SUSTAINHORT JANUAR 2015 REGION SYDDANMARK SLUTEVALUERING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2015 REGION SYDDANMARK SUSTAINHORT SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MAWL KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 3 INDHOLD 1 Resumé: SustainHort 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 2 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 7 5 Anbefalinger og læringspunkter 9

4

5 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 1 1 Resumé: SustainHort Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Kvalitet i aktiviteter Organisering & projektledelse SustainHort har været et velgennemført projekt, hvor projektets grundliggende idé om et potentiale i at samle leverandører om at levere energibesparende helhedsløsninger til gartnerierne er blevet underbygget. Projektledelsen synes at have været varetaget professionelt og den tætte koordination med Gartnerirådgivningen har været en vigtig faktor i at matche leverandørsiden med konkrete kunder i gartnerierhvervet. Dog kunne man med fordel have inddraget leverandørerne i projektets styregruppe og derved sikret en endnu bedre dialog om projektets tilrettelæggelse og måske derigennem sikret en bedre forankring af det netværk af leverandørvirksomheder, som deltagerne har fået et stort udbytte af. På samme måde fremhæver deltagerne den store værdi i de gennemførte eksportfremstød, som de efter projektets ophør vil savne og mangle. Resultatskabelse Resultatopnåelse 73% Budgetforbrug 100% Tidsforbrug 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Projektets resultatopnåelse er opgjort på baggrund af mål, som typisk regnes som effektmål, men som skulle nås inden for projektperioden. Man er lykkedes over forventning med at øge eksportandelen for de virksomheder, der allerede havde eksport, mens man ikke kom i mål med at øge eksportandelen til 15 % for de virksomheder, der ikke i forvejen havde eksport. Det er dog meget sandsynligt, at dette mål nås inden for 1-3 år. Samtidig har det været en udfordring for projektet at øge den andel af leverandørernes omsætning, der kommer fra energibesparende teknologier. Effektskabelse Deltagernes samlede udbytte som følge af projektet Årlig omsætning 27 mio. kr. Eksport 20 mio. kr. Som tabellen til venstre viser har projektet opnået ganske pæne resultater i forhold til såvel øget årlig omsætning blandt leverandørvirksomhederne og i forhold til øget eksport. De største effekter forventes af virksomhederne inden for 1-3 år. Nogle få virksomheder tegner sig dog for størstedelen af disse effekttal. NB. Tallene er aggregeret ud fra 8 respondenter i survey'en og altså ikke opjusteret (pga. stor variation i vurderingerne).

6 2 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund Udgangspunktet for projektet er et ønske om at styrke konkurrencesituationen for danske væksthuse/gartnerier, hvoraf cirka 80 % er beliggende på Fyn. Forud for projektet 'SustainHort' gennemførtes projektet 'Grøn Vækst' i samarbejde med Dansk Gartneri, som skulle drive nytænkning og vækst inden for gartnerierhvervet. En af arbejdsgrupperne i dette projekt fokuserede på energibesparelser, og her fødtes den oprindelige tanke til SustainHort. Potentialet for energibesparelser i gartnerierne er stort. Det er således ikke unormalt, at energiforbruget udgør 20 % af de samlede omkostninger for et gartneri. Væksthusene virker som store solfangere og opsamler derfor en masse energi, som dog oftest ikke opbevares, men derimod slippes ud ved udluftning. Ud fra et energiperspektiv er der derfor potentiale i at motivere producenterne af teknologi til gartnerisektoren til at fokusere mere på energibesparelser samt at tænke deres respektive produkter ind i helhedsløsninger. Formål Formålet med projektet er derfor at udvikle og indsamle viden i branchen for teknologileverandører af energibesparende udstyr og anlæg til gartnerisektoren. Med udgangspunkt i denne viden skal projektet afsøge mulighederne for at nytænke og samtænke energibesparende udstyr blandt danske væksthuse. Samtidig er det et formål i projektet at udvikle og tilpasse finansieringsværktøjer, der kan finansiere det energibesparende udstyr i gartnerierne. Med udgangspunktet i de udviklede helhedsløsninger og netværk af deltagende leverandørvirksomheder er det desuden formålet med projektet at udvikle eksportmulighederne og opdrive nye eksportmarkeder. Projektoplysninger for SustainHort Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde: Energi energieffektivisering Ansøger: Den Erhvervsdrivende Fond SustainAgri Regionens sagsbehandler: Helle Knudsen Regionens journalnummer: 12/446 Budget: DKK 10,9 mio. DKK heraf 6,3 mio. DKK fra Vækstforum Syddanmark Projektperiode: 1. april december Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmo-

7 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 3 dellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Hovedaktiviteter Resultater Effekter Netværksdannelse Udvikling af finansieringsmodeller Kompetenceudviklingsaktiviteter Markedsafklaring og udvikling af kunderelationer (herunder eksportfremstød) Ny viden blandt leverandører om energibesparende udstyr samt om finansieringsmodeller (ESCO) Nye systemløsninger baseret på eksisterende teknologi Nye teknologier og udviklingsprojekter Energibesparelser i gartnerierhvervet Nye relationer på eksportmarkeder Øget andel i omsætning udgøres af energibesparende teknologi Øget eksport af systemløsninger Øget antal ansatte 3 Overordnet status Det er evaluators samlede opfattelse, at projektet SustainHort generelt har været vellykket og er forløbet forholdsvis problemfrit. Projektet baserer sig på et rationale om potentielle energibesparelser i gartnerierhvervet, som er blevet bestyrket gennem projektet. Ikke mindst synes hypotesen om, at leverandørerne bør og skal tænke i helhedsløsninger i forhold til gartnerierne at være blevet bekræftet for at kunne skabe eksport. Samtidig har der i projektet været en god forståelse for behov og ønsker hos den primære målgruppe i projektet, leverandørerne, hvilket har medvirket til at give dem et reelt udbytte i form af styrket netværk mellem leverandørerne og adgang til nye eksportmarkeder. Som det vil fremgå af evalueringen, er det dog ikke alle virksomheder, som endnu har opnået det ønskede udbytte, men særligt en mindre gruppe. Ud over et endnu større fokus på netværksaktiviteter er det dog ikke evaluators vurdering, at denne kunne have været meget anderledes, idet nogle teknologier er mere relevante end andre og egner sig bedre til at indgå i egentlige helhedsløsninger end andre. Største udfordring i forbindelse med SustainHort er formentlig den manglende forankring af nogle af de aktiviteter, som har løftet virksomhederne i projektet, herunder særligt de workshops, som har styrket virksomhedernes netværk og viden om hinanden samt eksportaktiviteterne.

8 4 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Organisering & projektledelse Rationalet i SustainHort er kendt fra flere lignende projekter: teknologivirksomheder samles i netværk for at udvikle systemløsninger, som først afprøves på hjemmemarkedet og derfor forsøges afsat på eksportmarkeder. Dette rationale korresponderer fuldstændigt med Syddansk Vækstforums handlingsplan på energieffektiviseringsområdet. Imidlertid ses ofte i denne typer projekter, at et eller flere led i modellen ikke understøttes af konkrete aktiviteter. Eksempelvis: netværksaktiviteter, aktiviteter rettet mod hjemmemarkedet eller i andre tilfælde, hvor man går direkte til eksportmarkedet uden af foretage tests og afprøvning hjemmefra. Dette er ikke tilfældet i SustainHort, hvor alle disse elementer faktisk er understøttet af aktiviteter. I forhold til projektets vækst- og forandringsmodel kunne evaluator dog ønske, at man i projektet havde gjort lidt mere ud af at bringe virksomhederne selv i spil via flere, strukturerede netværksaktiviteter ud over de få workshops og markedsbesøg, der har været gennemført i projektperioden. I forhold til projektideen, som beskrevet i ansøgningsmaterialet, vurderer evaluator samtidig også, at den kompetenceudvikling, der skulle lede til "en fornyet udviklingsproces på det teknologiske område" er blevet nedprioriteret. Samlet set har SustainHort dog arbejdet målrettet med at levere de ønskede resultater og understøttet projektets rationale med relevante aktiviteter. Projektet er administrativt og fysisk placeret hos SustainAgri, som projektet har en væsentlig faglig snitflade med. Projektledelsen har været delt mellem to deltidsansatte projektledere i SustainHort, mens projektets eneste fuldtidsansatte, en energikonsulent, blev ansat omtrent et halvt år inde i projektperioden. Projektets styre-

9 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 5 gruppe har bestået af de to projektledere samt repræsentanter fra Gartnerirådgivningen, som har mødtes hyppigt og koordineret projektets aktiviteter. Koordinationen har været styrket yderligere ved, at projektets energikonsulent én dag om ugen har haft arbejdsplads hos Gartnerirådgivningen. Dette tætte parløb med Gartnerirådgivningen har været vigtigt, fordi Gartnerirådgivningen har fungeret som bindeleddet til gartnerierne via sit netværk og indsigt i branchens udfordringer. Evalueringen og de gennemførte interview har ikke givet evaluator anledning til at påpege væsentlige mangler eller svagheder i projektledelsen og projektets organisering. Dog kunne styregruppen med fordel have inkluderet repræsentanter fra leverandørerne, så der kunne have været sket en mere struktureret behovsafstemning med projektets målgruppe, hvilket projektledelsen også selv peger på. Projektledelsen fremhæver også selv, at opdelingen af projektledelsen mellem to personer har været uhensigtsmæssig og anledning til at enkelte ting er faldet mellem to stole, hvorfor man vil organisere dette anderledes en anden gang. Kvalitet i aktiviteter Forankring og bæredygtighed Vurderingen af kvaliteten i projektets aktiviteter beror primært på interview med de deltagende virksomheder samt de kvalitative besvarelser, som er afgivet via spørgeskemaundersøgelsen. Virksomhederne fremhæver samstemmende to elementer i projektet som særligt værdiskabende: For det første værdien i at have fået nye netværkskontakter til samarbejdspartnere blandt de andre leverandører til gartnerierne, og for det andet muligheden for at teste nye eksportmarkeder. Vedrørende det første punkt har det altså været helt centralt for virksomhederne at deltage i de aktiviteter, der har bragt virksomhederne sammen og givet dem mulighed for at lære hinanden og hinandens produkter bedre at kende. Konkret har det i projektet drejet sig om tre eksportfremstød og fire workshops i Danmark. Ifølge virksomhederne havde det været ønskeligt, hvis der havde været flere af denne type aktiviteter i projektet. Projektledelsen anerkender da også, at man kunne have fokuseret mere på at følge op på matchmakingaktiviteter og den forbindelse mellem virksomhederne, som disse aktiviteter har grundlagt. I forhold til muligheden for at teste eksportmarkeder ser virksomhederne det generelt som værdiskabende, at de havde mulighed for at afprøve helhedsløsninger på hjemmemarkedet først med udgangspunkt i energikonsulentens kompetente og "virksomhedsneutrale" gennemgang af potentiale for energibesparelser hos gartnerierne. Det vurderes af virksomhederne som en væsentlig styrke, at energikonsulenten har kunne basere sine besparelsesforslag på neutrale beregninger, hvilket har givet ham større troværdighed over for kunderne end virksomhedernes egne salgsmedarbejdere. SustainHort har allerede i forbindelse med udgangen af denne bevillingsperiode skabt et varigt resultat ved at have stimuleret såvel gartnerier som deres teknologileverandører til at tænke i energibesparende helhedsløsninger. Forankringen af det fortsatte arbejde og samarbejde om at etablere og udvikle helhedsløsninger har dog ikke umiddelbart en organisatorisk forankring. Ophøret af energikonsulentens arbejde vil efter evaluators vurdering efterlade et hul i udviklingsarbejdet mellem henholdsvis leverandører og gartnerier og internt i gruppen af leverandører. Ifølge de interviewede leverandørvirksomheder er der en tiltro til, at netværket vil bestå i og med, at de gennem projektet har fået kendskab til hinanden og hinandens produkter. Men en fortsat udvikling i helhedsløsninger vil blive væsentligt svækket af, at tilbuddet af netværksaktiviteter/workshops ophører. Samtidig udtrykker virk-

10 6 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT somhederne en ærgrelse over, at de fælles eksportfremstød efter SustainHorts afslutning ikke vil blive faciliteret og dermed kunne åbne døre for virksomhederne. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 73% Budgetforbrug Tidsforbrug 100% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse Projektets resultatmål består af en række målsætninger af en karakter, som vi typisk ville kategoriseres som effektmål. Da de konkrete målsætninger imidlertid skal nås inden for selve bevillingsperioden figurerer de i denne evaluering som resultatmål. Dette er i sig selv uproblematisk, men vi bør bemærke, at målene er dynamiske på den måde, at der er et potentiale for at tallene angivet under 'status' vil ændre sig (stige/falde) i de kommende år efter denne opgørelse. Resultatmål Stigning i eksportandelen hos de 4 medvirkende eksportører øges Stigning i eksportandelen hos nye eksportører øges til 15 % i projektperioden Stigning i den andel af omsætningen i virksomhederne, der kommer fra energieffektive teknologier. Stigning i antal virksomheder, der kan karakteriseres som produktog/eller procesinnovative som følge af projektet i projektperioden Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % til 25 % 56 % % (+) til 15 % 2,5 % 2 17 % 70 % 40 % 3 57 % % Note 1: Alle de 4 virksomheder, som ifølge projektledelsen på forhånd var eksportører, har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Disse fire virksomheder angiver eksportandele på mellem 25 og 80 % med et gennemsnit på 56 %. Jf. praksis i opgørelsen kan resultatopnåelsen dog ikke overstige 100 %. Note 2: Blandt de virksomheder, der ifølge projektledelsen på forhånd ikkevar eksportører er der afgivet fire svar på dette spørgsmål med et gennemsnit på 2,5 %. Note 3: Svarene på dette spørgsmål varierer fra 0 % til 100 %. Ifølge ansøgningsmaterialet var antagelsen, at udgangspunktet for disse virksomheder var ca. 40 %. Dette er dog næppe tilfældet, da 5 af de 8 virksomheder, som har besvaret dette spørgsmål, angiver en andel i omsætningerne fra energieffektive teknologier på 30 % eller derunder.

11 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 7 Note 4: Af de 9, som har besvaret dette spørgsmål i survey'en, svarer 3, at de er blevet mere innovative, 3 svarer at de ikke er blevet mere innovative og de sidste 3 svarer, at spørgsmålet ikke er relevant. Opjusteres de positive svar for manglende respondenter, giver dette cirka 5 virksomheder, som ifølge egen vurdering er blevet mere innovative via SustainHort. Det er vanskeligt på baggrund af ovenstående tabel at opgøre projektets resultatopnåelse, ikke mindst fordi der er tale om forskellige typer af målsætninger. Et simpelt gennemsnit af status på de fire målsætninger giver en resultatopnåelse på 59 %. Imidlertid giver den førstnævnte indikator, der vedrører de fire centrale virksomheder (eksisterende eksportører), dog det bedste billede af, hvad projektet har opnået ift. eksport af systemløsninger. Den er derfor vægtet med 50 %, hvilket giver en vægtet resultatopnåelse på 73 %. Med til dette billede hører dog, at der i værdikæden af leverandører er en tradition for, at de større leverandørers eksportsalg øger væksten hos de øvrige leverandører. Opgøres projektets målopnåelse om 3 år, vil eksportforøgelsen hos de nye eksportører givetvis være større. Underleverandørernes eksport er således ofte 'skjult' i underleverancer til de større leverandører, som så eksporterer helhedsløsninger (egenandelen er måske under 25%). Statustallet for øget eksport hos ikkeeksportører kunne derfor formentlig lige såvel have været 10% eller 15%, hvormed resultatopnåelsen forøges til 67% eller 100%. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 10,9 mio. kr. 10,9 mio. kr. 100 % Tidsforbrug 33 mdr. 33 mdr. 100 % Evalueringen af projektet blev gennemført i januar 2015 efter projektperiodens afslutning den 31. december Og som det ses af tabellen var derfor både tids- og budgetforbruget fuldt forbrugt. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til projektets deltagere. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 14 projektdeltagere, hvoraf otte virksomheder, en halvoffentlig institution med indtægtsdækket virksomhed og en klyngeorganisation har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 71 %. Dette er imponerende, eftersom respondenterne som følge af evalueringens præmisser havde under en uge til at besvare spørgeskemaet. I alt har ni deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. Således er de afgivne svar ikke en 100 % præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver et godt bud på, om projektet er på vej til at skabe effekter.

12 8 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT Forventes effekter? Konkrete effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 38 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 25 % vurderer, at projektet allerede har ført dette med sig. Samlet set er det altså et flertal af respondenterne, der har oplevet eller forventer et positivt økonomisk resultat af deltagelsen i SustainHort. Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet. Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N= 8) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 63 % Antal ansatte 38 % Eksport 50 % Som det fremgår af tabellen har cirka to-tredjedele af projektets virksomhedsdeltagere end positiv forventning til, at projektdeltagelsen vil styrke virksomhedens omsætning, hvilket naturligvis er et selvstændigt succeskriterium i projektet. Tallene i tabellen indikerer dog samtidig, at også ambitionen om at løfte virksomhedernes eksport, ifølge virksomhedernes egne forventninger, ser ud til at lykkes langt hen ad vejen, idet halvdelen angiver en positiv udvikling i forhold til eksport. Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet. Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N= 8) Realistisk forventning Optimistisk forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 3,4 4,4 Antal nyansatte 2,0 2,8 Eksport (mio. kr.) 2,5 3,3 De gennemsnitlige forventningerne til øget omsætning blandt virksomheder er med 3,4 millioner kroner ganske høje. Dog skal de disse tal læses med stor forsigtighed, da de baserer sig på otte besvarelser med en forholdsvis stor spredning, idet tre virksomheder ikke har nogen forventning til årlig stigning i omsætning og en enkelt virksomhed har en forventning på hele 20 millioner kroner. Herimellem er der fire virksomheder med en forventning på mellem ½ og 3 millioner kroner. Samme spredning i forventninger gør sig gældende på de to øvrige parametre: ansættelser og eksport. Tidshorisont for effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Desværre har respondenterne i undersøgelsen svaret inkonsistent med deres nominelle besvarelser, så vi kan ikke give et præcist overblik her. Dog kan vi konstatere, at flertallet af virksomhederne i survey'en vurderer, at effekterne vil indtræde inden for 1-3 år efter projektet.

13 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 9 Opnået/forventet samlet udbytte (N= 8) Årlig omsætning (mio. kr.) Eksport (mio. kr.) - rapporteret 27,0 - opjusteret 35,4 - rapporteret 19,8 - opjusteret 26,0 - rapporteret 16,0 Antal nyansatte - opjusteret 21,0 Note: 'rapporteret' refererer til summen af surveysvar, mens 'opjusteret' er justeret for de manglende surveysvar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Som det fremgår ovenfor, forventes projektet at bidrage til skabelsen af omkring nye jobs, millioner kroner i øget eksport op mod 35 millioner kroner i øget omsætning. Som i tilfældet med tabellen ovenover, baserer også disse tal sig på særligt høje forventninger hos én virksomhed. Af denne grund er de opjusterede tal i denne forbindelse formentlig for optimistiske og de 'rapporterede' tal formentlig nærmere de realistiske effekttal for projektet. Effekter i yderområder Projektet har, jævnfør sin ansøgning, ikke haft en konkret yderområdefokus. Gartnerierhvervet samt leverandørerne er fortrinsvis hjemmehørende på Fyn. Dog er der naturligvis også gartnerier i yderområderne, som vil kunne få udbytte af projektets resultater. Blandt respondenterne i vores spørgeskemaundersøgelse er der ikke nogen virksomheder, der er hjemmehørende i et yderområde. 5 Anbefalinger og læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1: Helhedsløsninger er ikke det samme som standardløsninger Grundtanken om, at leverandørerne bør tænke i helhedsløsninger i deres leverancer til gartnerierne, er bestemt blevet understøttet af projektet. Gennem SustainHort har man dog også gjort sig den væsentlige konstatering, at gartnerierne er forskellige. Det betyder konkret, at man ikke må forveksle "helhedsløsninger" med "standardløsninger". Der er med andre ord brug for hele tiden at kunne tilpasse sig den unikke kundes ønsker og behov. Dette stiller krav til leverandørernes evner til i fællesskab at kunne tilpasse helhedsløsningerne. Det er vores opfattelser, at en forudsætning for at dette fortsat kan lykkes er, at leverandørerne fastholder netværkskontakten og løbende får konkrete anledninger til at samtænke deres produkter. Om dette kan ske uden et organisatorisk ophæng og med mellemkomsten af en energikonsulent, som SustainHort i bevillingsperioden har kunnet levere, bliver interessant at følge og dette bør der følges op på om f.eks. et år.

14 10 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT Læringspunkt 2: Helhedsløsninger en forudsætning for eksport SustainHort har hvilet på en grundlæggende idé om at samle teknologileverandører om udvikling af helhedsløsninger. I det omfang der blandt projektdeltagerne har været skepsis over for dette rationale, er denne blevet ophævet af erfaringerne, som virksomhederne i løbet af projektet har gjort sig på valgte eksportmarkeder. Eksempelvis i Rusland er kunderne store investorer, der udelukkende ser gartnerierne som helheder og dermed også stiller krav om, at teknologileverandørerne kan levere helhedsløsninger. Derfor bliver det fremover vigtigt at fastholde fokus på systemleverancer. Man kunne i den forbindelse overveje, om man kunne tilrettelægge en lignende, fremtidig indsats endnu mere målrettet mod helhedsløsninger, således de totalleverandører, som har indgået i SustainHort får en mere fremtrædende rolle og der tages direkte udgangspunkt i at styrke deres værdikæder, hvilket selvsagt også vil være til gavn for disses underleverandører. En sådan model er set lykkedes før med stor succes i andre strukturfondsprojekter. Dette ville ikke mindst imødekomme den udfordring som man har haft i projektet (jævnfør opnåelsen af de forskellige resultatmål), med at skabe lige så stor værdi for underleverandørerne som for systemleverandørerne. Man kunne med andre ord opstilleforskellige typer målsætninger for systemleverandørerne (effektmål som i SustainHort) og for underleverandørerne (mere bløde mål om netværk, øgede kompetencer m.v.). Læringspunkt 3: Finansiering er en udfordring Anbefaling 1: Styrk faciliteringen af netværk Der lå i projektet et ønske om at tilvejebringe en finansieringsmodel gennem etablering af et ESCO-selskab. Det lykkedes at finde én investor (Fjernvarme Fyn), som ville investere under forudsætning af, at man kunne finde to yderligere investorer. Det lykkedes imidlertid ikke og årsagerne er uklare. Blandt de mulige forklaringer er, at selskabets fokus på én sektor kan have været afskrækkende for investorer ligesom den lokale forankring på Fyn kan have gjort selskabet mindre attraktivt for investorer uden for Fyn. Det ville være ønskværdigt, hvis det var muligt at komme nærmere nogle plausible forklaringer på disse vanskeligheder, da det ville være vigtig læring for fremtidige projekter med lignende ambitioner. Som det er fremgået tidligere, har virksomhederne i de gennemførte interviews lagt stor vægt på den værdi som netværket med de øvrige virksomheder har givet dem. Samtidig giver enkelte dog også udtryk for, at de gerne havde set flere netværksaktiviteter. Givet netværket betydning for projektets centrale resultat: helhedsløsningerne, er det også evaluators vurdering, at man med fordel kunne have investeret flere ressourcer i facilitering af netværket. Ser man bort fra de tre eksportfremstød, så synes fire workshops over cirka 2½ år at være i underkanten. I en lignende fremtidig indsats kunne man formentlig godt satse på det dobbelte i det omfang det er meningsfuldt for virksomhederne. Kunsten vil blandt andet være at skabe sammenhæng i aktiviteterne, så den ene workshop har et element af opfølgning på den sidste. Dette er også i tråd med projektledelsens egen refleksion over, at man med fordelt kunne have fulgt op den matchmaking-aktivitet internt i gruppen af danske leverandører, man gennemførte ifm. et eksportfremstød til Tyskland.

15 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT 11 Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. Stigning i eksportandelen hos de 4 medvirkende eksportører øges Stigning i den andel af omsætningen i virksomhederne, der kommer fra energieffektive teknologier. Antal af virksomheder, der angiver at være produkt- og /eller procesinnovative I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet 25 % 56 % 60 % Realistisk 70 % 40 % % Delvist realistisk Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet

16 12 SLUTEVALUERING AF SUSTAINHORT Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]