Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 15:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Henrik Møller (A) Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Bente Borg Donkin (F) Fuat Yalan (TL) Erling Hansen (V) Jens Bertram (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Fraværende: Erling Hansen Katrine Vendelbo Dencker Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Hjemløsetælling Orientering om boliganalyse på psykiatriområdet Evaluering af møderne i Udsatterådet - orientering Revision af forretningsorden for Udsatterådet Anlægsregnskab for servicedelen Vinkeldamsvej 1-27 (Kronborg Ladegårds Vej 1-3) - herunder nedrivningsprojekt samt ombygning af Hamlet Frelsens Hær - ansøgning om tilskud til socialt arbejde Revideret ældrepolitik og idekatalog til udmøntning af politikken Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Meddelelser/Eventuelt...25 Bilagsliste...26

2 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Fuat Yalan, Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Dagsorden godkendt.

3 Socialudvalget Mødedato Side Hjemløsetælling 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23439 Socialudvalget Indledning/Baggrund National kortlægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen er bestilt og finansieret af Social- og Integrationsministeriet og udført af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Man har anvendt samme metode i årene 2007, 2009 og 2011 ved kortlægningen. Kortlægningen foretages for at kunne følge udviklingen i omfanget og karakteren af hjemløshed i Danmark. Lotte Kragelund, leder af Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte, deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om Social Service Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune har en mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling Definition af hjemløshed Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat, jfr. Socialstyrelsen: Antallet af hjemløse borgere i uge 6, 2013 er opgjort til personer. Det er en stigning på 530 personer i forhold til kortlægningen i I Helsingør Kommune var der i 2013 i alt 52 personer mod 43 personer i 2011; en stigning på 9. Når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft 1. januar 2014 udvides den lave kontanthjælpsydelse til at gælde store grupper af unge under 30 år. Den hjælp de får kaldes uddannelseshjælp og skal være sammenlignelig med SU. Derfor er unge på kontanthjælp i større risiko for at stifte gæld og blive hjemløse. Den afledte udfordring er også, hvordan man som ung hjemløs kan blive uddannelsesparat, da der er dokumentation for, at det at have et sted er bo er forudsætningen for uddannelse, job osv. En anden udfordring er de hjemløses helbred psykisk som somatisk. Omkring det somatiske er levetiden for hjemløse 22 år kortere end i normalbefolkningen. Dette skyldes en lang række helbredsmæssige problemer sammenlignet med befolkningen som helhed.

4 Socialudvalget Mødedato Side 4 Knapt halvdelen af de hjemløse har en psykisk sygdom mod hver 5 dansker i den almene befolkning, jfr. Lægeforeningen. Kilder: Årsrapport 2013 fra Rådet for Socialt Udsatte, Hjemløshed i Danmark 2013, SFI, nationalkortlægning, Lars Benjaminsen og Heidi Hesselberg Lauritzen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen vil efterfølgende blive sendt til orientering i Udsatterådet. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Udvalget orienteret og sagen drøftet. Sagen tages op på et temamøde i februar 2014.

5 Socialudvalget Mødedato Side Orientering om boliganalyse på psykiatriområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/15218 Byrådet Boliganalyse 26. november 2013.pdf SWOT-analyse - Broens flytning til Kronborgkollegiet.pdf Bilag til boliganalyse - tal på de forskellige scenarier Indledning/Baggrund Udgangspunktet for analysen er et ønske fra Socialudvalget, som opstod allerede i sommeren 2010, om at etablere mere tidssvarende boliger til de 13 borgere med psykiske lidelser, det bor i Bofællesskabet Petersborg i Helsingør Kommune. I forbindelse med et eventuelt nybyggeri på en anden grund blev det foreslået, at også borgere fra nogle af kommunens andre tilbud (Wisborg, Lindevang) kunne flytte til de nye boliger, og at man skulle bygge 24 nye boliger. I 2011 blev anlægsprojektet udskudt til , og indtil da skulle der arbejdes på at undersøge den optimale placering af boligerne. Undersøgelsen blev fremlagt af Center for Ejendomme i august 2012, hvorefter det blev besluttet, at Center for Psykiatri og Handicap skulle undersøge det reelle behov for boligerne samt tendenser i tilbudsstrukturen, ventelister og borgergrundlag i andre kommuner i Region Hovedstaden. Resultatet af undersøgelserne findes i Boliganalysen (bilag). Boliganalysen søger at besvare følgende spørgsmål: 1. Er den boligmasse, der er til rådighed for borgere med sindslidelse i Helsingør Kommune, tidssvarende? 2. Hvilke boliger vurderes der at være behov for fremadrettet? Retsgrundlag Lov om Social Service Almenboligloven Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitikken samt fokus på tidlig indsats (gennem at skabe gode rammer for rehabilitering og recovery). Sagsfremstilling Boliganalysen har til formål at undersøge Helsingør Kommunes eksisterende udbud og fremtidige behov for boliger til mennesker med sindslidelse. Analysen omhandler boformer opført efter Serviceloven eller Almenboligloven til mennesker med sindslidelse, hvor sindslidelsen nedsætter borgerens funktionsevne i en sådan grad, at vedkommende opfylder kriterierne for midlertidigt, længerevarende eller varigt at bo i en sådan boform. Øvrige boformer, fx til hjemløse og misbrugere, som også kan have en psykisk sygdom, indgår som udgangspunkt ikke i analysen. Handicapområdet er heller ikke medtaget. I arbejdet med boliganalysen indgår også en undersøgelse af, hvilke muligheder der er for at etablere tidssvarende boliger til borgerne på Petersborg. Boliganalysen peger på følgende konkrete udfordringer:

6 Socialudvalget Mødedato Side 6 Der skal sikres tidssvarende boliger til de 13 borgere på Petersborg og de fire borgere på Broen Helsingør Kommune har behov for at imødegå borgeres akutte og midlertidige behov for bolig og støtte før/efter behandling på psykiatrisk afdeling En del af de midlertidige pladser med begrænset støtte, som findes i Helsingør Kommune, er fastlåst, fordi borgerne har lejekontrakter og derfor ikke kan flyttes. Der er således manglende flow i de midlertidige tilbud, og derfor mangel på pladser til borgere med et midlertidigt behov for støtte. Center for Ejendomme har besigtiget Wisborg og vurderer, at bygningen Wisborg skal renoveres udvendigt. På baggrund af boliganalysen er det Center for Psykiatri og Handicap samt Center for Ejendommes anbefaling, at: Der etableres 13 boliger til borgerne fra Petersborg Borgerne fra Broen tilbydes at flytte til Kronborgkollegiet Der arbejdes på at sikre øget flow i midlertidige tilbud Der igangsættes udvendig istandsættelse af Wisborg. Omkostningerne skønnes iflg. Center for Ejendomme at være ca. 5 mio. kr. At det vil være formålstjenstligt, at der kan visiteres til akutboliger Desuden anbefales det, at Socialudvalget drøfter, hvordan der etableres flere boliger for unge, med en husleje, som gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere kan betale Der orienteres om Boliganalysens fokuspunkter på mødet. Centerchef Inger Dreyer, Center for Ejendomme, deltager under punktet. Økonomi/Personaleforhold Center for Ejendomme er i gang med at belyse sagen, og vil eftersende et notat ang. økonomien bag de forskellige scenarier. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap og Center for Ejendomme indstiller, 1. at der etableres 13 tidsvarende 107-boliger til borgerne på Petersborg, og at Socialudvalget beslutter en af følgende muligheder: a) Petersborg renoveres, og der etableres 8-10 boliger. Broens fire boliger indgår dermed i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg. Tidsplan 1½-2 år. Borgerne kan genhuses i pavilloner på grunden. b) Boligerne bygges af et almennyttigt boligselskab, hvor Helsingør Kommune indgår lejeaftale på de 13 boliger. Tidsplan: Ca. tre år. Det vil være muligt at placere boligerne på Teglværksgrunden, Bøgebakken (ved Kvindekrisecentret) eller på Per Bjørns Vej i Hornbæk (bag ved Pensionatet). c) Helsingør Kommune bygger selv boligerne. Tidsplan ca. tre år. d) Helsingør Kommune indgår en aftale med Lindevang.

7 Socialudvalget Mødedato Side 7 2. at borgerne på Broen tilbydes boliger på Kronborgkollegiet. 3. at Wisborg istandsættes udvendig. 4. at Socialudvalget drøfter mulighederne ved etablering af akutpladser henholdsvis i egne eller private tilbud. 5. at Socialudvalget drøfter billige boliger som et generelt problem. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Sagen udsat.

8 Socialudvalget Mødedato Side Evaluering af møderne i Udsatterådet - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Udsatterådet Indledning/Baggrund Formanden for Udsatterådet, Birgitte Ljunggreen Rasmussen, har ønsket en drøftelse af mødernes form, tidspunkter, indhold og antal. Sagsfremstilling Udsatterådet har hidtil afholdt 4 møder om året ét i hvert kvartal. Møderne har haft en varighed af 2 timer, og er i 2013 startet med, at brugerne på de enkelte tilbud har haft mulighed for at lære Udsatterådet at kende. I 2013 har der været enkelte gange, hvor sager af forskellig art, er blevet udsendt til Udsatterådets medlemmer pr. mail, da høringssvar ikke har kunnet afvente det på forhånd fastlagte møde i Udsatterådet. Udvalgsformanden har på baggrund af ovennævnte ønsket en drøftelse af mødernes form, indhold, tidspunkt og antal. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap indstiller, at sagen forelægges til drøftelse. Beslutninger Udsatterådet den Udsatterådet efterlyser en større deltagelse af brugerne i møderne. Forenklede, vedkommende og mere brugervenlige dagsordener vil være ønskelige fremover, ligesom der blev efter nogle borgermøder, hvor brugernes forventninger og behov, kommer frem. Der var også forslag om Nyhedsbreve, pressemeddelelser og overvejelser af mål for Udsatterådet anbefaler møder med brugerne i første kvartal af 2014 med henblik på den fremtidige sammensætning og struktur af Udsatterådet. Sendes Socialudvalget til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Orientering foretaget.

9 Socialudvalget Mødedato Side Revision af forretningsorden for Udsatterådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19371 Socialudvalget Forretningsorden for Udsatterådet som vedtaget Udsatterådets Forretningsorden Indledning/Baggrund Byrådet vedtog den 22. juni 2009 at nedsætte et Udsatteråd. I den forbindelse blev der lavet en forretningsorden for Helsingør Kommunes Udsatteråd. Retsgrundlag Forretningsorden for Helsingør Kommunes Udsatteråd. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forretningsorden for Helsingør Kommunes Udsatteråd blev i henhold til 17 vedtaget af Socialudvalget den 26. april Siden da er der foretaget organisatoriske ændringer, hvilket bl.a. betyder, at stillingen som Funktionsleder for Socialpsykiatrien, er vakant. I 5 i Forretningsordenen omtales Udsatterådets sammensætning. Som konsekvens af ovennævnte stilling er vakant, bør Forretningsordenen tilpasses i forhold til sammensætning og antal medlemmer, jfr. også 3. Det skal endvidere nævnes, at der i 8 er sket en skrivefejl, idet det fremgår at Rådets funktionsperiode løber fra opstart efteråret 2009 til udgangen af Dette burde rettelig have været til udgangen af Sagen har været forelagt Udsatterådet den 13. august 2013 til høring, og her besluttede man at indstille til Socialudvalget, at ændringerne godkendes. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap indstiller, at ændringerne i Udsatterådets forretningsorden godkendes.

10 Socialudvalget Mødedato Side 10 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Indstillingen godkendt.

11 Socialudvalget Mødedato Side Anlægsregnskab for servicedelen Vinkeldamsvej 1-27 (Kronborg Ladegårds Vej 1-3) - herunder nedrivningsprojekt samt ombygning af Hamlet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23315 Byrådet Regnskab for anlægsbevilling pdf Indledning/Baggrund Bebyggelsen på Vinkeldamsvej 1-27 (Kronborg Ladegårds Vej 1-3) med 24 plejeboliger samt tilhørende servicedel er opført i henhold til almenboligloven i samarbejde med det almene boligselskab Boligselskabet af 1961 i Tikøb v/domea. Boligselskabet af 1961 i Tikøb er bygherre og ejer af boligdelen, og Helsingør Kommune er bygherre og ejer af servicedelen. Den kommunale servicedel rummer lokaler for Værestedet LEV (aktivitets-, samværs- og fritidstilbud) til handicappede/udviklingshæmmede samt administrationslokaler for SPUC. Bebyggelsen er opført som ét byggeri med et samlet anlægsbudget. Da boligdelen og servicedelen er to økonomisk uafhængige dele/ejerlejligheder med to bygherrer/ejere blev der ved godkendelse af skema A tillige godkendt en økonomisk fordelingsnøgle af anlægsudgifterne. Domea har været byggeforretningsfører for hele anlægsprojektet. Domea har ved brev af 17. februar 2012 fremsendt byggeregnskab og skema C af 14. februar 2012 for henholdsvis boligdelen og servicedelen med anmodning om godkendelse. På Byrådets møde den 6. juni 2012 godkendte Byrådet det samlede byggeregnskab samt skema C for henholdsvis boligdelen og servicedelen. Godkendt skema C for servicedelen som er den kommunalt ejede del af bebyggelsen: 30,595 mio. kr. inkl. moms ~ ca. 24,517 mio. kr. ekskl. moms. I Helsingør Kommunes anlægsbudget på i alt 40,146 mio. kr. netto ekskl. moms for servicedelen/centerdelen indgår tillige udgifter til honorar til bygherrerådgiver, udarbejdelse af lokalplan, nedrivning af den eksisterende bebyggelse på Kronborg Ladegårds Vej 1-3, klargøring af grund, jordbundsundersøgelser, særlige grundudgifter, udstykning af grundareal, indkøb af inventar og kunst, opkobling på det kommunale netværk (IT og telefoni) og ombygning af Hamlet for genhusning af Værestedet LEV og SPUC i byggeperioden samt indtægter i form at statstilskud/servicearealtilskud. Der er nu udarbejdet regnskab for den samlede anlægsbevilling, som herved forelægges til godkendelse. Retsgrundlag Almenboligloven jf. LBK nr af med ændring af Principper for økonomistyring Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling

12 Socialudvalget Mødedato Side 12 Det foreløbige anlægsbudget for projektet herunder nedrivning af den eksisterende bebyggelse på Kronborg Ladegårds Vej 1-3 blev udarbejdet i 2007, hvor byggeprisniveauet var meget højt, og det blev på Byrådets møde den 10. marts 2008 besluttet, at byggeriet skulle opføres som lavenergiklasse 1 med afledte konsekvenser, at der skulle indarbejdes et tillæg til rådighedsbeløbet, så det samlede anlægsbudget blev på i alt 37,0 mio. kr. Desuden blev der afsat 4,0 mio. kr. til klargøring af grund (nedrivning af eksisterende bebyggelse samt eventuel ekstra fundering). Samlet anlægsbudgetramme/rådighedsbeløb: 41,038 mio. kr. Efterfølgende var der faldende byggepriser, så ved godkendelse af skema A den 22. juni 2009 godkendte Byrådet tillige, at ombygning af Hamlet, Kronborgvej 1C, 1. og 2. sal vurderet til ca. 4,4 mio. kr. blev finansieret over rådighedsbeløbet for opførelse af servicedelen mv., så lokalerne kunne bruges til genhusning af Værestedet LEV og SPUC. Der blev ansøgt om tilskud fra Tilgængelighedspuljen til forlængelse af elevator samt etablering af handicaptoiletter på Hamlet. Rådighedsbeløbet er blevet pristalsreguleret til: 40,146 mio. kr. Der er i årene blevet frigivet 38,337 mio. kr. (ikke frigivet 1,809 mio. kr.) Anlægsbevillingen er nedskrevet med 0,390 og 0,420 mio. kr. i 2011 og med 0,600 kr. i 2012, så anlægsbevillingen er 36,927 mio. kr. Der er modtaget 0,525 mio. kr. fra Tilgængelighedspuljen. Der er modtaget statstilskud/servicearealtilskud på 0,960 mio. kr. ( kr. pr. tilknyttet plejebolig). Der er afholdt udgifter for i alt 36,594 mio. kr. brutto ~ en nettoudgift efter statstilskud og tilskud fra Tilgængelighedspuljen på 35,109 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 0,333 mio. kr. Restbudgettet på kr. er tilført kassebeholdningen ved budgetrevisionen pr. 31. august Helsingør Kommune har tillige haft indtægt ved salg af byggeret til boligdelen. Salgsindtægten indgår ikke i anlægsregnskabet. Økonomi/Personaleforhold Opsummering Udvikling i rådighedsbeløb/anlægsbevilling kr. +/- Rådighedsbeløb / anlægsbevilling Anlægsplanen 2009/ Anlægsplanen Anlægsplanen Budgetrevision pr Nedskrevet med 390 kr Nedskrevet med 420 kr Nedskrevet med 600 kr Ikke frigivet kr Statstilskud 960 kr Tilgængelighedspuljen 525 kr Anlægsregnskab - hovedgrupper kr. Anlægsbevilling Regnskab Afvigelser

13 Socialudvalget Mødedato Side 13 Projektering Grundudgifter Håndværkerudgifter Inventar Omkostninger Øvrige udgifter Udgifter i alt Statstilskud/servicearealtilskud Tilskud fra tilgængelighedspuljen Anlægsprojekt i alt Restbudget på kr. er tilført kassebeholdningen ved budgetrevisionen pr. 31. august Regnskab med bemærkninger til afvigelserne er vedlagt sagen. Sagen har været behandlet i Center for Økonomi og Styring jf. bemærkninger i regnskabet. Udgifterne fordelt på de 3 projekter kr. Nedrivning / Klargøring af grund Genhusning / ombygning af Hamlet Anlæg af ny bebyggelse på Vinkeldamsvej Projektering Grundudgifter Håndværkerudgifter Inventar Omkostninger Udgifter i alt Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Indstillingen anbefales.

14 Socialudvalget Mødedato Side Frelsens Hær - ansøgning om tilskud til socialt arbejde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/25554 Socialudvalget Indledning/Baggrund Frelsens Hær Helsingør søger om et tilskud på kr. i 2014 til socialt arbejde. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Frelsens Hær oplyser, at de kr. skal anvendes således: kr. til Værestedet Regnbuen Formålet med værestedet er at give ensomme og udsatte en mulighed for at mødes og derved komme væk fra deres isolation og på den måde udvide sit netværk. Der er ca. 40 personer, der kommer i Regnbuen hver gang, der er åbent uden, at det er de samme 40 personer, der kommer hver gang. I alt bruger ca. 100 personer tilbuddet. Tilskuddet skal bruges til at understøtte værestedet kr. til familiearbejdet Frelsens Hærs familiearbejde er ikke et alternativ til hjælpen fra det offentlige, men et supplement, hvor Frelsens Hær er samarbejdspartner og i mange situationer kan være brobygger mellem familierne og det offentlige. Målet er at skabe et forum, hvor familierne kan danne netværk, hjælpe hinanden m.v. Målgruppen for Frelsens Hærs familiesamarbejde er udsatte familier, som ofte består af enlige forældre på overførselsindkomst, hvoraf flere har fysiske og psykiske lidelser. Ca. 40 familier benytter for tiden de forskellige tilbud Tilskud i 2013 Center for Psykiatri og Handicap kan oplyse, at der i 2013 blev ydet et tilskud til Frelsens Hær på kr. Økonomi/Personaleforhold En eventuel bevilling skal konteres under budgettet for psykiatri og handicap. Der er ikke flere frie midler i 2013.

15 Socialudvalget Mødedato Side 15 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Sagen drøftet. Et flertal i Udvalget Henrik Møller (A), Jens Bertram (C), Bente Borg Donkin og Birgitte Ljunggreen Rasmusen (F) bevilger ,- til Værestedet Regnbuen, som finansieres af udvalgets ramme i Fuat Yalan (TL) stemte imod med bemærkning om, at det nye udvalg skal tage stilling.

16 Socialudvalget Mødedato Side Revideret ældrepolitik og idekatalog til udmøntning af politikken Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/2223 Byrådet Ældrepolitik til SU og Byråd 26. nov.pdf Idekatalog til konkretisering af politik Høringssvar fra BID vedr. fokusområdet digital tilgængelighed.pdf Indledning/Baggrund Center for Omsorg og Ældre igangsatte i foråret 2013 en revidering af den nuværende ældrepolitik, hvor blandt andet demenspolitikken skulle indarbejdes i ældrepolitikken. Der blev nedsat en projektgruppe, som udarbejdede et udkast til en revideret ældrepolitik. Socialudvalget godkendte på udvalgsmødet den 11. juni 2013 de fire fokusområder i den reviderede ældrepolitik. Efterfølgende har Center for Omsorg og Ældre afholdt et borgermøde i september 2013, hvor borgere, politikere og ansatte fik mulighed for at kommentere den reviderede ældrepolitik og komme med forslag til udmøntning af politikken. Ligeledes er der blevet afholdt dialogmøder på de fem kommunale plejehjem, hvor beboere og dagcentergæster er kommet med forslag til udmøntning af ældrepolitikken. Alle forslagene er samlet i et idekatalog, som er tænkt som en inspiration i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige handleplan til udmøntningen af politikken. I efteråret 2013 er udkast til revideret ældrepolitik blevet justeret, layoutet og sendt i høring. Det layoutede udkast præsenteres hermed med henblik på endelig godkendelse. Derudover fremlægges idekataloget til konkretisering af politikken til drøftelse. Udviklingskonsulent Dorthe Sommer Lekfeldt fra Center for Omsorg og Ældre deltager under drøftelse af punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Udkastet til revideret ældrepolitik tager udgangspunkt i Helsingør Kommunes Vision Udkastet er udarbejdet på baggrund af Helsingør Kommunes Ældrepolitik og Helsingør Kommunes Demenspolitik Udkastet skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes Sundhedspolitik og Helsingør Kommunes Brugerinddragelsespolitik. Sagsfremstilling Center for Omsorg og Ældre har med udgangspunkt i Helsingør Kommunes Ældrepolitik og Demenspolitik udarbejdet et udkast til en revideret ældrepolitik (se bilag 1). Udkastet er blevet udarbejdet af en projektgruppe, som består af ledere og medarbejdere fra henholdsvis Hjemmeplejen, Forebyggelse og Visitation og plejehjemmene. Udkastet til ældrepolitikken er udarbejdet på baggrund af Helsingør Kommunes nye

17 Socialudvalget retningslinjer for politikker. Mødedato Side 17 Helsingør Kommunes Ældrepolitik består af fire nye fokusområder: 1. Vedligeholde egne ressourcer 2. Digital tilgængelighed 3. Svage ældre og borgere med en demenssygdom 4. Pårørende, netværk og frivillige Under hvert fokusområde er der opstillet mål og det er beskrevet, hvad Helsingør Kommune vil gøre for at nå målet. Projektgruppen har i arbejdet med at udvælge fokusområder lagt vægt på, at både ældre, som ikke har brug for hjælp og ældre, som har brug for hjælp, er omfattet af politikken. Ældreråd, Ledergruppen, Staben, A-MED og C-MED har undervejs i udarbejdelsesprocessen haft mulighed for at komme med input, som projektgruppen har arbejdet med at integrere i udkastet. Derudover har borgere i Helsingør Kommune haft mulighed for at kommentere den reviderede ældrepolitik på det borgermøde, der blev afholdt i Toldkammeret i september Udkastet til revideret ældrepolitik har været sendt i høring i perioden 4. november 21. november Høringen er blevet annonceret i Helsingør Dagblad, i Nordsjællands, på kommunens hjemmeside og i flere af plejehjemmenes månedlige blade. I hele perioden har udkastet været at finde på kommunens hjemmeside. Derudover har udkastet været sendt i høring hos Ældrerådet, C-MED i Center for Omsorg og Ældre og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Center for Omsorg og Ældre har i høringsperioden ikke modtaget nogen forslag til ændringer af den reviderede ældrepolitik. Idekataloget til konkretiseringen af politikken (bilag 2) indeholder 57 forslag til indsatser, der fordeler sig inden for ældrepolitikken fire fokusområder. Fem ud af de 57 forslag relaterer sig ikke specifikt til et af ældrepolitikkens fire fokusområder, men er medtaget bagerst i kataloget. Forslagene er indhentet fra borgere, politikere og ansatte på et dialogmøde i Toldkammeret i september 2013 og fra dialogmøder med beboere og dagcentergæster på de fem kommunale plejehjem. Sidstnævnte er blevet afholdt for at sikre forslag og input fra de borgere, som af forskellige årsager ikke havde mulighed for at deltage i det store borgermøde i Toldkammeret. Efter borgermødet og dialogmøderne har projektgruppen undersøgt og prioriteret de fremkomne forslag ud fra en faglig og økonomisk vurdering. Den sidste side i idekataloget er projektgruppens anbefalinger til indsatser, som skal konkretiseres yderligere med henblik på eventuelt at kunne indgå i den årlige handleplan til udmøntning af politikken. Hvis politikken godkendes vil Center for Omsorg og Ældre præsentere en årlig handleplan for udmøntningen af politikken i 2014 på et Socialudvalgsmøde i første kvartal Høringssvaret fra Center for Borgerservice, IT og digitalisering (bilag 3) vil blive indtænkt i forbindelse med Omsorgs og Ældres udarbejdelse af en handleplan for udmøntningen af politikken. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Udkastet til revideret ældrepolitik har været sendt i høring i perioden 4. november 21.

18 Socialudvalget Mødedato Side 18 november Høringen er blevet annonceret i Helsingør Dagblad, i Nordsjællands, på kommunens hjemmeside og i flere af plejehjemmenes månedlige blade. I hele perioden har udkastet været at finde på kommunens hjemmeside. Derudover har udkastet været sendt i høring hos Ældrerådet, C-MED i Center for Omsorg og Ældre og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Indstilling Center for Omsorg og Ældre indstiller, 1. at udkast til revideret ældrepolitik godkendes. 2. at Socialudvalget drøfter idekataloget til konkretisering af ældrepolitikken og godkender anbefalinger til yderligere konkretisering af forslag. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Fuat Yalan, Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Ad 1 Indstillingen anbefales. Ad 2 Udvalget drøftede idekataloget til konkretisering af ældrepolitikken og godkendte anbefalingerne til yderligere konkretisering af forslag.

19 Socialudvalget Mødedato Side Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22240 Socialudvalget Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf Høringssvar visioner og målsætninger sundhedsaftale Helsingør Kommune , version 2 Indledning/Baggrund Der skal inden udgangen af 2014 indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i hovedstadsregionen har en fælles opgave i at indgå aftalen med regionen, ud fra fælles politiske visioner og målsætninger. Sundhedsaftalen bliver et slankere og mere politisk dokument med få, fælles mål, der afspejler den fælles vision mellem kommunerne og regionen. Det er ønsket, at sundhedsaftalen fremover bliver et mindre statisk dokument, der kan følge udviklingen på sundhedsområdet. Det betyder, at der eventuelt skal være mulighed for revision/justering af aftalen i aftaleperioden. Kommune Kontakt Rådets Embedsmandsudvalg for Sundhed har i dialog med kommuner politisk og administrativt udarbejdet udkast til kommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Udgangspunktet for vision og målsætninger er det fælleskommunale rammepapir Kommunernes fælles opgave udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Rammepapiret fastlægger en række fælles kommunale målsætninger for det somatiske område. Det forventes, at psykiatrien skal spille en central rolle i den nye sundhedsaftale på lige fod med det somatiske område, hvorfor der også arbejdes på at afklare fælleskommunal vision og målsætninger for dette område. Der arbejdes derfor indledningsvist i to spor, hvorfor der er vedlagt to notater med forslag til fælleskommunal vision og målsætninger på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision Tidlig indsats. Helsingør Kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele kommunen. KKR s notat kommunernes fælles opgave udvikling af det nære sundhedsvæsen. Sagsfremstilling 1. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den somatiske del af sundhedsaftale III

20 Socialudvalget 1.1. Vision Mødedato Side 20 Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer. Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Patientrettet forebyggelse allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring. Pleje og behandling skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen. Rehabilitering og træning skabe sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Samt bidrage til at sikre genoptræning til de borgere som har behov for det. 2. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den psykiatriske del af sundhedsaftale III 2.1. Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery (Recovery handler om at opdage - eller genopdage - fornemmelsen af en personlig identitet, der ikke er knyttet til sygdom eller handicap). Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Tidlig indsats opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats. Støtte og behandling sikre implementering af de samarbejdsaftaler mellem region, almen praksis og kommunen, der allerede eksisterer, og tænke behandling og støtte på en ny måde. Rehabilitering i samarbejdet mellem region, almen praksis og kommuner kan et fælles fokus på rehabilitering, fra begyndelsen og fastholdt gennem hele forløbet medvirke til at understøtte visionen om personlig recovery. 3. Fælles strategisk målsætning for både den somatiske og psykiatriske del Kvalitet og dokumentation fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Kommune Kontakt Rådet anbefaler kommunerne politisk at drøfte visioner og målsætninger for sundhedsaftale III og give en tilbagemelding om, hvorvidt kommunen ser dem som et godt grundlag for det videre arbejde. Det er ønsket, at udkastene (vedlagt) behandles på politisk niveau i de enkelte kommuner med udgangspunkt i følgende spørgsmål. Kan kommunen tilslutte sig visionerne for henholdsvis somatik og psykiatri? Kan kommunen tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og

21 Socialudvalget Mødedato Side 21 psykiatri? Har kommunen input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Fristen for tilbagemelding til Det fælleskommunale sundhedssekretariat er den 13. december Proces- og tidsplan for udarbejdelse af Sundhedsaftale III er vedlagt sagen. Forslag til konkrete målsætninger på det somatiske område vil blive præsenteret på udvalgsmødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring De fælleskommunale politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftale III er sendt i høring i følgende råd og fagudvalg: Socialudvalget Idræt- og Sundhedsudvalget Ældrerådet Handicaprådet Udsatterådet Børne- og Ungeudvalget Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig visioner for henholdsvis somatik og psykiatri. 2. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. 3. at der tages stilling til, om der er input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad 1-3 Sagen drøftet. Centret arbejder videre med forslag til høringssvar. Yderligere input fra udvalgets medlemmer sendes til Koordinator Ida Kock Møller. Sagen genoptages på mødet den 3. december Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Ad 1-3

22 Socialudvalget Mødedato Side 22 Sagen drøftet. Udvalget har ingen bemærkninger. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen Ad 1 og 2: Indstillingerne anbefales. Ad 3: Drøftet. Sagen genoptages på næste møde med henblik på vurdering af høringsvar. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Ad 1 og 2 Indstillingerne anbefales. Ad 3 Udvalget har ingen bemærkninger.

23 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16257 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Erling Hansen, Katrine Vendelbo Dencker Centerchef Charlotte Aagaard, Center for Psykiatri og Handicap orienterede: Hjerneskadeområdet Centrene Psykiatri og Handicap, Job og Arbejdsmarked, Omsorg og Ældre samt Sundhed, Idræt og Medborgerskab arbejder på fælles visitation på hjerneskadeområdet. Herunder udarbejdelse af fælles arbejdsgangsbeskrivelser. Oplæg vil blive forelagt udvalget. Fælles tv-kanal Center for Job og Oplevelse og vapnagård tv laver en fælles tv-kanal. Løntoften Løntoftens bestyrelse er orienteret om, at vi afgiver visitationen. Centerchef Pernille Madsen, Center for Borgerser, IT og Digitalisering orienterede: Seniorjobbere Der er ansat 2 seniorjobbere i Borgerservice. Workshop om digitalisering I februar afholdes en workshop for borgere i Helsingør Kommune med emnet Hvordan gøre vi borgere mere digitale?.

24 Socialudvalget Mødedato Side 24 Bilagsliste 3. Orientering om boliganalyse på psykiatriområdet 1. Boliganalyse 26. november 2013.pdf (116811/13) 2. SWOT-analyse - Broens flytning til Kronborgkollegiet.pdf (116818/13) 3. Bilag til boliganalyse - tal på de forskellige scenarier (119989/13) 5. Revision af forretningsorden for Udsatterådet 1. Forretningsorden for Udsatterådet som vedtaget (46698/11) 2. Udsatterådets Forretningsorden (89926/13) 6. Anlægsregnskab for servicedelen Vinkeldamsvej 1-27 (Kronborg Ladegårds Vej 1-3) - herunder nedrivningsprojekt samt ombygning af Hamlet 1. Regnskab for anlægsbevilling pdf (115762/13) 8. Revideret ældrepolitik og idekatalog til udmøntning af politikken 1. Ældrepolitik til SU og Byråd 26. nov.pdf (116582/13) 2. Idekatalog til konkretisering af politik (119400/13) 3. Høringssvar fra BID vedr. fokusområdet digital tilgængelighed.pdf (119401/13) 9. Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III 1. Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf (103810/13) 2. Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf (103808/13) 3. Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf (103835/13) 4. Høringssvar visioner og målsætninger sundhedsaftale Helsingør Kommune , version 2 (117236/13)

25 Bilag: 3.1. Boliganalyse 26. november 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

26 Boliganalyse En analyse og vurdering af nuværende og fremtidige boligbehov til mennesker med psykiske lidelser i Helsingør Kommune Center for Psykiatri og Handicap November 2013

27 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Indhold 1 Indledning Baggrund og formål Anbefalinger og løsningsmuligheder Læsevejledning Målgruppe og værdimæssig ramme Boformer i Helsingør Kommune Ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner Lovgivning Midlertidige boformer efter Servicelovens Længerevarende boformer efter Servicelovens Boformer efter Almenboligloven Andre boligformer og støtte Regler og rettigheder for boliger efter SEL 108 og Almenboligloven Økonomi Overblik: Helsingør Kommunes visitation og tilbud Overordnede principper for visitationspraksis Borgere i botilbud i Helsingør Kommune og andre kommuner Kommunens nuværende boligkapacitet Status: Tilbuddene i Helsingør Kommune Bofællesskabet Petersborg, jf. Servicelovens Bofællesskabet Broen, jf. Servicelovens Opgangsbofællesskabet Sudergade, jf. Servicelovens Opgangsbofællesskabet Wisborg, jf. Servicelovens Botilbuddet Lindevang jf. Servicelovens Boligerne på Granstien jf. Servicelovens Bofællesskabet Hesteskoen jf. Almenboligloven Indikatorer i det nye socialtilsyn Nye tilbud på vej? Udviklingen på psykiatriområdet En ændret tilgang - Handicapkonventionen Hvad siger forskningen? Hvad forventer kommunerne? Akuttilbud Sammendrag udviklingstendenser Litteraturliste Artikler, rapporter m.v Lovstof Kvalitetsstandarder, analyse m.v

28 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november Hjemmesider:

29 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november Indledning Denne analyse har til formål at undersøge Helsingør Kommunes eksisterende udbud af og fremtidige behov for - boliger til mennesker med sindslidelse. Analysen omhandler boformer opført efter Serviceloven eller Almenboligloven til mennesker med sindslidelse, hvor sindslidelsen nedsætter borgerens funktionsevne i en sådan grad, at vedkommende opfylder kriterierne for midlertidigt, længerevarende eller varigt at bo i en sådan boform. Øvrige boformer, fx til hjemløse og misbrugere, som også kan have en psykisk sygdom, indgår som udgangspunkt ikke i analysen. 1.1 Baggrund og formål Udgangspunktet for analysen er et ønske, som opstod allerede i sommeren 2010, om at etablere mere tidssvarende boliger til de 13 borgere med psykiske lidelser, det bor i Bofællesskabet Petersborg i Helsingør Kommune. I forbindelse med et eventuelt nybyggeri på en anden grund blev det foreslået, at også borgere fra nogle af kommunens andre tilbud kunne flytte til de nye boliger, og at man skulle bygge 24 nye boliger. I 2011 blev anlægsprojektet udskudt til , og indtil da skulle der arbejdes på at undersøge den optimale placering af boligerne. Placeringsforslaget blev fremlagt af Center for Ejendomme i august 2012, hvorefter det blev besluttet, at Center for Psykiatri og Handicap skulle undersøge det reelle behov for boligerne samt tendenser i tilbudsstrukturen, ventelister og borgergrundlag i andre kommuner i Region Hovedstaden. Resultatet af undersøgelserne findes i denne boliganalyse. Boliganalysen søger at besvare følgende spørgsmål: 1. Er den boligmasse, der er til rådighed for borgere med sindslidelse i Helsingør Kommune, tidssvarende? 2. Hvilke boliger vurderes der at være behov for fremadrettet? Analysen har vist, at der er flere konkrete udfordringer, der skal tages stilling til: Hvordan sikres tidssvarende boliger til de 13 borgere på Petersborg og de fire borgere på Broen? Hvordan imødegås borgeres akutte og midlertidige behov for bolig og støtte i forbindelse med behandling på psykiatrisk afdeling? Hvordan sikres et flow i de midlertidige tilbud? 1.2 Anbefalinger og løsningsmuligheder På baggrund af denne boliganalyse ang. forhold og behov i Helsingør Kommune samt generelle tendenser i socialpsykiatrien fremlægges følgende anbefalinger og løsningsforlag: Anbefaling 1: Der etableres 13 tidssvarende 107-boliger til borgerne fra Petersborg Kunne løses på en af følgende måder: Peterborg renoveres, således at boligerne bliver tidssvarende. Der etableres 8-10 boliger i bygningen. Broens fire boliger indgår dermed i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg. Tidsplan: 1 ½-2 år. Borgerne kan genhuses i pavilloner på grunden. Boligerne bygges af et almennyttigt boligselskab, hvor Helsingør Kommune indgår lejeaftale på de 13 boliger. Tidsplan: Ca. tre år. Det vil være muligt at placere boligerne på Teglværksgrunden, Bøgebakken (ved Kvindekrisecentret) eller på Per Bjørnsvej i Hornbæk (bag ved Pensionatet) Helsingør Kommune bygger selv boligerne. Tidsplan: Ca. tre år. 4

30 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Helsingør Kommune indgår en aftale med Lindevang om at borgerne fra Petersborg kan få bolig der. Opmærksomhedspunkter ifm. etablering af boliger: Det er Center for Psykiatri og Handicaps faglige vurdering, at der skal tages følgende hensyn ved etablering af boliger såvel arkitektonisk som i forhold til placering: Boligerne skal give mulighed for at medarbejdernormeringen kan holdes inden for den nuværende ramme. Boligerne skal honorere de krav, som borgerne kan have til deres private hjem. Boligerne skal give mulighed for inklusion i nærmiljøet og deltagelse i forskellige fællesskaber, for derigennem at forbedre grundlaget for borgernes recoveryproces. Boligerne etableres på en måde, så de på sigt kan anvendes til andre målgrupper, efterhånden som behovene måtte opstå. Boligerne skal være fleksible, således at de kan bruges til borgere med forskellige støtte- samværs- og kontaktbehov. Boligerne skal have en husleje, som borgerne i målgruppen kan betale. Anbefaling 2: Borgere fra på Broen tilbydes boliger på Kronborgkollegiet Borgere og medarbejdere er meget positivt indstillet overfor idéen og har prøvet det før, da borgerne i forbindelse med renovering af Broen var indkvarteret på Kronborgkollegiet Anbefaling 3: Wisborg istandsættes udvendigt Renoveringen gør bofællesskabet mere tidssvarende. Center for Ejendomme skønner at prisen for udvendig renovering vil koste ca. 5 mio. kr. Anbefaling 4: Der arbejdes på at få oprettet akutpladser i Helsingør Der er følgende løsningsforslag: Lindevang opretter akutpladser Projekt Et skridt på vejen (Projekt funderet i cafe Chaplin og kollegiet på Vinkelvej)opfordres til at have fokus på, at nogle af deres pladser kan fungere som akutpladser. Helsingør Kommune etablerer selv akutpladser i forbindelse med et eksisterende døgntilbud. Anbefaling 5: Der findes en løsning på det generelle problem med for høje huslejepriser Derudover anbefales det, at der arbejdes på at sikre øget flow i midlertidige tilbud, fx ved at Lindevang udvider deres kapacitet af mindre indgribende tilbud, eller at projekt Et skridt på vejen laver et tilbud, som giver mulighed for at Helsingør Kommune kan benytte sig af nogle af de midlertidige pladser. Borgerne i Sudergade og på Wisborg kan pt. ikke flyttes fra deres boliger, fordi de har en lejekontrakt og dermed et beskyttet af lejeloven. Center for Psykiatri og Handicap vil fremover sikre sig, at nye borgere i tilbuddet får ophold jævnfør Serviceloven, og således kun bor der så længe der fortsat arbejdes mod målet for opholdet. 1.3 Læsevejledning I det følgende beskrives kort de overordnede rammer for den socialpsykiatriske indsats i Helsingør Kommune. 5

31 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Afsnit 2: Beskrivelse af den lovgivning, der regulerer området, med særligt fokus på de lejevilkår, der er for de forskellige typer boliger, og dermed fordele og ulemper ved forskellige konstruktioner fremadrettet. Afsnit 3: Overblik over kommunens visitationspraksis, fordelingen af borgere i og uden for Helsingør Kommune samt kommunens nuværende boligkapacitet og over/underbelægning. Afsnit 4: Præsentation af tilbuddene og gøres status over målgrupper og boligernes tilstand og egnethed. Afsnit 5: Overblik over udviklingstendenser på regionalt- og landsplan, herunder sammenhængen mellem den socialpædagogiske tilgang og de tilbudstyper, som understøtter denne. 1.4 Målgruppe og værdimæssig ramme Denne analyse handler om boliger til voksne med nedsat funktionsevne i form af sindslidelse, hvor funktionsevnen er nedsat i en sådan grad, at de i en periode af deres liv eller varigt har behov for tilbud om en bolig med støtte i varierende grad. Det kan fx være borgere, der ikke kan bo alene uden støtte i en periode pga. psykiske/sociale problemstillinger, og hvor der er brug afklaring i forhold til fremtidige tilbud. Det kan også være tale om borgere, der har haft kontakt med behandlingspsykiatrien, og som ikke har behov for støtte hele døgnet, men som har behov for adgang til en natmedarbejder. Målgruppen for Servicelovens 107 (midlertidigt ophold i boformer) beskrives som personer med nedsat eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, mens målgruppen for 108 (længerevarende ophold i boformer) er personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne (jf. Lov om Social Service 2012 herefter forkortet SEL). Nedsat psykisk funktionsevne kan, udover mennesker med sindslidelse, omfatte mennesker med en lang række funktionshæmninger som ADHD, autisme, udviklingshæmning, hjerneskade m.v. Helsingør Kommune - profil KREVI (som nu er en del af KORA) har lavet en undersøgelsesrække om botilbud, hvor Helsingør Kommunes omtrentlige position i forhold til andre kommuner fremgår. Hvis ikke andet er nævnt, gælder data for både handicap- og psykiatriområdet samlet: Helsingør Kommune har færre beboere i botilbud 1 til mennesker med sindslidelse end landsgennemsnittet (i beboere pr indbyggere mod det nationale gennemsnit på 70 beboere pr indbyggere (Krevi 2012c:43-44). Helsingør Kommunes har en højere gennemsnitlige enhedsudgift pr. botilbudsmodtager end landsgennemsnittet, men er på niveau med gennemsnittet for Region Hovedstaden (Helsingør: kr. pr. botilbudsmodtager pr. år, landsgennemsnit: kr. pr. år, regionalt gennemsnit: kr. pr. år (Dørken & Dalgsgaard 2013:24-25) Helsingør Kommune køber, i mindre grad end resten af kommunerne i Region Hovedstaden 2, botilbudspladser til mennesker med sindslidelse eller handicaps af andre driftsherrer (andre kommuner, private, regioner). (Helsingør Kommunes købsandel i 2010: %, regionalt gennemsnit: 73,1 %) (Krevi 2012b: 15-16). Helsingør Kommune er gennemsnitlig ift. antallet af døgnpladser pr indbyggere til borgere med sindslidelse eller handicap i kommunen, som vi selv driver eller har driftsoverenskomst med, mens vi ligger en under gennemsnittet, når man regner priva- 1 Med botilbud menes tilbud til borgere med et støttebehov, der er så stort, at de ville kunne komme i betragtning til et botilbud dvs. støtte i mindst timer pr. uge (Krevi 2012c:9). 2 Københavns Kommune undtaget generelt er store kommuner i højere grad selvforsynende end små kommuner (Krevi 2012a-b) 6

32 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 te og regionale tilbud med (Krevi 2012c:28, 34). Set på tværs af handicap- og psykiatriområdet har Helsingør Kommune således en relativt stor andel kommunale pladser. Handicapkonventionen Hidtil har mennesker med sindslidelse i lovgivningen været defineret som socialt udsatte og ikke som mennesker med handicap. Med Folketingets ratificering af FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap er det nu jf. artikel 1 i konventionen fastslået, at også mennesker med en langvarig psykisk funktionsnedsættelse er omfattet. Det vil sige, at de er omfattet af konventionens tankegang, der er båret af et rehabiliteringsperspektiv og den aktive deltagelse i samfundet, og med en stærk betoning af fx inklusion og en individualisering, der giver størst mulig grad af autonomi for den enkelte (jf. FN 2008). Recovery og rehabilitering Recovery-tankegangen er fremherskende i såvel den kommunale, socialpsykiatriske indsats som den regionale, behandlingsmæssige psykiatriske indsats. Recovery handler både om at komme sig efter - og at komme sig med eller på trods af - sygdommen. Dette perspektiv bygger på en viden om, at en sindslidelse ikke altid er en kronisk lidelse. Store og omfattende studier har vist, at en stor andel af personer med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Men det at komme sig er en personlig proces, som forløber forskelligt fra menneske til menneske. Borgeren kan tage store eller små skridt. Det væsentlige er, at borgeren medvirker og tager ansvar for forandringen først da er får indsatsen en effekt (Socialstyrelsen.dk). Rehabilitering i socialpsykiatrien er en indsats, som har til formål at støtte op om den enkelte borgers recoveryproces og at fremme inklusion og rummelighed i netværket i lokalmiljøet. Det vil sige, at indsatsen både er rettet mod at støtte det enkelte menneske og mod at skabe de nødvendige rammer for deltagelse, hvilket - blandt mange andre ting betyder at stille boformer og sociale indsatser til rådighed, der understøtter den enkelte borgers recoveryproces. Borgeren ses som eksperten i sit eget liv, og indgår derfor aktivt i planlægningen af sit rehabiliteringsforløb. Helsingør Kommunes arbejde med dette perspektiv belyses nærmere i afsnit Boformer i Helsingør Kommune Borgere med sindslidelse bor lige så forskelligt som andre borgere i Helsingør Kommune, dvs. i egen ejerbolig (et fåtal), lejebolig, eller hvis de opfylder kriterierne for visitation anvisningsboliger eller botilbud med den nødvendige støtte. Der er fem kommunale og et selvejende botilbud i Helsingør Kommune af varierende størrelse: Bofælleskabet Petersborg- et døgndækket tilbud med 13 pladser. Oprettet efter Servicelovens 107, men har tidligere været 108. Broen - et afklaringstilbud for unge mellem 18 og 30 år med fire pladser, beliggende på samme matrikel som Petersborg. Oprettet efter Servicelovens 107. Opgangsbofællesskabet Sudergade - syv individuelle boliger og et fælles køkken/alrum. Oprettet efter Servicelovens 107. Opgangsbofællesskabet Wisborg - seks individuelle lejligheder samt fælles køkken/alrum. Oprettet efter Servicelovens 107. Lindevang- et selvejende, døgndækket botilbud, hvor der er 49 boliger oprettet efter Servicelovens 107 og seks boliger (Granstien) oprettet efter Servicelovens 108. Bofællesskabet Hesteskoen - 10 almennyttige boliger for ældre sindslidende borgere opført efter almenboligloven (herefter forkortet ABL). Derudover findes de private botilbud Domus og Gefion med i alt 20 boliger oprettet efter SEL

33 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november Ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner Kommunerne har ansvar for den socialpsykiatriske indsats. Det drejer sig om den sociale indsats, når man er uden for sygehuset og skal have en hverdag til at fungere, fx i form af botilbud, aktivitets- og samværstilbud, støtte og beskæftigelse. Regionerne har ansvar for den behandlingsmæssige psykiatriske indsats, som foregår på de psykiatriske centre og sygehuse. Ifølge en ledelsesinformation fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (herefter forkortet SIM) (2012) er der generelt sket et fald i længden af indlæggelser på psykiatrisk sygehus og en forøgelse af de ambulante behandlinger, bl.a. fordi borgere med skizofreni og psykiske lidelser, med enten opstemt eller nedstemt sindstilstand fx depressiv/manisk, bruger færre sengedage. Det betyder, at kommunerne har fået flere opgaver ift. svære psykiske lidelser, herunder skizofreni (SIM 2012). Rammeaftalen Helsingør Kommune indgår i KKR (Kommunernes Kontaktråd)-samarbejde med de øvrige 28 kommuner i Region Hovedstaden. KKR indgår hvert år en rammeaftale, hvori der blandt andet indgår en udviklingsstrategi. I udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering af antal pladser eller tilbud, og en styringsaftale, som definerer hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser, samt om principper for indregning af driftsherrens udgifter ved dette. Tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, kan derfor ikke ændres eller nedlægges uden at det indgå i styringsaftalen. I Helsingør Kommune er det kun det selvejede botilbud Lindevang, der på det socialpsykiatriske område indgår i rammeaftalen. Hvilke tilbud er omfattet af rammeaftalen? Et tilbud kan være omfattet af rammeaftalen hvis det er højt specialiseret og retter sig mod borgere i hele hovedstadsregionen. Det vil sige tilbud, som kræver et stort befolkningsgrundlag for at det kan drives rentabelt og med høj faglighed. Det er endvidere et krav, at det indgår i den årlige rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud på det sociale område og specialundervisningsområdet (KKR Hovedstaden 2013a:4-6). 2 Lovgivning Størstedelen af botilbuddene i Helsingør Kommune er i dag tilbud efter Servicelovens 107. Kun Granstien (seks boliger) på Lindevang er et længerevarende botilbud efter 108, og Hesteskoen er opført efter Almenboligloven. Derudover bor de borgere, som er i forbindelse med socialpsykiatrien i Helsingør Kommune, typisk i anvisningsboliger efter almenboliglovens 59 (de såkaldte 25 %-boliger) eller anden lejebolig. Etablerer man midlertidige tilbud efter Servicelovens 107, kan borgeren revisiteres eller tilbydes en anden bolig, når borgerens mål med opholdet i midlertidigt botilbud er opfyldt. Det forudsætter borgerens samtykke til at blive visiteret til anden bolig. I både længerevarende botilbud ( 108) og boliger opført efter ABL har borgerne helt almindelige lejerettigheder, og kan derfor principielt ikke opsiges eller flyttes. Der er derfor størst mulighed for at sikre fleksibilitet og flow, hvis man etablerer boliger efter 107. Der bør, i forbindelse med etablering af nye boliger, være stor opmærksomhed på borgernes forsørgelsesgrundlag ift. prisen på den bolig, de visiteres til. Ved indflytning i nybyggeri kan borgeren risikere at få en meget høj husleje, hvis det opføres efter almenboligloven men vedkommende kan få boligstøtte. Læs redegørelsen for de forskellige lovgivninger i det følgende: 8

34 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november Midlertidige boformer efter Servicelovens 107 Efter denne bestemmelse kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer, som pga. betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for dette, men hvor det ved visitationen af borgerne vurderes, at behovet for botilbud ikke er varigt. Det kan dreje sig om personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning m.v. Det kan også dreje sig om personer, der har behov for pleje eller behandling, og som derfor ikke kan klare sig uden støtte. Den nødvendige støtte ydes efter støtteparagrafferne i Serviceloven og betales af betalingskommunen via taksten for ophold i boformen. Tilbuddet kan være med og uden døgndækning. Langt størstedelen af den eksisterende boligkapacitet til mennesker med sindslidelse i Helsingør Kommune fungerer efter SEL 107. Flytning (revisitation) Borgeren kan revisiteres, når vedkommende ikke længere vurderes at have behov for at anvende botilbuddet. Det vil sige når formålet med opholdet er opfyldt, og borgeren skal tilbage til sin oprindelige bolig, til en længerevarende boform eller til en anden bolig. Kommunen har pligt til at borgeren får tilbudt en bolig, der svarer til vedkommendes støttebehov. En borger kan ikke flyttes fra et midlertidigt til et varigt botilbud uden borgerens samtykke med mindre betingelserne for flytning efter magtanvendelsesreglerne er opfyldte. Borgerens ret til at bo i boligen defineres i selve visitationen til tilbuddet. Det følger direkte af Servicelovens 111, at boformer, der er omfattet af Serviceloven, ikke er omfattet af lejelovgivningen, hvorfor flytning af borgeren ikke kan ske under henvisning til opsigelse af botilbuddet, men udelukkende på baggrund af revisitation. 2.2 Længerevarende boformer efter Servicelovens 108 Målgruppen for disse boformer er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling, og som ikke kan få disse behov dækket på anden måde. Den nødvendige støtte ydes efter støtteparagrafferne i Serviceloven og betales af betalingskommunen via taksten for ophold i boformen. Tilbuddet kan være med og uden døgndækning. Boliger bygget efter Servicelovens 108 er ikke omfattet af lejelovgivningen, men socialministeren fastsætter jf. 111, stk. 2, nærmere regler om lejerettigheder for beboere i længerevarende botilbud efter Serviceloven. Disse regler fremgår af BEK nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter Serviceloven, og ligner på mange måder reglerne i lejelovgivningen, uden at beboerne dermed som sådan bliver lejere. Det vil sige, at der er krav om et boligdokument med samme indhold som en lejekontrakt, om indflytningsrapport m.v. Lejerrettighederne gælder som et minimumsniveau, og formålet er at opnå så høj grad af ligestilling som muligt mellem pågældende beboere og lejere af almene ældre- og handicapboliger. Flytning (opsigelse) Da det principielt drejer sig om en varig bolig, kan der kun træffes beslutning om at flytte borgeren, hvis denne har givet sit samtykke, eller hvis betingelserne for flytning efter magtanvendelsesreglerne er opfyldte. Af ovennævnte 3 bekendtgørelses 20 fremgår, at hvis kommunen beslutter at reorganisere eller nedlægge botilbuddet, og det betyder, at beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på tre måneder. Opsigelsen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Beboeren har ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som vedkommende er berettiget til i henhold til kommunalbe- 3 BEK nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter Serviceloven. 9

35 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 styrelsens afgørelse. Uenigheder kan påklages til Ankestyrelsen. Bekendtgørelsen regulerer ikke efter hvilke regler en beboer må flytte af andre grunde. Beboerne er omfattet af Bekendtgørelse nr. 715 af om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter Serviceloven. 2.3 Boformer efter Almenboligloven Botilbud til mennesker med sindslidelse kan også bygges som almene ældreboliger efter lov om almene boliger (ABL) 5, hvor bygherren kan være kommune, region, en almen boligorganisation eller en selvejende almen boligorganisation. Boligerne kan, jf. 5, stk. 3, etableres som bofællesskab med mindst fem boenheder enten individuelt med eget køkken, bad, toilet og i et vist omfang fællesareal, eller kollektivt, hvor beboerne deles om fælles køkken. Den nødvendige støtte/servicetilbud ydes efter Servicelovens individuelle paragraffer, primært 83 og 85 (socialpædagogisk bistand). Tilbuddet kan være med og uden døgndækning. Boligerne administreres efter aftale, enten af den boligorganisation, der ejer bygningerne, eller Helsingør Kommune. Beboerne er omfattet af Almenlejelovens regler, de får en lejekontrakt m.v. Flytning (opsigelse) Kravene til opsigelse af en beboer fremgår af Almenlejelovens kapitel 14 og 15. Det er grundlæggende kun muligt at opsige en lejer, når de almindelige regler i lov om leje af almene boliger er opfyldt, og når en lejer samtidig tilbydes en anden passende bolig, jf. lovens kapitel 14, og normalt med et opsigelsesvarsel på tre måneder. Flytning fra én bolig til en anden inden for samme botilbud kan kun gennemføres, hvis kravet støttes af forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævn i lovens kapitel 14. Når det drejer sig om deciderede pleje- eller beskyttede boliger kan opsigelse desuden ske, hvis den nuværende bolig og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke længere modsvarer beboernes behov. Dvs. situationer, hvor muligheden for i nødvendigt omfang at dække opståede behov for særlig pleje taler for flytning til en mere velegnet bolig inden for plejehjemmet, fx flytning af en dement person til en bolig i en skærmet enhed. Derudover kan flytning finde sted i situationer, hvor beboeren ikke kan udnytte de særlige tilbud knyttet til boligen, fx i en skærmet enhed, og hvor hensynet til andre beboere taler for en flyting, samtidig med at hensynet til beboeren ikke taler afgørende herimod. Der er klageadgang til Statsforvaltningen, og det kan have opsættende virkning. 2.4 Andre boligformer og støtte Mange mennesker med sindslidelse bor i egen ejer- eller lejebolig, evt. med støtte hvis de har behov for det. Hvis de opfylder kriterierne, har de som andre borgere i kommunen - mulighed for at få anvist en anvisningsbolig, eller en ældrebolig. Nedenfor beskrives ganske kort reglerne vedr. anvisningsboliger og socialpædagogisk bistand. Anvisningsboliger efter Almenboliglovens 59 Kommunen har ikke en forpligtelse til at stille boliger til rådighed, men kan efter Almenboliglovens 59 bruge sin anvisningsret til almene boliger i kommunen til at løse påtrængende boligsociale opgaver (25 % boliger). Kommunen beslutter selv kriterier for anvisning til disse boliger, og kan bl.a. henvise borgere med sindslidelse. Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Uanset boform kan borgere med behov visiteres til socialpædagogisk støtte (også kaldet bostøtte ) jf. SEL 85. Der kan fx være tale om støtte i forbindelse med udslusning fra et mere omfattende botilbud. Formålet med denne støtte er at styrke borgerens evner til at opretholde en selvstændig bolig og sikre tilknytning til sociale og sundhedsmæssige tilbud. 10

36 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Socialpædagogisk bistand ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Bistanden kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder, således at borgeren kan leve et liv på egne præmisser og så selvstændigt som muligt. Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af handlekompetencer og personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., så personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. 2.5 Regler og rettigheder for boliger efter SEL 108 og Almenboligloven For borgere, der bor i boformer efter henholdsvis Serviceloven 108 og Almenboligloven, er der stærk beskyttelse af lejerettigheder, svarende til rettighederne for alle andre borgere. Borgeren har ret til at blive boende i eget hjem, uanset boform og til at få den nødvendige støtte i sit hjem. Borgeren har også ret til at afvise støtte. Kommunen kan derfor ikke mod borgerens vilje flytte vedkommende til en boform med den støtte, som kommunen finder nødvendig. Hvis borgeren på trods af, at vedkommende efter andres opfattelse har behov for mere omfattende støtte ønsker at blive i sin egen bolig eller evt. at gå på gaden så er det borgerens ret. Der kan derfor være borgere, hvor omgivelserne mener, at kommunen skal gribe ind, men hvor det ikke er muligt. Kun hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, kan der tages tvangsmidler i brug. Det er i så fald en lægelig vurdering af om borgeren er til fare for sig selv og andre, og om borgeren derfor skal tvangsindlægges på psykiatrisk hospital. Kommunen har ingen tvangsmidler. Borgeren kan flytte til en anden bolig også indenfor det samme botilbud hvis borgeren/værge/pårørende ønsker det eller er enige med kommunen om, at det er mest hensigtsmæssigt at flytte til en boform, som bedre tilgodeser borgerens behov. Borgeren har ret til botilbud i en anden kommune, hvis borgeren opfylder visitationskriterierne i både bopælskommunen og den ønskede tilflytningskommune. For borgere, der ikke selv er i stand til at træffe beslutning, og som ikke har en værge, er der mulighed for at søge Statsforvaltningen om tilladelse til at flytte borgeren mod dennes vilje. Det kræver dog, at kommunen kan give en fyldestgørende redegørelse for hvilke forsøg, der har været gjort for at etablere den nødvendige støtte i den hidtidige bolig, men som ikke har været tilstrækkelige. 2.6 Økonomi Til de forskellige typer boliger er også knyttet forskellige økonomiske vilkår, fordi reglerne for boligstøtte og husleje er forskellige. Derudover betyder reglerne for pension osv., at borgernes økonomiske muligheder kan sætte begrænsninger for hvilke typer boliger, de kan bo i. Boligstøtte Der ydes ikke boligstøtte til boformer efter Servicelovens 107 og 108. Boligstøtte i individuelle bofællesskaber (dvs. i de boliger, der er opført efter almenboligloven eller er almindelige lejeboliger), hvor hver beboer har sin egen bolig med eget køkken og med fælles boligareal, ydes efter de almindelige regler i Boligstøttelovens kapitel 4. Der kan ydes boligstøtte i form af boligydelse, når forsørgelsesgrundlaget er førtidspension tilkendt før eller folkepension og boligsikring, når forsørgelsesgrundlaget er førtidspension tilkendt efter , kontanthjælp eller anden form for forsørgelse. For enlige kan der ydes boligstøtte til boligudgiften for højst 65 m² boligareal. Ved opgørelse af boligudgiften for lejeren lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal, samt tilhørende sædvanlige udenoms rum. Forsørgelsesgrundlag 11

37 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Udover forskellen i mulighederne for at få boligstøtte, er der store forskelle i borgernes forsørgelsesgrundlag. Fx er der forskel på kontanthjælpen afhængig af om borgeren er over eller under 25 år. Med den ny kontanthjælpsreform, der træder i kraft pr. 1. januar 2014, er aldersgrænsen endvidere sat op til 30 år. Derudover betyder den nye FØP og FLEX-reform at personer under 40 år normalt kun kan få tidsbegrænset pension. I forhold til de borgere, der allerede har pension, er der også forskelle, afhængig af hvilken type pension der er bevilget. I forbindelse med pensionsreformen i 2003 blev der ændret på størrelsen af boligsikring, hvilket kan medføre store udfordringer i forhold til hvilken bolig den enkelte borger har råd til at bebo. Udviklingsstrategien i Rammeaftalen for 2014 beskriver ligeledes de generelle udfordringer, som borgerne har ift. at have råd til at bo i egen bolig (KKR Hovedstaden 2013a:10-11). Der er forskel på huslejen fra bolig til bolig i Helsingør Kommune, fordi de har forskellig størrelse og forhold. Det er billigere at bo på Petersborg/Broen, hvor man bor på værelse og deles om toilet og køkken, end det er at bo i selvstændig lejlighed, som man fx gør på Hesteskoen. Der er endvidere også stor forskel i huslejen afhængig af om Helsingør Kommune ejer eller lejer ejedommen. 3 Overblik: Helsingør Kommunes visitation og tilbud På baggrund af nedenstående overblik over Helsingør Kommunes visitation og tilbud kan det konkluderes, at der ikke er et stort grundlag for at hjemtage borgere fra andre kommuner til kommunens egne botilbud, og at der ikke er mange overskydende pladser på de eksisterende tilbud. Status peger ligeledes på, at der bør findes nye boliger til Petersborgs borgere, at Broen med fordel kan flyttes til Kronborgkollegiet, og at Wisborg bør renoveres udvendigt. 3.1 Overordnede principper for visitationspraksis Ud fra et mindsteindgrebsprincip er det overordnede formål med visitation af ydelser til voksne med særlige behov at tilbyde borgeren en rehabiliterende indsats, der styrker eller kompenserer i forhold til funktionsnedsættelsen, således at borgeren i så vid udstrækning som muligt kan deltage i samfundslivet på egne vilkår. I vurderingen af visitationen inddrages desuden LEON-princippet (laveste effektive omkostningsniveau), som anbefalet af KL. De socialfaglige rådgivere i Center for Psykiatri og Handicap fastsætter borgerens funktionsevne på baggrund af samtale med borgeren samt udtalelser indhentet fra interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre centre i Helsingør Kommune. På denne baggrund visiteres til den nødvendige støtte. Borgere, der er omfattet af kommunens forpligtigelser i forhold til anvisning af permanent bolig, anvises bolig efter Almenboliglovens Borgere i botilbud i Helsingør Kommune og andre kommuner I det følgende gives en oversigt hvor mange borgere med sindslidelse, der bor i boliger jf. Servicelovens (SEL) 107, 108 og Almenboligloven (ABL) m.v. i henholdsvis Helsingør Kommune og andre kommuner. På det specialiserede socialområde fastholder den oprindelige opholdskommune (som udgangspunkt fødselskommunen) betalingspligten for borgere, som modtager støtte, fx i form af botilbud, i andre kommuner (Retssikkerhedsloven 2012, 9). Helsingør Kommune har, for nogle borgere, hjemtaget handlekompetencen, men for de fleste borgere er handlekompetencen forblevet i den nuværende opholdskommune. 12

38 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Tabel 1: Antal borgere fra Helsingør Kommune i botilbud i og udenfor Helsingør Kommune pr Botilbud I botilbud i Helsingør Kommune I botilbud uden for Helsingør Kommune Fordeling af Helsingørborgere i tilbud uden for Helsingør Kommune Borgernes alder SEL Heraf 5 borgere, som Helsingør Kommune har handlekompetencen for Frederikssund, 6 pers. København, 3 pers. Faaborg-Midtfyn, 3 pers Svendborg, 1 pers. Odsherred, 1 pers. Slagelse, 1 pers. Silkeborg, 1 pers. Nykøbing Sj., 1 pers. Hillerød, 1 pers. Hørsholm, 1 pers år, 18 pers år, 9 pers år, 14 pers år, 7 pers år 5 pers. SEL Heraf 8 borgere som Helsingør Kommune har handlekompetencen for Fredensborg, 5 pers. Hillerød, 4 pers. Hørsholm, 1 pers. Fåborg-Midtfyn, 1 Halsnæs, 1 pers. Odsherred, 1 pers. Vejle, 1 pers. Odense, 1 pers år, 1 pers år, 3 pers år, 2 pers år, 5, pers år, 2 pers år, 1 pers år, 1 pers. ABL år, 2 pers , 3 pers. Når borgere er visiteret til midlertidige botilbud efter 107 uden for kommunen, kan det skyldes, at vedkommende skal tilbydes noget særligt, fx fagligt højt specialiserede tilbud, som ikke tilbydes inden for kommunen. Eftersom Helsingør Kommune har afgivet handlekompetencen for 14 af de 19 borgere, der bor i 107-tilbud uden for kommunen, kan disse borgere som udgangspunkt ikke betragtes som målgruppe til eventuelt nyetablerede boliger i Helsingør Kommune. Helsingør Kommune har handlekompetence for otte ud af 15 borgere, som pt. bor i 108- tilbud andre kommuner, men jf. afsnit 2.2 og 2.5, har borgerne lejerettigheder som gør, at de ikke kan revisiteres til et tilbud i Helsingør Kommune uden samtykke. Alt i alt er der ikke et stort potentiale for hjemtagelser til Helsingør Kommune. 3.3 Kommunens nuværende boligkapacitet Herunder vises en oversigt over Helsingør Kommunes nuværende tilbud. Tabel 2: Oversigt over botilbud i Helsingør Kommune og belægning Botilbud Besatte pladser Helsingør borgere Borgere fra andre kommuner Lovgivning Tomgangshusleje 2011 Tomgangshusleje 2012 Petersborg * (77 %) 3 (23 %) SEL dage Broen 4 4 (100 %) 0 (0 %) SEL Sudergade 7 7 (100 %) 0 (0 %) SEL bolig i 2 mdr. - Wisborg 6 4 (67 %) 2 (33 %) SEL Lindevang * (59 %) 20 (41 %) SEL dage 208 dage 13

39 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Granstien 6 4 (67 %) 2 (33 %) SEL dage Hesteskoen (100 %) 0 (0 %) ABL - - * Lindevang og Petersborg var oprindelig oprettet som 108 tilbud, jf. Serviceloven. I juni 2012 ændrede Helsingør Kommune tilbuddene til 107-tilbud, jf. Serviceloven. Tomgangshuslejen er udtryk for pladser i de eksisterende tilbud, som i en periode har været ubesat. Det fremgår således, at der pt. ikke er betydelig overskydende kapacitet i Helsingør Kommunes tilbud. På Lindevang har der været tomme pladser, men fordi tilbuddet er omfattet af Rammeaftalen (se afsnit 1.6), kan bestyrelsen ikke frit disponere over kapaciteten, som reguleres i styringsaftalen mellem hovedstadsregionens kommuner. Der en risiko for, at Lindevang påvirkes af tendensen til hjemtagelser, idet ca. 41 % af beboerne kommer fra andre kommuner end Helsingør. 4 Status: Tilbuddene i Helsingør Kommune Lindevang, Granstien og Hesteskoen er nyere tilbud bygget eller indrettet til formålet, mens Wisborg, Petersborg, Sudergade og Broen er af ældre dato og er herskabsvillaer, der er blevet ombygget. Broen er nyistandsat. Nogle borgere bor således på værelse og må deles om bad og toilet, ligesom de ikke har eget køkken/køkkenfaciliteter. Der har i nogle år været tale om at bygge mere tidssvarende boliger til erstatning herfor. Center for Psykiatri og Handicap anbefaler, på baggrund af gennemgangen, følgende: Der etableres tidssvarende boliger til de 13 beboere på Petersborg Broen flyttes til Kronborgkollegiet Wisborg renoveres I det følgende gives en konkret gennemgang af Helsingør Kommunes eksisterende socialpsykiatriske botilbud. 4.1 Bofællesskabet Petersborg, jf. Servicelovens 107 Bofællesskabet Petersborg er beliggende på Nordre Strandvej. Bygningen er opført som herskabsvilla og har tidligere været benyttet som plejehjem og pensionat. Bygningen er i flere etager, med kælder og tre etagers beboelse. I kælderen er der en individuel lejlighed, der oftest bruges som udslusningslejlighed. Beboerne har eget værelse og deler bad/toilet med 1-2 andre beboere. To borgere har boet der i 20 år, ni borgere har boet der i 5-10 år, og to er netop flyttet ind. Tre af Petersborgs nuværende beboere har været fraflyttet tilbuddet, men er siden flyttet tilbage, hvilket angiveligt skyldes deres svære psykiske problemstillinger. Det er derudover tilbudslederens vurdering, at 5-7 af borgerne kunne høre til et længerevarende botilbud, da de er svært og kronisk psykisk syge. Alle borgere har 107-lejekontrakter, men nogle af de borgere, der har boet der i længst tid, har almindelige lejekontrakter, der fortsat er gældende selvom kontrakterne er fornyet, hvilket betyder at de er omfattet af lejeloven (se afsnit 2.5). Målgruppe og støtte Målgruppen på Petersborg er personer med psykiatriske lidelser, som fx angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse og spiseforstyrrelse. Hver beboer har behov for hjælp og støtte i til almindelige daglige funktioner. De har i større eller mindre omfang brug for hjælp til fx personlig hygiejne, indkøb, indgå i sociale relationer m.v. Tilbuddet er døgndækket. Status 14

40 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Der har igennem flere år været overvejelser om flytte Bofællesskabet Petersborg til nye boliger på den grund, der tidligere har huset plejehjemmet Teglværksgården. Allerede den 24. august 2010 var opførelse af nye boliger til bl.a. beboerne på Petersborg for første gang på socialudvalgsmøde. Begrundelsen var, at Petersborg var utidssvarende og ikke levede op til de daværende kvalitetsstandarder for botilbud efter 108 (Petersborg var på daværende tidspunkt 108). Social- og Sundhedsudvalget anbefalede over for Økonomiudvalget, at der skulle arbejdes videre med opførelse af 24 boliger på Teglværksgårdens grund til erstatning for botilbud på Petersborg, Broen, Wisborg samt Lindevang (hvor man forventede, at en ombygning ville resultere i færre pladser). På budgetseminaret i januar 2011 blev det dog besluttet at revidere anlægsplanen for budget , og alle sager, som kunne, skulle udskydes til 2012 eller senere. Center for Ejendommes indstilling om, at byggeriet af de 24 boliger til psykisk syge kunne udskydes til , blev godkendt af Socialudvalget 8. februar 2011, af Økonomiuvalget d. 28. februar 2011, og endelig Byrådet d. 7. marts Ifølge et notat fra Center for Ejendomme ( ) er det blevet vurderet, at en ombygning/renovering af Petersborg og Broen er for kostbar. Med baggrund i det notat blev det indstillet, at der skulle opføres nye boliger til beboerne på Petersborg. Fra referatet fra Socialudvalgsmødet den 13. marts 2013 fremgår det, at en af de overvejelser, der har været om Petersborg, er, at de nuværende bygninger måske er værdiløse eller kan være en økonomisk belastning at anvende ved en evt. renovering. En anden overvejelse har Hvad mener beboerne på Petersborg? Beboerne på Petersborg har været påvirket af, at der i flere år har været usikkerhed omkring deres fremtidige bolig. Beboerne rettede derfor d. 31. januar 2013 henvendelse til Socialudvalget i Helsingør Kommune for at efterlyse at der blev taget stilling til, hvad der skulle ske med dem og Petersborg. I brevet tilkendegav de deres glæde ved at bo på Petersborg, men nævnte også, at de er utilfredse med at skulle dele toilet og bad, og at der er koldt om vinteren. været, at hvis det blev besluttet at bygge nyt og samle andre tilbud, fx Springvandet (et dag- og aktivitetstilbud til mennesker med psykiske lidelser) og evt. andre aktiviteter til målgruppen på grunden, så kunne der blive tale om eksklusion og ikke inklusion for borgerne i forhold til at deltage i samfundslivet, på lige fod med andre borgere. Endeligt blev det beskrevet, at boliger på Petersborggrunden strider imod planstrategi 2011, hvor grunden indgår som en del af Sommarrivakilen. Disse overvejelser, sammen med ny viden om eventuelt ændrede behov for botilbud i fremtiden, har betydet, at der endnu ikke er taget en endelig beslutning om Petersborgs fremtid. 4.2 Bofællesskabet Broen, jf. Servicelovens 107 Broen er beliggende på samme matrikel som Petersborg, i den tidligere portnerbolig, som blev renoveret i Der er plads til fire beboere, der har eget værelse og deles om badeværelset. Der er fælles køkken/alrum. Beboerne spiser sammen 1-2 gange om ugen, og klarer øvrige måltider på egen hånd. Målgruppe og støtte Målgruppen på Broen er unge (18-25 år), som har forskellige vanskeligheder, men har det til fælles, at de i en periode ikke kan bo alene uden støtte, og har brug for afklaring i forhold til fremtidige tilbud, prognose for sygdom, netværk, beskæftigelse/uddannelse og funktionsniveau m.v.. Ifølge tilbudslederen er der i perioder helt unge med svære psykiske lidelser. De unge kommer alle fra Helsingør Kommune, som er betalingskommune. De bor på Broen i ca. ½-1 år. Der er tilknyttet tre medarbejdere. Broens unge kan, efter behov, bruge natmedarbejderen på Petersborg. 15

41 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Status Broen, 107 jf. Serviceloven, er ligesom Petersborg ikke tidssvarende indrettet, men da der er tale om ganske unge borgere, er det Center for Psykiatri og Handicaps vurdering, at det i større udtrækning kan accepteres, at de unge deles om køkken og toilet. På grund af skimmelsvamp var det i en længere periode i 2012 ikke forsvarligt, at de unge boede på Broen. I stedet blev Kronborgkollegiet, som består af et-værelses lejligheder med eget køkken og bad, anvendt. Det viste sig at være en hensigtsmæssig og god løsning idet der, ifølge de unges bostøtter, kunne finde et mere kvalificeret støttearbejde sted på grund af de fysiske rammer. Hensigten med bostøtte blev mere tydelig, og bostøtterne oplevede i større udstrækning kontakt med de unge, på grund af de fysiske rammer. Fx havde de unge mulighed for at opsøge og trække sig fra fællesskabet efter behov, da en lejlighed blev benyttet som fællesrum. En anden fordel for de unge var, at de kunne være sammen med og se - andre unge, der er i stand til at bo selvstændigt. Overvejelserne omkring frigørelse af Petersborggrunden til salg jf. planer om Sommerarrivakilen i anlægsstrategien 2011 (se afsnit 4.1) omfatter også Broen, fordi den ligger på samme matrikel. Hvad mener borgerne? I forbindelse med omplaceringen blev det besluttet at tale med en ung fra Broen. Den unge gav udtryk for at have været meget glad for at bo på Kronborgkollegiet, da vedkommende i højere grad kunne være privat, og fx kokkerere i sit eget køkken, og kun opsøge fællesskabet efter behov. En af de mest positive ting ved at bo på Kronborgkollegiet var at have gæster. Den unge har tidligere oplevet, at det kunne være svært at invitere gæster hjem til et botilbud eller fx blive spurgt om hvor vedkommende boede, når der var tale om et botilbud, hvor de andre mennesker dér, kunne have en anderledes adfærd. En anden god ting ved at bo på Kronborgkollegiet var måden bostøtterne arbejdede på, hvor de i større udstrækning kunne komme efter behov, i stedet for nærmest at sidde uden for døren. Den unge gav udtryk for, at det i fungerede godt på Kronborgkollegiet, når nu pointen er, at jeg skal lære at klare mig selv. Den unge fortalte også, at vedkommende følte sig mindre syg på Kronborgkollegiet, da der var andre raske unge i nærmiljøet, i modsætning til Broen, hvor vedkommende følte sig mere syg. 4.3 Opgangsbofællesskabet Sudergade, jf. Servicelovens 107 Opgangsbofællesskabet er beliggende i midten af Helsingør by og består af syv selvstændige boliger med to værelser samt eget køkken og bad. En af lejlighederne med tre værelser er delt op i to boliger. Der er endvidere en fællesstue og fælles gårdhave. Huset er i tre etager, uden elevator. Målgruppe og støtte Målgruppen i Opgangsbofællesskabet Sudergade er borgere med psykiske lidelser, som af forskellige årsager ikke er i stand til at bo i egen bolig. Borgerne er i vid udstrækning selvhjulpne, men har behov for støtte til personlige, praktiske og sociale forhold. Borgerne får individuel bostøtte fra medarbejdere, der både arbejder i Sudergade og indgår i Helsingør Kommunes socialpsykiatriske bostøtteteam. Der er medarbejdere fem dage ugentligt, hovedsaglig i dagtimerne, og der er ikke dækning om natten. Status Personalets kontor, der ligger på én af etagerne, kan suppleres med eksterne lokaler, hvis der er ekstra møder eller skrivearbejde. 16

42 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Helsingør Kommune lejer ejendommen, som er privatejet. Dette betyder, at det er ejeren af ejendommen, der sætter huslejen. Huslejen er igennem de senere år steget i sådan en grad for de enkelte lejligheder, at den enkelte beboer ikke er i stand til at betale den fulde husleje, hvilket medfører, at Helsingør Kommune har lavet specielle aftaler i den forbindelse, for at støtte beboeren med huslejebetalingen. Beboerne i Sudergade har lejedokumenter, som fremstår som almindelige lejekontrakter, selvom de er visiteret til et midlertidigt tilbud efter SEL 107. Dermed burde de principielt set revisiteres, når formålet med deres ophold er opnået (jf. afsnit 2.1). De almindelige lejekontrakter betyder imidlertid, at beboerne, uanset Servicelovens 111, efterhånden kan have fået en forventning om, at de bor på almindelige lejeretlige vilkår. Derfor må Lejelovens almindelige regler vurderes at gælde for så vidt angår Helsingør Kommunes mulighed for at opsige beboerne. I forbindelse med tilsyn 23. februar 2012 i Opgangsbofællesskabet i Sudergade har de interviewede beboere givet udtryk for stor tilfredshed med at bo der, og ønsker ikke at flytte. 4.4 Opgangsbofællesskabet Wisborg, jf. Servicelovens 107 Opgangsbofællesskabet er en ældre herskabsvilla beliggende tæt på Øresund, i umiddelbar nærhed af Helsingørs bymidte. Villaen blev i 1988 ombygget til fem selvstændige lejligheder, hvoraf de fire har to værelser, og én af dem har tre værelser, og er etableret som et lille bofællesskab for to beboere. Alle lejligheder har køkken og bad, og de fleste altan eller terrasse. Hertil kommer der et fællesrum med køkken, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler samt en meget stor have. Villaen har kælder, stue og første sal. Målgruppe og støtte Målgruppen i Wisborg er borgere, der er psykisk syge med angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelser. Der ydes individuel støtte til den enkelte beboer. Der er medarbejdere til stede fem dage ugentligt i dagtimerne. Status I forbindelse med denne boliganalyse har der været kontakt til Center for Ejendomme, som i sommeren 2013 har besigtiget ejendommen. Det er CE s vurdering, at bygningen generelt er i god vedligeholdt stand, men det anbefales, at der bliver udført renovering af fx facade, efterisolering og bastioner i haven for 5 mio. kr. Det skal pointeres, at beboernes lejligheder ikke er blevet besigtiget. På baggrund af erfaring er der afsat beløb til indvendig malerbehandling, gulvafhøvling og udbedring af inventar (jf. mailkorrespondance 11. juli 2013). På samme måde som borgerne i Sudergade har borgerne i Wisborg lejedokumenter, som gør, at det ikke er muligt at opsige deres lejeaftaler. Hvad mener borgerne? For at få en fornemmelse af beboernes tanker om deres fremtidige boligsituation, er de blevet interviewet i forbindelse med det kommunale tilsyn. Alle beboere var enige om, at de helst ville blive boende på Wisborg, da det ligger centralt, tæt på byen mv. Beboerne havde dog et stort ønske om, at de fejl og mangler, fx huller i gulvet, vinduer der falder fra hinanden etc., bliver udbedret. Beboerne gav endvidere udtryk for at bofællesskabstankegangen er god, især hvis der skulle ske noget. De giver udtryk for, at det er en god følelse at kunne høre de andre - at der er liv i huset. Hvis der skulle bygges nyt, eller flyttes til andre lokaler, skulle der stadigvæk holdes fast i bofællesskabstankegangen, hvor der også skulle være fællesstue, med fællesspisning som nu (to gange om ugen). Beboerne gav afslutningsvis udtryk for, at de føler mere ansvar ved at bo på Wisborg, fremfor et decideret botilbud, fx Lindevang. En beboer forklarer det med at, på Wisborg er der mere plads, mere ro og lys, og personalet giver ikke gode råd, uden at blive spurgt, på samme måde som de gør på et stort botilbud. Det er endvidere nemmere at lære de øvrige beboere at kende, når botilbuddet ikke er så stort. Beboernes behov for bostøtte er forskelligt; én nævner at vedkommende får støtte én gang om måneden, en anden at det er 3-4 gange pr. måned. 17

43 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november Botilbuddet Lindevang jf. Servicelovens 107 Lindevang er et selvejende botilbud med driftsoverenskomst med Helsingør Kommune og plads til 49 beboere. Alle borgere har eget værelse med eget bad og tekøkken. Beboerne kan efter behov spise hos sig selv eller i spisestuen. Der er en række fællesrum af forskellig karakter, hvor beboerne kan mødes på tværs af boenhederne. Lindevang er en del af KKRs rammeaftale (se afsnit 1.6), hvilket betyder, at justering af kapaciteten skal godkendes i KKR. Målgruppe og støtte Målgruppen er borgere med svære psykiske og sociale problemstillinger, der har brug for en særlig form for omsorg og støtte. Aldersspredningen er år. Status Lindevang blev ændret fra et længerevarende botilbud (jf. SEL 108) til et midlertidigt botilbud (jf. SEL 107) på baggrund af de fysiske rammer på Lindevang, der i langt højere udstrækning er egnede som midlertidige boliger. I gennem de senere år har der pågået en del overvejelser om at renovere Lindevang for at gøre boligerne, der er bygget i 1982 som plejehjem for primært ældre og sindslindende borgere, mere tidssvarende og opfylde de krav, der er til boliger i dag. 4.6 Boligerne på Granstien jf. Servicelovens 108 Boligerne på Granstien består af seks selvstændige lejligheder og er en del af det selvejende botilbud Lindevang. Målgruppen er borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger, ligesom der også kan være tale om misbrugsproblemer. De seks borgere, der bor på Granstien, har særlige psykosociale vanskeligheder. Borgerne foretrækker i stor udstrækning at være sig selv. De bor i selvstændige lejligheder, der er på m². Der er derudover et fælleshus. Lejlighederne er tidssvarende. 4.7 Bofællesskabet Hesteskoen jf. Almenboligloven Hesteskoens 10 lejligheder blev overtaget af socialpsykiatrien pr. 1. januar 2009 og ligger i landlige omgivelser. Lejlighederne er toværelses og har eget trinettekøkken og bad, samt lille have. Der er fællesområder med køkken og stue. Hesteskoen blev oprindeligt bygget som ældreboliger i umiddelbar tilknytning til plejehjemmet Bøgehøjgård. Siden overdragelsen til socialpsykiatrien er indflytninger sket efter kriterierne for den ny målgruppe. Målgruppe og støtte Målgruppen er ældre borgere (55 år og opefter) med sindslidelser fra Helsingør Kommune, der profiterer af at bo i bofællesskab. Syv af de nuværende 10 borgere modtager bostøtte efter SEL 85, mens de resterende tre udelukkende modtager hjemmepleje fra Center for Omsorg og Ældre. Status Lejlighederne er tidssvarende. Borgerne har lejekontrakter på ordinære vilkår og kan som udgangspunkt ikke opsiges, jf. afsnit 2.3 og

44 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november Indikatorer i det nye socialtilsyn I vurderingen af Helsingør Kommunes nuværende boligmasse bør de kriterier, som boligerne vil blive bedømt ud fra i det nye socialtilsyn 4, tages i betragtning. Tilsynet knyttes op på en kvalitetsmodel 5, som har følgende kriterier og indikatorer under temaet Fysiske rammer: Kriterium 17: De fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Indikator 17a: Borgerne trives med de fysiske rammer Indikator 17b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Indikator 17c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem Indikator 17d: Tilbuddets indretning understøtter borgernes ret til privatliv og respekterer deres integritet. (Socialstyrelsen 2013, s. 14) Tilsynet vil, som hidtil, basere sig på besøg på tilbuddet og samtaler med borgerne, hvorfor det må forventes, at der vil komme bemærkninger til de tilbud, hvor de fysiske rammer er utidssvarende. 4.9 Nye tilbud på vej? Det selvejende botilbud Lindevang har i nogle år planlagt en renovering af tilbuddet, således at boligerne i højere grad kan leve op til nutidens standarder. I forbindelse med denne renovering overvejer bestyrelsen at udvide fra de eksisterende 56 pladser til 70 pladser med forskellige former for lejligheder og støtteordninger uden for Lindevangs nuværende matrikel. Tanken er at skabe en mellemløsning med nogle boliger, som har mindre omfattende støtte end Lindevang har på nuværende tidspunkt, men som kan fungere som en mellemstation inden borgerne skal bo i deres eget hjem. Der er ikke pt. afklaring på disse planer. Derudover har en privat aktør meldt sig på banen med projektet Skridt på vej. Det er forankret i Café Chaplins organisation og vil bestå af hhv. et botilbud efter SEL 107 og støtte i eget hjem efter SEL 85. Målgruppen er mennesker med psykiske problemstillinger, der enten er risikozonen for indlæggelse eller bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital og endnu ikke kan håndtere at flytte ud i egen bolig eller som har brug for støtte ift. tilbagevenden til egen bolig og ift. til at blive uddannelses- eller jobparate. 5 Udviklingen på psykiatriområdet For at give et bud på fremtidens boligbehov i Helsingør Kommune er det relevant at se på de overordnede udviklingstendenser på området. Denne gennemgang har ført til følgende opmærksomhedspunkter, som ligger til grund for Center for Psykiatri og Handicaps anbefalinger i afsnit 1.2: Det er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt at øge pladskapaciteten i botilbud til borgere med sindslidelse pga. den generelt faldende efterspørgsel på botilbud efter Servicelovens 107 og 108. Nye boliger og tilbud skal tænkes alternativt, funktionelt og fleksibelt. Der bør således etableres boliger, som kan bruges på tværs af målgrupper, efterhånden som behovene ændrer sig og/eller opstår. Boligerne skal etableres mhp. at skabe de bedst mulige vilkår for inklusion på den enkelte borgers præmisser, fx ift. muligheden for at til- og fravælge forskellige typer fællesskaber 4 Pr. 1. januar 2014 overtager Frederiksberg Kommune ansvaret for tilsyn med botilbud i Region Hovedstaden. 5 Kvalitetsmodellen er endnu ikke endelig godkendt, hvorfor ordlyden muligvis ændrer sig i den endelige kvalitetsmodel. 19

45 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Enkelte boliger kan etableres som akuttilbud for at give støtte i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. I det følgende gives en gennemgang af udviklingstendenserne på botilbudsområdet og det socialpsykiatriske område. 5.1 En ændret tilgang - Handicapkonventionen I takt med at der gennem de sidste årtier er blevet reduceret kraftigt i antallet af sengepladser på de psykiatriske hospitalsafdelinger, er der i den kommunale socialpsykiatri blevet etableret boliger til borgere med psykiske lidelser. Fra tidligere at have bygget boliger af mere eller mindre institutionsagtig karakter, hvor borgerne bor på værelser og har fælles bade- og køkkenfaciliteter, er der i de senere år kommet fokus på boformer, hvor det er muligt at tilvælge kollektive tilbud og understøtte borgernes selvbestemmelse, ret til et individuelt liv, recovery, rehabilitering og inklusion i en ramme, der er borgerens hjem. Disse tendenser ses i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, som (jf. afsnit 1.6) også omfatter mennesker med sindslidelse. Artikel 1: Formål: Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Mogens Seider, dengang socialpsykiatrileder i Høje Taastrup Kommune, beskriver i en artikel i Dansk Handicapforbunds jubilæumsstafet (2009), hvordan Handicapkonventionen peger på, at mennesker med funktionsnedsættelser først og fremmest er mennesker. Der bør, ifølge Seider, tænkes almindeligt, inden der tænkes specielt i forhold til udviklingen af støtte og organisering til borgere med sindslidelser, og udgangspunktet for organisering og tilrettelæggelse af støtte og service må være, at alle først og fremmest er menn e- sker og derfor ikke ønsker et liv, der leves parallelt med de øvrige i samfundet (Seider 2009). Hermed lægger han stor vægt på inklusion og mennesker med sindslidelses mulighed for at leve i så almene rammer som muligt. 5.2 Hvad siger forskningen? KORA: Undersøgelsesrække på botilbudsområdet KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, som bl.a. inkluderer det tidligere KREVI) har gennemført en undersøgelsesrække på botilbudsområdet (både handicap og psykiatri), der har resulteret i seks rapporter om botilbudsområdet, hvoraf de fire har relevans for boliganalysen (Krevi 2012a-b-c; Dørken & Dalgsgaard 2013). De peger på følgende tendenser: Kommuner opretter egne tilbud for at sikre nærhed og øget mulighed for styring (Krevi 2012a:1-2, 21-22) Skift fra botilbud til støtte i eget hjem hvis muligt (Krevi 2012a:2, 24-25) men stigning i udgifter til støtte i eget hjem i perioden modsvares ikke af fald i udgifter til botilbud (Krevi:2012c:2, 18). Lille stigning i antallet af døgntilbudspladser i perioden og forventning om fortsat større mængde kommunale pladser (Krevi 2012a:3, 8-9, 16, 19 6 ) Flere botilbudspladser til mennesker med psykiske lidelser i store kommuner end i små måske fordi der er i mindre kommuner ikke er tilstrækkelig efterspørgsel (Krevi 2012c:31) 6 Krevi (nu KORA) forudsiger en stigning på 5 % i perioden på det samlede botilbudsområde (handicap og psykiatri) (Krevi 2012a:3, 16, 19) 20

46 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Kommuner, der selv driver mange botilbudspladser, er mindre tilbøjelige til at tilbyde alternative former for støtte i borgerenes eget hjem (Dørken & Dalgsgaard 2013:4, 18). SFI: Et liv i egen bolig I 2011 gennemført Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en stor analyse blandt landets kommuner af bostøtte efter Servicelovens 85. Resultaterne præsenteres i rapporten Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser (Bengtsson & Røgeskov 2012). Omsorgsorienteret eller udviklingsorienteret: Ifølge Bengtsson og Røgeskov fordeler de danske kommuner sig på et kontinuum fra omsorgsorienteret arbejde til recovery - eller udviklingsorienteret. Det er karakteristisk for de udviklingsorienterede kommuner, at de standardiserer metoder og procedurer for visitation og overgang til bostøtte, lægger vægt på evidensbaserede metoder og viser interesse for at måle på virkning af bostøtteindsatsen, samt at de udvikler viden og kompetencer blandt medarbejderne (Bengtsson & Røgeskov 2012:9). Helsingør Kommune er blandt de kommuner, hvor bostøtten, jf. kvalitetsstandarden, baseres på et recovery/udviklingsorienteret perspektiv. Blive i egen bolig: Ifølge rapporten lægges der i kommunerne vægt på, at det enkelte menneske, på trods af psykisk sygdom, skal have et selvstændigt og meningsfuldt liv, og endvidere helst forblive i egen bolig, fx med støtte efter Servicelovens 85. Der er, siden kommunalreformen i 2007, sket en stigning i visitation til bostøtte efter 85. Det skyldes både, at der identificeres flere borgere med psykiske lidelser og at der er en øget anvendelse af fleksible og individuelt tilpassede boligindsatser. Blandt andet er nogle kommuner begyndt at benytte gruppe-bostøtte uden for hjemmet, da det er med til at understøtte, at borgeren får mere social kontakt med andre. Endelig er der et ønske i kommunerne om at reducere visitation til deciderede botilbud af økonomiske grunde (jf. Bengtsson & Røgeskov 2012:15, 67-68). Akutpladser: Det fremgår ligeledes af analysen, at nogle kommuner har nytte af at oprette akutpladser i forbindelse med et botilbud, der benyttes til borgere, der via nogle få dages ro og støtte kan undgå indlæggelse (Bengtsson & Røgeskov 2012:13, 27). Inklusion: Der påpeges desuden en tendens til, at der i mange kommuner i mindre grad gives støtte til borgernes kontakt til det omgivende samfund, fx støtte til at opbygge sociale netværk og beskæftigelse, hvilket i international forskning er vigtigt for at sikre recovery (Bengtsson & Røgeskov 2012:76). I den forbindelse påpeges gruppebaseret bostøtte som et redskab til at sikre, at borgerne kommer ud af hjemmet og får social kontakt til andre (Ibid 2012: 67-68) DSI: Opgaveudviklingen på psykiatriområdet Det Dansk Sundhedsinstitut (nu en del af KORA) udgav i 2011 en analyse af opgaveudviklingen på psykiatriområdet, bestilt og finansieret af Kommunernes Landsforening. Rapporten omhandlende opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger og er baseret på interviews med ledere/repræsentanter fra socialpsykiatri, jobcentret og behandlingspsykiatri (Madsen, Hvenegaard & Fredslund 2011). Det konkluderes, at det kommunale psykiatriområde er et område i udvikling med mange nye opgaver og målgrupper samt udfordringer, som kommunerne skal være opmærksomme på i den fremtidige tilrettelæggelse af området, herunder: Flere borgere med psykiske problemstillinger, der har behov for hjælp fra både behandlings- og socialpsykiatri, jobcentre og flere andre kommunale enheder. Flere borgere med mere end én psykisk problemstilling samt psykiske problemstillinger kombineret med misbrug og kriminalitet. Kortere indlæggelser og højere grad af ambulant behandling giver kommunerne ny opgaver. 21

47 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Stort behov for koordinering, hvis der skal skabes sammenhængende forløb for den enkelte borger, fordi borgere med psykiske problemstillinger er i kontakt med mange aktører i og udenfor kommunerne. Uklare sektorgrænser mellem kommuner og regioner, for så vidt angår roller og opgaver på trods af relativt klart formulerede aftaler i sundheds- og samarbejdsaftaler. Kommunal dokumentation på nationalt niveau er mangelfuld, og mangler dokumentation på opgaveglidning, -ændring eller øgning. (jf. Madsen, Hvenegaard & Fredslund 2011:6-8) Rapporten påpeger bl.a. følgende løsninger: (Ibid.:8-9) Flere tilbud til borgere, der udskrives fra psykiatrisk hospital i form af midlertidige/akutte botilbud samt døgnbemandede tilbud (botilbud, væresteder, krisetelefoner). Flere specialistkompetencer i kommunerne i form af psykiatrifaglig viden om sygdomme, øget indsigt i symptomer, medicinsk behandling og virkning/bivirkninger, rehabilitering, borgere med komplekse problemstillinger m.v. En kommunal udviklingsstrategi for organisering på en måde, som tilgodeser borgernes behov for koordinering og sammenhæng samt overvejelser om i højere grad at udvikle tilbud flere kommuner sammen, eller i samarbejde med regionerne. Samlet og systematisk dokumentation på tværs af kommuner og kommunale enheder. 5.3 Hvad forventer kommunerne? Udviklingsstrategien 2014 (KKR Hovedstaden 2013a) og Bilag 1 til udviklingsstrategien (KKR Hovedstaden 2013b) er udarbejdet på baggrund af indsamlet materiale fra de 29 kommuner, der hører under Region Hovedstaden. Materialet tager udgangspunkt i de behov og udviklingstendenser, som kommunerne har på de specialiserede socialområde, og i det følgende udtrækkes de vigtigste tendenser ang. målgruppen for nærværende boliganalyse. Tendenser på børne- og ungeområdet vil ligeledes blive behandlet, fordi nogle af disse borgere på sigt vil optræde i voksenpsykiatrien. Overordnede tendenser i forventningerne til 2014: Stigning i antallet af borgere med autisme og ADHD, sindslidelse med dobbeltdiagnose samt anden sindslidelse i 2014 (jf. KKR Hovedstaden 2013a:8). Ingen forventning om udvidelse af kapaciteten eller belægningen på tilbud til disse målgrupper i rammeaftalen (jf. KKR Hovedstaden 2013a:8, KKR Hovedstaden 2013b:8). Tendens til, at kommunerne etablerer tilbud i eget regi (hjemtagelser), fremfor at efterspørge de højt specialiserede tilbud, der rummes i rammeaftalen (KKR Hovedstaden 2013a: 8; 2013b:8, 29-30). Tendens til omlægning fra 108-tilbud til 107 eller 85-tilbud (mest markant på voksenområdet (KKR Hovedstaden 2013b:12). Tendens til hjemtagelser fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud i nærmiljøet, fx bofællesskaber med større mulighed for inklusion (KKR Hovedstaden 2013a:10). Der er i mange kommuner mangel på mindre boliger, som borgere, der hjemtages til støtte i egen lejlighed, har råd til at betale (Ibid.: 10-11). Derudover beskrives et nyt paradigme inden for kommunernes organisering af ydelserne: Ny specialisering, der omfatter grundlæggende nye måder at gøre tingene på, omlægninger, der blandt andet skal kunne modsvare og tilgodese efterspørgslen efter tilbud, der kan matche et 22

48 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 gennemgående øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger, indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, recovery-tankegang, involvering af borgerne samt resultat- og effektbaseret styring (KKR Hovedstaden 2013a:7) Børne- og ungeområdet På børne- og ungeområdet er Helsingør én blandt de 16 kommuner i KKR, der forventer en stigende udviklingstendens i antallet af børn og unge med sindslidelse. De tilbud til børn og unge med sindslidelse, der er omfattet af rammeaftalen, oplever et fald i belægningen, hvilket tolkes som et resultat af øget antal hjemtagelser (jf. KKR Hovedstaden 2013b:29-30). ADHD og autisme: På samme måde forventer Helsingør Kommune, ligesom 17 andre kommuner i Hovedstadsregionen, at der vil ske en stigning i antallet af børn og unge med autisme og ADHD i 2014 (jf. KKR Hovedstaden 2013b:30-33). Til dette bemærkes følgende: Nogle kommuner påpeger, at kommunernes inklusionstilgang er medvirkende årsag til, at gruppen af børn og unge inden for udviklingsforstyrrelsesspektret er blevet mere tydelig. Når flere børn og unge inkluderes i det normale skole- og institutionssystem, opleves det, at forskellene træder tydeligere frem. Dette stiller fortsat krav til kommunerne om kompetenceudvikling, skræddersyede tilbud m.v. med henblik på at håndtere disse forskelle på en hensigtsmæssig måde. Nogle kommuner fremhæver i den forbindelse, at de har etableret kompetenceudviklingsplaner og øget supportmuligheder til almenområdet. Det opleves dog som et dilemma, at kommunerne arbejder for inklusion af børn og unge med autisme og ADHD, mens der fortsat opleves en tendens til, at psykiatrien peger på ekskluderende tilbud. (KKR Hovedstaden 2013b:32) Voksenområdet Voksne med sindslidelse: Generelt vurderer kommunerne, at antallet af voksne med skizofreni vil være uændret. Over halvdelen af kommunerne forventer en stigende udviklingstendens i antallet af voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose, mens Helsingør Kommune som en af de eneste i Nordsjælland - forventer et uændret antal. Helsingør Kommune forventer heller ingen stigning i antallet af borgere med anden sindslidelse, og deler her forventninger med både Gribskov, Halsnæs og Hørsholm kommuner (KKR Hovedstaden 2013b:5-7). Hertil bemærkes følgende: Flere kommuner bemærker, at stigningen i antallet af borgere med anden sindslidelse henviser til en stigning i efterspørgslen for borgere med eksempelvis angst, depression, stressrelaterede funktionsnedsættelser, spiseforstyrrelser, Binge Eating Disorder (BED) m.v., herunder oplever flere kommuner en stigning i antallet af unge. Det opleves, at målgruppen har ændret sig således, at der som udgangspunkt er færre borgere med egentlige psykotiske lidelser og flere med ikkepsykotiske lidelser som eksempelvis borderline. Kommunerne oplever fortsat, at området er præget af kortere indlæggelsesforløb på psykiatriske afdelinger, hvilket øger kravene til kommunernes indsatser overfor målgruppen. Antallet af 108 pladser på tilbud omfattet af rammeaftalen er faldet med en femtedel fra 2011 til Pladserne er enten blevet omlagt til 107 eller 85, eller afviklet pga. lukning (jf. KKR Hovedstaden 2013b:7-8). Voksne med ADHD og autisme: Helsingør Kommune forventer, sammen med hovedparten af kommunerne, et stigende antal voksne med ADHD og voksne med autisme i I tilbuddene omfattet af rammeaftalen er der også her en lille tendens til omlægning fra 108 til 107/ 85 (jf. KKR Hovedstaden 2013b:8-10). Hvad efterspørger kommunerne? Udviklingsstrategien peger desuden på nogle områder, som kommunerne forventer, at der vil blive behov for at udvikle på i fremtiden. Det drejer sig bl.a. om: Botræningstilbud til unge, som i en overgang har brug for hjælp og botræning før de kan klare sig i egen bolig med 85-støtte. Mindre boliger med lav husleje, så borgere i højere grad har råd til at bo i egen lejlighed og få bostøtte 23

49 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 Akut- eller refugiepladser til borgere, som udskrives fra behandlingspsykiatrien, for at undgå genindlæggelse (KKR Hovedstaden 2013b:12) Det bør dog igen understreges, at kommunerne ikke forventer at udvide deres samlede antal pladser (jf. KKR Hovedstaden 2013a:8, KKR Hovedstaden 2013b:8). 5.4 Akuttilbud Med satspuljeaftalen for blev der afsat midler til forsøg med akutte socialfaglige tilbud til mennesker med sindslidelser. Formålet var at eksperimentere med tilbud, der kunne tage hånd om de akutte kriser, som opstår uden for de ikke døgndækkede tilbuds åbningstid. Sådanne kriser kan typisk opstå i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, og der var et ønske om at varetage borgernes behov for et lettilgængeligt tilbud om støtte, rådgivning eller omsorg. (Niras/Socialstyrelsen 2013:5). Flere danske kommuner etablerer i øjeblikket tilbud, hvor borgere med sindslidelse og evt. misbrug kan bo i en kortere periode med henblik på stabilisering og for at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser (se fx Bengtsson & Røgeskov 2012: 13, 27; KKR Hovedstaden 2013b:12; Niras & Socialstyrelsen 2013). I forhold til resten af Region Hovedstadens kommuner har Helsingør et antal genindlæggelser, der ligger lige under gennemsnittet, og mængden af liggedage (dage, hvor patienten er færdigbehandlet og afventer udskrivning) er under halvt så stort som det gennemsnitlige tal for Region Hovedstadens kommuner (jf. Region Hovedstaden 2013). Der er dog, i Helsingør Kommune, udfordringer i forbindelse med udskrivninger fra behandlingspsykiatrien, bl.a. i når der udskrives til botilbud, der ikke har døgndækning (det gælder bl.a. tilbud til hjemløse og misbrugere med psykiske lidelser). Her beskriver ledere og medarbejdere i forbindelse med pædagogisk tilsyn, at beboere udskrives op til weekender, hvor der ikke er personale, fordi kommunikationen mellem sygehus og botilbud ikke fungerer godt nok. Det har været et indsatsområde for tilbuddene, bl.a. fordi de forskellige perspektiver hos hhv. socialpædagoger og sundhedsfagligt personale kan give udfordringer i samarbejdet. Det er desuden oplevelsen, at nogle borgere udskrives fra psykiatrisk hospital tidligere i deres forløb end førhen og at botilbuddene derfor enten skal rumme borgere, der ligger uden for deres normering og kompetence, eller at man er nødt til at sende dem til tilbud udenbys, fordi der ikke er kapacitet på de eksisterende tilbud til at tage imod den. Disse problemstillinger vil kunne afhjælpes ved oprettelse af akutboliger/aflastningsboliger efter Servicelovens 84, der etableres i sammenhæng med et eksisterende døgntilbud, og hvor der kan gives fleksibel støtte, der varierer efter den enkeltes behov. 5.5 Sammendrag udviklingstendenser Som de ovenfor skitserede udviklingstendenser viser, har der på landsplan, efter at kommunerne har overtaget ansvaret for det specialiserede socialområde, været en bevægelse hen imod at give tilbud, der kan matche et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet, individuelle løsninger, indsatser i nærmiljøet og inklusion i normalområdet, forebyggelse, recoverytankegangen, involvering af borgerene samt resultat- og effektbaseret styring. Der sker altså en bevægelse imod mindst muligt indgreb, dvs. fra varige botilbud ( 108) til midlertidige botilbud ( 107), og fra midlertidige botilbud til bostøtte i eget hjem ( 85) dvs. foranstaltninger af mindre indgribende karakter (KKR Hovedstaden 2013a: 10; 2013b:12). Denne tendens ses også i behandlingspsykiatrien, hvor den ambulante behandling vokser mens indlæggelserne reduceres. På den anden side ses en tendens til nye målgrupper, øget behandlingsintensitet i behandlingspsykiatrien, kortere indlæggelsestider, opgaveglidning til det borgernære sundhedsvæsen 24

50 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 m.v. som kommuner også må tage højde for i tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats på området. Der er kommet flere ikke-psykotiske lidelser og udviklingsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, og der er flere med dobbeltdiagnose (psykiatriske lidelse og misbrug), og hvor man ikke kender konsekvenserne på lang sigt. Til sammen gør den ændrede tilgang og målgruppe det svært at forudsige det fremtidige behov for støtte, herunder evt. bolig, til borgere med sindslidelser. 6 Litteraturliste 6.1 Artikler, rapporter m.v. Adolph, Erik et al (red.) (2000). Kvalitet i socialpsykiatrien. Kbh.: Videncenter for Socialpsykiatri Bengtsson, Steen og Maria Røgeskov (2012). Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser. SFI 12:19. KBH.: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. FN (De Forenede Nationer) (2008). Konvention om rettigheder for personer med handicap. Kbh.: Det Centrale Handicapråd. Eplov, Lene Falgaard et al. (red.) (2010). Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering. Kbh.: Munksgaard Danmark Dørken, R. og C. Dalsgaard (2013). Sammenhænge på botilbudsområdet. En analyse af sammenhægene mellem kommunernes botilbudspladser, støttemodtagere, udgifter og enhedsudgifter på botilbudsområdet. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (2011). Kbh.: Region Hovedstaden juni, Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (2011). Kort fortalt det væsentligste temaer og ændringer frem mod Krevi (2012a). Herre i eget hus? Udviklingen af kommunale botilbud til handicappede og sindslidende Krevi, juni Krevi (2012b). Markedsanalyuse botilbudsområdet. Kommunernes køb og salg af pladser til voksne handicappede og sindslidende. Krevi, juni Krevi (2012c). Botilbudsområdet: HVEM HVAD HVOR. Kortlænging af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende. Madsen, Marie H., Anne Hvenegaard & Eskild Klausen Fredslund (2011). Opgaveudviklingen på psykiatriområdet. Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger. Kbh.: DSI, 2011 Niras & Socialstyrelsen (2013). Evaluering af forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser. Slutrapport. Socialstyrelsen. Seider, Mogens (2009). Et meningsfyldt liv det skal alle have mulighed for. Danske Handicaporganisationer, jubilæumsstafet. Besøgt 15. juli 2013 Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2005). Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse. København. Socialstyrelsen (2013). Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud. TESTVERSION. Tidskriftet Socialpsykiatri l (2010). Tema FN s handicapkonvention. Kbh.: Videncenter for Socialpsykiatri 25

51 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november Lovstof Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN s handicapkonvention) vedtaget af FN s generalforsamling og trådt i kraft Undertegnet af Danmark , ratificeret og trådt i kraft i Danmark Almenboligloven (ABL) LBK nr. 884 af 10/08/2011 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. 5, 58a, 59, 105 og 185c-e LBK nr. 961 af 11/08/2010 Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger m.v. LBK nr. 663 af 14/06/2011 Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte. BEK nr af 11/12/2002 Bekendtgørelse om beregning af boligens brutto-etageareal efter boligstøtteloven BEK nr. 397 af 25/05/2009 Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven BEK nr. 205 af 13/03/2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde m.v. Lov om Social Service (SEL) LBK nr. 810 af 19/07/2012 Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) 6, 81, 85, 107, 108, og 186, stk. 2 VEJ nr. 103 af 23/10/2002 Vejledning om individuel boligstøtte (Boligstøttevejledningen) VEJ nr. 10 af 15/02/2011 Vejleding om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til Serviceloven) VEJ nr. 14 af 15/02/2011 Vejledning om botilbud til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven), kap. 2, 3, 6, 7, 15 og 17 Retsikkerhedsloven (2012) LBK nr. 930 af 17/09/2012: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed på det sociale område 6.3 Kvalitetsstandarder, analyse m.v. Analyse 2012, Voksenområdet, Psykiatri og Handicap. Undersøgelse af udgifterne på de sociale tilbud Social- og Sundhedsforvaltningen, Familie og Handicap. Kvalitetstandarder for botilbud efter april Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 83 og 85: Støtte og hjælp i længerevarende botilbud med døgndækning. Besluttet i Socialudvalget den 22. januar Kvalitetsstandarder for Midlertidige og længerevarende boformer efter Servicelovens 107 og 108. Besluttet i Socialudvalget den 22. januar Center for Ejendomme, Helsingør Kommune (2012). Bilag: Notat. 24 nye boliger for psykisk syge SIM (Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab) (2012). Ledelsesinformation, sundhedsaftaler Det psykiatriske område jan-okt Rammeaftale 2013: Skema til indberetning af fremtidige behov og udviklingstendenser i målgrupper og tilbud for

52 Boliganalyse 2013 Center for Psykiatri og Handicap 26. november 2013 KKR Hovedstaden (Kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden) (2013a). Rammeaftale Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde. KKR Hovedstaden (Kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden) (2013b). Bilag 1 til rammeaftale Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde. Region Hovedstaden (2013). Ledelsesoverblik: Sundhedsaftale 2013 (januar til august 2013). Mailkorrespondance (11. juli 2013) med Ole Bjørn Petersen, Anlægskoordinator i Center for Ejendomme, Helsingør Kommune. 6.4 Hjemmesider: Beskæftigelsesministeriet: bm.dk vedr.: Reform af førtidspension og fleksjob. Besøgt 23. april Psykiatrisk Center Nordsjælland: psykiatriregionh.dk/menu/centre/psykiatriske+centre/psykiatrisk+center+nordsjaelland/. Besøgt 3. maj Socialstyrelsen.dk. Besøgt 27. september

53 Bilag: 3.2. SWOT-analyse - Broens flytning til Kronborgkollegiet.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

54 Broen Broen er et afklaringstilbud (SEL 107) for visiterede unge mellem år med et midlertidigt botilbud for 4 unge samt for visiterede unge i egne boliger, hvor grundlaget for arbejdet er en individuel handleplan 141. Som en del af afklaringen af de enkeltes unges kompetencer i forhold til det hele hverdagsliv, bolig, økonomi, arbejde/ uddannelse, fritidsliv, netværk og evt. behandlingsbehov jf. 141 er der altid et fokus på udvikling hen imod et selvstændigt liv i egen bolig. Broen har nu til huse på Ndr. Strandvej 3 b, 3000 Helsingør. I nedenstående forholder vi os til ideen om en udflytning til Kronborg Kollegiet. SWOT- analyse Scenarie: Broen, som afklaringstilbud i udvikling, på Kronborgkollegiet med én fælleslejlighed/kontor. INTERNT EKSTERNT Styrker Muligheder Understøtter Vision 2020 fra omsorgskultur til selvstændighedskultur. Placering i forhold til ungeliv Campus Helsingør, UU mm. Øget fokus på gruppen af unge psykisk sårbare. Gennemskuelighed/sammenhæng i forhold til unge-indsatsen. Mulighed for etablering af målrettede afklarings-og udviklingsforløb. Vi bliver lettere tilgængelige for vores målgruppe Synergi Øget fokus på ungegruppen og det enkelte individ. Udvidelse af målgruppen til år Svagheder Trusler Mister den læring/afklaring, der er i at få det fælles på Broen til at fungere At nogle unge vil føle sig mere sårbare i et normalt miljø end i nærheden af Petersborg Inklusionstanken fungerer ikke Politiske beslutninger bringer flere nedskæringer 1

55 STYRKER Understøtter Vision 2020 fra omsorgskultur til selvstændighedskultur At hver enkelt af vores unge på Kollegiet har sin egen bolig betyder, at der frisættes en stor del ressourcer fra at få det fælles til at fungere til at kunne mestre sit eget. Understøtter dels vision 2020 samt det overordnede mål som mange unge har tilfælles nemlig et selvstændigt liv i egen bolig. Afklaringsopgaven vil dermed blive mere tydelige og forløbene vil muligvis blive kortere. Placering i forhold til ungeliv Campus Helsingør, UU øresund mm. Med en placering på Kronborg Kollegiet kommer vores unge fysisk tættere på et normalt ungeliv. Og hvor de trænes i at bruge de eksisterende akutte støtte-og rådgivningstilbud i aften/ nattetimerne, f.eks. regionens akutteam. Mulighed for etablering af målrettede afklarings-og udviklingsforløb Med en lejlighed til fælles brug skabes mulighed for konvertering af nuværende boligsociale timer til etablering af målrettede forløb, hvor vi sætter rammerne på en anden måde. Eksempelvis kan vi forestille at have fokus på psykoedukation, undervisning i praktiske kompetencer, NADA, social færdighedstræning, sundhedshjul, PAS test mm. Evt. individuelt tilrettelagte forløb som en del af en beskæftigelsesplan. Vi bliver lettere tilgængelige for vores målgruppe Et kontor, hvor vi kan beslutte at have åben konsultation vil betyde at vores tilgængelighed for begge grupper af visiterede unge (til afklaringsforløb både i botilbuddet på Kronborg Kollegiet og i egne boliger) bliver større. Et kontor vil endvidere åbne muligheden for at Skype med vores unge uden at forstyrre andre. Det vil derudover skabe mulighed for daglig kontakt med Broens unge med anvendelse af færrest mulige ressourcer. Synergi At komme tæt på STU, UU øresund, Campus Helsingør og Kronborg Kollegiet vil betyde at der skabes mulighed for større netværksskabelse dels fagligt samt for vores unge. Dermed skabes mulighed for en synergieffekt, som er vanskeligt at opleve med vores nuværende placering. Eksempelvis kan forestilles supervision i andet regi, fælles faglige udviklingsmøder/ brainstorming mm. med samarbejdspartnere fra eks. jobcenter, mentorer, UU vejledere, undervisere. 2

56 Det tættere samarbejde forestiller vi os kan have et forebyggende aspekt via øget kendskab til vores tilbud med målrettede afklarings-og udviklingsforløb. I øvrigt ser vi at alles kompetencer kommer i spil og vi kan blive mere differentieret i vores tilbud. Øget fokus på ungegruppen og det enkelte individ. At flytte Broen til Kronborg kollegiet forestiller vi os vil frigøre timer fra fælles personale møder mm. med Petersborg til et 100 % fokus på ungegruppen. Endvidere vil det give mulighed for et, hvad vi anser for, mere værdigt tilbud for den enkelte unge, hvor den gensidige påvirkning af eks. bofæller, som har det rigtigt dårligt ikke behøver at fylde så meget. Udvidelse af målgruppen til år Erfaringen viser, at hvis vi skal matche behovet skal målgruppen udvides fra nuværende år til år (svarende til jobcenterets ungegruppe). Egne lejligheder på Kronborg Kollegiet vil øge rummeligheden for en potentiel større aldersspredning. SVAGHEDER Mister den læring/afklaring, der er i at få det fælles på Broen til at fungere. Som det er nu anvendes megen tid og energi på at få fællesarealerne til at fungere til alles tilfredshed. Dét, er der en læring i, som med Kronborg Kollegiekonceptet vil gå tabt. Samtidig er Broen som det er nu et scenarie at afklare i som er langt fra den virkelighed, som de fleste unge går i møde, hvilket heldigvis er et selvstændigt liv i egen bolig. At nogle unge vil føle sig mere sårbare i et normalt miljø end i nærheden af Petersborg. Erfaringen viser at enkelte unge er så sårbare efter eks. udskrivning fra psykiatrisk afd. eller lign. at det er angstprovokerende at være blandt andre og dermed er det muligt at et normalt miljø vil være endnu mere sårbart. Samtidig viser erfaringen også at vores unge meget sjældent har brugt personalet på Petersborg i ydertimerne som sikkerhedsnet i den sammenhæng. Det åbner også mulighed for at træne anvendelse af de eksisterende akutte støtte-og rådgivningstilbud i aften/ nattetimerne, f.eks. regionens akutteam. 3

57 Af faktorer af betydning, som er uden for vores daglige arbejdsfelt, som vi er uden direkte indflydelse på, ser vi følgende muligheder/ Trusler for Broen Muligheder Øget fokus på gruppen af unge psykisk sårbare. Øget politisk fokus på ungegruppen vil på sigt skabe åbne mulighed for en tidligere indsats og dermed flere gode liv med mulighed for egen forsørgelse. Gennemskuelighed/sammenhæng i forhold til unge-indsatsen. Prioritering af et ungecenter, hvor alle kompetencer er samlet ét sted. Infrastrukturen At busruten/afgangstiderne planlægges så det bliver endnu lettere at komme til og fra kollegiet. Trusler Inklusionstanken fungerer ikke. At gruppen af sårbare unge ikke kan rummes i gruppen af velfungerende unge. Politiske beslutninger bringer flere nedskæringer Konklusion Det vil være et stort skridt i den rigtige retning at flytte Broen til Kronborg kollegiet, idet det vil understøtte arbejdet hen i mod Vision 2020 og vi vil få nye muligheder for at skabe et kvalitetsløft i unge-indsatsen. 4

58 Bilag: 3.3. Bilag til boliganalyse - tal på de forskellige scenarier Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

59 Notat Bilag til sagen Orientering om boliganalyse på Psykiatriområdet fra Center for Psykiatri og Handicap Center for Ejendomme Center for Ejendomme Sct. Anna Gade 5 A 3000 Helsingør Tlf isc46@helsingor.dk Dato Sagsbeh. ISC46 I sagen Orientering om boliganalyse på Psykiatriområdet er der følgende indstilling: 1. Der etableres 13 tidsvarende 107-boliger til borgerne på Petersborg, og at SU beslutter en af følgende muligheder: - Petersborg renoveres og der etableres 8-10 boliger. Broens fire boliger indgår dermed i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg. Tidsplan 1½-2 år. Borgerne kan genhuses i pavilloner på grunden. - Boligerne bygges af et almennyttigt boligselskab, hvor Helsingør Kommune indgår lejeaftale på de 13 boliger. Tidsplan: Ca. tre år. Det vil være muligt at placere boligerne på Teglværksgrunden, Bøgebakken (ved Kvindekrisecentret) eller på Per Bjørns Vej i Hornbæk (bag ved Pensionatet) - Helsingør Kommune bygger selv boligerne. Tidsplan ca. tre år - Helsingør Kommune indgår en aftale med Lindevang. 2. At borgerne på Broen tilbydes boliger på Kronborgkollegiet. 3. At Wisborg istandsættes udvendig. 4. At SU drøfter mulighederne ved etablering af akutpladser hhv. i egne eller private tilbud. 5. At SU drøfter billige boliger som et generelt problem. Center for Ejendomme har lavet beregninger for renovering og istandsættelse af Petersborg, Broen og Wisborg, samt analyseret forskellige muligheder for etablering og placering af 13 tidssvarende 107-boliger til borgerne på Petersborg. A. Petersborg renoveres og der etableres 9-10 boliger. Broens fire boliger indgår i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg. B. Wisborg istandsættes udvendig C. Nybyggeri for 13 boliger 1. Boligerne bygges af et almennyttigt boligselskab, hvor Helsingør Kommune indgår lejeaftale for de 13 boliger. 2. Helsingør Kommune bygger selv boligerne.

60 A. Petersborg renoveres og der etableres 9-10 boliger. Broens fire boliger indgår i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg Sammendrag Petersborg: Renoveringsbehov: 2,0-2,4 mio. kr. Bygningsændringer: 9,0 mio. kr. Midlertidige boliger for genhusning leje af pavilloner: 1,2 mio. kr. I alt: 12,2 12,6 mio. kr. (Evt. deponering for det lejedes værdi) Broen: Renoveringsbehov: 1,3-1,5 mio. kr. Bygningsændringer: 1,4-1,6 mio. kr. I alt: 2,7 3,1 mio. kr. Samlet overslag for renovering og ombygning af Petersborg og Broen til 9 10 tidssvarende boliger: 14,9 15,7 mio. kr. En ny bebyggelse på grunden med 3 4 boliger med et samlet areal på i alt m² vurderes til en anskaffelsessum på i alt 4,8-6,4 mio. kr. Alle beløbsangivelser er uden moms. Redegørelse Ombygnings- og istandsættelsesoverslag for Petersborg og Broen med henblik på etablering af tidssvarende boliger. Ejendommene er vurderet i forhold til behov for istandsættelse samt mulighed for indretning af lejligheder på cirka 50 m². Vurderingen er foretaget på baggrund af en visuel gennemgang. Der er således ikke foretaget destruktive indgreb for en nøjere undersøgelse, ligesom der ikke er lavet miljøanalyser i ejendommen. Det vurderes, at der kan indrettes i alt 9 10 boliger i de eksisterende bygninger Petersborg og Broen. Der er på grunden plads til at opføre en bebyggelse med 3 4 boliger, såfremt det samlede antal skal op på 13 boliger. Planforhold: Lokalplan 1.16 Petersborg af 27. juni 1983 er gældeden for området. I lokalplanen gives der mulighed for at placere en ny bebyggelse langs Nordre Strandvej. Naturfredningslovens ½ 47 om byggelinje 300 meter fra skoven er gældende, men Naturfredningsnævnet meddelte den dispensation til et tidligere udarbejdet tilbygningsforslag. I skrivelse af meddeler Fredningsstyrelsen efter udtalelse 2

61 fra Hovedstadsrådet og Skovstyrelsen, at man er indstillet på at ophæve naturfredningslovens skovbyggelinje inden for lokalplanområdet. Inden beslutning om evt. tilbygning til Petersborg, skal det afklares om ovenstående dispensationer fortsat vil være gældende. Petersborg, Nordre Strandvej 3A. Bygning brutto m², netto m² Renoveringsbehov: Renovering af facaderne med delvis udskiftning af vinduer/døre, sandblæsning/pudsning samt renovering af inddækninger/tagrender på taget. Der er indlagt fjernvarme for nogle år siden, men det øvrige varmeanlæg fornyes/renoveres. Indvendige overflader repareres/males. Toilet-/baderum renoveres Køkkener renoveres Anslåede istandsættelsesomkostninger uden ombygninger 2,0 2,4 mio. kr. Bygningens udformning besværliggør en ombygning til mindre lejligheder og dermed vil det i en vis udstrækning være en uhensigtsmæssig anvendelse af bygningsarealet. Det anslås, at der kan indrettes 7-8 lejligheder uden beboelse i kælderplan. Anslåede omkostninger til indretning af lejligheder: 9,0 mio. kr. Midlertidigt botilbud for genhusning af de 13 beboere i Petersborg kan laves ved opstilling af pavilloner på arealet omkring Petersborg. Anslået behov er 600 m² pavilloner. 25 m² pr enhed + fælles gangarealer + fællesarealer til modtagekøkken og fællesophold. Udgifter til pavilloner samt månedlig leje anslås til 0,6 mio. kr. for opstilling/nedtagning samt leje anslået ,- kr./måned: For 8 måneder: 1,2 mio. kr. Der kan være risiko for, at der skal deponeres for det lejedes værdi. Broen, Nordre Strandvej 3B Bygning brutto 187 m², netto 141 m² Renoveringsbehov: Taget udskiftes. Facader sandblæses/pudses, vinduer/døre udskiftes. Krybekældergulv udstøbes og isoleres. Istandsættelse af bygningen anslås til 1,3 1,5 mio. kr. Der kan indrettes to lejligheder. I grundplan en lejlighed på m² og en mindre lejlighed i tagetagen på cirka 40 m². Anslåede omkostninger til indretning af 2 lejligheder: 1,4-1,6 mio. kr. 3

62 B. Wisborg istandsættes udvendigt Sammendrag Wisborg: Renoveringsbehov: 1,4-1,5 mio. kr. Bygningsændringer: Ingen Terræn: 1,5-1,7 mio. Samlet overslagspris for renovering af Wisborg i alt: 2,9 3,2 mio. kr. Alle beløbsangivelser er uden moms. Redegørelse Wisborg, Søndre Strandvej 29 A-B Bygning brutto 572 m², netto 315 m². Wisborg er indrettet med fem lejligheder på hhv. 63, 82, 47, 72 og 90 m². Lejlighederne er etableret for år siden og kræver ingen større tiltag udover almindelig vedligeholdende overfladebehandling og reparationer. Renoveringsbehov: Delvis facaderenovering med delvis udskiftning af vinduer/døre Reparation af sætningsskader. Istandsættelse af indvendige overflader Istandsættelse af bygningen anslås til 1,4-1,5 mio. kr. Udvendige konstruktioner og terræn: Bastionerne er flere steder revnet og ved at skride ud på grund af jordtrykket. Renovering af Bastoner og øvrige installationer i terræn samt fældning af store træer i den forbindelse anslås til 1,5-1,7 mio. Vurderingen er foretaget på baggrund af en visuel gennemgang. Der er således ikke foretaget destruktive indgreb for en nøjere undersøgelse. 4

63 C. Nybyggeri for 13 boliger Ved nybyggeri opnås en mere rationel bebyggelse med en optimal udnyttelse af bygningsarealet i forhold til ombygning af i eksisterende bebyggelse. Almenboligloven Beboere i almene boliger er som altovervejende hovedregel lejere omfattet af almenlejeloven. I det omfang, beboerne er lejere efter denne lov, får de rettigheder og forpligtelser, som følger af denne lov. De kan således kun siges op, hvis der forligger en opsigelsesgrund i henhold til lovgivningen, ligesom lejemålene kun kan ophæves, hvis der foreligger en ophævelsesgrund. Heraf følger, at almene boliger som udgangspunkt ikke kan anvendes som botilbud efter 107. Der er dog følgende undtagelser fra ovenstående udgangspunkt: Almene ældreboliger/aflastningsboliger Almene familieboliger/bofællesskaber Almene ældreboliger/aflastningsboliger Almene ældreboliger, opført af en almen boligorganisation, kan efter kommunens eller regionens bestemmelser lejes af kommunen eller regionen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig, jf. almenboliglovens 56. Kommunen/regionen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Det er kommunen/regionen, der er lejer i forhold til den almene boligorganisation. Beboeren er ikke lejer, men får blot stillet boligen til rådighed i en kortere periode. Beboeren opretholder typisk sin egen bolig, og opholdet varer typisk fra nogle uger til et par måneder. Kommunen kan ikke kræve leje hos den pågældende bruger. Kommunen vil kunne opkræve betaling for de ydelser, brugeren modtager under opholdet med baggrund i servicelovens regler. Der er ikke tale om, at der på nogen måde etableres et fremlejeforhold. Kommunen kan være bygherre for servicearealer. Det har tidligere været muligt at etablere boliger /aflastningsboliger i servicearealer. Det blev ændret ved L123 af , så der nu ikke kan indrettes boliger i servicearealer. Hvis kommunen har brug for aflastningsboliger, kan disse opføres som almene ældreboliger jf. ovenstående. Konklusion: Center for Ejendomme kan ikke anbefale denne løsningsmodel, da der ikke kan opkræves leje fra brugerne. Almene familieboliger/bofællesskaber Kommunen kan ikke være bygherre for almene familieboliger. 5

64 Efter almenboliglovens 51, stk. 2 kan en almen boligorganisation udleje almene familieboliger til kommunen eller regionen til etablering af bofælleskaber for lejere med særlige sociale behov. I sådanne situationer er kommunen/regionen lejer i relation til boligorganisationen. Forholdet mellem kommunen/regionen og de enkelte beboere er fremlejeforhold efter den private lejelovgivning. Kommunen som lejer af almene familieboliger/bofællesskab Ved opførelse af almene familieboliger skal kommunen betale 10 % af den samlede anskaffelsessum i kommunal grundkapitallån. Såfremt kommunen er lejer af almene familieboliger, skal kommunen tillige betale de 2 % af den samlede anskaffelsessum i beboerindskud. Når kommunen indgår lejeaftaler, opfattes disse som lån, når de erstatter en kommunal anlægsudgift. I henhold til lånebekendtgørelsen vil dette medføre krav om deponering svarende til den højeste af følgende værdier: 1. Opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme, lokaler m.v. inklusive moms 2. Værdien af de benyttede ejendomme, lokaler m.v. ifølge den seneste foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse. Der er i lavet beregninger for 14 boliger heraf 13 boliger til brugerne og 1 bolig til personalefaciliteter med et gennemsnitligt bruttoareal på ca. 62 m². Der er ikke regnet med yderligere servicearealer. Forudsætninger: Grundareal ved en bebyggelsesprocent på 30: m² Kommunalt ejet grund Normal fundering Ingen nedrivning Kommunale udgifter: Kommunal grundkapitallån Beboerindskud Deponering Kommunale udgifter - anslået Samlet kassetræk Kommunens årlige husleje 2,0 mio. kr. 0,4 mio. kr. 20,0 mio. kr. 2,5 mio. kr. Kunst, opkobling It/tele, inventar mv. 24,9 mio. kr. Ca. 1,0 mio. kr. For alle boliger ekskl. forbrug Konklusion: Center for Ejendomme kan ikke anbefale denne løsningsmodel på grund af størrelsen på det samlede kassetræk, den efterfølgende årlige husleje samt den manglende fleksibilitet ved fremlejeforhold. 6

65 Kommunalt finansieret byggeri Der er i lavet beregninger for 14 boliger heraf 13 boliger til brugerne og 1 bolig til personalefaciliteter med et gennemsnitligt bruttoareal på ca. 62 m². Der er ikke regnet med yderligere servicearealer. Forudsætninger: Grundareal ved en bebyggelsesprocent på 30: m² Kommunalt ejet grund Normal fundering Ingen nedrivning Samlet anskaffelsessum ekskl. moms: kr. Placeringsmuligheder Det vil være muligt at placere boligerne på 1) Bøgebakken (ved Kvindekrisecentret), Helsingør 2) Per Bjørns Vej (bag ved Pensionatet), Hornbæk 3) Teglværksgårdens grund, Ålsgårde 4) Teglhuset + supplerende areal, Ålsgårde I nedenstående placeringsmuligheder indgår ovennævnte anskaffelsessum. Men den endelige anskaffelsessum kan afvige herfra afhængigt af jordbundsforholdene. Der er ikke foretaget undersøgelser af jordbundsforhold (geotekniske- og miljøanalyser) på pågældende grundarealer. Ad 1) Bøgebakken18, Helsingør Samlet anskaffelsessum ekskl. moms: Anslået ca. 21,8 mio. kr. Det skal drøftes, om en placering af boliger for sindslidende på samme matrikel som Kvindekrisecentret er hensigtsmæssig. Ad 2) Per Bjørns Vej 20, Hornbæk Samlet anskaffelsessum ekskl. moms: Anslået ca. 21,8 mio. kr. Det skal drøftes, om det er hensigtsmæssigt, at placere 13 boliger for sindslidende på samme matrikel som Pensionatet, som et botilbud med 10 pladser for personer med særlige sociale problemer. 7

66 Ad 3) Teglværksgården, Krogebakke 5, Ålsgårde Samlet anskaffelsessum ekskl. nedrivning og moms: Anslået ca. 21,8 mio. kr. Nedrivning af den eksisterende bebyggelse Teglværksgården og klargøring af grund for salg er i 2010 vurderet til: Ca. 3,8 mio. kr. Ad 4) Teglhuset, Erik Gudmands Vej 16C Sammendrag Teglhuset: Renoveringsbehov: 0,7 0,8 mio. kr. Bygningsændringer: 5,5 7,8 mio. kr. Nybyggeri: 10,8 12,3 mio. kr. Etablering af 13 tidssvarende boliger ved renovering og ombygning af den eksisterende bebyggelse samt opførelse af nybyggeri: Anslået samlet anskaffelsessum ekskl. moms 18,5 19,4 mio. kr. Redegørelse Teglhuset: Bruttoareal 438 m², Kælderareal 126 m² Ejendommen er vurderet i forhold til behov for istandsættelse samt mulighed for indretning af lejligheder på cirka 50 m². Vurderingen er foretaget på baggrund af en visuel gennemgang. Der er således ikke foretaget destruktive indgreb for en nøjere undersøgelse, ligesom der ikke er lavet miljøanalyser i ejendommen. Renoveringsbehov: Udskiftning af tagbelægning Maling af udvendigt træværk, vinduer og døre Istandsættelse af bygningen anslås til 0,7-0,8 mio. kr. Som tidligere nævnt kan man ved nybyggeri opnå den mest rationelle bebyggelse, men Teglhuset grundplan gør den velegnet til ombygning til lejligheder. Det vurderes, at der kan indrettes 5-6 lejligheder uden beboelse i kælderplan. Anslåede omkostninger til indretning af lejligheder: 5,5 7,8 mio. kr. Samlet overslag for renovering og ombygning af Teglhuset til 5 6 tidssvarende boliger: 6,2 8,6 mio. kr. 8

67 Teglhuset ligger på samme matrikel som Bølgen, Teglværksgården og sportspladsen, så der kan udmatrikuleres det nødvendige areal for en bebyggelse med 7 8 boliger, så det samlede antal boliger bliver 13. En ny bebyggelse på grunden med 7 8 boliger med et samlet areal på i alt m² vurderes til en anskaffelsessum på i alt 10,8 12,3 mio. kr. Samlet konklusion Center for Ejendomme anbefaler løsningen med renovering og ombygning af Teglhuset samt opførelse af en tilbygning, så det samlende antal boliger bliver 13 + personalefaciliteter. Med denne løsning kan Petersborg sælges til anden side eller indgå i udviklingen af arealet på Nordre Strandvej. Teglværksgården sælges til anden side. 9

68 Anlægsplanen Den 13. maj 2008 forelagde Socialforvaltningen en analyse af botilbudsområdet. En af beslutningerne på møde var: At borgernes bolig- og støttebehov på sit i videst muligt omfang dækkes ved hjælp af aftaler med almennyttige boligselskaber. Der blev lavet beregninger på anlægsudgifter for opførelse af 24 almene ældreboliger og serviceareal baseret på et samarbejde med et alment boligselskab som bygherre og ejer af boligdelen og Helsingør Kommune som ejer af servicedelen. Anskaffelsessum for 24 almene ældreboliger 40,1 mio. kr., hvoraf kommunen skal betale 14 % i kommunal grundkapitallån: 5,6 mio. kr. Der blev i anlægsplanen indarbejdet en samlet anskaffelsessum på 15,7 mio. kr. til etablering af ca. 500 m² serviceareal samt til nedrivning og bortskaffelse af eksisterende bebyggelse (Teglværksgården i Ålsgårde). Samlet kassetræk: 21,3 mio. kr. Anlægsplanen : kr I alt Teglværksgården, serviceareal (16 boliger for psykisk syge) Desuden skal kommunen betale kommunal grundkapitallån: 10 % af den samlede anskaffelsessum for 16 boliger: 2,8 mio. kr. Samlet kassetræk: 18,6 mio. kr. Der er ikke afsat et beløb til grundkapital specielt til nærværende projekt, men der er afsat et rammebeløb på 3,9 mio. kr. i hvert af årene

69 Bilag: 5.1. Forretningsorden for Udsatterådet som vedtaget Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46698/11

70 Center for Psykiatri og Handicap Forretningsorden for Helsingør Kommunes Udsatteråd I medfør af beslutning af 22. juni 2009 har Byrådet i Helsingør Kommune nedsat et Udsatteråd. Udsatterådets formål og opgaver 1. Udsatterådet har til formål at vejlede og rådgive såvel private som offentlige aktører om de særlige behov forskellige grupper af udsatte har, således at disse, på trods af, at de ofte befinder sig i udkanten af eller udenfor det almindelige fællesskab, og derfor ofte bliver overset, kan få deres sociale og sundhedsmæssige behov belyst. 2. Udsatterådet har følgende opgaver: 1. at indsamle og drøfte viden om udsatte borgeres særlige sociale og sundhedsmæssige behov, 2. at formidle viden om udsatte borgeres særlige sociale og sundhedsmæssige behov til relevante forvaltninger, politikere og borgere i Helsingør Kommune og, 3. at tage initiativ til eller stille forsalg om social- og/eller sundhedsskabende tiltag over for de udsatte. Stk. 2. Udsatterådet kan ikke behandle konkrete personsager. Udsatterådets sammensætning 3. Udsatterådet består af 13 medlemmer. 4. Socialudvalget udpeger en formand blandt rådets medlemmer. 5. Sammensætningen af Udsatterådet sker efter følgende fordeling: 4 ledere fra henholdsvis Valhalla, Stubben, Krisecenter Røntofte og Helsingør Misbrugscenter. 6 brugerrepræsentanter fra henholdsvis Valhalla, Stubben, Pensionatet i Hornbæk, Klubben, Krisecenter Røntofte og Helsingør Misbrugscenter. Funktionslederen for socialpsykiatrien, samt 2 politikere udpeget af Socialudvalget, blandt udvalgets medlemmer. Stk.2. Der udpeges ikke personlige stedfortrædere for medlemmerne af Udsatterådet. Stk. 3. Brugerrepræsentanterne kan til enhver tid vælge at lade sig repræsentere af en anden bruger af samme sociale tilbud.

71 6. Der foretages ny udpegning af medlemmer, hvis disse udtræder af rådet, eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter dette. Såfremt formanden udtræder af rådet udpeges ny formand af Socialudvalget. 7. Udsatterådet kan efter eget ønske indkalde særligt sagkyndige eller videnspersoner til at deltage i møder efter behov. Udsatterådets funktionsperiode og konstituering 8. Rådets funktionsperiode er 4 år og følger den kommunale valgperiode. Rådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer har fundet sted. Stk.2. Rådets første funktionsperiode løber fra opstart efteråret 2009 til udgangen af Rådet afholder sit konstituerende møde snarest efter alle medlemmer er udpeget. Center for Psykiatri og Handicap indkalder til mødet. Rådets virksomhed 10. Udsatterådet holder møde 4 gange årligt. Mødedatoer fastsættes ved årets første møde. Stk. 2. Rådet holder endvidere møde, hvis formanden finder det nødvendigt, eller hvis mindst 1/3 af rådets medlemmer ønsker det. 11. Formanden indkalder til møde ved at fremsende dagsorden mindst 14 dage før mødet afholdes. Stk. 2. Hvis det kræves kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end 14 dage. Stk. 3. En sag, der ikke har været optaget på dagsordenen, kan ved mødets begyndelse optages, hvis formanden finder, at sagen ikke kan udsættes, eller der er enighed blandt de fremmødte medlemmer. 12. Et referat er godkendt, medmindre et eller flere medlemmer på næste møde protesterer. Stk. 2. Referaterne fra møderne sendes til medlemmerne og offentliggøres, medmindre forhold taler for ikke at offentliggøre et enkelt referat. Stk. 3. Offentliggørelsen sker umiddelbart efter mødet, medmindre andet besluttes på mødet. Eventuelle rettelser og bemærkninger vil fremgå af referatet fra efterfølgende møde. Dette forhold skal fremgå af det offentliggjorte referat. 13. Rådets møder er ikke offentlige. 14. Møderne ledes af formanden. Er formanden fraværende ledes mødet af den person rådet beslutter ved simpelt flertal. Stk. 2. Formanden eller mødelederen formulerer de spørgsmål, der skal stemmes om på mødet. 15. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådsmedlemmerne er til stede. Beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal. Et mindretal kan få sin opfattelse tilført rådets vejledende udtalelse. Stk. 2. Rådets vejledende udtalelser offentliggøres og sendes til relevante myndigheder, organisationer og personer. 2

72 16. Formanden fungerer som rådets kontaktperson til pressen. 17. Udsatterådets forretningsorden fastsættes af Socialudvalget. Tavshedspligt 18. Medlemmer af Udsatterådet og personer, der deltager i møderne, har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler. Sekretariatsbetjening af Udsatterådet 19. Center for Psykiatri og Handicap varetager sekretariatsbetjeningen af rådet. Stk. 2. Formanden udarbejder dagsordenen med sekretæren og funktionslederen på fagområdet. Sekretæren planlægger og indkalder til møder, laver referater, offentliggør rådets udtalelser m.v. Økonomiske forhold vedrørende rådets virksomhed 20. Udgifterne til rådets arbejde afholdes af Socialudvalget. 21. Rådets medlemmer oppebærer ikke diæter, honorarer eller anden form for aflønning. Forretningsordenen vedtaget af Socialudvalget den

73 Bilag: 5.2. Udsatterådets Forretningsorden Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89926/13

74 Center for Psykiatri og Handicap Forretningsorden for Helsingør Kommunes Udsatteråd I medfør af beslutning af 22. juni 2009 har Byrådet i Helsingør Kommune nedsat et Udsatteråd. Udsatterådets formål og opgaver 1. Udsatterådet har til formål at vejlede og rådgive såvel private som offentlige aktører om de særlige behov forskellige grupper af udsatte har, således at disse, på trods af, at de ofte befinder sig i udkanten af eller udenfor det almindelige fællesskab, og derfor ofte bliver overset, kan få deres sociale og sundhedsmæssige behov belyst. 2. Udsatterådet har følgende opgaver: 1. at indsamle og drøfte viden om udsatte borgeres særlige sociale og sundhedsmæssige behov, 2. at formidle viden om udsatte borgeres særlige sociale og sundhedsmæssige behov til relevante forvaltninger, politikere og borgere i Helsingør Kommune og, 3. at tage initiativ til eller stille forslag om social- og/eller sundhedsskabende tiltag over for de udsatte. Stk. 2. Udsatterådet kan ikke behandle konkrete personsager. Udsatterådets sammensætning 3. Udsatterådet består af 12 medlemmer. 4. Socialudvalget udpeger en formand blandt rådets medlemmer 5. Sammensætningen af Udsatterådet sker efter følgende fordeling: 4 ledere fra henholdsvis Valhalla, Stubben, Krisecenter Røntofte og Helsingør Rusmiddelcenter. 6 brugerrepræsentanter fra henholdsvis Valhalla, Stubben, Pensionatet i Hornbæk, Klubben, Krisecenter Røntofte og Helsingør Rusmiddelcenter. 2 politikere udpeget af Socialudvalget, blandt udvalgets medlemmer. Stk. 2. Der udpeges ikke personlige stedfortrædere for medlemmerne af Udsatterådet. Stk. 3. Brugerrepræsentanterne kan til enhver tid vælge at lade sig repræsentere af en anden bruger af samme sociale tilbud.

75 6. Der foretages ny udpegning af medlemmer, hvis disse udtræder af Rådet, eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter dette. Såfremt Formanden udtræder af Rådet udpeges ny formand af Socialudvalget. 7. Udsatterådet kan efter eget ønske indkalde særligt sagkyndige eller videnspersoner til at deltage i møder efter behov. Udsatterådets funktionsperiode og konstituering 8. Rådets funktionsperiode er 4 år og følger den kommunale valgperiode. Rådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer har fundet sted. Stk. 2. Rådets første funktionsperiode løber fra opstart efteråret 2009 til udgangen af Rådet afholder sit konstituerende møde snarest efter alle medlemmer er udpeget. Center for Psykiatri og Handicap indkalder til mødet. Rådets virksomhed 10. Udsatterådet holder møde 4 gange årligt. Mødedatoer fastsættes ved årets første møde. Stk. 2. Rådet holder endvidere møde, hvis Formanden finder det nødvendigt, eller hvis mindst 1/3 af Rådets medlemmer ønsker det. 11. Formanden indkalder til møde ved at fremsende dagsorden mindst 14 dage før mødet afholdes. Stk.2. Hvis det kræves kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end 14 dage. Stk.3. En sag, der ikke har været optaget på dagordenen, kan ved mødets begyndelse optages, hvis Formanden finder, at sagen ikke kan udsættes, eller der er enighed blandt de fremmødte medlemmer. 12. Et referat er godkendt, medmindre ét eller flere medlemmer på næste møde protesterer. Stk.2. Referaterne fra møderne sendes til medlemmerne og offentliggøres, medmindre forhold taler for ikke at offentliggøre et enkelt referat. Stk.3. Offentliggørelsen sker umiddelbart efter mødet, medmindre andet besluttes på mødet. Eventuelle rettelser og bemærkninger vil fremgå af referatet fra efterfølgende møde. Dette forhold skal fremgå af det offentliggjorte referat. 13. Rådets møder er ikke offentlige.

76 14. Møderne ledes af Formanden. Er Formanden fraværende ledes mødes af den person Rådet beslutter ved simpelt flertal. Stk. 2. Formanden eller mødelederen formulerer de spørgsmål, der skal stemmes om på mødet. 15. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådsmedlemmerne er til stede. Beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal. Et mindretal kan få sin opfattelse tilført Rådets vejledende udtalelse. Stk.2. Rådets vejledende udtalelser offentliggøres og sendes til relevante myndigheder, organisationer og personer. 16. Formanden fungerer som Rådets kontaktperson til pressen. 17. Udsatterådets forretningsorden fastsættes af Socialudvalget. Tavshedspligt 18. Medlemmerne af Udsatterådet og personer, der deltager i møderne, har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler. Sekretariatsbetjening af Udsatterådet 19. Center for Psykiatri og Handicap varetager sekretariatsbetjeningen af Rådet. Stk.2. Formanden udarbejder dagsordenen med sekretæren. Sekretæren planlægger og indkalder til møder, laver referater, offentliggør Rådets udtalelser m.v. Økonomiske forhold vedrørende Rådets virksomhed 20. Udgifterne til Rådets arbejdes afholdes af Socialudvalget. 21. Rådets medlemmer oppebærer ikke diæter,honorarer eller anden form for aflønning. Forretningsordenen vedtaget af Socialudvalget den

77 Bilag: 6.1. Regnskab for anlægsbevilling pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

78 Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring REGNSKAB FOR ANLÆGSBEVILLING PROJEKTETS BETEGNELSE: Boliger samt aktivitets-, samværs- og fritidstilbud for handicappede på Kronborg Ladegårds Vej 1-3, Helsingør (nu Vinkeldamsvej 1-27) UDVALG: Socialudvalget Funktion: Sted nr.: Projekt nr.: Anlægsbev. nr.: Dato Initialer: IMS MEDDELTE ANLÆGSBEVILLINGER BELØB (1.000 kr.) NUMMER: DATO: UDGIFT INDTÆGT I ALT Budgetrevision pr SAMLET ANLÆGSBEVILLING: AFHOLDTE UDGIFTER / INDTÆGTER BELØB (1.000 kr.) REGNSKABSÅR UDGIFT INDTÆGT I ALT SAMLET ANLÆGSRESULTAT: MERUDGIFT/MINDREINDTÆGT: MINDREUDGIFT/MERINDTÆGT: SAMLET ANLÆGSUDGIFT/INDTÆGT: Projektleder: Inge Metha Schmidtsdorff Afdeling: Center for Ejendomme Tlf. nr isc46 (linien skal udfyldes) 1

79 Center for Ejendomme, den 15. november 2013 Inger Dreyer Underskrift Godkendt i den (kopi af godkendelse vedlægges) (fagudvalg) 2

