Kommentarer til kommuneplan Se kommuneplanen her
|
|
- Erling Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommentarer til kommuneplan Se kommuneplanen her Høringssvar til forslag til Kommuneplan Danmarks Naturfredningsforening i Holstebro har med interesse læst forslaget til Kommuneplan DN Holstebro har en række forslag og kommentarer til kommuneplanforslaget, der uddybes nærmere i det medfølgende notat. Vi har i vore kommentarer lagt særligt fokus på følgende områder: Det åbne land Holstebro som klimakommune DN Holstebro har over 1100 medlemmer i Holstebro Kommune. Til kommunens orientering har vi lagt vores høringssvar ud på vores lokale hjemmeside DN Holstebro står naturligvis til rådighed for nærmere dialog og uddybning af høringssvaret. Med venlig hilsen Ole Primdahl Formand, DN Holstebro Tlf eller mail primdahl@vip.cybercity.dk DN Holstebros uddybende bemærkninger til Kommuneplan Det åbne land: Kommunens mål på natur- og landskabsområdet er rigtig gode og vi kan tilslutte os kommunens overordnede mål. Vi mener dog, at kommunen skal være mere præcis i deres formuleringer. Eks. bruger kommunen flere steder vendingerne så vidt muligt i stedet for skal. Eksempel fra kommuneplanen: Vurdering af projekter, under emnet landskab I landskabsområder skal der i særlig grad tages hensyn til landskabelige værdier. Holstebro Kommune vil arbejde for at landskabets karakteristika ikke ødelægges unødvendigt, og så vidt det er muligt at styrke landskabets karakter. Det kan gøres ved at vurdere projekters indflydelse på landskabets værdier. I kommuneplanen bør det nævnes, at der ikke må bebygges/ændres ved de nuværende bynære plantager og grønne områder, de såkaldte potentielle naturområder. Tillige skal der til kommuneplanen nævnes, at der ved etablering af nye boligområder skal tages hensyn til eksisterende natur som diger, vandhul etc. DN foreslår, at disse indarbejdes i projektet. Eksempelvis ved etableringen af H.C. Andersen-kvarteret, hvor det ikke var muligt at bibeholde de eksisterende diger, der var i landskabet. Kommunen skal være varsom ved ændring af fritidshavnene, da disse ofte ligger i 3 områder. 29.F.01 Fritidsformål ved Karup Å. I rammeområdet for Mogenstrup er der nævnt en hytteby. Hyttebyen er beskrevet som bebyggelse af 10 hytter op til 4 meter høj og max 20m2, samt et fælleshus på 80m2. Hytterne skulle etableres under sommerhus lignende vilkår. Området er udpeget som landskabsområde og strider derfor, efter DN s opfattelse, imod kommunens egen redegørelse for landskab. DN Holstebro er skeptisk bla. fordi vi ikke kan se ud af kommuneplanen, hvad området/hytterne skal bruges til. Ideen med at etablere fritids faciliteter i Mogenstrup området ser vi meget positivt på, især hvis det bliver etableret uden for landskabsområdet og gerne tættere på Mogenstrup by. Holstebro som Klimakommune DN Holstebro vil gerne rose Holstebro kommune for at være blevet Klimakommune. Det er et stort og vigtigt lokalt skridt i forhold til et globalt problem. Det er vigtigt, at indarbejde klimaændringer i kommuneplanlægningen i god tid inden ændringerne rent faktisk indtræder. DN Holstebro mener, der er behov for en mere målrettet indsats i kommuneplanlægningen, for i tilstrækkeligt omfang at kunne tage hensyn til klimaændringerne i kommuneplanlægningen. Det drejer sig om hensynet til byggeri og anlæg, men for DN især hensynet til naturen. Når vandet stiger, viger hverken byen eller landbruget. Derfor presses naturen, og det er afgørende, at man i planlægningen tager stilling til, hvor naturen kan flytte sig hen og få den nødvendige plads. Samtidigt er naturen en væsentlig del af løsningen på oversvømmelsesproblematiken. Naturen i det åbne land kan anvendes som midlertidige regnvandsbassiner der forbedre nedsivning, forsinker vandets vej gennem landskabet og hindrer oversvømmelser. Det kan måske være et supplement eller alternativ til massive investeringer i kloaknettet.
2 En god planlægning giver mulighed for konstruktivt at arbejde med, hvilke områder der skal sikres mod oversvømmelser, og hvilke områder der med fordel kan omdannes til natur og/eller rekreative områder. I kommuneplanen skal der samtidigt ved planlægning af ny infrastruktur, sommerhuse og egentlig byudvikling gives plads til, at naturen kan flytte sig i takt med oversvømmelserne. I byen vil målrettet planlægning for mere natur kunne bidrage væsentligt til at komme af med vandet efter kraftige regnskyl, og til at sænke temperaturen lokalt. Byens grønne områder, parker og sportspladser kan anvendes til nedsivning og som midlertige regnvandsbassiner, og grønne områder langs veje, i erhvervsområder og i gårdmiljøerne kan forsinke vandets vej til kloakkerne. Konkret foreslår DN Holstebro at kommunen: Kortlægger forventede permanente og temporære oversvømmelser både kystnært og indlands. Vedtager en kommunal klimatilpasningspolitik for, hvordan de forventede oversvømmelser kan håndteres i planlægningen herunder med fokus på natur. Politikken bør udarbejdes i samarbejde/sammenhæng med nabokommunerne. Sikrer at kommuneplanen, på baggrund af natur- og klimakort og under hensyntagen til naturens behov for at flytte sig fastlægger, hvilke områder der kan forventes oversvømmet, hvor der forventes ny natur, og hvor byen kan vokse. Laver en plan for at opføre/planlægge grønne tage. Forskere og byplanlæggere peger på, at der er mange miljøog klimafordele ved grønne tage (jord og græs/planter) Tager initiativ til, at der laves en plan for klimaskoler/institutioner. Disse skal gå foran ved nybyggeri, ombygninger og planlægning af udearealer. Baner vejen for at flere boliger bygges i energiklasse 1 i boligområderne. Fortsætter med at gennemføre diverse klima- og energispareinitiativer. Eks. grøn indkøbspolitik, kurveknækker aftale med Elsparefonden og Energimærkning og andre redskaber skal bringe energiforbruget ned. Bruger elementer af forslag til affaldsplan, som er udfærdiget af DN afdelingerne i Holstebro, Lemvig og Struer. Se Planen er også leveret i papirform til NVR - bestyrelses medlemmer. DN Holstebro kan desuden henvise til foreningens klimatilpasningspolitik som kan læses på DN Holstebro har nedsat en Klimagruppe bestående af aktive fra DN Holstebro og bestyrelsesmedlemmer: Birthe Thomsen Ole Skydt Theodor Galsgård Villy Pedersen De er kommet frem til følgende forslag til kommuneplanen, som supplering og tilføjelse til ovennævnte: Høringsbidrag til kommuneplan-forslaget for Holstebro Kommune Følgende afsnit er udarbejdet af DN Holstebro`s klimagruppe. Forslaget til kommuneplan for Holstebro Kommune bør på en række områder strammes op, have mere klare målsætninger, visioner og tilføjes nye afsnit for at blive mere klima-klar. Det er afgørende, at kommuneplanen udstikker en klar kurs, der kan bane vej for en aktiv klimapolitik. Kommuneplanen skal gerne være så klimaklar, - at den kan bruges som udgangspunkt ved det regionale klimatopmøde i oktober, der gerne skal bane vejen for nye lokale samarbejder og resultater med lokale aktører. - den kan vise vejen for en mere klar klimaindsats i kommunen og blandt alle andre aktører, borgere, virksomheder, institutioner, osv. Flere forslag er ikke rene KP-forslag. Men tingene hænger sammen, hvis der skal skabes en mere bæredygtig by. Bæredygtighed må ikke bare være et udtryk, der bruges. Det skal konkretiseres. Holstebro er sammen med det nordvestjyske område under pres og i konkurrence med det østjyske bybånd. Derfor er det vigtigt at satse på flere styrkeområder: Klimaet er et af dem - set i sammenhæng med andre sektorer. Eller: Dråber af klima-politik i alt i kommunen!! Forslagene er skrevet i tilfældig rækkefølge.
3 På vegne af klimagruppen Ole Skydt, Villy Pedersen, Teodor Galsgård, Birte Thomsen. Grønne tage Der laves en plan for at opføre eller planlægge grønne tage. Grønne tage gør byerne smukkere. Men der er også mange miljø- og klimafordele, som forskere og byplanlæggere peger på. Grønne tage har udviklet sig til et vigtigt redskab i klimaarbejdet i byer verden over. Gevinsterne: - Det sparer energi. - Forbedrer luftkvaliteten. - Skaber mere natur i byen. Grønne tage er et effektivt middel i kampen mod klimaforandringerne. Jord og planter holder om vinteren på varmen, og sparer dermed el til opvarmning af bygningen. Ligesom de om sommeren holder bygningen kold og dermed sparer på el til air-condition. Det sidste kan få en stor betydning, da vi med varmere temperaturer må forvente større behov for nedkøling i bygninger. Det grønne tags reduktion af CO2-udslippet ses mest på bygningens mindre elforbrug. Men tagene sparer også el på anden vis: Man sparer den energi, der normalt bruges til at rense tagvandet, da taget tilbageholder og fordamper en del af vandet. Grønne områder - rekreative områder til at køle byen ned. Grønne områder som parker, sportsanlæg, legepladser, som alle kan forholde sig til, kan komme til at spille en rolle for at reducere temperaturstigningerne. Parker med mange træer og småskove er de køligste udearealer i byerne. Grønne områder har en kølende effekt. Træerne lagrer jo desuden CO2. Holstebro kommunes forskellige byer har mange grønne områder. Det er vigtigt at bevare disse, både for klimaets skyld, men også for at bevare den unikke natur netop der. De grønne områder skal gerne udbygges - gerne med mere indhold. Klimaskoler klimainstitutioner. Alle skoler og institutioner energitjekkes. Desuden udpeges en klimaskole og klimainstitution, som skal gå foran ved nybyggeri, ombygninger og planlægning af udearealer, trafikforhold m.m. Pædagogik, arkitektur og klimamål skal gå hånd i hånd. På den måde vil skolerne kunne inddrage klima i pædagogikken og fx holde deres eget klimatopmøde. Vådområder - som alternativ til kloakker Regnvand er ikke et problem. I nabolandene kommer der i stigende grad åbne regnvandssystemer, der dels forsinker og dels nedsiver regnvandet. Det vil være oplagt i områder med mange almene boliger at skabe attraktive og anderledes løsninger, der både skaber natur og binder regnvandet. Helt konkret, undgå unødvendige fliser og asfalt, der forhindrer regnvandet i at synke. Nye vådområder i byerne kan: - forbedre vandkvaliteten. - reducere kvælstof, fosfor m.m., når vandet forsinkes. - skabe nye rekreative områder. Med andre ord: Aktiv klimapolitik er også : Fritidspolitik, landskabsplanlægning, sundhed m.m.
4 Mere kollektiv trafik for pengene. Den kollektive trafik skal effektiviseres i samarbejde med Midttrafik, DSB, Arriva og andre aktører. Der sigtes mod at lave en mobilitetsplan for Holstebro Kommune og dermed følge opfordringen fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at lave mobilitetsplaner. Erfaringer fra Tyskland, Holland og Sverige bruges for at få markedsandelen i den kollektive trafik op. Det kræver blandt andet: - Grønne bølger i trafikken med bl.a. intelligent trafikstyring, brug af GPS-teknologi. - Busser i forskellige størrelser. - En fremadrettet renovering af jernbanen Herning-Holstebro i (her er KP bagefter). - Velfungerende trafikterminaler på centrale steder i kommunen. Dertil kommer en række bløde dele som: Incitamentskontrakter, bedre trafikinformation, ny service som internet i busser m.m. Når der vælges transportselskaber både til kollektiv trafik og til individuel transport af f.eks. ældre og handicappede, så bør kommunen stille krav om miljøvenlige køretøjer. De individuelle transporttilbud skal i det daglige koordineres bedst muligt, så overflødig kørsel undgås. Holstebro som cykelby. Gennem en cykelstiplan, kampagner m.m. skabes et cykelby projekt a la Odense. Cyklisterne skal have: - Grønne bølger - bedre komfort. - Cykelfremmefaciliter som flere aflåste cykelparkeringer, blandt andet ved trafikterminaler. Også i de mindre byer fremmes cykeltrafikken. El-biler. Der planlægges opladningssteder/batteriudskiftningsstationer rundt i kommunen. Biomasse energi. I overensstemmelse med projektet om energipil i Nissum Fjord skabes der planlægning for områder, hvor der er plads til flerårige energiafgrøder. Bymiljøer - farten skal ned. Der udarbejdes en plan for fartzoner, som lægger op til max 30 km/t i langt de fleste områder. Kun hovedfærdselsårer skal tillade 50 km/t. Byerne skal gøres til borgernes byer - ikke trafikanternes og transittrafikkens byer. Det skal: - Reducere energiforbruget. - Gør cykler og kollektiv trafik mere konkurrencedygtige. - Skabe sundhed, færre farlige partikler i luften. - Reducere vejslid. - Reducere støj og andre gener. Odense og andre store byer er foregangsbilleder. Man kunne også lukke midtbyen for privatkørsel, og kunne lade bybusser køre. Bynære naturområder Vi støtter forslaget mål om flere stier til naturen, som binder bycentre og naturområder bedre sammen. Via kampagner og offentlige arrangementer gøres borgerne opmærksom på muligheden for både motion og oplevelser i bynær natur. Lokalplanen - med klimaindhold. I boligområderne banes vej for miljøvenligt byggeri og adfærd.
5 Derfor skal alle lokalplaner rumme bestemmelser, der fremmer dette, f.eks. med krav om - byggeri i energiklasse 1, både i kommnale som private udstykninger, - bæredygtig trafik i området - natur og regnvandsnedsivning - gøre et top-miljøvenligt hus i området til udstillingshus. Kommunens bygninger og andre ansvarsområder. Alle kommunale bygninger energitjekkes, og der gennemføres diverse klima - og energispareinitiativer, der kan nedbringe energiforbruget, f.eks. - grøn indkøbspolitik, - kurveknækkeraftale med Elsparefonden, - energimærkning af alle bygninger. Institutioner, der sparer, skal efter endt betaling af investeringen have lov til at beholde provenuet. Belysningsanlæg på offentlige gader, stier og i bygninger, kunstværker, springvand osv, udskiftes til LED-belysning, der har mindre energiforbrug og mindre udgifter til vedligehold. Gadebelysningen langs indfalds- og omfartsveje slukkes om natten. Kommunens køretøjer og maskinpark (ved de grønne områder) udskiftes til el - eller brintbiler. Vindmøller, solceller m.m. Kommunen skal ved nybyggerier altid overveje om vedvarende energikilder som vindmøller, solceller m.m. er fordelagtige. Borgerinddragelse. - Der skal etableres en borgerrettet energi- og klimarådgivning, som gør det nemmere for borgerne at være klima-aktive. En klimakonsulent ansættes, som borgerne gratis kan få på besøg til gennemgang af huset. Konsulenten skal inspirere borgerne til at komme i gang med energi-besparelserne. Borgerne skal via oplysning motiveres til at hjemmekompostere mere både have- og køkkenaffald. Kommunen kunne oprette en hjemmeside der formidler kontakt mellem pendlere for samkørsel.
DN Københavns høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2011
DN København Formand: Erik Maagaard Jacobsen, Solskrænten 12,2500 Valby Telefon: 36 46 26 62, e-mail:erikmjacobsen@get2net.dk Københavns Kommune Borgerrepræsentationen Center for Byudvikling Rådhuset 1599
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereSpar på din elregning, og tjen dit miljø. 27. april 2009 på Holstebro Aktivitetscenter.
Spar på din elregning, og tjen dit miljø. 27. april 2009 på Holstebro Aktivitetscenter. Foto: Arne Christensen. Tekst: Birte Thomsen. Holstebro Byråd besluttede i december 2008, at vores kommune skal være
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereKlima og DN Klimakommune
Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereSundhedsfyrtårn for Odense
Campus-området Sundhedsfyrtårn for Odense Odense og Skejby får flest af regeringens penge til nye sygehuse. Ekspertudvalget indstiller til regeringen, at der skal afsættes 6,3 mia. kr. til at bygge et
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereNyt OUH - Odense Kommune
Nyt OUH - Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Vand I Byer d. 8. september 2011 Miljøpolitikkens vision Den bæredygtige by Klimaby i europæisk særklasse Danmarks grønneste
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag
Forslag til Kommuneplantillæg 14 for Kommuneplan 2013-2025 og ( Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ) Solcelleanlæg ved Næssundvej, Sindbjerg, Juni 2018 Morsø Kommune
Læs mereHvorfor tage bilen!...
Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereÆndringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.
15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereDer er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.
Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereBoliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).
Punkt 7. Boliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby, Lokalplan 1-2-110 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-34304. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011
Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereLandskab og energiplaner
Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs mereEnergiledelse fra vision til virkelighed.
Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til
Læs mereForslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk
Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereDen moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
Læs mereNOTAT. Bilag 1 - opsummering af modtagne bemærkninger
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Bilag 1 - opsummering af modtagne bemærkninger Bevaring af Tuen som naturområde De fleste indkomne henvendelser indeholder ønske om, at Tuen bevares
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereMiljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )
Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 24042014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereKommuneplantillæg for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan , Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse).
Punkt 4. Kommuneplantillæg 6.013 for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan 6-3- 103, Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse). 2010-47938. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender
Læs mereFrederikssund Kommune Kommuneplan
Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere