1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet."

Transkript

1 April 2009

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 18

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2008 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det viser bl.a. udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Der er imidlertid en række faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for disse to elementer og kan være med til at indikere, hvordan udviklingen vil blive i det kommende år. Som følge heraf fokuseres der i embedsregnskabet også på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Hovedformålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Et formål er imidlertid også, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af aktivitet mv. ved de enkelte byretter som supplement til årsrapport og beretning, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. Embedsregnskabet skal også ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 1. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2008 samt i forhold til den 5. bedste byret i Her er det væsentligt at bemærke, at det vil være ganske ambitiøst, hvis der arbejdes med en forventning om, at alle byretter kan bringe sig på niveau med den 5. bedste byret (i 2008) inden for de næste par år, idet byretterne også i denne 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 periode vil have forskellige betingelser, herunder bl.a. bygnings-, kompetence- og rekrutteringsmæssigt. Samtidig er det væsentligt at påpege, at også 2008 som følge af domstolsreformen har været et atypisk år ved byretterne. Der har således været en betydelig stigning i antallet af fogedsager og insolvensskiftesager som følge af de ændrede økonomiske konjunkturer. Endvidere kæmper en stor del af byretterne fortsat med de sagspukler, der blev opbygget under implementeringen af reformen. Hertil kommer, at de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold havde meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen i Så til trods for, at det nu godt to år efter domstolsreformens ikrafttræden er muligt at foretage sammenligninger af to forskellige år efter reformen, er det vigtigt at holde sig for øje, at man skal være varsom i forbindelse med disse sammenligninger både mellem de enkelte byretter og i forhold til den enkelte ret i henholdsvis 2007 og 2008.

5 5 2. Rettens bemærkninger og forklaringer 2.1 Organisering Byretten har i løbet af de sidste 2 år gennemført en række tiltag, der på sigt kan sikre en hensigtsmæssig implementering af reformerne såvel organisatorisk som personale- og ressourcemæssigt. Organisationen fremgår af nedenstående diagram: Dommere IT-afdeling Portnere Elever Sekretariatschef Stig Nørskov-Jensen Retspræsident Søren Axelsen Administrationsafdelingen Administrationschef Michael Villemoes Larsen Chefkontorleder Inge Eriksen Regnskabsafdeling Afdelingsleder Bettina Frederiksen Telefon Fax Info-center Afdelingsleder Anita Møller Telefon Fax Sektion 1 Adm. dommer Anne Grete Stokholm Afdelingsleder Joan Petersen Specialer Miljøsager Tvangsfjernelse af børn og unge Telefon Fax Sektion 2 Adm. dommer Marianne Lund Larsen Afdelingsleder Anne Still Nielsen Telefon Fax Sektion 3 Adm. dommer Anette Burkø Afdelingsleder Lisbeth Deckers Nielsen Specialer Boligsager Telefon Fax Sektion 4 Adm. dommer Hanne Fog-Petersen Kst. afdelingsleder Marianne Jensen Specialer Skatte- og afgiftssager Advokatnævnssager Telefon Fax Fogedret Adm. dommer Bodil Toftemann Afdelingsleder Lars Eckart Hansen Specialer Fogedsager Betalingspåkrav og tvangsauktioner Telefon Fax Skifteret Adm. dommer Bodil Toftemann Afdelingsleder Hanne Mortensen Specialer Dødsboskifter Notarialforretninger Faderskabssager Telefon Fax Tinglysning Adm. dommer Marianne Lund Larsen Afdelingsleder Hanne Voss Telefon Fax Selvom byretten har fået etableret en hensigtsmæssig organisation, må vi desværre konstatere, at vi med de nuværende ressourcer ikke kan afvikle lige så mange sager, som vi modtager. Uagtet byretten har en høj produktivitet, har vi i 2008 haft en stigning i antallet af verserende sager og markant længere sagsbehandlingstider. Dette er en aldeles uholdbar situation.

6 6 2.2 Verserende sager Antallet af verserende straffesager: 1. januar 2007: januar 2008: heraf domsmandssager: januar 2009: heraf domsmandssager: Antallet af verserende civile sager: 1. januar 2007: januar 2008: januar 2009: Antallet af verserende fogedsager: 1. januar 2007: januar 2008: heraf tvangsauktioner: januar 2009: heraf tvangsauktioner: 226 Når en organisation har en høj produktivitet, men alligevel oparbejder et stadigt stigende antal verserende sager og længere sagsbehandlingstider, er det åbenbart, at der ikke er tilført de nødvendige ressourcer. Medarbejderne i har ydet en helt urimelig stor indsats, og byrettens medarbejdere og ledelse ser frem til, at der tilføres de fornødne resurser. 2.3 Produktiviteten på straffe- og civile sager. s samlede produktivitetsindeks på straffesagsområdet lå i 2008 på 112,3, der er langt over gennemsnittet. samlede produktivitetsindeks på civilsagsområdet lå i 2008 på 96,6, der er lidt under gennemsnittet. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at civile sager og straffesager i Københavns Byret behandles i sektionerne af de samme medarbejdere. Det vil derfor være mere naturligt at vurdere produktiviteten for civile- og straffesager samlet, hvorfor byretten også på dette område samlet ligger over gennemsnittet. 2.4 Kvalitet Det er som anført tidligere år imidlertid vigtigt i forbindelse med embedsregnskabet at have for øje, at man skal være meget forsigtig med alene at se på det enkelte embedes produktivitet, idet der er stor risiko for, at man derved tilsidesætter helt afgørende hensyn til kvaliteten af domstolenes

7 7 arbejde. Det er meget vanskeligere at måle kvalitet, og det har derfor været snublende nærliggende alene at måle kvantiteten. Byretten skal tilføres ressourcer nok til at sikre en fortsat høj kvalitet af blandt andet sagsbehandlingen ved domstolene og dermed også sikre den fortsatte tillid til domstolssystemet. Kun ved at have præsentable bygninger, der udstråler autoritet, egnede venteforhold, en ordentlig retsledelse, ro og værdighed i retten, samt afgørelser, der er skrevet i et forståeligt sprog og er velbegrundede, kan vi sikre, at retsbevidstheden ikke lider overlast. De fleste mennesker kommer kun 1 gang i retten, og hele deres opfattelse af retssystemet baseres på denne ene oplevelse. Vi skal derfor være utrolig varsomme med at benchmarke os selv ned på en standard, hvor der ikke er mulighed for at tilgodese disse for hele demokratiet særdeles væsentlige kvalitetsparametre. Vi har i relation til dette forsvar for "frøken Justitias dyd" - kun et skud i bøssen i forhold til den enkelte bruger, der vil lægge denne ene oplevelse til grund, som den skinbarlige sandhed om, hvordan domstolene fungerer. 2.5 Kompetenceudvikling af medarbejdere har i forbindelse med reformen taget afsked med et betydeligt antal kompetente medarbejdere, og heldigvis er det lykkedes at ansætte mange nye medarbejdere i stedet for. Ansættelserne har - ikke mindst i lyset af den særlige situation, der opstod, da udflytningen af tinglysningsafdelingen til Hobro blev udsat - måttet spredes hen over perioden, og en række af de nye medarbejdere er endnu ikke uddannet fuldt ud til at løfte den ofte komplicerede sagsforberedelse m.v. vil derfor i 2009 fortsat have særlig fokus på kompetenceudvikling af nyansatte medarbejdere, medarbejdere med nye arbejdsområder og de nyudnævnte ledere, ligesom de øvrige medarbejderes kompetenceniveau så vidt det er muligt, søges fastholdt og udbygget. Oplæring af de tinglysningsmedarbejdere, der fortsætter i byretten efter tinglysningens flytning til Hobro, i de nye sagsområder blev sat i gang i efteråret I det omfang arbejdet i tinglysningsafdelingen tillader det, vil den oplæring, der er påbegyndt, fortsætte. Et antal tinglysningsmedarbejdere hjælper for tiden i fogedretten en dag om ugen, ligesom andre er under oplæring i behandlingen af straffesager og civile sager, arkivering og andre administrative opgaver. Disse ordninger ville byretten gerne have udvidet, men det er med den nuværende personalenormering

8 8 næppe realistisk at efteruddanne væsentligt flere, samtidig med at vi skal sikre en rimelig hurtig registrering af tingslysningsdokumenterne. Der vil endvidere når situationen efter reformen bliver normaliseret være fokus på at iværksætte rokeringsordningen, således at medarbejderne i de enkelte afdelinger og sektioner også på sigt får mulighed for at prøve nye arbejdsområder mv. 2.6 Fleksibilitet og effektivitet har med indførelsen af den nye struktur lagt rammen til en hensigtsmæssig organisering, der dels ligger op af overvejelserne i drejebogen for indretningen af de nye byretter, dels tager højde for, at byretten på grund af sin størrelse nødvendigvis må fravige standardmodellen. Strukturen i evalueres løbende og ændres eller tilpasses i takt med, at det viser sig hensigtsmæssigt. Fra januar 2009 er alle bødesager mv. samlet i en ny politisagsafdeling, og der er fokus på at sikre, at dette nye tiltag bliver en succes. Der er endvidere særlig fokus på den civile forberedelse i sektionerne, og i fogedretten og skifteretten vil man særligt have fokus på at sikre en hensigtsmæssig resurseanvendelse gennem Bedste Praksis/Lean. har endvidere etableret et internt udvalg vedrørende behandlingen af småsager, som bedst muligt skal sikre, at sagsbehandlingen, herunder særligt den del af forberedelsen som retten har ansvaret for, tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde, og at der følges en ensartet praksis i hele byretten. 2.7 Målsætning for afgørelsestid og målopfyldelse har på trods af en høj produktivitet i 2008 modtaget flere sager end vi har kunnet afslutte, og samtidig har vi fået markant længere sagsbehandlingstider. Dette er som anført ikke en acceptabel udvikling. Fra politisk side er der fastsat en målsætning om, at alvorlige voldssager, voldtægtssager og våbenlovssager, hvor der nedlægges påstand om ubetinget frihedsstraf, skal behandles af domstolene inden 37 dage. Byretten er helt enig i denne målsætning, men desværre må vi konstatere, at målopfyldelsen er alt for lille.

9 9 For at opfylde målsætningen for de særlige sager skal en række faktorer være opfyldt. Byretten skal tilbyde anklagemyndigheden og forsvarerne et tidspunkt for afholdelse af hovedforhandlingen inden 37 dage. Det har byretten kunnet leve op til i alle sagerne, men desværre har der langt fra i alle situationer været et tidspunkt, hvor anklagemyndigheden og forsvarerne samtidig har haft tid i deres kalendere. Selvom hovedforhandlingen har kunnet berammes med alle aktørerne inden for 37 dage, sker det ofte, at politiet ikke har forkyndt tilsigelsen til retsmødet for den tiltalte og vidnerne. Hvis ikke tilsigelsen er forkyndt, og den pågældende som følge heraf ikke møder op, skal retsmødet udsættes og fristen på 37 dage springer. Selvom det lykkedes politiet at forkynde tilsigelsen, sker det desværre også hyppigt, at den tiltalte, eller et af vidnerne, alligevel udebliver fra det berammede retsmøde, således at politiet skal anholde og fremstille den pågældende. Det er i den forbindelse ikke i en storby realistisk at forvente, at politiet kan køre ud og finde den pågældende i løbet af få timer, hvorfor sager også i den situation ofte udsættes og omberammes med deraf følgende længere sagsbehandlingstid. Endelig kan det være påkrævet at udsætte sager, hvis det ikke har været muligt for politiet at fremskaffe de fornødne erklæringer vedrørende f.eks. tekniske beviser og personlige oplysninger m.v. til brug for sagen. Byretten vil i lyset af den uacceptable målopfyldelse i disse sager i 2008 i 2009 forsøge at lave særlige statistikker, der mere detaljeret kan vise, hvorfor sagerne ikke fremmes tilstrækkeligt hurtigt. Byretten vil herefter drøfte med forsvarerne og anklagemyndigheden, hvorledes vi bedst muligt kan sikre en acceptabel målopfyldelse i har efter omstændighederne bl.a. som følge af reformen besluttet at fastholde målsætningen fra Byrettens normeringer er i forbindelse med reformen blevet beskåret, og antallet af modtagne sager er ikke faldet som oprindelig forventet. Hertil kommer, at Københavns Byret har modtaget en del store og komplicerede sager, der tidligere blev behandlet i Østre Landsret som 1. instans. Behandlingen af disse store sager er fortsat særdeles tidskrævende. Det er derfor i den nuværende situation ikke realistisk - bortset fra de særligt hastende sager - at forvente, at sagsbehandlingstiderne fra 2008 kan forbedres i 2009.

10 Bygninger 2008 blev året, hvor der blev arbejdet videre på istandsættelse af. Det helt store projekt med tag og facadeistandsættelse gik i gang. Der var flere svampeskader i Domhuset og Annekset, der skulle varmebehandles. Begge huse har været pakket ind i en længere periode, hvilket har været til stor gene for mange mødende og medarbejdere. Alle tage på Domhuset er efterhånden udskiftet med nye røde tegl, dog mangler den sidste etape, som forventes færdig i juli I 2009 håber vi også at kunne istandsætte nogle retssale og kontorer, der trænger til en finish med maling og gulvbelægning. Endvidere skal der efter at tinglysningsafdelingen overgår til Tinglysningsretten i Hobro ske en ombygning af Hestemøllestræde, ligesom dommerværelser på 2. sal i Domhuset og indretning af nævningeretssale skal afsluttes 2.9 Øvrige bemærkninger Det fremgår af afsnit 6 Udvalgte HR-data og årsværksforbrug, at s personaleomsætning er 14,1 % mod et gennemsnit på 17,4 % ved retterne. Personaleomsætningen er imidlertid reelt betydeligt højere særligt for kontormedarbejderne. At dette ikke kommer til udtryk i beregningerne skyldes, at i 2008 har samarbejdet med et rekrutteringsbureau, og der igennem ansat nye kontormedarbejdere i 3 måneders Try and hire forløb, inden de pågældende evt. blev ansat på normal vis. Medarbejdere der var i Try and hire forløb ved årsskiftet 2008/2009 og medarbejdere, der ikke blev ansat på normal vis efter endt Try and hire forløb, indgår ikke i de 14,1 %, jf. oven for, idet de ikke har været aflønnet via SLS i Der er tale om ca. 10 personer, hvilket medfører en væsentlig højere personaleomsætning særligt på kontorområdet.

11 11 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 og 2008 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre tunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager samt antal vægtede afsluttede sager i 2007 og Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE AFSLUTTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger 1) Samlet ) Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til (yderligere) ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes.

12 12 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2007 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2008 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 og 2008 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2008 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift modtagne 4) modtagne 4) indikator 5) modtagne Straffesager: Nævningesager 13 38,2% 48 0,0% Domsmandssager ,2% ,1% 26,3% 26,3% Sager uden domsmænd ,0% ,5% 19,0% 18,5% Tilståelsessager ,1% ,1% 24,8% 27,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime 1) ,6% ,1% 42,9% 44,1% - almindelige sager boligretssager småsagsproces Sager om familieret 2 ) ,4% ,6% 37,7% 42,4% - ægteskabssager ,2% ,2% 34,6% 25,4% - forældreansvarssager 3 ) ,9% ,8% 51,0% Alm. og særlige fogedsager ,6% ,7% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,1% ,6% 21,8% 18,6% Tvangsauktioner ,5% ,8% 27,9% 21,0% Insolvensskifter ,2% ,5% 46,7% 48,8% Dødsboskifter ,6% ,1% 43,8% 39,7% 1) I antallet af modtagne sager for 2007 indgår der fejlagtigt 10 småsager. 2) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 3) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2008 med antallet af modtagne sager i ) Se teksten neden for. I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager så skal være.

13 13 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at mindske denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale i 2007 og Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

14 14 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 2 og rettens samlede personaleforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter er der sket et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Generelt vurderes produktiviteten ved byretterne i 2008 som værende ganske høj. I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset samlet for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2008= indeks 100). 2 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 3 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

15 15 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 94,1 103,6 100,0 107,9 Kontor 98,0 100,2 100,0 105,2 Retten samlet 95,5 100,8 100,0 106,0 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 4 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 102,1 112,3 100,0 105,5 Civile sager 81,3 96,6 100,0 115,4 Fogedsager 85,0 92,8 100,0 109,3 Skiftesager 110,9 73,7 100,0 112,4 4 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

16 16 5. Sagsbehandlingstider I slutningen af 2008 blev der fastsat en række konkrete mål for domstolsreformen. Som et led heri blev der fastsat mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne. Det kortsigtede mål er generelt at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i de kommende år. I venstre side af tabel 7a og 7b ses den kortsigtede målsætning for sagsbehandlingstiden sammenholdt med rettens resultat for året. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7a. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Straffesager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Nævningesager 60 % under 4 mdr ,3% 54,3% 100,0% 80 % under 6 mdr ,2% 83,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 41,6% 57,4% 70,3% 90 % under 6 mdr. 65,4% 79,4% 90,9% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 30,5% 49,6% 72,8% 95 % under 6 mdr. 88,0% 90,8% 96,1% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 37,8% 37,7% 51,7% 90 % under 6 mdr. 66,9% 74,5% 91,9% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 23,9% 50,7% 68,4% 73 % under 2 mdr. 43,4% 69,4% 84,1% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 25,0% 49,3% 100,0% 70 % under 2 mdr. 25,0% 69,3% 100,0% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres.

17 17 Som følge af ophobningen af sager i 2007 under implementeringen af domstolsreformen samt en stor stigning i antallet af modtagne sager i 2008, er det en stor udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for hovedforhandlede familieretssager og sager under småsagsprocessen, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre. Tabel 7b. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i Civile sager og fogedsager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Domsforhandlede civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 52,0% 45,0% 60,0% 60 % under 18 mdr. 84,0% 77,8% 87,5% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 49,9% 46,5% 55,9% 72 % under 15 mdr. 67,6% 62,3% 70,2% Boligretssager 66 % under 12 mdr. 45,6% 49,9% 62,5% 78 % under 15 mdr. 62,0% 67,1% 76,7% Famileretssager 56 % under 3 mdr. 16,2% 21,3% 29,4% 83 % under 6 mdr. 51,4% 63,9% 74,7% Småsagsproces 60 % under 4 mdr. 9,3% 12,3% 18,8% 75 % under 6 mdr. 32,6% 45,1% 57,1% Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 30,7% 52,4% 69,0% 93 % under 4 mdr. 75,9% 84,9% 92,7% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 65,5% 70,7% 85,3% 96 % under 4 mdr. 92,5% 94,3% 98,2% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 19,5% 40,9% 72,1% 85 % under 4 mdr. 41,5% 71,6% 91,8% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. I tabel 8 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper.

18 18 Tabel 8. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i 2007 og Alle byretter Resultater i 2008 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste ret Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Alle småsager Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 9 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i 2007 og Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2007 og 2008 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 7,9 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 15,5 % og 14,7 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

19 19 Tabel 9. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" byret Personaleomsætning (%) 12,4 14,1 17,4 12,7 Gnst. sygedage pr. medarbejder 15,0 13,3 10,3 6,2 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten. Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i 2008 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 5, langtidssygdom, indlån 6, udlån 7, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i 2008 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug. Årsværksforbrug Uddannelses- Barsels- Langtids- Andre Korrigeret efter ØS LDV fuldmægtige orlov sygdom korrektioner årsværksforbrug Jurister 62,01-2,87-0,33-2,56-0,72 55,53 Kontorfunktionærer 130,79-2,74-3,72-4,11 120,23 Elever 7,32 0,00-0,09 0,00 7,23 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 3,67 0,00 0,00 0,00 3,67 Øvrigt personale 21,21 0,00 0,00-2,53 18,68 Samlet for retten 225,01-2,87-3,06-6,37-7,37 205,35 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 og til dels i 2008 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. 5 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 6 Indlån er bistand fra andre retter. 7 Udlån er hjælp til andre retter.

20 20 Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 7,22 6,47 13,7% 52,82 11,7% 0,96 0,02 55,50 1,8% ###### 0,0% 67,68 48,8 16,4% 11,6% ####### ###### Kontorfunktionærer 21,26 25,26 23,0% 92,51 25,0% 0,22 2,28 0,2% 101,10 ###### 2,3% 209,26 193,4 24,4% 21,8% ####### ###### Elever 1,30 0,11 20,2% 6,43 1,6% 0,00 0,00 0,00-0,0% - 15,16 12,3 26,7% 14,8% 5679,3% ###### Beskæftigelsesordning mv. 1,14 0,23 47,8% 2,39 13,2% 0,00 0,00 0,00-0,0% - 23,77 26,2 58,5% 55,3% 4062,1% ###### Øvrigt personale 13,33 15,42 93,0% 14,33 87,7% 0,04 2,32 0,3% 17,585 ###### 13,2% 81,11 89,4 97,7% 89,5% 8301,3% ###### Samlet for retten 44,26 47,49 26,3% 26,0% 1,21 4,62 0,8% 2,7% 396,98 370,2 27,4% 24,1% Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 21,92 39,5% 17,50 31,5% 4,61 8,3% 4,02 7,2% 0,98 1,8% Kontorfunktionærer 28,39 28,1% 19,14 18,9% 16,22 16,0% 9,27 9,2% 2,83 2,8% Elever 3,27 46,7% 1,22 17,5% 1,04 14,9% 1,10 15,8% 0,24 3,5% Beskæftigelsesordning mv. 0,18 10,2% 0,14 7,9% 1,21 68,7% 0,00-0,00 - Øvrigt personale 0,86 4,9% 0,77 4,4% 0,50 2,8% 0,04 0,2% 0,00 - Samlet for retten 54,62 29,9% 38,78 21,2% 23,58 12,9% 14,42 8,0% 4,05 2,5%

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2008 Marts 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6.

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 12 4. Produktivitet... 14 5. Sagsbehandlingstider... 17 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holstebro

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holstebro EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holbæk

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holbæk EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 13 4. Produktivitet... 15 5. Sagsbehandlingstider... 18 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Effektivitet (produktivitet)... 11 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Randers

EMBEDSREGNSKAB Retten i Randers EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Helsingør

EMBEDSREGNSKAB Retten i Helsingør EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Effektivitet (produktivitet)... 12 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Lyngby

EMBEDSREGNSKAB Retten i Lyngby EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Nykøbing Falster. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Nykøbing Falster. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Bilag til embedsregnskab 2010

Bilag til embedsregnskab 2010 Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6.

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Glostrup

EMBEDSREGNSKAB Retten i Glostrup EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 12 4. Produktivitet... 14 5. Sagsbehandlingstider... 17 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Århus. Evt. sammenligning Retten i Horsens Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Århus. Evt. sammenligning Retten i Horsens Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2017 ten i Århus 2016 2017 Gnst. BR 2017 Evt. sammenligning ten i Horsens Datatabeller 5. bedste 2017 2016 2017 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks) 94,2

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 2 Indledning 2016 var præget af yderligere økonomiske nedskæringer,

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Lyngby. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Lyngby. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 Indledning Retten i Roskilde var i 2013 fortsat placeret i fire

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2018 2 Indledning Rettens aktivitet målt som vægtede afsluttede sager

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal. Københavns Byret

ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal. Københavns Byret ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal Københavns Byret Maj 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største byret i Danmark. Byretten afslutter cirka 12 % af alle

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 12

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire forskellige bygninger i Roskilde.

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Odense (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Odense (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING 2018 Retten i Odense (bemærkninger til årsnøgletal) Marts 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 Retten i Esbjerg udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal April 2016 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet er det et særdeles tilfredsstillende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten I 2017 forbedrede markant sin produktivitet,

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2012

Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2012 Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2012 Københavns Byret har iværksat en række tiltag for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift. Byrettens samlede produktivitet er steget i de forløbne

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense]

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Vi har her ved retten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING 2018 RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal) Marts 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet)...

Læs mere

Nøgletal for domstolene. November 2013

Nøgletal for domstolene. November 2013 Nøgletal for domstolene 1.-3. kvartal November Sagsflow byretterne Straffesager 1 Modtagne straffesager 99.484 108.635 107.504 110.860 148.677 123.818 100 109 108 111 149 124 - heraf nævningesager 118

Læs mere

NØGLETAL FOR BYRETTER OG TINGLYSNINGSRETTEN kvartal 2018

NØGLETAL FOR BYRETTER OG TINGLYSNINGSRETTEN kvartal 2018 NØGLETAL FOR BYRETTER OG TINGLYSNINGSRETTEN 1.-3. kvartal 2018 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1.-3. kvartal 2018 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁶

Læs mere

Nøgletal for domstolene marts 2011

Nøgletal for domstolene marts 2011 Nøgletal for domstolene 2010 4. marts 2011 Sagsflow ved byretterne Modtagne og afsluttede sager 2006-2010 Antal modtagne sager ved byretterne i alt 599.040 607.626 689.961 774.648 776.685 100 101 115 129

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten 2016 har været et godt år for. Vi har

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Lyngby

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Lyngby ÅRSBERETNING Retten i Lyngby - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning Retten i Lyngby er en af Danmarks 24 byretter. Retskredsen omfatter fire kommuner, Lyngby-

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i 2014...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7 Maj 2008 Statistik og Controlling 2 1. Indledning Neden for vises en række nøgletal fra byretternes embedsregnskaber for 2007. Embedsregnskaberne

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten 2013 har været et godt år for retten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Esbjerg (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Esbjerg (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING 2018 Retten i Esbjerg (bemærkninger til årsnøgletal) April 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 3 2.1: Effektivitet (aktivitet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1.-4. kvartal 2017 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1.-4. kvartal 2015 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1.-4. kvartal 2017 Modtagne sager Afsluttede

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere