Jacob Mosgaard autoriseret psykolog. Klassisk systemisk psykoterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jacob Mosgaard autoriseret psykolog. Klassisk systemisk psykoterapi"

Transkript

1 Psykoterapi, supervision og undervisning De tre bølger i systemisk tænkning Af Jacob Mosgaard Fra Systemisk Forum, vol. 16, nr. 3, Hvorfor gør vi, som vi gør? Der har længe været inspirerende og inspirerede artikler i Systemisk Forum om forskellige anvendelsesområder inden for den nyere systemiske tænkning, men måske er det tid til igen at vende os imod grundlaget. Inspireret af temaet på STOKs kommende årsmøde, kunne det være interessant at genopdage meningen i galskaben. Med denne artikel tilbyder jeg én konstruktion af baggrunden for den systemiske tænknings nuværende tilstand, og inviterer andre til at deltage med deres forståelser. Jeg selv er meget inspireret af socialkonstruktionismen. En af den nyere systemiske tænknings pudsigheder er, at denne regnes for en del af den systemiske familieterapi. Flere socialkonstruktionistiske terapeuter kalder sig stadig systemikere, og flere kalder sig stadig familieterapeuter. Dette ses bl.a. afspejlet i bevægelsens tidsskrifters navne tag blot Systemisk Forum og Fokus på familien. Der er da også en del ligheder, men nok mest af alt et historisk slægtskab. Jeg vil nedenfor forsøge at beskrive udviklingsprocessen fra klassisk systemisk terapi til den nyere socialkonstruktionistiske terapi ved at fremdrage to karakteristika ved hver af de tre bølger. Processen er en bevægelse fra sociale systemer og relationelle mønstre til kulturelle diskurser og individuelle narrativer. Dette skift i opfattelsen af, hvad menneskelivet er, medfører også forskelle i forståelsen af terapeutisk intervention. Processen går her fra terapeuten som kontrollant og observatør til terapeuten som demokratisk medskaber af nye sociale konstruktioner. Opdelingen i tre bølger er min egen, men er inspireret af forskellige teoretikere. Der findes inden for systemisk og familieteoretisk historieforskning en vifte af metaforer for de forskellige retninger og deres vide forgreninger: Paradigmer, bølger, faser. Jeg bruger begrebet bølger (fra Hårtveit & Jensen, 1999), da det signalerer noget organisk og noget dynamisk. Samtidig indikerer det ikke kun en udvikling, men også forskellige terapiteoretiske bevægelser, som stadig eksisterer side om side og måske endda er gensidigt forbundne og influerer på hinanden. Lyngby Hovedgade Kongens Lyngby Telefon jm@jacobmosgaard.dk Internet CVR-nr

2 Klassisk systemisk psykoterapi En ung mand, som er indlagt på et psykiatrisk hospital på grund af et akut psykotisk sammenbrud, får besøg af sin mor. Han er glad over at se hende og lægger impulsivt sin arm om hendes skuldre. Hun stivner. Han trækker armen til sig. Moderen spørger derefter: Elsker du mig ikke mere?. Den unge mand rødmer. Moderen siger: Kære ven, du må ikke føle dig genert og bange for at vise dine følelser. Umiddelbart efter besøget, som kun varer nogle få minutter, bliver den unge mand meget voldsom, angriber en plejer og må fastspændes. (Bateson et al., 1956) I 1950erne opstår langsomt en ny praksis inden for psykoterapi (se f.eks. Haley, 1963). Som den første er denne som nævnt grundlæggende socialpsykologisk. Ikke sådan at forstå, at den nye terapiform i sin egen selvforståelse var inspireret af socialpsykologiske teorier, men dens basale enhed for undersøgelse var relationen, ikke individet. Der har før været forsøg på at bedrive terapi over for grupper, men disse har bestået af mere eller mindre direkte overtagelser af individualpsykologiske teorier, således at eksempelvis psykodynamiske modeller blev benyttet til forståelse af gruppedynamikker. Opfattelsen af psykisk sygdom og lidelse var af denne grund også grundlæggende anderledes fra de eksisterende terapiretninger. Den systemiske familieterapi er på den ene side udsprunget af et opgør med individ-centrerede (især psykodynamiske) teorier og praksisser, herunder især hele den diagnostiske stempling af mennesker. Den er således tæt forbundet til den antipsykiatriske bevægelse og følger dennes fremvækst. På den anden side opstår systemisk terapi som en følge af udviklingen af særlige teorier, som kunne forklare menneskets handlinger i sociale termer. Disse er først og fremmest systemteorier og kommunikationsteori. Min beskrivelse af den teoretiske grundlag for systemisk terapi er derfor delt op i to, som beskriver hhv. systemers struktur og kommunikation. 1) Struktur. Grundmetaforen i den systemiske teori er naturligvis systemet. Inden for den systemiske terapi interesserer man sig således for menneskelige systemer, altså de sociale grupperinger, som mennesker indgår i (se f.eks. Schødt & Egeland, 1992). Særligt fokuseres på familien. Familien er nemlig som udgangspunkt en persons stærkeste og mest oprindelige system. En grundantagelse er, at et system er mere end summen af enkeltdelene. Mennesker genererer således noget nyt i mødet med hinanden. Denne forståelse medfører, at systemer kan beskrives som organismer i egen ret. Medlemmerne af et familiesystem er eksempelvis på dette beskrivelsesniveau blot en slags organer i 2

