LOKALPLAN NR. 091 Tillæg 011 til kommuneplan 2013

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 091 Tillæg 011 til kommuneplan 2013 Indsigelsesfrist 19. februar 2017 For udvidelse af Rønne Havn November 2016

2 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den og sendes i offentlig høring i 8 uger. Det annonceres på kommunens hjemmeside den Fristen for indsigelser eller bemærkninger udløber den Herefter vil Bornholms kommunalbestyrelse tage endelig stilling til planen. Har du bemærkninger eller ændringsforslag til lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg skal de sendes til: Teknik & Miljø Skovløkken Allinge teknikogmiljoe@brk.dk. Titel: Journalnummer: Tekst og fotos: Produktion: Lokalplan nr. 091 for udvidelse af Rønne Havn P NIRAS A/S og Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

3 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER EN LOKALPLAN 4 INDLEDNING 5 REDEGØRELSE 6 Lokalplanens hensigter 6 Forhold til anden planlægning 15 Tilladelser fra andre myndigheder m.v. 21 Lokalplanens retsvirkninger 23 BESTEMMELSER Formål Område- og zonestatus Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Skilte og reklamer Vej, sti og parkeringsforhold Ubebyggede arealer Udstykning Ledningsforhold og antenner Grundejerforening Servitutter som lokalplanen forudsætter aflyst Ophævelse af lokalplaner Vedtagelsespåtegning 33 KORTBILAG 35 Kortbilag 1 Lokalplanområdet afgrænsning 35 Kortbilag 2 Fredninger og beskyttelse 37 Kortbilag 3 - Byggelinier 39 KOMMUNEPLANTILLÆG 41 Kortbilag til kommuneplantillæg 46 BILAG 47 Bilag 4 - Ikke-teknisk resumé 47 3

4 HVAD ER EN LOKALPLAN HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større udstykninger større byggerier og anlægsarbejder større nedrivninger Kommunalbestyrelsen har ret til at lave en lokalplan, når den finder det formålstjenligt. EN LOKALPLAN BESTÅR AF En indledende redegørelse, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. En række planbestemmelser, der er de juridisk bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Bemærk at lokalplanens formål og anvendelse er afgørende for læsning af indholdet, og at der ikke kan dispenseres fra disse bestemmelser. Supplerende kortbilag, der præciserer lokalplanområdets udstrækning og anvendelse. En lokalplan er ledsaget af et kommuneplantillæg, når indholdet i lokalplanen kræver ændringer af kommuneplanen. LOKALPLANERS INDHOLD OG BETYDNING En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad der kan ske i et afgrænset område. Planen kan indeholde bestemmelser om en lang række forhold om anvendelse og disponering af arealer, om bebyggelsen og om arkitektoniske udformning. Juridisk bindende for grundejerne Bestemmelserne i en lokalplan er juridisk bindende for den enkelte grundejer. I bestemmelser kan man se hvad der kan, og ikke kan tillades. Lokalplanens redegørelse er derimod ikke bindende for grundejerne. Offentlig høring Et forslag til lokalplan skal i offentlig høring. I offentlighedsperioden får alle mulighed for at kommentere planforslaget før planen vedtages endeligt. Vedtagelser sker bl.a. på baggrund af de indsigelser der kommer i offentlighedsperioden. Dispensationsmulighed Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Større afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Planens principper findes i formålsbestemmelser og anvendelsesbestemmelser. Lokalplaner gælder, fra den dato de er vedtaget Bestemmelserne i en lokalplan gælder for fremtidige ændringer. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte uanset bestemmelserne i en lokalplan. En lokalplan medfører ikke i sig selv handlepligt for grundejerne, og den udløser heller ikke pligt til at realisere de bebyggelser eller anlæg, der er indeholdt i planen. 4

5 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. december 2016 at sende lokalplanforslag nr. 091 og kommuneplantillæg 011 for udvidelse af Rønne Havn i 8 ugers offentlig høring, fra den 23. december 2016 til den 19. februar

6 REDEGØRELSE LOKALPLANENS HENSIGTER Baggrund og hensigt Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Rønne Havn A/S om at udvide havneområdet. Lokalplanen har til formål, at skabe mulighed for Rønne Havns fortsatte udvikling og drift som øens hovedtrafikhavn samt at sikre havnens udviklingsmuligheder gennem opfyldning på søterritoriet. På den måde fremtidssikres havnen, så den også i fremtiden kan øge havnens værdiskabelse som dynamo for erhvervslivet i lokalsamfundet. Havnens virksomheder er vigtige for erhvervslivet på Bornholm og de nuværende havnearealer til udlejning er begrænsede. Havneudvidelsen vil sikre nye og større landarealer, så nye havnerelaterede virksomheder kan etablere sig på havnen, ligesom de nuværende virksomheder kan få mulighed for at udvide. Rønne Havn må i dag jævnligt afvise skibe, som er for store til at anløbe havnen, og den generelle tendens viser, at der i fremtiden vil komme stadigt større skibe både til fragt og til passagerer. Disse skibe har brug for både mere manøvreplads, større kajarealer og større vanddybder for at kunne anløbe havnen. Med lokalplanen sikres mulighed for etablering af nye havnearealer og kajanlæg og mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse til havnerelaterede erhvervs-, industriog lagerformål. Da den konkrete disponering af området er meget afhængig af bl.a. hvilke virksomheder der kommer til og hvilke behov disse har, giver lokalplanens bestemmelser stor fleksibilitet i forhold til den fremtidige bebyggelse og udformning af veje og ubebyggede arealer. Beliggenhed og omgivelser Lokalplanområdet omfatter både eksisterende landarealer samt vandarealer i tilknytning til de eksisterende havnearealer. Planområdet fordeler sig på to separate arealer beliggende hhv. på og ud for den eksisterende Sydhavn, syd for Sydhavsvej, samt på og ud for den sydligste del af Vesthavnen ved Norgesvej. Lokalplanen omfatter et areal på ca. 50,9 ha, heraf ca. 14,8 ha eksisterende areal på land og ca. 36,1 ha nuværende søterritorie. Havneudvidelsen ved Sydhavnen støder op mod de nuværende havnearealer og ligger desuden lige syd for de rekreative arealer; Kanondalen og Galløkken. Herudover omfatter lokalplanområdet et ubebygget grønt areal, som oprindeligt er etableret ved opfyld på søterritoriet i 1960 erne, hvor det blev anvendt som losseplads. Det opfyldte areal ud for Galløkken er fladt og adskiller sig fra den oprindelige kystlinje. Arealet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, ligesom der på en del af arealet er registeret naturinteresser, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. 6

7 REDEGØRELSE Oversigtskortet viser de eksisterende forhold med stedbetegnelser. En del af områdets landfaste arealer er fortsat ubebyggede og henligger som befæstede og grusbelagte oplagsarealer samt som delvist opfyldte arealer til havneformål. Områdets eksisterende bebyggelse er placeret på de landfaste arealer langs Sydhavnsvej og udgøres hovedsageligt af forskellige typer af erhvervs- og lagerbygninger i varierende størrelse, alder og karakter. Lokalplanens indhold Lokalplanen har til formål at skabe mulighed for en udvidelse af de eksisterende havnearealer i Rønne Havn med henblik på at fremtidssikre havnen. Planen fastlægger bl.a. anvendelsen af området, samt angiver principper for vejstruktur og bebyggelsens placering. Lokalplanområdet er beliggende i byzone og landzone (herunder størstedelen inden for søterritoriet), og omfatter et samlet areal på ca. 50,9 ha. Eksisterende landzonearealer inden for lokalplanområdet overføres til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelser. De opfyldte arealer overføres til byzone i takt med opfyldningens gennemførelse. Havneudvidelsen omfatter bl.a. en ny ydre dækmole med en samlet længde på ca m, uddybning af indsejlingen og nyt havnebassin, samt opfyld af vandarealer med tilhørende kajanlæg. Havneudvidelsen forventes gennemført i flere etaper. 7

8 REDEGØRELSE Oversigtskort der viser den forventede udbygning i etape 1. I etape 1 forventes ca. 750 m af den nye ydre dækmole etableret, der opfyldes ca. 15 ha vandareal ud for Sydhavnen, og der gennemføres uddybningsarbejder så indsejlingen til den nye erhvervshavn er uafhængig af indsejlingen til den nuværende havn. Endvidere anlægges en ny ca. 300 m lang flerfunktionskaj. Oversigtskort der viser den forventede udbygning i etape 2. 8

9 REDEGØRELSE I senere etaper forlænges bl.a. den ydre dækmole med yderligere ca. 750 m, og der udføres yderligere uddybningsarbejder. I forbindelse med udbygningen vil der ske nedbrydning af nogle af de eksisterende dækmoler. Endvidere planlægges der anlagt yderligere flerfunktionelle kajarealer med en vanddybde på 11 m. Oversigtskort der viser den forventede udbygning af etape 3. Anvendelse Hele lokalplanområdet udlægges overordnet til havnerelaterede erhverv, hvilket betyder, at de erhverv der lokaliserer sig på havnen skal have et behov for havnenær lokalisering. Lokalplanområdet er opdelt i 7 delområder, hvoraf delområde 1 og 4 omfatter de eksisterende havnearealer syd for Sydhavnsvej, svarende til ca. 6,3 ha. landareal samt ca. 5,3 ha. vandareal, der kan opfyldes. Delområde 2, 3 og 5 sydvest for det eksisterende opfyldte areal omfatter ca. 28,7 ha. vandareal, der kan opfyldes. Ca. 7,4 ha. af dette areal er en del af den ydre forkastning, der ligger under dagligt vande, og vil derfor ikke være synligt over vandoverfladen. Delområde 6 omfatter et område i Vesthavnen i forlængelse af Norgesvej, der udgøres af ca. 2,9 ha. af de eksisterende landarealer og et areal på ca. 2,1 ha. mellem de eksisterende moleanlæg, der kan opfyldes. Delområde 7 omfatter det eksisterende opfyldte areal ud for Galløkken på ca. 5,6 ha. For at sikre de omgivende områder bedst muligt mod mulige miljøpåvirkninger, er der fastlagt en zonering af området i forhold til miljøklasser, således at de laveste miljøklasser placeres, hvor der er kortest afstand til støjfølsomme naboområder. De dele af delområde 1 og 3 som ligger nærmest de eksisterende landarealer, ud- 9

10 REDEGØRELSE lægges til erhvervsformål i miljøklasse 3-6, herunder tungere industri- produktions-, værksteds- og oplagsvirksomhed og lign. De resterende dele af delområde 1 og 3 samt delområderne 2, 4, 5 og 6 udlægges til erhvervsformål i miljøklasse 4-7, herunder tungere industri- produktions-, værksteds- og oplagsvirksomhed, tankanlæg, olieanlæg, gasanlæg og lign. Inden for delområde 5 må der desuden etableres LNG-anlæg. En mindre del af delområde 3 skal anvendes til et visuel afskærmning i form af en beplantet jordvold langs den sydlige forkastning nærmest kysten. Herudover må delområderne 1-6 anvendes til formål til servicering af krydstogtsturister. Delområde 7 skal fungere som støjbufferzone, og der må ikke etableres nye anlæg eller bygninger inden for området. Området vil fortsat have karakter af et grønt område. Oversigtskort med miljøklasser og delområdebetegnelser. Bebyggelsen Omfang og placering Der fastsættes maksimale bygningshøjder inden for lokalplanområdet. De maksimale bygningshøjder er fastsat som en afvejning mellem de potentielle havneaktiviteter og en tilpasning til bymiljø og landskab. Inden for delområderne 1 og 2, hvoraf delområde 1 omfatter de arealer, som ligger umiddelbart op ad de eksisterende havnearealer i Sydhavnen, tillades en bygningshøjde på op til 30 m. Inden for delområde 4 og 5, som ligger længere ude på de nye havnearealer tillades højere bygninger og anlæg med en maksimal højde på op til 40 m. Inden for delområde 3 og 6, som omfatter arealerne længst mod hhv. øst og nord, tillades den laveste bygningshøjde på op til maksimalt 20 m. Inden for delområde 7 må der ikke opføres nye anlæg eller bebyggelse. Med disponeringen sikres det, at den højeste bebyggelse etableres på den yderste 10

11 REDEGØRELSE del af det nye havneanlæg. Den laveste bygningshøjde tillades mod øst, for at reducere påvirkningen af det åbne kystlandskab mindst muligt. Bygningshøjder og visuelle påvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet om påvirkning af kystlandskabet side 18. For alle delområder hvor der muliggøres bebyggelse fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 50 for den enkelte ejendom. Der udlægges byggefelter til placering af ny bebyggelse, og samtidig fastlægges det med lokalplanen, at ny bebyggelse skal placeres min. 5 meter fra vejskel til nye interne veje. Inden for delområde 1-6 må der, også uden for byggefelterne, etableres bevægelige konstruktioner, herunder kraner mv. i den for driften nødvendige højde. Såfremt der er behov for midlertidigt eller permanent at opstille elementer, anlæg eller lign., som overstiger de fastsatte højdebegrænsninger i indflyvningszonen til Bornholms Lufthavn, vil dette dog kræve særskilt tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen. Udseende Med lokalplanen sikres det, at ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må udføres i beton, tegl, metal, metalbeklædning, glas eller træ, og for at sikre en ensartethed i området skal facader enten holdes i materialernes egne farver, i farver inden for jordfarveskalaen eller disse farvers blanding med hvidt eller sort. Siloer og skorstene må dog alene fremtræde i grå farver og materialer. Tagflader og andre overdækninger skal udføres med metalbeklædning, træ, tagpap, eternit, tegl, beton eller som sedum-tage eller lign.. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer, som kan medføre blændingsgener for andre ejendomme eller for trafikken på land, på vand eller i luften. Trafikale forhold og parkering Veje Lokalplanens delområde 1-5 vejbetjenes fra Skansevej, Bådebyggervej og Sydhavnsvej, mens delområde 6 vejbetjenes direkte fra Norgesvej, Vesthavnsvej og Islandsvej. Der er adgang til delområde 7 fra Skansevej. Gennem delområde 1 udlægges to principielle vejarealer til stamveje i en bredde på min. 12 meter, i forlængelse af hhv. Bådebyggervej og Skansevej på de nye kajarealer. Herudover forbindes delområderne 1-5 af et internt vejudlæg i en bredde på min. 8 meter som fordelingsvej til de enkelte virksomheder og ejendomme inden for området. Lokalplanens infrastruktur er principiel i den forstand, at såfremt det ved den fremtidige etablering af virksomheder i området viser sig, at de på kortbilaget viste placeringer ikke er hensigtsmæssige, kan sti- og vejnet justeres. 11

12 REDEGØRELSE Parkering Parkering skal etableres i overensstemmelse med kommunens Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer på Bornholm. Dette indebærer bl.a., at der inden for lokalplanområdet skal etableres parkeringspladser svarende til: Min. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal ved kontor og liberale erhverv. Min. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal ved industri- og værkstedsbygninger Min. 1 p-plads pr. 100 m² etageareal ved lagerbygninger. Bornholms Regionskommune kan meddele dispensation fra de fastsatte krav til parkering i regulativet, hvis det kan begrundes i forhold til en konkret virksomheds arealanvendelse, aktiviteter, antal beskæftigede mv. Parkeringspladser må, ud over på egen grund, etableres som fælles parkeringsarealer for flere virksomheder. Den eksisterende parkeringsplads i delområde 1 langs Skansevej skal bibeholdes, ligesom der skal opretholdes en træplantning omkring parkeringsarealet, der delvist afgrænser havnearealet fra det opfyldte areal, delområde 7. Luftfoto der viser det eksisterende parkeringsareal langs Skansevej med tilhørende beplantning. Der udlægges desuden et fælles parkerings- og manøvreareal langs Skansevejs forlængelse. Stier Lokalplanen indeholder en principiel anvisning af, hvor gangforbindelser for krydstogtturister kan etableres, så der opnås hensigtsmæssige muligheder for at 12

13 REDEGØRELSE færdes til fods mellem skibene og bymidten. Gangforbindelserne fremgår af kortbilag 2, samt af nedenstående diagram. Diagram som viser mulige fodgængerforbindelser til centrum for krydstogtturister ved krydstogtanløb til hhv. Sydhavnen og Vesthavnen. Ubebyggede arealer Inden for lokalplanområdet skal ubebyggede, befæstede arealer etableres med kørefast belægning, eksempelvis i form af asfalt, fliser, skærver, grus eller lign. Ubefæstede arealer til parkering skal anlægges som græs- eller grusarealer. Delområde 7 fastholdes som et ubebygget grønt område, men skal samtidigt fungere som støjbufferzone mellem den ny erhvervshavn og de rekreative arealer øst og syd for delområdet. I perioden 1. april til 30. september tillades området fortsat anvendt til tidsbegrænsede arrangementer og møder, hvor servicebygninger, telte, hegning og motorkørsel midlertidigt tillades, bl.a. i forbindelse cirkus, tivoli, byfester og lignende. Kajanlæg Langs de nye havnearealer udlægges der kajgader med en bredde på ca. 25 m. Inden for disse arealer må der ikke etableres bebyggelse, men der må ske aktiviteter og midlertidige anlæg og midlertidigt oplag af gods og lign. inden for de miljøklas- 13

14 REDEGØRELSE ser, som det enkelte område giver mulighed for. Langs kajkanter må der desuden etableres skinneanlæg til brug for laste- og losseaggregater. Lokalplanen fastlægger desuden, at havnekajanlæg skal anlægges med fast kajkant, mens øvrige ydre havneværker skal anlægges med stensætning. Udendørs oplag For at sikre en vis orden på de ubebyggede arealer skal oplagring af materialer og lignende ske på det enkelte lejemål/ejendom. Containere må ikke oplagres i en højde, der overstiger den maksimale bygningshøjde inden for det enkelte delområde. Støjafskærmning og hegn For at sikre at de anvendelser, som lokalplanen giver mulighed for, ikke medfører påvirkning af omgivelserne med støj ud over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, gives der mulighed for, at der inden for lokalplanområdet må opsættes den nødvendige støjafskærmning i form af faste hegn, jordvolde eller lign. Derudover må der opsættes hegn i skel omkring den enkelte ejendom - dog skal støjafskærmning samt evt. levende hegn mod vejarealer placeres mindst 0,3 m inde på egen grund. Visuel afskærmning Inden for delområde 3, skal der langs den sydlige forkastning på det nye havneareal, etableres en 150 m lang jordvold med beplantning som en forlængelse af det eksisterende træ- og buskbevoksede opfyldte areal. Afskærmningen har til formål at mindske den visuelle påvirkning af anlæg og oplag set fra kystområdet sydøst for havneudvidelsen. I delområde 7 skal der mod skel til delområde 3 nærmest Skansevej etableres et beplantningsbælte i en længde af mindst 200 m og en varierende bredde på mellem 15 og 25 m. Der skal ved etablering tilføres et næringsrigtigt vækstlag i ca. ½ meters tykkelse på det eksisterede terræn, efter at der er taget jordprøver og eventuelt forurenet jord fjernet. Beplantningen inden for beplantningsbæltet samt beplantningen på jordvolden skal bestå af en varieret bevoksning af naturligt forekommende træer og buske. Belysning For at sikre hensyntagen til omgivelserne er der i lokalplanen medtaget bestemmelser omkring belysning af bygninger, skilte og ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealer, veje, mv. Belysning af og fra disse arealer og anlæg må ikke være til væsentlig blændingsgene for omkringliggende ejendomme eller for trafikken på land, på vand eller i luften. Kystbeskyttelse Inden for lokalplanområdet fastlægges der en mindste sokkelkote på 1,8 m målt i DVR90 for ny bebyggelse. Sokkelkoten er fastlagt for at sikre området mod over- 14

15 REDEGØRELSE svømmelser mv. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Ophævelse af lokalplaner Med den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 091 ophæves den hidtidigt gældende Lokalplan nr. 41 for et rekreativt område ved Galløkken, for så vidt angår det aktuelle lokalplanområde. Kommuneplanlægning Kommuneplan 2013 Hovedstruktur Lokalplanen er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætning i forhold til de overordnede fokusområder erhvervsvirksomheder og havne. Det er bl.a. målsætningen at tilbyde optimale rammebetingelser for at drive og etablere virksomhed på Bornholm, herunder at der skal skabes fysisk mulighed for etablering og udvikling af erhvervsvirksomheder på Bornholm. I forhold til havne skal der skabes rammer for at fastholde og udvikle det store aktiv, som de bornholmske havne er for Bornholm, bornholmere og turister. Retningslinjer Erhverv Ifølge kommunens retningslinjer for erhverv skal Bornholms infrastruktur understøtte udviklingen af færgebetjeningen til og fra Bornholm, gennem etablering og udbygning af veje, havneanlæg m.v. der sikrer effektive muligheder for transport af varer og mennesker. Havne Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje omkring havne. De største erhvervshavne på Bornholm er Rønne Havn og Nexø Havn, hvoraf Rønne Havn skal varetage den altovervejende del af trafikhavnsopgaverne med gods-, krydstogt- og passagertrafik. Rønne Havn skal kunne udvikles i overensstemmelse med de trafikale behov, og derudover skal der skabes bedre forhold for krydstogtsturisme, ligesom adgangsforholdene til færgerne skal forbedres. Infrastruktur og arealudlæg Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer omkring infrastruktur og arealudlæg i forhold til at stille arealer til rådighed for alle virksomhedstyper, vurderet i forhold til en realistisk forventning om behovet. Med lokalplanen gives mulighed for udbygning af havnearealer, som skal sikre effektive muligheder for transport af varer og mennesker til og fra Bornholm. Beliggenhed af arealer og virksomheder Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om beliggenhed af arealer og virksomheder. Lokalplanen sikrer arealer til erhvervsvirksomheder i Rønne inden for og i forlængelse af områder, der allerede i dag er udlagt til 15

16 REDEGØRELSE erhvervsformål. Lokalplanområdet er tilsluttet det eksisterende vejnet, der sikrer en god trafikal tilgængelighed. Lokalplanområdet er beliggende i god afstand af eksisterende boligområder for at sikre miljøhensyn til omgivelserne. Kommuneplanrammer Lokalplanområdet østlige del er delvist beliggende inden for kommuneplanens rammeområde nr. 101.E.05 Sydhavnen med en anvendelse til havneerhverv i form af erhverv til havneformål og formål til servicering af krydstogtsturister. Inden for rammeområdet er der fastsat en max. bebyggelsesprocent på 40, og bebyggelseshøjden er fastsat til max. 8,5 m. Lokalplanområdets vestlige del er delvist beliggende inden for kommuneplanens rammeområde 101.E.04 Vesthavnen med en anvendelse til havneerhverv i form af tungere industri-, produktions-, værksteds- og oplagsvirksomhed. Inden for rammeområdet er der fastsat en max. bebyggelsesprocent på 40, og bebyggelseshøjden er fastsat til max. 8,5 m. Herudover er en del af lokalplanområdet beliggende inden for rammeområde 101.R.15 Galløkken med en anvendelse til rekreativt grønt område. Inden for rammeområdet kan der som udgangspunkt ikke opføres ny bebyggelse. De nye moler og de arealer, der skal opfyldes, er ikke omfattet af Borholms Regionskommunes kommuneplan og skal derfor tilføjes. Der er desuden behov for at tilpasse en del af de fastlagte rammer for havneområdet, herunder anvendelsen og omfang af bebyggelsen. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 011 som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 011 udlægger 3 nye rammeområder 101.E.17, 101.E.18 og 101.R.26, som delvist erstatter eksisterende rammeområder og delvist inddrager nyt areal inden for søterritoriet. Særligt for rammeområde 101.R.26 gælder at anvendelsen ændres til grønt område. Området skal desuden fungere som støjbufferzone. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen, og følger desuden den offentlige fremlæggelse af lokalplanforslaget. Landzone Miljøvurdering Dele af lokalplanområdet er beliggende i landzone, herunder søterritorie, som overføres til byzone, efterhånden som landvindingen finder sted. Lokalplanområdets landzonearealer overføres til byzone med vedtagelse af denne lokalplan. Arealerne på søterritoriet overføres til byzone i takt med opfyldningens gennemførelse. Lokalplanen er omfattet af 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Bornholms Regionskommune har vurderet at lokalplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, da den giver mulighed for anlægsprojekter, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor udarbejdet en miljørapport til planforslagene. Miljørapporten er i 16

17 REDEGØRELSE høring sammen med planforslagene og indeholder miljøvurdering såvel som VVMredegørelse. Se nedenfor. VVM Risikovirksomheder Kystnærhedszonen I følge Planlovens 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før der er udarbejdet en redegørelse for anlæggets miljømæssige konsekvenser i form af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Der skal udarbejdes VVM-redegørelse for anlæg, som er opført på VVM bekendtgørelsens bilag 1 (Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet [VVM] i medfør af Lov om planlægning). Projektet som muliggøres i denne lokalplan er omfattet af punkt 8b på bekendtgørelsens bilag 1: Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over tons. Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet samt miljøvurdering for planændringerne, jf. ovenfor. De to vurderinger er udarbejdet som én samlet miljørapport. Det ikke-tekniske resumé af VVM- og miljøvurdering er vedlagt lokalplanen som bilag 4. Inden for det nye havneområde kan der placeres risikovirksomheder under forudsætning af, at de i henhold til en VVM-redegørelse kan indpasses uden risiko eller genevirkning for omkringliggende erhvervs- og boligområder. I forbindelse med godkendelsen af et sådant anlæg vil der skulle ske en nærmere afklaring af, hvor et sådant anlæg kan placeres i forhold til f.eks. krydstogtskibe og andre havneaktiviteter samt boligområder i Rønne. Risikovirksomheder, vil kunne placeres i en afstand af mere end 500 meter fra boligområder i Rønne. Kystnærhedszonen er en 3 km bred bræmme langs landets kyster, og inden for kystnærhedszonen må inddragelse af nye arealer til byzone kun ske, når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor, jf. Planlovens 5b, stk. 1. En del af lokalplanområdet er eksisterende havneområde i den kystnære del af byzonen. Inddragelsen af nye arealer til byzone er funktionelt begrundet i havnens udviklingsmuligheder, der søges sikret ved et hensigtsmæssigt udformet anlæg. Rønne Havn varetager den altovervejende del af trafikhavnsopgaverne med gods-, krydstogt- og passagertrafik til og fra Bornholm. Kommunalbestyrelsen har et ønske om at fremtidssikre havnen i forhold til de nye behov der forventes at opstå på sigt, og som forventes at komme både havnen, Rønne by og Bornholm til gavn. Krav om vurdering af påvirkningen Ifølge Planlovens 16 skal der foretages en vurdering af nyanlægs påvirkning af omgivelserne. De fremtidige bebyggelsesforhold og bygningshøjden skal vurderes med henblik på bl.a., at ny bebyggelse tilpasses den kystlandskabelige helhed og bystruktur, dvs. landskab og byprofil. Ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde, jf. Planlovens 16, stk. 3. For bebyggelse i den 17

18 REDEGØRELSE kystnære del af byzonen, der afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Visualiseringer Der er udført visualiseringer (fotomatches), så påvirkningen af kystnærhedszonen kan vurderes. Visualiseringernes standpunkter er valgt, så områdets påvirkning og bebyggelsens volumen kan vurderes fra 8 punkter omkring lokalplanområdet fra såvel nært hold som på længere afstand. Disse visualiseringer kan ses i VVM-redegørelsen. Udvidelsen af Rønne Havn vurderes at optræde dominerende på den sydlige kyststrækning med afgørende betydning for landskabets karakter og oplevelsesværdi. Fra den nordlige kyststrækning, udsigterne fra byen, samt fra det bagvedliggende landskab, vil havneudvidelsen være punktvis tydelig. Proportionalt med afstanden vil den dog indgå i en skalamæssig balance med den eksisterende havn og de øvrige landskabselementer. Dette skyldes blandt andet, at der mange steder i det omkringliggende landskab og tæt på Rønne by er visuelle barrierer som skygger for udsigten til havet, herunder terrænets hældning, skove og bebyggelser. De udarbejdede visualiseringer har bl.a. medført, at der i lokalplanen er indarbejdet nogle afværgeforanstaltninger i form af de visuelle afskærmninger beskrevet i lokalplanens 8.12 og Beskyttet natur Skovbyggelinje Natura 2000 område Lokalplanområdets delområde 7 indeholder et hedeareal, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Delområde 7 er udlagt til grønt område, og der må ikke opføres anlæg eller bebyggelse inden for arealet. Hedearealerne inden for planområdet forventes derfor ikke at blive påvirket ved en gennemførelse af lokalplanen. En lille del af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjen, der er udløst af skoven omkring Kanondalen. En udnyttelse af lokalplanen inden for dette areal forudsætter, at Naturstyrelsen ophæver skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet. Hvis Naturstyrelsen ikke ophæver skovbyggelinjen, vil opførelse af bebyggelse i lokalplanområdet inden for skovbyggelinjearealet i stedet forudsætte, at Bornholms Regionskommune meddeler dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2. Projektet ligger ikke i et Natura 2000-område. De områder, der ligger nærmest projektområdet, er Natura 2000-område nr. 186 (Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne), nr. 187 (Kystskrænter ved Arnager Bugt) samt Natura 2000-område nr. 211 (Hvideodde Rev). Sammenfattende vurderes det i forhold til Natura områder på land og på havet, at en gennemførelse af planerne ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for de relevante Natura 2000-områder. 18

19 REDEGØRELSE Emnet er nærmere beskrevet i den tilhørende VVM- og miljøvurdering. Bilag IV arter Bilag IV i det europæiske habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Disse arter betegnes oftest som bilag IVarter. Naturområdet ved Galløkken er samlet levested for en række mere eller mindre sjældne arter af planter, svampe og dyr. En gennemførelse af planerne vurderes ikke at medføre direkte påvirkninger af nærliggende naturområder eller beskyttelseskrævende arter, ligesom udvidelsen af havnen ikke er til hinder for fremtid pleje og naturforbedrende tiltag i nærområdet. Emnet er nærmere beskrevet i den tilhørende VVM- og miljøvurdering. Strandbeskyttelseslinje Lokalplanområdets delområde 7 er omfattet af strandbeskyttelseslinje jf. 15 i Naturbeskyttelsesloven. I henhold til loven må der ikke opføres bebyggelse, opsættes master, skilte, hegn mv., plantes træer og buske, udstykkes eller foretages arealoverførsel, så der opstår nye skel. Ny beplantning, stier, øvrige anlæg og/eller tiltag der kan ændre tilstanden af områder inden for strandbeskyttelseslinjen kræver dispensation fra 15 i Naturbeskyttelsesloven, hvor Naturstyrelsen er myndighed. Forbuddet gælder ikke for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Delområde 7 er udlagt til rekreative formål, og der må ikke opføres anlæg eller bebyggelse inden for arealet. Inden for delområdet er der udlagt areal til beplantningsbælte, hvilket vil kræve en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Jordforurening En del af lokalplanområdet ligger inden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar Herudover er to ejendomme registreret som forurenet på vidensniveau 1, hvilket betyder, at der er registreret aktiviteter, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Lokalplanens delområde 7, er registreret som forurenet på vidensniveau 2, hvilket betyder, at det med høj grad af sikkerhed må formodes, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Inden for delområde 7 skal der etableres et beplantningsbælte. Forud for plantningen skal tages jordprøver. Viser prøverne at det eksisterende opfyld vil være til hinder for en sund plantevækst, skal foretages en jordudskiftning inden der påfyldes jord og plantes. Evt. etablering af jordvolde og lign. af lettere forurenet jord kræver en tilladelse fra Bornholms Regionskommune efter Miljøbeskyttelseslovens

20 REDEGØRELSE Indflyvningszone Fredede arealer Kulturmiljø Museumsloven Lokalplanområdet ligger inden for indflyvningszonen for Bornholms Lufthavn (ca m vest for landingsbanen) samt i indflyvningszonen for helikopterlandingsbanen på Bornholms Sygehus. Flyvepladsen/landingsbanen er omkranset af sikkerhedszoner (hindringsbegrænsede flader) med det formål at skabe hindringsfrihed for luftfartøjers manøvrering i forbindelse med start og landing. Generelt er der en begrænsning på byggehøjder i disse zoner. Dette kan begrænse opførelsen af nye havneanlæg og bygninger i forbindelse med havneudvidelsen. Inden for lokalplanområdet er den maksimalt tilladte byggehøjde 40 meter. Inden for hele lokalplanområdet må der herudover etableres bevægelige konstruktioner, herunder kraner mv., i den for driften nødvendige højde. Såfremt der er behov for midlertidigt eller permanent at opstille elementer, anlæg gods, eller lign., som overstiger de fastsatte højdebegrænsninger i indflyvningszonen til Bornholms Lufthavn, vil dette dog kræve særskilt tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen. Der er registreret to fredede arealer nær havneudvidelsen, hhv. Kastellet samt Galløkken, begge beliggende umiddelbart nord for lokalplanområdet. Der vil ikke være direkte påvirkning af de arealer som fredningerne omfatter, og der vil ikke være påvirkning af de forhold, som er nævnt i fredningsdokumenterne som følge af mulighederne i lokalplanen. En del af lokalplanområdet, herunder primært delområde 7, er udpeget som særligt kulturmiljø. Inden for områder udpeget som særligt kulturmiljø skal nybyggeri og nye anlæg i øvrigt lokaliseres ud fra en særlig hensyntagen til arkæologisk levn fra forhistorisk tid og middelalder, så der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier. Der vil ikke være direkte påvirkninger af arealer af det udpegede kulturmiljø, men ved havneudvidelsen øges landopfyldningen ved Rønne Havn, og de visuelle forhold nær havnen ændres. Emnet er nærmere beskrevet i den tilhørende VVM- og miljøvurdering. Umiddelbart uden for lokalplanområdet ligger Kastellet, som er registreret som et fredet fortidsminde. Omkring Kastellet er registreret en beskyttelseslinje som ligger inden for lokalplanens delområde 7 samt en mindre del inden for lokalplanens delområde 1. Inden for delområde 7 må der ikke etableres anlæg eller bebyggelse og ud for delområde 7 i delområde 1 bibeholdes et eksisterende parkeringsareal. Der formodes derfor ikke at ske en påvirkning af fortidsmindet. Der er ikke registreret fortidsminder inden for den resterende del af lokalplanens område. Hvis der ved anlægsarbejder påtræffes jordfaste fortidsminder (bopladser, gravpladser, kulturlag mv.), skal arbejdet straks standses og Bornholms Museum tilkal- 20

21 REDEGØRELSE des for besigtigelse jf. Museumslovens 27. Teknisk forsyning Spildevandsplanen De nye havnearealer vil blive indarbejdes i et kommende tillæg til spildevandsplanen i takt med at de nye havnearealer etableres. Det må forventes, at spildevand skal føres til renseanlægget på Vesthavnen og regnvand ledes til Østersøen. Varme og vandforsyning Rønne Vand og Varme (RVV) forsyner området. Der er ikke tilslutningspligt til fjernvarme, men mulighed for tilkobling. Overfladevand Servitutter På arealer med forurenende aktiviteter eller risiko for afledning af miljøfarlige stoffer, skal regnvandet afledes gennem olieudskiller eller på anden måde opsamles og bortskaffes jf. gældende retningslinjer i kommunens spildevandsplan og lovgivning i øvrigt. På matrikel nr. 1816a Rønne Bygrunde, samt matrikel nr. 320a, 412a, 412b, 416 og 419a alle Rønne Markjorder er der tinglyst en indflyvningsservitut. Servitutten fastlægger at ethvert projekt, der vil medføre luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere, skal forelægges for luftfartsvæsenet. Påtaleberettiget på servitutten er Luftfartsvæsenet, i dag Trafik og Byggestyrelsen. Inden for en del af de servitutpålagte matrikler giver lokalplanen mulighed for en bygningshøjde på over 25 m. Såfremt servitutten ikke aflyses vil ethvert projekt på 25 m eller derover, inden for de servitutpålagte matrikler, skulle forelægges Trafikog Byggestyrelsen til godkendelse. Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyste. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger. Ved uoverensstemmelse imellem lokalplanen og private byggeservitutter samt andre tilstandsservitutter, er lokalplanen gældende og servitutterne skal aflyses. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER M.V Havnen og virksomhederne er pligtige at indhente andre fornødne tilladelser i medfør af lovgivningen. I forbindelse med udvidelsen af Rønne Havn kan der således være et behov for, at der indhentes tilladelser iht. nedenstående før anlægsarbejderne kan iværksættes. Listen kan ikke anses som komplet, idet der kan være andre forhold, som ligeledes kræver en særskilt tilladelse. 21

22 REDEGØRELSE Trafik- og Byggestyrelsen Havneudvidelse I henhold til havneloven kræver en udvidelse af en bestående havn uden for havnens dækkende værker en tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, ligesom der skal foretages en VVM-screening af anlægget. Højder Inden for hele lokalplanområdet må der etableres bevægelige konstruktioner nødvendige for driften, herunder kraner mv. Såfremt der er behov for midlertidigt eller permanent at opstille elementer, anlæg gods eller lign., som overstiger de fastsatte højdebegrænsninger i indflyvningszonen til Bornholms Lufthavn, vil dette dog kræve særskilt tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen. Særligt for matrikel nr. 1816a Rønne Bygrunde, samt matrikel nr. 320a, 412a, 412b, 416 og 419a alle Rønne Markjorder gælder desuden, at der er tinglyst en indflyvningsservitut. Servitutten fastlægger at ethvert projekt, der vil medføre luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere, skal forelægges for Trafik og Byggestyrelsen. Kystdirektoratet Uddybning Det kræver en uddybningstilladelse fra Kystdirektoratet, hvis der skal graves dybere end til den officielle vanddybde, jf. 16 a, stk. 1, nr. 4. i Kystbeskyttelsesloven. Naturstyrelsen Strandbeskyttelseslinje Dele af planområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinje jf. 15 i Naturbeskyttelsesloven. I henhold til loven må der ikke opføres bebyggelse, opsættes master, skilte, hegn mv., plantes træer og buske, udstykkes eller foretages arealoverførsel, så der opstår nye skel. Forbuddet gælder ikke for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Opfyld af nyt strandareal, udstykning, etablering af beplantningsbælte samt øvrige anlæg og/eller tiltag der kan ændre tilstanden af områder inden for strandbeskyttelseslinjen kræver dispensation fra 15 i Naturbeskyttelsesloven, hvor Naturstyrelsen er myndighed Klapning og nyttiggørelse af uddybningsmateriale. I forbindelse med alle udbygningsetaper sker der uddybninger af materialer, Ved nyttiggørelse af uddybningsmateriale til opfyld i forbindelse med havneudvidelse er der krav om en nyttiggørelsestilladelse fra Naturstyrelsen iht. den marine råstofbekendtgørelse. Ved klapning af uddybningsmaterialer som ikke kan nyttiggøres er der krav om klapningstilladelse iht. klapbekendtgørelsen. 22

23 REDEGØRELSE Råstofindvinding Ved behov for indvinding af materialer fra søterritoriet til opfyld i forbindelse med havneudvidelsen er der krav om en råstofindvindingstilladelse fra Naturstyrelsen iht. den marine råstofbekendtgørelse. (Miljøministeriet, 2013). Råstofindvinding med mere en 1 mio. m³ årligt eller 5 mio. m³ samlet kræver en særskilt VVM. Bornholms Museum Miljøgodkendelse mv. Risikovirksomheder I følge Museumslovens 27 skal eventuelle fund i forbindelse med jordarbejder straks meldes til rigsantikvaren, der kan beslutte om arbejdet skal indstilles indtil en nærmere undersøgelse er foretaget. Rigsantikvaren kan tillige kræve arbejdet indstillet eller forundersøgelser foretaget. Lokalplanen muliggør anvendelser som evt. kan medføre særlige krav i forhold til etablering og ibrugtagning, herunder konkrete projekter og anlæg som kan kræve en selvstændig VVM-redegørelse. Denne type virksomheder eller anlæg må ikke etableres før der er gennemført de påkrævede undersøgelser og meddelt tilladelse fra den relevante myndighed. Evt. fremtidige virksomheder på havnen, der fremstiller, opbevarer eller forbruger store mængder af giftige, brandfarlige eller eksplosive stoffer er omfattet af bestemmelserne i risikobekendtgørelsen. I forbindelse med virksomhedens miljøgodkendelse, vil der blive stillet vilkår om de sikkerhedsmæssige forhold. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkning Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet i den endelige plan. Efter Planlovens 17 gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan dog fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget og til forslaget er endeligt vedtaget, dog højst 1 år fra denne dato. Lokalplanens endelige retsvirkning Når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget og offentliggjort lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen i følge 18 i Lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til etablering af de anlæg med videre, som planen indeholder. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra planen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre tilstandsservitutter kan eksproprieres, hvis det er af væsentlig betydning for at planen kan virkeliggøres. 23

24 REDEGØRELSE 24

25 BESTEMMELSER Med hjemmel i planloven, lov nr. 388 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 fastsættes hermed følgende bestemmelser: 1. Formål Lokalplanens formål er: - at skabe mulighed for Rønne Havns fortsatte udvikling og drift som Bornholms primære trafikhavn i forhold til gods-, krydstogt- og passagertrafik, - at sikre havnens udviklingsmuligheder gennem inddragelse af søterritorie til nye havne- og kajarealer, - at sikre en delvis visuel afskærmning af de nye havnearealer set fra de bynære rekreative arealer ved Kastellet og på Galløkken, - at sikre områdets anvendelse til havnerelaterede erhverv bl.a. ved at udlægge en støjbufferzone omkring havneområdet. 2. Område- og zonestatus 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 412a, 412b, 414, 416, 419b, 424a, 424h, 424k, 424l, del af matr. nr. 320a, del af matr. nr. 419a,, alle Rønne Markjorder, del af 1816a, Rønne Bygrunde og dele af søterritoriet, samt alle matrikler der efter den 1. oktober 2016 udstykkes fra de nævnte ejendomme Lokalplanområdet er underinddelt i delområderne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 som vist på kortbilag Lokalplanområdet er beliggende i byzone og landzone (herunder størstedelen inden for søterritoriet), og omfatter et samlet areal på ca. 50,9 ha. Eksisterende landzonearealer inden for lokalplanområdet overføres til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelser. Opfyldte arealer overføres til byzone i takt med opfyldningens gennemførelse. 3. Områdets anvendelse 3.1. Delområde 1-6 udlægges til erhvervsformål i form af havnerelaterede erhverv. Der må desuden opføres eller indrettes personalefaciliteter, kontorer og administration, der er knyttet til de enkelte virksomheders drift, lager, værksteder og lign Delområde 7 udlægges til grønt område og skal fungere som støjbufferzone for aktiviteterne på de nye havneområder. Almenheden har færdselsret til området der ikke må bebygges. I tidsrummet 1. april til 30. september kan området anvendes til afholdelse af møder, byfester, cirkus, tivoli eller lignende, her- 25

26 BESTEMMELSER under til servicebygninger, telte, hegning og motorkørsel. Kommunen skal ansøges og der skal foreligge en konkret tilladelse i hvert enkelt tilfælde Inden for dele af delområde 1 og 3 må der, jf. kortbilag 3, etableres virksomheder i miljøklasse 3-6. Området må kun anvendes til havneerhverv, dvs. maritim service, skibstrafik-, industri-, produktions-, værksteds-, lager-, transport-, handels- og oplagsvirksomheder, pakhusfaciliteter, håndtering af stykgods, containere, projektgods og trailere, sten- og grusproduktion og lign. med driftsmæssig tilknytning til havnen I de øvrige dele af delområde 1 og 3, samt inden for delområde 2, 4, 5 og 6 må der jf. kortbilag 3, etableres virksomheder i miljøklasse 4-7. Områderne må kun anvendes til havneformål, dvs. maritim service, skibstrafik-, industri-, produktions-, værksteds-, lager-, transport-, handels- og oplagsvirksomheder, pakhusfaciliteter, håndtering af stykgods, containere, projektgods og trailere, genvindingsindustri, udskibning af granitmaterialer, tankanlæg, olie- og gasanlæg, samt lign. funktioner med driftsmæssig tilknytning til havnen. Inden for delområde 5 må der desuden etableres LNG-anlæg Inden for delområderne 1-6 må der desuden etableres bebyggelse, anlæg mv. til servicering af krydstogtsturister På og langs kajarealer må der opstilles kraner, laste- og losseaggregater eller lign., som kan være monteret på skinneanlæg Inden for delområde 1-6 må der desuden opføres bebyggelse til offentlige formål, såsom kontorer og lign. med tilknytning til havnen Inden for delområde 1-6 må der tillige opføres bygninger til lokalplanområdets forsyning såsom transformatorstationer, pumpehuse og lign Der må ikke etableres boliger, eller andre støjfølsomme aktiviteter inden for lokalplanområdet. 4. Bebyggelsens omfang og placering Generelt 4.1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte grund Ny bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 2 angivne byggefelter og min. 5 m fra vejskel til nye interne veje. 26

27 BESTEMMELSER 4.3. Inden for delområde 1-6 må der, også uden for byggefelterne, etableres nødvendige bevægelige konstruktioner, herunder kraner mv. i den for driften påkrævede højde. Såfremt der er behov for midlertidigt eller permanent at opstille elementer, anlæg, gods eller lign., som overstiger de fastsatte højdebegrænsninger i indflyvningszonen til Bornholms Lufthavn, vil dette dog kræve særskilt tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen Der fastlægges en mindste sokkelkote på 1,8 m målt i DVR90 for ny bebyggelse. Delområde 1 og Bygningshøjden inden for delområdet må ikke overstige 30 m over færdigt terræn. Dele af virksomheden kan opføres i en større højde såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. Det gælder f.eks. siloer, kraner og lignende. Skorstene kan opføres i den af miljømyndighederne krævede nødvendige højde. Særligt for matrikel nr. 412a, 412b, 416 og 419a alle Rønne Markjorder gælder desuden, at der er tinglyst en indflyvningsservitut. Servitutten fastlægger at ethvert projekt, der vil medføre luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere, skal forelægges for Trafik- og Byggestyrelsen. Delområde 3 og Bygningshøjden inden for delområdet må ikke overstige 20 m over færdigt terræn. Dele af virksomheden kan opføres i en større højde såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. Det gælder f.eks. siloer, kraner og lignende. Skorstene kan opføres i den af miljømyndighederne krævede nødvendige højde. Særligt for matrikel nr. 1816a Rønne Bygrunde gælder desuden, at der er tinglyst en indflyvningsservitut. Servitutten fastlægger at ethvert projekt, der vil medføre luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere, skal forelægges for Trafik- og Byggestyrelsen. 27

28 BESTEMMELSER Delområde 4 og Bygningshøjden inden for delområdet må ikke overstige 40 m over færdigt terræn. Dele af virksomheden kan opføres i en større højde såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. Det gælder f.eks. siloer, kraner og lignende. Skorstene kan opføres i den af miljømyndighederne krævede nødvendige højde. Særligt for matrikel 419a Rønne Markjorder gælder desuden, at der er tinglyst en indflyvningsservitut. Servitutten fastlægger at ethvert projekt, der vil medføre luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere, skal forelægges for Trafik- og Byggestyrelsen. Delområde Der må ikke etableres bebyggelse eller anlæg inden for delområdet. 5. Bebyggelsens ydre fremtræden 5.1. Ny bebyggelse må udføres i beton, tegl, metal, metalbeklædning, glas eller træ. Facader skal holdes i materialernes egne farver, i farver inden for jordfarveskalaen eller disse farvers blanding med hvidt eller sort. Siloer og skorstene må alene fremtræde i grå materialer/farver Tagflader og andre overdækninger skal udføres med metalbeklædning, tagpap, eternit, tegl, beton, træ eller som sedum-tage eller lignende Anlæg til håndtering, transport eller lignende af gods må etableres i andre materialer Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer som kan medføre væsentlige blændingsgener for andre ejendomme, eller for trafikken på land, på vand eller i luften. 6. Skiltning 6.1. Skiltning for den enkelte virksomhed udføres som facadeskiltning og/eller henvisningsskiltning Der må alene skiltes for virksomheder, der har adresse inden for lokalplanområdet. 28

29 BESTEMMELSER Facadeskiltning 6.3. Facadeskilte skal udføres som påsatte/påmalede bogstaver og/eller logo eller pladeskilte direkte på facaden. Al skiltning skal holdes under 5 m målt fra terræn Såfremt der er flere virksomheder inden for samme ejendom/bygning skal facadeskiltning samordnes i forhold til placering og udformning. Henvisningsskilte 6.5. Der må opstilles ét fritstående henvisningsskilt fælles for delområde 1-5. Størrelse og design skal tilpasses den konkrete lokalitet. De enkelte virksomheders firmanavn, -adresse og/eller logo må indgå. Pyloner og flag 6.6. Der må opstilles én pylon pr. virksomhed med en maksimal højde på 4 m og en maksimal bredde på 1,25 m 6.7. Der må opsættes flagstænger til Dannebrog og evt. andre nationalflag og/eller logoflag for virksomheden. Belysning 6.8. Til belysning af skilte må anvendes spots eller indvendigt bagudrettet lys på facaden ( lukkede bogstaver med en klar akrylplade bag for coronaeffekt) eller med en outline på op til 1 cm. Belysningen må ikke være til blændingsgene for færdsel på land, på vand eller i luften. Blinkende belysning må ikke anvendes. 7. Vej, sti og parkeringsforhold Veje og stier 7.1. Lokalplanens delområde 1-5 vejbetjenes fra Skansevej, Bådebyggervej og Sydhavnsvej, i princippet som angivet på kortbilag 2. Delområde 6 vejbetjenes fra Norgesvej, Vesthavnsvej og Islandsvej, i princippet som angivet på kortbilag 2. Delområde 7 vejbetjenes fra Skansevej Der udlægges areal til stamvejene A-B og C-D i en bredde af min. 12 m, i princippet som angivet på kortbilag Gennem delområderne 1, 3 og 4 udlægges desuden areal til fordelingsvej i en bredde på min. 8 m. Til fordelingsvejen må der etableres overkørsler til de enkelte virksomhe- 29

30 BESTEMMELSER der/ejendomme samt tilslutninger til yderligere veje. Såfremt det ved den fremtidige etablering af området viser sig at placeringen af dette vejareal ikke er hensigtsmæssige kan placeringen justeres Der skal sikre mulighed for etablering af gangforbindelser for krydstogtturister, i princippet som angivet på kortbilag 2. Parkering 7.5. Der skal etableres parkering i overensstemmelse med Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer på Bornholm, herunder: Min. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal ved kontor og liberale erhverv. Min 1 p-plads pr. 50 m² etageareal ved industri- og værkstedsbygninger Min. 1 p-plads pr. 100 m² etageareal ved lagerbygninger. Bornholms Regionskommune kan meddele dispensation til at parkeringskravet fraviges, hvis virksomhedens aktiviteter, størrelse, antal beskæftigede mv. berettiger til det Parkeringspladserne må etableres som en del af større parkeringsarealer, der samles for flere ejendomme Den eksisterende parkeringsplads i delområde 1 langs Skansevej skal bibeholdes, jf. kortbilag Inden for delområde 7 må der ikke etableres veje. Motorkørsel er kun tilladt under de i pkt. 3.2 nævnte arrangementer Der udlægges areal til fælles parkerings- og manøvreareal langs vej C-D, i princippet som angivet på kortbilag 2. Arealet skal indrettes så der sikres mulighed for at større køretøjer kan dreje i krydsningen mellem vej C-D og den interne fordelingsvej. 8. Ubebyggede arealer 8.1. Ubebyggede, befæstede arealer skal etableres med kørefast belægning, eksempelvis i form af asfalt, fliser, skærver, stabilgrus eller lign Ubefæstede parkeringsarealer skal anlægges som grus- eller 30

31 BESTEMMELSER græsarealer Delområde 7 er udlagt til støjbuffer og bibeholdes som grønt område Nyopfyldte arealer inden for søterritoriet skal slutreguleres, således at terrænkoten kommer til at ligge i min. kote 1,8 m (DVR90). Kajanlæg 8.5. Der udlægges areal til kajgader i en bredde på ca. 25 m, i princippet som angivet på kortbilag 2. Inden for arealerne må der ikke etableres bebyggelse, men der må ske aktiviteter og midlertidige anlæg samt midlertidigt oplag af gods og lign. inden for de på kortbilag 3 angivne miljøklasser. Dele af byggefelter, der ligger ned mod kajarealer må ligeledes anvendes til kajgader Havnekajanlæg skal anlægges med fast kajkant. Øvrige ydre havneværker skal anlægges med stensætning Langs kajkanter, herunder inden for kajgader, må der etableres skinneanlæg til brug for laste- og losseaggregater. Udendørs oplag 8.8. Oplagring af materialer og lignende skal ske på det enkelte lejemål/ejendom. Der må ikke etableres oplagsareal inden for delområde Containere må ikke oplagres i en højde der overstiger den maksimale bygningshøjde inden for det enkelte delområde jf. 4. Støjafskærmning Der må inden for lokalplanområdet laves den nødvendige støjafskærmning i form af faste hegn, jordvolde eller lign. for at forebygge støjgener i forhold til omgivelserne. Hegn må opsættes i skel. Dog skal støjafskærmning mod vejarealer placeres mindst 0,3 m inde på egen grund. Hegn Der må opsættes hegn i skel omkring den enkelte ejendom. Dog skal evt. levende hegn mod vejarealer placeres mindst 0,3 31

32 BESTEMMELSER m inde på egen grund. Hegn skal udføres som trådhegn, evt. med beplantning. Alternativt må hegn etableres som levende hegn eller støjhegn jf Visuel afskærmning I delområde 3 skal der udlægges et areal på 150 m x 10 m til en visuel afskærmning placeret som vist på kortbilag 2. Afskærmningen skal etableres som en jordvold med en højde på min. 2 m og en bredde på min. 7 m beplantet med en varieret bevoksning af naturligt forekommende træer og buske I delområde 7 skal der langs grænsen til delområde 3 udlægges et areal til et beplantningsbælte, i princippet som angivet på kortbilag 2. Beplantningen skal etableres med en udstrækning på mindst 200 m langs skelgrænsen og med en varierende bredde på mellem 15 m og 25 m. Beplantningsbæltet skal etableres som en varieret bevoksning af naturligt forekommende træer og buske Der skal opretholdes en træplantning omkring parkeringsarealet langs Skansevej inden for delområde 1, der delvist afgrænser havnearealet fra det opfyldte areal, delområde 7. Belysning Belysning af bygninger og ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealer, veje, mv. skal placeres og afskærmes, så der ikke sker uhensigtsmæssig belysning af arealer uden for havnens område. Belysningen må ikke være til væsentlig blændingsgene for omkringliggende ejendomme, eller for trafikken på land, på vand eller i luften. 9. Udstykning Delområde Ingen bestemmelser. Delområde Inden for arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen må der ikke uden dispensations ske udstykning eller foretages arealoverførsel, så der opstår nye skel. 10. Ledningsforhold og antenner Forsyningsledninger skal udføres som jordledninger. 32

33 BESTEMMELSER 11. Grundejerforening Såfremt der er flere private grundejere inden for lokalplanområdets delområde 1-5 skal der stiftes en forening til at varetage de fælles grundejerinteresser i området Såfremt der er flere private grundejere inden for lokalplanområdets delområde 6 skal der stiftes en forening til at varetage de fælles grundejerinteresser i delområdet Den enkelte grundejerforening skal overtage og vedligeholde områdets fællesarealer, herunder vejarealer. 12. Servitutter som lokalplanen forudsætter aflyst 13. Forudsætning for ibrugtagning Der aflyses ingen servitutter med lokalplanen Delområderne 2, 3 og 5 må ikke tages i brug før de i 8.12 og 8.13 nævnte visuelle afskærmninger er etableret Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret de til bebyggelsen hørende vejarealer og parkeringspladser jf Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet det offentlige kloaksystem. 14. Ophævelse af lokalplaner Med vedtagelsen af nærværende lokalplan ophæves Lokalplan nr. 41 for et rekreativt område ved Galløkken, for så vidt angår det areal, der er omfattet af nærværende lokalplan. 15. Vedtagelsespåtegning Lokalplanforslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen Winni Grosbøll Borgmester Claus Stensgaard Jensen Teknik- og økonomidirektør 33

34 BESTEMMELSER 34

35

36

37

38

39

40

41 KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 011 til Kommuneplan 2013 for Bornholm Formål Kommuneplantillægget har til formål at skabe overensstemmelse mellem Kommuneplan 2013 og Lokalplan nr. 091, så der skabes mulighed for Rønne Havns fortsatte udvikling og drift som øens hovedtrafikhavn, samt at sikre havnens udviklingsmuligheder gennem opfyldning af søterritoriet. Kommuneplantillægget udlægger 3 nye rammeområder som delvist erstatter eksisterende rammeområder og delvist inddrager nyt areal inden for søterritoriet. Kommuneplantillægget kan ses her (link) Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Rønne Havn A/S om at udvide havneområdet i tilknytning til deres eksisterende havnearealer. Rønne Havn ønsker med en udvidelse at fremtidssikre havnen og havnens infrastruktur, hvilket er afgørende for forsat at kunne sikre effektive og tidsvarende logistiske løsninger for det bornholmske samfund. Havnens virksomheder er vigtige for erhvervslivet på Bornholm og de nuværende havnearealer til udlejning er begrænsede. Havneudvidelsen vil sikre nye og større landarealer, så nye havnevirksomheder kan etablere sig på havnen, ligesom de nuværende havnevirksomheder kan få mulighed for at udvide. Kommuneplantillægget har til formål, at skabe mulighed for Rønne Havns fortsatte udvikling og drift som øens hovedtrafikhavn og sikre mulighed for etablering af nye havnearealer og kajanlæg og mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse til havnerelaterede erhvervs-, industri- og lagerformål. Udlægget af erhvervsarealerne er altså afhængige en kystnær placering i kraft af Rønne Havns behov for en fremtidssikring af deres aktiviteter. Erhvervsarealerne vil alene kunne anvendes til havnerelaterede virksomheder og vil derfor ikke påvirke de øvrige udlagte erhvervsarealer på Bornholm. Som grundlag for udvidelsen af Rønne Havn er der udført en markedsanalyse med henblik på at afklare Rønne Havns behov for yderligere erhvervsarealer. Nuværende kapacitet Rønne Havn modtager årligt ca skibe, fordelt på: færger og roro (2.000 skibe), bulkskibe, tankere, krydstogtsskibe, uddybningsfartøjer samt anløb af f.eks. marinefartøjer og inspektionsskibe. Der udgår 41

42 KOMMUNEPLANTILLÆG tre færgelinjer fra Rønne (til Ystad, Køge og Sassnitz), og der omsættes omkring 1,5 millioner tons gods årligt. Havnens samlede kajlængde er mere end m. En stor del af disse kajstrækninger har dog begrænset vanddybde og kan kun besejles med mindre skibe og både. Disse kajstrækninger er derfor allerede nu urentable. Havnens samlede landareal er ca. 54,3 ha. Af disse er ca. 6,5 ha disponible arealer; men bortset herfra er der ikke mulighed for udvidelse af de arealafhængige havneaktiviteter. Arealudlejningsomsætningen i Rønne Havn A/S udgør godt 10 %, mens gennemsnittet i de europæiske havne er omkring 50 %. Markedsanalyse og masterplan for Rønne Havn Undersøgelsen af den forventede markedsudvikling for havnens eksisterende forretningsområder og nye potentielle markedssegmenter viser et behov for forskellige tiltag, herunder både en uddybning af havnen, så den kan anløbes af større skibe, og ligeledes behov for udvidelse af de fysiske arealer til havnerelaterede virksomheder. Molslinjen overtager færgedriften i 2018 og har som erklæret mål at øge antallet af passagerer. Der forventes en markant stigning i antallet af passagerer allerede i 2019, hvorefter der forventes en mere jævn stigning frem mod Det vil betyde, at Rønne Havn A/S skal kunne stille store opmarcharealer til rådighed, ligesom det formentlig også vil øge kravene til oplægningsfaciliteterne. Herudover forventes der en jævn stabil stigning af godsomsætningen frem mod 2050, delvist drevet af øget turisme og dermed større aktivitet på Bornholm, hvilket vil kræve større trailerhåndteringsarealer. I forhold til skibsstørrelse og anløbsforhold forventes der en markant stigning i omsætningen af bulk og flis frem mod 2030, hvorefter det vurderes, at efterspørgslen på Bornholm gradvist flader ud. Det forventes dog, at der i fremtiden vil være besejling med større bulk- og tankskibe, som vil gøre det nødvendigt at flytte bulk og kul/flisterminalen ud i den nye del af havnen, hvor der er en større vanddybde. Antallet af anløb af krydstogtskibe langs kaj i Rønne Havn er faldet fra 44 (2012) til 17 (2015). Dette er i kontrast til den generelle stigning i krydstogtstrafikken i Østersøen. Faldet skyldes, at de krydstogtsskibe, som tidligere kunne besejle havnen, er blevet udfaset pga. nye emissionskrav i Østersøen. De nybyggede krydstogtsskibe, der nu og i fremtiden vil besejle Østersøen, er så store, at de ikke kan lægge til kaj og manøvrere i Rønne. Udvidelsen af 42

43 KOMMUNEPLANTILLÆG Rønne Havn skal derfor bidrage til at sikre mulighed for at så antallet af anløb i Rønne Havn kan øges til gavn for turismen på Bornholm. Der forventes desuden væsentlige offshore aktiviteter i Østersøen i de næste årtier. Havneudvidelsen vil give mulighed for at tilbyde produktions- og lagerarealer i forbindelse med installation og senere vedligehold af disse projekter. Ligeledes vil havneudvidelsen kunne skabe de nødvendige faciliteter i havnen, så efterspørgslen efter en lang række forskellige maritime services i forbindelse med de forventede offshore-aktiviteter i Østersøen vil kunne tilgodeses. Prognoserne for havnens udvikling viser, at der er grundlag for en udvidelse af havnens landareal fra ca. 54 ha (2016) til ca. 79 ha (2050). Havneudvidelsen forventes at ske i tre etaper. Udvidelserne giver mulighed for, at placeringen af de enkelte aktiviteter ændres gennem tiden, således at der i 2050 er opnået en bedre adskillelse mellem de forskellige aktiviteter samt til de bynære områder end den, som findes i dag. Fremtidssikring af Rønne Havn Ud fra den udarbejdede markedsanalyse forventes den planlagte udvidelse at dække det fremtidige behov minimum for erhvervsarealer tilknyttet Rønne Havn 30 år frem i tiden. Placeringen og disponeringen af de udlagte erhvervsarealer skal bane vejen for en gradvis ændring af disponering af havnens arealer, øge anløbssikkerheden for de stadigt større skibe og medvirke til en mere hensigtsmæssig opdeling af havnen i en færge/krydstogtshavn og en mere industripræget havn. En stor del af de udlagte erhvervsarealer omfatter desuden moleanlæg. Disse moleanlæg er medtaget som erhvervsområder i deres fulde udstrækning, uagtet at kun en mindre del vil være synlige over vandet. Den nye større ydermole vil sammen med ændrede indsejlingsforhold til havnen kunne sikre havnens aktiviteter mod de forventede vejrmæssige belastninger, som de kommende årtier vil byde på. Rammer for lokalplanlægningen, rammeområde 101.E.17 Område Matr. nr. 412a, 412b, 414, 416, 419b, 424a, 424h, 424k, 424l, del af matr. nr. 419a, alle Rønne Markjorder udtages af rammeområde 101.E.05 og rammeområde 101.R.15, og overføres til 101.E.17. Rammeområde 101.E.17 omfatter herefter matr. nr. matr. nr. 412a, 412b, 414, 416, nr. 419a, 419b, 424a, 424h, 424k, 424l, alle Rønne Markjorder samt de arealer der med lokalplan nr. 091 inddrages af 43

44 KOMMUNEPLANTILLÆG søterritoriet. Områdets anvendelse Området anvendes til Erhvervsområde i form af havneerhverv (tungere industri-, produktions-, værksteds- og oplagsvirksomhed.) Området må desuden anvendes til formål til servicering af krydstogtsturister. Bebyggelsesregulering Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: 50 Max bygningshøjde: 40 meter. Dele af virksomheden kan opføres i en større højde såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. Det gælder f.eks. siloer, kraner og lignende. Skorstene kan opføres i den af miljømyndighederne krævede nødvendige højde. Rammer for lokalplanlægningen, rammeområde 101.E.18 Område En del af matr. 1816a, Rønne Bygrunde udtages af rammeområde 101.E.04 Vesthavnen, og overføres til det nye rammeområde 101.E.18 Rammeområde 101.E.18 omfatter herefter del af matr. nr. 1816a, Rønne Bygrunde samt de arealer der med Lokalplan nr. 091 inddrages af søterritoriet. Områdets anvendelse Området anvendes til Erhvervsområde i form af havneerhverv (tungere industri-, produktions-, værksteds- og oplagsvirksomhed.) Området må desuden anvendes til formål til servicering af krydstogtsturister. Bebyggelsesregulering Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom: 50 Max bygningshøjde: 30 meter. Dele af virksomheden kan opføres i en større højde såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. Det gælder f.eks. siloer, kraner og lignende. Skorstene kan opføres i den af miljømyndighederne krævede nødvendige højde. 44

45 KOMMUNEPLANTILLÆG Rammer for lokalplanlægningen, rammeområde 101.R.26 Område Del af matr. 320a, Rønne Markjorder udtages af rammeområde 101.R.15 Galløkken, og overføres til det nye rammeområde 101.R.26 Rammeområde 101.R.26 omfatter herefter del af matr. nr. 320a, Rønne Markjorder. Områdets anvendelse Området anvendes til grønt område. Arealet anvendes som støjbufferzone i forhold til havnen. Området må ikke anvendes til støjfølsomme anlæg eller aktiviteter. I tidsrummet 1. april til 30. september kan området anvendes til afholdelse af møder, byfester, cirkus, tivoli eller lignende, herunder til servicebygninger, telte, hegning og motorkørsel. Kommunen skal ansøges og der skal foreligge en konkret tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Bebyggelsesregulering Der må ikke etableres nye anlæg eller bebyggelse inden for området. Retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer, hvis det er i strid med rammebestemmelserne for området. Er der en lokalplan for området eller er området udlagt til offentlige formål, kan kommunalbestyrelsen dog ikke ned nedlægge et sådant forbud. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af kommunalbestyrelse den Winni Grosbøll Borgmester Claus Stensgaard Jensen Teknik- og økonomidirektør 45

46 KORTBILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG Oversigtskort der viser de hidtidige kommuneplanrammer. Oversigtskort der viser de fremtidige kommuneplanrammer. 46

47 BILAG 4 - IKKE-TEKNISK RESUMÉ 47

48 Bornholms Regionskommune og Trafik- og Byggestyrelsen November 2016 UDVIDELSE AF RØNNE HAVN DEL 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ

49 PROJEKT Rønne Havn DEL 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Udarbejdet af: Rønne Havn A/S NIRAS A/S Udgivelsesdato: 23. november 2016 NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

50 INDHOLD 1 Ikke-teknisk resumé Baggrund for projektet Alternative muligheder for placering af havneudvidelsen Beskrivelse af de nye havnearealer Miljøpåvirkninger Landskab og visuelle forhold Kulturmiljø Trafik Støj Kystmorfologi Befolkning...32 NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

51 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Rønne Havn er Bornholms største havn og én af øens største arbejdspladser, og havnen har derfor stor betydning for øens vækst og udvikling. Rønne Havn A/S ønsker at gennemføre en udvidelse, hvor havnen fremtidssikres i forhold til krav til modtagefaciliteter for fremtidens skibstyper. Udvidelsen vil også omfatte nye og større landarealer til havnens virksomheder. Havneudvidelsen etableres ved opfyldning på havet som skitseret på Figur 1.1. Denne VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) handler om den foreslåede udvidelse af Rønne Havn. VVM-redegørelsen dækker forhold på land og forhold på søterritoriet og er samtidig en strategisk miljøvurdering (SMV) af Tillæg nr. 011 til Kommuneplan 2013 og Lokalplan nr. 091 for etablering af de landbaserede dele af havneudvidelsen. Figur 1.1 Omids af udvidelsen af Rønne Havn (2050). 1.1 Baggrund for projektet Rønne Havn er Bornholms vigtigste forsyningshavn, fordi havnen anvendes som færgehavn og håndterer import og eksport af store mængder gods. Etablering af en krydstogtkaj i 1994 øgede antallet af anløb af krydstogtskibe, men antallet har været dalende de seneste år og forventes at falde yderligere pga. de nye skibes størrelse, hvis havnen ikke udbygges. 1

52 Den nuværende havn huser flere erhvervsvirksomheder samt Bornholms Energi & Forsynings kraft-varmeanlæg. Havnens arealudlejning udgør i dag godt 10 % af arealerne, hvilket er langt under gennemsnittet for europæiske havne, der er ca. 50 %. Der er i dag ca. 6,5 ha disponible arealer, men derudover er der pt. ikke mulighed for udvidelse af arealafhængige havneaktiviteter. Den nuværende anvendelse af havnens arealer er vist på Figur 1.2. Figur 1.2 Anvendelse af havnes arealer i Der er gennemført en markedsanalyse til vurdering af potentialet for de nuværende og de forventede fremtidige forretningsområder. Derefter er der udarbejdet en masterplan for havnens udvikling frem til år Markedsanalysen og masterplanen har resulteret i en plan for udbygning af havnen, hvor havnens fremtidige behov forventes at være dækket i mindst 30 år frem i tiden. Markedsanalysens prognoser for passager- og godstrafik indtil 2050 ses i Tabel 1.1. Med udgangspunkt i disse prognoser er det vurderet, at der er behov for en udvidelse af havens areal fra ca. 54 ha i dag til ca. 79 ha i

53 Tabel 1.1 Prognoser for Rønne Havns passager- og godstrafik indtil år Havneudvidelsen skal sikre, at de stadigt større skibe kan anløbe havnen og samtidig skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig opdeling af havnens aktiviteter. Udnyttelsen af de eksisterende havnearealer vil blive markant ændret i forhold til i dag. På langt sigt planlægges det, at lave en mere funktionsopdelt havn ved at samle færge- og turismerelaterede aktiviteter i den nordlige del af havnen og de tunge havneaktiviteter i den sydlige del længst væk fra byen. Den planlagte anvendelse af havnens arealer når den er fuldt udbygget i 2050 ses på Figur 1.3. Baggrunden for projektet er yderligere beskrevet i kapitel

54 Figur 1.3 Anvendelse af havnens arealer i Alternative muligheder for placering af havneudvidelsen Rønne Havn vurderes at være den eneste havn på Bornholm, hvor det er relevant at udvide erhvervshavnen. I Regionsplantillæg nr. 7 for de bornholmske havne slås fast, at de øvrige større havne (Nexø, Hasle og Tejn havne) fremover især skal fungere som fiskeri- og lystbådehavne, mens passager- og godstrafik fortrinsvis skal varetages fra Rønne Havn. Indledende er der gjort overvejelser om, hvor udvidelsen af Rønne Havn skal placeres. Det er vurderet, at en større udvidelse af den nordlige del af Rønne Havn ikke er relevant, bl.a. pga. Nordhavnens bynære placering og en større vanddybde i forhold til den sydlige del af havnen. Derfor omfatter den planlagte havneudvidelse et nyt anlæg syd for den eksisterende havn. Rønne Havn har tidligere overvejet en placering af havneudvidelsen længere mod nordvest. Nogle miljømæssige argumenter taler for den nordvestlige placering, men væsentlige havnetekniske argumenter har været afgørende for valget af den sydlige placering. Dette er uddybet i kapitel

55 De første skitser for udbygning af havnen indebar en 540 meter lang mole vinkelret på kysten ud for Galløkken med et skarpt knæk mod nordvest som vist på Figur 1.4. Figur 1.4 Udvidelse af Rønne Havn. Indledende havnelayout. Lige syd for havneudvidelsen ligger Galløkken Strand. Som det ses på Figur 1.5, er der i dag tendens til, at der samles tang i strandens nordlige ende, hvor der er et skarpt hjørne. En udbygning af havnen vil skabe mindre strøm i strandens nordlige ende og øge risikoen for tangansamlinger. Dette er beskrevet mere detaljeret i kapitel 13. For at minimere risikoen for yderligere tangansamlinger er havneudvidelsens layout blevet optimeret vha. modelberegninger af strømforholdene omkring havnen. Beregningerne viste, at den mest optimale løsning vil være et layout, hvor havnemolens hjørne afrundes, og kystlinjen syd for den nye mole formes og rykkes frem ved at lægge sand på stranden, en såkaldt sandfodring. Sandfodringen og den nye kystlinje er vist på Figur

56 Figur 1.5 Tangansamlinger på stranden syd for det opfyldte areal ud for Galløkken. Ifølge reglerne for VVM skal det valgte projektet sammenlignes med et såkaldt 0- alternativ, der beskriver, hvad der forventes at ske, hvis havneudvidelsen ikke gennemføres. Den største udfordring i en fremtidig situation, hvor havnen ikke udvides, er de stadigt større skibe. Alle skibstyper forventes at blive større i fremtiden, og allerede i dag er havnens udformning ikke tidssvarende. Større skibe kræver længere kajer, større vanddybde og bedre manøvrerum. De eksisterende havnearealer kan i mindre omfang ændres og optimeres i forhold til nye forretningsområder, men det vurderes, at havnen ikke vil have mulighed for at bidrage til Bornholms vækst og udvikling i samme omfang som i dag, hvis ikke der sker større ændringer. Der er derimod risiko for faldende indtægter, bl.a. fordi der ikke kan satses på krydstogt. Det forventes derfor, at 0-alternativet vil få negative konsekvenser for befolkningen på Bornholm. I kapitel 4 er der en mere detaljeret beskrivelse af de undersøgte alternative placeringer af havneudvidelsen og 0-alternativet. 1.3 Beskrivelse af de nye havnearealer Havneudvidelsen forventes at ske i tre etaper over en længere årrække. Første etape forventes at vare ca. 2 år. Arbejdet planlægges påbegyndt i 2017, således de nye faciliteter kan tages i brug midt i april Etape 1 er illustreret på Figur 1.6. Tidsplanen for etape 2 og 3 vil afhænge af erhvervsudviklingen i havnen. Der forventes at være behov for udvikling af etape 2 omkring og etape 3 omkring Etape 2 forventes at vare ca. 1½ år og etape 3 ca. 1 år. Udvidelsen af etape 2 og 3 er vist på hhv. Figur 1.7 og Figur

57 Figur 1.6 Havneudvidelsens etape 1. Figur 1.7 Havneudvidelsens etape

58 Figur 1.8 Havneudvidelsens etape 3. Samlet skal laves ca m ny dækmole, ca. 510 m forkastning og ca m ny kajplads med en vanddybde på 11 m, til anløb af forskellige passagerskibe (færger og krydstogt) samt gods- og containerskibe. Den etapevis etablering er lavet så der fortsat kan ske indsejling til den eksisterende havn i anlægsperioden for havneudvidelsen. De tre etaper er beskrevet mere detaljeret i kapitel 3. I den fuldt udbyggede havn vil landarealet være udbygget med ca. 25 ha, og der vil være ca. 28 ha nye vandarealer inde i havnen. Ved fuld udbygning fjernes dele af de eksisterende moler. Planerne for udbygningen omfatter også ændret udnyttelse af ca. 9 ha eksisterende havneareal. Indsejlingen til den eksisterende havn kan ske uafhængigt af anlægsarbejderne. Havnearealet opdeles i seks delområder, hvor der tillades varierende bygningshøjder mellem 20 og 40 m som vist på Figur 1.9. Der vil typisk kunne opføres værksteder, planlagre, haller til havneerhverv og siloer. Lokalplanrammerne giver mulighed for en bebyggelsesprocent på maks. 50 % for de enkelte ejendomme, men det er realistisk at forvente en lavere bebyggelsesprocent på ca. 10 % på det samlede havneareal, da der forventeligt vil være store, ubebyggede arealer, som anvendes til eksempelvis kajgader og midlertidigt oplag. 8

59 Figur 1.9 Delområder og maksimale byggehøjder. De maksimale byggehøjder i delområderne er: område 1: 30 m, område 2: 30 m, område 3: 20 m, område 4: 40 m, område 5: 40 m, område 6: 20 m. Delområderne må anvendes til havneerhverv, krydstogtsturisme, erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri og andre havneaktiviteter (godshåndtering, oplag mv.). Delområde 5 kan desuden anvendes til tankanlæg, olieanlæg, gas- og LNG-anlæg (Liquid Natural Gas) og lignende med driftsmæssig tilknytning til havnen. Der må etableres virksomheder i miljøklasse 3-6 i de inderste dele af havneudvidelsen, mens virksomheder i miljøklasse 4-7 kan etableres på de øvrige arealer, se Figur Det opfyldte areal, der ses på Figur 1.9, er i dag udlagt som rekreativt areal. Arealet inddrages i lokalplanen for havneudvidelsen, idet der er behov for at udlægge området til en støjbufferzone (grønt areal), hvor der ikke stilles specifikke støjkrav, for at muliggøre havneudvidelsen. Dette er ligeledes en præcisering af den faktiske anvendelse af arealet. Ved inddragelse af arealet i lokalplanen og udlægning af arealet som støjbufferzone er påvirkningen af arealet minimeret til det, som er nødvendigt for at den nye Syd-vesthavn kan etableres op til området, mens alle øvrige anvendelsesmuligheder bevares. Emnet er nærmere beskrevet i kapitel

60 Figur 1.10 Miljøklasser og støjbufferområde. Del af område 1 og 3: miljøklasse 3-6, del af område 1 og 3 samt område 2, 4, 5, 6: miljøklasse 4-7, Område 7: støjbufferområde. Store prikker: lokalplangrænse, små prikker: delområdegrænse. Støjbufferområdet er nærmere beskrevet i kapitel 9. Indretningen og den forventede anvendelse af havnearealerne er nærmere beskrevet i kapitel

61 1.4 Miljøpåvirkninger Udbygningen af Rønne Havn kan medføre påvirkninger af forskellige miljøforhold. I VVM-redegørelsen er der foretaget en vurdering af påvirkninger af en lang række emner. I nedenstående gennemgås de væsentligste emner. Der er tale om: landskab og visuelle forhold, kulturmiljø og fredninger, trafik, støj, kystmorfologi samt befolkning og menneskers sundhed. De øvrige miljøforhold, der er belyst i VVM-redegørelsen, omfatter naturforhold på land (kapitel 7), jord (kapitel 10), vand og spildevand (kapitel 11), risikovirksomheder (kapitel 12), marinbiologiske forhold (kapitel 14), skibstrafik (kapitel 15), marinarkæologi (kapitel 16), international naturbeskyttelse (kapitel 17), luft (kapitel 18)og klima (kapitel 19). Ingen af disse forhold vurderes at blive påvirket væsentligt ved udvidelsen af Rønne Havn, og der er derfor ikke behov for at iværksætte tiltag til reduktion af påvirkningen. Disse miljøforhold er således ikke beskrevet yderligere i dette ikke tekniske resumé Landskab og visuelle forhold Figur 1.11 viser hvordan udvidelsen af Rønne Havn vurderes at påvirke de landskabelige forhold på land. Det er i området, som kommer til at ligge direkte op til den nye Syd-vesthavn og syd herfor, at påvirkningen er størst. Figur 1.11 Opsummering af vurdering af påvirkningerne af havneudvidelsen på landskabet i driftsfasen. 11

62 Der er udarbejdet visualiseringer af det fremtidige havneanlæg fra en række punkter i landskabet. Visualiseringerne vises i nedenstående for at illustrere den landskabelige påvirkning, men bør betragtes i visualiseringsrapportens A3 format for at være retvisende (vedlagt som bilag 6). Visualiseringerne viser et eksempel på hvordan en bebyggelse på havnen vil kunne se ud. Den principielle bebyggelsesplan der er brugt som eksempel ses i Figur I lokalplanen er der fastsat maksimale bygningshøjder (fra m) i forskellige zoner på de nye havnearealer. Dette gøres for at mindske visuelle barrierer og overgange mellem havneområdet og landskabet, idet bygningshøjderne bygger op inde fra land og ud i forhold til kysten, samt fra den eksisterende havn og ud imod det nye havneareal. Figur 1.12 Principiel bebyggelsesplan anvendt i visualiseringerne i 3D. 12

63 Kysten nord for havnen Bygningerne i den nye havn ventes overvejende skjult bag den eksisterende havns bygninger. Derfor vurderes havneudvidelsen kun, at ville påvirke landskabsoplevelsen langs kysten nord for havnen i mindre grad, se Figur FØR EFTER Figur 1.13 Visualisering 1: Rønne Havn set fra nord fra strandpromenaden. 13

64 Havneområdet Havneudvidelsen vil medføre en øget visuel dybde af det eksisterende havneanlæg, større afstand ud til det åbne hav og begrænse udsigten til havet og horisonten. Set fra byen vurderes udsigten mod havet blive påvirket moderat af havneudvidelsen, se Figur FØR EFTER Figur 1.14 Visualisering 2: Rønne Havn set fra hjørnet af Kirkepladsen, Sct. Nicolai Kirke. 14

65 Kysten oplevet fra havet Sejlads langs med kysten og ved ankomsten til Rønne Havn vil i højere grad end i dag blive præget af bebyggelse, herunder på begge sider af indsejlingen. Landskabsoplevelsen er i dag påvirket af havnens tekniske anlæg, men denne påvirkning vil blive større i forbindelse med havneudvidelsen. Påvirkningen vurderes at være moderat, se Figur FØR EFTER Figur 1.15 Visualisering 3: Anløbet til Rønne Havn med færgen fra Ystad. Bemærk, at visualiseringen kun viser en del af det samlede anlæg, som vil fortsætte et godt stykke mod venstre og især højre (uden for billedet). 15

66 Kysten sydøst for havnen Udvidelsen af Rønne Havn vurderes samlet set at optræde dominerende på den sydøstlige kyststrækning med afgørende betydning for landskabets karakter og oplevelsesværdi. Kyststrækningen er i dag, både helt tæt på Rønne by og lidt længere væk ved Stampen, upåvirket af tekniske anlæg, og får med havneudvidelsen introduceret et meget stort teknisk anlæg vinkelret på kysten. Påvirkningen er illustreret med Figur Figur FØR EFTER Figur 1.16 Visualisering 4: Udsigt fra kystskrænten ved Kanondalen ud over det opfyldte areal. En ny bevoksning skal reducere den visuelle påvirkning fra trafik og færdsel på havne arealet. Her illustreret med en ca. 8 m høj beplantning. 16

67 FØR EFTER Figur 1.17 Visualisering 6a: Udsigt over den kommende havneudvidelse, set fra skrænten på Galløkken. 17

68 FØR EFTER Figur 1.18 Visualisering 6b: Udsigt til Rønne Havn fra stranden syd for Rønne, for foden af kystskrænten ved Galløkken. 18

69 FØR EFTER Figur 1.19 Visualisering 7: Udsigt til det nye havneanlæg fra Stampen. 19

70 Landskabet bag Rønne Fra det bagvedliggende landskab, vil havneudvidelsens påvirkning af landskabet være mindre. Dette skyldes blandt andet, at udsigterne til Rønne by og havn blokkeres af områdets skove, den grønne ring om Rønne, samt terræn. Endvidere skyldes det afstanden, idet havnen indgår den i en skalamæssig balance med den eksisterende havn og de øvrige landskabselementer, se Figur FØR EFTER Figur 1.20 Visualisering 8: Udsigt ud over Rønne Havn fra Snorrebakken, Knudsker ved indfaldsvej til Rønne, set fra nordøst. 20

71 1.4.2 Kulturmiljø Der vil ikke være direkte påvirkninger af arealer af kulturhistorisk interesse (kulturmiljøer), men ved havneudvidelsen øges landopfyldningen ved Rønne Havn, og de visuelle forhold nær vigtige kulturmiljøer ændres. Figur 1.21 viser områder udlagt som særligt kulturmiljø nær havneudvidelsen. Det sydlige område er udlagt omkring Kastellet og Kanondalen. Det nordlige område er udlagt omkring Sct. Nikolaj Kirke i Rønne og rummer den oprindelige del af Rønne by. Figur 1.21 Særligt kulturmiljø (lilla signatur). Ved Kastellet og Kanondalen vil landopfyldningen og bebyggelsen på det nye havneareal forringe forbindelsen mellem anlæggene og havet. Fra området ved Kastellets tårn kan havet i dag ses gennem træbevoksningen på toppen af kystskrænten, og hvis man går helt hen til kanten af kystskrænten, er der frit udsyn over havet mod sydvest (se Figur 1.22), mens den nuværende havn og Østkraft ses mod nordvest. 21

72 Figur 1.22 Den nuværende udsigt i området nær kystskrænten ved Kastellet (foto: NIRAS). Hvis der sker en fuld udbygning af de nye havnearealer, må det forventes, at udsigten til havet mod vest alene vil være som kig mellem bebyggelsen på havnearealet, se Figur Det vurderes, at havneudvidelsen vil forringe oplevelsen og forståelsen af anlægget som et kystnært fæstningsværk. Den landskabelige sammenhæng med kysten og oplevelsen af stedet vil således påvirkes. De øvrige kvaliteter og den historiefortælling, som stammer fra de fredede bygninger og resterende voldanlæg, vurderes ikke påvirket. Samlet vurderes, at være tale om en moderat påvirkning. 22

73 Figur 1.23 Visualisering 5: Rønne Havn set fra Kastellet efter havneudvidelsen. Det særlige kulturmiljø udpeget omkring Sct. Nikolaj Kirke og den ældste del af Rønne by grænser op til inderhavnen jf. Figur Herfra er der udsigt til den eksisterende industrihavn og havneudvidelsen vil være synlig i varierende omfang. Der vurderes at være tale om en mindre påvirkning, da der allerede i dag er udsyn til industribyggeri og desuden er en vis afstand til de nye havnearealer. Figur 1.24 Visualisering 2: Syd-vesthavnen set fra hjørnet af Kirkepladsen ved Sct. Nicolai Kirke. Med havneudvidelsen skabes mulighed for, at den nuværende industri i Nordhavnen og de tankanlæg, der i dag lukker for udsyn til inderhavnen set fra Zahrtmannsvej med tiden kan flyttes længere væk fra byen ud i den nye Sydvesthavn. Der skabes således mulighed for, at den nuværende udsigt til industrianlæg visse steder kan blive mindre præget af industri i fremtiden. 23

74 1.4.3 Trafik Udvidelsen af Rønne Havn vil medføre, at vejtrafikken i havneområdet forøges. De primære ruter for vejtrafikken til og fra havneområdet fremgår af Figur Det potentielt problematiske trafikale knudepunkt er vurderet at være T-krydset mellem Skansevej og Zahrtmannsvej. Det skal dog bemærkes, at trafik fra Nordhavnen til Nordbornholm kan benytte Tysklandsvej og Nordre Kystvej. Figur 1.25 Primære adgangsruter for trafikken til og fra den udvidede Rønne Havn (etape 1, 2 og 3). T-krydset mellem Skansevej og Zahrtmannsvej er markeret med en rød cirkel. I anlægsperioden vil der ske en forøgelse i trafikmængden som følge af, at der skal fragtes materialer og personel til de dele af havnen, der skal udvides. Der er derfor gennemført en kapacitetsberegning for T-krydset mellem Skansevej og Zahrtmannsvej. Beregningerne viser, at der ikke vil være trafikafviklingsproblemer i krydset i anlægsfasen. 24

75 I driftsfasen vil vejtrafikken i havneområdet blive øget som følge af, at havneudvidelsen generelt vil generere mere havneaktivitet og dermed mere kørsel i området. Derudover anløber et forøget antal krydstogtskibe til havnen, og en del af passagererne fra disse skibe forventes at blive transporteret til og fra havnen i busser. Beregninger viser, at det eksisterende T-kryds mellem Skansevej og Zahrtmannsvej vil have tilstrækkelig kapacitet til at afvikle trafikmængden i 2050, og der er derfor ikke behov for at iværksætte forbedringstiltag af dette trafikale knudepunkt. Udbedring af veje og eksisterende anlæg, der på nuværende tidspunkt ikke lever op til de gældende standarder, forventes at indgå som en del af den løbende udbedring og vedligeholdelse. Dette gælder eksempelvis for den sporkørring, der er konstateret på Skansevej, samt Zahrtmanns runddel, der er opbygget efter tidligere standarder og derfor ikke lever op til de nugældende vejledninger. Udvidelsen af havnen kan dog medføre, at der bliver behov for at fremrykke udbedring og vedligeholdelse af nogle af de eksisterende anlæg. Det skal bemærkes, at der i den nuværende trafikplanlægning ikke er regnet med de øgede trafikmængder som følge af havneudvidelsen. Der vil være behov for, at trafikplanen for området revurderes, inden udvidelsen af den nordlige del af havnen (udvidelsesetape 3) bliver en realitet. Den forventede stigning i krydstogtsturismen vil for alle etaper af havneudvidelsen medføre, at der i perioder også vil være flere bløde trafikanter (fodgængere og evt. cyklister) i området mellem havnen og Rønne by. For at dette kan blive en god oplevelse for de besøgende krydstogtsturister og derved en erhvervsmæssig succes for Bornholm, skal bl.a. sikres hensigtsmæssige og trafiksikre forbindelser mellem færgelejerne og oplevelser og attraktioner i de centrale dele af Rønne. Vedtages plangrundlaget for udvidelsen af havneområderne anbefales, at Rønne Havn og Bornholms Regionskommune udarbejder en samlet trafikplan 2050 for havneområde og tilkørselsveje der konkretiserer de fremtidige trafikale løsninger, under hensyntagen til havnens og kommunens respektive planer for videreudvikling af havneområderne og havnefronten samt Rønne by. 25

76 1.4.4 Støj I anlægsfasen vil det hovedsageligt være nedbringelse af spuns, pilotering, kørsel med entreprenørmaskiner og uddybningsfartøjer, der bidrager til med støj til omgivelserne. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes som ubetydelige for det samlede støjniveau. Figur 1.26 viser støjbidraget fra anlægsaktiviteter som bl.a. omfatter nedbringelse af spuns og uddybning i Rønne Havn. Støjbidraget ved boliger ligger på mindre end 35 db(a) ved de fleste boliger, der er den vejledende støjgrænse ved boliger om natten. Uddybning kan forekomme hele døgnet. De øvrige støjkilder vil alene kunne forekomme i dagperioden. Figur 1.26 Støj fra uddybning af sejlrende L W 114 db(a). I driftsfasen vil der være støj fra havneaktiviteterne og virksomhederne på havnen. Figur 1.27 viser støjbidraget fra et område eller én enkelt virksomhed placeret i den nordøstligste del af det nye havneområde. Som det fremgår af figuren, vil den vejledende støjgrænse på 35 db(a) om natten kunne overholdes ved boliger og ved i rekreative område Galløkken vil støjbidraget ligge på mellem 35 og 40 db(a). 26

77 Figur 1.27 Støjudbredelse fra én ny havnevirksomhed. På Figur 1.28 er det samlede støjbidrag fra de nye virksomheder og de eksisterende virksomheder vist. Støjkortet kan ikke sammenholdes med de vejledende støjgrænser, der gælder for enkeltvirksomheder. 27

78 Figur 1.28 Støjbidrag fra eksisterende havn samt ny havn. Støjbidraget fra de nye havneaktiviteter sammenlagt med de eksisterende havneaktiviteter ligger på ca. samme niveau som for de eksisterende aktiviteter, dog vil større områder nordøst for det nye havneområde blive påvirket af støj. I forbindelse med haveudvidelsen er det grønne område sydvest for Galløkken udlagt til støjbufferzone. Dette ændrer ikke på den aktuelle anvendelse af området, men sikrer at havneaktiviteter og virksomheder kan drives på det pågældende sted. Ved Galløkken og ved boliger i Rønne kan virksomhederne overholde gældende støjgrænser Kystmorfologi Havneudvidelsen vil ændre strøm- og bølgeforholdene i et område uden for havnen. Det er undersøgt, om disse ændringer vil påvirke sedimenttransporten i havet (flytning af sand) langs kysten nord og syd for havneudvidelsen. Hvis der er en påvirkning, kan det enten give større sandaflejringer (bredere strande) eller større erosion (smallere strande) i de påvirkede områder. Rønne Havn ligger på et nulpunkt for sedimenttransport. Det skyldes, at bølger som regel kommer ind fra vest, rammer havnen og giver en nordlig strøm langs den nordlige del af havnen og en sydlig strøm langs den sydlige del af havnen. 28

79 Det betyder, at der ikke transporteres sediment fra kysten nord for havnen til kysten syd for havnen, eller omvendt. Vurderingerne viser, at havneudvidelsen vil ændre sedimenttransporten langs kysten ved Galløkken syd for havneudvidelsen, inden for de første 8 høfder, se Figur Figur 1.29 Sammenligning af netto sedimenttransportkapaciteten gennem transsekter ud for Galløkken syd for havnen. Røde tal angiver transportkapaciteten efter udvidelsen og gule er den nuværende transportkapacitet. Beregninger viser, at sedimenttransporten langs kysterne nord for havneudvidelsen ikke vil blive påvirket. Ved Galløkken ligger en af Rønnes sydlige badestrande. Kysten er beskyttet af 13 høfder. Havneudvidelsen vil ændre sedimenttransporten og kysten frem til høfde nr. 8. Inden for det område, der påvirkes, er langs stranden en fredet kystklint af Rønne Formationen. Klinten er udpeget til Nationalt Geologisk Interesseområde (NGI 195g), Geosite (nr. 8-1) og Nationalt Kystområde (NK-98), og er altså også på nationalt plan en særlig vigtig geologisk lokalitet, se Figur

80 Figur 1.30 Fritlagt kystklint mellem høfde 5 og 6 Som en del af etape 1 i havneudvidelsen tilføres sand (sandfodring) i et område fra hjørnet af det nye havneområde og hen til høfde 3 (sandfordringen ses med gul farve på Figur 1.31). Derefter vil kysten formes af de ændrede forhold for strøm, bølger og sedimenttransport. Den nye Kystlinje vil i løbet af nogle år finde en ny ligevægt, forventet ca. som vist med mørkeblå linje på Figur Kystlinjen påvirkes hele tiden af bølger og strøm, og den vil gennemtiden flytte sig frem og tilbage inden for den lysere blå zone vist på Figur

81 Figur 1.31 Den mørkeblå linje viser den forventede nye kystlinje (ligevægts-kystlinjen) Den lysere blå zone omkring ligevægts-kystlinjen viser, hvordan kystlinjen forventes at bevæge sig de næste år. Figuren viser, at kystlinjen vil bevæge sig inden for et 10 m bredt felt i den sydlige del ud for høfderne 5-8, stigende til m ud for høfde 3 og m i den nordlige del af sandfodringen lige syd for den nye mole. Stranden vurderes at blive bredest (20-40 m) ud for den ubeskyttede sandfodring (frem til nuværende høfde nr. 3) og smallest (10-15 m) langs den høfdebeskyttede del. Stranden ud for høfde 3-4 vurderes at blive lidt bredere i forhold til i dag, mens stranden ud for høfde 5-8 vurderes at blive smallere. Sandfordringen etableres kun frem til høfde 3 for ikke at hindre erosion af Rønneformationen. Omfanget af den fritliggende kystklint forventes ikke reduceret, men det vurderes, at den fritlagte del af klinten vil rykke ca m mod sydøst med tiden, se Figur Det forventes, at der i fremtiden vil samles tang ud for sandfodringen i hjørnet op mod molen i samme størrelsesorden som i dag, hvor der er varierende tangan- 31

82 samling fra opfyldningen ved Galløkken og frem til høfde 1 og 2, eller når ansamlingen er størst, frem til høfde 3. Der forventes ingen mærkbare påvirkninger af kysterne inde i Møllebugten sydøst for Galløkken. Klimaændringerne forventes ikke at ændre på vurderingen af havneudvidelsens påvirkning. Det vurderes, at kystlinjen (blå linje på Figur 1.31) på sigt vil rykke marginalt tilbage, idet der til stadighed vil ske et mindre tab af sand rundt om høfde 13 ind i Møllebugt i størrelsesordenen m 3 /år. Dette tab sker allerede i dag, og det vurderes, at havneudvidelsen ikke vil ændre på disse forhold. Høfderne vil dog holde på stranden, hvorved denne generelle tilbagerykning, som sker uanset havneudvidelsen, vurderes at blive i størrelsesordenen højst 5 m de næste 40 år. En forudsætning for disse konklusioner er at høfderne løbende vedligeholdes for at imødegå generel nedslidning og for at kompensere for havspejlsstigningen. Figur 1.31 viser rammerne for de forventede påvirkninger. Såfremt der opstår en yderligere påvirkning, er der følgende muligheder for at imødegå dem: Hvis erosionen bliver større end forventet skal der overvejes kompenserende sandfodring. Hvis tilsandingen bliver større end forventet, og det er med til at reducere eksponeringen af klinten, skal det overvejes at forkorte/fjerne høfder for at øge bølgeeksponeringen af klinten. Det foreslås at overvåge kystens tilpasning over en 10-årig periode med henblik på at sikre, at kysten udvikler sig som beskrevet. Hvis påvirkningen bliver større end forventet skal ovennævnte punkter anvendes til at reducere påvirkningen. Efter 10 år afsluttes overvågningen. (Overvågningsprogrammet og opfølgende tiltag er nærmere beskrevet i kapitel 21) Befolkning Der er risiko for at dele af befolkningen (især indbyggere i Rønne) vil opleve gener fra havneudvidelsen. Her tænkes især på gener fra stigende krydstogtturisme, støj og visuel påvirkning samt påvirkning af Galløkken og stranden ved Galløkken. (Emnet er beskrevet i kapitel 20) Krydstogtturisme Med havneudvidelsen skabes mulighed for en væsentlig stigning i krydstogtturismen, fra det hidtil maksimale niveau med ca. 44 anløb og et passagerantal på ca i 2012, til maksimalt ca. 60 årlige anløb og ca passagerer årligt. Dette niveau forventes nået i

83 Figur 1.32 Krydstogtturisme (foto: Jyske Vestkysten, 15. august Der har i perioden været i gennemsnit 500 passagerer med krydstogtskibene. Det største skib var M/S Costa Pacifics med ca passagerer. I fremtiden forventes at de største skibe kan medtage ca gæster. Normalt vil der kun være ét sådant skib i Rønne Havn af gangen. Erfaringsmæssigt vil ca % af passagererne vælge at besøge Rønne by enten ved at gå ind til byen eller ved bustransport, mens resten vil deltage i ture rundt på øen eller blive om bord. Det er vigtigt at arbejde med infrastruktur koblet til krydstogtturismen. Det kan for eksempel være skiltning (så turisterne kan finde vej og fordeles til forskellige lokaliteter i Rønne), sikring af trafikafvikling, offentlige toiletter samt tilgængelige og sikre gangveje til og fra krydstogtskibet. En turistmængde af denne størrelse som på én gang bevæger sig rundt i Rønne by, kan oplagt give gener for bymiljøet og den øvrige befolkning. Der er risiko for, at beboerne i Rønne til tider vil opleve mængden af turister som generende, og det er vigtigt løbende at arbejde for at minimere generne fra dette. Det er vigtigt, at der er et stort og godt beskrevet udbud af oplevelser, som turisterne kan vælge imellem. Det vil være med til at sikre, at turisterne besøger hele øen og ikke bare vælger Rønne by. I dag arbejdes der allerede med et varieret udbud. Alle arrangerede busture kører ud på øen. De er arrangeret af incoming agenter i samarbejde med busselskaber, attraktioner med flere. På Bornholm er et krydstogtskib som regel i havn ca. 7-9 timer. På denne tid er der mulighed for at nå rundt på øen. Andre steder er tiden i land kortere og så er der tendens til at krydstogtgæsterne kun når at besøge den nærmeste by. Derfor 33

84 er det også vigtigt at have et stort, varieret udbud af oplevelser for at fastholde lang tid i land, så der er mulighed for at fordele turisterne rundt på hele Bornholm og hindre at kun er til Rønne, de søger. Tidligere var alderen på den typiske krydstogtturist over 55 år, men gennemsnitsalderen vurderes nu at være faldende, og der er tendens til, at der efterspørges mere aktive udfoldelsesmuligheder. Denne tendens peger i retning af, at besøgsantallet i Rønne kan begrænses, hvis der er et tilstrækkeligt stor og spændende aktivitetsudbud for dem, der foretrækker natur og fysisk udfoldelse frem for byaktiviteter. Det er vigtigt, at der samarbejdes om praktisk planlægning omkring krydstogtturismen. Blandt andet med det formål at forbedre infrastrukturen og serviceniveauet. Dette arbejde foregår også i dag mellem Rønne Havn, Destination Bornholm og en række andre virksomheder i CBN (Cruise Bornholm Network). Det bør løbende vurderes, om dette samarbejdsforum skal udvides med flere parter Galløkken Der vil være en direkte påvirkning af Galløkken Strand. Påvirkningerne er beskrevet i afsnit Det er søgt at minimere effekterne, men det kan ikke undgås at strandens værdi som badestrand påvirkes i negativ retning, fordi strandens bredde mellem høfde 5 og 8 forventes at blive smallere end i dag. Mens tangansamling forventes i samme størrelsesorden som i dag nærmest ved havneudvidelsen. Figur 1.33 Galløkken Strand (foto: NIRAS). 34