Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand

Transkript

1 Klimaændringer Forurenet jord- og grundvand Notat, Miljø- og Ressourcer Region Sjælland 2014

2 Titel: Klimaændringer. Forurenet jord og grundvand ISBN-nummer: Udgivet af: Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alléen Sorø Udgivelsesår: 2014 Forsidefoto: Colourbox. Oversvømmelser ved Holbæk Havn, December 2013

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål 5 2. Beskrivelse af klimamodeller 6 3. Forøget nedbør og indvirkning på grundvandet Stigende grundvandsspejl Ændrede spredningsmønstre ved udvaskning fra punktkilder Ændret udvaskning af pesticider Ekstreme nedbørshændelser 15 4 Havspejlsstigninger Konsekvenser af klimaændringerne ved kysterne Saltvandsindtrængning i kystområder Oversvømmelser i kystområder Kortlagte jordforureninger på oversvømmelsestruede kystarealer 23 5 Kommunernes klimatilpasningsplaner Oversvømmelseskort- værdikort-risikokort Klimatilpasningsplanernes anvendelsesområder og muligheder 30 6 Påvirkning af indeklima i huse Indeklima og stigende vandspejl Fri fase-forurening og ændret grundvandsstand Påvirkning af indeklimaet ved stigende temperatur Opsamling i forhold til indeklima 35 7 Energibesparelser på jordforureningsområdet Udnyttelse af lossepladsgas Energireduktion ved oprensning Klimavenlig drift af afværgeanlæg 38 8 Konklusion 40 9 Forslag til videre aktiviteter Referencer 46 Side Bilag: Risikoområde Køge Bugt Risikoområde Køge By (Køge Bugt) Risikoområde Korsør Risikoområde Nakskov 53 3

4 4

5 1. Baggrund og formål Nærværende notat har til formål at fremlægge eksisterende viden om mulige konsekvenser for jord- og grundvandsforureninger som følge af de forventede klimaændringer i Region Sjælland. Notatet skal danne baggrund for udformning af konkrete forslag til fremtidige udviklingsprojekter, hvor ny viden om klimaets udvikling kan udnyttes og implementeres ved løsning af regionens opgaver på jord- og grundvandsområdet. Som følge af årtiers massive menneskeskabte udledninger af drivhusgasser forandrer klimaet sig. Temperaturen stiger og mere ekstreme vejrforhold vil optræde hyppigere end hidtil. I Danmark vil vand blive en særlig udfordring. Hverdagsvejret vil ændre sig og påvirke vores vandkredsløb på nye måder. Der forventes mere nedbør om vinteren og tørrere somre dog med flere kraftige og intensive regnskyl. Samtidig vil der optræde flere skybruds- og stormflodshændelser, og vandstanden i havene vil stige gradvist. Byer og kloakker er ikke gearet til at håndtere de forventede klimabetingede øgede vandmænger, og af samme årsag forventes også oversvømmelser langs vandløb og søer samt ikke mindst ved udsatte kyststrækninger. Øgede nedbørsmængder, såvel i hverdagen som i form af skybrud, vil mange steder medføre en højere grundvandsstand. Skybrud, højere grundvandsstand, oversvømmelser og overbelastning af kloaknettet vil medføre ændrede betingelser for såvel udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger som risikovurderinger på jordforureningsområdet. Som grundlag for at vurdere klimaændringernes indflydelse på jordforureningsområdet er der først set på hvilke klimamodeller, der er konsensus om at anvende af øvrige myndigheder i Danmark, og hvad disse klimamodeller forudsiger for fremtidens klima. Dernæst er der i kapitel 3 set på klimaændringernes indvirkning på grundvandet og i kapitel 4 på forudsigelser og konsekvenser af havspejlsstigninger. Havspejlsstigninger har en helt særlig betydning for Region Sjælland med den lange kystlinje og udbredte fjordstrækninger. Kystområderne har gennem århundreder været attraktive for byer med handel og industri, hvilket også erfaringsmæssigt medfører et stort antal forurenede ejendomme. Oversvømmelser i kystområder vil derfor få væsentlig betydning for både kortlægning og håndtering af jordforureninger. Kommunernes planlægning for at imødegå klimaændringerne vil også kunne få betydning for regionens opgaveløsning på jord- og grundvandsområdet, og derfor er der i notatets kapitel 5 givet en kort sammenstilling af de kommunale klimatilpasningsplaner. Region Midt og NIRAS har udarbejdet indledende vurderinger specielt til forholdet mellem klimaforandringer og indeklima på forurenede grunde. Dette er refereret i kapitel 6. I kapitel 7 er der set på, hvordan Region Sjælland kan medvirke at forebygge klimaforandringerne gennem egen virksomhed på jord- og grundvandsområdet. Endelig er der i kapitel 8 og 9 fremlagt konklusioner og anbefalinger til yderligere aktiviteter og forslag til projekter. Notatet er udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie af danske kilder med særlig vægt på projekter fra de øvrige regioner samt resultater fra SUSCOD-projektet. Desuden er der medtaget en række ideer som er indkommet på workshops med deltagelse af kommuner, rådgivere, interesseorganisationer og virksomheder med særlig fokus på klimaområdet. 5

6 2. Beskrivelse af klimamodeller Benyttelse af klimamodeller til forståelse af de kommende temperaturstigninger sker på basis af de data, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Input til klimamodellerne er ofte en sammenstilling af helt aktuelle målinger kombineret med historiske udviklingsforløb for forskellige nøgleparametre. Modellerne bliver dermed kun så sikre som kvaliteten af de indsamlede data tillader. Alligevel udgør klimamodellerne på nuværende tidspunkt den bedste mulighed for at forudsige udviklingen på en række klimatiske områder herunder temperaturstigninger, havspejlsstigninger og grundvandsstigninger. Indholdet af kuldioxid (CO2) i atmosfæren er en af de afgørende indikatorer på, hvordan temperaturen på jorden vil udvikle sig. CO2 er sammen med en række andre gasarter som f.eks. metan (CH4) en såkaldt drivhusgas. Navnet henviser til at disse luftarter holder på jordens varme. Stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren vil alt andet lige give stigende temperaturer på jordkloden. Figur 1. Forskellige scenarier for sammenhængen mellem fremtidig emission af CO2 og det tilhørende indhold af CO2 i atmosfæren /24/ Temperaturen er en afgørende faktor for den forventede havstigning. Store mængder vand er bundet som is ved polerne. Med en generel temperaturstigning vil der ske en afsmeltning af is og vandstanden i havene vil stige. Bare inden for de seneste år er der sket en voldsom afsmeltning af pakisen ved polerne og indlandsisen på Grønland /37/. Stigende temperaturer vil generelt medføre voldsommere vejrfænomener. Højere temperaturer vil f.eks. medføre større fordampning fra havene, der igen vil øge nedbørsmængden i nogle dele af verden. I andre vil den højere temperatur medføre udtørring med begyndende ørkendannelse til følge. Denne udvikling ses på nuværende tidspunkt i bl.a. Sydeuropa. I Danmark forventes temperaturstigningen at give en større mængde nedbør kombineret med mere voldsomme regnskyl/38/. 6

7 Der er i de seneste år lavet en række forskellige klimamodeller. Kystdirektoratet har i forbindelse med deres rapport om guidelines for klimatilpasning i kystområder /1/ udvalgt 4 klimascenarier til at beskrive udviklingen i Danmark frem til år De 4 scenarier dækker over forskellige forventninger til stigning i indhold af drivhusgasser mm. Figur 2. Klimaændringer i Danmark frem til Tallene for A1B er beregnet med den nyeste version af DMI s klimamodel HIRHAMS /21/ Samlet set viser de 4 scenarier generelt stigende gennemsnitstemperaturer i Danmark på fra 1,4 til 3,1 o C. Stigningen vil være størst i vinterhalvåret med forventede stigninger på op til 3,3 o C. Sommertemperaturen vil også stige, men i lidt mindre grad. Nedbørsmængden ser desuden ud til at stige. Med undtagelse af scenariet EU2C forventer de øvrige forudsigelser en forøget mængde nedbør. Vinterhalvåret vil generelt set blive mere vådt og somrene mere tørre. Dog viser scenariet A1B også forøget nedbør om sommeren. De fremtidige regnvejr vil blive mere intensive og vejret generelt mere blæsende. 7

8 Figur 3. DMI s bedste prognose for havspejlsstigning frem til år /24/ På figur 3 ses DMI s bedste bud på havspejlsstigningen. Den sorte linje er den mest sandsynlige udvikling nær Danmark med en forventet havstigning på 0,8 m i år Det mørkeblå felt er usikkerheden for prognosen omkring Danmark. Det lyseblå felt er usikkerheden for jordkloden generelt. Figur 3 illustrerer den usikkerhed, der er forbundet med de klimatiske forudsigelser. I dette tilfælde i form af den forventede havspejlsstigning, der er direkte relateret til den globale temperaturstigning. 8

9 3. Forøget nedbør og indvirkning på grundvandet Langt den overvejende del af prognoserne for det fremtidige klima i Danmark varsler forøget nedbør. Mængden er afhængig af de valgte scenarier, men tendensen går i retning af mere nedbør og mere intensive vejrsystemer. Med et ændret nedbørsmønster vil fordelingen af vand til fordampning, overfladeafstrømning og nedsivning til grundvandet blive berørt. 3.1 Stigende grundvandsspejl Den stigende temperatur har betydning for en række af de processer, der indvirker på grundvandsdannelsen. Den øgede mængde nedbør kan ikke alle steder omsættes til stigende grundvandsstand. Der er en række parametre, der påvirker denne balance, hvoraf den forventede fremtidige fordampning og overfladeafstrømning er nogle af de mest betydende. Figur 4. Beregninger af den fremtidige ændring i grundvandsstand på Sjælland i med reference i /44/ På baggrund af klimamodellerne har GEUS gennemført modelberegninger af de forventede ændringer i grundvandsstanden i Danmark. På kortet over Sjælland (Figur 4) er den forventede 9

10 stigning i grundvandsstanden markeret. Det ses, at langt den overvejende del af regionen som minimum får uforandret grundvandsstand og at man i mange områder vil opleve stigende grundvandshøjder. Bemærk at stigningen i grundvandsstand i visse områder er beregnet til flere meter og på særlige lokaliteter overstiger 5 meter sammenlignet med niveauet i perioden Kun i ganske enkelte områder forventes grundvandsstanden reduceret, hvilket kan blive kritisk overfor f.eks. øsamfund, hvor der ikke er mulighed for en alternativ drikkevandsforsyning. Umiddelbart giver oplysningerne et billede af, hvor man forventer, at grundvandsressourcen bliver forøget i de kommende årtier. Det er værd at notere sig, at grundvandsdannelsen i den nordøstlige del af regionen forventes at blive forøget. Området her er særlig vigtigt i forhold til indvinding af store mængder drikkevand til hovedstadsområdet. Region Midt /15/ pointerer i forhold til dannelsen af mere grundvand, at vi fremover fortsat vil have gode muligheder for at vurdere tilstanden i de dybe grundvandsmagasiner, hvorimod det kan blive svært at forudsige, hvor der vil opstå lokale problemer med sekundære grundvandsmagasiner. Her tænkes bl.a. på om kvaliteten af det dannede grundvand vil ændre sig, eksempelvis som følge af øget udvaskning fra landbrugsarealer og mulig øget udvaskning fra forurenede arealer. Dette giver anledning til en række overvejelser, herunder om: der findes (indvindings)boringer med risiko for oversvømmelse der eventuelt sker ændringer i grundvandsoplande som følge af den øgede grundvandsmængde der er forurenede grunde med særlig risiko for overfladeafstrømning, oversvømmelse eller øget udvaskning Region Syddanmark /27, 30/ gør opmærksom på, at de klimabetingede stigninger i grundvandsstanden er en problemstilling, der ikke har haft det samme fokus som havspejlsstigninger, skybrud og underdimensionerede kloakker hvoraf de sidstnævnte ofte giver problemer her og nu. Regionen peger imidlertid på, at det stigende grundvand - som let risikerer at blive overset - kan skabe store problemer i fremtiden også på steder, hvor det ikke umiddelbart forventes. På denne baggrund har Region Syddanmark /27, 30/ i samarbejde med bl.a. Kolding Kommune, forsyningsselskabet TRE-FOR og GEUS deltaget i et projekt, hvor der er opstillet en hydrogeologisk model, der er koblet til seks klimamodeller, hvor alle klimamodellerne har anvendt en drivhusgasudvikling svarende til A1B-klimascenariet. Sammenkoblingen mellem de hydrogeologiske data og klimascenarierne har gjort det muligt at udarbejde en prognose for det fremtidige grundvandsniveau og lokalisere fremtidens problemområder på lokal skala. Konceptet for den nye model for jordlag og grundvand kombineret med klimadata er foreløbig udviklet og afprøvet i et projektområde omkring Kolding, hvor modellen dækker hele oplandet til Kolding Å og noget af oplandet til Kongeåen. I modsætning til det mere grovmaskede kort fra (Figur 4), som alene viser, hvor meget grundvandsstanden vil stige fremover, viser kortet fra Koldingområdet (Figur 5), 10

11 hvor højt grundvandet vil stå i forhold til terrænoverfladen. Nøjagtigheden er desuden langt mere præcis, idet der er anvendt lokale data i modellen. Figur 5. Højde, som grundvandet forventes at ligge i, i nær fremtid ( ) i Koldingområdet/26, 27/. 11

12 Modellen for Koldingområdet er desuden blevet benyttet til at vurdere risikoen for høj grundvandsstand - svarende til nær ved eller over terræn - såvel i nutid som i en nær og fjern fremtid. Figur 6. Kortet angiver hvor grundvandet i Koldingområdet ligger højere end 0,5 m u.t. i dag, i nær fremtid og i fjern fremtid/27/. 12

13 Tilsvarende GIS-baserede oplysninger om høj grundvandsstand som følge af de klimatiske ændringer vil også i Region Sjælland være hensigtsmæssige med henblik på bl.a. at kunne opnå et hurtigt overblik over, hvor kortlagte jord- og grundvandsforureninger med tiden kan få et ændret risikobillede, og hvor den offentlige indsats eventuelt skal omprioriteres. I første omgang kan der tages afsæt i de data, der ligger bag de grovmaskede modeloplysninger fra staten /21/. Her ud fra kan ændret grundvandsstand kobles med regionens viden om bl.a. kortlagte arealer, afværgeanlæg og indvindingsboringer. 3.2 Ændrede spredningsmønstre ved udvaskning fra punktkilder Det komplicerede samspil mellem de klimabetingede ændringer i bl.a. nedbør, stigende grundvandsstand og ændrede afstrømningsmønstre kan i forhold til jordforureninger få overraskende konsekvenser eller modsatrettede effekter, der bedst forudsiges med modelleringer. I det følgende gennemgås projekter med modelberegninger udført af Region Midt og Region Syddanmark. I Horsens er der gennemført intensive studier af den forventede udvaskning fra en losseplads og 2 forurenede områder (en træimprægneringsvirksomhed og en gasværksgrund), alle beliggende nær havnen ud mod Horsens Fjord/2/. Der er opstillet en grundvandsmodel for området omkring havnen, herunder de tre udvalgte forurenede lokaliteter. Set i forhold til de forventede klimaændringer vil to af punktkilderne i havneområdet dermed blive udsat for både en forventet stigende grundvandsstand og en havstigning fra kysten. Projektet blev afrapporteret i 2013 og viser ret moderate ændringer for grundvandsdannelsen på Horsens Losseplads. Grundvandsstigningen er derimod ret markant for både gasværksgrunden og træimprægneringsgrunden. Ved anvendelse af A2 som klimascenarie (se figur 2) vil den teoretiske udvaskning af forureningskomponenter til Horsens Fjord stige med 10-20%. Modregner man med trykket fra den forventede havstigning, vil forureningsfluxen fra caseområdet samlet falde i forhold til i dag. Dog er udvaskning og mobilisering af forurening fra jordlag, der i fremtiden vil komme til at stå under vand, ikke medregnet i resultaterne fra projektet. GEUS, der bl.a. har medvirket i undersøgelsen fra Horsens, opfordrer andre fjordbyer til at opstille tilsvarende modeller for udsivningen fra byområdet, hvor der erfaringsmæssigt er mange punktkilder med jordforurening /3/. Samlet set viser studierne i Horsens, at vurderinger af den fremtidige udvaskning fra punktkilder nær ved kysten kræver, at der opstilles en detaljeret grundvandsmodel for det aktuelle område. Samspillet mellem kombinerede ændringer i grundvandsstand og havspejlsstigninger gør, at simple betragtninger over udvaskning af forureningskomponenter kan være behæftet med stor usikkerhed. Et eksempel fra Region Syddanmark /3/ viser, hvor svært det kan være at forudsige konsekvenserne af klimaændringerne i forhold til jordforureninger. Region Syddanmark forventede således, at de stigende nedbørsmængder over en af de kortlagte lossepladser ville medføre, at forureningen fra lossepladsen ville bevæge sig længere mod vest og dermed true 13

14 grundvandsinteresserne i området. I stedet viste modelberegninger, at de øgede nedbørsmængder ville medføre en stigende grundvandsstand, der ville skabe hydraulisk kontakt med et nærliggende vandløb. Forureningen ville i stedet trække mod dette vandløb, og altså ikke som tidligere forventet trække mod grundvandsområderne vest for lossepladsen (figur 7). Forureningen vil dermed komme til at påvirke vandkvaliteten i vandløbet en problemstilling, der aktualiseres af den nye opgave på overfladevandsområdet, som regionerne står overfor fra A. Udsivning i år uden klimaændringer B. Udsivning i år med klimaændringer Figur 7. Stigende grundvandsstand under Hørlykke losseplads vil medføre kortere perkolatfane og øget påvirkning af vandløbet med forurenet grundvand/3/. Imidlertid er overfladevandsopgaven, hvor regionerne fremover skal vurdere jordforureningers påvirkninger af overfladevand, ikke på nuværende tidspunkt tænkt sammen med de forventede klimaændringer. Set i lyset af ovenstående eksempel fra Region Syddanmark kan dette faktum vise sig at være stærkt problematisk, ikke mindst fordi klimaændringerne ikke blot kan medføre stigende grundvandsstand i visse områder, men også oversvømmelser som følge af havspejlsstigninger, skybrud m.v. Region Syddanmark opfordrer til, at regionernes risikovurderinger generelt tager højde for klimaændringerne, og Region Syddanmark vil derfor selv gå i gang med at klimasikre alle risikovurderinger, hvor det vurderes relevant/3/. Også i Region Sjælland vil det være relevant at foretage en systematisk vurdering af, hvor det vil være relevant at indtænke klimaændringerne i forhold til jordforureninger ikke kun i forhold til overfladevand, men generelt set i forhold til placering og ændrede spredningsmønstre i jord og grundvand. 3.3 Ændret udvaskning af pesticider Der gøres i disse år en stor indsats for at vurdere den miljømæssige risiko ved almindelig anvendelse af pesticider i landbruget. Resultaterne af dette arbejde er relevant i forhold til jordforureningsloven, idet en række af de mest benyttede pesticider også kan genfindes som forureninger omkring punktkilder og lossepladser. GEUS har lavet et større udredningsarbejde omkring den fremtidige udvaskning af pesticider i landbruget i et klima A1B scenario se tidligere på figur 2. Undersøgelsen er sket på sand- og 14

15 lerjorder for 5 forskellige pesticidgrupper: Svampemidler, insektgifte, mini-midler (lavt doserede pesticidtyper), almindelige ukrudtsmidler, og kraftigt bundne herbicider i jorden /43/. Der er taget udgangspunkt i de anbefalede doseringer for pesticider til de forskellige typer afgrøder. Generelt set forventes den øgede nedbør at få størst betydning på lerjord med øget transport af pesticider i jordens makroporer. I 4 af de 5 grupper pesticider ses uændret eller evt. fald i den forventede fremtidige udvaskning til grundvandet. Men gruppen af minimidler viser en stigning med gange større udvaskning under indflydelse af de fremtidige klimaforhold. Gruppen af mini-midler doseres dog i så lave koncentrationer, at selv denne forøgelse ikke vurderes at overskride grænseværdierne for pesticider i drikkevand. Tingene kan imidlertid tegne sig noget anderledes ved punktkildeforureninger med mini-midler. Koncentrationer under vaskepladser, ved direkte spild, eller ved deponier, kan være mange gange højere end de anbefalede værdier for landbrugsjord. Den øgede infiltration som følge af klimaændringerne kan derfor medføre større udvaskning fra punktkilder af denne type. Denne faktor bør indgå i risikovurderingen af grundvandsressourcen og vandforsyningsboringer nedstrøms kortlagte punktkildeforureninger med minimidler. 3.4 Ekstreme nedbørshændelser Ekstreme nedbørshændelser vil blive et mere hyppigt indslag i det danske vejr. Et af de mest kendte eksempler på ekstremt regnvejr var, da Københavnsområdet i august 2011 blev ramt af et skybrud, hvor der i løbet af få timer kom 135 mm regn svarende til den samlede mængde nedbør på to sommermåneder. Figur 8. Oversvømmelser i København efter skybrud i /41/ 15

16 Oversvømmelserne betød at gader stod under vand og skader på huse og inventar løb op i meget store beløb. ( Kommunerne forsøger at sikre sig mod tilsvarende ekstreme regnhændelser ved at forbedre mulighederne for afledning og nedsivning af vand i byområderne. På nuværende tidspunkt planlægges en lang række LAR 1 -løsninger i regionen, hvor særlige områder udpeges til hurtigt at kunne opfange og nedsive de store mængder regnvand. Figur 9. Oversvømmede kloakker efter skybrud i København./31/ De områder, der udvælges til nedsivning af regnvand, skal have geologiske egenskaber, der giver hurtige transporthastigheder. Det nedsivende regnvand kan transportere og opløse stoffer på vejen fra de områder, vandet passerer. Det er særlig problematisk, hvis de udpegede nedsivningsområder indeholder jordforureninger, da en forurening på et udpeget nedsivningsområde vil blive udsat for massiv udvaskning til grundvandet. Det er derfor af stor betydning, at kommunerne er i besiddelse af de bedst mulige data om den øvre geologi i nedsivningsområdet kombineret med oplysninger om mulige jordforureninger. I denne forbindelse peger Region Midt på, at den udvaskning, der kan ske som følge af stigende grundvandsspejl og større nedsivning, generelt set kan betyde, at den beskyttelse/oprensning, man hidtil har set som tilstrækkelig, muligvis ikke vil være tilstrækkelig længere, og at visse lokaliteter derfor skal risikovurderes eller oprenses igen./15/ 1 Lokal Afledning af Regnvand 16

17 Figur 10. Oversvømmelse ved Godsparken i Greve, Også i 2007 blev Greve ramt af voldsomme oversvømmelser./19, 42/ Figur 11. Oversvømmelse ved Roskilde Havn omkring Vikingeskibsmuseet dec /20/ 17

18 4. Havspejlsstigninger Kystzonen er særdeles udsat for variationer og ændringer i klimaet, herunder havspejlsstigninger, tab af landområder, ændrede stormforløb og oversvømmelser samt de implikationer der kan være for vandressourcerne som helhed. Stigende vandstande medfører at vådområder og andre lavtliggende områder oversvømmes, strande eroderes, oversvømmelser bliver mere omfattende og øger saltindtrængning i grundvandet såvel som i tilløb til havet. Grundvandet stiger i takt med havvandet og kan altså ændre grundvandets beliggenhed og strømning. Nogle af disse forhold forstærkes yderligere af andre virkninger af klimaændringer som ændringer af nedbøren. Disse ændringer kan være med til at forskubbe og/eller ændre risikovurderingen af de kystnære forurenede lokaliteter og indvindingsoplande til vandforsyningsboringer. Region Sjælland står med sin lange kystlinje og mange lavtliggende arealer overfor væsentlige udfordringer i relation til de igangværende klimaforandringer. Problemet vil i nogen grad være til stede inden 2050, men ifølge modelberegningerne vil stigningen først for alvor slå igennem op mod år Særligt gælder det for de danske kyster, at man kan forebygge konsekvenserne i væsentlig grad ved at tage højde for klimaændringerne i den langsigtede planlægning af kystbeskyttelse og diger. Både natur, bebyggelser og infrastruktur - herunder diger langs de danske kyster - vil blive påvirket af klimaændringerne. Lavtliggende landområder langs kysten samt de danske havne udgør særlige udfordringer. Disse forhold er undersøgt og afrapporteret i regi af SUSCOD et EU-projekt, som Region Sjælland deltager i./18/ I det følgende præsenteres de resultater fra SUSCOD projektet, som har særlig relevans for jordforurenings- og grundvandsforhold. 4.1 Konsekvenser af klimaændringerne ved kysterne Hvis man lægger beregningerne af fremtidens klima til grund, vurderes de centrale konsekvenser for de danske kyster og havne først og fremmest at være: Højere stormflodsvandstande forøger erosion og tilbagerykning af kysterne: Dette er en følge af den generelle havspejlsstigning og det forhold, at kysterne rammes af højere bølger på grund af de kraftigere storme, som vil medføre en forøgelse af den erosion og tilbagerykning af kysterne, der allerede foregår i dag. Jo fladere den kystnære del af havbunden er, desto mere vokser erosionen. Erosionen på den jyske vestkyst vil være mest markant og mindre på de øvrige danske kyster. Bebyggelsen i lavtliggende kystnære områder vil ved højere stormflodsvandstande være truet af hyppigere oversvømmelser, og kystnær bebyggelse vil opleve øget erosion. Senest ved stormen Bodil primo december 2013 blev der ved den jyske vestkyst visse steder påvist en vandstand over 3,5 meter over daglig vande; i Roskilde Fjord blev der påvist en forhøjet vandstand på op til 2 meter over den daglige vandstand, hvilket forårsagede massive oversvømmelser i bl.a. Frederikssund, Jyllinge og omkring havnen i Roskilde. 18

19 Hyppigere oversvømmelser af lavtliggende kystområder: Lavtliggende arealer, som ikke er digebeskyttede, vil med stigende hyppighed blive udsat for oversvømmelser. Samtidig øges risikoen for gennembrud af de eksisterende diger. Byer anlagt ved åmundinger, fx i bunden af fjorde, kan komme under pres fra to sider i form af såvel stigende havspejl som øget nedbør og afstrømning fra oplandet. Kraftigere stormfloder besværliggør aktiviteter på havnene: Med kraftigere stormfloder kan der opstå flere situationer, hvor kajarealet bliver oversvømmet med driftsstop til følge og øget risiko for beskadigelse af byggeri på havnen. Det samme gælder for færgelejerne. Samtidig vil kraftigere storme betyde, at der er større risiko for, at skibe river sig løs samt for skader på kraner og andet materiel på havnen. Kraftigere stormfloder sætter havnenes infrastruktur under pres: Havnenes dækværker, som beskytter selve havnebassinet, vil i stigende grad blive påvirket af bølgerne og vil med højere stormfloder, få en mindre beskyttende effekt. I de havne, hvor en sejlrende og/eller havnebassiner oprenses, vil behovet for oprensning i mange tilfælde forøges, idet de højere bølger vil bevirke forøget tilsanding. Coastal squeeze: Naturen bliver presset mellem den stigende havvandstand og den eksisterende arealanvendelse. Eller at man i forbindelse med højvandssikring ikke giver plads til den naturlige kystnære natur, som så enten forbliver tør, på indersiden af diget eller bliver "for våd" på ydersiden. Øget erosion og forhøjet risiko for oversvømmelse skabt af kraftigere stormfloder er de væsentligste konsekvenser af klimaændringerne for de danske kyster. Effekterne forventes først for alvor at slå igennem i sidste halvdel af dette århundrede. Selvom der er tegn på en accelereret erosion allerede i dag, er erosionsforøgelsen på grund af klimaforandringerne relativt beskeden. Mange lavtliggende områder i Danmark, som er bebygget, har oplevet oversvømmelser. Det er en af grundene til, at der gennem tiderne er blevet etableret mere end 1000 km oversvømmelsesbeskyttelse i Danmark. Den stigende vandstand i havene vil øge faren for oversvømmelse generelt./18, 21/ 4.2 Saltvandsindtrængning i kystområder Grundvandsindvinding fra grundvandsmagasiner i kystområder er sårbare over for klimaændringer med stigende vandstand i havene og ændrede nedbørsmønstre. Begge forhold kan potentielt påvirke saltvandsindtrængningen og dermed grundvandets kvalitet. GEUS har i 2010 undersøgt saltvandspåvirkningen af et lavtliggende område ved Marienlyst på Falster /4/. Området strækker sig fra højderyggen på Falster og ind over et lavtliggende inddæmmet område med afvandingskanaler ved Marienlyst. Det valgte område afsluttes mod øst af de store sommerhusområder på barriereøer mod Østersøen. GEUS har opstillet en model for området, der indregner den forventede grundvandsdannelse med de forventede havstigninger og den heraf følgende påvirkning på grundvandsmagasinerne i området. 19

20 Figur 12. Modelområde for saltvandsindtrængning ved Marienlyst på Falster/4/. Resultaterne viser, at der ikke forventes nogen påvirkning med saltvandsindtrængning i den vestlige del af undersøgelsesområdet svarende til de højere liggende moræneaflejringerne på midten af Falster. Derimod ses den fremtidige indvinding ved sommerhusområderne langs kysten at kunne blive påvirket både i forhold til havet og i forhold til et inddæmmet lavbundsområde vest for kystlinjen. Dette område er bl.a. påvirket af havstigningen via en central afvandingskanal til kysten. Indvinding af grundvand ved barriereøerne langs Østersøen er sårbar. Området er her sammenfaldende med de nuværende boligområder omkring Marienlyst. Indvindingsboringerne forventes i fremtiden at blive påvirket med stigende koncentrationer klorid. Generelt er afstanden til kysten af afgørende betydning for påvirkningen af den enkelte boring, men også lokale hydrogeologiske forhold og pumpemønsteret i forbindelse med indvindingen vil have indflydelse på den fremtidige vandkvalitet. Det er her nærliggende at overveje, om regionens indsats overfor jord- og grundvandsforureninger kan koordineres med den fremtidige vandindvinding i området. GEUS har i forbindelse med deltagelse i EU projektet Baltcica /40/ - hvor projektet på Falster også indgik ligeledes undersøgt oversvømmelse, grundvand mængde/kvalitet, og tilhørende økosystemer i et område ved Tissø i den sydlige del af Kalundborg Kommune. Undersøgelserne blev brugt til at involverer borgerne i spørgsmål omkring klimaforandringer. En af konklusionerne fra projektet var, at borgerne ønsker man bør handle nu og forberede langsigtede planer, der tager højde for de forventede klimaændringer. 20

21 4.3 Oversvømmelser i kystområder Staten har på baggrund af de meget store oversvømmelser, der tidligere er set i Europa, foretaget en udpegning af risikoområder for fremtidige oversvømmelser i Danmark /5/. Rapporten beskriver ekstreme oversvømmelser, der forventes af ske med flere hundrede års mellemrum. De valgte områder forventes imidlertid også at være blandt de mest udsatte ved mindre og hyppigere oversvømmelser. For at indgå i rapporten skal de udpegede områder være af en størrelsesorden, så fremtidige oversvømmelser vil få karakter af nationale katastrofer. Oversvømmelser via kloakkerne og regnvandsledninger er således ikke medtaget i udpegningen, idet omfanget af oversvømmelser herfra ikke vurderes at være store nok. Områderne skal indeholde en akkumuleret ejendomsværdi på mindst 2 mia. kr. og omfatte mindst 500 ejendomme. Det skal derfor bemærkes, at tyndt befolkede områder næppe vil opfylde kriterierne for udpegning som risikoområde uanset størrelsen af risikoen for oversvømmelse. Figur 13. Udpegning af risikoområder for oversvømmelser ved størrelse af nationale katastrofer (rød). Truede områder, der er mindre end nationale katastrofer (grøn)/5/ Oversvømmelser fra havet tager udgangspunkt i de historiske data om tidligere oversvømmelser. Hertil er der lagt en havstigning på 0,3 m som er den forventede vandstandsstigning i DMI forventer en generel havspejlsstigning på cm frem til 2100 /5/. 21

22 Der er udpeget i alt 10 risikoområder i Danmark, hvoraf de 3 ligger i Region Sjælland. Risikoområderne omfatter Korsør, Nakskov, og kysten langs Køge Bugt som angivet på figur 13 og figur 14. Køge Bugt dækker i forhold til Region Sjælland kystområderne i Greve Kommune, Solrød Kommune og Køge Kommune ned til og med Køge By. Figur 14. Udpegede risikoområder for kystnære oversvømmelser i Region Sjælland med akkumulerede ejendomsværdier på mere end 2 mia. kr. og med over 500 berørte ejendomme. Farverne indikerer de 6 hovedvandoplande indenfor vanddistrikt II Sjælland /5/ Området ved Køge Bugt (Bilag 1 og Bilag 2) har historisk været lavtliggende strandenge, der efterfølgende er blevet kraftigt bebygget. Udbygningen i området medfører at de fremtidige prognoser for eventuelle oversvømmelser er behæftet med betydelig usikkerhed. Det truede område omfatter over ejendomme med en værdi på mere end 50 mia. kr. Risikoområdet i Korsør udgøres af lavtliggende bydele i Halsskov og Korsør By (Bilag 3). Den seneste oversvømmelse i Korsør er registret i Risikoen for en potentiel fremtidig havoversvømmelse i byen vurderes til at være betydelig. Det truede område omfatter 1166 ejendomme med en værdi på 2,4 mia. kr. 22

23 De udpegede risikoområder i Nakskov udgøres af lavtliggende bydele (Bilag 4). Risikoområdet er identificeret på baggrund af historiske data for oversvømmelser fra havet og fra vandløb. I tilknytning til det udpegede område, er der store lavtliggende arealer på den vestlige del af Lolland, der ligger bag beskyttende diger. Disse områder afvandes til Nakskov Fjord. Det truede område omfatter 2485 ejendomme med en værdi på 3,9 mia. kr. De områder, der er markeret med grønne prikker på figur 13, omfatter i Region Sjælland: Gedser, Kalundborg, Nykøbing Sj., Præstø, Reersø og Ulfshale (Møn)/32/. Det er værd at bemærke at disse områder er truet af oversvømmelser på tilsvarende måde som de udpegede nationale områder. Værdien af de truede arealer er bare under 2 mia. kr. eller antallet af matrikler er mindre end 500. Figur 15. Oversvømmede huse nær havnen i Sakskøbing/33/ Uagtet at de ovennævnte byer ikke falder under kategorien nationale katastrofer, er der fortsat tale om oversvømmelsestruede områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at Region Sjælland afklarer, om de potentielle oversvømmelser skal medføre et særligt fokus på eventuelle behov for ændringer af bl.a. risikovurdering og prioritering på kortlagte arealer eller afværgeanlæg. 4.4 Kortlagte jordforureninger på oversvømmelsestruede kystarealer På baggrund af resultaterne fra SUSCOD-projektet /18/ har Region Sjælland udarbejdet et kort over oversvømmelsestruede arealer som følge af havspejlsstigninger. I vurderingen af de muligt oversvømmede områder i Region Sjælland er valgt at optegne og anvende højvandskote 2,0 meter generelt i hele regionen og kortet viser mulige oversvømmelsesområder. 23

24 Dette kort er koblet med regionens oplysninger om henholdsvis kortlagte arealer, eksisterende afværgeanlæg og aktive vandforsyningsboringer (ekskl. markvandingsboringer) indenfor de potentielt oversvømmelsestruede arealer, se figur 16. Figur 16. Kortlagte arealer, afværgeanlæg og vandforsyningsboringer indenfor de potentielt oversvømmelsestruede arealer ved en havspejlsstigning til kote 2, beregnet med en bufferzone på 300 m Der er indregnet en bufferzone på 300 meter til de oversvømmelsestruede arealer. Arealer, der i dag er inddæmmet og landområder beskyttet med diger, indgår ikke i de oversvømmelsestruede arealer, selvom de er beliggende under kote 2 meter./18/ 24

25 Figur 17. Størrelse af arealer fordelt på kommuner, der potentielt er oversvømmelsestruet ved en havspejlsstigning til kote 2 meter. Antallet af hhv. kortlagte arealer, afværgeanlæg og vandforsyningsboringer er angivet indenfor de oversvømmelsestruede arealer for hver kommune i Region Sjælland. Som det fremgår af skemaet i figur 17 er der i Region Sjælland knap 600 kortlagte arealer fordelt på V1 og V2 der er beliggende indenfor potentielt oversvømmelsestruede arealer ved en havspejlsstigning til 2 meter over daglig vandstand. Hertil kommer i alt 11 eksisterende afværgeanlæg, der kan blive berørt af oversvømmelserne. Endelig vil mere end 100 vandindvindingsboringer potentielt blive berørt af oversvømmelser ved havspejlsstigninger på 2 meter. De berørte afværgeanlæg er jævnt fordelt ud på en række kommuner i Region Sjælland. Det ses, at antallet af berørte vandforsyningsboringer især er højt i Køge Kommune og i Vordingborg Kommune. I flere af kommunerne er der et relativt højt antal kortlagte arealer, der kan blive berørt af oversvømmelse ved havspejlsstigninger på 2 meter ikke mindst Guldborgsund, Kalundborg, Køge, Lolland, Slagelse og Vordingborg Kommuner. Nedenfor er der zoomet ind på et udsnit af Køge Kommune, der samtidig er ét af de tre områder i regionen, der er udpeget som et særligt risikoområde af staten, hvilket tidligere er beskrevet nærmere i afsnit

26 Figur 18. Udsnit af Køge Kommune med angivelse af kortlagte arealer og regionens afværgeanlæg samt vandforsyningsboringer indenfor de oversvømmelsestruede arealer ved stormflod med en højvandskote 2 meter. Tilsvarende kort kunne udarbejdes for de øvrige berørte kommuner, herunder områderne omkring Nakskov og Korsør, der ligeledes er udpeget som risikoområder. Det skal understreges, at der i de ovenstående oplysninger om kortlagte arealer ikke på nuværende tidspunkt er foretaget en vurdering eller sortering ud fra forureningstyper. Der kan derfor heller ikke foretages en nærmere 26

27 beskrivelse af eventuelle forureningsmæssige konsekvenser som følge af oversvømmelserne, herunder hvor mange af de kortlagte arealer, der er forurenet med eksempelvis chlorerede opløsningsmidler eller andre mobile komponenter. Ej heller er der på nuværende tidspunkt foretaget en vurdering eller sortering af de kortlagte arealer i forhold til de oversvømmelsestruede arealer i relation til en eventuelt ændret risiko for henholdsvis grundvand, overfladevand eller arealanvendelse. Materialet skal anskueliggøre en helt overordnet og indledende screening med henblik på at få overblik over mulige problemområder, der eventuelt skal indgå i regionens prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet. Først i en efterfølgende mere dybdegående fase, vil det være muligt at tegne et mere præcist billede af, hvor en målrettet indsats overfor de enkelte forureninger i et givet område skal sættes ind. Antallet af eksisterende afværgeanlæg, der potentielt berøres af havspejlsstigninger på 2 meter, er så beskedent, at det vil være hensigtsmæssigt på et tidligt tidspunkt at få afklaret, i hvilket omfang de pågældende anlæg og deres funktion kan blive berørt af en oversvømmelsessituation. Endelig vil det på den lidt længere bane være fornuftigt at indlede et samarbejde med de relevante kommuner om, hvilke eventuelle tiltag, der planlægges gennemført overfor de indvindingsboringer, der kan blive berørt af havspejlsstigningerne. 27

28 5 Kommunernes klimatilpasningsplaner Staten og Kommunernes Landsforening har i økonomiaftalen for 2013 aftalt, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal have udarbejdet en klimatilpasningsplan, der skal indarbejdes i kommuneplanen, evt. som et kommuneplantillæg, med henblik på øgede kommunale investeringer i klimatilpasningstiltag. Dog er denne udmeldte deadline efterfølgende blødt op, idet der nu kun er krav om, at klimatilpasningsplanerne skal være sendt i høring inden udgangen af 2013 /7/. I skrivende stund foreligger der vedtagne klimatilpasningsplaner for ca. halvdelen af kommunerne i regionen nogle som selvstændige dokumenter med tilhørende handleplaner, andre indarbejdet direkte i kommuneplanen. Ofte er klimatilpasningsplanerne udarbejdet i tæt samarbejde med forsyningsselskaberne, der også vil skulle investere massivt i klimatilpasninger de kommende år; endelig vil også grundejere skulle indkalkulere udgifter til klimatilpasningsformål fremover. I dette kapitel præsenteres hovedindholdet i klimatilpasningsplanerne med det formål at identificere, hvor der er forhold af betydning for regionens indsats på jordforureningsområdet. 5.1 Oversvømmelseskort værdikort - risikokort Der foreligger ingen fast skabelon for, hvordan klimatilpasningsplanerne skal udformes men som minimum skal de indeholde henholdsvis oversvømmelseskort, værdikort og risikokort. Også i forhold til disse kort er der mulighed for den enkelte kommune for at tilpasse datagrundlaget, bl.a. i forhold til havspejlsstigninger (hvilket eksempelvis ikke er så betydende en faktor i kommuner uden kyststrækning). Øgede nedbørsmængder, hyppigere skybrud og stormflodshændelser er dog indarbejdet i de fleste klimatilpasningsplaner. Landhævninger er indkalkuleret i nogle af planerne. Figur 19. Roskilde Kommune: Sandsynlige oversvømmelsesområder værdikort risikokort indsatsområder /11/ Som udgangspunkt skal oversvømmelseskortene vise de steder, der under en række forudsætninger potentielt kan blive oversvømmet. Værdikortet skal vise, hvor store værdier, der er i området her kan oplysninger fra BBR indgå, men også lokalt udpegede værdier (f.eks. anlæg af stor samfundsmæssig betydning) kan inddrages. Risikokortet er en kombination af de to øvrige kort, der viser, hvor der er risiko for oversvømmelse af områder med store værdier. I mange tilfælde vil det især være byområderne, der optræder som risikoområder, da værdierne vil være mere koncentrerede her end i det åbne land, hvor der er mere spredt bebyggelse. Der er dog 28

29 eksempler på, at områder i det åbne land grundet stor samfundsmæssig betydning kan opprioriteres i værdikortet f.eks. i Holbæk, hvor kildepladser er udpeget /8/. Andre eksempler på, at der ikke i alle tilfælde udelukkende er fokus på bygninger af stor værdi eller forsyningsvirksomheder, er udpegningen af aktiviteter, der ved oversvømmelse kan medføre miljøskade, som forsvarets brændstoflagre, saltlagre, store husdyrbrug og tankstationer /8/. I Forslag til kommuneplan for Ringsted Kommune fremgår det at det så vidt muligt skal undgås at placere forurenet jord i oversvømmelsesområder eller at tillede ekstra regnvand til forurenede arealer, hvor der er risiko for nedsivning af forureningskomponenter, ikke mindst i tilfælde af ekstremregn /9/. Også i Roskilde Kommune er der opmærksomhed omkring placeringen af indvindingsboringer og kortlagte grunde i forhold til, hvilke områder, der vurderes som egnede til nedsivning /11/. I flere kommuner er det åbne land dog ikke prioriteret højt i første omgang af de ovennævnte årsager; herudover afventer nogle af kommunerne udmeldingerne i de kommende vandplaner i forhold til bl.a. vandløbene, for at kunne koordinere vandplanernes indsatser for vandløb med klimatilpasningstiltag i det åbne land /10/. Figur 20. Prioriteringsrækkefølgen for klimatilpasning af områder i Solrød Kommune p.b.a. procentandelen af ejendomme i risiko for oversvømmelse/19/. På baggrund af risikokortet skal der udpeges indsatsområder for klimatilpasning de kommende år, jf. figur 19 og figur 20; disse konkrete tiltag er i nogle kommuner indskrevet i en handleplan med angivelse af prioritering, finansiering m.v. Der er i den enkelte kommune mulighed for at beslutte, i hvilken takt såvel klimatilpasningsplan som den eventuelle handleplan skal revideres. Eksempler på indsatser kan være etablering af regnvandsbassiner og nye større regnvandsledninger, 29

30 opdatering af beredskabsplaner, renovering af regnvandssystemerne, igangsættelse af vandløbsprojekter med fokus på aflastning af vandløb med henblik på forebyggelse af oversvømmelser i landområder, modellering af kloaknettet og udarbejdelse af varslingsværktøjer/12, 19/. Staten har stillet en række kort og andet datamateriale til rådighed for udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, bl.a. på hjemmesiden Samtidig har staten anbefalet, at klimascenariet A1B anvendes /11/. Kommunerne har dog mulighed for at forfine kortene og det øvrige datamateriale, bl.a. ved udarbejdelse af mere detaljerede modeller eller inddragelse af kommunernes egne data, hvilket en række af kommunerne har benyttet sig af. Et eksempel på anvendelse af detaljerede, lokale data ses nedenfor i figur 21, der viser den beregnede risiko for oversvømmelse ved ekstremregn i 2050, hvor det viste lokalområde vil kunne opleve oversvømmelser fra 10 cm til 50 cm på terræn ved en 100 års regnhændelse. Figur 21. Kortudsnittet viser oversvømmelser ved Benløse Bypark ved en 100 års regnhændelse, hvor farveskalaen går fra lys gul (3 cm oversvømmelse) mod rød (0,2-0,5 meters oversvømmelse) /10/. Samtidig har de fleste kommuner valgt først og fremmest at fokusere på vand frem for øget temperatur og vind. Der er i kommunerne bred enighed om, at datagrundlaget og dermed klimatilpasningsindsatsen løbende skal opdateres. Endelig har staten, som nævnt andetsteds i nærværende notat, på baggrund af et EU-direktiv endvidere udpeget 10 risikoområder i Danmark, som i særlig grad er udsat for oversvømmelser fra vandløb, søer, havet og/eller fjorde, og hvor Køge Bugt-området, Nakskov og Korsør ligger indenfor Region Sjællands grænser. Af Solrød Kommunes Kommuneplan /19/ fremgår det, at Solrød Kommune på denne baggrund senest i oktober 2015 skal have vedtaget risikostyringsplaner for oversvømmelser fra vandløb og havet. 5.2 Klimatilpasningsplanernes anvendelsesområder og muligheder Kommunerne ser i nogen grad klimatilpasningsplanerne som et redskab til at undgå fejlinvesteringer på de arealer, der som følge af klimaforandringer risikerer at blive oversvømmet i 30

31 fremtiden, ved f.eks. at tilpasse planlægningen af fremtidige arealudlæg, så der ikke fremadrettet placeres bygninger, anlæg m.v. på arealer, hvor risikoen for oversvømmelse i fremtiden er stor. Herudover ses klimatilpasningsplanerne naturligvis som en måde at prioritere de områder, hvor værdier skal beskyttes mod forventede fremtidige oversvømmelser både ved fremtidige hverdagsscenarier og ved 10-, 50- eller 100 års hændelser. Desuden fremgår det af flere klimatilpasningsplaner som præmis for servicemål i beredskabssituationer, at menneskeliv går forud for materielle værdier, og at store samfundsmæssige værdier går forud for mindre, personlige værdier. Men når dette er sagt, ser en række af kommunerne også en lang række muligheder med klimatilpasningsplanerne i forhold til håndteringen af klimaændringernes fremtidige udfordringer. Mange af kommunerne forsøger så at sige at få det bedste ud af klimaændringerne, når vi nu alligevel må forvente, at de kommer. I forbindelse med de forestående tiltag på klimatilpasningsområdet forsøger de fleste af kommunerne at opnå flersidige fordele ved projekterne med andre ord at indtænke multifunktionelle løsninger og synergieffekter i arbejdet. Der gøres en indsats for ikke blot at se de øgede vandmængder som et problem, men også som en ressource, for at udarbejde robuste og innovative løsninger og for at være visionær og om muligt også at indpasse vandet og klimatilpasningstiltagene i rekreative formål. Musicon i Roskilde er et eksempel herpå, hvor et regnvandsbassin i tørre perioder fungerer som skaterpark. Figur 22. Et regnvandsbassin fungerer i tørre perioder som skaterpark/11/. Endelig er kommunerne meget enige om at pege på nedsivning og LAR som måder at komme af med vandet på som alternativ til kloakkerne, der dels ikke er dimensioneret til alle fremtidige hændelser, og hvor der dels mangler opdateret viden om kloakkerne, hvor der ikke alle steder findes hydrauliske modeller, eller hvor de eksisterende hydrauliske modeller ikke inkluderer fremtidige klimaændringer. Der er således i nogle kommuner fokus på en fremadrettet opbygning af hydrauliske modeller for kloakkerne i byområderne med henblik på en forbedret kortlægning af risikoen for fremtidige oversvømmelser./12/ 31

32 Sluttelig fremgår det af en række af kommunernes klimatilpasningsplaner, at viljen til samarbejde og dialog vedrørende håndteringen af klimaændringerne er stor, også i forhold til bl.a. regionen. I forhold til M&Rs kerneopgaver synes det på denne baggrund oplagt at bringe såvel regionens som kommunernes viden i spil med hensyn til henholdsvis jord- og grundvandsforureninger og detailviden i klimatilpasningsplanerne om bl.a. potentielle oversvømmelsesområder. Ved at koble denne viden sammen vil såvel regionen som kommunerne opnå bedre overblik over klimaændringernes betydning for forureninger, herunder konsekvenser for bl.a. forureningsspredning som følge af stigende vandstand. Dette kan også bidrage til eksempelvis at koordinere planlagt nedsivning med viden om forureningskortlagte arealer, evt. ved hjælp af hydrologiske modeller med klimafremskrivninger for udvalgte områder. Som et led heri vil det være hensigtsmæssigt at opnå eller udvikle viden om måder at inddrage klimaændringerne på som en parameter i risikovurderinger af jord- og grundvandsforureninger både i forhold til grundvand, arealanvendelse og overfladevand. 32

33 6. Påvirkning af indeklima i huse De klimabetingede ændringer (højere havvandstand, ændret nedbørsmønster, højere grundvandsstand og øget temperatur) vil også i visse tilfælde kunne påvirke risikoen for indeklimaet på forurenede arealer. Region Midt og NIRAS har på baggrund af oplysninger om klimaændringer baseret på kilder fra bl.a. GEUS, IPCC og DMI foretaget en indledende vurdering af de afdampnings- og spredningsmæssige konsekvenser af de forventede klimaændringer i forhold til flygtige stoffer såsom klorerede opløsningsmidler og olieprodukter /6/. I vurderingen tages der på baggrund af forskellige klimascenarier, herunder A2 og B2, udgangspunkt i klimabetingede grundvandsstigninger, der anslås at være i størrelsesordenen 1,0-2,5 meter. Samtidig forventes det, at den gennemsnitlige vandføring i vandløbene stiger. Disse forhold kombineret med havspejlsstigninger forventes at medføre hyppigere oversvømmelser af både by- og landområder. 6.1 Indeklima og stigende vandspejl Ved øget vandstand i vandløb og hav, eksempelvis efter perioder med kraftig, længerevarende nedbør og eventuelt stormflodslignende situationer, vil de terrænnære grundvandsmagasiner være fyldt op og strømningsretningen mod recipienter vil aftage eller stoppe; omvendt vil der som følge af opstuvning i grundvandsmagasinet ikke være tale om, at hav- eller vandløbsvand i væsentligt omfang trænger ind i grundvandsmagasinerne og på den måde medfører ændrede strømningsretninger. Region Midt og NIRAS vurderer på denne baggrund, at der i forbindelse med oversvømmelser ikke vil ske de store flytninger af grundvand og dermed heller ikke af opløst forureningsmasse i grundvandet. Dog peges der på, at i situationer med øget grundvandsstand kan især utætte kloakledninger, og sekundært ledningstracéer, grundet indsivning via lækager i kloaksystemet, komme til at virke som en væsentlig spredningsvej for grundvandsbårne forureninger; samtidig kan afdampningen fra forurenet grundvand i kloakken udgøre et potentiale for indeklimapåvirkning i ejendomme, der er tilsluttet dette kloaksystem. På arealer, hvor der findes grundvandsforurening med flygtige stoffer som eksempelvis TCE eller benzen, vurderes der i både sandede og lerede jorde ved hævet grundvandsspejl at ske en forøgelse af afdampningen til indeklimaet med en faktor 2-6. Såfremt en forurening med flygtige komponenter imidlertid befinder sig i de umættede jordlag, vil en højere grundvandsstand, hvor de umættede jordlag vandmættes, omvendt medføre en betydelig reduktion i afdampningen på op mod en faktor Samlet set vurderer Region Midt og NIRAS, når de generelle usikkerheder forbundet med risikovurderinger og datagrundlag medtages, at de klimabetingede vandspejlsstigninger ikke vil forøge risikoen for indeklimapåvirkninger signifikant. 33