Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk beskrivelse Risikokortlægning"

Transkript

1 Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen... 3 Beregninger... 3 Dynamiske beregninger...3 Statiske beregninger...3 Indgår ikke i beregningerne...4 Usikkerhed... 4 Skybrud... 4 Oversvømmelse fra vandløb... 4 Havvand... 5 Sandsynlighedskort... 5 Grid... 5 Betydning af sandsynlighed... 5 Værdikort... 6 Særligt vedr. landbrugs- og naturværdier... 6 Risikokort... 6

2 Opbygning af kortlægningen Kortlægningen er opbygget således, at der først er foretaget en kortlægning af hvilke områder, der efter beregningerne vil blive oversvømmet ved hhv. skybrud, vandløb, der går over bredderne, og stormflod/havvandsstigning. De oversvømmelser, der er kortlagt, er forskellige grader af ekstreme hændelser. Sandsynligheden for de enkelte typer af oversvømmelse er samlet i et oversvømmelseskort, som viser den samlede sandsynlighed for oversvømmelse inden for felter på 100 x 100 meter. Det oversvømmede areal af cellen indgår, så en celle, der kun oversvømmes halvt ved en given hændelse, kun får den halve sandsynlighed for oversvømmelse som en celle, der oversvømmes helt ved den samme hændelse. Inden for de samme felter er værdien af skaderne ved en oversvømmelse kortlagt. Risikokortet viser sandsynligheden for en oversvømmelse ganget med omkostningerne ved en oversvømmelse. Resultatet vises som gennemsnitlig omkostning pr. år til skader som følge af oversvømmelser. Sammenhængen i kortlægningen er vist herunder. Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen Den største udfordring ved en kortlægning er, at modtageren kan få en forståelse af at kortlægningen er mere præcis, end den faktisk er. Første udfordring er, at alle kort er udarbejdet ud fra usikre parameter, prognoser og nogle generelle antagelser. Der er altså ingen, der ved med sikkerhed, hvad fremtiden vil bringe af oversvømmelser, men det er det bedste værktøj, vi har på nuværende tidspunkt. Anden udfordring er, at kortet ikke umiddelbart vil kunne sammenlignes med andre kommuners kort, da alle kommuner har fundet frem til deres egne metoder og egne inddeling af risikoområderne. F.eks. hvor mange år ser vi frem i tiden og hvordan inddeles kategorierne i kortet. Tredje udfordring er, at hvis der sker skybrud som det vi så i Thorsager, vil der være udfordringer med oversvømmede kældre og anlæg mange flere steder end der, hvor kortet viser. Det skyldes, at sandsynligheden for skybrud ikke er særlig stor og derved ikke vil blive vist som en væsentlig faktor på kortet. 2

3 Sidste udfordring er, at kortet består af 100 x 100 m felter (grid) og det kan derfor være felter som bliver markeret som et risikoområde på kortet, men hvor værdien måske ligger i den ene side af feltet, mens oversvømmelsen sker i den anden del af feltet. Der vil derfor reelt ikke være et problem i dette felt. De opridsede udfordringer betyder ikke, at vi ikke kan bruge kortlægningen til noget, men at vi skal være forsigtige med at bruge kortet til mere end et screeningsværktøj, hvor man får et overblik over de overordnede udfordringer og måske bliver bekræftet i de udfordringer, der allerede er kendt i dag. Grundlæggende begreber Hændelser Ekstreme vejrsituationer beskrives samlet som hændelser. Hændelser forekommer med mellemrum. For at beskrive disse hændelser opereres der med gentagelsesperioder (gtp), som er den tid, der kan forventes at gå mellem en bestemt hændelse. En 20 års hændelse er således en klimahændelse, der statistisk kan forventes med 20 års mellemrum. For hvert af korttemaerne skybrud, vandløb og hav er der foretaget beregninger for to hændelser. Hvilke hændelser, der beskrives, er et valg, og der kan komme andre hændelser end beskrevet. Selv om kortlægningen dækker hele kommunen kan en hændelse godt ramme meget lokalt, specielt skybrud kan ramme små områder, men også stormflod kan ramme forskelligt i Kalø Vig og Ebeltoft Vig. For at holde kortlægningen simpel har Syddjurs Kommune valgt kun at kortlægge for 20- og 100 års hændelser. Hermed tages både højde for voldsomme og ekstreme hændelser anno Højdemodellen Kortlægningen af hvilke arealer, som oversvømmes ved henholdsvis skybrud, stormflod eller som følge af vandløb, der går over bredderne, er baseret på den digitale højdemodel. Det er et kort, der er skabt på baggrund af en laserhøjdescanning hvor hele landet er blevet scannet fra fly. I højdemodellen er hele landet opdelt i felter på 1,6 x 1,6 meter, hvor højden af det enkelte felt er angivet i forhold til dansk normal nul (dnn) ud fra højderne. På de enkelte felter kan det beregnes hvilken vej vandet vil løbe og hvor mange felter, der afvander til et givent felt mv. Højdemodellen har en nøjagtighed på 5-10 centimeter. Beregningerne er foretaget i en tilrettet højdemodel, hvilket betyder, at træer mv. er fjernet, så højdemodellen viser terrænoverfladen. Derefter er der placeret bygninger, så vandet strømmer den rigtige vej. Kortene tilrettes desuden så f.eks. broer ikke fremstår som dæmninger og digerne får den rigtige højde. Beregninger Dynamiske beregninger Der er lavet MIKE Flood-beregninger i 4 byer (Ebeltoft, Rønde, Hornslet og Thorsager). MIKE Flood kombinerer en model for overfladen (MIKE 21) og afløbssystemet (MIKE Urban). Der anvendes en CDS-regn, hvilket er en syntetisk regn, der er baseret på maksimum middelintensiteter af regn for forskellige varigheder. Derved beskrives strømningen i kloakken dynamisk. Disse beregninger tager altså afsæt i kloaknettets kapacitet. MIKE Flood beregninger er meget mere præcise end skybrudskortene. I de kommende år frem til næste generation af klimatilpasningsplanen bliver der lavet MIKE Flood-beregninger på de resterende relevante kloakoplande. Statiske beregninger For de øvrige arealer i kommunen er det statiske beregninger, der ligger til grund for kortlægningen. Det vil sige, at modellen beskriver et øjebliksbillede og ikke kan beskrive tidsforløbet. Det betyder eksempelvis, at kortlægningen kan vise oversvømmelse fra stormflod langt ind i land, selv om det vil tage lang tid for vandet at nå så langt. Generelt fremstår oversvømmelserne som worst case. Er der behov for en kortlægning, som beskriver tidsforløbet i en hændelse, skal der foretages en dynamisk modellering, hvilket p.t. kun er foretaget i de 4 byer. Der er taget højde for kloakkapaciteten i alle byer. 3

4 Indgår ikke i beregningerne Den generelle havstigning, der kan forventes i 2050, er ikke medtaget i beregningerne, da den i sig selv ikke giver nogen oversvømmelser. Selv om havet skulle stige 40 centimeter, er det stadig langt under niveauet ved stormflod i dag. Stigningen er indirekte med i de fremtidige scenarier, hvor havvandsstigningen sammen med ændrede vindforhold er med til at forøge den maksimale vandstand ved stormflod. Tilsvarende indgår kortlægning af grundvandsstigninger ikke i planen, fordi forudsigelserne er meget usikre, og fordi grundvandsstigning er en langsom ændring, som ikke i sig selv optræder som en hændelse, men som kan forstærke effekten af ekstremregn og give generelle problemer med nedsivningsanlæg og vand i kældre. Grundvand er en faktor, der vil blive vurderet selvstændigt i områder, hvor der kan forventes problemer. Usikkerhed Der er stor usikkerhed på klimadata; der er en række scenarier, som beskriver mulige udviklinger i fremtidens klima, højdemodellen er en kilde til usikkerhed ligesom der er usikkerhed ved fastsættelse af de omkostninger, der er ved en oversvømmelse. Derfor skal der tages højde for, at der er usikkerhed i kortlægningen, når data anvendes. Skybrud Skybrud er en betegnelse for kort kraftig regn. DMI s definition på skybrud er, når mængden af regn overstiger 24 mm på seks timer. Ved et skybrud vil en del af regnen sive ned i jorden eller løbe til kloakker. Når kapaciteten i kloakkerne er opbrugt, og jorden er vandmættet, bliver resten af vandet på terræn, dvs. at vandet løber oven på jorden og samles i lavninger. Ved beregningen af hvilke områder, der oversvømmes i nedbørskortet, regnes der kun på den mængde regn, der reelt forventes at strømme på terræn. Det betyder, at det kun er dele af lavninger, der fyldes ved mindre nedbør og at de fyldes mere op ved øget nedbør. Der kan således godt være lavninger, der aldrig fyldes op ved de scenarier, der er beregnet. 20 års GTP* 100 års GTP* mm (10 mm) 98 mm (50 mm) 1 Tabel over skybrudshændelser som er anvendt i kortlægningen. (*GTP = gentagelsesperiode) Tabellen viser forventede nedbørsmængder ved en 20 og 100 års hændelse med det forventede klima i Tallet i parentes er den del af nedbøren, der strømmer på overfladen, fordi den ikke kan ledes bort via kloaksystemet eller optages af jorden. Oversvømmede områder på mindre end 10 kvadratmeter er ikke medtaget på kortene. Det skyldes primært, at der er en stor usikkerhed på beregningen af små lavninger, så mindre fejl i højdemodellen kan give falske lavninger. Samtidig vil oversvømmelser på under 10 kvadratmeter ofte være så lavvandede, at de ikke medfører skader. Oversvømmelse fra vandløb Ud fra målinger og andre tilgængelige data er der regnet på vandføringen i vandløb ved forskellig regnhændelser. Der er regnet med 20 og 100 års hændelser som i de andre scenarier. Det er ud fra beregningerne vurderet, at det kan antages at en 20 års hændelse vil give anledning til en gennemsnitlig vandspejlsstigning i vandløbene på 10 cm. Tilsvarende vil en 100 års hændelse give anledning til en gennemsnitlig vandspejlsstigning i vandløbene på 50 cm. 4

5 20 års GTP* 100 års GTP* cm 50 cm 1 Tabel over vandspejlsstigningen i vandløb som er anvendt i kortlægningen. (*GTP = gentagelsesperiode) Oversvømmelserne er derefter taget fra de landsdækkende scenarier, som er tilgængelige på klimatilpasning.dk og Havvand Havvandsstigningerne viser stormflodshændelser/højvandshændelser. For Djursland vil hændelserne ofte ske, når vandet kommer retur, efter at et stormvejr har presset store vandmængder ind i Østersøen. Havvandsstigningerne er beregnet ud fra den digitale højdemodel og viser hvilke felter, der ligger lavere end den aktuelle vandstand for kortlægningen. Det er kun lave områder, der ligger i forbindelse med havet, der vises som oversvømmede, eksempelvis vil lave arealer bag et dige ikke blive vist som oversvømmede, før vandet stiger op over diget eller der er en åbning i diget. For scenariet for Syddjurs Kommune er vandstanden ved hhv. en 20 og 100 års hændelse benyttet. 20 års GTP* 100 års GTP* cm 240 cm 3 Tabel over havvandstanden som er anvendt i kortlægningen. (*GTP = gentagelsesperiode) Sandsynlighedskort Grid Sandsynlighedskortet er opdelt i et 100 x 100 meter grid (gitter). Det betyder, at hele arealet er inddelt i felter på 100 x 100 meter, der svarer til en hektar. Inden for det enkelte felt er der beregnet en gennemsnitlig sandsynlighed for oversvømmelse. Betydning af sandsynlighed Værdien for det enkelte felt viser sandsynligheden i procent for at feltet oversvømmes i løbet af et år. En værdi på 1 betyder, at feltet oversvømmes årligt, en værdi på 0,01 viser, at feltet vil være ovesvømmet én gang pr 100 år. Beregningen tager højde for, hvor stor del af feltet, der er ovesvømmet. En værdi på 0,01 kan således være en oversvømmelse af hele feltet en gang pr. 100 år eller oversvømmelse af halvdelen af feltet to gange på 100 år osv. Sandsynlighedskortet viser den samlede sandsynlighed for oversvømmelse, det vil sige, at både oversvømmelse fra skybrud og havvand er medtaget samt oversvømmelse fra de vandløb, hvor der er beregnet oversvømmelseshændelser. Et eksempel: Hvis et felt oversvømmes af havvand ved en 100 års stormflodshændelse, medfører det en sandsynlighed på 0,01, oversvømmes 25 procent af det samme felt ved en 100 års skybrudshændelse giver det et sandsynlighed på 0,0025. Den samlede sandsynlighed for de to hændelser er 0,0125 svarende til 12,5 oversvømmelser på 1000 år. 5

6 Værdikort Overordnet angiver værdikortet de skadesomkostninger, der vil være ved en oversvømmelse. Værdierne er dog medtaget for alle områder, uanset om der er risiko for oversvømmelse. Kortet anvendes sammen med sandsynlighedskortet til at beskrive omkostningerne af de beregnede oversvømmelser (risikokortet). Beregningen af værdier er foretaget efter to principper. De fleste værdier er opgjort som en skadespris pr. m 2, og den samlede skadesomkostning i et felt er beregnet som antallet af m 2 gange prisen pr. m 2. Installationer, som har en særlig samfundsmæssig værdi eller hvor en oversvømmelse vil medføre store omkostninger, er sat til en fast høj pris for at sikre, at de kommer til at fremgå af risikokortet. Det er eksempelvis vandværker. Værdisætningen af de forskellige elementer fremgår af skemaet herunder. Enhed Score kr Beskrivelse Industri og Erhverv m /m2 Polygon Boliger m2 600/m2 Polygon Bebyggelse Sommerhuse m2 400/m2 Polygon Offentlig og privat service m /m2 Polygon Blandet bolig erhverv og det åbne land m2 800/m2 Polygon Motorveje og primære trafikveje(motortrafikveje) m2 45/m2 Linje Anlæg Sekundære trafikveje m2 30/m2 Linje Andre veje m2 10/m2 Linje Jernbane og letbane m2 90/m2 Linje Kirker/Kapel antal Punkt Kulturarv Kirkegård m2 300/m2 Polygon Fortidsminder m2 1500/m2 (10m buffer) Punkt Natur 3 m2 1/m2 Polygon Vandværksbygninger antal Punkt Renseanlæg antal Punkt Hotspots Transformatorstationer (forsyningen, elselskab) antal Punkt Pumpestation antal Kildeplads antal El- eller Gasværk, forbrændingsanstalt eller lignende antal Punkt Høj bonitet m2 0,65 Polygon Landbrug Middel bonitet m2 0,55 Polygon Lav bonitet m2 0,35 Polygon Alle værdier (både arealvægtede og punktværdier) er opsummeret til en samlet værdi for hver felt som fremgår af værdikortet. Særligt vedr. landbrugs- og naturværdier Landbrugsarealer er værdisat efter jordklasser. Den anførte skadesværdi er mindre end afgrødens værdi. Det skyldes at en oversvømmelse ofte vil falde på et tidspunkt, hvor det ikke er hele udbyttet, der går tabt. Værdien af natur er sat ens for alle naturområder. For en række områder vil en oversvømmelse ikke få betydning, mens det kan have stor betydning for andre. Prisen er sat til 1 kr. pr m² for at få naturområderne til at fremgå af kortlægningen. En screening af hvilke naturområder, der påvirkes, skal altid følges op af en konkret vurdering. I værdikortet er værdierne opsummeret i felterne (grid) på 100 x 100 meter. Risikokort Risikokortet viser de statistiske årlige omkostninger som følge af oversvømmelse. For hvert felt er sandsynligheden for, at der sker en oversvømmelse, ganget med skadesomkostningerne ved en oversvømmelse. Et eksempel: For et felt med en værdi fra værdikortet på kr. pr. ha og en sandsynlighed fra oversvømmelseskortet på 0,001 (en oversvømmelse pr år) vil få en årlig skadesomkostning på kr. 6

7 Et landareal med en værdi på kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,04 (fire gange pr. 100 år) vil få en årlig skadesomkostning på 300. De beregnede skadesværdier kan ikke bruges til at beregne de fremtidige skadesomkostninger, men kan alene bruges til en screening af, hvor der kan forventes væsentlige problemer. Grunden til at kortet ikke kan anvendes til beregning af eksakte omkostninger er, at de kort, som ligger bag risikokortet, er baseret på en række antagelser. Forhold som sokkelhøjde på bygninger, jordens evne til at optage regnvand i et lokalt område mv. gør, at der er en række usikkerheder, når der ses på de konkrete områder. Det er også derfor valgt ikke at skrive værdierne i risikokortet, men i stedet at udpege de ca felter med størst sandsynlighed for skadevoldende oversvømmelse. Disse er opdelt i 3 cirka lige store kategorier. Størst, mellem og lille. 7

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling BILAG 1 Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling Kommuneplantillæg 1-2013 Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Allerød Kommune att. Allerød Kommune Bjarkesvej

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan Team Plan og Byudvikling Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 20. februar 2015 Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde 11-12 marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA Hvor truer klimaet? Oversvømmelsesdirektivet/klimatilpasningsplan »Plan-områder

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 007

Kommuneplantillæg nr. 007 Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Vedtaget 29. oktober 2014 af Kommune Byråd. Foto: under stormen Bodil i 2013 Udkast til klimatilpasningsplan

Læs mere

Teknisk notat. Billund Klimatilpasningsplan 2014 Bilag: Værdi- og risikokortlægning

Teknisk notat. Billund Klimatilpasningsplan 2014 Bilag: Værdi- og risikokortlægning Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 www.grontmij.dk Teknisk notat CVR-nr. 48233511 Billund Klimatilpasningsplan 2014 Bilag: Værdi- og risikokortlægning Rev 02 13. maj 2014 Projekt: 30.4001.47

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-

Læs mere

Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk

Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk Havvand på land Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 1 Hvad kommer jeg ind på Hvad er egentlig problemet Hvordan kan kommuner forberede

Læs mere

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger Det er kommunalbestyrelsens mål De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger om stigende havvandstand har medført et krav fra regeringen om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Værktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning

Værktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning Værktøjer - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning Opgaven for Klimatilpasning.dk Portalen skal levere viden, der kan bruges af kommuner, borgere og erhverv

Læs mere

TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Høje-Taastrup Kommune att.

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014 Vi tilpasser os klimaet Sønderborg Kommune 2014 indhold 4-5 KLÆDT PÅ TIL UVEJR i Sønderborg Kommune ønsker vi at være godt forberedt, når klimaet ændrer sig. 6 NYT KLIMA I DANMARK Se nogle bud på, hvordan

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Ændring Klimatilpasningsplan for Esbjerg. Maj 2014

Ændring Klimatilpasningsplan for Esbjerg. Maj 2014 Ændring 2013.02 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Maj 2014 Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2013.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 18-12-2013 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget

Læs mere

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 AUGUST 2016 KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af to dele; et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Egedal Kommune att. Thomas Oest Ølstykke

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025. Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025. Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Klimatilpasningsplan for Kommune 1 Forord 3 1. Visioner og mål for klimatilpasning 4 a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Samfund/Løsninger Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Vejle med Vilje - udvikling - vandudfordringer Løsninger

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

DEL 2 - BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLANEN April 2014

DEL 2 - BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLANEN April 2014 Indholdsfortegnelse BILAG 1 - Baggrund og forudsætninger for klimaændringer i Danmark.... 2 Hvorfor lave en klimatilpasningsplan... 2 Aftale mellem regeringen og KL... 2 Politiske valg i klimatilpasningsplanen...

Læs mere

Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter.

Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter. Sagsnr. 01.02.05-P16-1-15 Cpr. Nr. Dato 15-11-2016 Navn Sagsbehandler Berørte boliger og borgere Stordige - Klimatilpasning Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110,

Læs mere

Værdi- og Risikokortlægning

Værdi- og Risikokortlægning Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen, samlet rapport Forsidebillede og layout mangler Indhold Klimatilpasningsplanen... 2 Værdi- og risikokortlægning... 2 Værdier... 3 Værdifastsættelse...

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring -Eksempel Birkedalens opland 165ha, Greve Strand Streget- åben regnvandsledning Udgangspunkt Birkedalens opland -vand på terræn for

Læs mere