3 denne organisme, og systemet kan i sig selv forstås som havende særlige egenskaber, såsom intentioner og vilje til stabilitet eller udvikling. Menneskelige systemer er økologiske de påvirker og påvirkes af deres omverden konstant og fundamentalt. På samme tid er de også kybernetiske altså selvstyrende. De er således både påvirkelige og sig selv nok, og systemers fornemste opgave bliver derfor at beskytte sig selv imod forandringer udefra såvel som indefra. Kybernetiske systemer søger nemlig i denne tankegang homeostase. Dette vil sige, at de søger at vedligeholde en ligevægt og et stabilt udseende gennem bekæmpelse af det anderledes. Paradoksalt nok er systemer nødvendigvis under konstant forandring, så disse bestræbelser er hårde kampe. Menneskelig adfærd internt i systemet er derfor intimt forbundet med dets strukturelle sammensætning. Vi handler således på baggrund af vores position i familiens hierarki og søger gennem disse handlinger at kontrollere familiens udseende. Dette har medført, at metaforerne til beskrivelse af det familiens logik hentes fra krigens verden. Familiestrukturen hænger derfor i denne tankegang sammen med grænser, alliancer og konflikter (Minuchin, 1978). 2) Kommunikation. Menneskelige systemer påvirker hinanden og påvirkes internt gennem kommunikation. Ifølge Watzlawick og kolleger (1967) er al mellemmenneskelighed nemlig styret af kommunikation. Fordi al mellemmenneskelig kontakt er kommunikation: Det er umuligt at ikke-kommunikere, som de siger. Vi kommunikerer nemlig både digitalt og analogt såvel vores verbale udvekslinger som vores adfærd formidler et budskab. Til tider kan adfærden afvige fra den talte kommunikation, og i sådanne tilfælde indtager adfærden rollen som metakommunikation: Min adfærd kan således sige noget om hele vores relation, frem for blot om budskabet i den konkrete meddelelse. Kommunikation er altså et kompliceret fænomen med masser af muligheder for misforståelser og misbrug. Menneskelige relationer påvirkes nemlig af, hvordan sekvenserne i en kommunikation interpunkteres, dvs. hvordan de tolkes. Tolkningen er afhængig af, hvad de to så at sige har for med hinanden. Interpunktionen er med andre ord afhængig af den relationelle dagsorden. Hvis den ene part i en relation siger Jeg elsker dig og på samme tid kropsligt viser afsky, er tolkningen ikke givet på forhånd, men derimod afhængig af den ovennævnte strukturelle fordeling af positioner. Al kommunikativ udveksling er f.eks. enten symmetrisk eller komplementær, afhængig af om den er baseret på lighed (symmetri) eller ulighed (asymmetri). Kommunikation er med andre ord et spil om, og baseret på, de interne magtforhold. 3

4 Interessen for de systemiske interaktioner medfører en afstand til traditionel psykoterapi og psykiatri. Det betyder også en ændret praksis, hvor de, der søges hjulpet, ikke er syge individer, men hele grupper især familier. Henvender en familie sig med eksempelvis en skizofren søn, opfattes de skizofrene symptomer som delvist relationelt skabt, relationelt opretholdt og med store relationelle konsekvenser. En hyppig formulering er, at det er familiens adfærd, ikke patienten, som er syg. Den skizofrene opfattes blot som den identificerede patient, skabt for at fastholde familiens nuværende struktur på trods af ydre og indre pres for at skabe forandringer. Skizofreni forstås gennem doublebind-teorien (Bateson et al., 1956). Denne teori understreger psykopatologi som et fænomen forbundet med systemisk struktur og kommunikation. Simpelt fortalt skal skizofreni ifølge doublebind-hypotesen hænge sammen med en grundlæggende selvmodsigende kommunikation som en slags basis for familiens adfærdsmønstre. Skizofrenien er på en måde en sund tilflugt i en usund situation, og på samme tid en magtfuld position i forhold til definitionen af familiens nye ligevægt. Skizofrene familier er de tydeligste eksempler på sammenblanding af ellers uforenelige kommunikative aspekter, såsom digital og analog kommunikation, symmetri og asymmetri og en samtidig kommunikation og metakommunikation, samtidig med at de strukturelle vilkår forvirres gennem en samtidig overskridelse og fastholdelse af grænser, således at magtkampen bliver uklar. I sådanne forvirrede sociale mønstre kan problemet jeg har det skidt blive løsningen at have det skidt skaber orden i det systemiske kaos. Terapeutens opgave er i denne sammenhæng at være den køligt analyserende og intervenerende ekspert, som ser igennem selvmodsigelserne og fører en forandring igennem på et overordnet niveau. Da klienterne ofte ikke selv kan se løsningerne klart og desuden kæmper for homeostase, må interventionerne ofte ske indirekte, gennem eksempelvis paradoksale eller strategiske indgreb. Terapeutens rolle er inden for den første bølge kort fortalt den udenforstående observatør og behandler. 4

5 Konstruktivistisk psykoterapi En 23-årig pige har gennem de seneste seks år lidt af anoreksi. Familien har søgt over hele landet efter terapeuter, som kunne hjælpe, men ingen af disse terapeuter har været i stand til at gøre mere end en flygtig forskel. De nuværende behandlere har derfor søgt hjælp udefra af Milano-teamet, som har nogle få konsultationer med familien. Gennem konsultationerne udvikles skiftende hypoteser om, hvorfor pigen besluttede at blive anorektisk. En hypotese handlede om, at det anorektiske symptom begynder, når en af forældrene begynder at foretrække et barn frem for et andet og derefter benægte denne forkærlighed. Men: Faren ved denne hypotese er, at vi kan lide den alt for godt (s. 229). En ny hypotese opstår, som handler om hele familiens sammenfiltrethed og om konkurrence som familiens måde at leve på. I løbet af samtalerne bliver det klart, at den store mængde af opsøgte og afviste terapeuter tjener det formål at holde familien sammen. Hypotesen er, at terapi for denne familie medfører en risiko for adskillelse. De mange terapeuter indgår således i familiens spil, som handler om konstant at søge hjælp og konstant at afvise denne. (Boscolo et al., 1991) Den systemiske terapis anden bølge opstod sammen med en voksende interesse for begrebet epistemologi. Hvordan kan vi opfatte, hvad vi gør? Interessen hænger sammen med to nye hovedideer: anden-ordens kybernetik og konstruktivisme. Disse to ideer påpeger for det første, at terapeuten ikke kan forstås som en udenforstående reparatør af klienternes problemer, og for det andet og følgende heraf, at ingen hypotese om eller forståelse af klienten, hendes problemer og disses løsning kan påstås at være objektivt korrekt. 1) Anden-ordens kybernetik. Med interessen for epistemologi følger en genopdagelse af Bateson (2000) og hans økologiske menneskeforståelse. Systemer er nemlig ikke blot systemer flydende rundt blandt hinanden i et vacuum, men er forbundet af et omfattende net af over- og undersystemer. Konsekvensen af dette bliver i den anden bølge en særlig interesse for terapeuten og dennes specielle systemiske position og rolle i den terapeutiske forandring. En pudsig følge af den ny anden-ordens familieterapi (fra Hoffman, 1985) er introduktionen af det nye begreb autopoiese til forståelse af systemer. At et system er autopoietisk, vil sige, at det er informationsmæssigt lukket, altså hermetisk lukket for direkte manipulation fra andre systemer. Systemer kan højst påvirke hinanden og i så fald med tilfældige eller uforudsete følger. Tænkes terapeuten således som en del af et andet system end den behandlingskrævende familie, må tilfældigheden i resultaterne af hans påvirkning 5

6 gøre, at enhver intervention er uønsket. Derfor begynder man nu at operere med en forståelse af terapeuten som del af et system, der indeholder familien (de Shazer, 1984). Dette system er selvsagt anderledes end familie-systemet i sig selv, og af denne grund vil adfærden i det potentielt kunne blive anderledes end adfærden i familien før indgåelsen i det. Terapeuten kan i denne forståelse ikke træde uden for systemet for at påføre det en særlig intervention. Man kan nemlig ikke observere sig selv, for man kan ikke se, hvilke ting man ikke kan se. Forandringen må således findes internt i systemet gennem deltagelse og samkonstruktion af nye problemfri måder at være sammen på. For at denne samkonstruktion skal virke, må alle dele af systemet reelt deltage. Alle skal høres. Dette søges sikret fra terapeutens side gennem en samtidig alliance med alle og med ingen. Denne måde at holde sig på afstand fra familiens allerede eksisterende strukturer og kommunikationsmønstre kaldes for neutralitet (Selvini Palazzoli et al., 1980) og søges ofte støttet af et observerende terapeutteam. 2) Konstruktivisme. Ideen om samkonstruktion går hånd i hånd med den nye overordnede ideologi, konstruktivismen (Von Glasersfeld, 1984). Konstruktivismen har dybe filosofihistoriske rødder (f.eks. Kant), og dens grundantagelse er, at menneskets tilgang til verden er indirekte. Vi har ikke muligheden for at opleve virkeligheden, uden at denne oplevelse er filtreret gennem vores sanseapparat. Vi har forskellige medfødte forståelsesmåder (mht. f.eks. tid og rum) og visse indbyggede skemaer eller lignende, og disse danner rammer om perceptionen og dermed vores opfattelser af verden. For den terapeutiske relation betyder dette, at klient og terapeut har hver sin opfattelse af de rette måder at leve på, og at ingen af disse er korrekte, men afhængige af de konstruerende personer. Koblet med den autopoietiske tankegang er terapeut og klient ikke i stand til at læse hinandens konstruktioner, men terapeuten kan forsøge fra et metaniveau at påvirke den anden gennem billedligt talt at skubbe til ham og blot håbe på en forandring til det bedre. Anden-ordens kybernetik og konstruktivisme medfører hos terapeuter ændringer på to områder i forhold til den første bølge. For det første forsvinder troen på muligheden af terapeutisk kontrol. For det andet opstår en mere ydmyg terapeutstil baseret på erkendelsen af ikke at besidde sandheden om den ideelle familie eller den korrekte og eneste løsning på en klients problemer. Disse to ændringer i terapeutisk holdning kan dog også føre til en følelse af afmagt i forhold til den terapeutiske opgave: Nemlig den opgave at være den hjælpende hånd, der skaber den forskel, der gør en forskel. 6

7 Socialkonstruktionistisk psykoterapi En sekstenårig afro-amerikansk pige sulter sig og får diagnosen anoreksi. Hendes udmattede far udtaler på et tidspunkt: Hvorfor har du denne eksotiske sygdom for hvide kvinder? Hun bliver hospitaliseret og vækker store kvaler for personalet, der ser sig ude af stand til at hjælpe hende. En læge karakteriserer hende som den mest besværlige og udspekulerede anorektiker, han havde mødt. Faderen anses for bizar og umulig at samarbejde med på grund af sin anderledes opfattelse af datterens tilstand: Han er frikirke-præst og tænker på anoreksien som djævelens værk og som en prøvelse af datterens åndelige styrke. På et tidspunkt kommer familien i kontakt med en terapeut, som til at begynde med overtager spiseforstyrrelses-eksperternes forståelse af anorektikere som rigide, hemmelighedsfulde, uærlige, kontrollerende, isolerende perfektionister. Jo mere terapeuten forsøger at behandle diagnosen, desto mere lever familien op til forestillingerne om anorektikere og deres familier og bekræfter dermed diagnosen. Efter længere kendskab til familien fremstår de dog mere og mere som personer, og ikke blot som en anorektiker og en dysfunktionel familie. Det ændrede billede ændrer også terapiens udseende. Samtalerne kommer til at handle om familiens egne opfattelser, og temaerne bliver spiseforstyrrelsens private betydning religiøst, kulturelt og politisk. Specifikt for pigen er temaerne bl.a. det svære ved at udtrykke vrede og bekymringer over at skulle leve op til familiens forventninger, ængstelse over social kejtethed, drenge, mørket, ensomhed, at være den grimme ælling, og ønsker om at kunne være sig selv. Med udvidelsen fra diagnosens snævre rum af mulige betydninger kommer den dysfunktionelle families handlinger og ideer til at give mening for dem. Med ændringen af fokus opdager terapeuten også hos sig selv en stigende tiltro til, at pigen vil finde sin egen vej igennem problemerne. (Gergen et al., 1996) Med denne fortælling er vi så fremme ved i dag, og ved vore dages fokus på narrativer og på virkeligheden som socialt konstrueret. Den tredje bølge er på den ene side et totalt paradigmeskift og på den anden en naturlig reaktion imod konstruktivismens yderste konsekvens: Apati. Påstanden er nu, at det er muligt at skabe terapeutisk forandring, for vi mennesker er ikke isolerede enheder kun i stand til tilfældige påvirkninger af hinanden. Hvis der forudsættes, at mennesket konstruerer sin verden som individ, må de skabte konstruktioner reelt være uforståelige for alle andre end netop dette individ. Vi kan højst hver især konstruere forståelser af de andres konstruktioner. Det kan være svært at undgå at bevæge sig i cirkler med mindre grundelementet i analysen ikke er det konstruerende individ, men den sociale eller ligefrem kulturelle konstruktion. Vi er fundamentalt forbundet og ude af stand til at undgå påvirkninger. Vi lever rigtignok vore liv i og igennem vore 7

8 konstruktioner, men disse er ikke individuelle og idiosynkratiske, men derimod skabt i fællesskab (Gergen, 1994). Vores verden er på mikroniveau skabt i relationer, og på makroniveau igennem kulturen og dennes diskurser. Den nye bølges centrale begreber vil jeg sammenfatte som postmodernisme og diskurser. Det førstnævnte søger at indfange en opsplittet og kompleks verden, mens det sidstnævnte handler om vores fællessproglige måde at gribe denne tilstand. Lad mig uddybe: 1) Postmodernisme. Postmoderniteten er et udbredt begreb til beskrivelse af vores nuværende kulturelle vilkår (Brügger, 1999). Den siges at være karakteriseret ved på den ene side en hurtig samfundsmæssig især teknologisk udvikling, og på den anden side en svindende tro på de store fortællinger om verdens sande tilstand. Det er med andre ord karakter-trækkene ved en kultur uden valide eller vedvarende traditioner at bygge på. Identitets-moden skifter simpelthen for ofte. Postmodernisme er denne tilstands tilknyttede ideologi. At leve overbevist om vigtigheden af de postmoderne betingelser er at være postmodernist, og det er selvsagt muligt at forbinde dette ståsted med enten optimisme eller pessimisme (Rosenau, 1992). Den skeptiske, pessimistiske postmodernist ser for sig en verden fuld af fragmentering, desintegration, meningsløshed og endda fravær af moralske parametre. Den postmodernistiske terapeut er typisk fortrinsvis positivt indstillet og ser mulighederne i en verden uden uimodsigelige sandheder. Dette betyder nemlig, at der i terapien kan skabes nye sandheder. Individet kan således få indflydelse på verden politisk, socialt, økonomisk og endda økologisk. På trods af en fragmenteret og meningsløs verden er det muligt at have stærke holdninger, blot under den forudsætning, at disse er åbne for mulige ændringer. Bevægelsen fra modernisme til postmodernisme kan siges at gå fra et fokus og en tro på logik og dermed en basal instrumentel fornuft i verden til en interesse for diskurs og relativisme. Mennesket forstår ikke verden logisk og objektivt, men gennem deltagelse i den kultur med dets tilhørende historisk opståede konstruktioner. 2) Diskurser. En grundantagelse i socialkonstruktionismen er, at vi med vores fælles sprog skaber verden. Vi lever med hinanden gennem dynamiske sprogspil (fra Wittgenstein, 1954). Gennem vores forestillinger om fortid og nutid formes fremtiden, og de terapeutiske konsekvenser af dette er, at terapeutens specifikke diskurs er medvirkende til at forme behandlingens retning og indhold. Jeg benytter her begrebet diskurs frem for narrativ som en understregning af for det første det grundlæggende kulturelle aspekt af konstruktionen af virkeligheden en diskurs er således i min anvendelse de fælleskulturelle måder at forstå verden på, mens et 8

