Fra Bygningssynet deltog: Ulla Thyrring, Lene Tranberg, Birthe Iuel, Henrik Hoffmeyer, Hans Peter Svendler Nielsen og Michael Sten Johnsen.

Transkript

1 REFERAT 20/ : REFERAT 20/ : Møde i Det Særlige Bygningssyn den 20. marts 2002 Fra Bygningssynet deltog: Ulla Thyrring, Lene Tranberg, Birthe Iuel, Henrik Hoffmeyer, Hans Peter Svendler Nielsen og Michael Sten Johnsen. Afbud fra: Steen Hvass, Jørgen Nordqvist, Henrik W. Jensen, Søren Pind og Johannes Stensgaard. Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: Sven Koefoed-Hansen, Ebbe Keld Pedersen, Charlotte Lillieholm (ref.) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet. DAGSORDENEN 1. REFERAT AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYNS MØDE DEN 19. DECEMBER 2001 Der var ingen bemærkninger til referatet. 2. MEDDELELSER KRONBORG SLOT, HELSINGØR Slots- og Ejendomsstyrelsen har over for Kulturarvsstyrelsen udtrykt ønske om en drøftelse af styrelsens planer for Kronborg. Det Særlige Bygningssyn tilkendegav, at Bygningssynet er indstillet på at tage en sådan drøftelse i forbindelse med Bygningssynets møde i maj eller juni. Til brug for dette møde udarbejdes et notat om Kronborg, som drøftes på Bygningssynets møde i april. DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN STATUS Sven Koefoed-Hansen oplyste, at der endnu ikke er udpeget en ny formand som erstatning for Bjørn Nørgaard, og at Steen Hvass er trådt ud af Bygningssynet, i og med at Rigsantikvarembedet pr. 1. januar er nedlagt. STATUS VEDRØRENDE FLYTNING M.V. Sven Koefoed-Hansen oplyste, at kontorerne for kulturhistorie, bygningsfredning og bevaring samt bygningsrestaurering flytter ind i Slotsholmsgade 1 i løbet af påsken. Næste Bygningssynsmøde vil derfor foregå i Slotsholmsgade. KULTURMILJØATLAS Kulturarvsstyrelsen, Bygningsfredning og Bevaring er ved at udarbejde kulturmiljøatlas for Langeland og Bornholm. For begge projekters vedkommende ligger forundersøgelsen m.m. klar. BORNHOLMSKE MISSIONSHUSE Kulturarvsstyrelsen, Bygningsfredning og Bevaring har udarbejdet en rapport om Bornholmske missionshuse. Rapporten fremsendes særskilt til Bygningssynets medlemmer. KULTURARVSSTYRELSENS ÅRSBERETNING Sven Koefoed-Hansen uddelte Kulturarvsstyrelsen, Bygningsfredning og Bevarings årsberetning FREDNINGSSAGER 3.1 VALDEMARSGADE 5, 7 OG 9, KØBENHAVN

2 ( / , forelagt af Elisabeth Buchwald) Det Særlige Bygningssyn finder, at "Den Suhrske Stiftelse", bestående af de tre beboelsesbygninger (1877 af Ludvig Fenger) har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. "Den Suhrske Stiftelse" fremtræder som et helstøbt og forholdsvis velbevaret eksempel på 1800-tallets mange stiftelser, her som et engelsk inspireret, nygotisk byggeri, hvis herskabelige, villaagtige fremtoning tilfører anlægget et væsentligt anderledes præg end periodens sædvanlige etagehusstiftelser. Bygningssynet må i den sammenhæng konstatere, at de nyligt isatte, noget dominerende ovenlysvinduer svækker anlæggets samlede fremtræden. Bygningssynet finder det afgørende for fastholdelsen af bygningskompleksets bærende fredningsværdier, at man opretholder dets særlige plan og lidt atypiske, arkitektoniske udtryk. D.v.s. at man i fremtiden fastholder anlægget med de tre fritliggende fløje med gule blankstensmure med kalkstenskvadre omkring døre, vinduer og på bygningshjørnerne, de karakteristiske karnapper og tagkviste samt skifertaget med de diagonalt stillede skorstene, og i det indre trapperummene med det originale rækværk og entrédørene med fyldinger samt på hver etage to spejlvendte lejligheder, udstyret med bræddegulve, fyldingsdøre og helt enkle stuklofter. Endelig finder Bygningssynet det meget væsentligt for anlæggets fredningsværdi, at man fastholder de grønne arealer mellem og bag bygningerne og allerbedst fjerner havens to senere bunkers og i stedet retablerer haveanlægget, gerne i dets oprindelige, symmetriske udformning. Endvidere skal Bygningssynet anbefale, at man ved lejlighed nedtager tagfladernes ovenlysvinduer mod haven og genopsætter tagrygningernes dekorative filigranborter. 3.2 ORDRUPGAARD, VILVORDEVEJ 110, GENTOFTE ( / , forelagt af Elisabeth Buchwald) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Bygningssynet på nuværende tidspunkt, hvor det tidligere landsted Ordrupgaard (1917 af Gotfred Tvede) står foran en større udvidelse, kan tage stilling til bygningsanlæggets fredningsværdier og ønsker derfor at udskyde en stillingtagen hertil, indtil udvidelsen af Ordrupgaard er gennemført. 3.3 LODSHUSET PÅ LOLLANDS ALBUE, RUDBJERG ( / forelagt af Lisbeth Brorsen) Sagen blev udsat. 3.4 RIBE LANDEVEJ 30, TØNDER ( / , forelagt af Caspar Jørgensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at den tidl. landbrugsskole (1913 af L. Thaysen) har først og fremmest de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Med sin røde blankmur, store tagflader, de karakteristiske "bryn" og mange bygningsdetaljer inspireret af ældre, lokal byggeskik er bygningen et af de bedst bevarede eksempler på heitmat-stilen i Sønderjylland og dermed på den øgede interesse for lokal byggeskik blandt administratorer og arkitekter - tysksindede såvel som dansksindede - i årene efter Heitmat-stilen var en reaktion på den forudgående historicistiske arkitektur, som anvendte et stiludtryk kendt fra ældre europæisk arkitektur, især monumentale bygninger som slotte og kirker. Målet med Heimat-stilen var en tilpasning og videreudvikling af den lokale byggeskik. I Sønderjylland eller Slesvig var det især ældre borgerhuse og bondegårde i Tønder, Møgeltønder og marsken, der var forbilledet. Forbilleder der i øvrigt også blev taget op af arkitekter i de øvrige dele af Danmark. Noget af det, der gør landbrugsskolen interessant, er bl.a. de velbevarede bygningsdetaljer. Det er derfor afgørende for sikringen af de bærende fredningsværdier, at eksempelvis murankrene på facaden, trappegelænderne og de store jernbeslag på døren til gårdsiden, i det indre de forskellige døre, paneller, samt de flisebelagte gulve, blankmurene i stueetagens gang og hal bevares, som de fremstår i dag. 4. OPHÆVELSESSAGER 4.1 LYDINGE VINDMØLLE, LYDINGE MØLLEVEJ 17, RINGE

3 ( / , forelagt af Caspar Jørgensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Lydinge Vindmølle hverken har bevaret de kulturhistoriske eller de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Størstedelen af møllens stråbeklædning er væk. Bjælkelagene er delvis nedstyrtet, og kværnene hænger i luften kun holdt oppe af konstruktionen i mølletoppen og hatten. Møllevingerne er nedtaget og i dårlig stand. De dele af den oprindelige mølle, som er bevaret, og som vil kunne fastholdes ved en restaurering af vindmøllen, er så få og i sig selv ikke så interessante, at det kan begrunde en fortsat fredning. Bygningssynet finder derfor, at fredningen af Lydinge Vindmølle bør ophæves. 4.2 SKOVBY MØLLE, SKOVBYVEJ 31, NØRRE ALSLEV ( / , forelagt af Caspar Jørgensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Skovby vindmølle (ca. 1830) ikke i tilstrækkelig grad har bevaret kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Den murede undermølle er frostsprængt flere steder især mod syd. Der er hul i overmøllens spånbeklædning mod øst. Der er partielle rådskader i alle bjælkelag. Galleriet, møllevingerne og krøjebjælken mangler. De dele af den oprindelige mølle, som er bevaret, og som vil kunne fastholdes ved en restaurering af vindmøllen, er så få og i sig selv ikke så interessante, at det kan begrunde en fortsat fredning. Bygningssynet finder derfor, at fredningen bør ophæves. 4.3 JÆGERSBORG HOTEL, JÆGERSBORG ALLÉ 164, GENTOFTE ( / , forelagt af Caspar Jørgensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Jægersborg Hotel, hovedfløjen (1854 og 1919) ikke i tilstrækkelig grad har bevaret de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Bygningen er væsentligt yngre end antaget på fredningstidspunktet. Der er således ikke bevaret synlige bygningsdele fra 1700-tallet. Endvidere er bygningen afgørende ændret i det indre. I den ældste del af bygningen fra 1854 er flere skillevægge fjernet, således at rumopdelingen afspejler ombygningerne i 1919 og i 1980erne, der i sig selv er uden fredningsværdi. I entreen er der ny flisebelægning, nedsænkede gibspladeloft med indbyggede lysarmaturer. Desuden er gulvbelægningen fornyet med mørkt, hårdttræ-parket både i stuen og på første sal, et materialer der er fremmed for den oprindelige bygning. Endvidere er der opsat ventilationsanlæg. Bygningssynet finder derfor, at fredningen af Jægersborg Hotel bør ophæves. 4.4 ERMELUNDSVEJ 101, GENTOFTE ( / , forelagt af Caspar Jørgensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at "Helene Michaelsens Hjem", hovedbygningen (ca og ombygget 1918) og beboelseslængen (1921) ikke i tilstrækkelig grad har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. De to bygninger er væsentligt yngre end antaget på fredningstidspunktet, idet de i det væsentlige fremstår som efter ombygningerne i 1918 og 1921, og er i sig selv ikke så interessante, at det kan begrunde en fortsat fredning. Bygningssynet finder derfor, at fredningen af "Helene Michaelsens Hjem" bør ophæves. 5A. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. NOVEMBER TIL 14. DECEMBER B. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. DECEMBER 2001 TIL 14. JANUAR 2002

4 5C. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. JANUAR TIL 14. FEBRUAR BYGGESAGER 6.1 FOLKETS HUS/VEGA, ENGHAVEVEJ 40, KØBENHAVN ( / , forelagt af Jens Borsholt) Det Særlige Bygningssyn vil ikke modsætte sig, at der etableres nye glaspartier i storkøkkenets facader, så der kan indrettes kontorarbejdspladser. Bygningssynet forudsætter dog, at de nye glaspartier udformes med stor omhu i såvel opsprosning som detaljering, og ønsker det endelige projekt forelagt. 6.2 SOLDENFELDTS STIFTELSE, RYESGADE 104, KØBENHAVN ( / , forelagt af Jens Borsholt) Det Særlige Bygningssyn finder, at forslaget om etablering af nye indgange i porten på afgørende vis vil forringe gårdens arkitektoniske kvaliteter. De nye indgange vil efter Bygningssynets opfattelse forstyrre det lidt karske og lukkede præg, som gården har i dag. Endvidere vil forslaget bryde gårdens strenge symmetriske opbygning omkring aksen gennem de to oprindelige porte. Det Særlige Bygningssyn vil klart foretrække, at der ikke ændres på adgangsvejen til gårdrummet, men skal hvis der gives tilladelse til en udarbejdelse foreslå, at der i stedet etableres adgang til gården via nogle nye trapper fra kælderen op til gården, hvormed den ubrudte facade fastholdes. 6.3 SØLVGADE 40, KØBENHAVN ( / , forelagt af Jørn Andreasen) Det Særlige Bygningssyn finder at våbenskjold med flankerende faner i en grålig sandsten (Obernkirchner) og gesimsen i en rødlig sandsten kan fornyes, således at den oprindelige skelnen mellem farverne i udsmykning og arkitekturdetaljer fastholdes. 6.4 AMALIEGADE 8, KØBENHAVN ( / , forelagt af Jørn Andreasen) Det Særlige Bygningssyn finder, at de planlagte istandsættelser kan gennemføres, og at hjørnerummet med henvisning til de forskellige former, rummet har haft, kan gengives den ovale form. 6.5 BIES BRYGGERI, ADELGADE 26, HOBRO ( / , forelagt af Bendt Friis) Det Særlige Bygningssyn finder, at der bør arbejdes med større indlevelse og "djærvhed" ved projektering af nyindretningen af de fredede bryggeribygninger. Bygningssynet finder det vigtigt, at hovedadgangen sker direkte fra gårdspladsen og ikke fra den tilstødende nabobebyggelse. Af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde kan Bygningssynet hverken acceptere de foreslåede brandtrapper, gangbroen over det dobbelthøje rum eller etagegennembrydningen til tagetagen. Endelig kan Bygningssynet ikke acceptere, at der etableres tagvinduer ud over de eksisterende. Bygningssynet opfordrer til, at projektet gives en fornyet arkitektonisk bearbejdning. 6.6 AASGAARD, SKAST 90, BREDEBRO ( / , forelagt af Lau Lauridsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at den indvendige ombygning i højere grad skal bygge på bygningens kulturhistoriske opbygning med folkerum mm. Bygningssynet finder at fremhævelsen af gårdsiden med et midterparti, som i opbygning svarer til det mod haven, i al for høj grad fremhæver den ydmyge gårdside. Havesiden skal stadig være den væsentlige facade.

5 Med hensyn til etablering af kviste finder Bygningssynet ikke, at disse er acceptable. 7. EVENTUELT HVEDHOLM, HVEDHOLMS ALLÉ 9, FÅBORG Birthe Iuel spurgte til status for restaureringen af Hvedholm. En redegørelse bliver tilsendt til Birthe Iuel. STORE FREDERIKSLUND, STORE FREDERIKSLUND 7, SLAGELSE Birthe Iuel spurgte til status for restaureringen af Store Frederikslund. En redegørelse bliver tilsendt til Birthe Iuel.