Analyse af skolestrukturen i Allerøds midtby Rapport. April Allerød Kommunes Skolevæsen. NIRAS Analyse & Strategi

Transkript

1 Analyse af skolestrukturen i Allerøds midtby Rapport April 2010 Allerød Kommunes Skolevæsen NIRAS Analyse & Strategi

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Analysens formål og fokus To scenarier Fremgangsmåde i undersøgelsen Skolestrukturen i dag Selvportrætter af de fire midtbyskoler Den demografiske udfordring Klassekvotienternes udvikling Analyse af to scenarier Den lovmæssige ramme for scenarierne Scenario Forudsætninger for scenariet Prognose- og kapacitetsberegning Økonomi Midtbyskolernes vurderinger af scenario Scenario Forudsætninger for scenario Prognose- og kapacitetsberegning Økonomi Midtbyskolernes vurderinger af scenario Erfaringer fra andre kommuner De tre cases og baggrunden for strukturændringer Vurderinger af den valgte skolestruktur Sammenfatning og sammenligning af scenarier Samlet blik på kapacitet og økonomi i scenarierne Supplerende besparelsesmulighed i scenarierne SWOT analyse af scenario SWOT analyse af scenario NIRAS konklusioner og perspektiver på en ny skolestruktur Konklusioner på kapacitetstilpasning i scenario Konklusioner på kapacitetstilpasning i scenario Supplerende muligheder for kapacitetstilpasning...49

3 1. Indledning Byrådet i Allerød Kommune har i forbindelse med budgetforliget for besluttet, at der skal opnås besparelser gennem strukturelle ændringer på skoleområdet. Baggrunden for ændringerne er, at der på flere skoler er lave klassekvotienter med overkapacitet til følge. Derudover viser befolkningsprognoser, at der i de kommende år vil være en nedgang i elevtallet i kommunen. Byrådet ønsker derfor at undersøge mulige scenarier for en ændring af skolestrukturen. I den forbindelse har Forvaltningen i Allerød Kommune bedt NIRAS om at udarbejde en analyse af muligheder og udfordringer ved en ny skolestruktur. Kommunen har seks folkeskoler, hvoraf to ligger i yderområder i hver sin ende af byen. De øvrige fire skoler ligger i midtbyen placeret relativt tæt på hinanden. Det er disse fire sidstnævnte skoledistrikter, som er genstand for analysen: Engholmskolen Ravnsholtskolen Lillerød Skole Skovvangskolen 1.1 Analysens formål og fokus Analysen har til formål at undersøge perspektivet i at ændre de fire skoledistrikter i midtbyen, således at der kan opnås en mere økonomisk bæredygtig klassedannelse på de enkelte skoler. Formålet med den nye struktur er at optimere klassedannelsen, således at klasserne i højere grad fyldes op til et maksimum på 26 elever. Målet er dermed at opnå besparelser som følge af en ændring i skolestrukturen frem for en ændring i serviceydelsen. Analysen skal afdække fordele og ulemper ved to scenarier for en fremtidig skolestruktur i Allerød kommune: 1. Skolerne i midtbyen sammenlægges to og to 2. Der indføres flydende skoledistrikter i midtbyen Scenarierne belyses dels ud fra en økonomisk optik med det sigte at beregne konkrete besparelsesmuligheder, dels ud fra et kvalitativt perspektiv, der skal medvirke til at kvalificere Byrådets beslutning om, hvordan besparelserne konkret skal gennemføres. Figuren efterfølgende viser hvilke temaer, analysen sætter fokus på: NIRAS Analyse & Strategi 1

4 Faglighed Pædagogik Arbejdsmiljø Økonomi Organisering, ledelsesstruktur Tværinstitutionelt samarbejde Det sociale liv/ forældreønsker To scenarier Scenario 1 tager udgangspunkt i, at midtbyskolerne sammenlægges to og to, således at Engholmskolen og Ravnsholtskolen sammenlægges, og at Lillerød Skole og Skovvangskolen sammenlægges. På den måde vil der kunne genereres et større elevgrundlag, idet børn fra to skoledistrikter samles i et. Eksempelvis vil tre små klasser på en årgang på henholdsvis Lillerød Skole og Skovvangskolen kunne blive til fem større klasser, som efterfølgende kan fordeles med eksempelvis to klasser på Skovvangskolen og tre klasser på Lillerød Skole. I Scenario 2 opretholdes de fire byskoler og deres skoledistrikter, men i stedet indføres flydende skoledistrikter. Det betyder, at de fire skoledistrikter løbende justeres, alt efter hvor det er mest hensigtsmæssigt, at distriktsgrænserne går ud fra princippet om at fylde klasserne op. Hermed vil børn i de nuværende fire skoledistrikter kunne komme i skole på enten Engholmskolen, Ravnsholtskolen, Lillerød Skole eller Skovvangskolen. Scenario 1 belyses via fire forskellige modeller for kapacitetstilpasning. Modellerne beskriver forskellige måder for hvornår og med hvilken hyppighed, klasser skal sammenlægges. Tilpasningsmodellerne er mere eller mindre vidtgående i deres form. De mere vidtgående modeller, som bygger på omfattende klassesammenlægninger de første år og ved trinskift, giver mulighed for, at en større økonomisk besparelse kan slå igennem på kort sigt, mens de mindre vidtgående modeller med færre klassesammenlægninger på udvalgte årgange muliggør besparelser på længere sigt. Scenario 2 analyseres alene i forhold til kapacitetstilpasning ved indskrivningen, fordi scenariet ikke har hjemmel i lovgivningen til at tilpasse kapaciteten i klasser med børn, der allerede er indskrevet på skolerne. I kapitel, 3.1 om den lovmæssige ramme for scenarierne uddybes mulighederne for at tilpasse kapaciteten ved strukturændringer med afsæt i folkeskoleloven. NIRAS Analyse & Strategi 2

5 1.1.2 Fremgangsmåde i undersøgelsen Der er i undersøgelsen anvendt både kvantitative og kvalitative metoder, som tilsammen belyser de to scenarier, dels ud fra en økonomisk optik, dels ud fra en skolefaglig optik. Metoderne beskrives kort efterfølgende. Prognose-, kapacitets- og økonomiberegninger Prognose- og kapacitetsberegningerne ser på udviklingen i elevgrundlaget og klassedannelsen. Beregninger er sket på baggrund af befolkningsprognoser udleveret af Allerød Kommune. Analyseperioden omfatter skoleåret 2010/2011 til 2016/2017. I kraft, af at modellerne baserer sig på prognoser, bør de fortolkes med en vis varsomhed. Til at beregne de økonomiske konsekvenser ved den ændrede skolestruktur, alene målt som besparelsespotentialet i færre klasser og dermed færre stillinger, er anvendt Allerød Kommunes egen normeringsmodel. Normeringsmodellen levner plads til store udsving, idet midler tildeles efter mange forskellige principper. Det er således ikke ligegyldigt hvilket klassetrin, der reduceres i, eller hvor store de eksisterende klasser er. Generelt er 10. klasser ikke del af analysen, eftersom det er frivilligt, om man vil forsætte i 10. klasse. Derudover holdes antallet af specialklasseelever konstant, da det er vanskeligt at give et reelt bud på hvor mange børn, der fremadrettet vil blive tildelt specialundervisning. De økonomiske analyser er i alle år beregnet i forhold til 2009/2010-niveau både overenskomstmæssigt og i forhold til det gennemsnitlige lønniveau. Kvalitative interview med midtbyskoler For at supplere de økonomiske analyser med skolefaglige og pædagogiske vurderinger af scenarierne er der gennemført kvalitative interview med repræsentanter fra de fire midtbyskoler, som vil blive berørt af strukturændringerne. På hver skole er der gennemført hhv. et interview med ledelsesteamet (skoleleder, viceleder, afdelingsledere, SFO-leder) og et interview med 4-10 repræsentanter for lærerkollegiet. Kvalitative interview med andre kommuner Der er endvidere indhentet erfaringer fra tre andre kommuner, som allerede har truffet beslutning om at ændre skolestrukturen. Konkret er der gennemført et telefoninterview med hhv. en repræsentant for skoleforvaltningen i hver kommune og en skoleleder fra en af de skoler, som har været berørt af strukturændringer. De valgte kommuner er ikke nødvendigvis sammenlignelige med Allerød Kommune og kan således have andre bevæggrunde for at ville gennemføre strukturændringer, end det er tilfældet i Allerød. I interviewene har fokus således været på at belyse kommunernes begrundelser for at vælge én skolestrukturmodel frem for en anden, deres overvejelser om fordele og ulemper ved den valgte skolestruktur og deres vurderinger af de pågældende modellers økonomiske besparelsespotentiale. Dialogmøder For at kvalificere de foreløbige analyser af de opstillede scenarier for strukturændringer er der afholdt et dialogmøde med skoleledere og tillidsrepræsentanter fra alle seks folkeskoler i kommunen samt et dialogmøde med skolebestyrelser fra alle skoler. NIRAS Analyse & Strategi 3

6 2. Skolestrukturen i dag I dette kapitel tegnes indledningsvis et billede af, hvad der kendetegner skolestrukturen i Allerød kommune i dag (anno 2010). Vi kalder den nuværende skolestruktur for scenario 0. Dette scenario vil i de efterfølgende kapitler danne udgangspunkt for en sammenlignende analyse af scenario 1 og scenario 2. Indledningsvis beskrives de fire midtbyskoler kort i form af selvportrætter. Herefter gives en karakteristik af demografiens og klassekvotienternes udvikling, hvilket tilsammen viser de udfordringer, som den nuværende skolestruktur står over for. 2.1 Selvportrætter af de fire midtbyskoler NIRAS har besøgt de fire midtbyskoler Skovvangskolen, Lillerød Skole, Ravnsholtskolen og Engholmskolen, som er de skoler, der vil blive berørt af en kommende skolestrukturændring. Skolerne bliver drevet som fire selvstændige virksomheder, som er understøttet af stærke virksomhedskulturer, der tegnes af lokalmiljøet og elevgrundlagets sociale sammensætning. Fælles for ledelsen og medarbejderne på alle skolerne er, at de hver især giver udtryk for at være meget stolte over det, de beskriver som deres individuelle særkende; de arbejder på den bedste skole, og lige netop deres skole rummer noget unikt. Ravnsholtskolen Ravnsholtskolen er en 2-3-spors skole med et forventet elevtal på 541 fordelt på klasse i 2010/2011. Ravnsholtskolen ligger i et distrikt, hvor de fleste forældre er veluddannede, og hvor der er få tosprogede elever. Elevgruppen er forholdsvis homogen, og den sociale afstand mellem eleverne er således begrænset. Ledelsen på Ravnsholtskolen betegner skolen som meget efterspurgt og med et godt renomme i både lokalområdet og kommunen som helhed. Skolen ligger i et naturskønt område ved siden af skoven, og der er gode muligheder for at bruge naturen i undervisningen. Skolen balancerer løbende mellem to og tre spor, hvilket ses som en planlægningsmæssig udfordring. Ravnsholtskolen arbejder i dag afdelingsopdelt, hvor personalet er organiseret i årgangsteam. Skolen har i de senere år været igennem store organisatoriske forandringer, hvilket betyder, at der i dag i høj grad er fokus på at skabe ro og kontinuitet samt et stærkt sammenhold til lærergruppen. Medarbejdere og ledelse betegner Ravnsholtskolen som en skole, der er præget af en positiv ånd, både personalemæssigt og i tilgangen til børn. Samarbejdet mellem ledelse og personale betegnes også som godt og præget af dialog og medbestemmelse, ligesom der er en stabil lærergruppe med få udskiftninger. NIRAS Analyse & Strategi 4

7 Engholmskolen Engholmskolen er en 3-sporet skole med et forventet elevgrundlag på 701 elever i 2010/2011 fordelt på klasse. Skolen rummer derudover også 10. klasseelever. Skolen ligger i et distrikt, hvor der er få tosprogede elever. Lærerne betegner Engholmskolen som en rummelig skole med plads til de elever, som andre ikke vil have. Skolen har specielt fokus på faglighed og læsefærdigheder og har specialtilbud til de svageste elever og ADHD-børn, ligesom der er kørt forsøg med faglig holddeling i indskolingen. Lærerne giver generelt udtryk for, at eleverne er velfungerede, og at en stor del af forældregruppen deltager og er engagerede i, hvad der sker på skolen. Engholmskolen har i flere år arbejdet afdelingsopdelt, og personalet giver udtryk for, at skolen generelt er velfungerede, og at der er et godt samarbejde lærere og afdelinger imellem. Medarbejdere og ledelse betegner Engholmskolen som en skole, der er præget af en positiv ånd, både personalemæssigt og i tilgangen til børn. Der er en stabil lærergruppe med få udskiftninger. Skovvangskolen Skovvangskolen er en 3-sporet skole med et forventet elevgrundlag på 468 elever i 2010/2011 fordelt på klasse. Skolen ligger i et distrikt, hvor befolkningssammensætningen er heterogen, og hvor der er 18 % tosprogede elever. Skovvangskolen beskriver sig selv som den rummelige skole. Skolen huser flere specialfunktioner, hvor der undervises elever med fysiske handikap og specifikke indlæringsvanskeligheder, ligesom skolen har den højeste andel tosprogede elever set i forhold til kommunens øvrige midtbyskoler. Inklusion af forskellige elever betegnes som vigtigt for Skovvangskolen, idet medarbejderne ser forskelligheden som en gave for alle skolens elever, idet både tosprogede, handikappede og børn uden særlige behov har en god skoledag, hvor de lærer gensidigt af hinanden. Skolen betegner sig selv som havende stor fokus på faglighed og kreativitet, ligesom der fra ledelsessiden er fokus på tydelig og tillidsfuld ledelse igennem selvstyrende team. Der er en stabil lærergruppe. En stor del af lærergruppen har været på skolen i mange år. Skovvangskolen prioriterer it. Det pædagogiske servicecenter/bibliotek afholder kurser for lærere, elever og forældre, blandt andet specielle kurser for de tosprogede forældre i brug af Elevintra. Derudover har skolen en lektiecafé. Lillerød Skole Lillerød Skole rummer fast tre spor og har i 2010/2011 et forventet elevgrundlag på 652 elever fordelt på klasse. Skolen ligger i et distrikt, hvor der er få tosprogede elever. Ledelsen oplever, at skolen er kendetegnet ved dygtige og engagerede lærere, som vil skolen og eleverne. Samtidig fortæller ledere og lærere, at størstedelen af eleverne er velfungerede, dygtige og interesserede, og der er god opbakning fra forældrene i skole/hjemsamarbejdet. På Lillerød Skole ser man sig således som den traditionelle og faglige skole, der også har fokus på at socialisere børnene. Ifølge lærerne fortsætter en stor del af eleverne på gymnasiet efter endt skolegang på Lillerød Skole. Ledelsen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde mellem SFO og Lillerød Skole, hvilket betyder, at både børn og forældre har en positiv opfattelse af det at skulle starte i skole. NIRAS Analyse & Strategi 5

8 Mange af de forældre, der indskriver deres børn på Lillerød Skole, har selv gået på skolen, da de var børn. Generelt er der ifølge ledelsen en meget lille personaleomsætning på skolen, og i de tilfælde, hvor der er behov for at rekruttere nye medarbejdere, er det forholdsvis nemt. NIRAS Analyse & Strategi 6

9 2.2 Den demografiske udfordring Den demografiske udvikling blandt børn i Allerød kommune danner et vigtigt afsæt for den fremtidige styring af skoleområdet både i forhold til struktur og økonomi. Udviklingen i antallet af skolesøgende børn i Allerød har været stigende frem til Imidlertid anslår befolkningsprognoser, at børnetallet vil falde de kommende år. Tendensen er den samme for hele landet, om end faldet i antallet af skolesøgende børn er mere markant i Allerød kommune end landsgennemsnittet. Dette fremgår af nedenstående Figur 2-1. Figur 2-1 Udvikling i antal 6-16-årige, Allerød kommune og hele landet (indeks, 2005 = 100) Indeks 100 Hele landet Allerød kommune Allerød kommune 100,0 101,3 101,2 100,8 103,9 104,4 101,9 100,5 98,6 97,1 95,8 94,1 87,6 Hele landet 100,0 100,6 101,0 101,0 100,9 100,3 99,6 98,7 98,0 97,4 97,0 96,6 94,8 Note: viser den reelle udvikling i antallet af 6-16-årige, og viser den forventede udvikling. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabellerne BEF1A07, FOLK1 og PROG109. Faldet i børnetallet gør, at skoleområdet i fremtiden vil råde over færre midler, såfremt udgiften pr. elev fastholdes. Der vil i de kommende år således kunne opnås besparelser på skoleområdet alene som følge af det faldende børnetal, såfremt den nuværende struktur og det nuværende serviceniveau fastholdes. NIRAS Analyse & Strategi 7

10 Det faldende børnetal i Allerød dækker over store forskelle i de nuværende seks skoledistrikter, hvilket ses i Figur 2-2. Figur 2-2 Udvikling i elevgrundlag fordelt på de seks nuværende skoledistrikter (indeks, 2005 = 100) Blovstrød Indeks 100 Lynge Engholm 90 Lillerød 80 Skovvang 70 Ravnsholt Blovstrød 100,0 102,4 101,3 105,6 103,7 102,4 105,9 104,8 108,3 106,1 105,9 105,3 105,6 Lynge 100,0 98,4 101,6 103,7 104,8 105,0 105,4 105,4 103,5 102,3 100,2 100,7 99,0 Skovvang 100,0 104,5 101,8 104,8 101,1 98,9 99,6 97,5 96,4 93,9 90,5 86,6 84,6 Lillerød 100,0 97,3 100,0 97,0 98,1 97,1 94,7 93,1 93,1 91,8 92,1 92,3 93,1 Engholm 100,0 101,2 102,0 100,7 105,1 106,9 108,7 106,4 107,2 106,5 103,4 101,6 100,7 Ravnsholt 100,0 98,4 95,8 91,9 90,3 88,3 84,3 82,7 79,2 79,6 77,8 77,4 76,9 Note: viser den faktiske udvikling i antallet af elever, og viser den forventede udvikling. Hvor skolerne i Blovstrød, Lynge og Engholm har en forholdsvis konstant eller svagt stigende udvikling i elevgrundlaget, mindskes elevgrundlaget i distrikterne hørende til skolerne i Skovvang, Lillerød og Ravnsholt. I Ravnsholtdistriktet forventes elevgrundlaget fx at falde fra 554 i 2005 til 426 i 2017, hvorimod elevgrundlaget forventes at stige fra 375 i 2005 til 396 i 2017 i Blovstrød skoledistrikt. Alene med udgangspunkt i det ændrede elevgrundlag i de nuværende skoledistrikter er der således anledning til at sætte fokus på den fremtidige skolestruktur i Allerød kommune. 2.3 Klassekvotienternes udvikling Den gennemsnitlige klassekvotient varierer på tværs af de seks folkeskoler, hvilket ses i Tabel 2-1. I skoleåret 2010/2011 vil Blovstrød Skole have den laveste gennemsnitlige klassekvotient på 19,6, mens Engholmskolen vil have den højeste på 22,6. Den gennemsnitlige klassekvotient vil i analysens periode fra 2010/2011 til 2016/2017 stige for flere af skolernes vedkommende, specielt for Lynge Skole, der går fra at have en gennemsnitlig klassekvotient på 21,2 i 2010/2011 til 23,7 i 2016/2017. NIRAS Analyse & Strategi 8

11 Tabel 2-1 Gennemsnitlig klassekvotient for de seks folkeskoler 2010/ / / / / / / 2017 Gennemsnit Gennemsnitlig klassekvotient Blovstrød Skole 19,6 20,3 19,9 20,6 20,7 20,5 20,4 20,3 Lynge Skole 21,2 21,8 22,0 22,2 22,3 22,2 23,7 22,2 Skovvangskolen 21,3 20,8 21,5 22,0 21,8 21,0 21,5 21,4 Lillerød Skole 21,0 21,1 21,2 20,9 21,0 21,3 21,5 21,2 Engholmskolen 22,6 22,6 22,5 22,7 22,8 22,5 22,3 22,6 Ravnsholtskolen 20,8 20,2 20,0 20,2 20,6 20,9 21,5 20,6 Set over hele analysens periode vil den gennemsnitlige klassekvotient være mellem 20,3 og 22,6. I relation til, at Allerød Kommune tilstræber at fylde klasserne op til et maksimum på 26 elever, er der således betydelige potentialer til i højere grad at fylde klasserne op, end det er tilfældet i den nuværende skolestruktur. NIRAS Analyse & Strategi 9

12 3. Analyse af to scenarier I dette kapitel belyses scenario 1 og 2, dels ud fra en kvantitativ prognose- og kapacitetsberegning kombineret med en økonomisk analyse, dels ud fra en kvalitativ skolefaglig tilgang. Den kvantitative analyse bygger på Allerød Kommunes elevtalsprognoser og normeringsmodel for tildeling af midler pr. elev og klassestørrelse. Den kvalitative analyse bygger på fokusgruppeinterview med midtbyens skoler, telefoninterview med repræsentanter for tre kommuner, hvor der er gennemført strukturændringer, samt dialogmøder med hhv. skoleledere og tillidsrepræsentanter samt skolebestyrelser fra alle kommunens seks folkeskoler. De to scenarier belyses hver for sig først scenario 1, som omhandler sammenlægning af skolerne to og to; dernæst scenario 2, hvor de nuværende distriktsskoler opretholdes med indførelse af flydende skoledistrikter. I den økonomiske analyse belyses scenario 1 som nævnt indledningsvis i forhold til fire kapacitetstilpasningsmodeller: Model 1 er den mest vidtgående model, i og med at den kræver villighed til at sammenlægge klasser hvert år på hvert klassetrin, hvis dette kan medføre en reduktion af klasser. I modellens første år vil strukturændringen således berøre stort set alle klasser, idet der typisk vil kunne spares en til to klasser på hver årgang, hvilket giver mulighed for en her og nu-besparelse. Herefter vil der løbende ske tilpasninger, da henholdsvis tilflytninger eller fraflytninger vil kunne påvirke, om der skal oprettes en klasse mere, eller om en klasse kan reduceres. Overordnet set antages det, at de løbende justeringer vil være relativt få, da den første justering i år 1 i vidt omfang vil generere stabile klasser. Model 2 er en mindre indgribende model i år 1, eftersom der kun skal være villighed til at sammenlægge klasser ved indskrivningen i 0. klasse, i 4. klasse og i 7. klasse. I de mellemliggende år holdes klasserne konstante, på trods af at der muligvis kan reduceres i klasserækken. Hvis der er behov for fem 0. klasser ved indskrivningen, vil disse fem klasser være gældende frem til 4. klasse, hvor der skal tages stilling til, om de fem klasser eventuelt kan reduceres til fire. Herefter vil de fire klasser gøre sig gældende frem til 7. klasse, hvor der igen tages stilling til, om der skal ske justeringer. Efterfølgende er antallet af klasser konstante frem til, at eleverne går ud af skolen efter 9. klasse. Model 3 er en variant af model 2, hvor der sammenlægges efter indskrivningen samt i alle klasser i overbygningen. Eleverne vil i denne model altså gå i den samme klasse fra indskrivningen og frem til 7. klasse. Herefter er der lagt op til, at der kan ske justeringer i både 7., 8. og 9. klasse. Modellen kan ses som et kompromis mellem det at ville reducere klasser her og nu som i model 1 og det at fastholde trygheden i en fast klassedannelse i indskolingen og mellemskolingen, samtidigt med at muligheden for reduktion af klasser fastholdes i udskolingen. NIRAS Analyse & Strategi 10

13 Model 4 er den mindst indgribende model set i forhold til elever, der allerede er indskrevet på de fire skoler, eftersom kapacitetstilpasningen kun sker ved indskrivningen i 0. klasse. Efter indskrivning og klassedannelse vil klasserne fortsætte frem til folkeskolens afslutning. De allerede etablerede klasser vil fortsætte som hidtil. Effekten af kapacitetstilpasningen inden for rammen af de enkelte scenarier vil ske over tid, efterhånden som klasserne dannes, hvorfor besparelserne ved at indføre model 4 vil være mere langsigtede. Scenario 2 med flydende skoledistrikter belyses alene i forhold til model 4, hvor optimeringen af klassedannelsen sker ved indskrivningen, da der ikke er lovhjemmel til at gennemføre de øvrige tilpasningsmodeller ved flydende skoledistrikter (mere herom i kapitel 3.1). De følgende kapitler disponeres som følger: Indledningsvis redegøres kort for det lovgrundlag, der danner afsæt for analysen af scenarierne, og som er centralt i forhold til at vurdere muligheden for at realisere de fire idealmodeller for tilpasning af skolernes kapacitet. Dernæst redegøres for prognose- og kapacitetsberegninger samt økonomi for hvert scenario, ligesom de fire midtbyskolers vurderinger af scenariernes fordele og ulemper belyses. Endelig sammenfattes de indhentede erfaringer fra andre kommuner, som har truffet beslutning om at ændre skolestrukturen. 3.1 Den lovmæssige ramme for scenarierne Lov om folkeskolen peger på muligheder og begrænsninger i forhold til at gennemføre strukturelle ændringer i kommuners skoledistrikter. Følgende udvalgte afsnit i folkeskoleloven udgør den lovmæssige ramme for scenariernes realisering og NIRAS analyser og konklusioner: 1 Efter folkeskolelovens 36, stk. 2, har hver skole sit skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Det har den betydning, at børn, der bor i distriktet, har krav på at blive optaget i den pågældende skole. Det er således ikke muligt at have ét fælles skoledistrikt for flere skoler. I henhold til folkeskolelovens 40 stk. 2 træffer kommunalbestyrelsen beslutning om kommunens inddeling i skoledistrikter, herunder distriktsændringer, som kan besluttes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det jf. 25 stk. 2 tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen, og der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf. 12, stk. 3. Derudover er det i forbindelse med strukturændringer relevant at rette opmærksomhed på 36 stk. 4, hvoraf det fremgår, at en elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte i denne skole, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur. 1 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen samt "Folkeskoleloven med kommentarer", 13. udgave: red. Svend Erik Gertz NIRAS Analyse & Strategi 11

14 I "Folkeskoleloven med kommentarer" (side 183, nn) kommenteres folkeskolelovens 36, stk. 4 på følgende måde: "Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 472 af 10. juni 1997, lovfæster, at en elev, der er optaget i en skole, som altovervejende hovedregel har ret til at blive gående på den skole, hvor skolegangen er startet. Ændring af skoledistrikterne kan derfor ikke få virkning for elever, der er optaget i skolen, bortset fra tilfælde der er begrundet i ændring af kommunens skolestruktur. Herved forstås oprettelse af en ny skole, nedlæggelse af en eksisterende skole og udvidelse og reduktion af en skoles omfang med hensyn til antallet af klassetrin. Det vil ikke efter bestemmelsen være muligt imod forældrenes ønsker at overføre enkelte elever eller enkelte klasser til en anden skole i kommunen med henblik på at løse fx et aktuelt kapacitetsproblem." På den baggrund er det alene scenario 1 (sammenlægning af skoledistrikter), som åbner mulighed for at overflytte elever, der allerede er indskrevet fra én skole til en anden, ligesom scenariet åbner mulighed for at overflytte elever mellem en distriktsskoles forskellige undervisningssteder. De præsenterede modeller for kapacitetstilpasning: 1 (justering af klasser i alle år), 2 (justering af klasser ved indskrivning og trinskifte), 3 (justering af klasser ved indskrivning og i udskolingsklasser) og 4 (justering ved indskrivning) vil derfor kunne anvendes i scenario 1. Derimod kan der i scenario 2 (flydende skoledistrikter) ikke overflyttes børn, der allerede er indskrevet, fordi midtbyskolernes fire skoledistrikter opretholdes. Derfor beregnes kapacitetstilpasningen i analysen af scenario 2 alene ud fra model 4 (justering ved indskrivning). Analysen af strukturændringer i scenario 1 og 2 indebærer, at der kommer flere elever i klasserne, således at kapaciteten i højere grad tilpasses klassekvotienten på 26 elever. Dette kan påvirke det frie skolevalg i og med, at der bliver færre ledige pladser til nye elever i de enkelte klasser. I forhold til forældres skoleønske har Danmark frit skolevalg, hvilket betyder, at forældre har ret til at få deres barn optaget på en skole uden for distriktet. Kommunen har dog ikke pligt til at tilpasse kapaciteten efter det frie skolevalg. Hvis skolen ikke kan optage alle elever, der ikke bor i distriktet, skal kommunalbestyrelsen opstille retningslinjer for optagelse ( 36, stk. 3). I Allerød kommune er der fastsat følgende retningslinjer for optagelse på en anden skole end distriktsskolen: Der er maksimalt 26 elever pr. klasse på årgangen Kommunens egne borgere går forud for andre Søskende til elever på skolen går forud for andre Nærmere boende går forud for fjernere boende Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til en prioriteringsordning Der tages højde for den enkelte skoles kapacitet/fysiske rammer Kravet om optagelse gælder alene den enkelte skole og ikke en nærmere angivet klasse NIRAS Analyse & Strategi 12

15 3.2 Scenario 1 Scenario 1 sammenlægger hhv. skoledistrikterne Skovvang og Lillerød samt Engholm og Ravnsholt, således at de tidligere skolers bygninger fortsætter som undervisningssteder inden for rammerne af to nye større skoler Forudsætninger for scenariet Der er fra politisk og administrativt niveau i Allerød Kommune opstillet en række strukturelle forudsætninger for scenario 1, som danner afsæt for analysen. For scenariet forudsættes det således, at de nuværende fire skolebygninger fortsat anvendes med deres nuværende lokalekapacitet. Det betyder, at de to nye skoler hver især vil omfatte to undervisningssteder på hver sin matrikel. Det forudsættes endvidere, at de to undervisningssteder på begge de sammenlagte skoler har fuld klassetrinsdækning fra 0. til 9. klasse. Ser man på muligheden for økonomiske besparelser, skabes der med sammenlægningen af skolerne to og to en udvidelse af skoledistrikterne. Antagelsen er hermed, at der skabes et større elevgrundlag og dermed en større mulighed for at fylde klasserne op, uden at eleverne får uhensigtsmæssigt langt til skole. Samtidig er antagelsen, at der kan skabes en mere fleksibel kapacitetsudnyttelse mellem de to afdelinger. Der er i scenariet taget højde for geografisk nærhed mellem skolerne, eftersom Lillerød Skole og Skovvangskolen planlægges sammenlagt, ligesom Ravnsholtskolen og Engholmskolen planlægges sammenlagt Prognose- og kapacitetsberegning I dette kapitel redegøres for hvilke kapacitetsmæssige konsekvenser, sammenlægningen af de fire skoledistrikter vil få for klassedannelsen inden for to nye større skoledistrikter. Mulighederne for kapacitetstilpasning belyses på baggrund af de fire tidligere præsenterede modeller. Analysen af scenario 1 vil i dette kapitel alene blive sammenholdt med scenario 0, som repræsenterer den nuværende skolestruktur. I forbindelse med analysen er det vigtigt at være opmærksomhed på, at elevprognoserne viser relativt store udsving i børnetallet over tid. Det betyder, at det mulige antal reducerede klasser varierer en del fra år til år. Besparelsespotentialet kan derfor med fordel ses som et gennemsnit af de skoleår, der danner afsæt for analysen. Den gennemsnitlige klassekvotient for kommunens seks folkeskoler, set i forhold til scenario 0 og scenario 1 er indledningsvis illustreret i nedenstående Tabel 3-1. Tabellen viser, at, er der i scenario 1 er en logisk stigning i klassekvotienten, som er størst for model 1 (justering på alle klassetrin år 1) og mindst for model 4 (justering ved indskrivning). Sammenlignes scenario 0 eksempelvis med model 1 i scenario 1, bliver den gennemsnitlige klassekvotient i kommunen 22,9, hvilket er en forøgelse på 1,4 i forhold til scenario 0. NIRAS Analyse & Strategi 13

16 Tabel 3-1 Gennemsnitlig klassekvotient, scenario 0 og scenario 1 for alle seks folkeskoler 2010/ / / / / / / 2017 Gennemsnit Gennemsnitlig klassekvotient Scenario 0 21,2 21,2 21,3 21,5 21,6 21,5 22,0 21,5 Scenario 1 model 1: Alle klasser 23,0 23,2 23,2 22,6 22,8 22,8 22,7 22,9 Scenario 1 model 2: 0., 4. og 7. klasse 21,7 22,2 22,7 22,6 22,8 22,8 22,7 22,5 Scenario 1 model 3: 0. og klasse 22,0 22,2 22,4 22,5 22,6 22,6 22,7 22,4 Scenario 1 model 4: 0. klasse 21,3 21,5 21,7 22,1 22,2 22,4 22,5 22,0 Forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient i forhold til scenario 0 Scenario 1 model 1: Alle klasser 1,8 2,0 1,8 1,1 1,1 1,3 0,7 1,4 Scenario 1 model 2: 0., 4. og 7. klasse 0,5 0,9 1,4 1,1 1,1 1,3 0,7 1,0 Scenario 1 model 3: 0. og klasse 0,8 0,9 1,1 1,0 1,0 1,1 0,7 0,9 Scenario 1 model 4: 0. klasse 0,1 0,3 0,4 0,5 0,5 0,8 0,6 0,5 Det er endvidere interessant at belyse, hvordan den gennemsnitlige klassekvotient påvirkes i kommunens forskellige skoledistrikter både de skoledistrikter, som berøres af strukturændringer, og de som ikke berøres. I Tabel 3-2. sammenlignes skoledistrikterne Blovstrød og Lynge således med de to sammenlagte midtby-skoledistrikter i scenario 1. Klassekvotienterne er beregnet som et gennemsnit af de forventede klassekvotienter i skoleårene 2010/2011 til 2016/2017. Af tabellen fremgår det, at skoledistriktet Engholm og Ravnsholt vil få de højeste gennemsnitlige klassekvotienter, uanset hvornår i skoleforløbet kapacitetstilpasningen finder sted. NIRAS Analyse & Strategi 14

17 Tabel 3-2 Gennemsnitlig klassekvotient fordelt på distrikter i scenario 1, gennemsnit af skoleårene 2010/ /2017 Blovstrød Lynge Skovvang og Lillerød Engholm og Ravnsholt Scenario 1 model 1: Alle klasser 20,3 22,2 22,9 24,4 Scenario 1 model 2: 0., 4. og 7. klasse 20,3 22,2 22,2 23,8 Scenario 1 model 3: 0. og klasse 20,3 22,2 22,2 23,6 Scenario 1 model 4: 0. klasse 20,3 22,2 21,8 22,5 Scenario1 Model 1 I model 1 sammenlægges klasser i alle år og på alle årgange, såfremt elevtallet gør det muligt at reducere i antallet af klasser. Om end model 1 er vidtgående i kapacitetstilpasningen det første år, fordi der sker brud på næsten samtlige årgange, er det et forholdsvis begrænset antal sammenlægninger eller udvidelser af klasserækken, modellen vil medføre de efterfølgende år. Hvis der ses bort fra år 1, vil der i Skovvang- og Lillerød-distriktet samlet set være tale om syv klassetrin, som skal reduceres eller udvides med en klasse de resterende seks år i analyseperioden. I Engholm- og Ravnsholtdistriktet vil der i samme årrække være fire klassetrin, som påvirkes af justeringer. I flere tilfælde vil det være den samme klasse, der igennem årene balancerer på kanten af at skulle deles eller udvides. Figur 3-1 nedenfor viser antallet af klasser i Skovvang- og Lillerød- samt Engholm- og Ravnsholtdistrikterne, dels som selvstændige skoledistrikter jf. scenario 0, dels som sammenlagte distrikter, jf. scenario Antallet af klasser i scenario 0 er fremkommet ved en matematisk sammenlægning af de eksisterende klasser i de nuværende distrikter, mens antallet af klasser i scenario 1 er fremkommet som følge af kapacitetstilpasningerne i de enkelte modeller. NIRAS Analyse & Strategi 15

18 Figur 3-1 Udvikling i antal klasser, model 1, scenario 1 Engholm og Ravnsholt - scenario 0 60 Antal klasser Skovvang og Lillerød - scenario 0 Engholm og Ravnsholt - scenario 1, model 1: Alle klasser Skovvang & Lillerød - scenario 1, model 1: Alle klasser / / / / / / /2017 Skovvang og Lillerød - scenario Engholm og Ravnsholt - scenario Skovvang og Lillerød - scenario 1, model 1: Alle klasser Engholm og Ravnsholt - scenario 1, model 1: Alle klasser Figur 3-1 viser, at antallet af klasser på Skovvangskolen og Lillerød Skole i 2010/2011 reduceres fra 53 i scenario 0 til 47 i scenario 1, model 1 (justering i alle klasser), mens antallet af klasser på Engholmskolen og Ravnsholtskolen reduceres fra 57 til 50 klasser i model 1. Effekten af scenario 1 er størst i de første år, hvorefter forskellen mellem scenario 0 og scenario 1 udjævnes. Forskellen mellem scenario 0 og 1 i skoleåret 2016/2017 er henholdsvis to klasser for Skovvang og Lillerød og tre klasser for Engholm og Ravnsholt. Der vil som følge af udviklingen i elevgrundlaget være forskel på antallet af klasser i de enkelte år, hvorfor der nogle år er større udsving end andre. I skoleåret 2012/2013 vil der i Skovvang og Lillerød eksempelvis skulle dannes 46 klasser i scenario 1, mens der året efter skal dannes 49 klasser. Scenario 1, model 1 (justering i alle klasser) er derfor forbundet med nogle planlægningsmæssige udfordringer. Det gennemsnitlige besparelsespotentiale i scenario 1, model 1 fra skoleåret 2010/2011 til 2016/2017 er for Skovvang og Lillerød tre klasser, mens det for Engholm og Ravnsholt er seks klasser. NIRAS Analyse & Strategi 16

19 Scenario1 Model 2 Scenario 1, model 2 repræsenterer en mere glidende kapacitetstilpasning, idet sammenlægningen af klasser sker trinvist i de to nye skoledistrikter. Eleverne fordeles på baggrund af de nye skoledistrikter ved indskrivningen til 0. klasse. Derudover sammenlægges klasser ved overgangen til mellemtrinnet i 4. klasse og ved overgangen til udskolingen i 7. klasse. Dette medfører, at der i det første år i model 2 vil være et begrænset besparelsespotentiale, eftersom klasse opretholdes i overensstemmelse med scenario 0. Den økonomiske effekt af modellen vil med andre ord slå igennem over tid, i takt med at hele klasserækken bliver justeret efter model 2 s principper. Set på tværs af de fire skoler, vil der efter år 1 være 11 årgange, som skal udvides eller reduceres med en klasse i analyseperiodens resterende år. Der er altså samlet set lige mange årgange i model 2, som påvirkes af brud som i model 1. Udviklingen i antallet af klasser i model 2 er illustreret i Figur 3-2 Her fremgår det, at der i alle år, med undtagelse af skoleåret 2012/2013, vil være et besparelsespotentiale på to klasser for Skovvang og Lillerød, mens der for Engholm og Ravnsholt er mulighed for en større reduktion af klasser på mellem to og syv klasser. Det gennemsnitlige besparelsespotentiale i model 2 er for Skovvang og Lillerød to klasser, mens det for Engholm og Ravnsholt er fem klasser. Figur 3-2 Udvikling i antal klasser, model 2, scenario 1 Antal klasser Engholm og Ravnsholt - scenario 0 Engholm og Ravnsholt - scenario 1, model 2: 0., 4. og 7. klasse Skovvang og Lillerød - scenario 0 Skovvang & Lillerød - scenario 1, model 2: 0., 4. og 7. klasse Skovvang og Lillerød - scenario Engholm og Ravnsholt - scenario Skovvang og Lillerød - scenario 1, model 2: 0., 4. og 7. klasse Engholm og Ravnsholt - scenario 1, model 2: 0., 4. og 7. klasse 2010/ / / / / / / NIRAS Analyse & Strategi 17

20 Scenario1 Model 3 Model 3 er en variant af model 2, hvor kapacitetstilpasningen i de sammenlagte distrikter dvs. mellem de nye skolers to undervisningssteder indføres løbende over en årrække. Kapacitetstilpasningen sker ved indskrivningen i 0. klasse samt i alle overbygningsklasserne: klasse. De mellemliggende klasser 1. til og med 6. klasse fortsætter med den hidtidige klassekvotient. På denne måde sigter modellen efter at lave optimale klassedannelser ved indskrivningen, men højner samtidig besparelsespotentialet ved at justere i overbygningsklasserne, hvis det kan generere en klassebesparelse. I model 3 vil der efter år 1 være i alt 12 årgange, som skal reduceres eller udvides de efterfølgende år. Omvendt vil der i modellens første år ikke være så mange brud som i model 1 (justering i alle klasser). For Skovvang og Lillerød er besparelsespotentialet det samme som i model 2, hvilket ses i Figur 3-3. Figuren viser således, at klasseantallet i alle år kan reduceres med to klasser i forhold til scenario 0, med undtagelse af skoleåret 2012/2013, hvor der kan reduceres med tre klasser. I scenario 0 er der således behov for klasser, mens der i scenario 1, model 3 er behov for klasser. For Engholm og Ravnsholt er forskellen større mellem model 2 og 3, idet behovet for klasser i de enkelte år er forskelligt. I analysens første år er der størst besparelsespotentiale i model 3, mens der i de øvrige år frem til 2016/2017 er et større besparelsespotentiale i model 2. I scenario 0 er der behov for klasser, mens der i scenario 1, model 3 er behov for klasser. Samlet set kan behovet for klasser reduceres med 3-5 klasser ved at vælge scenario 1, model 3 frem for at fortsætte med scenario 0. Det gennemsnitlige besparelsespotentiale i model 3 er for Skovvang og Lillerød således to klasser, mens det for Engholm og Ravnsholt er fire klasser. Figur 3-3 Udvikling i antal klasser, model 3, scenario 1 Antal klasser Engholm og Ravnsholt scenario 0 Engholm og Ravnsholt - 55 scenario 1, model 3: 0. og klasse Skovvang og Lillerød -scenario Skovvang & Lillerød - scenario 1, model 3: 0. og klasse Skovvang og Lillerød - scenario Engholm og Ravnsholt - scenario Skovvang og Lillerød - scenario 1, model 3: 0ọg klasse Engholm og Ravnsholt - scenario 1, model 3:0. og klasse 2010/ / / / / / / NIRAS Analyse & Strategi 18

21 Scenario1 Model 4 Model 4 er den mindst indgribende model, hvor kapacitetstilpasningen på baggrund af de udvidede distrikter alene indføres ved indskrivningen i 0. klasse. Allerede oprettede klasser fastholdes uberørte. Den økonomiske effekt af model 4 vil derfor først slå igennem over tid, efterhånden som alle klasserækker er blevet justeret ved indskrivningen i overensstemmelse med kapaciteten på skolens to undervisningssteder. Figur 3-4 viser, hvordan besparelsespotentialet i scenario 1, model 4-kurverne sammenlignet med scenario 0 øges over tid, om end det ikke øges markant. Model 4 vil indebære, at tre årgange påvirkes af brud undervejs i analysens syvårige periode. I alle tre tilfælde vil der være tale om en klasseudvidelse. Derudover vil der være seks årgange blandt eksisterende klasser, som vil påvirkes af brud, hvilket de vil blive uafhængigt af, om der sker en skolestrukturændring eller ej. For Skovvang og Lillerød er der i scenario 0 behov for klasser, mens der i scenario 1, model 4 er behov for klasser. For Engholm og Ravnsholt er behovet klasser i scenario 0 og klasser i scenario 1, model 4. Det gennemsnitlige besparelsespotentiale i model 4 er for Skovvang og Lillerød én klasse, mens det for Engholm og Ravnsholt er to klasser. Model 4 er således den model, der gennemsnitligt opnår det mindste besparelsespotentiale. Figur 3-4 Udvikling i antal klasser, model 4, scenario 1 60 Engholm og Ravnsholt - scenario 0 Antal klasser Engholm og Ravnsholt 55 - scenario 1, model 4: 0. klasse Skovvang og Lillerød - scenario 0 50 Skovvang & Lillerød - scenario 1, model 4: 0. klasse Skovvang og Lillerød - scenario Engholm og Ravnsholt - scenario Skovvang og Lillerød - scenario 1, model 4: 0.klasse Engholm og Ravnsholt - scenario 1, model 4:0. klasse 2010/ / / / / / / NIRAS Analyse & Strategi 19

22 3.2.3 Økonomi På baggrund af ovenstående analyser af den ændrede skolestrukturs konsekvenser for antallet af klasser belyses i det følgende, hvordan de forskellige modeller i scenario 1 påvirker økonomien på skolerne. De økonomiske beregninger tager udgangspunkt i Allerød Kommunes samlede normeringsmodel for folkeskolerne og berører således alle seks folkeskoler og ikke kun de fire berørte midtbyskoler. Konsekvenserne af de forskellige modellers elev- og klasseudvikling er lagt ind i normeringsmodellen for skoleårene 2010/2011 til 2016/2017 ud fra forventningerne til elevgrundlaget i de forskellige distrikter samt det aktuelle antal af klasser i de enkelte modeller. De økonomiske beregninger tager alene højde for udgiften til lærer- og børnehaveklasselærerlønninger i den ændrede struktur. Beregningen tager derfor ikke højde for eventuelle omkostninger ved at sammenlægge klasser, som eksempelvis ekstra timer til berørte klasser, øget administration, øget sygefravær blandt lærere, opsigelsesperioder eller lignende. Som det ses i Tabel 3-3 er der et besparelsespotentiale ved at ændre skolestrukturen, således at midtbyskolerne sammenlægges to og to. I skoleåret 2010/2011 vil Allerød Kommune skulle anvende 136,7 mio. kr. til lærerlønninger som følge af den nuværende skolestruktur i scenario 0. Beregnet i stillinger svarer det til, at der er 274 fuldtidslærerstillinger. NIRAS Analyse & Strategi 20

23 Tabel 3-3 Udvikling i udgifter til lærerlønninger, scenario 1, i kroner 2010/ / / / / / / 2017 Gennemsnit Udgifter til lærerlønninger Scenario Scenario 1 model 1: Alle klasser Scenario 1 model 2: 0., 4. og 7. klasse Scenario 1 model 3: 0. og klasse Scenario 1 model 4: 0. klasse Mulige besparelser i forhold til scenario 0 Scenario 1 model 1: Alle klasser Scenario 1 model 2: 0., 4. og 7. klasse Scenario 1 model 3: 0. og klasse Scenario 1 model 4: 0. klasse Ved at sammenlægge byskolerne to og to i scenario 1, model 1 er det i samme skoleår muligt at reducere udgifterne til 131 mio. kr., hvilket udgør en besparelse på 5,6 mio. kr. Det svarer til 12 færre fuldtidslærestillinger; i alt 262 fuldtidslærerstillinger. Det største besparelsespotentiale findes således i at gennemføre model 1, der sammenlægger alle klassetrin i analysens første år, hvis der kan reduceres i klasserækken. NIRAS Analyse & Strategi 21

24 Besparelsespotentialet varierer fra år til år, blandt andet fordi elevgrundlaget og dermed behovet for klasser er forskelligt. Hvis der anlægges en gennemsnitsbetragtning over analysens syv år, vil det være muligt at reducere udgifterne med 4,4 mio. kr. pr. år i model 1. Model 4 giver den mindste besparelse, der dog bliver større hen over årene. Gennemsnitligt vil det være muligt at spare 1,2 mio. kr. om året i løbet af de syv år, som danner afsæt for analysen. Model 2 giver et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 3,3 mio. kr. pr. år, mens model 3 giver 3,0 mio. kr. pr. år Såfremt der er behov for en større besparelse på kort sigt, er det scenario 1 model 1, der muliggør en sådan reduktion af udgifterne Midtbyskolernes vurderinger af scenario 1 Indtil nu er scenario 1 alene belyst ud fra et økonomisk perspektiv. Som tidligere beskrevet er hhv. ledere og medarbejdere blevet interviewet og bestyrelsesmedlemmer inddraget på dialogmøde om fordele og ulemper ved de to opstillede scenarier for en fremtidig skolestruktur. I det følgende redegøres for de interviewede medarbejdere og lederes vurderinger af fordele og ulemper ved at sammenlægge de nuværende fire skoledistrikter til to skoledistrikter. Analysen er struktureret i en række temaer, som er relateret til skolens virksomhed: organisering og ledelsesstruktur, faglighed og pædagogik, arbejdsmiljø, tværinstitutionelt samarbejde og børnenes sociale liv. Organisering og ledelsesstruktur Sammenlægningen af skolerne vil betyde, at Ravnsholtskolen og Engholmskolen vil få ca elever, ligesom Lillerød Skole og Skovvangskolen vil få en elevgruppe på ca elever. Ledere og medarbejdere frygter generelt, at de større enheder vil resultere i, at nærhedsprincippet på skolerne forsvinder. De ser med andre ord en fare i, at skolerne bliver uoverskuelige, hvilket kan afføde mere ensrettede procedurer og regler og mindre handlefrihed for den enkelte medarbejder. Sammenlægningen af de fire midtbyskoler til to skoler vil endvidere indebære en ny ledelsesstruktur med en fælles skoleleder for to undervisningssteder. Derudover kan der være forskellige modeller for ledelsesstrukturen på hvert undervisningssted. I dag er de fire midtbyskoler kendetegnet ved en trindelt organisering i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor der til dels er indført en decentralisering af ledelsesopgaven til afdelingsledere. Under forudsætning af, at denne organisering fastholdes og udvikles, og at alle klassetrin bevares, vil der være afdelingsledere på hvert undervisningssted i scenario 1. Generelt gives der blandt ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer udtryk for en bekymring for sammenlægningen af skoler i forhold til, at undervisningsstederne bevares inden for rammerne af en større skole med én skoleleder. Både ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer understeger vigtigheden af en synlig ledelse med fysisk tilstedeværelse i det daglige arbejde. Med den geografiske afstand mellem skolens undervisningssteder i scenario 1 frygter de, at skolelederen vil være fraværende, når der skal træffes beslutninger i det daglige arbejde. De ser derfor nødvendigheden af en daglig leder på hvert undervisningssted, om end flere lærere fremhæver, at det netop er skolelederens beslutningskompetence, som er central i forhold til løbende at løse akutte problemer. På samme måde peger skoleledere og medarbejdere på, at forældrene ofte har en forventning om at kunne tale med den øverste ansvarshavende på skolen. Der gives endvidere fra ledernes side udtryk for, at en centralisering af skoleledelsen strider mod intentionen om at frigøre lederen fra administrative opgaver og skabe mere ledelsestid blandt medarbejdere i forhold til pædagogisk sparring med lærerteamet og involve- NIRAS Analyse & Strategi 22

25 ring i det daglige arbejde. Denne ledelsesstruktur finder lederne med andre ord vil udfordre den flade dialogbaserede organisation, som skolerne hver især oplever, de har i dag med stor involvering og medbestemmelse. På baggrund af de erfaringer, som Ravnsholtskolen og Engholmskolen tidligere har haft med fælles ledelse af skolerne peges der på, at det praktisk set er vanskeligt at placere møder inden for skoletiden, hvis lederen skal stå til rådighed på begge skoler. Sammenlægningen af skoler vil samtidig betyde, at der skal nedsættes en fælles skolebestyrelse på tværs af skolens to undervisningssteder. Her stilles fra skoleledere og bestyrelser spørgsmålstegn ved, hvorvidt forældre vil og kan involvere sig i en afdeling, hvor deres barn ikke er tilknyttet, ligesom skolebestyrelserne påpeger, at det vil stille store krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer. Uagtet den generelle bekymring for sammenlægningen af skoler peger nogle ledere og samtlige bestyrelser på, at muligheden for at sikre mere homogene klassekvotienter ved indskrivningen vil imødegå problemet med sammenlægning af klasser senere i skoleforløbet. Tilflyttere vil efterfølgende kunne indskrives på den af skolens undervisningssteder, hvor der er plads i klasserne. Planlægningsmæssigt er det fx på Ravnsholtskolen i dag en udfordring, at man jævnligt balancerer mellem to og tre spor, hvilket betyder, at der løbende er usikkerhed om, hvorvidt klasser skal sammenlægges eller ej. Det får konsekvenser for de ansatte, ligesom teamsamarbejdet er vanskeligt at få til at fungere, hvis der ofte skal justeres i antallet af ansatte. Faglighed og pædagogik Som nævnt er sammenlægningen af klasser for nogle skolers vedkommende af og til en realitet på grund af små klassekvotienter. På tværs af ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer peges på, at sammenlægning af klasser i visse tilfælde kan være en god idé, fordi der er behov for at skabe nye sociale relationer mellem eleverne, men klassesammenlægninger er ofte forbundet med store personlige udfordringer for den enkelte elev og de tilknyttede medarbejdere. Uanset det bagvedliggende motiv er det et stort arbejde, der en tid tager opmærksomheden fra det undervisningsfaglige indhold, og som kræver særskilt fokus for at få den/de nye klasse(r) til at fungere. Set i lyset af disse udfordringer finder både ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer generelt, at justering af klasser, enten på alle klassetrin hvert år eller i forbindelse med elevernes skift fra indskoling til mellemtrin og udskoling, vil være pædagogisk problematisk. Såfremt nye klassedannelser sker på tværs af de to undervisningssteder, gør ledere og medarbejdere opmærksommepå, at der vil være et stort overleveringsarbejde mellem lærergrupper for at sikre faglig sammenhæng og kontinuitet i undervisningen. Dog vil der være en fordel i at kunne sparre med flere faglærere i kraft af en større personalegruppe. Bl.a. Skovvangskolen har ikke i dag mulighed for at danne fagteam på nogle fagområder, men hverken medarbejdere eller ledere finder, at denne gevinst vil stå mål med den udfordring, det samtidig vil give at danne faglærerteam eller årgangsteam på tværs af to matrikler. Ser man på faglige og pædagogiske fordele ved scenario 1, nævner de interviewede parter nogle forhold, som knytter sig til de skoler, hvor der er små klassekvotienter: Der kan være en fordel i at sammenlægge fag som tysk og fransk, der ofte er kendetegnet ved små hold. Der peges således på, at elever med disse fag har en alder, hvor de kan pendle mellem to matrikler. Endelig nævner nogle ledere fordelen i at have fælles vikarkorps mellem undervisningsstederne. Ravnsholtskolen låner dog allerede under den nuværende skolestruktur lærere fra Engholmskolen, hvorfor muligheden også findes i dag. NIRAS Analyse & Strategi 23