9 narrativ lige så vel kan ejes af enkeltindivider. For det andet finder jeg begrebet diskurs bredere, fordi det implicerer andre konstruktioner af verden end blot dem på fortællingens form. En brugbar metafor for en diskurs er derfor snarere et billede end en historie. Et terapiforløb vil altså afhænge af hvilke diskurser, psykoterapeuten arbejder efter. Et eksempel på diskursers påvirkning af et terapiforløb handler om et fiktivt møde med en familie (fra Sluzki, 1992). Natten før sessionen læser terapeuten en vægtig bog, som inspirerer til særlige måder at forstå, tale og handle over for denne familie. Denne bog kunne indeholde teorier om familielivscyklus, om sorg, om strukturel familieterapi, eller om antropologi, men uanset teoretisk fortælling viser det sig, at terapien former sig på en givende, spændende og helbredende måde. Pointen her er, at alle disse teoretiske diskurser kan ledsages af følelse, intensitet, overbevisning og en oplevelse af relevans. Alle danner et lige plausibel billede af problemets rødder og løsning. Det afgørende i terapi er at medvirke til en udskiftning af de diskurser, som klienten lider under lige nu. Da disse jo er kulturelle sandheder, er de ikke mulige blot at ændre, men kan fravælges, mens andre kan tilvælges. Psykoterapi bliver således en mulighedernes praksis, hvori endnu ukendte diskurser præsenteres for eller findes sammen med klienten. Allerede kendte problemløsninger kan nemlig nemt fastholde problemet, fordi de er ureflekterede dele af klientens kultur (og problematisk nok ofte også terapeutens). Der ses af denne grund forfejlede forsøg på reelt at løse et problem gennem problemet selv fordi klienten tror, at det er en nødvendig del af hendes handlerepertoire. For socialkonstruktionismen handler det derfor ikke om at løse problemer, men derimod om helt at opløse dem (fra Anderson & Goolishian, 1988). At definere et liv uafhængigt af problemet kan lade sig gøre, når problemet ikke anses for at være en del af personen, men kun en konstruktion. Konstruktioner kan ændres egenskaber er det straks noget vanskeligere med. Socialkonstruktionistisk terapi indeholder for mig at se to hovedretninger, baseret på hver deres forståelse af terapiens opgave. Begge tilgange har som grundpræmis en deltagerorienteret terapeutrolle terapeuten og klienten skaber i demokratisk samvær nye diskursive virkeligheder. Men forskellen ligger i deres opfattelser af de diskurser, som terapien søger at erstatte. Hvor den ene retning arbejder målrettet med bekæmpelse af problemet, arbejder den anden sig lige så målrettet uden om det. Denne skelnen er af betydning for, hvilket forhold terapeuten har til det præsenterede problem, og derfor af betydning for de benyttede metoder. Eksisterer problemet som en slags stærk modstander, som skal bekæmpes med hele terapeutens arsenal af teknikker? Dette er en tanke, som bl.a. ses i den narrative terapi 9

10 (White & Epston, 1990), hvor der indgås en slags alliance klient og terapeut imellem en alliance, hvis formål er at undergrave det hidtil alt for undertrykkende problem. Overkommes problemet, italesættes klienten som en helt, som tog kampen op og vandt. Målet er således en styrkelse af et klientens nye narrativ om sig selv. Den anden type forståelse ser ikke problemet som eksisterende i sig selv, og det tænkes at forsvinde, hvis det ikke længere har en plads i klientens liv. Arbejdet drejer sig derfor om at opbygge nye forståelser hos klienten om sig selv forståelser, hvori problemet ikke spiller en rolle. Denne tanke ses i den selverklærede socialkonstruktionistiske terapi (Hoffman, 1990), hvor problemet som i den narrative terapi ses som en ikke-gavnlig konstruktion, men hvis metode er noget anderledes. Her drejer det sig ikke om at bekæmpe problemet, men om som nævnt at opløse det. Gennem etableringen af en ny diskurs, hvori problemet ikke findes eller ikke længere er et problem. Mange har kritiseret socialkonstruktionismen. En kritisk linje peger på følgerne i praksis, og den bør nok tages alvorligt. Socialkonstruktionismens problem ligger nemlig for mig at se i dens indeholdte relativisme. Generelt og overordnet kan relativisme ses som et tveægget sværd (fra Cromby & Nightingale, 1999). Den positive side må være en større tolerance over for anderledes tænkende og en større mulighed for at træffe personlige valg. Den negative side kan være en udbredt meningsløshed eller ligegyldighed, født af socialkonstruktionismens evne til at ophæve sig selv. Relativismens har nemlig en iboende vanskelighed ved at vedligeholde en sammenhængskraft: Når intet nogensinde behøver at blive taget for bar, åbenlys, objektiv og ukonstrueret sandhed, opløses nemlig alle løsninger lige så hensynsløst, som problemer opløses. Men blot fordi en sandhed er relativ, behøver det ikke betyde, at vi ikke må brænde for den. Virkeligheden bliver jo ikke mindre virkelig af at være konstrueret. Konklusionen må være: Der er nødt til at være en retning på problemløsnings-processen selv om der ikke kan tales om den rette retning. En socialkonstruktionist er nødt til at ville noget med terapien, have et særligt engagement, have en dagsorden. Bevægelsen gennem de tre bølger er som nævnt på én gang en fremadskridende historisk udviklingsproces, en stribe af opgør med andre retningers begrænsninger og fejl, samt en kulturel udvekslingsproces, i hvilken tanker og praksisser inspirerer hinanden gensidigt. Sammenhængen er med andre ord af kompleks karakter, og derfor er de tre bølger for mig spændende på hver sin måde. Diskussioner af grundlaget for vores tænkning er i mine øjne ikke blot for os med historisk interesse. De kan forhindre os i at smide nyttige erfaringer og erkendelser væk i glæden over nye erfaringer og erkendelser. De kan også lede til interessante overvejelser over, hvor vi vil hen. Spørgsmål om, hvorfor vi gør, som vi gør, kan føre til spørgsmål, hvordan 10

11 vi ønsker at gøre i fremtiden. Er der eksempelvis mulighed for at tage kritikken af socialkonstruktionismen alvorligt i vores narrative praksis? Og er der mulighed for at genopdage og genbruge gammel visdom under hensyntagen til den nye visdom? Jeg tror nemlig, det er vigtigt med engagement i en terapeutisk retning men endnu bedre koblet med nysgerrighed. Litteratur Anderson, H. & H.A. Goolishian (1988): Human systems as linguistic systems: Preliminary and evolving ideas about the implications for clinical theory. Family Process, vol. 27, nr. 4. Bateson, G. (2000): Steps to an ecology of mind. 2. udgave. The University of Chicago Press. Bateson, G., D.D. Jackson, J. Haley & J. Weakland (1956): Toward a theory of schizophrenia. Behavioral Science, vol. 1, nr. 4. Boscolo, L., G. Cecchin, L. Hoffman & P. Penn (1991): Systemisk familieterapi: Milanometoden. Hans Reitzels Forlag. Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske. I: Laustsen & Berg- Sørensen (red.): Den ene, den anden, det tredje. forlaget politisk revy. Cromby, J. & D.J. Nightingale (1999): What s wrong with social constuctionism? I: Nightingale & Cromby (red.): Social constructionist psychology: A critical analysis of theory and practice. Open University Press. de Shazer, S. (1984): The death of resistance. Family Process, vol. 23, nr. 1. Gergen, K.J. (1994): Realities and relationships. Soundings in social construction. Harvard University Press. Gergen, K.J., L. Hoffman & H. Anderson (1996): Is diagnosis a disaster?: A constructionist trialogue. I: Kaslow (red.): Relational diagnosis. Wiley. Haley, J. (1963): Strategies of psychotherapy. Grune & Stratton. Hoffman, L. (1985): Beyond power and control: Toward a second order family systems therapy. Family Systems Medicine, nr. 3. Hoffman, L. (1990): Constructing realities: An art of lenses. Family Process, vol. 29, nr. 1. Hårtveit, H. & P. Jensen (1999): Familien plus én: Innføring i familieterapi. Tano Aschehoug. 11

12 Kierkebøen, G. (1993): Fra naken keiser til bare klær: Konstruksjonen og dekonstruksjonen av kybernetisk familieterapi. Fokus på familien, vol. 21, nr. 2. Minuchin, S. (1978): Familier og familieterapi. Socialpædagogisk Bibliotek, Munksgaard. Rosenau, P. (1992): Postmodernism and the social sciences: Insights, inroads, and intrusions. Princeton University Press. Schødt, B. & T.A. Egeland (1992): Fra systemteori til familieterapi. Paludans Forlag. Selvini Palazzoli, M., L. Boscolo, G. Cecchin & G. Prata (1980): Hypothethesizing circularity neutrality: Three guidelines for the conductor of the session. Family Process, vol. 19, nr. 1. Sluzki, C.E. (1992): Transformations: Blueprints for narrative changes in therapy. Family Process, vol. 31, nr. 3. Von Glasersfeld, E. (1984): An introduction to radical constructivism. I: Watzlawick (red.): The invented reality: How do we know what we believe we know? W.W. Norton & Company. Watzlawick, P., J.H. Beavin & D.D. Jackson (1967): Pragmatics of human communication: A study of interactional patterns, pathologies, and paradoxes. W.W. Norton & Company. White, M. & D. Epston (1990): Narrative means to therapeutic ends. W.W. Norton & Company. Wittgenstein, L. (1954): Filosofiske undersøgelser. Munksgaard, København,

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Psykoterapi, supervision og undervisning Dansk indledning Af Jacob Mosgaard Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Følg de mennesker,

Læs mere

RESPEKTFULD MANIPULATION

RESPEKTFULD MANIPULATION RESPEKTFULD MANIPULATION Nysgerrighed og engagement i psykoterapi Af JACOB MOSGAARD Kan vi som terapeuter være demokratiske eksperter, eller må der vælges side? Hvad skal respekteres, og hvornår ved terapeuten

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL.

Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL. 6. april 2009 Overordnede formål: Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL. Det overordnede formål er primært at uddanne Psykoterapeuter (indenfor individuel- par- og familieterapi), Supervisorer samt at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Overskridelse, overførsel og kompleksitet

Overskridelse, overførsel og kompleksitet Psykoterapi, supervision og undervisning Overskridelse, overførsel og kompleksitet At gøre terapi til en forskel, der kan gøre en forskel Af Jacob Mosgaard Fra: Systemisk Forum, vol. 23, nr. 2. 2010 Paradokser

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde 09.00 09.15: Goddag og forventninger til dagen 09.15 10.15: Oplæg; Integreret systemisk teori Symmetriske

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Temadag om svær spiseforstyrrelse

Temadag om svær spiseforstyrrelse Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING

NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere