ECB Månedsoversigt September 2011

Transkript

1 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil sandsynligvis holde sig over 2 pct. i de følgende måneder for dernæst at falde i Samtidig er den underliggende pengemængdevækst fortsat moderat, mens der stadig er rigelig likviditet. Som forventet aftog den økonomiske vækst i euroområdet i 2. kvartal efter en kraftig vækst i 1. kvartal. Vendes blikket fremad, forventer Styrelsesrådet en moderat vækst i euroområdets økonomi, om end der vil herske usædvanlig høj usikkerhed og være større nedadrettede risici. Samtidig er de kortfristede renter lave. Mens den pengepolitiske stilling stadig er lempelig, er nogle finansieringsforhold blevet strammet. Det er fortsat essentielt, at pengepolitikken lever op til sit mandat om at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt for dermed at sikre, at de seneste prisudviklinger ikke medfører et bredt funderet inflationspres. En meget grundig analyse af alle tilgængelige oplysninger samt udviklinger i den kommende periode er berettiget. Inflationsforventningerne i euroområdet skal holdes fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken kan bidrage til at fremme økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Styrelsesrådet vil fortsat overvåge følge udviklingen meget nøje. Likviditetstilførslen og tildelingsmetoderne for markedsoperationerne vil fortsat sikre, at bankerne i euroområdet ikke udsættes for likviditetsbegrænsninger. Alle ekstraordinære foranstaltninger truffet i løbet af perioden med akutte spændinger på de finansielle markeder er midlertidige i deres udformning. For så vidt angår den økonomiske analyse, faldt væksten i realt BNP i euroområdet til 0,2 pct. kvartal-til-kvartal i 2. kvartal 2011 sammenlignet med 0,8 pct. i 1. kvartal. Som forventet forsvandt tilstedeværelsen af de midlertidige faktorer, som havde løftet væksten i starten af året, og der opstod negative effekter som følge af 1

2 jordskælvet i Japan og den sene indvirkning af tidligere olieprisstigninger. I et fremadrettet perspektiv lader en række udviklinger til at afdæmpe den underliggende udvikling i euroområdet, herunder den globale vækst, som medførte faldende aktiekurser og erhvervstillid, samt ugunstige effekter som følge af vedvarende spændinger i en række af statsgældsmarkederne i euroområdet. Som en konsekvens heraf forventes væksten i realt BNP at stige meget moderat i 2. halvår Samtidig forventer Styrelsesrådet fortsat, at aktiviteten i euroområdet vil drage fordel af en fortsat vækst i den globale økonomi samt af den lempelige pengepolitiske stilling og de mange foranstaltninger, der er truffet for at bidrage til en velfungerende finansiel sektor. Denne vurdering afspejles også i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som s stab udarbejdede i september Fremskrivningerne viser en årlig vækst i realt BNP på mellem 1,4 pct. og 1,8 pct. i 2011 og på mellem 0,4 pct. og 2,2 pct. i Sammenlignet med de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab udarbejdede i juni 2011, er intervallerne for væksten i realt BNP i 2011 og 2012 blevet nedjusteret. Det er Styrelsesrådets vurdering, at de risici, som knytter sig til de økonomiske udsigter for euroområdet, er nedadrettede i et klima præget af særlig høj usikkerhed. De nedadrettede risici vedrører hovedsagelig de vedvarende spændinger i nogle segmenter af de finansielle markeder i euroområdet og resten af verden, samt risikoen for, at disse pres potentielt kan få konsekvenser for realøkonomien i euroområdet. De vedrører også yderligere stigninger i energipriserne, protektionistiske pres samt en eventuel ukontrolleret korrektion af globale ubalancer. 2 Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation i euroområdet, ifølge Eurostats foreløbige skøn, 2,5 pct. i august 2011, dvs. uændret i forhold til juli. Inflationen er forblevet forholdsvis høj siden slutningen af sidste år, hvilket særligt afspejler de højere priser på energi og andre råvarer. Vendes blikket fremad, vil inflationen sandsynligvis fortsat holde sig et stykke over 2 pct. i de følgende måneder. Derefter forventes inflationen på basis af priser på oliefutureskontrakter

3 at falde til under 2 pct. i Dette mønster afspejler forventningen om en relativt stabil udvikling i lønstigningerne i en situation med moderat økonomisk vækst. Ovennævnte betragtninger afspejles også i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som s stab udarbejdede i september 2011, og som forudser en årlig HICP-inflation på mellem 2,5 pct. og 2,7 pct. i 2011 og på mellem 1,2 pct. og 2,2 pct. i I sammenligning med de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemet udarbejdede i juni 2011, forbliver intervallet for HICPinflationen uændret, mens intervallet for 2012 er lidt smallere. Det er nødvendigt at huske på, at fremskrivningerne er betinget af en række rent tekniske antagelser. Styrelsesrådet er af den opfattelse, at risiciene, som knytter sig til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt, stort set er afbalancerede. De største opadrettede risici vedrører sandsynligheden for højere end antaget stigninger i oliepriser og råvarepriser ekskl. olie samt stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser på grund af den budgetkonsolidering, som er nødvendig i de kommende år. De største nedadrettede risici vedrører indvirkningen af en svagere end forventet vækst i euroområdet og resten af verden. For så vidt angår den monetære analyse, var den årlige vækst i M3 på 2,0 pct. i juli 2011 sammenlignet med 1,9 pct. i juni. Den årlige vækst i udlån til den private sektor var 2,4 pct. i juli mod 2,5 pct. i juni. Ser man bort fra de månedlige data og indvirkningen af særlige faktorer, har tendenser til vækst i det brede pengemængdemål og udlånet stort set stabiliseret sig i de seneste måneder. Overordnet set er den underliggende pengemængdevækst stadig moderat. Samtidig er den monetære likviditet, som blev akkumuleret inden perioden med spændinger på de finansielle markeder, fortsat rigelig. Betragtes M3's komponenter, faldt den årlige vækst i M1 til 0,9 pct. i juli, mens væksten i andre kortfristede indskud forblev uændrede på 3,7 pct. Denne udvikling afspejler fortsat delvis den gradvise stigning i forrentningen af de kortfristede tidsindskud og opsparingsindskud i de seneste måneder. Hvad angår M3 s 3

4 modposter, steg den årlige vækst i udlån til ikke-finansielle selskaber fortsat en smule fra 1,5 pct. i juni til 1,6 pct. i juli, mens den årlige vækst i udlån til husholdninger ser ud til at have stabiliseret sig på omkring 3 pct. De samlede MFI-balancer er stort set forblevet uændrede i de seneste måneder. På områder, hvor det er nødvendigt at give mulighed for at øge kreditgivningen til den private sektor, er det meget vigtigt, at banker tilbageholder udbytte, bruger markedet til yderligere at styrke deres kapitalgrundlag eller udnytter regeringernes støtteforanstaltninger til rekapitalisering fuldt ud, i tråd med resultaterne af de nylige stresstests. Sammenfattende besluttede Styrelsesrådet på baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse at fastholde 's officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil sandsynligvis forblive over 2 pct. i de følgende måneder for dernæst at falde i Et krydstjek med oplysningerne fra den monetære analyse bekræfter, at den underliggende pengemængdevækst fortsat er moderat, mens der stadig er rigelig likviditet. Som forventet aftog den økonomiske vækst i euroområdet i 2. kvartal efter en kraftig vækst i 1. kvartal. Vendes blikket fremad, forventer Styrelsesrådet en moderat vækst i euroområdets økonomi, om end der vil herske usædvanlig høj usikkerhed og være større nedadrettede risici. Samtidig er de kortfristede renter lave. Mens den pengepolitiske stilling stadig er lempelig, er nogle finansieringsforhold blevet strammet. Det er fortsat væsentligt, at pengepolitikken lever op til sit mandat om at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt for dermed at sikre, at den seneste prisudvikling ikke medfører et bredt funderet inflationspres. En meget grundig analyse af alle tilgængelige oplysninger samt udviklinger i den kommende periode er berettiget. Inflationsforventningerne i euroområdet skal holdes fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken kan bidrage til at fremme økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Styrelsesrådet vil fortsat overvåge følge udviklingen meget nøje. 4

5 For så vidt angår finanspolitikken, har en række regeringer bebudet supplerende tiltag, der skal sikre, at de når deres konsolideringsmål, og styrke retsgrundlaget for nationale budgetregler. For at sikre troværdigheden er det nu afgørende, at de bebudede tiltag sættes i værk på et tidligt stadium og gennemføres fuldt ud. Regeringerne må være parat til at gennemføre yderligere konsolideringstiltag, især på udgiftssiden, hvis risici med hensyn til opnåelsen af de aktuelle budgetmål virkeliggøres. Lande, der oplever bedre end forventede økonomiske og budgetmæssige udviklinger, bør udnytte dette råderum til hurtigere at nedbringe underskuddet og gælden. Alle regeringer i euroområdet er nødt til at demonstrere deres urokkelige vilje til fuldt ud at leve op til deres egne individuelle tilsagn, som er et afgørende element, når det gælder om at sikre finansiel stabilitet i euroområdet som helhed. Budgetkonsolidering og strukturreformer skal følges ad for at styrke tilliden, vækstudsigterne og jobskabelsen. Styrelsesrådet opfordrer derfor alle euroområdets regeringer til hurtigt og beslutsomt at gennemføre væsentlige og omfattende strukturelle reformer. Dette vil hjælpe disse lande med at styrke konkurrenceevnen, øge fleksibiliteten af deres økonomier og forbedre deres langsigtede vækstpotentiale. I den henseende er det af afgørende betydning, at der gennemføres arbejdsmarkedsreformer med fokus på at fjerne stivheder og gennemføre foranstaltninger, der øger lønfleksibiliteten. Der er især behov for afskaffelse af automatisk lønindeksering og en mere udbredt anvendelse af aftaler på virksomhedsplan, således at løn- og arbejdsforhold kan tilpasses virksomhedernes specifikke behov. Disse foranstaltninger bør ledsages af strukturelle reformer, der øger konkurrencen på produktmarkederne, især inden for tjenesteydelser herunder liberalisering af regulerede erhverv og, hvor det er relevant, privatisering af tjenesteydelser, som på nuværende tidspunkt leveres af den offentlige sektor, hvorved produktivitetsvæksten fremmes og konkurrenceevnen støttes. 5