Klimaforandringer - vand i byerne

Transkript

1 Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst

2 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen med lokale udfordringer og reguleringen heraf Den planretlige vinkel Eksempler

3 København og Frederiksberg den 2. juli

4 4 Nordjylland efter skybruddet den 15. oktober 2014 I Nordjylland faldt der mere regn på et døgn, end der normalt falder i hele oktober måned. Visse steder faldt der helt op til 104 mm regn.

5 5 Klimascenarier (100 år) FN s Klimapanel Middeltemperaturen vil stige med 2-3 grader Mere årligt nedbør Stigning i vinternedbøren på % Fald i sommernedbøren på % Kraftige nedbørshændelser i sommer og efterår Det betyder: Mere overfladevand i byerne og risiko for oversvømmelser og opstuvninger fra kloaksystemet Havvandsspejlet stiger med ca. 50 cm ( 15 cm frem til 2050 og ca. 50 cm frem til år 2100) Hyppigere ekstrem højvande med risiko for oversvømmelser Opstuvning i vandløb og dræningskanaler

6 6 Klimaforandringer i et juridisk perspektiv Mange alvorlige påvirkninger og deraf følgende mulige retlige vinkler: Ansvar og erstatning for oversvømmelser Ejendomsværdipåvirkninger Forsikringsretlige aspekter Finansiering af og tilskud til klimatilpasningstiltag Det private ansvar borgere og erhvervsvirksomheder Rollefordelingen på den offentlige side mellem stat, kommuner og vandselskaber

7 7 De planretlige rammer Hvilke rammer gælder i dag? EU-regulering Dansk lovgivning Kommuneplaner og anden kommunal planlægning Hvor langt er vi kommet?

8 8 Klimaforandringer i Europa Siden midten af 1980erne er der sket en stigning i antallet og størrelsen af ekstreme nedbørsbegivenheder herhjemme på omkring 30 procent. Nøjagtig det samme er tilfældet i Balkan eller for den sags skyld i England, Frankrig og Tyskland. I Tyskland blev adskillige delstater i begyndelsen af juni 2013 oversvømmet under en vejrkatastrofe, der på mange måder er sammenlignelig med den, der i foråret 2014 skabte økonomisk ruin i ikke mindst Serbien og Bosnien-Hercegovina. Så over hele Europa, måske med undtagelse af Sydspanien, står man over for den samme udfordring: Hvordan man bedst tilpasser og beskytter sig mod noget, der i stigende omfang vil minde om tropiske skybrud? (Berlingske Tidende, 28. maj 2014)

9 9 Europæisk klimaregulering Oversvømmelsesdirektivet, direktiv 2007/60/EF Pligt for alle medlemslande til at planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi Implementeret i Danmark ved LBK nr. 950 af 3/7/2013 og bekg. Nr. 121 af 2/2/2010 Pligt for kommuner til at udarbejde risikostyringsplaner for udpegede områder Koordineres med øvrig klimaplanlægning (klimatilpasningsplaner, beredskabsplaner, spildevandsplaner mv.)

10 10 Planhierakiet - klimatilpasning Overordnede planer Vand- og naturplaner Risikostyringsplan Kommuneplan med klimatilpasningsplan Handlingsplan for klimatilpasning Lokalplaner Sektorplaner Vandforsyningsplan, spildevandsplan, beredskabsplan

11 11 Klimatilpasningsplan Alle kommuner skal have en klimatilpasningsplan I sommeren 2012 blev der mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indgået aftale om, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. Beslutningen var en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres investeringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner i Del af kommuneplan 2013 Planerne indgår som en del af kommuneplan 2013 eller som tillæg hertil. Formål De kommunale klimatilpasningsplaner skal være omdrejningspunktet for kommunernes klimatilpasningsindsats. De skal kortlægge risikoen for oversvømmelser, anvise tiltag til at imødegå dem - og prioritere indsatsen Status Medio 2014 har næsten alle kommuner haft deres klimatilpasningsplaner i høring

12 12 Klimatilpasningsplanens tilblivelse En del af kommuneplanen indarbejdes eller som tillæg Redegørelsesdel (beskrivelse af udfordringerne, oversvømmelseskort, værdikort, risikokort Hovedstruktur med retningslinjer og rammer for klimatilpasning Handlingsplan for klimatilpasning (initiativer, projekter, økonomi) Planens indhold Planen skal indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats men ingen krav til omfanget heraf. Proces og vedtagelse Processen for klimatilpasningsplanen følger planlovens almindelige regler om offentlighed, debat, høring af myndigheder mv., indtil politikkerne endeligt vedtager planen Ingen krav til løbende revision af klimatilpasningsplanen, som kan revideres på samme både som resten af kommuneplanen

13 13 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Kommune Vandselskab Nabokommuner Borgere Virksomheder Andre myndigheder Mange kommuner har valgt at indgå samarbejder med en eller flere interessenter om hele eller dele af klimatilpasningsplanen. Vandselskabet Afklaring af arbejdsfordeling og ikke mindst økonomi/finansiering Nabokommunen Giver fælles tiltag bedre mening? f.eks. hvis kommunerne deler vandløbsoplande Borgere/Virksomheder Indsamling af konkret viden om, hvor der har været problemer med oversvømmelser i forbindelse med tidligere skybrud, herunder manglende kapacitet i kloakkerne Myndigheder F.eks. Vejdirektoratet og Banedanmark. Behov for koordinering af projekter, bl.a. ved krydsende infrastruktur (broer, viadukter, dæmninger)

14 14 Handlingsplan Som en del af klimatilpasningsplanen kan der laves en handlingsplan, der konkretiserer den planlagte indsats på kort sigt. Eks. Roskilde Kommune: Handleplan for Vand og Klimatilpasning Handleplan for Vand og Klimatilpasning beskriver de konkrete aktiviteter og anlægsinvesteringer, som skal igangsættes i de kommende 4 år. Herunder også initiativer for Roskilde Forsyning og private aktører. Konkrete aktiviteter fordelt på følgende temaer: Byerne, f.eks.: Klimatilpasning af kloaknettet (Roskilde Forsyning) Kommunale LAR projekter (Roskilde Kommune) Det åbne land, f.eks.: Pilotprojekt: Klimatilpassede vandløb (Roskilde Kommune/Private) Tværgående interesser, f.eks.: Havvandsstigning i fjorden dialog med fjordkommuner og staten

15 15 Aarhus Kommune, lokalplan om ny Moesgård Museum Moesgård Museum 2014

16 16 Klimatilpasning i lokalplaner Planlovens 15, stk. 1 En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Almindelige lokalplanlægning Klimatilpasning kan indgå i den almindelige planlægning som ét blandt flere hensyn og være en del af en god helhedsløsning i et område. Projektlokalplan Temalokalplan Klimatilpasning kan også indarbejdes i temalokalplaner, der sigter mod at varetage klimatilpasning eller forebyggelse af forurening i et større område Det kunne f.eks. være et ønske om at begrænse byggeri og anlæg i oversvømmelsestruede områder

17 17 Klimatilpasning i lokalplaner Samme retsvirkninger som andre lokalplaner, herunder: Ingen handlepligt for borgerne eksisterende lovlig anvendelse kan opretholdes Nybyggeri eller større renoveringer skal gennemføres i overensstemmelse med nye krav. F.eks. udskiftning af tag i et område med krav om grønne tage. Erstatningsfri regulering Modifikation: Hvis et areal af hensyn til klimatilpasning udlægges til offentlige formål eller formål, der kan sidestilles hermed, kan grundejeren i særlige tilfælde og mod erstatning kræve arealet overtaget af kommunen efter planlovens kapitel 11. Almindelige forvaltningsretlige krav gælder, f.eks. om proportionalitet og saglige hensyn, ligesom en lokalplan ikke må være atypisk i sin virkning eller særlig intensiv i forhold til konkrete grundejere

18 18 Eksempel på planlægning Frit efter Miljøministeriets vejledning Lokalplanens formål ( 15, stk. 1) Etablere tekniske løsninger (diger, effektiv vandafledning, høj sokkel, forbud mod kælder mv.) for at hindre oversvømmelse eller løsninger, der mindsker vandafledningen (grønne tage, permeable belægninger, vandmagasiner mv.) Anvendelse ( 15, stk. 2, nr. 2) Udlæg af areal til anlæg af diger, der kan beskytte mod stormflod. Friholdelse af oversvømmelsestruede arealer for bebyggelse og anlæg. Udlæg af arealer til opmagasinering af vand som eksempelvis nye våd- og naturområder eller boldbaner, der samtidig kan fungere som regnvandsmagasin ved ekstremregn. Vej- og stiforhold ( 15, stk. 2, nr. 4) Placering og udformning af veje og stier, så de ud over at være trafikarealer kan lede vand bort ved ekstremregn ved omhyggelig linjeføring, forhøjede kantsten mv Udformning af veje, stier og parkeringspladser med belægninger, der muliggør nedsivning af regnvand Bebyggelsers omfang og udformning ( 15, stk. 2, nr. 7) Krav om minimums sokkelhøjde for at undgå oversvømmelse. Forbud mod etablering af kældre for at undgå oversvømmelse. Krav om grønne facader eller tage for at øge fordampning og forsinke vandafstrømning.

19 Eksempler på kommunernes forslag til og håndtering af klimatilpasning 19

20 20 Løsningen ligger ikke ét sted, men skal komme flere steder fra. Vi er i fuld gang med at forebygge mod oversvømmelser fra skybrud, som dem der i løbet af de sidste måneder har ramt nordjyder, vestjyder og københavnere. Kommuner har lavet klimatilpasningsplaner, og nu skal planerne omsættes til handling, og der skal laves konkrete projekter. Det er et vigtigt skridt i en lang proces. - Miljøminister Kirsten Brosbøl som reaktion på Miljøministeriets rapport om klimaforandringer i Danmark, oktober 2014

21 21 Forslag til tiltag i Københavns Kommune Sønder Boulevard i København -før og under skybrud Genåbne åer og etablere kanaler Skybrudstunnel Forsænkning af arealer Separatkloakering

22 22 Roskilde Kommune: Vand er en ressource ikke et problem Nye arbejdsgange i forvaltningen Fokus på at bruge vandet rekreativt Rabalder Parken (se billede) Stormflodssikring Lokal nedsivning Skybrudsberedsskab indarbejdes i beredskabsplaner Omlægning af jorder til vådområder

23 23 Aarhus Kommunes tiltag for at reducere risikoen for oversvømmelser: Nye regnvandsbassiner, som opbevarer regnvandet indtil renseanlæggene har kapacitet til at håndtere regnvandet. Varslingssystem, der overvåger vandstanden i vandløb og søer. Omlægning af kloaksystemet for at adskille husholdningers spildevand fra regnvand (separering) Kommende sluse ved udmundingen af Aarhus Å gør det muligt at regulere vandstanden i Aarhus Å. Frilægning af Aarhus Å, hvor der etableres en sluse

24 Flere spørgsmål? 24

25 Tak for i dag! 25

26 26 Kontakt Anne Sophie K. Vilsbøll Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed T M E ask@bechbruun.com Sofie Dehlholm Holst Advokatfuldmægtig København Offentlig Virksomhed T M E sdh@bechbruun.com København Langelinie Allé København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai T F E info@bechbruun.com