Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt
|
|
- Grethe Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mest miljø for pengene Danske svineproducenter bliver ved nyopførelse af stalde eller ændringer af eksisterende anlæg mødt med stadigt stigende miljøkrav. Tema >> Michael Groes Christiansen, Dansk Svineproduktion Ammoniakemissionen fra svinestalde i Danmark skal nedsættes. Årsagen er hensynet til særligt følsomme områder som højmoser, heder etc., hvor en del af ammoniakken gendeponeres. Danske svineproducenter bliver ved nyopførelse af stalde eller ændringer af eksisterende anlæg mødt med stadigt stigende miljøkrav. Et af miljøkravene er, at ammoniakemissionen fra staldene skal sænkes. I 2009 er kravet mindst 25 pct. ekstra reduktion af ammoniakemission i forhold til en endnu ikke fastlagt baseline. Miljøgodkendelse af husdyrbrug og ammoniakreduktionskrav For husdyrhold over 75 DE, stilles der krav om reduceret ammoniakemission ved udvidelser samt for stalde, der renoveres. Kravet kan dog opfyldes ved reduktion af ammoniaktabet fra både eksisterede og nye anlæg. Kravene kan være forskellige afhængige af beliggenhed. Øgede reduktionskrav i forhold til minimumskravene afhænger af den offentlige godkendelsesmyndighed, dvs. kommunernes miljøafdelinger. Mulige ammoniakreduktionskrav Ammoniakemissionsloftet kendes endnu ikke for Et muligt scenarie er, at loftet beregnes ud fra 2005/2006 normtal, bedste staldsystem 2005 mht. ammoniakemission og 25 pct. reduktion. Delvist spaltegulv med pct. fast gulv har ifølge dette scenarie allerede opfyldt reduktionskravet, da 0,31 kg N per dyr fra dette staldsystem er mindre end loftet på 0,33 kg N pr. dyr. Der kan være betydelige problemer med 30 Produktionsøkonomi Svin
2 beskidte stier med meget fast gulv, som giver sig udslag i ekstra arbejde, forringet dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Faktum er, at de fleste producenter indtil videre fravælger systemer med meget fast gulv, selvom systemet på papiret er den billigste løsning. Uanset hvad kravene måtte blive, gives der i artiklen en oversigt over hvordan og til hvilken omkostning de stillede krav med hensyn til reduceret ammoniakemission bedst og billigst kan opfyldes. Principper til reduktion af ammoniakemission Hovedparten af udskillelsen af N ab dyr sker som urea, der i rågyllen omdannes til ammoniak. Ammoniak indgår i en ligevægt med ammoniumionen i gyllen. I gylle er næsten alt på ammoniumion form, men når ammoniak fordamper, skal ligevægten genetableres, og der dannes derfor mere ammoniak. Der findes enzyminhibitorer 1, der kan binde sig til urease enzymet og stoppe omdannelsen af urea til ammoniak, men løsningen er ikke kommercielt tilgængelig. Der arbejdes derfor med følgende principper for at mindske ammoniakemissionen og leve op til lovens krav om et givent loft for ammoniakemission pr. produceret enhed. Se faktaboks. 1. Kildebegrænsning: Ved at nedsætte mængden af protein i foderet, nedsættes udskillelsen af N ab dyr, og ammoniakemissionen begrænses. 2. Ved at vælge lav-emissionsstalde mindskes ammoniakfordampningen. Lav-emissionsstalde har en stor andel fast gulv, så gylleoverflade arealet mindskes og derved også fordampningen. 3. Gyllekøling: Ved at nedkøle gyllen nedsættes ammoniakfordampningen. 4. Gylleforsuring: Ved at forsure gyllen sænkes ph. Hvis gyllen forsures nok, findes alt på ammoniumformen, som ikke fordamper. 5. Luftrensning: Ved at rense afgangsluften fra stalden kan ammoniak fjernes. Dette sker oftest ved hjælp af en syrerenser eller et biologisk filter. Tabel 1. Normtal 2005/06 samt angivelse af muligt ammoniakemissionsloft ved 25 pct. reduktion ud fra bedste staldsystem med hensyn til ammoniakemission. Normtal 2005/06 Loft for tab i kg Reduktionskrav Driftsgren Søer Tab i kg N pr. Staldsystem årsso eller dyr Delvist spaltegulv drægtighedsstald + delvist spaltegulv i farestald 3,58 N pr. årsso eller dyr Kg N pr. årsso eller dyr 0,895 2,6850 Delvis spaltegulv drægtighedsstald + fuldspaltegulv farestalden 4,38 1,695 Smågrise Toklimastald, delvis fastgulv 0,074 0,0185 0,0555 Drænet gulv 0,099 0,0435 Slagtesvin Drænet gulv 0,5 0,17 Delvist spaltegulv (25-49 pct. fast 0,3300 gulv) 0,44 0,11 Delvist spaltegulv (50-75 pct. fast gulv) 0,31-0,02 Fed skrift = Bedste staldsystem mht. ammoniakemission inden for driftsgren. Produktionsøkonomi Svin 31
3 Tabel 2. Oversigt over virkemidler, mulige reduktionssatser, samt omkostninger pr. enhed. Sidstnævnte vil være afhængigt af stitype samt besætningsstørrelse også hvor, det ikke er angivet. Mulige reduktioner Driftsgren Tiltag med dette virkemiddel, pct. Omkostninger pr. enhed ved scenarie i tabel 1 Søer Fodring kr. pr. årsso Luftrensning central 95 Ca. 70 kr. pr. årsso Luftrensning decentral Ca. 45 kr. pr. årsso Gyllenedkøling 0-30 Afhænger af varmebehovet Gylleforsuring 70 Ved 500 søer = 70 kr. pr. årsso Ved 500 DE + smågrise = 120 kr./årsso Smågrise Fodring 20 For dyrt Benzoesyre 8,5 0 kr. ved fuld sundhedseffekt Luftrensning central kr. Luftrensning decentral kr. Gyllenedkøling kr. ved varmeudnyttelse Gylleforsuring 70 Aktuelt sammen med søer eller FRATS Slagtesvin Fodring kr. Benzoesyre kr. Luftrensning central kr. Luftrensning decentral kr. Gyllenedkøling 0-30 Afhænger af varmebehovet Gylleforsuring DE = 8-10 kr. I det følgende gennemgås de muligheder, som producenten har for at reducere ammoniakemissionen. Fodring I soholdet er der forsøgsmæssigt belæg for, at der kan opnås en stort set gratis reduktion af ammoniakfordampningen op til ca pct. via fodring. Fasefodring med en lavproteinblanding til drægtige søer skønnes at være gratis i nyopførte stalde i forhold til besparelsen i foderpris. Med hensyn til smågrise tyder alle resultater på, at det er for kostbart at reducere ammoniak via fodring. Proteinnormen til smågrise er endda netop sat op. Ved at reducere proteinindholdet i slagtesvinefoderet sænkes kvælstofindholdet i gylle. En reduktion af kvælstofindholdet i gylle med 10 pct. reducerer ammoniakfordampningen med 15 pct. Omkostningen er dog ikke lineær. De første 12,5 pct. ammoniakreduktion koster ca. 2 kr. pr. produceret slagtesvin, mens 25 pct. koster ca. 6 kr. pr. produceret slagtesvin. Dette skyldes en faldende kødprocent, en faldende daglig tilvækst og et stigende foderforbrug. Til en vis grad reduceres tabet pt. ved, at blandingerne ved tilsætning af aminosyrer bliver billigere. Bedste skøn på omkostningen ved reduktion af ammoniakfordampningen fra slagtesvin via foder er vist i figur 1. Kurven gælder for besætninger med en gennemsnitlig foderudnyttelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lavproteinblandinger ikke er velegnet til vådfodring, medmindre 32 Produktionsøkonomi Svin
4 Kr. pr. DE y = 0,3371x² + 0,9957x + 0, Kr. pr. DE P oly. (Kr. pr. DE) Ammoniakreduktion i pct. Figur 1. Omkostning pr. DE for slagtesvin ved at reducere ammoniak gennem foder slagtesvin pr. DE. Gyllekøling Gyllekøling er primært interessant i de svinestalde, hvor den producerede varme kan genanvendes. Muligheden for ammoniakreduktion er begrænset af grisenes komfort, dvs. gyllen kan kun nedkøles til et givent niveau 4. Derudover spiller udnyttelsen af overskudsvarme ind i beregningerne. Bytteforholdet er 1:3 eller højere, dvs. for hver gang varmepumpen bruger en kwh, kommer der ca. 3 kwh tilbage i form af varme. vådfodringen er restløs (dvs. der står ikke foder tilbage i rørene efter udfodring). Det skyldes mikrobiel omsætning af de tilsatte aminosyrer i lavproteinblandingerne 3. Ved hjemmeblandet tørfoder er der risiko for uens fordeling af de tilsatte aminosyrer, medmindre der udvises den største agtpågivenhed under hjemmeblandingen. Køling med 10 W pr. m² reducerer gyllens overfaldetemperatur med 1,4 C. For hver grad gyllens overfladetemperatur nedsættes med 1 C, sænkes ammoniakemissionen med 7 pct. Afhængig af stald- og gulvtype og driftsgren kan der opnås en reduktion på op til pct. Med hensyn til smågrise tyder alle resultater på, at det er for kostbart at reducere ammoniak via fodring. Produktionsøkonomi Svin 33
5 Så længe varmen kan udnyttes, er gyllenedkøling en rigtig god idé. Det er imidlertid kun i smågriseproduktionen og i farestalden, at der er et reelt varmebehov, og det er endda sæsonbetinget. Løsningen er kun miljømæssig og økonomisk forsvarlig så længe, kølingen svarer til den varme, der kan afsættes i bedriften. Forsuring via benzoesyre Benzoesyre nedsætter indirekte ph i urinen. Benzoesyre kan tilsættes foderet, så det udgør maksimalt 1 pct. Ammoniakreduktionen svarer til 1 pct. pr. gram benzoesyre, dvs. den maksimale reduktion er ca. 10 pct. 1 kg benzoesyre koster ca. 8 kr. Ved f.eks. 1,07 FE sv pr. kg slagtesvinefoder er prisen ca. 7,5 øre pr FE sv, og reduktionen er 10 pct./ 1,07 = 9,3 pct. Hos smågrise forventes merudgiften at kunne opvejes af forbedret tilvækst og foderudnyttelse 5. Hos slagtesvin er omkostningen ca. 15 kr. pr. produceret slagtesvin, men tilsætning af benzoesyre vil sandsynligvis også hos slagtesvin øge tilvækst og forbedre foderudnyttelse. Dette kunne ikke påvises i en afprøvning, der dog ikke var designet til formålet 6. Gevinsten forventes ikke helt at kunne opveje merprisen. Et bud kunne være en nettoomkostning på 5-10 kr. pr. svin ved 1 pct. iblanding. Gylleforsuring Forsøg med Infarm s forsuringanlæg 7 har vist, at ammoniakfordampningen kan reduceres med op til 70 pct. ved at sænke ph i gyllen til 5,5 i procesenheden. De variable omkostninger kan opgøres til 7,9 kr. pr. m 3. Heri ligger også en reduktion i omkostninger på sparet N i kunstgødning på 3,7 kr. pr. m 3. Af de variable omkostninger udgør svovlsyre 5,6 kr. pr. m 3 og el 4,6 kr. pr. m 3. De variable omkostninger er primært berørt af den afstand, gyllen skal pumpes samt ph i gyllen. Anlægsinvesteringen er stort set uberørt af besætningsstørrelsen og er ca. 1 mio. kr. Omkostning pr. kg N reduktion er afhængigt af staldtype og driftsgren og ligger mellem kr. pr. kg N reduktion for søer og smågrise, og kr. for slagtesvin pr. kg N reduktion. Begge er beregnet ved 500 DE. Økonomisk gevinst ved begrænsning af ammoniakemission via forsuring I Danmark undergødskes marken med kvælstof i forhold til det økonomisk optimale niveau. I var undergødskningen 14,5 pct. Forsuret gylle har en markeffekt, der er 15 pct. højere end ubehandlet svinegylle. Ammoniaktabet fra stald, lager og ved udbringning er også mindre. I det følgende er der regnet på udbytteeffekten af 12 markforsøg med forsuret gylle fortrinsvist gennemført af LandboNord i Vendsyssel fra Den flerårige effekt var et merudbytte på 2,22 hkg kerneudbytte pr. ha. Tabel 3. Kr. pr. kg N sparet i planteproduktion ved anvendelse af forsuret gylle. Pris pr. hkg kerneudbytte Kr. pr. kg N kunstødning 100 kr. 125 kr. 150 kr. 4,5 7,8 9,4 11,0 6,5 8,7 10,3 11,9 8,5 9,6 11,1 12,7 Kilde egne beregninger og Birkmose (2006). 34 Produktionsøkonomi Svin
6 Kr. pr. kg N reduktion y = -131,6x + 103,82 0 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 0,60 Ammoniakemission pr. slagtesvin, kg N pr. svin Figur 2. Omkostning pr. kg N reduktion i slagtesvinestalde ved luftrensning. I tabel 3 er der i forhold til Birkmose korrigeret for, at N allerede er indregnet i omkostningsfunktionerne til en værdi af 5,25 kr. pr. kg N. Afhængigt af gylleaftaler, priser på N samt korn i driftsperioden kommer der en øget indtægt fra marken, som kan modregnes i omkostningerne ved at investere i et gylleforsuringsanlæg. For 500 DE slagtesvin med drænet gulv vil der ske en reduktion på 0,35 Kg N pr. slagtesvin via gylleforsuring. Gylleforsuringen koster pr. kg N reduktion i denne staldtype ca. 32 kr. Dette svarer så til en omkostning på ca. (32-10)*0,35 = 7,7 kr. pr. slagtesvin, hvis der tages højde for den økonomiske gevinst fra øgede udbytter og sparet kunstgødning på 10 kr. pr. kg N reduktion. R² = 0,9913 For søer med 26 producerede smågrise pr. årsso er reduktionen via gylleforsuring ca. 4,1 kg. Ved 500 DE bliver omkostningen 4,1 *(40-10) = 120 kr. pr. årsso. Ved forsuring af gyllen kan der forekomme lugtgener fra procesenhed og gylletanken. Og indtægterne i forbindelse med indregning af markeffekt kan være lavere. Hvis producenten ikke ejer alt jorden selv, vil økonomien afhænge af gylleaftalen. Med de nuværende priser er den økonomiske gevinst ca. 440 kr. pr. ha ved at anvende forsuret gylle. Luftrensning Skov s biologiske filter reducerer ammoniakken med ca. 70 pct. Hvis al afgangsluft renses, kan Skov s anlæg desuden give en lugtreduktion på 30 pct. Scanairclean og Bovema renser luften via syrerensning. Syrerensning fjerner ammoniak med pct. effektivitet. Luften renses i decentrale enheder i Skov s og Scanairclean s løsninger. Enkelte sektioner kan dog forbindes via industrirør. Bovema s løsning kræver en fælles centralkanal. Omkostningseffektiviteten afhænger af ammoniakkoncentrationen i staldluften, dvs. omkostningerne afhænger blandt andet af, om det er en lav- eller højemissionsstald. Omkostningerne ved ammoniakreduktion stiger også, hvis der skal reduceres mere end ca. 60 pct. Dette skyldes, at luftrensningskapaciteten bliver dårligere udnyttet. Omkostningsfunktionen i figur 2 gælder op til ca. 55 pct. ammoniakreduktion. En væsentlig ekstra driftsomkostning i forbindelse med luftrensning er det ekstra elforbrug. Afgangsluften skal passere filtre, som kan tilstoppe. Selv ved hyppig rengøring af filtre er der konstateret betydelige tryktab i forhold til normal staldventilation grundet modstande i filtret. Dette tryktab kan kun overvindes ved øget ventilation = øget elforbrug. I værste fald bliver tryktabet så højt, at stalden ikke kan ventileres ordentlig i sommerperioden med forringet staldklima til følge. Der er ikke indregnet markeffekt med hensyn til den lænsede væske. Anvendt separat for- Produktionsøkonomi Svin 35
7 ventes kvælstofudnyttelsen af denne at være bedre end forsuret rågylle. Omvendt udgør den kun en mindre del af den samlede husdyrgødning. Hvad kommer ammoniakreduktionskravene til at koste? Reduktionskravene vil i soholdet komme til at koste mellem 0-90 kr. pr. årsso afhængigt af hvilke stramningerne, der kommer samt valg af staldtype og metode. Fodring er en meget billig reduktionsmetode i soholdet. For smågrise forventes det afhængigt af udfaldet af scenarierne, at omkostningerne vil være mellem 2,6-5 kr. pr. produceret smågris, hvis gyllekøling ikke vælges. For slagtesvin skal man være opmærksom på, at det er mest omkostningseffektivt at rense luft med højt ammoniakindhold. Ved kombination af fodertiltag og luftrensning mindskes ammoniakkoncentrationen i luften. I tabel 4 fremgår det, at kombinationen af 25 pct. reduktion via foder og den sidste reduktion via luftrensning er dyrere end de 2 andre kombinationer ved drænet gulv. Omkostning til reduktion via foder og luftrensning er som vist i henholdsvis figur 1 og figur 2. Hvis staldsystem, fodring, benzoesyre, gyllekøling ikke kan klare reduktionskravene tilsammen, er der god grund til at overveje luftrensning eller gylleforsuring uden andre tiltag. Konklusion Mest miljø for pengene kræver, at bedste staldsystem mht. ammoniakemission som udgangspunkt vælges. At vælge kombinationer af reduktionsmidler er ikke nødvendigvis mest omkostningseffektivt, som vist i tabel 4. Reduktion af ammoniakemissionen fra smågrisestalde koster mere pr. kg N reduktion end reduktioner i so- eller slagtesvineholdet. Det kan derfor være mest omkostningseffektivitet at undlade at reducere ammoniakfordampningen i smågrisestalden mod mere reduktion i andre staldafsnit. Forsuret gylle har en markeffekt, der er 15 pct. højere end ubehandlet svinegylle. 36 Produktionsøkonomi Svin
8 Tabel 4. Omkostning pr. slagtesvin ved forskellige staldsystemer og reduktionstiltag. Delvist spaltegulv (25-49 pct. fast gulv) Delvist spaltegulv (25-49 pct. fast gulv) Staldsystem/beregninger Drænet gulv Drænet gulv Drænet gulv Ammoniaktab i kg N 0,5 0,5 0,5 0,44 0,44 Emissionsloft, kg N pr. dyr 0,33 0,33 0,33 0,33 0,33 Kombination af reduktionsmidler Ja Ja Nej Nej Nej Reduktion via foder, pct Kg N tab pr. dyr efter fodringstiltag 0,375 0,44 0,33 Reduktion via luftrensning, pct Kg N tab efter luftrensning 0,33 0,33 0,33 0,33 Omkostning ved reduktionsmiddel Foder, kr. pr. dyr 6,7 1,7 6,7 Luftrensning, kr. pr dyr 2,5 5 6,5 5 Omkostninger i alt, pr. slagtesvin 9,2 6,7 6,5 6,7 5 1 Varel VH et. Al. (2007). Combination of a urease inhibitor and a plant essential oil to control coliform bacteria, odour production and ammonia loss from cattle waste. J. applied. Microbiology. 2007, Feb; 102(2): Tybirk P. 2008, Endnu ikke publicerede Grønhøj forsøg. 2008, DSP 3 Pedersen A. Ø & B. B Jensen Nedbrydning af syntetiske aminosyrer ved fermentering af vådfoder Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Pedersen. P Køling af gylle i slagtesvinestalde med fuldspaltegulve. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning 5 Maribo H. et. At Meddelelse nr Produkter til smågrise: kombinationen af mælkesyre og myresyre og benzoesyre. Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning 6 Lyngbye M. & G. Sørensen Benzoesyre i foder til slagtesvin effekt på ammoniak og lugtemission Meddelelse nr LUS 7 Farmtest 2007 Gylleforsyring Infarm A/S, Bygninger og teknik nr LR 8 Birkmose T Notat om økonomisk gevinst ved forsuring af gylle LR Produktionsøkonomi Svin 37
Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
Læs mereKøling af gyllen i svinestalde *
Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene
Læs mereFredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.
Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT Anlæg I forbindelse med ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. 12 er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereNY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA
NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereBenzoesyre til smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereSÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI
SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodermøder 14 og 15. juni 2017 Kolding og Aulum EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter og zink Fosforreduktion
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter
Læs mereEvaluering af det generelle ammoniakkrav
Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereDato for gyldighed 8. januar 2014
Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Rævdalvej 11A 9900 Frederikshavn * 12,stk. 3 Lovbekg. nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 8. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereREFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG
REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato:
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereFødevareministeriet har brug for hjælp til at udarbejde en bechmark for det nuværende niveau af miljø og klimabelastning fra dansk svineproduktion.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat vedrørende: Baselinemåling af klima- og miljøbelastningen for svineproduktionen i Danmark. Naturerhvervsstyrelsen
Læs mereDansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet
Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereMiljøteknologi til svinestalde
Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. november 2012 J.nr.: NMK-132-00352 (tidl. MKN-130-01083) Ref.: JANBN/ANCHE AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereOverlevelse. Det er ikke den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever, men den mest forandringsvillige.
Overlevelse Det er ikke den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever, men den mest forandringsvillige. - Charles Darwin 1 2004: Væsentlige danske eksportartikler 40 Mia. kr. 30 20 10 0 Medicin
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereGyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S
Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereKøling af gylle i stalde til søer og smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereAnsøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.
Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,
Læs mereBAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj
BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereGØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL
GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL NOTAT NR. 1830 Der er oprettet normtal for de vigtigste produktionssystemer for økologiske søer, smågrise og slagtesvin ud fra foderforbrug, fodersammensætning og
Læs mereAMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
Læs mere8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3
Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereNY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG
NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Per Tybirk, chefkonsulent Bent Ib Hansen, chefkonsulent Kongres 21. oktober 2015 Ny minister - 16 punkts-plan - Ny anmeldeordning - Ny miljøregulering 2... Miljøpolitisk
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mere10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN
10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereFalkensteenvej 7a, 4200 Slagelse
Tillægsgodkendelse -nye fodervilkår Samt anmeldelse af udskiftning af arealer Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Stamoplysninger Virksomhedens navn: Virksomhedens placering: Matrikel nr. Virksomhedens art:
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067
Læs mere