Referat 20. februar Karen: Velkommen til 4. møde. Jeg vil starte med at gennemgå dagsordenen. 1. Siden sidst
|
|
- Anna Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅUF/21. februar 2014 Referat 20. februar.2014 Karen: Velkommen til 4. møde. Jeg vil starte med at gennemgå dagsordenen 1. Siden sidst Der er blevet ansat to nye i ÅUF. Mikkel og Rasmus. Rasmus er den nye Johnny Noget andet der er sket siden sidst er at Freja har været til generationsgruppemøde Freja: Vi arbejde med at skabe mere forståelse med andre generationer. Der er en generationskløft. Hvordan kan vi overkomme dette. Der er noget i festugen. Tre nye medlemmer; Clara, Jonas og Muhammed. Det var deres første møde og havde mange nye forslag Børn og Unge-byrådet i Århus består af 31 unge i alderen 13 til 17 år og beskæftiger sig med alle spørgsmål, der vedrører børn og unge i kommunen. Byrådet er organiseret i et partnerskab mellem Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) og Magistratsafdelingen Børn og Unge. 2. Runde fra de forskellige områder om niveaudeling og øget differentiering Karen: Nu tager vi en runde fra områderne. Hvad har i at sige om niveaudeling og øget differentiering? Silkeborgvej: I vores baggrundsgruppe er vi splittet. Der er flertal for at det er en dårlig ide. Undersøgelser viser at stærkere elvere bliver stærkere og svagere elever bliver svagere Det er for tidligt at gøre forskel. Det er i folkeskolen man skal lære andre at kende. Der er også nogen der siger det er godt. Fagligt svage kan få den hjælp de skal have Grenåvej Øst: Flertal er for. Imod blandede årgange. Nogen timer skal være niveaudelte. Primært Engelsk, dansk og mat. Være opmærksomme på ikke at forlade de svage. Materialer bør give mulighed for at differentiere i kantinen. Det sociale aspekt skal inkluderes. Oddervej: Flertal for. Især på det faglige område Gellerup: Fordel og ulemper. Fordele: Blive bedre selv, mere hjælp til de fagligt svage. Horsensvej: Ikke positive for forslaget. Vi skal huske at tænke på hele Århus. Det skal ikke være os selv Århus Kommunes Børn & Unge-byråd C/O ÅUF Sankt Nicolaus Gade 2 DK-8000 Århus C tlf Web: ungebyraad@ungebyraad.dk
2 der er udgangspunktet. Differentiering ved skriftlige opgaver vil det være godt. Det er positivt at have samlede klasser, i mundtlige diskussioner. Randersvej: Delte meninger: Overvejende positiv. Grundet Lisbjergskolens erfaringer. De har en Niveaudelingsmodel, med positive erfaringer Viborgvej: Snakket om forskellige former: Faglig og social. Hvilke fag giver mening det mening at Niveaudele/differentiere. Mat og naturvidenskabelige fag samt projektarbejde. Aldersgrupper: Udskolingen. Ikke i de yngre klasser. Tid: Ikke hele tiden, man skal lære at hjælpe hinanden. Det er også vigtigt socialt ikke kun at være niveauinddelt. Side 2 3. Gruppearbejde om niveaudeling og øget differentiering To fokuspunkter: (1) Hvad vil vi gerne vide fra Rådmanden og (2) Liberal Alliances forslag om diplomer. Det er vigtigt at vi får hans holdning at vide. Samtidig skal vi også høre hvad der sker i forvejen i Aarhus og om byrådet har nogle planer fremadrettet. Stort fokus på at finde ud af hvad erfaringerne er med øget differentiering: Kan vi lære af andre steder eller skoler? Meget blandede holdninger til uddeling af diplomer til de bedste elever. Der blev argumenteret for, at de fagligt stærke elever ikke får anerkendelse for deres indsats som man gør til f.eks. fodbold. Et vigtigt fokuspunkt for mange var, at man skulle anerkende bredt og ikke kun på faglighed. 4. Møde med Rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek Karen: Vi har været heldige at kunne stille spørgsmål til Bünyamin nu. Bünyamin Simsek(BS) Tusind tak for invitationen. Jeg er rådmand for børn og unge og glæder mig til at samarbejde med jer. Jeg har mødt nogen af jer før. I dag forstår jeg vi skal have fokus på Niveaudeling og øget differentiering. Hvordan sætter vi fokus på at de svage og stærke elever, så de føler at de møder nogle udfordringer. Jeg vil gerne høre fra jer, så jeg kan blive klogere på den virkelighed i dagens folkeskole. Jeg har gået på Søhøjskolen, hvor jeg sluttede i Freja: Jeg vil gerne høre at, nu da der afsat en masse midler af til videreuddannelse af lærer til differentiering. Hvordan vil man sikre dette sker i Århus? BS: Ikke enig i masse penge, men nogen penge. Vi kan ikke bruge penge nok på kompetencer udvikling. Læste at man ikke skal være bange for at investere i sine medarbejder af frygt for de smutter. Man skal være bange for ikke at videreudvikle dem For at de skal blive. Vi er i gang med at lave et forslag, hvor den enkelte skole skal have mulighed for at være med til at danne rammerne. Det er noget vi vil arbejde med absolut. Philip. Gør byrådet/magistraten noget i dag for niveaudeling/øget differentiering, eller har i tænkt jer at gøre noget? BS: Fjernede muligheden for holddannelse i 90. Dette blev genindført i start 00 erne Giver mulighed for at vælge valgfag til 7 klasse, samt ligger det ud til den enkelte skole. Jeres input, at i rejser at der er behov for yderligere differentiering, syntes jeg vi skal lytte til.
3 Og jeg regner med en indstilling. Vi skal lytte til skoler ledere og elever. Laura E: Hvad er din holdning til niveaudeling og øget differentiering? Har du hørt om dårlige oplevelser, og hvad er din holdning til at det er dårligt. BS: Min holdning. NØ er et godt redskab. Elver er forskellige de skal behandles forskelligt. Der er orskellige erfaringer. Der er behov for det, særligt det Filip påpeger. Vi skal have fokus på de elever der klarer sig godt, de skal gives nogle udfordringer. Det kan vi måske gøre bedre ved at bruge holddannelse og differentiering inden for rammer. Laura F: Vil der blive lagt vægt på det sociale samvær, så det ikke kun er de akademiske der har betydning? Side 3 BS: Det håber jeg,. Det er der i også i dag. Muligheden for at udvikle sociale relationer er vigtig. Virkelig fra min tid, kan ikke uafhængigt bruges til at danne input. Jeg har brug for input for eks. BØUD. Freja: Er der forskningsmæssigt belæg for en positiv effekt af niveaudeling. BS: Har ikke haft mulighed for at dykke ned i litteraturen endnu. Men er overbevidst om at der ligger sådan. Ellers kan jeg få embedsværket til at kigge på det. Det vi bliver rost for i DK, er at medvirke til at forsk. Miljø og Uni, kan undersøge sådanne ting. Om det ligger noget på dette område ved jeg ikke Anne Sofie: Har i erfaringer med øget differentiering BS: Ja vi har anvendt redskabet før. Men ikke i systematisk form. Før afskaffelse i 90 øerne gjorde man erfaringerne Anne Sofie: Gode erfaringer? BS: Kender det ikke. Men vi vil dykke ned i det, da bl.a. BØB fokuserer på det. Når denne viden kommer frem. Maja: Hvor er vi henne ift. holddannelse og niveaudelingen. Bliver de fagligt svage stemplet som dum? Har i midler til at overkomme dette sociale tab? BS: Det afhænger af de begreber vi bruger. Det vil jeg gerne være med til politisk, at vi ikke sætter børn i båse. Gode erfaringer I Danmark. Vi gør det med respekt uden at kalde et barn dumt osv. Det afhænger dog også af jer som kammerater. Hvordan anskuer i jeres klassekammerater. Vil vi være med til at fjerne fordomme og begreber. Det gør vi med respekt, uanset at vi er lige gamle, så har vi forskellige behov. Asta: Du har talt meget om hold. Kan man gå ind i klassen og give forskellige opgaver til forskelligt niveauer? BS: Tror på det er muligt. Tror at det er en måde lærerne, grundet deres faglighed, allerede bruger i dag. Måske ikke i systematisk form, men lærernes faglige baggrund gør at de er i stand til at spotte og stille krav til de enkelte børn. I ligger op til at det skal ske i en mere struktureret og rammebaseret form. Philip: Eliteidrætsskoler: Har du erfaringer med det, og kan det appliceres inden for de lovens rammer. BS: Godt tilbud til børn der går til Elite idræt, så de stadig får en uddannelse. Mange har
4 Karen: LA forslag om belønning til elever Delte holdninger. Jeg syntes det er en god ide. Der er for lidt belønning til elever der klarer sig godt. Hvis du er faglig stærk kan man nærmest ikke sige det. BS: Forslaget er udmærket. VI skal nedbryde janteloven. Vi må gerne prale, være anerkendende. Er enig i vi har et samfund der er med til at belønne nogen for at opføre sig ordentlig frem for dem der opfører sig ordentligt. Vi gør også noget med det, da det er blevet sendt til magistraten. Jeg er måske ikke enig i formen, som LA foreslår. Jeg syntes vi skal finde den rigtige form, så derfor sender vi den ned i BØ forvaltningen, der bør finde den rigtige løsning. Side 4 Freja: For at være helt ærlig syntes jeg LA forslaget er noget pjat. Eksamensbeviset er diplom nok i sig selv. At byrådet bruger ressourcer på det bør gå til de svageste i stedet. Hvilke positive effekter er der ved niveaudeling og øget differentiering? Danmarks Lærerforening fraråder niveaudeling. Hvordan ser du på det? BS: DL repræsenterer lærer. Det er ikke sort hvidt. Der er en blandning. VI skal finde hvad der virker. At det er noget pjat(la forslag) mener jeg ikke. Når der er et forslag, er det en del af den demokratiske proces. Det er ikke spild af tid. Det betyder ikke enten eller. Hvis vi imødekommer LA forsag, betyder det ikke at vi dropper indsatsen fra de svageste elever. Økonomi: Så små beløb at det ikke har betydning. Vigtigt: Giver det mening for jer eller ej? Vi bruger det eks. I Idræt. Det kan man jo gøre i en respektfuld form, hvor man ikke peger på de børn der ikke bliver hyldet. Derfor er det sendt til fagfolkene, som udarbejder et forslag Laura F: Hvor mange fag og timer du syntes gå igennem skolerne. Er det dem der skal være med til at sige. Eller skal det være konkret for alle skoler. BS: På det decentrale niveau: Hvordan vil de have deres skole opbygget. Min rolle er at give rammen. Den er fastsat af lovgivningen. Det er vores opgave at kigge på effekten. Her skal skolen være med til at kigge på rammen. Vi giver muligheden, vi giver redskabet, Så er det op til den enkelte skole, da de ved bedst hvad der er bedst på deres lokale skole. Vi skal give dem muligheden hvis de ønsker muligheden skal være der. Karen: Mange tak til rådmanden. 5. Orientering om ungdomskulturhuset og møde med Magistraten Karen: Nu går vi videre til orientering om ungdomskulturhuset og møde med magistraten. Freja, Filip og jeg var til møde ved magistraten. Vi fremlagde ideer og indstillinger. Så snakkede vi om hvad vi lavede, og hvad vi havde tænkt os at lave. Så har vi fået respons. Umiddelbart var rådmændene forholdsvis positive omkring skolemad og UU vejledning. Der var også positive ting ved NØ. Vi stillede også nogle spørgsmål til hvad vi skulle gøre ved vores indstilling for at få den igennem. De ville selvfølgelig arbejde for at den kunne komme igennem Freja: Bünyamin kom med forslag til Børn og Unge byrådets økonomi. En stor pose penge i selv råder over. Det ville låse vores økonomi fast. Men det er et forslag der blev rejst Karen: Ungddomskulturhustet. Ingen kom til mødet så ny dato er fastsat. D. 11 marts. Tirsdag kl Hvis i vil have indflydelse, gå ned til Sandra.
5 Herudover en tur til Sorø(3. marts), da de har lavet en ny måde at gå i skole på. Man arbejder på forskellige niveauer. Der skal tre med fra Børn og Unge byrådets. Afgang kl. 6 om morgenen til 6 om aftenen. Det gør i i pausen. 6. Indstilling om Sund Skolemad Side 5 Karen: Vi havde afstemning om beslutningspunkter sidste gang, så dem kan vi ikke ændre på. Det her er en mulighed for at rette i brødteksten, hvis jeres holdning er blevet misforstået. Nej [ingen uddybninger (red.)]. Vi går videre til afstemning. Hvor mange stemmer for? (Alle stemmer for) Indstillingen er vedtaget. Karen: Nu får i fem minutter til at snakke om hvad i fik ud af at have Bünyamin på besøg, og hvad i kan bruge det til i næste gruppearbejde. 7. Pause 8. Gruppearbejde om Niveaudeling/øget differentiering Fokuspunkter Niveaudeling eller øget differentiering Der er uenighed bland de unge om hvilken løsning der er den bedste. Med øget differentiering bliver eleverne deres klasser, men så skal lærerne være rustede til at lave kunne lave øget differentiering i undervisningen. Med niveaudeling kommer eleverne på hold. Her er der tale om, hvad disse hold kaldes, så ingen elever skal være de dumme eller de gode. Det bliver også foreslået at niveaudeling kan være i aktivitetstimer eller i valgfag. Der er delte meninger omkring, om det kun skal være i udskolingen, der er niveaudeling/øget differentiering eller om det er skal være igennem hele skoletiden. Det sociale aspekt af folkeskolen Der er enighed om at bevare mangfoldigheden og at det er vigtigt at eleverne i skolen udvikler sociale kompetencer og lærer at omgås forskellige mennesker. Fag m. niveaudeling Der tales om, at det skal være de skriftlige eksamens fag, hvor der er niveaudeling. Dvs. dansk, matematik og engelsk. Måske også fysik/kemi og det andet fremmedsprog. Det er vigtigt at eleverne mundtligt kan lære fra hinanden. Der tales om at det kun er en vis procentdel af timerne, hvor der skal være niveauinddeling. Ansvar for egen læring Hvis der skal være niveauinddeling eller øget differentiering er det vigtigt at det er eleverne selv, der skal bestemme, hvilket hold de skal være på. Gerne i samarbejde med læreren. 9. Debat i salen Karen: Vi tager lige en runde for at høre hvad I har snakket om ude i grupperne. Karen: Gruppe 1 var meget uenige. Nogle var meget for, mens andre var skeptiske. De kom
6 inspiration at hende fra Sorø, men synes ikke man skal være på inddelte nivauer hele tiden. Eleverne skal være med til at bestemme hvilket niveau de skal være på. Det skal ikke være på baggrund af en test. Philip: gruppe 2: differentiering frem for niveauinddeling. Sorø og 27 trin. Ugentlige elevsamtaler er ressourcekrævende og en god idé. Differentiering skal foregå internt i klasserne. Lærer i dialog med eleven, finder det der passer til eleven. Information og materiale deling mellem lærere på tværs af klassetrin. Der skal være krav om differentiering, ikke kun en mulighed. Følge op vha. kvalitetsrapporter. Talte om at bibeholde det lokaleråderum på skolerne. Side 6 Andreas: I stedet for en ugentlig samtale, fordi det ikke er effektivt, kan man måske lave en månedlig samtale. Hvis elev eller lærer har noget kan de opsøge hinanden. Louie: At der ikke er mere materiale. Der ville altid være mulighed for at hente mere materiale. Asta: gruppe 3: Fokus på den enkelte elev. Det skal helst være hold frem for klasser. Bevare klassefællesskabet. Samtale mellem elev og lærer for at beslutte. Basis og udvidet. Fag: Matematik, fysik/kemi, skriftlige dansk, skriftlig engelsk, og andet fremmedsprog. Anne Sofie: Det skal primært være i de skriftlige var hvor man inddeler. Skriftligt på det niveau hvor man er. Freja: Undervisningsdifferentiering i klassen. Eller niveauinddeling, hvor man er på hold. Det er vigtigt at man har læreren og det økonomiske med i indstillingen. DEBAT Karen: Synes niveauinddeling er sindssygt vigtigt. Det skal være fra 7. 9.klasse. Man lærer fra hinanden. Det er i udskoling der er brug for at man bliver bedre til fag. Dansk, engelsk og matematik. De vigtigste fag. Eleven skal selv beslutte hvilket niveau de vil på sammen med lærer og forældre. Esther: Det er vigtigt at man lærer noget i folkeskolen. Det er noget almen dannelse, sociale færdigheder. Man skal selvfølgelig lære noget, og det sociale er virkelig en vigtig del. Det er også vigtigt at kunne lære fra sig i sig videre liv. Freja: Meget enig med Esther. Der er ingen forskning der peger på at niveauinddeling gavner. Danmarks Lærerforening fraråder niveaudeling. Satse på undervisningsdifferentiering i stedet for. Philip: Synes ikke kun vi skal gøre det for hele folkeskolen. Ikke kun i udskolingen. Der er mange timer der går til spilde, når man ikke lærer noget. Mange timer går til spilde hvis man ikke altid bliver udfordret i 0 6. klasse. Hvis man laver A og B hold betyder det noget for de sociale lag i klassen. Alle elever, ikke kun udskoling. Magnus: Niveauinddeling er en rigtig god idé. Det er bedre at gøre i udskolingen, for der er eleverne bedre rustet til at gøre det. Man kan gøre det i perioder i stedet for det er hele tiden, så kan man også lære nogle andre at kende på årgangen Karen: Kommenterer til Esther, folkeskolen er ikke universitet, det er nemt at se. Det er vigtigt at der er et socialt fællesskab i klassen. Mener ikke det ødelægger det sociale at man er inddel 10 20% af undervisningen. Gør at de mener de får noget ud af at gå i skole. Det er ikke fast niveauinddeling der er tale om, det er kun i 20% af tiden. Lisbjergskolen; Eleverne
7 er glade for det. Anne Sofie: Man skal fungere som en klasse de meste af tiden. Hvis man fx sidder med en opgave kan man ligeså godt sidde på et hold hvor folk sidder med den samme opgave. Fokus på de skriftlige fag. De skriftlige fag snakker man alligevel ikke sammen. Det skal være i perioder. Man kan lave 2 3 hold på en årgang, så bliver holdene også større. Sofie: Vi lærer i forskellig hastighed. De svage elever vil lære langsommere, og de hjælper dem ikke at være opdelt og væk fra de stærke elever. Hvis man ikke synes man lærer nok, kan man tage valgfag eller tage initiativ til noget i sin fritid. Side 7 Sofie Z: Elever i byrådet er generelt dygtige. Vi skal huske andre som er svagere. Hvis elever bliver mærket som svage kan deres motivation falde for at lære noget. Caroline: Vi taler meget om, hvordan man taler om de svage elever. Synes ikke det er et problem, når det er de obligatoriske fag. Man kan lære meget af at være sammen med andre. Man kan også blive demotiveret hvis man kun sidder sammen med nogen som er meget bedre. Thomas: niveauinddeling, den svage klasse. Man roser de bedste lærere og man slår de svageste elever i hovedet. Man skal ikke sige nogen er dårlige. Man kan evt. niveauinddele med valgfag. Gjorde det på min skole i matematik. Hønsematematik og nørdmatematik. Der var hjælp og udfordring. Det var et valgfag, altså ikke noget der blev pålagt. Freja: Der er flere test, og flere lektier i de små klasser. Der behøves ikke mere bedømmelse i folkeskolen Andreas: Niveauinddeling på hele årgangen. Der er få der tør sige noget, foran folk de ikke kender, ift. de elever som de har kendt hele tiden. Karen: Spørger Sofie rne: Er der plads til alle i en klasse hvor man ikke kan følge med eller ikke bliver udfordret? Niveaudeling i 10% af tiden. Tyskland er ikke mulighed. Laura I: For niveauinddeling, der kan være svupsere, man bliver stemplet som dum hvis man er sammen med folk som er meget bedre end én selv. Man skal have fokus på et ringere hold end det bedste. Man er nødt til at se i øjnene at vi er forskellige og vi lærer på forskellige måder. Nogle lærer på 2 timer andre på 10 minutter. Maja: Bare fordi forskning siger noget betyder det ikke at det ikke er sådan. I salen er der gode erfaringer med niveauinddeling. I skolen skal man selv lære noget, ikke for at lære andre noget. Det er ikke de dygtige elever der skal lære de andre elever noget Philip: Vi skal lade dem der ved noget fortælle vhad der virker. Forskere ved mere. Til Sofie R: vi skal gå efter at udvikle eleverne. 450 timer om året i dansk, mat, kemi/fysik, engelsk Karen: 10 20% af den tid, hvor man har de fag der er tale om. Philip: Synes vi skal være mere ambitiøse end 5 % 10. Forberedelse til dialogmøde d. 5. marts 11. Tak for i dag
8 Karen: Tak for i dag. Side 8
Børn og Unge byrådsmøde
Børn og Unge byrådsmøde 10 04 2014 1. Siden sidst Karen: Velkommen til mødet. Dagsordenen er foran jer. 13.00 13.05: Siden sidst 13.05 13.20: Fremlæggelse fra arbejdsgruppen med beslutningspunkter 13.20
Læs merePå introduktionsdagen var et af de mest omdiskuterede emner førstehjælp i folkeskolen. Det
Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C ÅUF / Februar 2013 Indstilling om førstehjælp på folkeskoler Børn og Unge-byrådet 2012/2013 1. Resumé: Børn og Unge-byrådet i Aarhus består af 31 unge i alderen
Læs mereKantineudsalg Der skal være kantineudsalg på alle skolerne, der er anlægspenge fra kommunen så det kan lade sig gøre.
Referat møde 3 d. 21. januar 2014 1. Velkomst og siden sidst Velkomst Karen er i København i praktik i Folketinget hos en folketingspolitiker. Freja tager Karens plads i dag. Siden sidst: Philip orienterer
Læs mereBørn og Unge-byrådsmøde 8. maj 2014
Aarhus/12. maj 2014 Børn og Unge-byrådsmøde 8. maj 2014 Karen: Velkomme til det sidste møde i Børn og Unge-byrådet i år. Vi skal have stemt om to indstillinger i dag, så det bliver spændende. Børn og Unge-byrådet
Læs mere1. velkomst. Presset dagsorden hold det kort. Morten erstatter oplæg om studiemiljø fra Danske Skoleelever. 2. oplæg fra baggrundsgrupperne
Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C ÅUF / Februar 2015 1. velkomst Presset dagsorden hold det kort. Morten erstatter oplæg om studiemiljø fra Danske Skoleelever. 2. oplæg fra baggrundsgrupperne
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereReferat for 5. møde i Børn og Unge-byrådet
Referat for 5. møde i Børn og Unge-byrådet Afbud: Esben Meilandt Sørensen, Malthe Bækbo, Amalie Hartvigsen, Julie Stigsen, ÅUF / april 2015 Mødte ikke op: Ida Rafn Spangsberg, Yaxye Abdifatah. Velkommen
Læs merePR-gruppen: Trivsel: Høringssvar: Ingeborg: Sara Amalie Gorm Amanda Sara Dima
1. 13.00-13.05 Velkommen Ungeborgmester Karim Kaddoura bød ungebyrådet velkommen til mødet. 2. 13.05-13.20 Siden sidst (orienteringspunkt) 1. Arrangementer afholdt/fremadrettet Arrangementer kommer på
Læs mereReferat fra 3. møde torsdag d. 17. december 2015
Referat fra 3. møde torsdag d. 17. december 2015 1. Velkommen og siden sidst Yassine byder velkommen og gennemgår dagsordenen Siden sidst: Yassine har holdt oplæg for Sølyst-skolen med fokus på hvad ungebyrådet
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereIndstilling om vikartimer
Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C ÅUF/17.04.13 Indstilling om vikartimer Børn og Unge-byrådet 2012/2013 1. Resumé Børn og Unge-byrådet i Aarhus består af 31 unge i alderen 13 til 17 år og beskæftiger
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereReferat af 2. møde tirsdag d. 27. november 2012
Børn og Unge-byrådet 2012/2013 Referat af 2. møde tirsdag d. 27. november 2012 Kl. 13-16 i byrådssalen Dagsorden 13:00-13:05 1. Velkommen og hvad er der sket siden sidst 13:05-13:20 2. Diskussion af emnet
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereFU-analyse 2014 HØRINGSSVAR
FU-analyse 2014 HØRINGSSVAR Antal høringssvar Område Silkeborgvej, herunder Gellerup og Toveshøj Antal Skanderborgvej 14 Horsensvej 9 Oddervej 11 Grenåvej Øst 11 Grenåvej Vest 13 Randersvej 11 Viborgvej
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereTilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd
1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mereTilsynsrapport 2016/17
Tilsynsrapport 2016/17 Langsø Friskole Haugårdsvej 4, Vammen 8830 Tjele Skolekode: 791027 Tilsynsførende: Karin Hyldebrandt Jeg, som den forældrevalgte eksterne tilsynsførende fører tilsyn med følgende:
Læs mereVedr. Børn og Unge-byrådet i Aarhus Kommune 2014/2015
Til skolelederen og lærerne i 7. 10. klasse August 2014 Vedr. Børn og Unge-byrådet i Aarhus Kommune 2014/2015 Børn og Unge-byrådet starter op igen med fornyet kraft Vi kan nu se tilbage på fem rigtig gode
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereledelsessekretariatet@mbu.aarhus.dk
Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C ledelsessekretariatet@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR Aarhus d. 14. maj 2014 Høring af udkast til økonomiske rammer for klubrejser Århus
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereTilsynsplan skoleåret 2011/2012
Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereForslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i Aarhus
Indstilling Til Magistraten Fra Børn og Unge Dato 14. marts 2019 Frikommuneforsøg vedr. nationale test Forslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i
Læs mereOpsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning
Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereTilfredshedsundersøgelsen Mellemtrin. 1. Forberedelse inden overgang
Tilfredshedsundersøgelsen Mellemtrin 1. Forberedelse inden overgang A. Mit barn vidste i god tid før sommerferien at han/hun skulle videre til 3. årgang i bygning 2 efter sommerferien Enig: 100% Delvist
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereHVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?
HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereGuiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.
Rekrutteringsguide Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Arbejdet med mennesker kan selvfølgelig ikke puttes i en formel.
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereFra visioner til handlinger. Status.
Fra visioner til handlinger. Status. Livet er fuldt af valg, og disse er aldrig ligegyldige heller ikke i arbejdslivet. Som bekendt lever vi et forandringssamfund, hvor der konstant opstår og stilles nye
Læs mereByrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen
Referat 2. møde Børn og Unge-byrådet tirsdag d. 11. november 2014 Ikke fremmødte: Victor Olesen, Jens Jørgen, Lilli Lykke Afbud: Freja Jespersen 13.00-13.15 Velkomst og siden sidst Frederik byder velkommen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse årgang
Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng
Læs mereReferat 3. møde i Børn og Ungebyrådet Århus Rådhus - Tirsdag d. 5. februar 2008 kl
Referat 3. møde i Børn og Ungebyrådet Århus Rådhus - Tirsdag d. 5. februar 2008 kl. 16.00-19.00 1. Velkomst Peder byder velkommen. 2. Debat med Rådmand Louise Gade Louise Gade fortalte om arbejdet med
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereReferat den 20. januar 2015, 3. møde, Byrådssalen kl Børn og Unge-byrådet
Referat den 20. januar 2015, 3. møde, Byrådssalen kl. 13-16 Børn og Unge-byrådet Afbud: Hjalmar Skovgaaard Boas, Yasmin Touhou, Esben Mailandt Sørensen Kom ikke: Mones Abel Al-Zawi, Ida Rafn Spangsberg
Læs mereSkolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2015/2016 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 650 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Ådalens Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 183008 Skolens navn: Ådalens Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Langsø Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Langsø Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791027 Skolens navn: Langsø Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karin Hyldebrandt
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereIndkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække.
Indkaldt Møderække Skolebestyrelsesmøde Referat Onsdag den 18.3.2015 kl. 18.30 21.30 Lene Magnussen, Christian Lundegaard Nielsen, Kirsten Munch Andersen, Henrik Bak Jeppesen, Annette Legradi, Lasse Bak,
Læs mereSkole-hjemsamarbejde på Blågård Skole
Skole-hjemsamarbejde på Blågård Skole Det skal være sjovt at gå i skole! Blågård Skole Hans Tavsens Gade 4 2200 København N Tlf. 38 77 34 34 mail@blg.kk.dk www.blg.kk.dk Forældrenetværket Brug Folkeskolen
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereOpsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober 2015. Tirsdag den 27. oktober
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereForældre fremmer fællesskabet
Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereReferat, 2. ungebyrådsmøde d. 19/11-2015
Referat, 2. ungebyrådsmøde d. 19/11-2015 Kl. 13-16. Mødet foregik på DOKK1 og blev styret af ungeborgmester Yassine. 1. Velkomst Yassine byder velkommen. Gennemgår dagens dagsorden. Giver ordet videre
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereTal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Tal med handling SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole 15 MINUTTER OM. På Birkerød Gymnasium skal alle lærere udarbejde særlige
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereVi glæder os til at se dig!
Vi glæder os til at se dig! IKAST - BRANDE UNGDOMSCENTER IUC - 10. KLASSE Kongevejen 61, 7430 Ikast ikast.ungdomscenter@skolekom.dk Tlf. 9960 4630 www.iuc.dk DE 6 FYRTÅRNE Fællesskab Vi er meget optaget
Læs mereAlt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.
Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres
Læs mere