avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

Transkript

1 Juli 2013 Nr. 92 avisen Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark ISSN Fagligt talt... Patientombuddet: En dialog kan give dig afklaring Hjælp os med at lære Bistandsværgesager Bistandsværgens opgaver Brændpunkter i retspsykiatrien Patientrettigheder Kort nyt... Temadage SPØRGSMÅL angående bistandsværgens arbejde Fra LPD-kassereren Jorden er klar til Psykiatribyggeriet Landsforeningen & af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark LPD avisen 1

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov. Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 20. august 2013 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle Skovager 8, 4400 Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com Mobil: Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk avisen Lederen... Landsmødet 2013 blev i år afviklet i København om fredagen, hvor det tidligere har været søndag eftermiddag. Bestyrelsen var lidt spændt på, om det havde nogen indflydelse på fremmødet. De viste sig heldigvis ikke at være tilfældet og under ledelse af vores dygtige dirigent Eskild Jensen, som har juraen på plads og som har prøvet jobbet mange gange, kom vi flot igennem Landsmødet. Der var mindre udskiftning efter eget ønske og et par nyvalg til bestyrelsen. Først skal der lyde et stort velkommen til Susan Lundgren, som vi jo kender rigtig godt, idet Susan har været suppleant i flere år og har deltaget i flere bestyrelsesmøder, så hun kender os rigtig godt. Dernæst skal der lyde et meget stort velkommen til Kirsten Andersen fra Svinninge, som har deltaget i flere af LPD s kurser. Vi glæder os til samarbejdet i bestyrelsen med både Susan og Kirsten. Katrine Kleist har efter eget ønske valgt at stå lidt mere på sidelinjen som suppleant efter flere år i bestyrelsen. Det har været dejligt at have Katrine med, så der på den måde var en tæt kontakt til det grønlandske. Dejligt at hun stadig er tæt på os. Der skal også lyde et velkommen til John Ahlfors som suppleant. Vi kender John gennem mange år og ser fortrøstningsfuld frem til, hvis der skulle blive brug for John i det egentlige bestyrelsesarbejde. Der var genvalg til Poul Mødekjær som regnskabskontrollant, hvilket vi sætter meget pris på. Poul har i rigtig mange år været et skattet medlem af LPD, både som bestyrelsesmedlem og i mange andre sammenhænge. Flot at Poul, trods sin ikke helt ringe alder, stadig er så aktiv på banen. Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Skovager 8, 4400 Kalundborg ok280944@yahoo.dk formandenlpd@gmail.com Mobil: Jan Labusz, næstformand Chr. Hansensvej 27, 4300 Holbæk jan_labusz@hotmail.com tlf / Kirsten Andersen, medlem Erantis vej 5, 4520 Svinninge kisfab@msn.com tlf Mogens Michaelsen kasserer Strandvej 2, 4862 Guldborg momi4862@gmail.com kassererenlpd@gmail.com tlf / Niels Simonsen medlem Tangsøparken 22, Hammerum 7400 Herning Katrine Kleist - 1. suppleant Hyrdeengen Vallensbæk kkatrine@live.dk John Ahlfors 2. suppleant Døjringe Huse 5, 4180 Sorø mail@johnahlfors.dk tlf Erik Dahlgaard sekretær Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro erikdahlgaard@live.dk tlf Susan Lundgren medlem Tårup Byvej 13, 5871 Frørup nasus.een@gmail.com tlf Poul Mødekjær Regnskabskontrollant Lyshøj Allé 1, st. tv Valby Shiv Kishore Regnskabskontrollant suppleant Sallingvej 27, st.th Vanløse Shiv1908@gmail.com Tlf LPD avisen

3 Desværre måtte vi efter fantastisk mange år sige farvel til vores regnskabskontrollantsuppleant Ida Kramp, som har været med i næsten alle årene også tidligere i mange år som kontrollant eller som revisor, hvilket var betegnelsen i starten. Tusind tak til Ida for hendes trofasthed. Heldigvis har vi fået et velkendt ansigt i LPD sammenhæng, Shiv Kishore, til at afløse Ida. Shiv har deltaget i rigtig mange kurser og vi kender Shiv som en patentlig og omhyggelig person, som vi byder rigtig meget velkommen. Vi går et meget spændende år i møde inden for psykiatrien på landsplan, idet der både politisk, men også på det bygningsmæssige område sker store ting. I Slagelse bygges Danmarks største psykiatrihospital til ca. 600 mill. Kr, hvor man vil samle al psykiatrien i Region Sjælland. Selv en ny Sikringsanstalt skal også bygges her. LPD håber meget, at det nye hospital vil leve op til den fornyelse, som alle regner med, at dette byggeri vil stå for og at det ikke kun er bygningsmæssigt stort, men også at selve det psykiatriske arbejde løftes tilsvarende. I Middelfart bygges der mange Retspsykiatriske sengepladser, så man i Region Syddanmark kan samle disse sengepladser i Middelfart. Politisk afventer vi spændt, hvad regeringen vil foreslå som nytænkning efter at det af regeringen nedsatte udvalg har afleveret betænkning her til sommer. På Christiansborg har der været mange høringer om specielt Tvang i Psykiatrien afholdt af både 71 Tilsynet - regeringsudvalget LAP og andre. Referater fra disse høringer kan læses eller høres på Folketingets hjemmeside og på de respektive foreningers hjemmesider. I N D H O L D Kort nyt... Temadage SPØRGSMÅL angående bistandsværgens arbejde... 7 Jorden er klar til Psykiatribyggeriet... 8 Fra LPD-kassereren Fagligt talt... Patientombuddet: En dialog kan give dig afklaring om din behandling... 9 Patientombuddet: Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt Bistandsværgesager Bistandsværgens opgaver Brændpunkter i retspsykiatrien...28 Patientrettigheder...34 LPD avisen er altid meget glad for, når nogen gider at komme med indlæg til avisen. Det være sig oplevelser synspunkter og andet. Som jeg tidligere har skrevet, så bliver avisen ikke bedre, end læserne selv er med til at gøre den. God sommer og godt arbejdsår til os alle sammen. Ole Kølle Formand LPD Ansvarshavende red. Bestyrelsen skal også virkelig i arbejdstøjet igen, så vi kan komme videre med håndbogen, kursusudvikling temadage visionsdelen for LPD og samarbejdet med de forskellige myndigheder. I dette nummer af LPD avisen er der to rigtige gode indlæg fra en meget seriøs bistandsværge og hvordan han oplever hverdagen inden for psykiatrien. Torben har været på en del kurser og arbejder i hverdagen ud fra Kolding. Han giver sit bud på, hvordan hans hverdag inden for psykiatrien opleves og hvad han mener om lovgivningen mv. LPD avisen 3

4 MOdul sept sept Sinatur Hotel Storebælt Østerøvej 121, 5800 Nyborg Tilmelding: Modul 3-4 den 13. til 15. september Navn Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse E- mail Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): Telefon Medlemsnr. Ankomst: den 13. september Afrejse: den 15. september Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst på 2,13 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Seneste tilmelding: 10. august Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. 4 LPD avisen

5 Kort nyt... Program for modul 3-4 kursus den september i Nyborg Kurset er et videregående kursus, der kræver, at man har gennemgået modul 1-2. Er man i tvivl om kvalifikationer til deltagelse kontakt da Ole Kølle på eller mail ok280944@yahoo.dk eller formandenlpd@gmail.com Kursets indhold er i overskriftform, idet endelige aftaler med undervisere endnu ikke er på plads. Indhold er bl. a.: Fredag aften vil være en struktureret aften med erfaringsudveksling fra både bestyrelse og deltagere. Der vil blive snakket i grupper med opsamling i plenum. Hvordan foregår et retsmøde? Hvornår beskikkes man som bistandsværge i forbindelse med et retsmøde? Kendt dommer vil være med til at lave en case omkring emnet, hvor der også vil deltage forsvarsadvokat. Hvordan bliver man en god patientrådgiver og hvilke opgaver og kompetencer er mest vigtigt at tage sig af? Emnet belyses med små cases i grupper, der efterfølgende afsluttes i plenum. Brændpunkter i psykiatrien med fokus på straf / omsorg. Hvilke forventninger har retsvæsenet til de forskellige typer af domme? Hvornår kan/ skal der indlægges. Hvem bestemmer patienten eller psykiatrien? Andre typer af domme, som er mildere/ strengere? Tidligere kendt statsadvokat vil give sit bud på dette. Kan vi som patientrådgiver og bistandsværge i hverdagen bruge Retslægerådet til noget positivt over for vores klienter? Hvad er serviceloven for en størrelse og hvad vil det sige at få en type 1-5 dom? Hvad indeholder specielt 107 og 108? Det vil måske være muligt at løfte sløret lidt for regeringsudvalgets arbejde omkring fremtidens psykiatri? Hvordan skal vi ( LPD) evt. samarbejde med interesseorganisationerne i dagligheden til fordel for vores klienter? ( Sind - LAP Bedre Psykiatri osv. ) Der vil kunne forekomme ændringer til dette program. Kursusleder Ole Kølle LPD avisen 5

6 Kort nyt... Temadag i LPD 2013 Af Erik Dahlgaard, erikdahlgaard@live.dk Tvang i psykiatrien Der er i tiden stor fokus på hvorledes sundhedsvæsnet griber behandlingen an, for borgere, som vurderes at være så truet på liv og velfærd, at man må gribe til behandling uden borgerens samtykke. Emnet diskuteres i patientorganisationer, i faglige kredse samt blandt politikerne. Derfor faldt det naturligt, at temadagen i LPD i år fulgte op, og satte fokus på tvang i psykiatrien. Netop når der anvendes tvang, eller bliver idømt en foranstaltnings dom kommer vores kreds ind i billedet. Derfor finder LPD det af stor betydning, at patientrådgivere og bistandsværger er opdateret på den nyeste viden, samt de nyeste tendenser på området. Til temadagene havde LPD indbudt tre indlægsholdere, som alle til dagligt er aktive hvor tvangen finder sted, men også aktive i det politiske felt, hvor der kan ses på om der kan udvikles bedre behandlinger. Måske kan vi sammen finde måder, så tvangen kan nedbringes, til gavn for borgeren. Henrik Day Poulsen Dagens første indlægsholder var overlæge Henrik Day Poulsen. Han indledte med at gennemgå, hvordan en patientrådgiver eller bistandsværge kan etablere en konstruktiv kontakt til en klient, som befinder sig i en presset situation. Hvilke tegn skal man se efter, for at vurdere egen og klientens sikkerhed, og hvordan kan man bidrage til at nedtone en situation, så der kan indledes en konstruktiv dialog. Henrik Day Poulsen gav sit syn på debatten om medicindoser, som er særdeles varm i øjeblikket. Han understregede, at medicinering altid skal foretages med omhu, og efter en grundig undersøgelse af patienten. Det blev dog problematiseret, at undersøgelser viser, at en stor del af patienterne faktisk stopper med at tage den ordinerede medicin, straks efter udskrivning, og dermed ikke oplever en længerevarende positiv effekt. Dette forhold medfører således mange hurtige genindlæggelser, som ikke er til gavn for patienten. Henrik Day Poulsen udtrykte bekymring for, at en generelt mere restriktiv medicinering, kan medføre en optrapning af konflikter på de psykiatriske afdelinger, og dermed risiko for stigning i anvendelsen af tvang. Lykke Pedersen Oplægget fra overlæge Lykke Pedersen var fokuseret på studier hun havde deltaget i, i England, hvor man på et hospital havde erstattet de traditionelle former for tvang, med særlige rum, som patienterne kunne være i, når de havde brug for det. Lykke Pedersen vurderede, at denne måde at indrette behandlingen på, blev oplevet som mindre indgribende, og dermed bedre for patienterne. Lykke Pedersen så gerne, at vi i Danmark prøvede at erstatte de traditionelle tvangsforanstaltninger, med lignende tiltag, som prøves i England. Jeanett Bauer Dagens sidste oplægsholder var overlæge Jeanett Bauer, som i sin egenskab af formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, i et år har arbejdet i et af regeringen nedsat udvalg, med det formål, at komme med forslag til indretning af fremtidens psykiatri. Jeanett Bauer er netop i foråret stoppet som formand for DPS. Jeanett Bauer påviste, at et af hovedproblemerne i psykiatrien er, at området i en årrække ikke har fulgt med det somatiske område, hvad angår tildeling af ressourcer. Dette efterslæb sætter området under pres, således at der udskrives patienter for tidligt, og inden patienten altid er stabil nok til at kunne klare sig. Dette medfører mange genindlæggelser, og dermed øget pres på afdelingerne. Jeanett Bauer tilsluttede sig synspunktet, at man nu bør gøre et helhjertet forsøg på at finde andre veje end de traditionelle tvangsforanstaltninger, og hun håbede, at det blev en del af nytænkningen om fremtidens psykiatri. Med disse tre veloplagte indlægsholdere, fik de ca. 50 deltagere i temadagen mulighed for en god og lærerig dag. Der var stor spørgelyst, og der blev svaret godt og åbent på alle spørgsmål. Herefter kan vi spændt vente og se, hvad regeringsudvalget kommer frem med, når der skal komme et en anbefaling i løbet af sommeren. 6 LPD avisen

7 Kort nyt... SPØRGSMÅL angående bistandsværgens arbejde SPØRGSMÅL angående bistandsværgens arbejde. ( her er det først og fremmest listebistandsværgen, der refereres til. Der afsluttes med de særlige regler for pårørendebistandsværgerne ). De flest stillede spørgsmål vedrørende bistandsværgens arbejde er listet op nedenfor. 1. Hvornår er du beskikket for en klient?( ved politiets forespørgsel ved retsmødet eller efter retsmødet? ) 2. Hvordan honoreres du, når du både er bistandsværge og patientrådgiver for samme person? 3. Hvilke oplysninger har jeg ret til at få uden klientens samtykke? 4. Hvordan får jeg fuld aktindsigt? 5. Har jeg som bistandsværge pligt til at oplyse forældre el. andre familiemedlemmer noget om min klient? ( udvidet tavshedspligt? ). 6. Hvordan foregår et retsmøde? Hvad må jeg sige ved selve retsmødet? 7. Er der bestemte steder, hvor jeg skal snakke med min klient ved almindeligt besøg? 8. Hvor skal jeg klage videre hen ved afgørelser i patientklagenævnet, som min klient ønsker at klage over? Patientombuddet Retten? 9. Er det rigtigt, at jeg skal bistå min klient, selv om beskikkelsen er ophørt? (patientrådgiverfunktionen) 10. Hvordan udbetales honorarer og kørselspenge? 11. Kan jeg nægte at tage en klient, selv om jeg står på listen og kan jeg komme af med en klient, som jeg slet ikke har kemi sammen med, eller som jeg er direkte bange for? 12. Hvor holdes patientklagenævnsmøder normalt? Hvordan foregår disse og hvem deltager? 13. Får jeg altid besked, når en klients dom ophæves og jeg ikke længere er beskikket? Særligt for pårørendebistandsværger Mange af spørgsmålene ovenfor gælder også for pårørendebistandsværger. Der er dog den væsentlige forskel, at der ikke udbetales honorar til pårørendebistandsværger ( med mindre man samtidig står på listen over brugbare emner som listebistandsværger ) og der udbetales kun kørsel max 5 gange årligt til besøg mv. Er du i tvivl om, hvilken type bistandsværge, du er, kontakt da den beskikkende myndighed. Redaktionen. svarene på disse spørgsmål kan læses på LPD`s hjemmeside : avisen 7

8 Jorden er klar til Psykiatribyggeriet Nu er grunden ryddet og entreprenørerne kan snart komme i gang med at grave ud og bygge. Forbered dig på flytning Psykiatrien og Slagelse Kommune forbereder sig på, at mange ansatte i fremtiden skal arbejde i det nye psykiatrisygehus i Slagelse. - Som ansat i Psykiatrien vil man naturligt have mange overvejelser omkring transport og eventuel flytning af privat bopæl. For at tilgodese det informationsbehov, som mange må have om Slagelse Kommune som fremtidig arbejdskommune og mulig bopælskommune, er der etableret samarbejde med Slagelse Kommune. Det fortæller enhedschef Lone Terp, som deltager i arbejdsgruppen. Slagelse Kommune er i fuld gang med at udarbejde fysisk og elektronisk materiale, som kommer omkring forskellige relevante temaer vedrørende kommunen, som arbejdsliv, studieliv, børneliv, kultur-, fritids og foreningslivet. Senere på året planlægges der lokale informationsmøder for ansatte, hvor Slagelse Kommune vil give informationer og besvare konkrete spørgsmål. 8 LPD avisen

9 Fagligt talt... Patientombuddet: En dialog kan give dig afklaring om din behandling - og den kan bidrage til en bedre patientbehandling Hvorfor vælge en dialog? Hvis du som patient har oplevet en behandling, du ikke var tilfreds med, kunne du måske tænke dig at få en forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde. Måske sidder du tilbage med nogle uafklarede spørgsmål. Det kan også være, at du blot har brug for at høre sundhedspersonalet forklare, hvorfor de handlede, som de gjorde. Måske har du behov for at høre, hvordan personalet vil sikre, at det samme ikke sker for den næste patient. En dialog kan hjælpe dig med at få de afklaringer og de svar, du søger. Hvem kan få en dialog? Tilbuddet om dialog gælder i de tilfælde, hvor din behandling helt eller delvist er betalt af regionen. Det kan for eksempel være behandling på et offentligt sygehus eller hos en alment praktiserende læge. Et ja tak til en dialog ændrer ikke ved din ret til at få din klage behandlet, hvis du efter dialogen ønsker at fastholde den. Dialogen vil heller ikke påvirke udfaldet af din klage, hvis du fastholder den. Hvis du siger nej tak til dialogen, fortsætter vi behandlingen af din klage. Din dialog hjælper andre Dialogen er først og fremmest din mulighed for at tale om, hvad du har oplevet, og hvad du mener kan blive bedre. Men du giver samtidig sundheds- væsenet mulighed for at lære af dit forløb. Din dialog kan være med til at forbedre rutiner og behandlinger og på den måde være med til at sikre, at det, der skete for dig, ikke sker for den næste patient. Sådan foregår dialogen Når du siger ja til en dialog, vil du blive kontaktet af regionen. Her vil du få at vide, hvordan dialogen er planlagt, og hvem du skal tale med. Det er regionen, der bestemmer, hvordan dialogen skal foregå, men hvis du har særlige ønsker om for eksempel hvem der skal deltage, kan du skrive det på din klage, så regionen er informeret om det. En dialog kan foregå ved et møde eller over telefonen. Det vil ofte være sundhedspersoner, der har behandlet dig, som deltager i dialogen, men det kan også være andre, for eksempel en fra afdelingsledelsen. LPD avisen 9

10 Sådan kan du forberede dig Der er ikke nogen, der forventer, at du skal føre an i samtalen, ligesom der heller ikke stilles nogle krav til dig i dialogen. Det er sundhedspersonalet, der ved mødet skal sørge for, at du bliver ført godt igennem dialogen. Til gengæld er det en god idé på forhånd at tænke over, hvad du gerne vil have ud af din dialog og måske overveje, om du har nogle konkrete spørgsmål. Dit lokale patientkontor kan fortælle dig mere om, hvordan en dialog normalt foregår i netop din region, hvis du gerne vil høre mere, inden du træffer din beslutning. Få støtte under dialogen Du må gerne tage en pårørende eller en ven med, som kan støtte dig under dialogen. Det kan være en fordel, at du har en med, som kan lytte og hjælpe med at huske, hvad der blev sagt. Hvis du ikke kender nogen, du kan tage med, kan patientvejledere på dit lokale patientkontor hjælpe dig med at få kontakt til en frivillig bisidder. Danske Patienter kan i første halvdel af 2013 tilbyde dig en bisidder, hvis din klage bliver behandlet i Region Hovedstaden, Region Midt eller Region Syd. Det er gratis at benytte ordningen. Bisidderne er frivillige, der kan gå med dig, lytte og støtte dig i at få afklaret det, du ønsker. Efter dialogen Når dialogen er afholdt, skal du træffe et valg: Ønsker du at trække din klage tilbage? Ønsker du at fastholde din klage? Hvis du fastholder din klage skal du tage stilling til: Ønsker du at ændre indholdet af klagen? Ønsker du, at kritik skal rettes mod behandlingsstedet? Ønsker du, at kritik skal rettes mod en eller flere konkrete sundhedspersoner? Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Patientombuddet. Kontaktoplysninger til de regionale patientkontorer Region Nordjylland Tlf patientkontor@rn.dk Region Midtjylland Tlf patientkontoret@rm.dk Region Syddanmark Tlf patientkontor@ regionsyddanmark.dk Region Sjælland Tlf patientvejledningen@ regionsjaelland.dk Region Hovedstaden Regionsgården Tlf patientkontorregionsgaarden@regionh.dk Kontakt til Danske Patienter Læs mere om bisiddere til dialog på eller ring på for at høre nærmere. Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg Telefon Fax pob@patientombuddet.dk 10 LPD avisen

11 Fagligt talt... Patientombuddet: Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt Hver eneste dag er mange mennesker i kontakt med det danske sundhedsvæsen. For langt de fleste går det godt. Men nogle gange sker der hændelser eller fejl, hvor en patient bliver skadet eller udsat for en risiko for skade. Det er vigtigt at kende til sådanne hændelser eller fejl. Sundhedsvæsenet kan lære af dem og undgå, at andre bliver udsat for det samme. I det lys har det stor betydning, at du som patient rapporterer, hvad du har oplevet. Patienter og deres pårørende er særlig gode til at opdage problemer med sikkerheden, fordi de er med i hele forløbet. Derfor har du som patient nu fået mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk PatientSikkerhedsDatabase (DPSD). Den samme mulighed har dine pårørende. Hvad er en utilsigtet hændelse? En rettesnor for at genkende en utilsigtet hændelse er tanken eller følelsen: Det her gik ikke som forventet. Nu er en patient kommet til skade eller har været i risiko for at blive skadet. Det må ikke ske igen. En utilsigtet hændelse kan for eksempel være hvis du: får for stor dosis medicin, fordi der er sket en regnefejl. falder og brækker armen, fordi der er vådt på gulvet. får forsinket behandling, fordi blodprøverne er blevet væk. bliver glemt på et toilet, fordi der er sket misforståelser. Det er vigtigt at bide mærke i ordet utilsigtet. Ordet siger, at det ikke var meningen, at det skulle være gået sådan: Personalet regnede ikke forkert med vilje, og patienten blev ikke glemt med vilje. Ingen går på arbejde med den hensigt at gøre skade. Utilsigtede hændelser sker, hvis der er mangler eller brister i de systemer, der skal sørge for, at sikkerheden er i orden. Hvad kan du rapportere? Som patient eller pårørende kan du rapportere utilsigtede hændelser, der er sket på sygehuse, på plejehjem, i hjemmeplejen hos den praktiserende læge eller alle andre steder i sundhedsvæsenet. Uanset hvor hændelsen skete, eller hvor den blev opdaget, kan den rapporteres. Det kan fx være: En patient får forsinket behandling, fordi henvisningen fra den praktiserende læge ikke er nået frem til den rette modtager. LPD avisen 11

12 En patient, der er udskrevet fra sygehuset får ikke besøg af hjemmeplejen, fordi der er sket misforståelser mellem sygehus og hjemmepleje. Alt i alt kan du rapportere hændelser, hvor mangler eller brister i sikkerheden førte til, at en eller flere personer blev skadet eller udsat for en risiko for skade. Hvordan rapporterer du? På adressen er der et skema, hvor du skriver din rapport. I skemaet er der en vejledning. Du kan rapportere anonymt, men det er en fordel at skrive navn og , eller telefonnummer på rapporten. Så er det muligt at kontakte dig, hvis der er behov for at få flere oplysninger til brug for beslutninger om, hvordan man bedst kan skabe øget patientsikkerhed. Hvad sker der med rapporten? Rapporten går automatisk til det eller de steder, hvor hændelsen er sket. Rapporten bliver gennemgået med henblik på at finde ud af, hvad der er sket, hvordan det kunne ske, og hvordan en lignende hændelse kan forebygges. Derefter bliver rapporten anonymiseret og sendt til Patientombuddet. Patientombuddet indsamler og formidler viden på baggrund af hændelser fra hele landet. Du får ikke svar tilbage på, hvad der er sket af ændringer ud fra netop din rapport, men på kan du finde mere generel information om rapporteringssystemet, og de nationale tiltag, der iværksættes på baggrund af de rapporterede hændelser. klage over den behandling, du har modtaget i sundhedsvæsenet. Du kan læse mere om de forskellige muligheder på På kan du læse om, hvordan du kan søge erstatning for en skade. Sundhedsvæsenets rapporteringssystem for utilsigtede hændelser (DPSD) er forankret i Patientombuddet. Patientombuddet varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Det er Patientombuddets Læringsenhed, der på nationalt niveau modtager og gennemgår de rapporterede hændelser og formidler viden herfra tilbage til sundhedsvæsenet. Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg Telefon Fax pob@patientombuddet.dk Links Patientombuddet administrerer både systemet for rapportering af utilsigtede hændelser og patientklagesystemet. Hvis du rapporterer en utilsigtet hændelse, er det ikke det samme som at indgive en 12 LPD avisen

13 Fagligt talt... Bistandsværgesager LPD avisen 13

14 14 LPD avisen

15 LPD avisen 15

16 16 LPD avisen

17 LPD avisen 17

18 18 LPD avisen

19 LPD avisen 19

20 Fagligt talt... Bistandsværgens opgaver 20 LPD avisen

21 LPD avisen 21

22 22 LPD avisen

23 LPD avisen 23

24 24 LPD avisen

25 LPD avisen 25

26 26 LPD avisen

27 LPD avisen 27

28 28 LPD avisen

29 Fagligt talt... Af Erik Dahlgaard Hvor er vi på vej hen? Hvad kan vi gøre? Sidst i april var jeg inviteret til at deltage i en spændende temadag, arrangeret af region Midtjylland. Målgruppen for deltagerne var de fagfolk, der til daglig arbejder med borgere med en foranstaltningsdom, på bosteder, i kommunen og i regionen. Her havde regionen samlet en gruppe af eksperter, som udfra forskellige tilgange kunne bidrage med viden om det spændende felt, hvor psykiatrien får en retslig dimension også, nemlig i de tilfælde hvor en borger med en psykisk sygdom kommer i konflikt med lovgivningen. Der blev denne dag sat fokus på en del brændpunkter, som var temadagens overskrift. Min tilgang til at deltage i temadagen, er mit virke som bistandsværge, hvor min rolle bl. a. er at rådgive og vejlede min bistandsklient, for på denne måde at understøtte klientens retssikkerhed. Jeg brugte således dagen på at få større viden om området, samt øge kendskabet til hvordan de forskellige aktører, arbejder for at yde borgeren den beskyttelse, som en foranstaltningsdom jo grundlæggende har til formål. Mit indtryk af dagen var, at der arbejdes seriøst mange steder, men der er ofte så mange aktører, der skal samarbejde, at kommunikation, vidensdeling og koordination ofte er en stor udfordring. Netop i denne kompleksitet kan borgeren dermed opleve sig svigtet, da borgeren, samtidig med at have det svært, skal forsøge at have overblik over alle de tiltag, der er i gang omkring ham. På temadagen var der forskellige bud på at forbedre situationen, men klare svar på, at reducere borgerens oplevelse af en overvældende kompleksitet fik vi ikke. Det hænger vel sammen med, at vores moderne informationssamfund grundlæggende fungerer med en stor og stigende kompleksitet, og det således er svært at tage hensyn til en enkelt gruppe, som retspsykiatriske borgere er. I Arbejdet som bistandsværge er det ofte praktiske spørgsmål om kommunikation med myndigheder, jobcenter, bank der fylder i snakken, når jeg er på besøg hos en klient. Jeg kan så prøve at henvise til de forskellige støtteordninger, der findes fra kommunalt hold. På temadagen var der lejlighed til at snakke med andre deltagere i pauserne, og det var dejligt, at møde ildsjæle, som ønskede at gøre en positiv forskel for de brugere, man arbejdede for. Jeg måtte dog opleve, at der ikke er ret stor kendskab til hvad en bistandsværges rolle går ud på. Vores virke fylder ikke så meget i en travl dag på et bosted eller en psykiatrisk afdeling. Jeg synes dog det er en vigtig rolle, at understøtte en udsat borgers retssikkerhed, så jeg vil i den kommende tid prøve, om jeg sammen med mine kolleger i LPD`s bestyrelse kan finde måder at få større opmærksomhed og forståelse for bistandsværgens rolle i det retspsykiatriske felt. LPD avisen 29

30 BRÆNDPUNKTER I RETSPSYKIATRIEN TEMADag 29. APRIL 2013 HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? HVAD KAN VI GØRE? BAGGRUNDEN FOR TEMADAGEN Samfundet gennemgår en stor udvikling disse år. Ændringer i sociologiske vilkår, strukturer, normer, interaktionsformer og befolkningsgrupper gør sig gældende, og det samme gør nye identitetsdannelser og forventninger til én selv, hinanden og samfundets institutioner. Politisk fokuseres der på styringsmodeller, som skal sikre kvalitet og produktivitet. Organisering, ledelse og selvledelse er i fokus. Specialisering, pakkeforløb, accelereret patientforløb med ambulant færdigbehandling og socialpsykiatrisk støtte i eget hjem er efterhånden velkendt for mange patienter, brugere, pårørende og professionelle i psykiatrien. Behovet for - og udfordringerne ved - at opnå et vellykket tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er i den sammenhæng både veldokumenteret og velkendt. Samtidig med dette sker der en løbende udvikling af viden. Evidensbaseret praksis bliver et mål, og ind imellem tales der om paradigmeskift, f.eks. at patienter med psykisk sygdom kan (og skal) komme sig. Dermed ændrer de professionelles opgaver sig, og der kommer et øget fokus på behovet for læring og kompetenceudvikling. På denne temadag vil der være mulighed for både at blive inspireret i forhold til her og nubrændpunkter, som kalder på håndtering, og mulighed for i et historisk perspektiv at kaste et kig ud i fremtiden; begge dele i forhold til brugbar viden og væsentlige perspektiver for de professionelle, som arbejder indenfor det retspsykiatriske område i såvel hospitals- som ambulant regi indenfor socialpsykiatrien og Kriminalforsorgen. Den fysiske ramme for denne temadag er Fængslet et nedlagt fængsel, der i dag fungerer som et museum i Horsens. I frokostpausen har du mulighed for både at netværke og se museet på samme tid. MERE OM OPLÆGSHOLDERNE OG PANELDELTAGERNE Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria, Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening. Alt dette betyder en løbende tilpasning af social- og sundhedssektoren, herunder retspsykiatrien. Retspsykiatrien bliver jævnligt beskrevet i medierne. Området aktualiseres som både et fagligt anliggende og et samfundsanliggende. Retspsykiatrien kan måske ses som indikator eller barometer på betydningen af forandringer og/eller stabilitet i samfundet. Det kan konstateres, at retspsykiatrien er et af de områder med vækst i Danmark. Det rejser en del spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? Og ikke mindst: Hvor vil vi gerne hen? Og: Hvordan kommer vi derhen, hvor vi vil? Disse spørgsmål er spørgsmål, som i et historisk, fremtids- og helikopterperspektiv vil blive belyst og debatteret på denne temadag, som Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling nu udbyder. Der er presserende faglige, konkrete og praktiske brændpunkter i retspsykiatrien, som dels bidrager til at kunne orientere sig, dels kalder på opmærksomhed og håndtering: Hvordan kan vi bedst behandle og støtte retspsykiatriske patienter med dobbeltdiagnose-problematikker og/eller antisocial adfærd? Og hvad betyder udviklingen i behandlingsdommene for de professionelles roller? 30 LPD avisen

31 Anne-Marie er forfatter til Popstars-generationen nutidens unge, fremtidens arbejdskraft, Turbineforlaget 2010 og Genveje til fremtiden fremtidsforskning som værktøj i virksomheden, JP Forlag Artikler: Up and go! baseret på spritnye egne erfaringer som patient Hvad kræver DU? Fra patient til sundhedsforbruger Bo Kristian Nielsen Cand.scient.soc., OPU og uddannelseskonsulent i Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Har erfaring med forskellige konsulent-, uddannelses- og udviklingsopgaver, herunder at være kursusleder og underviser på Landsdækkende Retspsykiatrisk Uddannelse, dels for sygeplejersker og dels for socialog sundhedsassistenter samt forskellige monofaglige og tværfaglige udviklings- og uddannelsesforløb. Bo Kristian Nielsen har tidligere været koordinator og kursusleder på Filipine-projektet (et tværfagligt og tværsektorielt kompetenceudviklings- og samarbejdsprojekt inden for retspsykiatrien bestående af et samarbejde mellem regionerne, kommunerne og Kriminalforsorgen). Har fagligt fokus er på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, recovery, implementeringsog forandringsprocesser og kompetenceudvikling. Er censor på De Sociale Diplomuddannelser og socialrådgiveruddannelsen og har et bijob som udrykningsmedarbejder i udrykningsteamet i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune. Claus H. Werchmeister Klinisk psykolog i retspsykiatrien, Aarhus Universitet Risskov, Region Midtjylland Psykopati og dyssocial personlighedsstruktur har fællestræk, men er ikke overlappende fænomener. Det er centralt ikke at forveksle disse med hinanden, da de personlige håb, skuffelser og behandlingsmæssige forventninger kan være særdeles forskellige. Oplægget vil beskrive et udvidet psykopatibegreb med udgangspunkt i psykopati-check-listen, inddrage nyere overvejelser om diagnosens karakteristika og forhåbentlig bidrage til at forstå, hvordan andre lider mere end psykopaten selv. Eksempler på reaktioner/svar i psykologiske prøver vil blive brugt som illustration. Henrik Rindom Overlæge i psykologi, Psykiatrisk Center Hvidovre og Stofrådgivningen, Region Hovedstaden Indledningsvis vil samspillet mellem rusmidler og neuroleptika i den psykisk syge hjerne blive gennemgået. Dels de stoffer som bruges til at slappe af på som hash, benzodiazepiner og heroin. Dels de stoffer, som er centralstimulerende og kombineres med de sløvende stoffer. På baggrund af denne forståelse vil forskellige behandlingsstrategier blive debatteret. Jette Møllerhøj Seniorforsker, cand.mag., ph.d., ansat i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri. Her arbejder Jette Møllerhøj med opbygning af vidensberedskab, initiering af forsknings- og udviklingsprojekter og synliggørelse af det retspsykiatriske områdes udfordringer og problemstillinger. Psykiatrihistoriske nedslag og refleksioner: Sundhedsfaglig praksis præges og formes til enhver tid af den kontekst, den udfoldes i. En sådan kontekstafhængighed er muligvis lettere at udpege og iagttage for psykiatrien, herunder retspsykiatrien, end for en række af de somatiske specialer. Det kan være en af forklaringerne på, at psykiatrien og psykiatrisk praksis oftere udsættes for meninger og kritik. Jeg vil i oplægget identificere en række centrale problemstillinger og udfordringer, som f.eks. vanskelighederne med at etablere en absolut skelnen mellem sindssygt og sindssundt, bestræbelser på at få psykiske sygdomme til at ligne somatiske sygdomme, søgen efter mirakelkure i psykiatrien og omverdenens særlige opmærksomhed og interesse for psykiatrisk praksis. Disse udfordringer er tilbagevendende temaer i såvel almen som specialiseret psykiatri, og de kan følges langt tilbage til psykiatriens etablering som lægevidenskabeligt speciale i anden halvdel af 1800-tallet. Oplægget er baseret på Jette Møllerhøjs forskning i dansk psykiatris historie, herunder hendes ph.d.-afhandling På gyngende grund. Psykiatriens praksisser og institutionalisering i Danmark Liv Os Stølan Cand.polit. fra Universitet i Oslo - hovedfag kriminologi og med bifagene sociologi, retssociologi og offentlig ret. Liv Os Stølan har bred undervisningserfaring i kriminologi og har i mange år været ansat som ekstern lektor ved Psykologisk Institut på Københavns Universitet. Her underviste hun i kvalitativ forskningsmetode og har forskningserfaring fra forskellige felter; opsøgende socialt arbejde, ungdoms-/familiesociologi, retspsykiatri mm. Liv Os Stølan er ansat som specialkonsulent i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstaden, og i gang med et projekt, der kortlægger patientgruppen, som har været i behandling det første opsøgende retspsykiatriske team på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Spørger man Liv Os Stølan, hvorfor hun finder retspsykiatri interessant, er svaret: Som kriminolog er jeg (bl.a.) optaget af, hvad der defineres som afvigende, og hvordan afvigende handlinger kontrolleres/reguleres fra samfundets side. Kriminalitetens omfang, ytringsformer, årsager og sammenhænge indgår følgelig i en kriminologs interessefelt, og ligeledes hvordan samfundet vælger at sanktionere ulov- LPD avisen 31

32 lige handlinger. Som fagområde er retspsykiatri i skæringspunktet mellem mange indfaldsvinkler jura, sociologi/ politiologi, psykiatri/psykologi og derfor særdeles interessant for en kriminolog. Udover denne analytiske interesse i fagfeltet er jeg optaget af, hvorledes udfordringerne håndteres i praksis, og hvordan den retspsykiatriske patient kan mødes, og de behandlingsmæssige udfordringer der er. Lisbeth Drejer Dybro Cand.phil., psykologi tilvalg BA, KA og master i voksenuddannelse. Er uddannelseskonsulent i Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Udvikler og planlægger undervisningsforløb for medarbejdere i psykiatrien og er i den forbindelse optaget af udsagnet: Vi kan ikke uddanne til kompetent adfærd vi kan lære os kompetent adfærd. Lisbeth Drejer Dybro har været uddannelseskonsulent på et landsdækkende undervisningsforløb for medarbejdere, som arbejder med kriminelle psykisk syge med behandlingsdom Filipine-projektet, som den daværende Servicestyrelse gennemførte i Desuden har hun tidligere undervist blandt andre voksne psykiatriske patienter og arbejdet som konsulent med udvikling af skoler og undervisningstilbud til målgruppen. Har i en årrække arbejdet som udviklingssygeplejerske i retspsykiatrisk specialafdeling med fokus på udvikling af sygeplejen og kompetenceudvikling. Publikationer: Nye veje i undervisningen af voksne sindslidende 1990 De svage voksne, Tidsskriftet Uddannelse, Undervisningsministeriet Med PC en som sikkerhedsnet, tættere på lige muligheder for undervisning og uddannelse for sindslidende. Artikel i Specialpædagogik nr. 5/6 årgang Undervisning ku være et alternativ, Søren Langager, DPU 2002 (Bidrag på baggrund af observationer i undervisning). Øen i søen - fortællinger om demensomsorg, Servicestyrelsen De Gode Historier fra Blåkærgård Lisbeth Henningsen Retsbo Sygeplejerske og master i voksenlæring, ansat som projektleder i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri. Lisbeth Henningsen Retsbo arbejder med udvikling og afholdelse af landsdækkende kompetenceudviklingsforløb for sygeplejersker, som arbejder i retspsykiatrien, og som projektleder for et forskningsprojekt, der har fokus på sygeplejen til den indlagte, retspsykiatriske patient på lukket afdeling i almen psykiatrien. Har i en årrække arbejdet som udviklingssygeplejerske i retspsykiatrisk specialafdeling med fokus på udvikling af sygeplejen samt på kompetenceudvikling. Mette Brandt-Christensen Overlæge, ph.d., ekstern lektor, leder i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri og medlem af Retslægerådet. Antallet af retspsykiatriske patienter er steget voldsomt i Danmark de sidste 20 år, men mange forhold for patientgruppen er underbelyst. Der ses samme udvikling i andre vesteuropæiske lande, men stigningstakten er langt den største i Danmark. De mulige forklaringer er mange, og indtil nu er der ikke fundet en sammenhængende forklaring på udviklingen og forskellene i forhold til andre lande. Mette Brandt-Christensen vil i sit oplæg præsentere forskellige forklaringsmodeller med hovedvægten på en psykiatrisk vinkel, men med bidrag af kriminologiske og sociologiske aspekter. Det antages aktuelt, at der er omkring 3000 patienter med psykiatrisk behandlingsdom på landsplan, ca. det samme som antallet af psykiatriske sengepladser. En behandlingsdom varer typisk mellem tre og fem år, før den ophæves. Der afsiges mellem 700 og 800 nye behandlingsdomme årligt. Der afsiges ca fængselsdomme årligt. En del er betingede. Mange er kortvarende ubetingede, og flertallet er færdselslovs overtrædelser og berigelseskriminalitet. Samfundets normale reaktion overfor borgere, der begår kriminalitet, er at idømme straf, men der findes undtagelser. Utilregnelighed på grund af sindssygdom i gerningsøjeblikket medfører som absolut hovedregel straffrihed efter straffelovens 16, stk. 1. I dansk retspraksis vil der herefter altid blive idømt en psykiatrisk særforanstaltning, selvom loven rummer mulighed for helt at undlade at pålægge en sindssyg gerningsmand nogen foranstaltning. Det antages, at cirka 2/3 af den retspsykiatriske population i Danmark har været utilregnelige på grund af sindssygdom i gerningsøjeblikket. Flertallet har lidelser indenfor skizofrenispektret, ofte kompliceret af misbrug, og mange har begået alvorlig, personfarlig kriminalitet. Det antages, at ca. 1/3 af den retspsykiatriske population i Danmark ikke er sindssyge. Der vides imidlertid meget mindre om denne gruppe end om de sindssyge lovovertrædere. En ikke-sindssyg lovovertræder kan i visse tilfælde idømmes behandlingsdom i stedet for almindelig straf. Her anvendes straffelovens 69, hvorefter personen skal have været i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner. Loven forudsætter dog samtidig, at behandling skal være mere formålstjenstligt end straf; underforstået for at forebygge ny kriminalitet. Udgangspunktet er, at der idømmes almindelig straf. Alene på grund af personlighedsforstyrrelser, tilpasningsreaktioner, adfærdsforstyrrelser og rusmiddelmisbrug vil flertallet i en kriminel population være omfattet af 69, uden at dette nødven- 32 LPD avisen

33 digvis giver anledning til at overveje psykiatrisk særforanstaltning. Referencer: Rapport fra 2006 om psykisk sygdom og kriminalitet fra en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Socialministeriet Hodgins S et al: Criminal Offending and Distinguishing Features of Offenders among Persons Experiencing a First Episode of Psychosis, Early Intervention in Psychiatry, Vol. 5, Issue 1, page 15-23, februar 2011 Mette Daae Krøyer Oversygeplejerske i retspsykiatrien, Aarhus Universitetshospital Risskov, Region Midtjylland. Har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske indenfor hospitalspsykiatrien i henholdsvis lukket regi og i åbent rehabiliteringsafsnit som souschef. Siden afdelingssygeplejerske i et specialiseret retspsykiatrisk afsnit. Tidl. leder af forsorgstilbuddet Midtbyen (opsøgende tilbud målrettet psykisk syge hjemløse misbrugere) og tidl. afdelingsleder i AtriumHuset (boform for psykisk syge aktivt misbrugende beboere). Mette Daae Krøyer er optaget af at forbedre pleje/behandlingstilbud til retspsykiatriske patienter via etablering af mulighed for kompetenceudvikling af medarbejderne, dvs. at skabe rammer og muligheder for faglig udvikling. Mette Daae Krøyer arbejder med kvalitetsudvikling af plejen/indsatsen for patienter og kvalitetsudvikling i samarbejdsrelationer både lokalt og med andre instanser. Mette Daae Krøyer har altid beskæftiget sig med de marginaliserede psykiatriske patienters forhold, herunder de akutte meget dårlige patienter og de misbrugende, kriminelle sindslidende patienter. Mogens Møller Nielsen Afdelingsleder på Botilbuddet Tuestenhuse, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune. Mogens Møller Nielsen er oprindelig uddannet plejer og arbejdede de første år i akutpsykiatrien på Aarhus Universitetshospital Risskov. Han har arbejdet som afdelingsleder først i amtsligt regi som leder af en af de første bostøtteordninger i socialpsykiatrien i det daværende Århus Amt. Siden hen som afdelingsleder i Randers Kommune med ansvar for bostøtte, støttekontaktpersonordningen samt væresteder i socialpsykiatrien i Randers. Siden 2010 afdelingsleder i Aarhus Kommunes psykiatri på Tuesten Huse, som er et botilbud, hvor en væsentlig del af beboerne har eller har haft kontakt med retspsykiatrien. Mogens Møller Nielsens faglige fokusområde har altid været arbejdet med den del af psykiatribrugerne, som har vanskeligst ved at få plads i vort samfund, og han har fokus på sammen med disse mennesker at finde bæredygtige løsninger på deres vanskeligheder. Mogens Møller Nielsen har arbejdet 25 år i psykiatrien. Nils H. Andersen Repræsentant fra brugerorganisationen LAP (Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere), psykoterapeut og pioner recovery coach på botilbuddet Slotsvænget, Kgs. Lyngby. Nils H. Andersen har brugerbaggrund og fik som ung behandlingsdom i 8 år. Færdigbehandlet i Tidligere rejsekonsulent i LAP (Landsforeningen af tidligere og nu værende psykiatribrugere). Ansat på det socialpsykiatriske botilbud Slotsvænget som Recovery Coach. Bistandsværge og under uddannelse til psykoterapeut. Han er et levende håb for, at skizofreni ikke behøver at være en varig tilstand. Peter Brøndt Jørgensen Fhv. statsadvokat, Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland, cand.jur. Peter Brøndt Jørgensen har gennem årene som statsadvokat markeret sig som en engageret jurist, for hvem retssikkerhed og retfærdighed er afgørende parametre. Er startet som politifuldmægtig i Esbjerg og kom senere til Viborg som statsadvokatfuldmægtig. I 1982 blev han politifuldmægtig i Silkeborg og i 1986 vicestatsadvokat i Viborg, hvor han fem år senere blev udnævnt til statsadvokat. Peter Brøndt Jørgensen blev Danmarks yngste statsadvokat i en alder af 41 år. Peter Brøndt Jørgensen har gennem årene som statsadvokat også haft en række tillidsposter i den juridiske verden. Blandt andet har han været formand for Viborg Juridiske Forening, formand for Foreningen af Statsadvokater og formand for Justitsministeriets Samarbejdsudvalg vedrørende Retsmedicinske Ydelser (et samarbejdsforum for de retsmedicinske institutter, forsvarsadvokater, politi- og anklagemyndighed, embedslæger og berørte ministerier). Peter Brøndt Jørgensens oplæg vil fokusere på straf og/ eller social omsorg retsvæsenets forventninger til retspsykiatrien ved de forskellige typer domme, og spørgsmålene: Hvornår kan/skal der indlægges? Hvem bestemmer patienten eller psykiatrien? Ønske om/behov for andre typer domme mildere/ strengere? LPD avisen 33

34 Fagligt talt... Patientrettigheder - kort orientering til patienter og pårørende Du bestemmer selv Retten til selv at bestemme gælder som hovedregel, fra man er 15 år. Du har ret til at bestemme, om du vil tage imod den undersøgelse og den behandling, du bliver tilbudt. Hvis du accepterer, skal du give dit sam- tykke. Hvis du ikke selv er i stand til at give dit samtykke, tager en anden stilling på dine vegne. Normalt vil det være dine nærmeste pårørende. Hvis behandlingen ændres, skal du have nye informationer, og du skal igen tage stilling til, om du vil give dit samtykke. I livstruende situationer, hvor du ikke er i stand til at give dit sam- tykke, kan lægen give dig øjeblikkelig behandling uden først at få et samtykke fra dig eller fra dine pårørende. Psykiatriske patienter kan i særlige tilfælde blive behandlet med tvang. Du kan få mere information om dine rettigheder i forbindelse med tvangs- behandling i pjecen Tvang i psykiatrien fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Du kan få pjecen udleveret på det psykiatriske behandlings- sted eller finde den på ministeriets hjemmeside (se under Adresser). Du har ret til information om sygdom og behandling Du har ret til at få information om bl.a. mulighed for behandling, det forventede resultat af behandling, samt mulige komplikationer og bivirkninger. Du skal også oplyses om hvilken betydning, det får, hvis du ikke vil behandles. Du har også ret til at fortælle lægen, at der er informationer, du ikke ønsker at få. Registrering i elektroniske systemer Det psykiatriske behandlingssted registrerer oplysninger om dig. Det er nødvendigt for at give dig den bedst mulige behandling. Du kan få oplyst hvilke oplysninger, der er registreret om dig. I forbindelse med behandling må læger og andre sundhedspersoner på det psykiatriske behandlingssted også indhente oplysninger om dig i e- journalen (den elektroniske journal) eller fra andre elektroniske systemer. Du kan frabede dig, at der indhentes oplysninger om dig i elektroniske systemer ved at meddele det til den afdeling eller sundhedsperson, som ønsker at indhente dine journaloplysninger. Sundhedspersonen bør oplyse dig om hvilke konsekvenser, det kan få for din behandling. Aktindsigt Alle, der er fyldt 15 år, kan få aktindsigt i form af en kopi af journalen. Du kan bede den afdeling, hvor du er blevet behandlet, om at se eller få en kopi af din journal. Din anmodning skal besvares inden 10 dage. Din journal på Sundhed.dk Du kan se en del af din journal i e-journalen på adressen dk, hvis du har NemID eller en digital signatur. Siden den 1. oktober 2008 er journaldata vedrørende hospitalsbehandling eller psykiatrisk behand- ling skrevet ind i e-journalen. Du kan se oplysningerne 14 dage efter registreringen. 34 LPD avisen