Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y"

Transkript

1 1 Af Cand. Phil., Steen Ole Rasmussen. M x V = P x Y En dynamisk ligevægtsmodel Det verdensomspændende præsteskabs trosindhold Kernen i modernismens essensmysticisme Undfanget mellem opdagelse og opfindelse Milton Friedmanns realitet (Kommentar uge 1, 2012) Idealet bag det moderne oplysningsprojekt bygger på forestillingen om det statiske, atidslige og uforanderlige udgangspunkt, der kan bruges til at forklare og forudsige fremtiden, udviklingen frem mod de kommende lyksaligheder. Det drejer sig ideelt set om at forstå de atidslige mekanismer og lovmæssigheder, der forklarer udviklingen, og som man må bøje sig for, hvis man vil se, hvordan fx det frie marked, den globale markedsmekanisme, af sig selv vil skabe global velstand og lykke. Det handler om, at hvis bare man lader det, der gør det, der er, til det, som det er, udfolde sig i overensstemmelse med sig selv, så kommer det sande og gode til udtryk og udvikler sig som det, det er, altså sandt og godt. Det handler om, at markedet er det sande og det gode, som af sig selv gør verden til den bedste af alle mulige verdener, hvis bare man ikke forhindrer det i at udvikle sig i overensstemmelse med sin egen gode og sande form for iboende natur. Økonomerne, vor tids præsteskab, tror på mekanismen. De ser det som deres fornemme opgave at definere, afgrænse og beskytte markedets sande mekanismer, således at der ikke kommer forurening og illegitime former for indblanding ind i denne fantastisk smukke og enkle form for dynamisk ligevægtsmodel, essensen i det der er det sandt frie marked. Det drejer sig om at være ren i troen, beskytte og fremme det sande, så det kan komme til sin ret, udfolde sig, uden perverterende og kættersk indblanding. Denne uge og de kommende ugers kommentarer vil komme til at handle om selve den formel (med hjælpehypoteser og efter hånden rigtigt meget skidt til maskineriet), der figurerer som kernen i den sejrende livsstils trosindhold, dvs. den matematiske model, som frimarkedstænkerne, markedsfundamentalisterne, monetaristerne, tror på. M x V = P x Y Selve formelen, der figurerer centralt i den moderne økonomiske teori, er kort, simpel og smuk. Der er i det korte rene udtryk ikke umiddelbart meget overflødigt til stede. Den er som den selvgenererende og genkendelige mekanisme i en fraktal, det der gør hele ordenen til en perfekt orden, det, der falder som kernen i ordenen uden at lade sig begrænse til et og kun et punkt i ordenen, netop fordi den lader sig genkende over alt i mønsteret, der gentager sig i det store og det små

2 2 uden at være mere centralt i overensstemmelse med sig selv et sted end noget andet sted. Formlen er det enkle smukke og universelle udtryk for markedet, det essentielle i markedet. Derfor kommer man let til at holde meget af den. Hele øvelsen går på at lade mekanismen, som formlen, funktionen, er udtryk for, komme til udfoldelse, netop fordi den er udtrykket for den sande udvikling frem mod den bedste af alle verdener. Den står for det rene, udgangspunktet for at kunne identificere alle de forhold i verden, der gør, at man må sige, at verden langt fra er god nok til markedet endnu. Der er mange forurenende og perverterende forhold i virkeligheden, som straks bliver synlige i kontrasten til markedets renhed, og det gør ondt på enhver rettroende at forholde sig til virkeligheden, når først markedets renhed har afsløret sit sande væsen. Vi må derfor fordømme verden. Verden er endnu ikke god nok til økonomien, i dens rene form. Vi må opdrage verden, lutre den, belære den, sørge for at den indordner sig i forhold til de mekanismer, der er det essentielle udtryk for udviklingen. Det er vi mange, der mener. Faktisk behøver jeg slet ikke nævne navne her, selv om jeg allerede har brugt det vigtigste i overskriften. Forkortelserne for de fire faktorer (den matematiske funktions variabler), der indgår i den matematiske funktion, formlen, er følgende: M = Pengemængde V = Omsætning/hastighed P = Priser Y = Produkt Faktorerne er selvfølgelig ikke helt enkle og entydige hver for sig, og der er trods alt nok heller ikke ret mange økonomer, der ikke har deres helt egne variationer over emnerne, faktorerne, variablerne her hver især, lige som de indbyrdes synergier kan vægtes forskelligt, før og i deres funktion i selve formlen. Men modellen, som formlen udtrykker så smukt, er i sig selv det nærmeste man kommer kernen i troen på markedet, det økonomiske system. Udfordringen, som den melder sig til forskellige tider, består i at forklare særligt en af de faktorer, der indgår i formlen ud fra resten, eller rettere, den vigtigste udfordringen er at forstå, hvordan man forklarer selve produktet, tilvæksten, den faktuelle tilvækst i økonomisk forstand under forskellige omstændigheder. Det er nemlig her, at de troende, økonomerne, vor tids præsteskab afslører indholdet i den sande tro. Den økonomiske vækst, BNP et (hvis vi orienterer os på nationalt plan, hvad der kan være historiske og praktiske grunde nok til ikke at gøre længere), eller nettoproduktet, hvis man begynder at skelne mellem reel tilvækst og pålydende værditilvækst, er det man forsøger at definere og forstå betingelserne for. Denne (indrømmet lettere diffuse) værdi kan ikke blive stor nok, netop fordi den pr. definition er indført som udtryk for selve meningen i tilværelsen, den verden der så bare har at indordne sig i forhold til dette mål for mening. Virkeligheden har sin berettigelse, for så vidt som den er befordrende for den værdi, der figurerer som Y i funktionen, formlen. Alt andet er kættersk, fx det uproduktive og lykkelige liv, der lader sig praktisere i kraft af andre former for økonomi og udveksling end det pengeøkonomiske. Lykkelige mennesker er en simpel uting i

3 3 økonomisk forstand. De er nemlig tilfredse, og det er katastrofalt for den økonomiske vækst. I formel matematisk forstand er det muligt at regne sig til Y, M, V eller P ved at indføre værdier for de andre faktorer i funktionen, hvorved man rent matematisk kan komme frem til en talværdi for den faktor/variabel, der skal beregnes, forudsiges, forklares matematisk. Spørgsmålet, om hvordan man fremmer Y, er altså det, der påkalder sig mest opmærksomhed. Men alle formlens faktorer kan selvfølgelig isoleres og bestemmes matematisk i kraft af funktionen, hvis man bare har en talværdi for de tre andre at sætte ind i funktionen. Det er muligt at skrive det ind i et regneark, hvor man så kan lege lidt med forskellige værdier, variationer over sammenhængen mellem priser (P), pengemængder (M), omsætningshastighed (V) og produktion (Y). (MxV)/P=Y (MxV)/Y=P (PxY)/V=M (PxY)/M=V Ex: (MxV)/P=Y - Der indsættes værdier for P, V og M. Ved indsættelsen af tallet 1 i stedet for disse værdier, bliver Y også 1. - Hvis man lader priserne og pengemængden forblive 1, hvor omsætningen sættes i vejret, til 2 fx, vil det føre til en tilsvarende forøgelse af produktet Y. - Hvis priserne forbliver 1, hvor både pengemængden og omsætning sættes til 2, fører det til en forøgelse af produktet Y til 4. Men hvis priserne så også sættes op til 2, så er vi tilbage ved 2 i Y igen. Det er mageløst konsekvent og smukt, men åbner dog alligevel for mange spørgsmål, som man så har beskæftiget sig med over mange år de to største fløje inden for den økonomiske videnskab imellem. De såkaldte keynesianere tager udgangspunkt i John M. Keynes økonomiske teori, der blev lagt til grund for New Deal-politiken i USA i løbet af trediverne, og som fik æren for, at den store depression faktisk var nogen lunde overvundet i den del af verden, ved anden verdenskrigs udbrud. Denne politik gik ud på at forøge efterspørgslen i samfundet ved at forøge pengemængden. Det skete ved at den amerikanske stat kørte med store ufinansierede underskud på statsbudgettet, der blev brugt på investeringer i fx infrastruktur og andre offentlige aktiviteter. Den øgede pengemængde skabte efterspørgsel og omsætning, dvs. et højere amerikansk BNP og på den måde kom USA ud af den store depression, imens resten af verden havde travlt med så meget andet. Nu kan man sige meget om krig og mennesker. Ingen af delene passer ind i formlen. Så vi springer lige anden verdenskrig over og frem til 1970 erne, hvor Friedman, der ellers var keynesianer, blev fader til monetarismen.

4 4 Det, som man så i 1970 erne, var store underskud på diverse staters budgetter og alligevel stagnerende stigninger i produktionen med deraf følgende faldende beskæftigelse m.m. Nu var det sådan, at både Friedmann og Keynes sådan set troede på formlen og på Y som meningen med tilværelsen. Friedmann inddrog bare det, belært af historien, at staterne ikke kunne få Y op ved at køre med underskud og en lempelig pengepolitik i al evighed. For det førte bare til prisinflation især på lønarbejde og det der skabes i lønarbejdsinstitutionen. Man kan sige, at monetarismen tilføjede en lille hjælpehypotese til formlen, nemlig den at øget pengemængde fører til inflation på lidt længere sigt, så selv om det måske umiddelbart virker befordrende for udviklingen, så holder den ikke på sigt. Statens rolle i forhold til det fri marked skulle derfor begrænses til det absolut minimale. Staten skulle sikre den private ejendomsret og sørge for en stabil mængde af penge på markedet, dvs. bekæmpe inflationen og sørge for at der kun var den nødvendige mængde af likviditet i markedet, dvs. købekraft. Så skulle markedet nok sørge for udviklingen. Siden er hans udgave af den økonomiske teori blevet meningen med tilværelsen i den vestlige verden. De forhold, der eksplicit figurerer som tema for teoriens beskrivelser, selve problemstillingen, at få markedet i sig selv til at virke på hans måde, har dog blokeret for opmærksomheden omkring andre temaer, som så måske alligevel har virket som den egentlige motivation bag den politik, der er blevet ført. Inflationsbekæmpelse er fx ikke bare inflationsbekæmpelse. Det vidner begrebet finansboble om, noget der bruges hyppigt i øjeblikket, hvor man i bagklogskabens ulideligt skarpe lys kan se, at det, der siden begyndelsen af 1980 erne kognitivt har figureret som økonomisk vækst med kun få mindre afbræk, måske snarere skal betragtes som en fortsat inflationsboble i priserne på kapital. Boblen ser ud til at være sprunget et par gange siden, men mest påfaldende i 2007 til 2012 og videre frem. Det er ikke sikkert, at vi altid taler om det, der er vigtigst, det der virkeligt optager og udfordrer. Og dybest set, så er der i hvert fald nogle grupper i den vestlige verden, der har været mere optaget af, at deres kapitalværdier skulle fortsætte med at stige i pris og af at den vestlige verdens valutaer ikke skulle miste købekraft i forhold til udlandet end andre grupper har været i samme periode. Det har man ikke talt så meget om, fordi det ikke handler om det rene marked. Interesserne, som de knytter sig til kapitalværdierne, er nemlig ikke at indskrive i det rene marked, de tilhører ikke markedet, men nogle bestemte aktører på markedet, som godt nok er helt legitime i forhold til den distinktion mellem legitime og illegitime aktører på markedet, som monetaristerne, tilhængerne af den gældende udgave af det rene marked, har indført. Men det komplicerer især det politiske liv alt for meget, hvis dem, der ikke identificerer sig selv som mere eller mindre entreprenante indehavere af diverse kapitalværdier, begynder at fokusere helt unødigt

5 5 meget på, at forholdet mellem lønindtægt, overførselsindkomster og de arbejdsfri former for kapitalindkomst har skubbet sig over til fordel for de arbejdsfri indtægter i perioden. Men nu er det altså et problem, at man har husket at glemme at fortælle, at inflation i priserne på kapitalværdierne også er inflation, fuldstændigt lige så meget som inflation i priserne på lønarbejde og lønarbejdsinstitutionens produkter er. Derfor er det så svært at forstå, at der har været gigantiske inflationsrater i priserne på kapital siden inflationsbekæmpelsen blev institutionaliseret i det politiske system og defineret som det primære hensyn i penge og finanspolitikken. Den dagsorden, som man har forfulgt under dække af at ville det rene marked, den rene tro, er fortsatte prisstigninger på vestlig kapital, fordi det var ensbetydende med fortsat stigende købekraft i forhold til udlandet, hvor produktionen er flyttet ud i mellemtiden. Noget som næsten alle i den vestlige verden har husket at gå ind for. Med monetarismens vedtagelse rundt om i de vestlige lande, der sørgede man for, at udstedelsen af de forskellige valutaer var betinget af kapitalværdierne eller at udstedelsen af penge i hvert fald ikke førte til fald i kapitalværdierne. Og man var meget omhyggelig med at gøre opmærksom på, at vi alle er lige for markedet i dets rene form. Det er da også sandt, sådan helt principielt. Mere konkret er det bare sådan, at nogle har, hvor andre ikke har noget som helst. Det kan man dog ikke inddrage i den rene teori, for så bliver det alt for indviklet. Vi ser nu at inflationen i kapitalværdierne er standset. Grundlaget for belåning og udstedelse af penge som lån i fast ejendom og andre former for kapitalværdi er vigende. Fx er der danske husejere, der ligger inde med et hus, som de har givet mere for end det er vurderet til i dag. Det kan vi alle sammen være enige om ikke er godt for markedets Y værdi. D.3/ sendte DR2 en udsendelse, der havde den oprindelige titel Inside job. Den fokuserede på den pågående finanskrise med særlig vægt på den liberalisering, der er sket af finanssektoren. Udsendelsen gjorde meget ud af at fokusere på den sammenspisthed, der er mellem finanssektoren, dens lobbyister, den økonomiske forskning, forsikringsbranchen og det politiske system i det hele taget. Og den fremdrog også helt korrekt vidnesbyrd om den form for tro på det frie marked, som lever i disse kredse. Men den var mere end nødvendigt fokuseret på at placere skylden hos enkeltindivider og institutioner. Den var med andre ord moralsk. Og det kan jo ikke bruges til noget som helst i økonomisk videnskabelig forstand. Finansboblen bør i ren videnskabelig forstand få os til at genopdage visdommen i, at inflation ikke er udtryk for økonomisk tilvækst. Det, at købekraften har akkumuleret sig hos nogle i de sidste mange år og at valutaen har bevaret sin værdi i forhold til udlandet, det er langt fra ensbetydende med at verden er blevet rigere af den grund. Og det er en pointe, der slet ikke falder uden for den rene tro.

6 6 Faktisk er der blevet sat rigtigt mange penge i verden her hos os, og de har givet os købekraft, andre dele af verden har været ude efter disse penge, købekraft, og det har afstedkommet store bevægelser af også reelt indhold i verdensøkonomien. Men inflation har der været, og den har været stor. Nu er den væk, og vores købekraft forsvinder på et tidspunkt hvor den egentlige produktion er flyttet væk for længst. Arbejdsløsheden kommer igen med fornyet styrke, fordi der ikke engang er råd til al den kreative overflødighed, der har omgivet markedet med påskud for at skrive regninger ud. Markedet fattes altså penge, nogle steder mere end andre. Dvs. i Tyskland er der rigeligt med penge, men i EU's randstater der mangler penge i en grad, som man skal helt tilbage til trediverne for at se paralleller til. Det store spørgsmål er imidlertid, om værditilvæksten her hos os i det store og hele ikke blot har været udtryk for prisinflation på kapitalværdierne og deri funderet kunstig forøgelse af købekraften i forholdet til udlandet. Og at den udvikling vi kommer til at se frem over, måske kommer til at handle om, at andre bare kan lave deres egne penge, droppe eksporten til os, fordi de har deres egne! I næste uge skal vi have fat i noget mere kættersk visdom. Noget mere af det, som virkeligheden har at byde på, og som beviser at virkeligheden og det sande marked måske i al evighed vil være at betragte som inkommensurable størrelser, to former for realitet, der dybest set skal holdes skarpt adskilt, hvis freden skal bevares. Men vi vil fortsætte med at behandle formlen i mange uger frem over. Den er mindst lige så interessant som andre former for moderne religion. Mvh. Steen Odense d. 8/1 2012

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012)

Facebook. Markedsværdi. X-faktor. (kommentaren til uge 5, 2012) Af Cand. Phil. forlægger, forfatter, Steen Ole Rasmussen Facebook Markedsværdi X-faktor (kommentaren til uge 5, 2012) Finanskrisen var resultat af, at markedsværdierne skrumpede i store dele af verden.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................

Læs mere

Et samfund rigere på muligheder

Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder. August 2017 Finans Danmark og Mensch. Et samfund rigere på muligheder Fælles interesser. Når finanssektoren går sammen i Finans Danmark,

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX International økonomi B Pernille

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012 Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum Christen Sørensen 7. december 2012 Brandes citat fra forelæsninger på Københavns Universitet i 1870 om Hovedstrømninger i Europæisk Litteratur

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi B Ole

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/ Markedets ironi Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense d. 16/5 2014 Markedets ironi Om distinktionen mellem det nyttige og det økonomiske Om det, at entreprenøren ikke nødvendigvis er homo economicus Om markedsværdien

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere