TREPARTSINTERVIEW. En sammensat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TREPARTSINTERVIEW. En sammensat"

Transkript

1 En sammensat

2 behandling TREPARTSINTERVIEW Bidfunktionsbehandlingen har fået karakter af en mere sammensat behandling - en slags lagkagebehandling, der består af flere dele i modsætning til tidligere, hvor man måske for ensidigt fokuserede på okklusion. Ortodontisterne og andre tandlæger har med andre ord fået en bredere vifte af behandlingsmuligheder. AF PETER SVENSSON, professor, dr.odont. Århus Tandlægeskole, LISBETH NIELSEN, specialtandlæge, p.hd. Silkeborg Kommunale Tandpleje, PIA HÖEGH NISSEN, journalist og MAJA PLESNER, journalist Når en patient med bidfunktionsproblemer lider af hovedpine eller led- og muskelsmerter, er det nærliggende at antage, at årsagen skal findes i okklusionen. Men ifølge Peter Svensson, professor, dr.odont. på Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi på Århus Tandlægeskole, er det en alt for letkøbt forklaring. Virkeligheden er langt mere kompleks og nuanceret - faktisk ser det ud til, at op til 95 procent af tilfældene ikke kan forklares med okklusion alene. For Peter Svensson ligger det derfor ikke fjernt også at se på, om patienten samtidig lider af stress, har problemer på hjemmefronten, ofte har mavepine, bliver mobbet eller på anden måde er udsat for belastninger, der kan tænkes at være medvirkende årsag til smerter i hoved, nakke eller kæbe. - En af de væsentligste ting, der er sket inden for bidfunktionslæren i de senere år, er denne ændring i opfattelsen af årsagsforholdene vedrørende smerter i kæbeled og -muskulatur. Hvor vi som stand har betragtet okklusionen som den altafgørende faktor, ved man i dag - på baggrund af den akkumulerede viden i det internationale forskningssamfund, at den lidt for høje fyldning eller det lidt skæve bid ikke nødvendigvis er hovedsynderen. Der er både noget muskelfysiologisk, noget neurobiologisk, og selvfølgelig er der også noget psykologi i det, siger Peter Svensson og fortsætter: - Der er altså mange faktorer, der gør sig gældende, og alligevel er okklusionen som regel den eneste faktor, man kigger på. Og det er den faktor, der afføder alle de okklusalt orienterede behandlinger med bidskinner, slibning af tænder, rekonstruktioner, hvis der mangler tænder, ortodonti, hvis der er skæve tænder og, med kombineret ortodontisk/ kirurgisk behandling. Men som tandlæger er det jo det, vi kan, det vi er gode til, så vi kigger selvfølgelig på okklusionen, siger Lisbeth Nielsen. - Ja - og sagt lidt firkantet: Man ser på de ting, man er god til, og så ser man ikke alle de andre ting. Vi er jo uddannet til at kigge på tænder, og når man laver fyldninger og kroner, går man helt ned i detaljen. Vi er vant til at arbejde meget præcist med morfologi og med okklusion. Derfor er det også nærliggende for os at sige, at hvis der er en afvigelse i okklusionen, så kan det forklare alle de problemer, patienten har. Men så glemmer man hele muskelfysiologien, ledfysiologien, smertefysiologien - man glemmer måske også hele psykologien i det, siger Peter Svensson. Han har, som han siger, set masser af tåbelige okklusioner og dårlige afstøtninger, hvor folk ikke havde nogen symptomer. Og omvendt: Patienter, der havde en noget nær perfekt okklusion, men alligevel var smækfyldt med symptomer. - Det er de to ekstremer, der taler for, at der nok ikke er en meget enkel og entydig sammenhæng mellem, hvordan sammenbiddet ser ud og de smertesymptomer, man kan registrere. Risikofaktorer Det betyder også, at selv om man ændrer på okklusionen, er det ikke nødvendigvis det samme som, at folk bliver fri for deres smerter eller symptomfri. - Nej, der er ikke tale om en en-til-en relation, som man nok har haft en tyrkertro på. I stedet er man begyndt at snakke om risikofaktorer. Det er rigtigt, at nogle typer af sammenbid kan udgøre en risikofaktor. Men store undersøgelser antyder, at risikofaktoren for okklusion er relativt beskeden. Det er måske mellem fem og 25 procent, der kan forklares ud fra et rent okklusalt synspunkt. Det betyder så omvendt, at der er 75 til 95 procent, der ikke umiddelbart kan forklares med okklusion. Men hvad stiller man op som tandlæge med den viden? Man ved en del om okklusion, men er ikke ekspert på alle de andre områder, du nævner. - Det er jo det, vi er ved at blive. Det er derfor, det ikke hedder afdeling for bidfunktion mere, men afdeling for klinisk oral fysiologi, som netop omfatter smertefysiologi, muskelfysiologi, ledfysiologi og så selvfølgelig okklusion. - Der, hvor vi uddannelsesmæssigt er svagest, er i den psykologiske dimension. Vi er ikke særlig gode til at gennemskue de forhold, der kan gå ind og komplicere og måske endda direkte være årsagen til de problemer, patienterne har, siger Peter Svensson, der ikke dermed mener, at tandlæger skal uddanne sig til psykologer. Snarere ser han bidfunktionsbehandlingen som en lagkagebehandling - en sammensat behandling i forskellige bidder. - Én bid hedder den fysiurgiske behandling: Massage, øvelser, stræk osv., Så har man den farmakologiske behandling, og endelig har man den mere psykologiske del. Hvordan lagkagen ser ud for den enkelte, er forskelligt. Nogle skal have en stor bid fysiurgi, andre en stor bid psykologi. Vi prøver at lære de studerende, at man ikke kun har en lagkage, der hedder bidskinner. Der er også andre hovedområder. 7

3 8 Kvinder har flere smerter En anden risikofaktor, som Peter Svensson nævner, er køn. Kvinder har generelt større risiko for at få kæbeleds- og muskelproblemer. - Fra grundforskningen ved man, at der er nogle konkrete fysiologiske forskelle i, hvordan smertesystemet fungerer hos mænd og kvinder og derfor også i smerteopfattelsen. For eksempel er der forskellig receptortæthed hos mænd henholdsvis kvinder, der er forskellig effektivitet af disse receptorer, og der er forskellige former for dæmpning i det endogene smertesystem. - Måske er nogle af de ting med til at forklare, hvorfor størstedelen af dem, der har muskel-/ledproblemer, er kvinder. Ser man på epidemiologien, er det blandt kvinder fra års alderen til års alderen, man ser den hyppigste forekomst af TMD-patienter (muskel- og kæbeledsdiagnose, red.), siger Peter Svensson, der gennem snart 15 år har beskæftiget sig med smerteforskning og også har skrevet ph.d.-afhandling og doktor-disputats om emnet. Han mener, at den nye viden om smerte blandt andet kan betyde noget for den type medicin, man giver: - Det optimale ville være, hvis man kunne skræddersy behandlingen/medicinen til hver enkelt patient, så kvinder slipper for at få hæftet på sig, at de er pylrede. Hormoner og smerter Hvordan ser bidfunktionsbehandlinger ud om ti år? - Her på afdelingen vil vi gerne bidrage med en udredning af, hvad hormoner gør ved smerteopfattelsen, og hvordan forskellige hormonsvingninger kan influere på smerteoplevelsen. Det er vi i gang med, og det sker gennem både dyreeksperimenter, så man virkelig har mulighed for at kigge på nervecelleniveau og nervefiberniveau og gennem det human eksperimentelle, hvor man kan kontrollere de forskellige påvirkninger. Den human eksperimentelle forskning kan bruges som bindeled til den kliniske smerteforskning - så tror jeg, man kan få bragt feltet lidt videre mod en forståelse af, hvorfor piger/kvinder ser ud til at have flere smerter end mænd. Hvad har det med fremtidig bidfunktionsbehandling at gøre? - Jeg tror på, at det, vi i fremtiden skal være i stand til, er at have en endnu bedre forståelse af, hvad det er for forhold, der kan være risikofaktorer. Måske er der en kønsmæssig risikofaktor og en psykosocial risikofaktor? Altså: Hvis du har en profil, der ser sådan ud - et skævt bid, du er stresset, du er kvinde - så har du en øget risiko for at få bidfunktionsproblemer. I dag ser vi kun på den ene faktor, men det er samspillet mellem forskellige faktorer, der er interessant. Litteratur Peter Svensson anbefaler følgende litteratur, hvis man vil vide mere om emnet: "Orofacial Pain - from Basic Science to Clinical Management". Ed. By James P. Lund, Gilles J. Lavigne, Ronald Dubar, Barry J. Sessle. Quintessense Publishing Co. Inc. 2001, International Association for the Study of Pain Artikel i Odontologi 2003 "Bidfunktionsbehandling i et nyt lys". CASE Var malokklusionen årsagen? Case En dreng går til neurolog, fordi han i årevis har lidt af hovedpine. Neurologen mener, at hovedpinen måske er muskulært betinget og henviser drengen til en specialtandlæge. Tandlægen overvejer, om okklusionen er årsag til hovedpinen. Drengen har desuden gingival påvirkning, som i sig selv udløser tandregulering. Specialtandlægen igangsætter en behandling. Drengen får blandt andet ganeplade med et bidplateau. Desuden får han fingerfjedre på, som han kører med som forbehandling til en aktivator. Drengen bliver symptomfri af behandlingen. Kommentar: Hovedpinen kunne altså fjernes med okklusiv behandling. Men det sjove ved det er, at da drengen skulle over i aktivatoren, droppede han ud, og symptomerne kom ikke igen. Så spørgsmålet er: Var malokklusionen overhovedet årsagen? Det kan man kun gisne om, men måske havde man opnået samme resultater, hvis man havde givet ham masser af massage og stræk og fysiurgisk behandling. Så ville man have sagt, at det var dét, der hjalp. Det er muligt, at der i det givne tilfælde var tale om spontan remission - at der var sket det samme, næsten uanset hvad man havde gjort. Om man havde læst over ham, og han havde troet på det, eller om man havde lavet fysiurgisk behandling på ham. Det, vi nogle gange hæfter os ved, er alle de somatiske fund. Og det, vi bør blive dygtigere til som stand, er at se på, om der er andre belastningsfaktorer. Havde drengen mavepine? Var han velfungerende? Kla-

4 Hvorfor virker bidskinner? 9 rede sig godt i skolen? Havde han ikkekomplicerede familieforhold? Havde han tjek på det hele, eller var der faktorer, der kunne antyde, at han kunne reagere somatiserende? Vi er gode til at fokusere på den odontologiske og måske delvis også den medicinske anamnese og undersøgelse, men vi er langt dårligere til at udrede de mere bløde værdier: Psykologi, de psykosociale forhold og håndtering af den type problemer. I ovennævnte tilfælde får vi aldrig at vide, hvad der egentlig skete. Men jeg tror - og vi er derude, hvor det handler om tro - at det handler om, at spændingshovedpiner og lignende er fluktuerende. Det er en del af det naturlige forløb. Drengen blev behandlet på et tidspunkt, hvor han havde det værst. Så en ting, man kunne have overvejet, var i stedet for at starte med at lave en bidskinne eller en plade, så starte med det mindst invasive og det nemmeste: Afspænding, afslapning, massage, og så måske prøve at afsøge, om der var nogle problemer på det psykosociale område Hvis det ikke hjalp, ville det være meget logisk, at næste skridt i udredningen var en plade. Men det kunne jo godt være, at en sådan intensiv fysiurgisk behandling og opfølgning havde løst problemet. Mange tandlæger oplever, at behandlinger med bidskinner fungerer godt. Peter Svensson har sin helt egen forklaring på, hvad det skyldes. Og den er ikke specielt videnskabelig. - Jeg er selv meget glad for bidskinner! Der er ikke noget, der er så hyggeligt, som at stå og slibe en bidskinne til, mens man kan snakke med patienten. Og det er måske netop det, der kan være med til, at bidskinner virker. Det er en af de få typer odontologisk behandling, hvor man ikke har fingrene inde i munden på patienten, men har lejlighed til at snakke og diskutere og interessere sig for patientens problemer og måske også komme med gode råd og vejledning, siger han. - Jeg tror med andre ord på, at en stor del af effekten af bidskinner er knyttet til hele behandlingssituationen. Det er simpelthen ofte en form for kognitiv adfærdsmæssig behandling, hvor du også har mulighed for at præge og udøve noget psykologi på patienten. Hvor stor den rent fysiologiske effekt af at putte et stykke plastik ind mellem tænderne er - det har man haft uendelig svært ved at dokumentere. Placebokontrollerede undersøgelser har antydet, at der måske er en moderat effekt af det, men den er meget svær at få frem, fortæller Peter Svensson og oplyser, at der ikke findes et entydigt svar på, om muskelaktiviteten ændrer sig, når man sætter en bidskinne ind. Det fremgår af både amerikanske og hollandske undersøgelser. Ved hjælp af elektromyografiske signaler kan man konstatere, at nogle patienter får mere muskelaktivitet, mens andre får mindre ved brug af bidskinne. En krykkebehandling Bidskinne bruges også diagnostisk. Hvis den virker, var det nok det. Virker den ikke, er problemet ikke noget, tandlægen kan hjælpe patienten med, indskyder Lisbeth Nielsen. - Ja, og der er den lille krølle på historien, at næsten uanset hvad man gør, så vil det hjælpe. Så hvis man sætter en bidskinne ind, vil det hjælpe i hvert fald et stykke tid. Spørgsmålet er, hvor lang tid det hjælper. Man kan sige, at der kan være en initial effekt af en bidskinne, men den aftrappes over tid. - Når man siger, at man generelt har gode erfaringer i praksis med at lave bidskinner, kan det være, fordi man typisk ser patienterne, når de har det værst. Når patienten så kommer to uger efter eller en måned efter, og det går bedre, så tror man, det er bidskinnen. Men mange gange følger man ikke op på det og undersøger, om smerterne er kommet igen. Man husker de to succesbesøg, siger Peter Svensson, der personligt plejer at betragte bidskinnen som en form for krykke, som underkæben kan støtte sig til. Og hans skepsis over for virkningen har ikke fået ham til at skrotte behandlingsmetoden.

5 10 - Vi bruger det og vil fortsat bruge det som en symptomatisk behandling. Og man kan også godt bruge det som et diagnostisk redskab til at se, om det er sammenbiddet, der betyder noget hos patienten. Vi bruger den også i præprotetisk henseende. Der er det også et glimrende instrument. Hellere psykolog Peter Svensson understreger dog, at der er visse tilfælde, hvor bidskinnen ikke kan anbefales. - Har du en patient med udtalt depressionsscore - hovedpine, mavepine, uspecifikke symptomer, træthed osv., så vil prognosen for at anvende en ren bidskinnebehandling være dårlig. I de tilfælde kan man lige så godt sige: "Det, du har brug for, er nok nogle andre former for behandling, som sundhedssystemet kan tilbyde, for eksempel klinisk psykologi." Det kan også være, patienten skal involvere egen læge noget mere, og er det meget slemt, hedder svaret måske en smerteklinik med specialiserede neurologer, anæstesiologer, smertepsykologer og fysioterapeuter. Der kan tandlægen så på et tidspunkt bidrage med nogle ting, men vi er ikke den primære behandler. - Hvis man derimod har en patient, som har meget lokaliserede symptomer, og der ikke er en stribe af andre forhold, så vil jeg tro, at en bidskinnebehandling har en god prognose i overensstemmelse med den kliniske erfaring. CASE Overbehandler vi? Case: En pige har tvangsført krydsbid og midtlinjeforskydning. Hun får rettet sit krydsbid, men midtlinjen er stadig, hvor den plejer at være. Tandretning bliver iværksat på rent morfologisk indikation, fordi hun har et krydsbid. Hun hverken har haft eller har smerter. Kommentar: Eksemplet illustrerer, at det ikke går bare at sige, at "der er en afvigelse, vi retter den, og så skal det nok gå godt." Hun var ikke syg før, hun er heller ikke syg bagefter. Så spørgsmålet er: Hvad gik man egentlig efter? Det er en ret upræcis måde at gribe tingene an på. Hvis det skal være et generelt tiltag, er det også ret dyrt. Tvangsført krydsbid er en af risikofaktorerne. Men det betyder ikke, at fordi man ser sådan ud, ender man med at få problemer. Det er det, der gør det kompliceret. Det var meget lettere, hvis man hver gang, man så et tvangsført krydsbid, kunne sige: "Uha, lad os få det rettet." Men sådan er det ikke. Det er meget mere kompliceret. Tidligere udløste en risikofaktor automatisk en behandling. Kigger man på størrelsen af risikofaktorer for forskellige tandstillingsfejl, er den mildest talt beskeden, når man snakker om at få ondt i led eller muskler eller få hovedpine. Så ortodontisterne må komme med en lang række andre gode forklaringer på, hvorfor det er så vigtigt at få rettet tænder. Og der er da andre gode forklaringer, end at man får ondt i musklerne og i leddene. Der er for eksempel megen æstetik forbundet med det og noget tyggekomfort og afbidningsevne. Der kan også være mange andre forhold. Man skal bare kalde tingene ved deres rette navn. Hvis man siger, at det alt sammen sker på en smertemæssig indikation, fordi man vil forhindre, at patienterne som 35-årige får spændingshovedpine som følge af et skævt bid, så tror jeg, at man laver en voldsom overbehandling. Vi er nødt til at starte diskussionen: Ønsker vi at lave en massiv overbehandling for at forhindre, at måske 10 eller 15 procent vil udvikle det problem? Så har vi omvendt behandlet en meget stor del unødvendigt, hvis man ser det med smertebriller på. Den diskussion skal ortodontisterne være med til at tage. Bidslibning dur ikke mod hovedpine Er bidslibning en behandling, du kan anbefale? - Ja, men kun hvis man har en suprakontakt - hvis for eksempel en visdomstand dumper ned og laver en enebærende kontakt, eller man laver en for høj fyldning, så synes jeg naturligvis, man skal slibe det væk. Men det er som regel ikke TMD-symptomer, det giver. Det er mere lokale symptomer, man får: Ømhed fra pulpa eller fra parodontiet. - Så hvis du begynder at slibe for at lave en mere balanceret okklusion og artikulation hos en patient, der har hovedpine eller ondt i kæbeleddet, så får du problemer mange gange. Jeg har set for mange personer, der har fået lavet generel bidslibning, men alligevel stadig har deres symptomer. Endvidere er der ingen undersøgelser, der viser, at der skulle være nogen generel effekt af at lave slibninger. Så igen: Det kommer helt an på, hvilken indikation man ønsker at lave slibningen på.

6 Find hjælp på nettet Kan man henvise børn til smerteklinikker? 11 Et standardiseret skema, som kan hentes på internettet, kan hjælpe tandlæger med at foretage en mere detaljeret udredning og forhåbentlig stille mere præcise diagnoser. Med den nye viden om kompleksiteten i årsagssammenhænge er det blevet lidt af en mundfuld at stille den rigtige diagnose, indrømmer Peter Svensson. Til gengæld bliver den ofte mere præcis. Og der er hjælp at hente - blandt andet på internettet. - Her på Tandlægeskolen bruger vi nogle undersøgelsesskemaer, der hedder Research Diagnostic Criteria, som jeg synes, er en ganske udmærket indfaldsvinkel til at få systematiseret, hvad det er, vi mener med bidfunktionsproblemer. Hvilken type muskelproblemer er der tale om? Hvilken type ledproblemer? osv. Og det er ikke bare den somatiske diagnose. Man kigger også på de psykologiske og de psykosociale forhold og får et indtryk af graden af somatisering, depression og de andre psykologiske faktorer, der kan spille ind. Man slipper med andre ord for at spille psykolog, men har muligheden for at for et indblik i nogle psykologiske forhold. - Og ved også at afsøge nogle af de psykologiske aspekter, altså hvor udbredt er smerten, hvor meget betyder den for dig, hvor deprimeret er du - det spørger man jo normalt ikke om - kan man få nogle ideer om den dimension af smerteoplevelsen, som også er der. Og det kan man forhåbentlig spare nogle bidslibninger og bidskinner ved at have afklaret tidligt i forløbet. Internationale kriterier Skemaet kan måske være vanskeligt direkte at anvende, mener Peter Svensson. Det kræver i hvert fald, at man er inde i, hvad problemet handler om. Men på internetsiden er også en manual, der beskriver meget nøjagtigt, hvordan man foretager den nødvendige udredning/undersøgelse. Endvidere kan der være behov for opfølgende kurser og praktiske demonstrationer. - Den beskrevne manual er en af grundene til, at jeg synes, at det er sådan et fremragende instrument. Man laver ikke bare palpationen, men der er en beskrivelse af, hvordan man laver den, hvor man trykker, hvor hårdt man trykker, hvordan man graduerer respons, hvor mange muskler, der skal til, før man får en diagnose osv. Hvis de kriterier er opfyldt, får man en vævsdiagnose. Peter Svensson mener, det er en væsentlig fordel, at man har standardiseret skemaet så meget som muligt. Ikke mindst fordi, utallige undersøgelser viser, at reproducerbarhed mellem forskellige undersøgere og den samme undersøger er acceptabel til god. - Et af problemerne tidligere var måske, at man har brugt hver sin yndlingsversion af bidfunktionsundersøgelser, og derfor har man defineret palpationsreaktionerne lidt forskelligt afhængigt af, om man kom fra Vestdanmark eller Østdanmark eller Sverige eller USA. Nu har vi nogle internationale kriterier, og jeg synes, det er unødvendigt, at man går over åen hele tiden for at finde på nye kriterier, nye klassifikationssystemer. Det omtalte skema kan ses på: - Man skal være gået så langt, som man nu kan, i sin diagnostik og i sine behandlingsforsøg. Derefter er det et forsøg værd at lave en henvisning til en smerteklinik. Men det er et problem, at der er for få smerteklinikker. Man kan derfor ikke love, at patienten kommer til. Det kan godt være, at en henvendelse fra en tandlæge bliver nedprioriteret. Så må man gøre opmærksom på, at der er et problem med de patienter, som vi ikke kan hjælpe i tandlægefagligt regi. - Der er meget politik i det, men det kan ikke være rigtigt, at vi har de børnepatienter, der cykler rundt i systemet. Det skal kunne lade sig gøre at få en helhedsvurdering, hvor det er nødvendigt. Jeg så gerne, at der var langt flere tværfaglige smerteklinikker. Det samarbejde, jeg har med smerteklinikken her, betyder for eksempel, at jeg indimellem kigger med på patienterne og giver mit odontologiske bud. Neurologer er ikke særlig gode til at lave tmd-undersøgelser - der kan vi bidrage med nogle af vores indfaldsvinkler. Vi skal snakke sammen, og det sker kun i de tværfaglige smerteklinikker.

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

BØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan?

BØRN OG BIDFUNKTION. - hvorfor, hvornår, hvordan? PROGRAM Børn og bidfunktion BØRN OG BIDFUNKTION - hvorfor, hvornår, hvordan? Bidfunktion eller bidfunktion? Hvad er TMD? Børn og TMD Undersøgelse og diagnostik Specielt kæbeledsdiagnoser Behandling Bidskinner

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Mange af de patienter, der

Mange af de patienter, der 300 SAMFUND & ARBEJDSLIV PENDLERPATIENTER. De færreste patienter har noget imod at pendle mellem Per Stylvigs klinik på Frederiksberg og fysioterapeuterne i Holbæk. De tre behandlere klarer selv afstanden

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Program Ortodontiske diagnoser Tandgrupper, normal eruption og manglende eruption 6+6 Incisiver

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen)

Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen) Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen) Ortodontisk visitation. Risikovurdering. Skader på tænder og omgivende væv. Funktionelle

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Bruxisme. Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014

Bruxisme. Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014 Bruxisme Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014 Dagens Program Definition Forekomst Årsagssammenhæng Konsekvenser Behandling Hvad er bruxisme? Bruxisme: ufrivillig gentagen muskelaktivitet Karakteriseret

Læs mere

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af

Læs mere

Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer

Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige

Læs mere

Målsætning. Ortodontisk visitation

Målsætning. Ortodontisk visitation Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion. Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark

Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion. Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark Diagnostiske Kriterier for Temporomandibulær Dysfunktion Redigeret af (Translations by) Professor Peter Svensson Tandlægeskolen Århus Universitet Danmark i samarbejde med (Back-Translation) Mrs. Janet

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Bidfunktionsbehandling i et nyt lys

Bidfunktionsbehandling i et nyt lys Bidfunktionsbehandling i et nyt lys Peter Svensson Formålet med den traditionelle lære om bidfunktion har været at kunne forstå tyggeorganets opbygning udfra en funktionel helhedsopfattelse samt at kunne

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A.

Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A. Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A. Copyright c 2012 Sleeping Well, LLC. Alle rettigheder forbeholdes ZQuiet er et registreret varemærke tilhørende Sleeping

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd

Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd Udgangspunkt Vi er glade for, at DRF har taget den rigtige beslutning, baseret på videnskabelige undersøgelser, og indført en regel om etisk korrekt tilpasning

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt

De deprimerede. Af Lisbeth Jørgensen. Projekt De deprimerede unge Projekt Af Lisbeth Jørgensen Der bliver talt en del om de deprimerede unge, de mistrives og har brug for hjælp hurtigt for at komme ovenpå igen. Et fireårigt projekt i Århus fanger

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Ingenting 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige 1 Spørgeskemaer vid Yrsel-Tinnitus-Smärta YTS-kliniken Navn Alder Adresse Telefon Mobiltelefon E-mailadresse Dato Stilling Studerende Pensionist Sygefravær Har du en av følgende sygdomme? Ja Nej Hjerte-/karsygdom

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling April 2015 Indholdsoversigt for modul 4 Rehabilitering, ICF og mål/handleplan Opgave 1: en affektiv

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Kompetence- profilen

Kompetence- profilen Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen

Læs mere