trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi"

Transkript

1 trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi Basisuddannelse i integreret systemisk familieterapi Logbog fra Uummannaq, Grønland Første modul Første modul på uddannelsen har følgende overordnede temaer: Præsentation af deltagerne (deltagernes historier, som de har lyst til at fortælle dem til gruppen) Systemisk teori og metode med fokus på de integrerede retninger i uddannelsen Familiesamtalens struktur og proces Ændringsteori og motivationsarbejde Genogrammer som arbejdsredskab Første dag Præsentation af deltagerne: Deltagerne beskrev deres livshistorier med vægt på betydningsfulde oplevelser samt hvilken familiestruktur og dynamik de havde erfaringer med. Sammenfattende kan siges, at der i gruppen var erfaringer med nogle forældres tidlige dødsfald, fattigdom, mange brudte forhold, vold i primærfamilien samt vold i eget ægteskab, forældres alkoholproblemer, egne alkoholproblemer, psykisk sygdom hos familiemedlemmer. Der var eksempler på, at man som barn havde skullet lære at manøvrere mellem forældres meget forskellige værdisæt, og at bedsteforældregenerationen ofte havde spillet en vigtig rolle (både posistiv og negativ) i familien. Der var eksempler på meget tæt forbundne mor-barn relationer, meget distancerede forældre-barn relationer, hvor bedsteforældre havde måttet tage over, konfliktsøgende og konfliktundgående familiedynamikker, familier hvor problemet var et tabu og hvor grænsen mellem familie og omverden var hermetisk lukket. Gennemgående for alle i gruppen var, at man på forskellig vis, selv havde været mønsterbryder i forhold til det, man kom fra. Systemisk teori med fokus på det integrerede aspekt i uddannelsen: Der har været et kort historisk rids over udviklingen indenfor området systemisk familieterapi. I slutningen af 40 erne og videre op igennem 50 erne og 60 erne udvikledes systemisk teori som en reaktion på psykodynamisk teori. I stedet for at have fokus på: Individet havde man fokus på systemet (familien, eller større systemer) Intrapsykiske forhold fokuserede man på organisering, relationer, mønstre, kommunikation mm. Fejl og mangler satte man fokus på ressourcer og løsninger. Grundlæggende i systemisk teori er at man, via inspiration fra bl.a. generel systemteori lægger vægt på, at årsagsforhold er cirkulære i modsætning til lineære årsagsforhold - dvs., at der ikke er én årsag til en virkning. Der vil altid være et væld af årsager til et givent problem og ligeså vil konsekvenserne af problemet ofte være sammenblandede med årsagerne. Det er således formålsløst at lede efter og forsøge at udrede årsagén til et problem. Og der findes ikke kun én sandhed. Man er endvidere optaget af organisering, relationer og kommunikation. De første retninger kaldtes for: Strukturel terapi hvor man især har fokus på den organisering (struktur) et system har. Begreber som hierarki, subsystemer og rammer bruges til at beskrive et systems organisering. Vibekegade København Ø Tel ( ) trembacz.@tdcadsl.dk

2 2 Strategisk terapi hvor man også lægger vægt på et systems organisering, men hvor man vægter meget højt, at terapeuten har et ansvar for at hjælpe familien af med sine symptomer. Derfor er terapeuten strategisk. Det vil sige udtænker en strategi med henblik på at hjælpe familien af med dens problemer. Milanomodellen, som især er kendt for at have fokus på hypotesedannelse, cirkulær udspørgen mm. Vigtigt indenfor denne retning er også dens fokus på, at terapeuten skulle tilstræbe at have en neutral rolle. I Milanomodellen udviklede man derfor mange metoder, hvor formålet bl.a var at sikre terapeutens neutralitet. Løsningsfokuseret terapi, hvor man har sat særlig fokus på løsninger og ikke selve problemet (mere om det på andet modul) I 80 erne og fremefter udvikledes konstruktivistisk teori. Her har man fokus på, at vi mennesker konstruerer vores egen virkelighed. Konstruktionerne er baseret på vores tidligere erfaringer og har en tendens til at være selvbekræftende. Socialkonstruktivisme viser også hen til, at vi mennesker konstruerer vores egen virkelighed, men her vægtes i særlig grad, at de sociale og kulturelle forhold er afgørende for, hvilken mening den enkelte kan konstruere. Narrativ terapi bygger på konstruktivisme, socialkonstruktivisme samt sprogforskning. Narrativ betyder historie og den narrative tradition viser hen til, at de historier vi har/fortæller om os selv, kan være hhv. selvbegræsnende og selvudviklende (også mere om det senere). Herefter var der et oplæg samt en øvelse i joining, som viser hen til, at man accepterer og anerkender familien på forskellig vis. Endelig var der et oplæg om, hvordan man kan bruge et strukturelt diagram over en families organisering. Her illustreres familiens organisering og følgende begreber blev introduceret: Hierarki, grænser, subsystemer, relationer, over- og underinvolvering, konflikt. Anden dag forsatte det teoretiske oplæg om systemisk teori, hvor begreber som kommunikation og explicitte og implicitte regler blev introduceret, Ligeså at al terapi handler om at finde en passende balance mellem at joine og udfordre familien. I det øjeblik man sætter spørgsmålstegn ved eller ikke accepterer familiens virkelighedsopfattelse og organisering udfordrer man den. Man kan udfordre symptomet, organisering og virkelighedsopfattelse. En familiesamtales struktur præsentation af samtalens kontekst, det sociale stadie, det problemafklarende, interaktionsstadiet og kontraktstadiet blev introduceret og der var rollespil, hvor metoden blev illustreret via en grønlandsk familie, hvor barnet ikke fungerede i skolen. Tredje dag var der igen teorirepetition samt præsentation af begrebet kontekst den ramme, der omkranser et problem. Konteksten er med til at bestemme den mening, vi tillægger problemet. Kontekst kan både være den forståelseramme (psykologi, psykiatri for ex.), vi bruger til at forstå problemet ud fra, og kan også vise hen til de fysiske rammer samt til den organisation der er omkring problemet. Reframing og relabeling blev også introduceret og at se et problem fra flere forskellige vinkler blev trænet via små øvelser. Derudover lavede vi små sketches, hvor deltagerne blev instrueret i at skulle indgå i forskellige former for relationer til de andre gruppemedlemmer (for eks. alliancer samt synlige og skjulte koalitioner. Derefter skulle familien spille et rollespil, hvor de planlagde deres kommende ferie. De andre gruppedeltagere skulle finde ud af, hvilke slags relationer familiemedlemmerne var blevet instrueret i at skulle spille.

3 3 Om eftermiddagen så vi en video med en tre-generations familiesamtale. Gruppen analyserede samtalen med fokus på at få øje på de begreber og metoder, som indtil nu er introduceret på uddannelsen. For eksempel det sociale stadie, det problemafklarende stadie, interaktionsstadiet joining, udfordring, reframing, fokus på ressourcer. Fjerde dag Repetition af systemiske begreber plus introduktion af at det sete afhænger af øjnene, der ser. Når vi skaber en mening, udvælger og fravælger vi informationer. Dette på en måde som vi har lært os. Der er derfor en tendens til, at vi får bekræftet vores forudantagelser. Vi skaber vores egen virkelighed, og ingen kan hævde at have patent på sandheden. Derefter fulgte oplæg om 1. og 2. ordens ændringer samt oplæg om en ændringsteori samt om, hvordan man kan arbejde med at afdække og styrke en klients/en families motivation. Der var øvelser i at arbejde med ambivalens (fordele og ulemper ved problemet, opsummering, dilemma og ansvar tilbage til klient//familie) og at lægge en handlingsplan (SMART) Vi fortsatte endvidere analysen af videooptagelsen af en familiesamtale. Femte dag Sidste kursusdag på første modul lidt repetition af systemisk teori, bl.a. opsummering af den første samtale samt det integrative aspekt i uddannelsen. Derudover oplæg om symmetriske, komplementære og metakomplementære relationer. Dette oplæg blev fulgt op med en lille øvelse, hvor hver især skulle analysere hvilke slags relationer de overvejende indgik i. Dernæst fulgte et oplæg om brugen af genogrammer, når man arbejder med familier. Deltagerne lavede øvelser, hvor de anvendte metoderne på eget familiegenogram. Om eftermiddagen interviewede man hinanden ved hjælp af udleveret planche. Vi sluttede dagen af med en lille fantasirejse samt indiske violintoner. Lillegrupperne Imellem de tre moduler mødes deltagerne i to grupper tre timer en gang om måneden. Man fik udleveret en beskrivelse af formålet med møderne. Gruppesupervision Der var stor interesse for at starte en supervisionsgruppe op (to timer pr. mdr. via webcam) med deltagerne fra uddannelsen. Dels med henblik på, at optimere uddannelsesforløbet, dels for at få omsat teori og metiode i praksis. Man vil gå videre med at undersøge mulighederne herfor og vil vende tilbage snarest muligt. Til næste modul skal deltagerne læse: Burnham fra Familieterapi Kapitel 2 og 3 fra s (udleveret fotokopier) Michael White fra Narrativ Praksis Kapitel 1 og 2 fra s (grundbog) Alice Morgan Narrative samtaler s (grundbog) Sort Jensen Fra fejlfinding til anerkendelse s Minuchin fra Livets Dans kapitel 9 Intensitet s (fået materialet via ) Tak til alle for en rigtig god start på basisuddannelsen i familieterapi! Mange venlige hilsner Birgit Trembacz

4 4 Andet modul Andet modul på uddannelsen har følgende overordnede temaer: Præsentation af to nye deltagere (deltagernes historier, som de har lyst til at fortælle den til gruppen). De gamle gruppemedlemmer fortæller kort det vigtigste af deres historie. Repetition af systemisk teori og metode, som det blev præsenteret på første modul Generelt om kommunikation. Oplæg og små øvelser. Videoanalyse Morten. Eksternalisering og refleksiv lytten Overgangsfænomener og begrebet punktuation Løsningsfokuseret terapi. Oplæg og øvelser Socialkonstruktionisme og narrativ terapi. Eksternaliserende tænkning Specialeemner vælges og grupper dannes Sjette dag Deltagerne indledte dette modul med at lave en follow-up på sidste modul samt på, hvor de var i deres liv lige nu. Dernæst fulgte en omformuleringsøvelse, hvor for eksempel en tavs, kedelig mand blev set på som et menneske, der er god til at give andre plads, og/eller vejer sine ord på en guldvægt. En stor, overvægtig dame blev omformuleret til en kvinde, der tør gå mod tidens tendenser. Sladder blev set på som en slags renselsesproces. Eftermiddagens tema var kommunikation, hvor der var et oplæg, som understregede de forskellige elementer, der er i en kommunikationsproces, og som påpegede, hvor let det er at misforstå hinanden. Derfor er det for eksempel vigtigt at lytte til den anden på hans/hendes præmisser, forsøge at lægge egne tolkninger til side, være nysgerrig samt at checke sin forståelse af. Herefter blev der lavet lytteøvelser. Dels én øvelse, hvor man bevidst skulle blokere for kommunikationen og dels én, hvor man på forskellig vis skulle lytte aktivt til den andens problemstilling. Syvende dag Da der desværre har været frafald af to deltagere, har gruppen valgt at inddrage to nye deltagere. Den ene tog vi imod i dag og vi bød endnu en deltager, som ikke havde kunnet komme på første modul, velkommen. Derfor var der endnu en præsentationsrunde, hvor deltagerne fortalte deres historier. De gamle præsenterede sig lidt kortfattet. De nye fik bedre tid. Interessant var det, at de gamle deltageres historier havde ændret sig siden første fortælling. For eksempel var der mere fokus på ressourcer og mestringsstrategier. Af hensyn til de nye, men viste det sig, også til gavn for de gamle deltagere var der en repetition af systemisk teori og metode samt udviklingen af retningen igennem de sidste ca. 50 år (se beskrivelsen under modul 1). Man øvede at optegne et felt (strukturelt diagram) ved brug af den strukturelle teori. Deltagerne interviewede hinanden og øvede aktiv lytning. Derudover blev der i oplægget tilføjet teorien om overgange og begrebet punktuation blev introduceret. I forhold til overgange blev det nævnt, at man i systemisk teori betragter overgange i familiens liv som vigtige. Det antages,at når nogen i familien får symptomer, kan det ofte skyldes, at familien ikke har fået tacklet en overgang ordentligt. En overgang kan opstå grundet indefrakommende krav såsom biologiske og udviklingsmæssige ændringer og udefrakommende krav såsom skilsmisse, arbejdsløshed, tab, etc. Punktuation viser hen til, at vi mennesker punktuerer en begivenhedsrække (eller et hændelsesforløb) på forskellig vis. Sagt på en anden måde starter og stopper vi på forskellige

5 5 punkter ii en ække af hændelser. Vi har en tendens til at punktuere og dermed til at skabe mening i en begivenhedsrække ud fra de tidligere erfaringer, vi har gjort os. Man kan altid finde andre måder at punktuere på og dermed skabe andre forståelser af et givent hændelsesforløb. Hermed illustreres den cirkulære tænkning og årsagsforståelse. Det sete afhænger af øjnene der ser, og der er altid et væld af årsager til et givent problem og konsekvenserne er ofte sammenblandede med årsagerne. Derfor ses det som nyttesløst at forsøge at udrede en enkelt årsag til et problem. Hvis man i stedet leder efter uhensigtsmæssige mønstre, og forsøger at finde mulige måder at bryde onde cirkler på, eller at afbryde fastlåste mønstre på, vil man undgå skyldsspørgsmålet og finde flere muligheder for ændring. Endelig sluttede vi dagen af med at gentage øvelsen reframing og relabeling (at se et problem fra flere forskellige vinkler), som blev trænet via små øvelser: Reframing, som handler om at skifte den ramme eller forståelsemodel ud som omkranser et problem. Herved kan problemet ses i et andet lys/ få en anden betydning. Relabeling handler om at erstatte et negativt ladet ord med et positivt ladet ord. Den ottende dag startede med en samtale om mulige specialeemner, som deltagerne skulle fordybe sig i og præsentere for hinanden på tredje og sidste modul på basisåret. Følgende emner blev foreslået: Seksuelle overgreb, incest (Alisa, Kristine og Ann) Selvmord (Ruth, Dorthea) Vrede, konflikthåndtering, vold (Sara, Naja). En endelig beslutning om temaer og grupperinger sker på onsdag. Formålet med specialerne er, at deltagerne skal sætte sig ind i et emne, de har interesse for. Dernæst skal de forberede et spændende kursusoplæg for resten af gruppen. Oplægget skal vare to timer og må gerne indeholde små øvelser, videoklip etc. Eneste kriterium, der skal være opfyldt er, at den anvendte litteratur er hentet fra det systemiske område. Der fulgte en repetition af en familiesamtales struktur og proces, hvor der især blev lagt vægt på at huske at alle familiemedlemmer skal spørges både i den sociale og den problemafklarende fase. Ligeså at man skal følge familiens hierarki og huske, at spørge den der har mest magt/er familiens talerør etc. I det problemafklarende stadie er det vigtigt, at alle får lov til at sætte deres egne ord på, hvad de oplever problemet er. Derefter handler det om at finde en problemformulering, som er fælles for alle familiemedlemmer. I interaktionsstadiet kan man som terapeut trække sig lidt tilbage og forsøge at finde nogle typiske måder som familien kommunikerer på. Man kan lede efter nogle af de kommunikationsmønstre, som måske er med til at fastholde familiens problem. I Kontraktstadiet skal man huske at blive specifik, realistisk og tidsspecifik (SMART) Derefter fulgte et oplæg om den løsningsorienterede teori og metode (Steve de Shazer og Inso Kim Berg). Deltagerne lavede små øvelser, som handlede om at have fokus på løsninger, undtagelser og fremtid. Niende dag Om formiddagen blev der taget udgangspunkt i en konkret sag. Først blev sagen præsenteret og tegnet op på tavlen. Dernæst udvikledes forskellige antagelser og hypoteser vedrørende årsagssammenhænge i forbindelse med problemet. At punktuere på forskellige måder blev illustreret og cirkulære hypoteser blev udviklet. Teorien om symmetriske og komplementære relationer blev repeteret.

6 6 Sagen blev efter en kort supervision brugt som udgangspunkt for et rollespil, hvor formålet blandt andet var, at deltagerne skulle øve sig i at bruge de begreber, der indtil nu er præsenteret på basisuddannelsen. Dernæst blev der fordelt roller til familiemedlemmerne. Underviser spillede terapeut og resten af gruppedeltagerne var observatører og fik tildelt forskellige observationsområder: Samtalens struktur og opbygning de forskellige stadier samt overgangene fra det ene stadie til det andet. Joining og udfordring Reframing Overgange Punktuation Mønstre Cirkularitet Gensidighed Da familiesamtalen var færdig fortalte familiemedlemmerne om, hvordan de havde oplevet samtalen. Dernæst fortalte observatørerne om deres fokusområder. Herefter fik den deltager, som have taget sagen op mulighed for at reflektere over, hvad hun havde kunnet bruge og tage med sig til sagen. Til sidst blev reflekterende team metoden introduceret og gruppen reflekterede over supervisandens særlige situation. Afslutningsvis kommenterede supervisand over teamets refleksioner. Vi afsluttede dagen med at analysere en video med en samtale med en ung mand. Her kiggede vi især på terapeutens kommunikationsstil (åbne spørgsmål, refleksiv lytten). Endelig blev morgendagens tema eksternaliserende tænkning og metode introduceret via videoanalysen, idet denne blandt andet også omhandlede at adskille et alkoholproblem fra mor således, at det var alkoholproblemet, der var problemet og ikke moren, der var problemet. Tiende dag Så nåede vi til sidste dag på andet modul. Temaet for den sidste dag er eksternaliserende tænkning og metode. Der var et oplæg om eksternalisering, som handler om at yderliggøre, objektivere problemet. Man skaber et fugleperspektiv, hvor det bliver problemet, der er problemet. Årsager til problemet betragtes som en slags systemuheld. Menneskesynet og den synsvinkel, der ligger bag metoden har som udgangspunkt, at menneskets identitet udvikles via de historier vi (i samspil med andre og andet) konstruerer om os selv, og at man kan udfordre eventuelle begrænsende historier ved at tænke eksternaliserende i forhold til problemet. Det er systemteori, konstruktivisme og socialkonstruktionisme, der kan siges at være basis for metoden, som kan kaldes for narrativ terapi (at arbejde med sproget og de historier, klienterne har udviklet). Formålet med metoden er at mindske uproduktive konflikter mellem personer eller mellem forskellige dele af personligheden. Metoden opmuntrer endvidere til nye handlemuligheder og til samarbejde mellem de involverede parter. Den sætter endvidere fokus på ressourcer og muligheder samtidig med at der sker en ændring eller nuancering af de gamle historier. Derudover mindsker metoden følelser af skam og skyld og giver øget erkendelse i forhold til problemet. Metoden består af tre faser: 1. at finde en metafor for problemet 2. at kortlægge problemets indflydelse i personens liv 3. at afdække personens indflydelse på problemet

7 7 Med hensyn til problemets inddflydelse i personens liv kan man undersøge følgende områder: Det adfærdsmæssige det følelsesmæssige - det fysiske det interaktionelle det holdningsmæssige det sociale. Endelig blev understreget, at metoden af nogle vil kunne blive brugt til at unddrage sig ansvar. Derfor skal metoden ikke anvendes overfor incest- og voldsproblematikker. I forhold til børn og unge skal man endvidere hjælpe dem til at opdage, at de reelt ikke har indflydelse på deres forældres alkoholproblem. Efter oplægget blev gruppedeltagerne delt op i mindre grupper, hvor man trænede den eksternaliserende metode på egne problemer. Gruppearbejdet blev superviseret. En sætning, som kan være vigtig at have med sig, når man skal indføre den eksternaliserende tænkning er: Den der del af dig, som vil spise for meget og forkert kan du tænke på den som en selvstændig størrelse, som får dig til at gøre noget, som du egentlig ikke vil? Vi sluttede dette modul af med en afsluttende evaluerende runde. Alle gruppens deltagere er endvidere interesseret i at fortsætte med en to-årig overbygning. To af gruppens deltagere ønskede dog at overveje det lidt længere. Ruth og Ann går videre med at tænke finansiering af det videre forløb. Birgit finder en uge i september, som vil kunne bruges til første modul på andet år, hvis det bliver aktuelt. Birgit mailer endvidere litteratur til næste modul. Specialegrupper Der blev også etableret specialegrupper: Ann, Alisa, Kristine og Sara om seksuelle overgreb og incest Dorthea, Ruth og Naja om selvmord. Alle vil søge litteratur på nettet. Birgit vil også komme med forslag. Specialedagen (sandsynligvis tirsdag) handler om, at deltagerne har sat sig ind i noget teoretisk stof (systemisk teori og metode) og har forberedt en undervisning for sine medstuderende, samt eventuelle kollegaer, som er blevet indbudt til undervisningen. Alle gruppens deltagere skal have et selvstændigt oplæg og et medansvar for processen. Der kan endvidere være rollespil, refleksionsrunde, videoanalyse etc.. Dagen vil komme til at foregå på følgende vis; En gruppe har ansvar for undervisningen fra kl (de sidste 10 minutter skal Birgit have til at give feedback) Frokost fra Den anden gruppe har ansvar for undervisningen fra kl (de sidste 10 minutter skal Birgit have til at give feedback) Den to-årige overbygning Vi har flere gange undervejs på andet modul været inde på, at deltagerne ønsker den to-årige overbygning på uddannelsen. Det skal der arbejdes videre med, så hurtigt som muligt, idet det vil være ønskeligt at mødes igen i september måned. Lillegrupperne og storgruppen Man inddelte gruppen således at storgruppen aftalte at mødes mindst en gang på børnehjemmet. Specialegrupperne ville selv finde ud af at mødes med henblik på dels at forberede specialet og dels at bearbejde den litteratur der skal bruges på næste modul.

8 8 Til næste modul bedes I læse: B. Trembacz: Familier med alkoholmonstre : fra s og s og s (hermed er hele bogen læst) Minuchin: Kapitel 12 At skabe ubalance, s (har fået det via mail; Livets dans Minuchin: Kapitel 5 A Wife Beater, s (oversættelse sendt via mail ) Minuchin: Kapitel 9 A Father s Rage, s (oversættelse sendt via mail) Aponte: Svag organisering i fattige familier, s (oversættelse. Udleveret på modul 2) Aponte; En terapeuts anatomi, s (oversættelse. Udleveret på modul 2) Christensen og Thomsen, Støtte til omsorgssvigtede børn s (udleveret på modul 2) Tak til alle for et fint andet modul på basisuddannelsen i familieterapi! Mange venlige hilsner Birgit Trembacz

9 trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi Basisuddannelse i integreret systemisk familieterapi Det er lykkedes, at få bevilliget den to-årige overbygning, så vi kan således afslutte første uddannelsesår med den gode tanke, at uddannelsen fortsætter. Grundet uheldige omstændigheder blev vi nødt til at flytte dette modul en måned samt afkorte det med en dag. Temaet Alkoholproblemer i et systemisk perspektiv har derfor måttet udskydes til andet modul på andet år. Tredje modul på uddannelsens første år har følgende overordnde temaer: Narrativ terapi og eksternaliserende tænkning. Oplæg og øvelser. Hustruvold og vold overfor børn set i et systemisk perspektiv. Oplæg og øvelser. Specialeoplæg fra kursusdeltagerne; Selvmord i systemisk perspektiv og Seksuelle overgreb i systemisk perspektiv. Præsentation af andet års indhold. Afslutning på basisåret med repetition af udvalgte temaer og metoder samt evaluering af det første år. Elvte dag Deltagerne indledte dette modul med at lave en follow-up på sidste modul samt på, hvor de var i deres liv lige nu. Noget af det vigtigste deltagerne havde taget med sig fra forrige modul var balancen mellem at joine og udfordre, at reframe og at kunne se en sag fra flere sider. Flere havde brugt genogrammet som arbejdsmetode. Generelt var der en større forståelse for andre, men også et ønske om at øve sig mere i cirkulær tænkning, reframing og relabeling samt løsningsfokuseret terapi. Dernæst fulgte et oplæg i narrativ terapi, som Alice Morgan har beskrevet det i sin bog Narrative samtaler. Narrativ betyder historie og i narrativ terapi har man især fokus på sproget og den mening, man tillægger sin historie. Ens historie kan have begrænsende elementer, som kan have selvopfyldende funktioner. For at skabe mulighed for nye historier, udviklingsmuligheder spørger man til klientens historie på nogle bestemte måder. For eksempel kan man starte med at eksternalisere problemet. Dette kan blandt andet være med til at minimere skamfølelser og til at øge motivation for ændring. Man starter med at adskille problemet fra personen og at udforske problemet. Dernæst kan man finde et navn til problemet og undersøge hvilken effekt problemet har på personen og i personens liv. Endelig undersøger man, hvordan personen forholder sig til, at problemet har disse effekter samt hvilke grundlæggende personlige værdier, de kolliderer med. Der var et oplæg om bevidning anvendt i det reflekterende team. Her skal en gruppe af deltagere reflektere over en samtale. Vidnerne skal have fokus på det særlige i det klienten siger og forsøge at formulere det, som der måske kan være særlig vigtigt for personen. Ligeså skal vidnet forsøge at finde ud af, hvorfor hun har lige nøjagtig det fokus; Hvad minder det hende om hos sig selv/i sit eget liv? Endelig siger vidnet noget om, hvor det at have lyttet til samtalen, har ført hende hen i sit eget liv. Hermed bliver det ofte Vibekegade København Ø Tel ( ) trembacz.@tdcadsl.dk

10 2 tydeligt, at vi vælger at fokusere på det, vi selv har som temaer i vores liv. At klienten oplever at kunne være til gavn for deltagerne er endvidere en sidegevinst ved metoden. Derudover var der et oplæg om dekonstruktion af begrænsende historier. Dekonstruktion handler om at at lede efter undtagelser fra problemet (at opdage unikke hændelser, som kan være med til at dekonstruere den dominerende og problemmættede historie). Deltagerne lavede tre større øvelser, som havde til formål at træne ovenstående metoder. Man tog udgangspunkt i egne problemer som for eksempel: konfliktskyhed, at klemme sig selv (tage meget hensyn til andre på bekostning af sig selv), klaustrofobi, artighed, afmagt etc. Vi nåede også lige et par reframingøvelser. Tolvte dag Denne dag stod i voldens tegn. Fra Minuchins bog Family Kaleidoscope var udvalgt to kapitler The Wife Beater og A fathers Rage. Deltagerne gik i smågrupper for at fortælle om deres erfaringer med vold. Denne øvelse havde primært det formål at blive klar over, hvilket forhold samt hvilke erfaringer, man selv havde til vold. Alle deltagere havde på forskellig vis alvorlige erfaringer med emnet, men havde også alle fået sagt fra og var kommet væk fra de voldelige forhold. Vi afsluttede øvelsen med at tale om, hvilke ressourcer samt hvilke udviklingsområder, man grundet disse erfaringer havde med sig, når man skulle arbejde som terapeut med par og familier, hvor der var vold. For eksempel blev nævnt, at indlevelse i offerets position samt tro på, at det kan lade sig gøre at bryde et voldeligt mønster, hørte til ressourcesiden. Nogle af de udviklingsområder, som blev nævnt var: overidentifikation med offeret og en tendens til at lukke øjnene for volden. Der var oplæg om to forskellige former for vold, hvilke principper der er for terapien samt hvordan terapeutrollen er. Minuchin skelner mellem bedende vold og tvangsvold. Bedende vold viser hen til, at krænkeren ser sig selv som offer (som i The Wife Beater ) og tvangsvold, som viser hen til, at den voldelige udøver vold for at få kontrol og/eller tvinge nogen til at give noget ( A Fathers Rage ). Et gundlæggende princip for terapien er, at vold er uacceptabel. Punktum! Terapeutrollen kræver, at man kan dirigere, styre og definere. Derudover handler terapien om, at: 1. prioritet er at få stoppet volden Redningsplan for at undgå volden Historiske data indhentes, når det falder naturligt Der skal også være fokus på krænkerens eventuelle oplevelse af magtesløshed Koblinger fra fortid trækkes ind i nutid Lytte til begge parter Hjælpe familiemedlemmerne med at forstå egne reaktioner og at tage ansvar for egne handlinger Hjælpe familiemedlemmer til at forstå hinandens perspektiver (dog uden at volden hermed undskyldes) Have fokus på konkrete detaljer, sekvenser, punktuation, med henblik på at kunne bryde de inteeraktioner, der fører til vold

11 3 Undgå enachtment (at parret taler indbyrdes), hvis parrets kommunikation har en tendens til at eskalere (løbe løbsk) Opfordre til enachtment, hvis parret ikke er i kontakt, undertrykker og/eller har svært ved at kommunikere sammen Gøre brug af metaforer Fokus på organisering, hierarki og skjulte konflikter Undersøgelse af, hvorvidt overgangsfaser ikke er blevet tacklet hensigtsmæssigt af familien Introduktion af begreberne gensidighed og cirkularitet (stadig med en fastholdelse af, at vold er uacceptabel!) De studerende blev inddelt i grupper og øvede sig i parsamtalen med udgangspunkt i forskellige former for par- og voldsproblematikker. Samtidig øvede man sig i at fastholde en struktur i samtalen. Vi sluttede dagen af med en runde, hvor man udtrykte ønsker om repetition af temaer fra første års pensum. Trettende dag. blev til en repetitionsdag, hvor deltagerne havde ønsket at få repeteret især den løsningsfokuserede metode. Om formiddagen trænede deltagerne at gå fra problemer til løsningerne, at lede efter unikke hændelser samt at spørge til klientens egne ønsker, mål og drømme. Mirakelmetoden og skalaspørgsmål blev introduceret og trænet. Efter frokost blev andet års program gennemgået (se fil). Herefter blev deltagerne inddelt i grupper. Man skulle forholde sig til en liste med nogle af de begreber, som er blevet introduceret på første år. Derefter blev nogle af de glemte begreber repeteret. Endelig sluttede vi dagen af med en evaluering af første modul. Deltagerne forholdt sig til, hvorvidt de havde oplevet en forskel, der gør en forskel på henholdsvis det personlige, familiemæssige og faglige plan. De fleste havde oplevet at blive mere tolerante, åbne og rummelige på det personlige og familiære plan. Flere syntes stadig de var på vej og var glade for, at der var to år endnu til at få teori og metode på plads. Alle havde på det faglige plan fået glæde af at kunne se en sag fra flere sider, at kunne have ressourcefokus og at kunne hjælpe klienterne til at finde deres egne løsninger. Eksternaliserende tænkning og genogrammet var også blevet brugt af flere af deltagerne. Der var endvidere en opfordring til at få mere træning og flere øvelser i cirkulær tænkning. Fjortende dag. Denne dag var specialedag. Uddannelsesgruppen havde delt sig i to mindre grupper og havde valgt to forskellige emner til fordybelse og præsentation henholdsvis formiddag og eftermiddag. Det var endvidere muligt at invitere kollegaer med som tilhørere. I det følgende forsøger jeg at resumere de vigtigste pointer fra disse oplæg, uden dog at kunne sige, det er et fyldestgørende referat. Om formiddagen var temaet Systemisk tænkning og seksuelle overgreb. Gruppens medlemmer havde ansvar for forskellige oplæg i løbet af de tre timer. Vi så video og blev introduceret til det særlige man skal være opmærksom overfor, når et barn har oplevet seksuelt misbrug samt hvordan man kan inddrage familien og have fokus på at finde ressourcer og kompetencer hos barnet og i netværket på en måde så der kan udvikles konkurrende historier. Vi så hvordan anvendelsen af genogrammet kunne bruges i

12 4 sådanne sager og fik vist mange eksempler på reframing og relabeling samt hvordan man kunne bryde repetitive mønstre hos barnet og i familien. Vi hørte også om reflektioner i forhold til hvordan Børnehjemmet i Uummannaq med sine klare regler og struktur var med til at skabe et alternativ til de flydende regler og den kaotiske struktur, som disse børn var vokset op med i familien. Om eftermiddagen deltog to gæster fra kommunen. Emnet var Selvmord i et systemisk perspektiv. Her havde hvert enkelt gruppemedlem også et oplæg, hvor man startede med lidt statistik og overvejelser over det særlige ved de grønlandske forhold. Man kom ind på mulige årsager til den høje selvmordsrate især blandt unge mænd mellem 20 og 24 år. Brudte forhold, dårlige familieforhold og dødsfald var nogle af de mulige forklaringer. Der var overvejelser over den tidlige socialisation, hvor især frygtskabende opdragelsesmetoder resulterede i at tilbageholdenhed var et fremherskende træk ved mange grønlændere. Vi fik præsenteret et historisk rids fra 1721 og op til nu, hvor den historiske udvikling blev koblet sammen med den individuelle personlige udvikling. Her blev nævnt, at det grønlandske folk for ikke særlig mange år siden havde en inuitisk/asiatisk måde at være i verden på. Især den tilbageholdende holdning samt det ikke at sætte sig selv i centrum blev nævnt. Påvirkningen fra den vestlige kultur og kravene om blandt andet at være mere fokuseret på individet havde ikke sat sig dybe spor. En hypotese var, at den høje selvmordsrate kunne hænge sammen med, at opdragelsen stadig var baseret på frygtskabende metoder og at mange kom i nogle svære dilemmaer, fordi der stadig manglede nogle dybtgående personlighedsændringer. Den sidste dag skulle der foregå en familiesamtale på Børnehjemmet med et forældrepar, der havde fået anbragt flere af deres børn. Formålet med samtalen var at afklare, hvilke planer og ønsker parrret havde i forhold til fremtiden. Familieterapeuten (børnehjemmets leder) ønskede at inddrage mig som supervisor i samtalen. Derudover deltog der en observatør (familieterapistuderende) en tolk og en referent. Samtalen blev indledt af familieterapeuten og der var en direkte supervision i første halvdel af samtalen. Anden halvdel af samtalen foretog supervisor. Parsamtalen var eksemplarisk på den måde, at den struktur (kontekst, socialt stadie, problemafklarende stadie, interaktionsstade samt aftalestadie), der er præsenteret som model for en familiesamtale, blev brugt. Der blev anvendt løsningsfokuserede samtalemetoder og der var eksempler på motivationsskabende kommunikation. Parrets indbyrdes relation blev afdækket, hvor det var tydeligt, at mandens alkoholproblem var familiens største problem set fra både mandens og konens side. Det aftaltes, at manden helt ville lade være med at drikke i en længere periode, og at de ville arbejde på at få to af deres børn hjem samt at de ville flytte til Uummannaq, hvor der var større mulighed for beskæftigelse. Det var mit indtryk, at parret gik styrket fra samtalen. Denne samtale gav mig den ide, at det ville være oplagt at indlægge en familiesamtale i hvert af de næste tre moduler på andet år. Det kunne være tre forskellige familier eller den samme familie, som deltog i tre samtaler fra september 07 til maj 08. Formålet hermed skulle være at få inddraget eksempler på familiesamtaler og det særlige der gør sig gældende i grønlandske familier i uddannelsesforløbet. Derfor opfordres alle de

13 5 studerende til at tænke på mulige familier, der vil stille op til en samtale med mig, mens gruppedeltagerne er reflekterende team! Mange tak for et spændende og, også for mig, lærerigt første år. Jeg glæder mig til andet år og vil slutte af med at nævne hvilken litteratur, I skal læse til første modul på andet år: Endelig vil jeg minde jer om. At få bestilt de grundbøger vi skal bruge på andet år. Familieterapi, Minuchin. Lee og Simon, Munksgård 1998 Flerfamilieterapi Asen, Dawson & McHugh, Reitzel, 2004 At tale med børn Haldor Øvreeide Reitzel,1995 Par i terapi Allan Holmgren, Munksgård, 2001 Par i terapi Allan Holmgren, Munksgård, 2001 Mange kærlige hilsner og I ønskes alle en god sommer!

trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi

trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi Logbog for den tre-årige uddannelse i integreret systemisk terapi. Udarbejdet af Birgit Trembacz (2009) Integreret systemisk

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Kursusprogram (Hold 5)

Kursusprogram (Hold 5) Kursusprogram (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb på ni moduler á to dage fra 17. marts til 2. december 2015 1. Modul 17. og 18. marts 2015 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den 31.1.2013. Blå Kors, Espergærde 09.00 09.15: Goddag og forventninger til dagen 09.15 10.15: Oplæg; Integreret systemisk teori Symmetriske

Læs mere

trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi

trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi Basisuddannelse i integreret systemisk familieterapi Første modul på uddannelsens andet år har følgende overordnede temaer:

Læs mere

trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi

trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi DIOPOLLONUDDANNELSE 2004/2005 Familier med alkoholproblemer samt børnene og de unge KURSUSPLAN 14. og 15. 3 2005: ALKOHOLPROBLEMER.

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler á to dage fra 24. maj 2011 til 15. februar 2012 1. Modul 24. og 25. maj 2011. Birgit Trembacz, Helene Bygholm

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Kursusprogram (Hold 4)

Kursusprogram (Hold 4) Kursusprogram (Hold 4) Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb på ni moduler á to dage fra 9. september 2014 til 3. juni 2015 1. Modul 9. og 10. september 2014 Introduktion, definitioner

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

1-årigt uddannelsesforløb. i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere

1-årigt uddannelsesforløb. i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere 1-årigt uddannelsesforløb i et systemisk og narrativt perspektiv for konsulenter & familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet Cand. Psych. Efter-følgende uddannet på Milano-skolens

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET

WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis BASISÅRET WIOL s tværfaglige efteruddannelse i Systemisk og Narrativ Teori og Praksis 31. januar 2009 Denne nye tværfaglige efteruddannelse er bygget op efter Psykoterapeut Foreningens og SPUD s kvalitetskriterier

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

1-årigt uddannelsesforløb. i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere

1-årigt uddannelsesforløb. i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere 1-årigt uddannelsesforløb i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet Cand. Psych. Efter-følgende uddannet på Milano-skolens 3-årige

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Sådan arbejder vi med udfordringerne Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til

Læs mere

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5 Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler Indledning : Så er to år næsten gået, og jeg vil med denne opgave forsøge at sammenfatte nogle af de tanker, udfordringer og ideer, som de to år på RAP kursuset på DISPUK har givet mig. I første års opgaven

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

1-årigt uddannelsesforløb overbygning

1-årigt uddannelsesforløb overbygning 1-årigt uddannelsesforløb overbygning i systemisk teori og metode for konsulenter & familie-behandlere v / Pia Laursen Underviser: Pia Laursen, uddannet cand. Psych. Efter-følgende uddannet på Milano-skolens

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Professionel borgerkontakt - MBK A/S

Professionel borgerkontakt - MBK A/S Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016 Børn af forældre med psykisk sygdom - eller udsatte af andre årsager Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Bevar Barndommen. Nøglepersonkursus Baggrund for

Læs mere

Formål med undervisningen

Formål med undervisningen Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere