F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT PETRI KIRKES PRÆSTEGÅRD KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: 28. november 2013 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: / Kommune: Københavns Kommune Adresse: Larslejstræde 2, hjørnet af Sankt Peders Stræde Betegnelse: Sankt Petri Kirkes tidligere præstegård Fredningsår: 1959 Omfang: Forhus med mur mod Larslejstræde og bygningen mod Sankt Peders Stræde (1820). BYGNINGSBESKRIVELSE Den tidligere præstegård er beliggende med sit hovedhus på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Larslejsstræde, mens forhuset, en tidligere staldlænge, i Larslejsstræde ligger i en vinkel på ca i forhold til hovedhuset. Indgangen til begge bygninger sker gennem en port i forhuset, der også giver adgang til et gårdrum lukket med et plankeværk. Ejendommen er mod øst sammenbygget med forhuset i Sankt Peders Stræde 4, og tilsammen lukker de to ejendomme det sydøstlige hjørne af et stort åbent område omkring Sankt Petri Kirke. I fortsættelse af forhuset findes mod nord en lang mur, der ender ved kirkens kapel og afgrænser det tidligere kirkegårdsområde omkring kirken mod vest. Hovedhuset er opført i to etager over en høj kælder og står med udnyttet tagetage. Det er fem vinduesfag langt mod Sankt Pederstræde, har et skråt hjørnefag mod gadekrydset og tre fag mod Larslejstræde. Til gårdsiden er det fem vinduesfag bredt. Hovedhuset rejser sig i gul blankmur over et granitfundament, og facaderne afsluttes af en sparrenkopgesims. Bygningen dækkes af et rødt teglhængt tag, der er helvalmet mod gadehjørnet, let opskalket og udstyret med i alt fire kviste og en skorsten. Vinduerne er taktfast placeret på hovedfacaden mod Sankt Pederstræde med særlig accentuering af stueetagens yderfag gennem enkle fordakninger, mens de tre midterste fag sammenbindes af en gennemløbende sålbænk. På de øvrige facader er vinduerne også anbragt på række og geled, dog er midterfaget i de to nederste etager mod Larslejstræde erstattet med blændinger. Hovedetagernes vinduer er traditionelle brunmalede dannebrogsvinduer med kitfals af ældre dato, mens kælderetagen har mindre todelte vinduer. Etageplanerne er funktionelt organiseret. Fra indgangen i porten er der adgang til et stort trapperum med en bred treløbstrappe til tag-

3 3 etagen, mens nedgangen til kælderen sker af en sekundær trappe midt i huset. Derudover indeholder planerne for de to hovedetager rum i forskellig størrelse på hver side af en langsgående skillevæg. Rummene er indbyrdes forbundne med døre på langs og tværs - i stueetagen og i gadesiden på 1. sal i form af dobbeltfløjede fyldingsdøre placeret enfilade, mens resten af dørene er enkeltfløjede fyldingsdøre. I tagetagen fordeler rummene sig omkring en midterkorridor. Fra hovedtrappen er der i stueetagen adgang til en oval sal med tre vinduer, hvoraf ét vender ud mod krydset og de to andre ud til hver sin gade. Salen har linoleumsgulv, fodpaneler og en vandret liste i brystpanelhøjde, samt tre dobbeltfløjede døre, hvoraf den ene er en blinddør. Rummet afsluttes af et pudset loft med en kraftig profileret gesims. Resten af etagens rum er rektangulære i ét til tre vinduesfag med lysningspaneler, panelbeklædning af vinduesvæggene fra gulv til loft og brystpaneler på de øvrige vægge. Gulvene er belagt med linoleum, og lofterne har moderne pladebeklædning. Der er flere og mindre rum på 1. sal med panelbeklædning som i stueetagen, bræddegulve og pudsede lofter med profileret gesims. I kælderen findes bl.a. et stort køkken mod gården med en bevaret komfurniche afsluttet i buet overstykke. Forhuset er opført i én etage med fem vinduesfag og et portfag til gadesiden. Denne står på et granitfundament og derover i gul blankmur der afsluttes af en profileret gesims. Forhusets gavl og gårdsiden er derimod pudset og gulkalket. På grund af længens skrå vinkel i forhold til hovedhuset er gårdsiden kortere end gadesiden med fire vinduesfag udover gennemkørselsporten i det inderste fag mod hovedhuset. Længen afsluttes af et rødt teglhængt sadeltag. Både på gade- og gårdsiden er de midterste vinduer placeret i regelmæssig afstand, mens det yderste vindue sidder lidt forskudt. Mod gaden er sidstnævnte vindue placeret i en blænding, hvis form modsvarer porten i den anden side. Vinduerne er traditionelle brunmalede korspostvinduer med kitfals af ældre dato. Portåbningen lukkes af en brunmalet revleport med døråbning i midten og er prydet med brædder i dekorativt sildebensmønster mod gaden. Portrummet er beklædt med brædder og udstyret med en indgangsdør til henholdsvis hovedhuset og sidelængen. Førstenævnte er en dobbeltfløjet fyldingsdør med glas øverst. Kørebanen er belagt med bordur- og brosten og to afvisersten flankerer åbningen mod gården. Forhusets plan rummer en korridor til gårdsiden og tre kontorer mod gaden. Indretningen er af nyere dato. Hegnsmuren, der ligger nord for forhuset og fortsætter til kirkens kapel, løber over to matrikler. Den sydligste del af muren, som hører til Larslejsstræde 2, står i rød blankmur ovenpå et granitfundament og

4 4 afsluttes af et skifte i savtandsforbandt og med afdækning af skråtstillede røde tagsten på murkronen. På østsiden af muren findes en række pudsede nicher og en portåbning med kurvehanksbuede stik over. I portåbningen sidder et par gitterlåger. BYGNINGSHISTORIE Sankt Petri Kirke er Københavns ældste bevarede kirke. I 1585 blev den af Frederik II overdraget til en tysksproget menighed, og var ikke mindst i 1700-tallet samlingspunkt for en væsentlig del af den politiske, økonomiske, kulturelle og militære elite i København, hvilket de nærliggende gravkapeller endnu vidner om. Menigheden drev også en pige- og en drengeskole samt flere stiftelser i nabolaget. Omkring kirken lå en nu nedlagt kirkegård. Nordvest for kirken opførtes i 1600-årene et omfattende kompleks af gravkapeller, der i dag hører til blandt de fineste bevarede bygningsanlæg i København fra før branden Hegnsmuren mellem præstegårdens lave længe i Larslejstræde og kapellet afgrænsede tidligere kirkegården og går angiveligt tilbage til kapellets opførelse i 1600-tallet. Den tidligere præstegård er opført i 1820 som bolig med tilknyttet staldlænge for Hauptpastoren (førstepræsten) ved Sankt Petri Kirke, der tilhørte en tysksproget evangelisk-luthersk menighed. Præstegården er den fjerde på stedet, idet den første brændte ved Københavns store brand Samme skæbne overgik efterfølgeren i Under englændernes bombardement af København i 1807 blev præstegården atter ramt. Samtidig nedbrændte flere skoler og stiftelser tilknyttet menigheden. I 1937 blev ejendommen mageskiftet med Københavns Kommune med henblik på nedrivning for at skabe et grønt anlæg for universitetet på tomten, mens menigheden fik et andet hus i nærheden. Planen blev imidlertid hurtigt opgivet. I midten af 1900-tallet blev præstegården indrettet til kontorbrug. Det gjaldt også den lave længe, der tidligere rummede to porte og en stald. Blændingen i den nordlige ende af gadefacaden markerer den nu forsvundne ports placering. Ejendommen anvendes i dag til kommunale formål med kontorer og en café. KILDER København før og nu og aldrig. Bind 4: Nord for Strøget af Allan Tønnesen. Kbh

5 5 MILJØMÆSSIG VÆRDI Præstegårdens miljømæssige værdi ligger især i dens betydning som en vigtig del af det enestående kulturmiljø omkring Sankt Petri Kirke, der udover kirken og dens kapel tidligere omfattede både skoler og stiftelser i nabolaget knyttet til menighedens virke. Væsentlig er også præstegården og hegnsmurens bidrag til skabelsen af den helt særlige stemning af ro og afsondrethed omkring kirken midt i storbyens larm. Desuden indgår præstegården som en del af Latinerkvarterets bevaringsværdige miljø. KULTURHISTORISK VÆRDI Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig især til dens særlige karakter, hvor den skiller sig ud som tidligere embedsbolig for præsten og hans familie ved en relativ fri placering og kun to fulde etager over kælderen i hovedhuset, mens de omkringliggende karreer består af traditionelle etageejendomme med lejligheder i flere etager, nogle med butikker, samt de større stiftelser, skoler m.m. Præstegårdens særlige karakter kommer også til udtryk gennem den tidligere staldlænge i kun én etage. Indvendig viser hovedhusets tidligere beboelseskarakter sig bl.a. i den store præsentable trappeopgang og rumsuiterne mod Sankt Pederstræde med dobbeltfløjede døre enfilade samt den ovale hjørnestue, der utvivlsomt har fungeret som spisesal med direkte forbindelse til/fra kælderens køkken ad kældertrappen. Samtidig er salens ovale form udtryk for elegant løsning til at skjule rummets uregelmæssige form, der skyldes, at Sankt Peders stræde og Larslejsstræde mødes i en vinkel, der er mindre end 90 grader. Den ovale form bidrager også til at give rummet et eksklusivt præg, hvor en fuld arealudnyttelse er tilsidesat til fordel for det repræsentative og æstetiske frem for det praktiske med megen spildplads mellem salens buede vægge og naborummenes rette linier til følge. Hovedhusets eksteriør er i klassicistisk stil i en enkel udformning med få dekorative elementer. Det følger dermed det gængse stilrepertoire for borgerlige københavnerejendomme efter den anden store brand bl.a. med sparrenkopgesims og accentuering af hovedetagens yderste vinduesfag med fordakninger mod Sankt Peders Stræde, men i en simplere udgave end det populære Harsdorffske facadeskema. Materialerne er også traditionelle med gul blankmur og rødt tegltag. En lille fin detalje er rillefugerne i murværket. Hegnsmurens kulturhistoriske betydning knytter sig til dens fortælleværdi som en del af Sankt Petri Kirkes historiske kulturmiljø, hvor den stadig er med til at angive grænsen for den tidligere kirkegård mod vest og dermed også bidrager til kirkens og kapellets historie.

6 6 ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til de sluttede bygningskroppe med en vis lethed tilvejebragt ved hovedhusets opskalkede tag, ved det lyse murværk og facadernes enkle udformning i et klassicistisk formsprog. Dertil kommer hovedhusets symmetri, de regelmæssigt placerede vinduer samt den horisontale orientering af Skt. Peder Stræde facaden, der skyldes den gennemløbende sålbænk under de tre midterste vinduesfag og den kraftige hovedgesims. I modsætning til hovedhuset er forhusets vindues- og døråbninger i højere grad funktionelt placeret, men med en vis rytme i fordelingen af vinduer og port. Væsentlig er også hierarkiet, som kommer til udtryk dels i hovedhusets forskellige vindueshøjder og udsmykning med fordakninger over hovedetagen, dels i forhusets lavere og smallere længe med den enkelt profilerede hovedgesims i forhold til hovedhuset, hvilket signalerer staldlængens sekundære betydning. Hovedhuset etageplaner udviser også et vist hierarki, idet stueetagen har en repræsentativ karakter med store rum indbyrdes forbundne med dobbeltfløjede døre enfilade, højt til loftet og panelværk, mens førstesalen rummer flere lidt mindre rum, men stadig med dobbeltfløjede døre enfilade mod gadesiden, profilerede gesimser og panelværk. Kælder og tagetage er derimod lavloftede og funktionelt indrettet. Hegnsmuren, der kun brydes af porten, har en klar horisontal orientering med den lange glatte og ensartede murflade afsluttet af en let fremspringende murkrone og dekorativt savtandsforbandt mod Larslejstræde. Helt anderledes fremtræder murens østside med de taktfast placerede pudsede blændinger, der giver et mere koloristisk og livligt udtryk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i hovedhusets eksteriør til den afsluttede form, det opskalkede tag med kviste og skorsten, den symmetriske opbygning af facaderne med de regelmæssigt placerede vinduer og facadeudsmykningen. I forhuset gælder det den sluttede form, de ubrudte tagflader, porten med sildebensmønster og portrummet med fyldingsdør til hovedhuset, afvisersten og brolægning. Hertil kommer de ældre vinduer samt farve- og materialeholdningen i hele anlægget, herunder det blanke murværk med rillefuger. Indvendig drejer det sig om de bevarede dele af hovedhusets planer især i hovedetagerne, herunder den ovale sal og døråbningerne placeret enfilade. Endvidere gælder det de oprindelige pudsede lofter med gesimser, fyldingsdøre og panelværk samt bræddegulve. Hertil

7 7 kommer trapper og køkkenets komfurniche samt den traditionelle materialeholdning. For hegnsmurens vedkommende knytter fredningsværdierne sig til den lange næsten ubrudte murflade i røde sten afsluttet med et dekorativ savtandsforbandt mod gaden og den regelmæssige placering af pudsede blændinger på murens østside samt smedejernslågerne i portåbningen. ANBEFALINGER Ingen angivet.