Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole

Transkript

1 Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole Udarbejdet i efteråret 2011

2 Beskrivelse af det pædagogiske koncept i specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole Baggrund for beskrivelsen: Det er i Kolding Kommunes uddannelsesudvalg blevet besluttet, at Skanderup-Hjarup Forbundsskoles specialklasserække bibeholdes, som det tilbud, skolen har i dag, idet skolen pålægges at udarbejde en beskrivelse af det pædagogiske koncept, dette tilbud omfatter, med henblik på at der kan ske løbende evaluering af konceptet, så der kan videndeles med kommunens øvrige skoler om inklusionsstrategier. Struktur: Specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole er et tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder og ofte adfærdsmæssige forstyrrelser. Ifølge styrelsesvedtægten for Koldings kommunale skolevæsen er klasserne normeret til 8 elever pr. klasse dækkende fra 0. til 8. klassetrin. Tilbuddet består af 3 specialklasser (H, I og K), hvor K-klassen primært er for de yngste elever, I-klassen for den mellemste gruppe, mens H-klassen er for den ældste elevgruppe. Klasserne er ikke-årgangsdelte, hvilket betyder, at der hvert år foregår en ny klassedannelse, hvor der med udgangspunkt i alder, faglig udvikling, sociale kompetencer og gruppesammensætning m.m. tages stilling til, hvordan de tre klasser skal sammensættes. Deltagelse i aktiviteter med den øvrige skoles normalklasser: Specialklasseeleverne er en integreret del af skolen: - De holder frikvarter og leger sammen med de øvrige elever på skolens fællesarealer. - De er blandet med de øvrige elever i emneuger (op til tre uger om året). - De deltager på lige fod i morgensang (også ved fællesaktiviteter og optræden). - De udstiller elevarbejde/produkter fra undervisningen på skolebiblioteket og skolens øvrige fællesarealer. - Skolernes motionsdag afvikles samlet for hele skolen. - De deltager på lige fod i den årlige trivselsdag, hvor der arbejdes på tværs af alle klasser. - De deltager i første og sidste skoledags aktiviteter. - De deltager i den årlige skolefest. - De deltager i elevrådsfester. - De optræder ved den årlige adventsfest i lighed med skolens øvrige klasser for ca. 500 deltagere (bl.a. forældre og familie). - De deltager og optræder ved den årlige forårskoncert. - De har selvstændige repræsentanter i elevrådet på lige fod med de øvrige klasser. - De deltager i alle andre sociale arrangementer på skolen (åbent hus på skolebiblioteket osv.). - I-klassen har hele skoleåret svømning sammen med 4. klasse. - Elever fra I-klassen og de elever fra K-klassen, som fagligt magter det, deltager sammen med eleverne i kl. i læsehold (2 gange 5 uger om året i parallellagte dansktimer). - Enkelte elever, som fagligt og socialt magter det, deltager i enkelte fag i normalklasserne. - Enkeltelever kan gå i skolens normal-sfo, og ligeledes kan enkeltelever fra normalklasser indmeldes i special-sfo en, når det vurderes fordelagtigt for den enkelte og for fællesskabet. Dette sker i samarbejde med ledelsen. I special-sfo en danner de kontakter på tværs af de tre specialklasser og med elever fra normal-sfo en. Side 1

3 - De lokale foreninger (spejderne, filmklub, sportsforeninger m.m.) inviterer altid specialklasseeleverne på lige fod med skolens øvrige elever til aktiviteter/arrangementer. Flere specialklasseelever har gennem tiderne deltaget. Pædagogisk koncept: Der arbejdes ikke ud fra et særligt vedtaget og nedskrevet pædagogisk/didaktisk koncept. Men arbejdet med specialklasserne bygger på den uddannelsesmæssige baggrund og de mange erfaringer, lærerne har opbygget i arbejdet med denne elevgruppe. Mere end et egentligt koncept er der derfor nærmere tale om en kultur og arbejdsmetoder, som er oparbejdet gennem årene. Trivsel er det helt centrale ord på Forbundsskolen og dermed også i specialklasserne. Vi arbejder ud fra tankegangen, at eleverne kun lærer, når de trives, og trives, når de lærer. - Der er et læringspotentiale både i det, der virker, og i det, der ikke virker, men man skal turde lave fejl. - Det handler om at møde eleverne der, hvor de fagligt/kognitivt er, og tage udgangspunkt i det. - Det er vigtigt, at eleverne oplever synlighed, tydelighed og konsekvens. - Mange af vores elever erfarer, at deres jævnaldrende kammerater fagligt kan mere, end de selv kan. Vi arbejder bevidst med, at eleverne bibeholder deres selvværd og udfordrer deres selvstændighed. - Eleverne fra specialklasserne er en naturlig del af hovedskolen, og jf. ovenstående afsnit holder de frikvarter sammen med resten af skolen, deltager i morgensang hver dag, og er med i emneuger, adventsfest, elevråd, trivselsdage og lignende arrangementer, og de oplever herigennem et fællesskab med resten af skolen. - Specialklasseelever med særlige spidskompetencer kan følge undervisningen i enkelte fag i normalklasserne. - Eleverne kender hinanden på kryds og tværs, fordi skolen er et forholdsvis lille sted, og vores specialklasseelever har ofte kammerater i normalklasserne. Det, at også alle lærere og pædagoger på skolen kender eleverne, betyder, at vi ved konflikthåndtering kan møde de enkelte elever, hvor de er. - Der er på skolen oparbejdet en kultur blandt både elever og forældre, som gør, at eleverne kan rummes i fællesskabet både i det store fællesskab, klassefællesskaber og de øvrige samarbejdsrelationer, der opstår på tværs af klasserne bl.a. i emneuger og anden omlagt undervisning. På forældremøder både i normalklasserne og specialklasserne opleves stor forståelse for og accept af elevernes forskelligheder. - I frikvartererne har vi altid ekstra gårdvagter på til at støtte specialklasseeleverne. Den anerkendende og værdsættende tilgang til eleverne er en meget synlig og grundlæggende omgangsform på skolen, og denne bliver i høj grad understøttet af skolens ledelse. - Anerkendelse af elevernes oplevelser, tanker, følelser og vanskeligheder. - Værdsættelse af elevernes kompetencer. - Der arbejdes bevidst med at rose eleverne i det daglige samvær og at værdsætte selv små fremskridt. - Ved deltagelse i elevrådet oplever specialklasseeleverne, at deres meninger er lige så værdifulde som øvrige elevers. - Arbejde med anerkendende sociale omgangsformer eleverne imellem, men også fra lærer til elev. Tit skal elever behandles forskelligt, for at behandles ens, og det skal eleverne havde forståelse for. - Der bliver hurtigt fulgt op på elevkonflikter, og der laves efterfølgende handleplaner i samarbejde med eleven/eleverne, så situationen forsøges undgået fremadrettet. - Efter elevkonflikter orienteres forældrene og evt. SFO. - Der er et tæt forældresamarbejde, hvor vi taler åbent om elevens udvikling og problemer. Side 2

4 - Der er en gensidig information mellem skole og SFO, som benytter samme klasselog. Strukturen og samarbejdet omkring specialklasserne er også med til at skabe de gode rammer omkring elevernes hverdag i såvel undervisningsdelen som i SFO-tiden. - De enkelte klasseteams omkring specialklasserne er meget åbne omkring problemstillingerne i klasserne. Ingen lærer/pædagog lykkes altid, og da vores elever er så forskellige, er der brug for mange øjne for at kunne understøtte eleverne bedst muligt. - Pædagoger fra special-sfo en deltager i nogle af undervisningslektionerne. Dette er med til at sikre en rød tråd og sammenhæng i elevernes hverdag. - Det prioriteres højt i fagfordeling og skemalægning, at det er faglærere, der deltager i dobbeltlærertimerne - Alle lærerne, der underviser i specialklasserne, underviser også i normalklasserne. Mere end halvdelen af skolens lærere har timer i specialklasserne, og dette giver en afsmittende effekt, som er givtig for både normalklasserne og specialklasserne. Dette er med til at sikre, at lærerne er bedre rustede til at håndtere elever med særlige behov i normalklasserne men det er også med til at sikre, at lærerne i specialklasserne har et retvisende billede af elevernes udviklingstrin og rette faglige niveau. - Det prioriteres ligeledes højt, at det ved vikardækning i specialklasserne (både skole og SFO) så vidt muligt er kendte voksne eleverne møder (dvs. vikarer findes blandt lærerne fra klasserne, pædagoger fra special-sfo en eller ledelsen). Dette skaber tryghed og forudsigelighed. - Skolens og SFO ens ledelse involveres i stort som småt. Dette er med til at sikre, at ledelsen har et kendskab til eleverne og til hverdagen i klasserne. Dette bidrager til, at ledelsen med fordel kan bruges til pædagogisk sparring og inddrages ved løsning af konflikter og problemer. Dette kendskab giver ledelsen bedre mulighed for positiv opbakning til både lærere/pædagoger, forældre og elever. - Specialklasserne hører hjemme i lokaler, som ligger i umiddelbar forbindelse med skolens øvrige klasser. Samarbejde mellem skole og hjem: Når et barn er visiteret til Forbundsskolens specialklasser, har ledelsen og den kommende klasselærer et møde med forældrene, hvor der bliver fortalt om det at gå i specialklasse på Forbundsskolen og om skolens forventninger til forældrene. Hvis det er aktuelt, informeres også om special-sfo. Forældrene fortæller om deres barns styrker og vanskeligheder. På dette møde aftales altid, at skolen kontakter afgivende børnehave/skole for at få en overlevering fra en af de nære voksne derfra, så vi står bedre rustet til at tage imod den nye elev. I det daglige benyttes en kontaktbog, som er fælles for forældre, undervisning og SFO, ligesom også forældre-intra anvendes. Både lærere og pædagoger er i nær personlig kontakt med forældrene, og både skole og hjem kontakter hinanden, når der opstår bekymring, så problemer ikke vokser sig store. Der arbejdes hele tiden på at have så stor åbenhed som muligt om børnenes problemstillinger og en løbende dialog om, hvad vi i skolen kan gøre for at hjælpe eleven. Klasselæreren tager på hjemmebesøg, når en ny elev har gået på skolen 3-4 uger. Her er der mulighed for at få snakket om barnets hverdag og de spørgsmål, som forældrene måtte have til skolegangen. Den tydelige kommunikation og forventningsafklaring er med til at sikre, at samarbejdet mellem skole og hjem fungerer mest hensigtsmæssigt. Den bidrager til, at forældrene kan føle sig inddraget i elevens hverdag på skolen heri ligger også anerkendelsen af forældrenes kendskab til deres barn, og den ressource denne viden udgør for os som skole. Side 3

5 I det daglige arbejde er der opmærksomhed på, hvordan forældrene evt. kan hjælpes til at støtte barnet bedst muligt herunder kravsætning, støtte, konflikthåndtering m.v. Skolebestyrelsen har en forældrevalgt kontaktperson til specialklasserne, hvis ikke der er en forældrerepræsentant fra forældregruppen i specialklasserne i skolebestyrelsen. Evaluering: Der sættes sociale og faglige mål for eleverne. Disse gennemgås med elever og forældre, hvor alle kan komme med bidrag til målene. Al undervisning i specialklasserne tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige standpunkt og særlige udfordringer, og derfor sker der en løbende evaluering og justering. Ved dobbeltlærertimer drøfter lærerne elevernes udbytte af undervisningen, ligesom der løbende afholdes teammøder, hvor effekten af undervisningen drøftes. Eleverne testes bl.a. med Læseraketten, OS- og SL-prøverne i dansk, ligesom MG-prøverne i matematik bliver brugt til at følge elevernes faglige udvikling gennem skoleforløbet. Der arbejdes også med chips-test til at undersøge elevernes kognitive udvikling. Eleverne i specialklasserne deltager ligeledes i de nationale tests. Midtvejs i hvert skoleår udarbejdes en større statusrapport, som beskriver eleven både fagligt og socialt. Rapporten sendes til PPR og forældrene. Efterfølgende drøftes rapporten ved et møde, hvor klasselæreren, eleven og forældrene deltager - i nogle tilfælde deltager også skolepsykologen, pædagog, faglærere og/eller ledelsen. Samarbejde med PPR: Der er et løbende samarbejde med skolepsykologen omkring de enkelte elever i forbindelse med retestning, overskoling, revisitering og andre problemstillinger. Derudover mødes lærerteam og pædagoger fast to gange årligt med skolepsykologen. Forud for mødet vil psykologen deltage i 2 lektioner for at se eleverne i en undervisningssituation. Klassens team skal have nedfældet nogle problematikker omkring eleverne, som ønskes gennemgået på mødet. Disse sendes til psykologen forinden mødet, så hun på forhånd ved hvilke problemstillinger, der ønsker vejledning omkring. Ydermere samarbejdes efter behov med talepædagog, fysioterapeut, AKT-psykolog m.m. Special-SFO: Special-SFO en er et tilbud til alle børn i specialklasserne. Der er en fast personalegruppe tilknyttet special-sfo en, og disse pædagoger deltager ligeledes i undervisningen med et variabelt timetal. Børnene bliver efter endt undervisningsdag i deres klasselokaler, der også fungerer som SFO-lokaler. Special-SFO en arbejder hele tiden på at give børnene en struktureret og kendt hverdag. Således indeholder dagen en fast ramme, der giver børnene tryghed og overskuelighed. Der udarbejdes månedlige aktivitetskalendere, hvor nogle aktiviteter er genkendelige for børnene, mens et mindre udpluk er nye aktiviteter, så børnene også øves i det ukendte. Børnene i special-sfo en trives som regel bedst i en lille og overskuelig gruppe med genkendelige og trygge rammer. Pædagogernes primære opgave er at møde barnet der, hvor det udviklingsmæssigt er, og støtte barnet ind i næste udviklingszone. I special-sfo en er Side 4

6 målsætningen gennem en anerkendende pædagogik, humor og indsigt at skabe grobund for individuel udvikling. Lærere og pædagoger i specialklasserne holder løbende møder med hinanden og har en god kontakt, så de i fællesskab støtter barnet, så det oplever sammenhæng i hverdagen. I overensstemmelse med formålsbeskrivelse for SFO er i Kolding kommune, lægges også i special-sfo en særlig vægt på følgende: - Mulighed for venskaber på tværs af alder og klassetrin. - Demokrati, medbestemmelse og forståelse for sociale spilleregler med det formål at styrke børnene i dannelsen til det videre sociale liv. - Anerkendende kommunikation på alle niveauer, således at både børn og voksne bliver hørt og taget alvorligt. Vi vægter trivsel i såvel børnegruppen, forældregruppen som personalegruppen højt. Børnene deltager, når det er muligt og fordelagtigt, i aktiviteter med børnene fra hovedskolens SFO. Dette særligt i aktiviteter som foregår periodevis. Endvidere opfordres børnene til at invitere børn fra hovedskolens SFO over til legeaftaler og ligeledes lade sig invitere. Der afholdes månedlige børnemøder, hvor børnene øves i at fortælle om deres ønsker for aktiviteter og deres oplevelse af SFO en generelt. Det er ligeledes på disse møder, at der tales om sociale spilleregler i gruppen. Dagligt gennemføres den positive runde, hvor børnene fortæller, hvilke gode oplevelser de har haft i løbet af dagen. Herved øves børnene i at lytte til hinanden og sætte ord på oplevelser fra hverdagen. Der arbejdes med sociale historier som et pædagogisk redskab til forståelse af barnets synsvinkel. Sociale historier bruges til undervisning i og træning af sociale færdigheder, og de bygger på barnets forståelse af en vanskelighed. Børnene er selv med til at udarbejde indhold og løsningsforslag med hjælp og støtte fra pædagogerne. Når eleven starter i SFO en tilbydes forældrene en 3-mdr. samtale. Der udarbejdes årligt statusbeskrivelser om det enkelte barn med 2-3 mål for det kommende år. Når beskrivelserne er færdigudarbejdet i slutningen af februar, afholdes der efterfølgende møder med forældrene til barnet, hvor beskrivelsen gennemgås (jf. tidligere afsnit evt. sammen med klasselæreren). Special-SFO en har kontakt med hjemmet via den fælles kontaktbog, skolens intranet, telefonsamtaler og møder efter behov. Der arbejdes ud fra devisen, at forældre altid vil deres barn det bedste, og at vi sammen når langt med et anerkendende og positivt samarbejde. Teoretisk baggrund: Ovenstående beskrivelser bygger på den struktur, der er gældende i specialklasserne samt de mange erfaringer, der er gjort gennem mange års arbejde med klasserne. En stor del af konceptet ligger i den kultur, der er på Forbundsskolen, og er dermed ikke nødvendigvis teoretisk funderet. Alligevel er der en meget stor del af det pædagogiske koncept, som falder godt i tråd med både systemisk tænkning (bl.a. inspireret af Niklas Luhmann) og Appreciative Inquiry, som er to af de fremherskende teoretiske paradigmer indenfor både ledelse, kommunikation og pædagogik/didaktik i disse år. Nedenstående er derfor en sammenskrivning af nogle af de aspekter, hvor virkeligheden på Forbundsskolen læner sig op af nogle af disse teorier: Side 5

7 - Systemisk tilgang til kommunikation og læring o Kommunikation er en gensidig selektionsproces præget af kontingens. Det betyder, at vi ikke kan tage for givet, at det vi kommunikerer, nødvendigvis er det, der modtages af elever og forældre. Det betyder også, at det er lærerens ansvar at præsentere eleven for passende udfordringer, som han/hun kan knytte an til (ellers afbrydes den strukturelle kobling i relationen/kommunikationen). o Bevidsthed om institutionelle selektionskriterier i kommunikationen betyder, at vi er bevidste om de professionsroller, vi indtager i kommunikationen med både elever og forældre. o Det kræver tryghed at lade sig forstyrre til læring. Derfor er det vigtigt, at eleverne oplever tryghed i de relationer, de indgår i socialt og læringsmæssigt. Netop tryghed og forudsigelighed er derfor nøglebegreber i den pædagogiske/didaktiske hverdag i klasserne. o Det handler om at møde eleverne der, hvor de er fagligt/kognitivt, og tage udgangspunkt i det (systemisk tilgang og tankerne om nærmeste udviklingszone). - Anerkendende/værdsættende tilgang til eleverne: o Der er et læringspotentiale både i det, der virker, og i det, der ikke virker - men læringspotentialet er størst i det, der virker. Det betyder ikke, at der blot er tale om en rosende rygklapperkultur, men at der tages udgangspunkt i de ressourcer, som den enkelte elev rummer. o Der arbejdes på at undgå en retrospektiv fejlfinderkultur. I stedet fokuseres på muligheder ved at fokusere på og tage udgangspunkt i mønstre, sammenhænge og relationer. Ikke alt kan forklares ud fra et årsags/virkningsperspektiv. o Det heliotropiske princip. Ligesom solsikken, der drejer sig efter lyset, så vil eleverne have større tilbøjelighed til at knytte an til og rette deres opmærksomhed mod kommunikationen/læringen, hvis de bliver mødt med anerkendelse og forståelse. o Den anerkendende tilgang/kultur er en del af de grundlæggende antagelser blandt personalet på skolen/i specialklasserne. Men også på værdi- og artefaktniveau (Jf. Edgar Schein) er anerkendelse en synlig og tydelig del af specialklasseelevernes hverdag. Vigtigheden af anerkendelse og trivsel bliver ofte italesat både i de store og små fællesskaber, ligesom det markeres ved trivselsdag, emneuger m.m. Side 6