At tale med folk - om ekspropriation

Transkript

1 236 At tale med folk - om ekspropriation og arealrettigheder At tale med folk - om ekspropriation og arealrettigheder Af landinspektør, senior projektleder, Morten Krebs, COWI A/S og landinspektør, arealchef, Jens Feldborg, Ørestadsselskabet I/S. Artiklen beskriver en række af de juridiske, tekniske og praktiske forberedelser, der er nødvendige, før man kan tale med folk om de ekspropriative indgreb, de berøres af. Artiklen illustrerer, at landinspektørarbejde i høj grad kan være et arbejde med mennesker i relation til jura og teknik, der både kræver pædagogiske og sociale evner. Når studievalget nærmer sig, dukker der interviews op med unge håbefulde mennesker, der vil arbejde med mennesker. Så ved alle godt, at det betyder, at de vil være pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter eller psykologer. At et hårdt fag som landinspektørfaget også kan betyde, at man arbejder med mennesker - endog ofte med væsentlige elementer fra såvel pædagogikken som psykologien involveret - det er sjældent kendt. Med der er i høj grad tale om at arbejde med mennesker i det daglige arbejde med ekspropriation og kontakten med ekspropriaterne; de lodsejere, naboer, brugere og øvrige borgere, hvis dagligdag berøres af et anlægsprojekt, som Metroen i København. Når de etaper, der for nærværende er under udførelse, er taget i brug, vil Metroen strække sig fra Vanløse, gennem Frederiksberg under Københavns indre by, Christianshavn, Amager og frem til Københavns Lufthavn. Fysisk en rejse på godt 20 km. Demografisk næsten en rejse tværs gennem landet. På en sådan rejse skal der anvendes forskellige værktøjer i det arbejde, der indebærer kontakt til omgivelserne. Men først et blik på den lovgivning som vi anvender enten som bygherre eller som rådgiver for denne. Udgangspunktet er naturligvis grundlovens 73 1, ejendomsrettens u- krænkelighed. Lige så naturlig som 73 må forekomme for enhver landinspektør, lige så væsentligt er det at fastholde paragraffen igennem projektplanlægning og udførelse. Ejendomsrettens ukrænkelighed er ikke et tilfældigt princip, men et grund- 1 73, stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953.

2 At tale med folk - om ekspropriation og arealrettigheder 237 element i planlægning og udførelse af ethvert anlægsprojekt. Vores erfaring viser, at det kræver rettidig omhu at sikre at alle projektdele, der kræver rettigheder eller arealer fra tredje mand, planlægges ud fra princippet need to have og ikke nice to have. At opretholde dette i et stort anlægsprojekt er ikke ligetil. Store anlægsprojekter er komplekse størrelser, som i realiteten indeholder mange mindre projekter. Alle aktiviteter styres fra projekt- og byggeledelsen. Og som Trafikministeriets vejledning 2 anviser, bør areal- og rettighedserhvervelsen og herunder naboinformation indgå i projektledelsen. Det er også tilfældet med Københavns Metro, hvor der hos bygherren, Ørestadsselskabet I/S, og dennes rådgiver, COWI A/S, indgår landinspektører som areal- og rettighedsansvarlige i projekt- og byggeledelse 3. Ørestadsselskabet I/S politik for naboinformation indebærer, at ingen ekspropriat når til ekspropriationsforretningen uden personlig kontakt med en repræsentant for selskabet samt tilbud om vejledning om konsekvenserne af det kommende indgreb 4. Det kræver indgående kendskab til blandt andet udførelsesmetoder og den til udførelsesmetoderne knyttede økonomi og tidsforbrug at opretholde og sikre respekten for netop 73. Afstivning af byggegruber er et udmærket eksempel: For at sikre en dyb udgravning mod sammenstyrtning skal den udføres med anlæg, siderne graves af i en vinkel på ca. 45 grader, eller siderne skal afstives. I praksis vil en tyve meter dyb byggegrube udført med anlæg kræve et urealistisk stort areal ved siden af den egentlige udgravning. Nice to have men ikke need to have, når der findes andre udførelsesmetoder. Herefter kan valget stå imellem en traditionel spunsvæg, der rammes ned i jorden og sikres med underjordiske, men pladskrævende jordankre, eller tidskrævende sekantpæle, der bores ned og støbes på stedet. Her rådgiver areal- og rettighedsgruppen om metodevalgets betydning for omgivelserne i relation til blandt andet 73. Vælges der f.eks. spuns med jordankre, der skal placeres under naboejendomme, så kræver det ekspropriation for at sikre retten til at placere jordankrene. Her indgår desuden et tids- og økonomiaspekt. Der går minimum tre måneder fra beslutning om udførelsesmetode til ekspropriation i marken tages til erhvervelse af de nødvendige rettigheder finder sted. Det er således af afgørende betydning for udbud, kontraktforhandling og kontrahering, at metodevalg og planlægning af ekspropriative indgreb afvejes tidligt i projektplanlægningen. Ved siden af grundloven og anlægsloven 5 er Lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom udgangspunktet for arbejdet med areal- og rettighedserhvervelse. Denne lov er udtryk for et imponerende fremsyn af 1800-tallets regent. Den gældende lov hviler i høj grad på den oprindelige forordning af 5. marts 1845 angående de regler, der bliver at iagttage med hensyn til grundafståelser m.m. i anledning af jernbaners anlæg i Danmark. På et tidspunkt hvor landet stadigvæk var underlagt et enevældigt styre indstiftes et ekspropriationsinstitut, der kommer til at virke som - formenligt - Danmarks ældste forbrugerbeskyttelse. Og forbrugerbeskyttelse er et kernepunkt ved ekspropriation. I medfør af grundlovens 73 kan man kun tvinges til at afstå sin ejendom eller dele af denne mod fuldstændig erstatning. Det er forbrugerbeskyttelse, der rækker noget videre end det, man oplever ved indkøb af hårde hvidevarer! Og det stopper ikke der. Ved besigtigelsen, der som bekendt går forud for en ekspropriation, foretager ekspropriationskommissionen med lovens bogstav 6 en almindelig prøvelse af det foreliggende projekt og det følger heraf, at ekspropriationen kun kan gennemføres, såfremt der foretages sådanne 2 Vejledning til brug for myndigheder mv. i forbindelse med gennemførelse af større anlægsarbejder og ekspropriationer hertil, december 2000, udgivet af Trafikministeriet. 3 Se temaartikel i dette tidsskrift; Håndtering af areal- og rettighedsforhold. 4 Se også tidligere artikel i LANDinspektøren nr ; Ekspropriation og information i forbindelse med Københavns Metro, side Større anlægsarbejder, som f.eks. Storebæltsforbindelsen og Københavns Metro udføres efter anlægslove, der beskriver vilkår for anlægget og giver forudsætningerne for ekspropriation m.v Under besigtigelsesforretningen foretager kommissionen en almindelig prøvelse af det foreliggende projekt. Kommissionen kan herved bestemme, at ekspropriationen kun kan gennemføres, såfremt der foretages sådanne ændringer i projektet, som kommissionen finder nødvendige af hensyn til ejere, andre rettighedshavere, almene interesser eller anlæggets hensigtsmæssige gennemførelse. Kommissionen tager særlig stilling til, om der som led i ekspropriationen skal foretages afbrydelser, omlægninger eller etableringer af vejforbindelser, af vandløb, af adgangsforbindelser til ejendomme eller restarealer, af ledningsanlæg eller lignende. Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

3 238 At tale med folk - om ekspropriation og arealrettigheder ændringer i projektet, som kommissionen finder nødvendige af hensyn til ejere. At denne bestemmelse skal tages alvorligt fremgår af adskillige kendelser fra tidligere og nuværende ekspropriationskommissioner. Et tydeligt eksempel på ekspropriation som forbrugerbeskyttelse kommer fra den seneste besigtigelse, der er foretaget i forbindelse med Københavns Metro: Det drejer sig om en strækning på Østamager, hvor banen føres igennem delvist i terræn på et eksisterende baneareal. Der har op til besigtigelsen været en større offentlig debat om anlæggets placering, herunder en eventuel nedgravning af anlægget. På besigtigelsesforretningen blev det fremført fra de talstærkt fremmødte borgere, at såfremt en egentligt nedgravning ikke kunne realiseres, så burde banen placeres i en kote svarende til de eksisterende skinner, hvor det var muligt. Fra bygherres side var der projekteret med en skinnekote ca. 0,4 m over den nuværende for at reducere afgravning af forurenet jord. Det blev fra borgernes side fremhævet, at en sådan sænkning ville medføre en reduktion af støj- og indbliksgener. Fra anlægsmyndighedens side blev det fremført, at det ville medføre en merudgift på jordentreprisen, og at det projekterede anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med gældende regler og love, herunder støjpåvirkning. Ved besigtigelsesforretningen imødekom kommissionen borgerne med følgende bemærkning: Kommissionen noterede sig derimod, at det for strækningen Italiensvej Hedegaardsvej synes muligt at imødekomme borgernes ønsker om en placering af banen, som stort set svarende til det nuværende niveau, for en relativ beskeden meromkostning. Inden kommissionen træffer endelig afgørelse om dette spørgsmål, anmoder den anlægsmyndigheden om en redegørelse for, hvilke støjreduktioner en sådan ændring af projektet kan indebære. 7 Efterfølgende udarbejdede anlægsmyndigheden en supplerende støjrapport, der godtgør, at det projekterede anlæg opfylder de gældende krav, men at en sænkning af banen som foreslået vil medføre en øget støjreduktion på den omhandlede strækning. Merudgiften forventes at blive i størrelsesorden af ca. 7,5 mio. kr., herunder udgifter til ekstra ledningsomlægninger. På baggrund af borgernes henvendelse og bygherrens svar konkluderede kommissionen følgende: En db reduktion på 2-3 i stueetage for et betragteligt antal ejendomme må anses for at være væsentligt. Også indbliksgener og skyggevirkning reduceres i et vist omfang. Samlet finder kommissionen, at der er fornøden begrundelse for et krav om en sænkning af sporkoten, uanset ekstraudgiften på 7,5 mio. kr. Det fastsættes herefter, at sporkoten for den pågældende strækning sænkes til Amagerbanens nuværende spor..., idet de miljømæssige forbedringer må anses at være betydelige og rimelige i betragtning af den forholdsvise beskedne meromkostning, som forbedringerne indebærer. 8 Tilsvarende er det i forbindelse med den forlængede anlægsperiode for Metroen set, at ekspropriationskommissionens fortolkning af tålegrænsen 9 i den forbindelse ikke falder ud til fordel for anlægsmyndigheden, der kommer til at bære en stor del af det økonomiske ansvar over for berørte borgere, når anlægsperioden forlænges. Det er ikke noget urimeligt princip, men hvad mere er, udtryk for at ekspropriationskommissionen, og dermed den lovgivning ekspropriationen hviler på, fungerer som forbrugerbeskyttelse. Den eller de enkelte ekspropriater bliver hørt, og det sikres at når der gennemføres indgreb i den enkeltes ejendom eller rettigheder, så sker det ikke udelukkende på bygherrens præmisser. Ovennævnte forhold og principper er særdeles vigtige, når det kommer til en af hovedingredienserne i arbejdet med ekspropriation at tale med folk altså formidlingen af de indgreb, der følger af et anlægs etablering. I den almene bevidsthed opfattes ekspropriation ofte som et ensidigt overgreb, og kommissarius er fremstillet som en af mest forhadte personer i dette land 10. At der i realiteten er tale om ressonable afgørelser, der gennemføres af erfarne og kompetente kommissioner, kommer ikke ofte til offentlighedens kendskab. Derfor mødes man ofte af skepsis, grænsende til fjendtlighed når man som dørsælger møder op med det tilbud, der ikke kan siges nej til. Det er en gængs opfattelse, at man 7 Udskrift af forhandlingsprotokollen for Østamagerbanen, 1. hæfte, side Udskrift af forhandlingsprotokollen for Østamagerbanen, 1. hæfte, side I forbindelse med bl.a. Metroen har ekspropriationskommissionen fastslået, at man som nabo til dette anlæg må forventes at skulle tåle større anlægsarbejder i offentligt vejareal, af en varighed på op til ca. 3 år, uden erstatning. 10 I DSB s Ud og Se, november 1998, tema om Danmarks mest hadede mennesker, interview med kommissarius Torben Bjerre, side

4 At tale med folk - om ekspropriation og arealrettigheder 239 som eksproprieret står som den lille, som taber i et spil, hvor man som en anden ludobrik allerede er slået hjem! For Metroen og andre anlægsprojekter er det et succeskriterium, at der opbygges en positiv naborelation mellem anlægsprojektet og de direkte berørte lodsejere og brugere. Opskriften på at opnå den positive naborelation er for så vidt ganske enkel: Troværdighed og hårdt arbejde. Det gælder om at skabe en tryghed for de berørte. Det sker bl.a. ved at de medarbejdere, der sendes i marken, skal være vidende og velinformerede om projektet. At formidle et projekt på en troværdig måde kræver stor viden om projektet og de tekniske løsninger, det indeholder. Kendskabet til ekspropriationspraksis såvel som lovgivning og ekspropriationsprocessen og den deraf følgende jura er indlysende. Desuden er teknisk viden om f.eks. opbygning af spor, underlag og togkonstruktion en væsentlig del af metoden. Mange borgere er f.eks. optaget af en eventuel støjbelastning. Det medfører spørgsmål om, hvorfor toget ikke kører på gummihjul, som de måske har oplevet i Paris, og hvorfor forventes Metroens stålhjul at støje mindre end S- togets stålhjul? Ikke just standardpensum på landinspektørstudiet, men en viden, der berettiget forventes af den dørsælger, som skal forklare, hvorfor Metroen bliver til at leve med. Selve formidlingen kræver forberedelse. Som tidligere beskrevet er der en stor demografisk spredning blandt de borgere, der berøres af sådan et anlæg. Vi møder almindelige velinformerede borgere, stærkt engagerede borgere, uforberedte og naive borgere, professionelle brugere og deres rådgivere, ingeniører og advokater. Personer fra Metroens A&R-gruppe forklarer på en besigtigelsesforrretning i maj 2003 i marken via luftfoto m.m. de fremmødte borgere og kommissarius for statens ekspropriationer på øerne, Erling Christensen (i forgrunden), om Metroens 3. etape på Østamager. Foto: Polfoto. Alle skal have samme informationer, uanset udgangspunkt. Det er lettere sagt end gjort som formidler må og skal man kende og respektere de forudsætninger, som de berørte borgere og deres rådgivere har. Og der er væsentlige forskelle mellem hvad der bekymrer en butiksindehaver i indre by, og hvad der har betydning for en kolonihaveejer på Amager. Et godt udgangspunkt for at kunne forstå og arbejde i det spændingsfelt og sikre et ens informationsniveau og beslutningsgrundlag er Thomas Højrups livsformsanalyser, som de behandles i bogen, Det glemte folk 11. Det er en enkel og anvendelig metode til at forstå, hvad der driver det enkelte menneske. Netop i sammenhæng med store anlægsprojekter, der iværksættes for at tilføre samfundet mere dynamik, er det vigtigt for formidlingen at tage udgangspunkt i, at folk har forskellige livsmål. Det skal afspejles, når man taler med dem. Og det er vigtigt at huske at de aspekter af arbejdslivet, der tiltaler og driver os, der er på projektets lønningsliste, måske har ganske ringe betydning for de mennesker, vi mønter vores formidling på. Grundlæggende er accept af andre borgeres livsstil altså en forudsætning for at kunne opbygge en troværdig naborelation. Man bør ikke foregive, at man nødvendigvis møder borgerne i øjenhøjde, når man kommer som dørsælger og repræsentant for bygherren. Derimod er det vigtigt, at man er bevidst om, at man repræsenterer en magt, der kan få stor betydning for de berørtes liv, uanset om de driver café på Frederiksberg eller bor i et enfamilieshus, der får Metroen i baghaven. Uden en god portion respekt for den magt, opnår man ikke de gode relationer, der sikrer naboernes accept af anlægsprojektet, ligegyldigt om det er en forhadt motorvej eller en uønsket Metro. Man kan finde inspiration til for- 11 Thomas Højrup: Det glemte Folk. Livsformer og Centraldirigering, SBI & IEF, 1983.

5 240 At tale med folk - om ekspropriation og arealrettigheder ståelse af et indgrebs betydning for de berørte og den nødvendige respekt hos forfatteren og landinspektøren Knud Sørensen. Novellen Svends historie 10 handler bl.a. om ekspropriation og slutter med ordene; Og gå så, sagde han (Svend), I gør jo alligevel som I vil. Landmåleren gik. Forhåbentligt er resignationen mindre og forståelsen og dermed accepten større blandt de borgere, vi som dagens dørsælgere omgås. At opbygge naborelationer og formidle ekspropriation er en opgave der hører til blandt fagfolk, hvor landinspektøren med sin blandede faglig baggrund af teknik, planlægning og jura har en god indfaldsvinkel i denne særlige formidlingssituation. Der er næppe tvivl om, at landinspektørarbejde også er at arbejde med mennesker. 12 Knud Sørensen; Naboskab, noveller, Samleren, SKELMÆRKER MV-MÆRKER SORTLAKEREDE SKELPÆLE GALVANISEREDE ANISEREDE SKELPÆLE RØD/HVIDE, KOR ORTE SKELPÆLE SKELSØM MV-MÆRKESØM AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ DSM DANSK SKELMÆRKEFABRIK LEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER Stærkærvej 78, Stærkær 8850 Bjerringbro Tlf Fax dsm99@mail.tele.dk eller via DdL s hjemmeside: