besvær med hjælpemidler med hjælp kan ikke) 17

18 Eksempel: aktiviteter/deltagelse Rasmus har brug for meget tid til at trykke på sin talemaskine Charlotte kravler med besvær selv hen til trampolinen Nikoline starter røremaskinen ved hjælp af en O-I kontakt Frederik er i terapiseancen selvstændig hvad angår forflytning fra kørestol til stol Jeppe tager ikke initiativ til at lege med andre børn Hvad beskriver man under kroppens funktioner og anatomi? Under kroppens funktioner og anatomi giver man i hovedtræk de informationer videre, som er vigtige for andre teammedlemmer. Man kan for eksempel tænke på (se bilag 10 for flere eksempler): mentale funktioner (for eksempel arousal niveau, vågenhed og søvnrytme) sensoriske funktioner (for eksempel syn, hørelse, følesans, smerteregistrering) kommunikative funktioner (for eksempel ånde/stemme, indånding, artikulation) motoriske funktioner (for eksempel ledbevægelighed, muskelfunktioner, automatiske reaktioner og reflekser, mundfunktioner) funktioner i forhold til cirkulation, fordøjelsessystem, hormonsystem, hud m.m. Hvor i BørneLAP beskriver man omgivelserne? Barnets omgivelser beskriver man i rapporten efter kroppens funktioner og anatomi (se bilag 9). Under omgivelser beskrives de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som barnet lever og udfolder sin tilværelse i. Hvor beskriver man støtteforanstaltninger? Under omgivelser beskriver man de hjælpemidler, der er i brug ved den første rapport eller i opfølgningsrapporten, hvis der er opstået ændringer. Brugen af hjælpemidlerne bliver beskrevet under aktivitets- og deltagelseskomponenten under det emne det passer til eller også bliver det beskrevet som værende et mål i sig selv under omgivelser. Når det handler om fagpersonernes handlinger i forhold til støtteforanstaltninger eller hjælpemidler, bliver dette nævnt under aktioner. For eksempel når en pædagog afprøver en elektrisk saks. Ad 6. Teamets konklusion på nuværende status Her skriver teamet en fælles kortfattet konklusion på nuværende status. Ad 7. Vigtigste fokusområde Hvad er det vigtigste fokusområde? Det vigtigste fokusområde beskriver teamets holdning i forhold til: barnets største udfordring i hverdagen en årsag, der bremser barnets udvikling nu eller i fremtiden Det handler om en udfordring, som ifølge teamet skal have mest mulig opmærksomhed i det kommende stykke tid. Det vigtigste fokusområde er altid noget som er påvirkeligt / kan ændres eller trænes og resulterer i et hovedmål, som teamet fokuserer på i undervisningen, fritidsaktiviteterne, fysioterapien og ergoterapien. Det vigtigste fokusområde bliver beskrevet inden for aktivitets- eller deltagelseskomponenten. 18

19 Hvorfor beskriver man det vigtigste fokusområde? At sætte ord på det vigtigste fokusområde kan være med til: at prioritere i indsatsen over for barnet at teamet er enige og arbejder i samme retning at hjælpe teamet til at fokusere på barnet og ikke på egen faglighed Det vigtigste fokusområde bliver beskrevet ud fra en professionel synsvinkel. Dette gør forskellen mellem ønsket for indsats og det vigtigste fokusområde tydeligt: ønsket for indsats beskriver barnets og forældrenes synspunkt det vigtigste fokusområde beskriver teamets synspunkt. Forældrenes synsvinkel kan tages med i overvejelserne ved beskrivelsen af det vigtigste fokusområde. Det bliver dog ved med at være noget som teamet står for. Hvordan beskriver man det vigtigste fokusområde? Det vigtigste fokusområde skal beskrives så detaljeret som muligt og i dagligdags sprog. Detaljering er vigtigt, for at det har en merværdi for teamet. Beskrivelsen af det vigtigste fokusområde skal således ikke være en gentagelse af diagnosen eller af barnets funktioner og anatomiske egenskaber. Det vigtigste fokusområde bliver beskrevet inden for aktivitets & deltagelseskomponenten. Dette giver teammedlemmerne konkrete informationer i forhold til hovedmålet. Nogle gange berører det vigtigste fokusområde kun ét domæne og nogle gange er det vigtigste fokusområde netop den røde tråd igennem forskellige domæner. Det er nødvendigt at beskrive på item niveau. Ikke: Det vigtigste fokusområde er kommunikation, derimod: Det vigtigste fokusområde er: I skolen har Jens svært ved at fortælle, hvad han laver eller har lavet derhjemme. For at kunne klarlægge hvad barnets vigtigste fokusområde er, bliver teammedlemmerne nødt til at tænke ud over deres egen fagdisciplin. For at kunne beslutte sig for hvad det vigtigste fokusområde er, skal man kigge på barnets trivsel og funktionsevne i sin helhed. Eksempel: Vigtigste fokusområde 1. Carl har svært ved at holde sig vågen i undervisningen. 2. Tina bliver hurtigt afledt af sine kammerater. 3. Mikkel vil tit og ofte lave noget, som han ikke kan og derefter fejler han. 4. Mikala har meget lidt selvtillid. I skolen, på fritidshjemmet og til træning beder hun om mere hjælp end nødvendigt. Hvornår og hvor beskrives det vigtigste fokusområde og hvem fastlægger det? Det vigtigste fokusområde fastlægger teamet på 1. teammøde. Det er godt, når teammedlemmerne på forhånd har gjort sig overvejelser om, hvad de tror det vigtigste fokusområde kunne være, da fastlæggelsen kræver en god afstemning i teamet. Det vigtigste fokusområde noteres i udkast til rapport, så forældrene kender det, inden planmødet. Kan der være flere vigtigste fokusområder? Det er i barnets interesse at komme frem til ét vigtigste fokusområde, så teamet prioriterer og arbejder i samme retning. Fastlæggelsen af det vigtigste fokusområde betyder dog ikke, at der ikke kan arbejdes med andre ting; det handler om hvad der fokuseres på i det kommende stykke tid. Når der også ses vigtige problemer i barnets omgivelser (for eksempel holdninger hos forældre), som truer barnets udvikling eller funktion, kan det være relevant også at opstille et 19

20 vigtigste fokusområde for omgivelserne. I dette tilfælde kan der være et vigtigste fokusområde fokuseret på omgivelserne samtidig med, at der er barnets vigtigste fokusområde. For eksempel: Vigtigste fokusområde og omgivelser Forældrene har fysiske problemer i forhold til den daglige pleje af deres barn. Forældrene har svært ved at danne sig et billede af deres barns muligheder i fremtiden. Det er svært for forældrene at opdrage Adam. De beder om hjælp dertil. Hvad gør man, når det vigtigste fokusområde er anderledes end ønsket for indsats? Ønsket for indsats og det vigtigste fokusområde er ofte forskellige. Den professionelle fagperson og forældrene, har forskellige briller på, når de kigger på barnets udvikling og læring. BørneLAP gør forskellene synlige. Under planmødet bliver ønsket for indsats og fagpersonernes mulige indsats afstemt. At sætte ord på det vigtigste fokusområde er et trin i denne proces, som er med til at afklare det professionelle synspunkt. Ad 8. Fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne Hvad er fremmende og hæmmende faktorer i omgivelserne? De fremmende og hæmmende faktorer kan både være faktorer i barnets omgivelser, der virker fremmende på funktionsevnen, og faktorer, der virker hæmmende og medfører begrænsninger. De faktorer, der nævnes i omgivelserne kan være faktorer som påvirker de monofaglige mål og/eller teamets måde at arbejde på. Faktorerne kan være på de fysiske, psykiske, sociale og/eller materielle områder. Eksempel på hæmmende faktorer: ikke tilstedeværende tilpasninger af hjælpemidler, begrænsede muligheder for fritidstilbud. Disse hæmmende faktorer kan ændres, hvis der fokuseres derpå. Ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer De ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer beskriver problemer, som ikke kan påvirkes, men som er af et sådant omfang, at de er med til at bestemme, hvordan undervisning, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi tilrettelægges og formes, og hvordan man når frem til hovedmålet. Disse faktorer/årsager bliver kun beskrevet, hvis de afviger, fra det man normalt kan forvente hos barnet. Eksempel: ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer epilepsi nedsat syn nedsat indlæringspotentiale begrænset motivation og vilje omgivelsernes byrde og begrænsede ressourcer Fremmende faktorer Ved fremmende faktorer forstår man faktorer, der kan virke understøttende på funktionsevnen. I BørneLAP inkluderer man her også personlige faktorer, som vedrører barnet selv, som det ses af eksemplet nedenfor. Ligesom de ikke-påvirkelige hæmmende faktorer bliver de kun beskrevet, når de afviger fra det, man normalt kan forvente af barnet. 20

21 Eksempel: Fremmende faktorer stor motivation / gennemslagskraft venskaber en stimulerende familie god indsigt i egne muligheder brug af talemaskine, symbolkort eller konkreter Hvad er forskellen mellem det vigtigste fokusområde og de ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer? Forskellen mellem det vigtigste fokusområde og ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer er: det vigtigste fokusområde er påvirkeligt ikke-påvirkelige, hæmmende faktorer er på dette tidspunkt ikke til at påvirke. Denne difference er blevet tydeliggjort for at undgå, at der bliver beskrevet vigtigste fokusområder som næsten ikke kan påvirkes. Defineres der et ikke påvirkeligt vigtigste fokusområde, er der fare for, at alle teammedlemmer fokuserer på dette element med den konsekvens, at indsatsen næsten ingen effekt har. Det er det vigtigste fokusområde, der sammen med ønsket for indsats, bestemmer hovedmålet. Nedskrivning af det vigtigste fokusområde og fremmende og hæmmende faktorer giver indsigt i, hvordan de forskellige dele af den nuværende status hænger sammen. Problemerne bliver stillet op i et hierarki som gør, at det bliver tydeligt for teamet, hvad der på nuværende tidspunkt er det vigtigste fokusområde at arbejde med, og hvad der kan og skal tages hånd om. FÆRDIG RAPPORT Indeholder følgende nye afsnit: 9. evaluering af hovedmål og aktioner fra foregående periode 10. hovedmål 11. monofaglige mål 12. aktioner Ad 9. Evaluering af hovedmål og aktioner fra foregående periode Teamet evaluerer hovedmål og aktioner sammen med forældrene til planmødet. Koordinatoren tilføjer evalueringen til rapporten efter planmødet. Ad 10. Hovedmål Hvad er et hovedmål? Hovedmålet er aftalen om de ting, som teamet sammen med barnet og/eller forældre vil opnå i perioden frem til næste møde. Teamet og forældrene fastlægger hovedmålet på baggrund af ønsket for indsats, det vigtigste fokusområde og hæmmende og fremmende faktorer. Det er vigtigt, at forældrene og teamet er enige om hovedmålet. Der opstilles ét hovedmål. Hovedmålet er styrende for de individuelle teammedlemmers monofaglige mål. Hovedmålet bliver skrevet ned med ord, som beskriver hvad barnet gør, dvs. konkret handling/adfærd. 21

22 Eksempel: Hovedmål Om seks måneder vælger Jon én gang dagligt en kammerat, som han vil være sammen med i en aktivitet eller pause. Caroline kommer med egne kommunikative udspil på sin talemaskine om tre måneder. Hvordan beskriver man et hovedmål? Hovedmålet beskrives på itemniveau og skal være formuleret efter MAGI-kriterierne. M Målbart A Acceptabelt G God kommunikation I Inspirerende & engagerende Hvornår og hvor beskrives hovedmålet og hvem fastlægger dette? Hovedmålet bliver først fastlagt ved planmødet. Forældre og teamet bliver enige om, hvad hovedmålet er. Det er anbefalelsesværdigt, at teammedlemmerne, eventuelt forældre gør sig nogle overvejelser over de forskellige muligheder for et hovedmål, inden planmødet finder sted. Hvad er hovedmålet, når ønsket for indsats og det vigtigste fokusområde er meget forskellige fra hinanden? Når ønsket for indsats og det vigtigste fokusområde er meget forskellige fra hinanden, giver dette anledning til at tale med forældrene for at afklare forskellen. Det første hovedmål kan derfor være, at forskellen mellem forældrene og teamets syn på barnet bliver afklaret. Ad 11. Monofaglige mål Hvad er de monofaglige mål? De enkelte teammedlemmers monofaglige mål er et udviklings- og/eller læringsmål, som altid beskriver et teammedlems ønskede resultat, som skal opnås inden for en nærmere afgrænset periode. Målet afspejler den forventede fremgang. Der skal formuleres målbare resultater på det barnet eller forældrene gerne vil nå frem til næste planmøde eller inden for et bestemt stykke tid. Resultaterne skal kunne måles dvs. observeres af forældrene og teamet. Der aftales en rollefordeling og det skal være tydeligt hvad barnet/teamet gør, hvor, hvornår og hvordan barnet/teamet gør det. Brug f.eks. Kjeld Fredens model af den didaktiske relationstænkning (kapitel 4 i Mennesket i Hjernen ) til at sætte og evaluere de monofaglige mål. Ud fra hovedmålet og nuværende status beskriver teammedlemmerne deres monofaglige mål. De monofaglige mål må ikke modarbejde hovedmålet. 22

23 Hvordan beskriver man et monofagligt mål? For at kunne evaluere det opstillede mål formulerer du målet efter følgende kriterier: S Specifikt Hvad barnet skal opnå? M Målbart A Acceptabelt Attraktivt R Realistisk T Hvordan evalueres hvorvidt målet er nået? Er det ud fra forældrenes og/eller barnets ønske for indsats et acceptabelt mål? Er målet attraktivt for barnet og forældrene? Er målet udfordrende nok? Er målet opnåeligt i forhold til barnets/forældrenes muligheder? Tidsperspektiv Er det tydeligt, hvornår målet skal være opnået? Hvordan skal man gøre, når man beskriver monofaglige mål? Beskrivelsen af målene sker i samarbejde med forældre. Tit er de meget gode til at påpege, hvad de vil arbejde på den kommende tid, og hvilket resultat de vil opnå i det daglige liv. Derefter gør de professionelle følgende: - Tager barnet eller forældrene som emne i sætningen: Karlo - Beskriver det ønskede resultat af indsatsen i konkret handling/adfærd, aktivt sprog: Karlo vælger en kammerat til at være den næste (Aktivt sprog, altså ikke: Karlo kan/vil vælge) - Beskriver situationen hvori barnet skal udføre aktiviteterne: Karlo vælger til morgensamling en kammerat til at være den næste - Beskriver hvordan barnet skal udføre aktiviteten: Karlo vælger til morgensamling en kammerat til at være den næste, ved at øjenudpege - Anvender en målbar enhed (afstand, tid) for at kunne evaluere om et mål er nået: Karlo vælger til morgensamling en kammerat til at være den næste, ved at øjenudpege ét af tre billeder - Tydeliggør et tidsperspektiv i måneder eller uger, hvori målet skal være nået: Karlo vælger om 6 uger til morgensamling en kammerat til at være den næste, ved at øjenudpege ét af tre billeder. Eksempel: monofaglige mål Lars vælger om 3 måneder en aktivitet på fritidshjemmet sammen med en valgt kammerat. Viktor tager om 3 måneder selv initiativ til at fortælle noget i gruppen. Nikolaj forflytter sig selvstændigt i klassen inden for de næste 6 uger. Emilie hjælper om 3 uger med at vaske sig, når hun tager brusebad. Denise siger med talebøf om 2 måneder selv hej til morgensamling. Louie holder om 4 måneder på en pensel, og maler indenfor stregerne på en firkant. Kristians hår kan om 6 måneder blive vasket, uden at han viser modstand. Forældrene tager om 3 måneder AnneSofie med til supermarkedet 1 x om ugen. 23

24 Hvorfor er det vigtigt at beskrive de monofaglige mål nøje? Der er flere grunde til at beskrive monofaglige mål. For det første hjælper dét at opstille mål den professionelle til at strukturere sin indsats over for barnet. Derudover er mål et kommunikationshjælpemiddel. Målene gør det tydeligt for teammedlemmer, barn og forældre, i hvilken retning fagpersonen går i sin indsats. Målene gør det også muligt at evaluere indsatsen. Teammedlemmerne, barnet og forældrene kan se, om indsatsen har haft det forventede resultat: når det ved evalueringen viser sig, at et mål er nået, sætter vi et nyt når det ved evalueringen viser sig, at et mål ikke er nået, ved vi, at indsatsen ikke har kunnet frembringe den ønskede forandring. Der kan være mange grunde til, at en indsats ikke har haft den ønskede virkning. Ét af de vilkår alle arbejder under, er at barnets udvikling ikke er umiddelbar sammenlignelig med andre børn. Det kan derfor være nødvendigt at sætte et nyt mål, der tager sit udgangspunkt i det tidligere satte mål og så blot justere det en lille smule. For det urutinerede øje kan det se ud som om, der ikke er sket nogen udvikling med barnet. Den rutinerede lærer/terapeut/pædagog kan der imod tydeligt se udviklingen og se hvilke tiltag, der har været forsøgt og med hvilket resultat. Og så er der desuden det hensyn at tage, at barnet kan have været væk fra skole og fritidshjem på grund af sygdom, operationer eller andre forhold. Ad 12. Aktioner En aktion er en aftalt aktivitet (handling, indsats, tiltag), som et teammedlem, forældre, boinstitution udfører efter planmødet, for at nå et aftalt mål. Teammedlemmernes aktioner skrives i den endelige rapport. En aktion beskriver det, som et teammedlem eller forældrene/boinstitutionen vil gøre i det næste stykke tid. Et mål beskriver det, som et barn bliver i stand til at gøre efter en aftalt tidsperiode. Eksempel Mål Søren arbejder i klassen i 5 minutter uden at forstyrre andre Jan vælger hvilke aktiviteter han vil deltage i på fritidshjemmet to gange om ugen. Louie går om 3 måneder med rollator fra klassen til toilettet Aktion Lærer/psykolog: gentager opmærksomhedsog koncentrationsundersøgelsen. Pædagog: sørger for at lave kort med symboler Fysioterapeut: sørger for at der kommer rollator og diskuterer de nyeste røntgenbilleder af hoften med ortopædkirurg. Louise er renlig om 5 måneder Ergoterapeut: evaluerer toiletstolen på skolen og i hjemmet. Forældre og klasselærer: laver aftaler om skema til renlighedstræning. 24