80 SPECIFIKATION AF ANLÆGSREGNSKABET: 3 ANLÆGS- BEVILLING REGNSKAB AFVIGELSE PROJEKTERING 2) Anden arkitektydelse o Bygherrerådgivning Ekstra rådgivning Konsulenter Totalrådgivning Totalrådgivning/nedrivning Totalrådgivning/genhusning Hamlet Projektering i alt GRUNDUDGIFTER 3) Ekstra fundering og pilotering Jordbundsundersøgelser Anlæg af friarealer Anlæg af vej, fortov Grundudgifter i alt HÅNDVÆRKERUDGIFTER 3) Hovedentreprise Hovedentreprise/nedrivning Hovedentreprise/genhusning Hamlet Jordarbejde/Ekstrafundering Elevator/genhusning Hamlet El-arbejde ABA-anlæg ADK-anlæg Tømrer-/snedkerarbejde VVS-arbejder Vinterforanstaltninger Diverse/opkobling IT og telefoni Diverse/genhusning Hamlet Håndværkerudgifter i alt INVENTAR 3) Løst inventar Kunstnerisk udsmykning Inventar i alt OMKOSTNINGER 2) Anden arkitektydelse Attester, forsikring, stempel Attester, forsikring, stempel/genhusning Attester, forsikring, stempel/nedrivning Byggeprojekt/diverse Nedrivningsprojekt/diverse Konsulentomkostninger Konsulentomkostninger/nedrivning Konsulentomkostninger/genhusning Hamlet Byggeforretningsfører Landinspektør Byggestrøm Lystryk / duplikering Lystryk / duplikering/nedrivning Lystryk / duplikering/genhusning Hamlet Tilslutningsudgifter Diverse Diverse/nedrivning Diverse/genhusning Hamlet Annoncer spadestik / Rejsegilde / Indvielse Omkostninger i alt ØVRIGE UDGIFTER 1) Nedskrivning af anlægsbevilling Øvrige udgifter i alt TILSKUD Statstilskud/servicearealtilskud Tilgængelighedsfonden Tilskud i alt ANLÆGSPROJEKT I ALT

81 . Restbudget på kr. er tilført kassebeholdningen ved budgetrevision pr BEMÆRKNINGER TIL ANLÆGSREGNSKABET: Ibrugtagelsestidspunkt Bebyggelsen Vinkeldamsvej 1-10 blev ibrugtaget i august Tilskud fra Tilgængelighedspuljen blev modtaget i februar Statstilskud/servicearealtilskud blev modtaget i november Note 1 Nedskrivning af anlægsbevillingen på 1,410 mio. kr. indregnes i resultatet under note 3. Note 2 Under hovedgrupperingerne Projektering og Omkostninger er der store afvigelser under de specifikke konti. Dette forklares ved: Anlægsbevillinger er Totalrådgivning opført som et samlet beløb, mens de faktiske udgifter er blevet fordelt på Totalrådgivning, Anden arkitektydelse, Ekstra rådgivning og Konsulenter i regnskabet. Under Anlægsbevillinger figurerer Byggeforretningsfører under omkostninger. Honorar til byggeforretningsfører er i regnskabet bogført under Konsulenter. Lystryk/duplikering indgår i regnskabet under de specifikke totalrådgiver-, arkitekt- og konsulentydelser. Samlet set er afvigelsen på 0,292 mio. kr. på en anlægsbevilling på 5,300 mio. kr kr. Anlægsbevilling Regnskab Afvigelser Projektering Omkostninger I alt Note 3 Under hovedgrupperingerne Grundudgifter, Håndværkerudgifter og Inventar er der store afvigeler under de specifikke konto. Dette forklares ved: At der ved forhandling af hovedentreprisekontrakten er blevet trukket underentrepriser ud f.eks. fast inventar og del af storkøkken som er bogført under Inventar Del af kunstnerisk udsmykning sokkel til skulptur og opsætning af skulptur er blevet bogført under håndværkerudgifter Samlet set er afvigelsen på 0,040 mio. kr. på en anlægsbevilling på mio. kr. da nedskrivninger af anlægsbevillingen indregnes her kr. Anlægsbevilling Regnskab Afvigelser Grundudgifter Håndværkerudgifter Inventar I alt Nedskrivning af bevilling Resultat Center for Ejendomme, den Center for Økonomi og Styring Regnskabet er udarbejdet i henhold til forelagte bilag og udtræk fra Økonomisystemet. BDO Kommunernes Revision har foretaget fordelingen af udgifterne i regnskabet. Mindre forbruget på kr. er tilfaldet kassebeholdningen i forbindelse med Budgetrevisionen pr Regnskabet fremsendes til behandling i Socialudvalget, hvorefter det behandles i Økonomiudvalget og Byrådet, herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Center Økonomi og Styring, den

82 Bilag: 8.1. Ældrepolitik til SU og Byråd 26. nov.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

83 Ældrepolitik

84 Redaktion Åsa Chaabou, plejeassistent, Plejehjemmet Falkenberg Vibeke Schønwandt, demenskonsulent, Forebyggelse og Visitation Margit Kock, fælles tillidsrepræsentant, FOA, Center for Omsorg og Ældre Nanna Willerslev, plejehjemsleder, Plejehjemmet Grønnehaven Gæte Christensen, afsnitsleder, Plejehjemmet Bøgehøjgård Hanne Munch, leder af Hjemmeplejen Dorthe Sommer Lekfeldt, udviklingskonsulent, Center for Omsorg og Ældre Layout: Arn Lehrmann, kommunikationskonsulent, Center for Politik og Organisation Ældrepolitik // Side 2

85 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Målgruppe Formål og sammenhæng til visionen Mål Ældrepolitikkens opbygning... Fokusområde: Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet... Fokusområde: Digital tilgængelighed... Fokusområde: Svage ældre og borgere med demenssygdom... Fokusområde: Pårørende, netværk og frivillige Ældrepolitik // Side 3

86 1. Indledning I dag er der generelt stort fokus på aktivitet og sundhed også blandt den ældre del af befolkningen. Nye muligheder for forebyggelse, tidlig indsats og mere effektiv behandling og genoptræning betyder samtidig, at helbredet bliver bedre, og at levetiden forlænges. Ældre borgere stiller nye og anderledes krav til kommunens tilbud. Helsingør Kommune vil med en samlet og retningsgivende ældrepolitik sætte fokus på, at de kommende års udvikling af ældreområdet er et fælles ansvar. Det betyder, at Helsingør Kommune, borgere og frivillige organisationer skal samarbejde. Borgerne skal inddrages mere og kommunen støtter op om, at borgerne bevarer egne ressourcer og forbliver selvhjulpne så længe som muligt. Samarbejdet med de frivillige skal vedligeholdes og udbygges. Ældrepolitikken skal ses i sammenhæng med andre borgerrettede politikker i Helsingør Kommune, især sundhedspolitikken og brugerinddragelsespolitikken. Ældrepolitik er en samlet revidering af Helsingør Kommunes Ældrepolitik og Helsingør Kommunes Demenspolitik Ældrepolitikken er opdelt i fire fokusområder: 1. Vedligeholde egne ressourcer 2. Digital tilgængelighed 3. Svage ældre og borgere med en demenssygdom 4. Pårørende, netværk og frivillige Ældrepolitik // Side 4

87 Stigning i antallet af ældre I 2013 udgør borgere over 65 år godt en femtedel af befolkningen i Helsingør Kommune. I 2025 forventes borgere over 65 år at udgøre en fjerdedel af befolkningen i kommunen. Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2025 store forskydninger i alderssammensætningen. Der bliver flere ældre samtidig med, at der bliver færre i den arbejdsduelige alder. Antallet af ældre mellem år forventes at stige fra til , og antallet af ældre 80+ fra til Ældrepolitik // Side 5

88 2: Målgruppe Ældrepolitikkens målgruppe er primært borgere over 65 år bosiddende i Helsingør Kommune. 3: Formål og sammenhæng til visionen Ældrepolitikken er formuleret i forlængelse af visionen for Helsingør Kommune. I Helsingør Kommune tror vi på, at borgernes livskvalitet i høj grad afhænger af, hvor selvhjulpne de er. Formålet med politikken er at målrette initiativer, der bidrager til en øget livskvalitet for de ældre borgere. Livskvalitet forstås her som det enkelte menneskes opfattelse af kvalitet ud fra egne oplevelser og tolkninger. Der er i ældrepolitikken lagt særlig vægt på, hvordan kommunen kan styrke livslang læring og en tidlig indsats på en række områder. 4: Mål Under hvert af de fire fokusområder er der formuleret mål, som tilsammen medvirker til at opfylde formålet med ældrepolitikken. Ældrepolitik // Side 6

89 5: Ældrepolitikkens opbygning Helsingør Kommunes mission (i vision 2020) Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for borgerne Ældrepolitikkens formål Ældrepolitikkens formål er at målrette initiativer, der bidrager til en øget livskvalitet for de ældre borgere. Livskvalitet forstås her som det enkelte menneskes opfattelse af kvalitet ud fra egne oplevelser og tolkninger. Fokusområder Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet Digital tilgængelighed Svage ældre og borgere med demenssygdom Pårørende, netværk og frivillige Ældrepolitik // Side 7

90 Fokusområde: Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet Helsingør Kommune ønsker, at borgerne holder sig aktive. Der er de senere år kommet mere fokus på det potentiale, der ligger i daglig træning og brug af kroppen. Undersøgelser viser, at for at bevare færdigheder og dermed selvstændighed så længe som muligt er det vigtig at holde krop og hjerne i gang. Mål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Helsingør Kommune: har i alle sammenhænge fokus på, at de ældre borgere forbliver selvhjulpne længst muligt støtter de ældre borgere i at udnytte deres fysiske og mentale ressourcer sikrer, at borgerne har let adgang til egnede træningsmuligheder sikrer tidlig indsats i form af hverdagsrehabilitering afprøver udvalgte teknologiske løsninger for at styrke borgernes selvhjulpenhed i hverdagen Borgerne: udnytter deres fysiske og mentale ressourcer og forholder sig aktivt til egen sundhed udnytter hverdagens aktiviteter til bevægelse benytter de træningsmuligheder, der findes i kommunen deltager i afprøvningen af teknologiske løsninger Ældrepolitik // Side 8

91 Fokusområdet Vedligeholde egne ressourcer i hverdagslivet skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes vision, hvor der er fokus på at styrke den livslange læring og tidlige indsatser. Ældrepolitik // Side 9

92 Fokusområde: Digital tilgængelighed Helsingør Kommune ønsker at være blandt landets bedste kommuner til at betjene borgere og virksomheder digitalt i Blandt de ældre borgere er der en del, der ikke har erfaring med at bruge de digitale medier. Digital adgang til Helsingør Kommune er derfor et fokusområde i ældrepolitikken. Mål: At så mange ældre borgere som muligt bruger den digitale adgang til kommunen og oplever, at den er brugervenlig. Helsingør Kommune: arbejder for, at alle har mulighed for digital adgang til kommunen sikrer, at den digitale adgang til kommunen er brugervenlig skaber mulighed for, at ældre borgere tilegner sig digitale kompetencer tilbyder hjælp til ældre borgere, der er ude af stand til at bruge digitale løsninger Borgerne: tager ansvar for at tilegne sig digitale kompetencer benytter aktivt de digitale løsninger Ældrepolitik // Side 10

93 Fokusområdet Digital tilgængelighed skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes vision, hvor der er fokus på at styrke den livslange læring. Ældrepolitik // Side 11

94 Fokusområde: Svage ældre og borgere med demenssygdom På trods af fokus på en øget forebyggende og rehabiliterende indsats vil der stadig være borgere, der har brug for hjælp. Svage ældre defineres som borgere, der kan have både fysiske, psykiske og sociale udfordringer, og som af den grund har behov for daglig hjælp for at få hverdagen til at fungere. Svage ældre omfatter også borgere med en demenssygdom. Borgere med en demenssygdom har meget forskellige behov, og indsatsen skal tage højde for de personlige og sygdomsmæssige forhold. Antallet af borgere med en demenssygdom er stigende. Derfor er der fortsat behov for at have et særligt fokus på demensområdet. Mål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Helsingør Kommune: støtter op om, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv ved at bruge netværk og udnytte hjemlige rammer og nærmiljø har fokus på at forebygge, at borgerne indlægges og/eller genindlægges udvikler medarbejdernes kompetencer i forhold til at give borgeren og de pårørende vejledning, støtte og hjælp Ældrepolitik // Side 12

95 skaber mulighed for, at de pårørende kan være en ressource for borgeren, samtidig med at de pårørende kan opretholde egne interesser og ressourcer støtter op om mangfoldige løsninger, herunder teknologi, så de svarer til borgernes individuelle behov Borgerne: bidrager aktivt i de forhold, der vedrører dem selv under hensyntagen til deres individuelle ressourcer De pårørende bidrager aktivt til at støtte borgeren Fokusområdet Svage ældre og borgere med demenssygdom skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes vision, hvor der er fokus på at styrke den tidlige indsats. Ældrepolitik // Side 13

96 Fokusområde: Pårørende, netværk og frivillige Frivillige initiativer og netværksdannelser skaber stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund, hvor også den ældre borger er aktivt deltagende. Samarbejdet med pårørende og netværk har betydning for den ældre borgers hverdag og livsvilkår og er med til at skabe tryghed og helhed. Mål: At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger. Helsingør Kommune: støtter op om den pårørende som en ressource for de ældre borgere tager initiativ til afklaring af gensidige forventninger mellem pårørende og medarbejdere understøtter netværksdannelse og vidensdeling mellem ældre borgere og på tværs af generationer støtter aktivt initiativer og nye projekter inden for det frivillige område Ældrepolitik // Side 14

97 Borgerne: bidrager aktivt til netværksdannelse og frivillige aktiviteter med egen viden, erfaringer og ressourcer. bidrager til samarbejdet mellem borgerne og Helsingør Kommune. bidrager med viden om, hvor frivillige initiativer kan supplere de kommunale tilbud. Fokusområdet Pårørende, netværk og frivillige skal ses i sammenhæng med Helsingør Kommunes vision, hvor der er fokus på at øge antallet af frivillige og styrke den tidlige indsats. Ældrepolitik // Side 15

98

99 Bilag: 8.2. Idekatalog til konkretisering af politik Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

100 Konkretisering af revideret ældrepolitik Opsamling og anbefalinger Helsingør 21. november 2013

101 Indhold 2 Side Indledning 3 Om processen 4 Oversigt over forslag 5 Forslagsbeskrivelser 6 Resume af forslagene 31 Forslagsoversigt 32 Introduktion til prioriteringsmatrice 35 Prioriteringsmatrice 36 Anbefalinger 37

102 Indledning 3 Center for Omsorg og Ældre har i nærværende idékatalog samlet og bearbejdet de ideer til konkretisering af ældrepolitikken, der er kommet frem i den sidste måned ved dialogmøder med borgere, pårørende og ansatte på ældreområdet. Ideerne er indhentet dels fra plejehjemsbeboere og dagcentergæster, dels ved et dialogmøde afholdt i Toldkammeret d. 10. september Idékataloget indeholder 56 forslag til indsatser til udmøntning af ældrepolitikken, der fordeler sig inden for ældrepolitikkens fire fokusområder: 1) Vedligeholde egne ressourcer, 2) Digital tilgængelighed 3) Svage ældre og borgere med en demenssygdom 4) Pårørende, netværk og frivillige. Kataloget indeholder, efter en kort beskrivelse af processen, en beskrivelse af alle forslagene, som er fordelt på ældrepolitikkens fire fokusområder. Ud over en kort beskrivelse af selve forslaget, er er der indsat økonomiske betragtninger og hvor relevant behov for nye kompetencer i kommunen, hvis forslaget skal realiseres. Derudover er der en kort beskrivelse af, hvad Helsingør Kommune allerede gør i dag. Forslagene er derefter samlet i en oversigt, hvor som giver et overblik over, hvilke af ældrepolitikkens fire fokusområder, de enkelte forslag relaterer sig til, samt hvor mange stemmer forslagene fik ved dialogmødet i Toldkammeret 10. september Endelig indeholder idékataloget en prioriteringsmatrice, hvor Center for Omsorg og Ældre har forsøgt at vurdere forslagene ud fra kriterierne: Ressourcer: Hvor omkostningstungt er forslaget (i penge og tid) Effekt: Hvor stor effekt vurderes forslaget at kunne få på livskvaliteten for ældre i Helsingør Kommune Sandsynlighed for succes: Hvordan vurderes sandsynligheden for, at forslaget vil kunne gennemføre med succes. På baggrund af prioriteringsmatricen er der udarbejdet en liste med anbefalinger til, hvilke forslag der umiddelbart forekommer at have den største effekt og som der er behov for at konkretisere yderligere med henblik på eventuel implementering. Center for Omsorg og Ældre takker for samarbejdet med borgere og ansatte og ønsker god læselyst!

103 Om processen 4 Den reviderede ældrepolitik er baseret på den ældrepolitik, som borgerne var med til at lave i En projektgruppe med medarbejdere og ledere fra ældreområdet har i foråret 2013 revideret ældrepolitikken. Ældrerådet og medarbejderrepræsentanter er undervejs i processen blevet involveret i revideringen af politikken. Den efterfølgende konkretisering af ældrepolitikken er blevet til i et aktivt samarbejde mellem borgere, politikere og ansatte. Der er i denne fase blevet afholdt et borgermøde med borgere, politikere og ansatte, hvor der blev udarbejdet konkrete idéer inden for hvert fokusområde. På borgermødet deltog i alt 64 personer. For at sikre input og synspunkter fra svagere ældre er der desuden blevet afholdt fem dialogmøder med beboere og dagcentergæster på de kommunale plejehjem. Efterfølgende har en projektgruppe bestående af leder- og medarbejderrepræsentanter fra ældreområdet og økonomimedarbejdere vurderet forslagene ud fra et fagligt og et økonomisk perspektiv. Nogle af forslagene har ændret ordlyd, da de er blevet sammentænkt med andre forslag, som har haft samme formål eller som vedrører det samme tema. Dette har især været gældende for forslag vedrørende digital tilgængelighed, hvor størstedelen af forslagene havde til formål, at borgerne lærte at benytte it-baserede løsninger og internettet generelt. Udarbejdelse af revideret ældrepolitik Projektgruppemøder (gruppe 7 personer) Input fra ledergruppen i Omsorg og Ældre Input fra medarbejderrepræsentanter i Omsorg og Ældre Input fra Ældrerådet Høring Udvalgs- og byrådsbehandling, december 2013 Konkretisering af ældrepolitikken Involvering af ældre på plejehjem, dagcentre og i hjemmepleje Borgermøde med borgere, politikere og ansatte i kommunen (64 deltagere) Konkretisering af projektgruppen (9 personer) Input fra ledergruppen og C-MED Endelig bearbejdning af projektgruppen (9 personer) Udvalgsbehandling

104 Oversigt over forslag 5 På de følgende sider er alle de fremkomne forslag kort beskrevet med en angivelse af formålet med forslaget, en angivelse af de økonomiske konsekvenser af forslaget samt en beskrivelse af, hvad kommunen allerede gør på området. Under forslagsbeskrivelsen er der enkelte steder kommenteret på eventuelle kompetencemæssige forudsætninger for at realisere forslaget. Forslagene er delt op under hvert af ældrepolitikkens fire fokusområder på følgende måde: Fokusområde: Vedligeholde egne ressourcer Fokusområde: Digital tilgængelighed Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom Fokusområde: Pårørende, netværk og frivillige Der er fremkommet enkelte forslag, som ikke direkte relaterer sig til et ældrepolitikkens fire fokusområder. Disse forslag findes under overskriften uden for kategori og står bagerst i forslagsbeskrivelsen.

105 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 6 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 1) Vedligeholdende træning på plejehjem Tilbud om bevægelse/dans. Tilbud om gå-cykelture uden for plejehjemmet Tilbud om busture Målgruppe: Beboere på plejehjem At vedligeholde/styrke mentale og fysiske ressourcer At bevare/styrke beboernes selvhjulpenhed mest muligt. Hvis de nuværende tilbud skal udvides vil der være driftsudgifter til ansættelse af mere personale. De beskrevne forefindes i dag. Beboerne kan kun i begrænset omfang deltage i tilbuddene i dag pga. fysisk og psykisk formåen. 2) Udvide dagcenterpladser (Forslag fra Montebello) Det at være i dagcenter betyder, at man: Har noget at stå op til At man holder sig i gang Sammenholdet giver energi Lærer at tale om sine problemer og får gjort noget ved dem Målgruppe: Hjemmeboende pensionister At kunne blive ved med at holde sig i gang og bevare færdigheder Alle hold og alle dage er fuldt besat i dag på Montebello. En udvidelse af dagcentret vil kræve ekstra lokaliteter og ekstra personaleressourcer. Der er ikke ventelister til alle kommunens dagcenterpladser i dag, så borgerne har mulighed for at få tilbudt en dagcenterplads et andet sted end Montebello. 3) Senior sundhedshus (Forslag fra Grønnehaven) Seniorsundhedshus med gode busforbindelser. Fokus på forebyggelse eventuelt i forbindelse med træningsfaciliteter. Et decideret sundhedshus er i region Hovedstadens regi. Hvis alle sundhedstilbud skal samles et sted kræver det at der kan findes egnede lokaler. Nærhed til sundhed Det kræver et konkret projekt for at beregne økonomi i et seniorsundhedshus. Der må påregnes en del driftsudgifter til personale og lokale. Regionen har et sundhedshus i Murergade med akutklinik og ambulatorium. Der er mulighed for selvtræning på alle kommunens plejecentre for kommunens pensionister, som er +60.

106 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 7 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 4) Selvtræning med igangsættelse Øge/udbygge det eksisterende tilbud med mere terapeutvejledning, så tilbuddet også dækker behovet for træning af særlige begrænsninger (ryglidelser, KOL). Målgruppe Borgere som selv kan transportere sig og anvende udstyret efter vejledning Forebygge sygdom og afhængighed af hjælp. Hvis der skal være mere terapeutvejledning er der behov for opnormere antallet af terapeuttimer med minimum 20 timer. Lønudgift ca kr. Helsingør Kommune tilbyder et forløb med patientundervisning og 12 ugers træning til personer som har diabetes, kræft og KOL (OBS: Det er egen læge der henviser til forløbene på baggrund af forskellige kriterier). I forbindelse med forløbet superviseres borgernes træning af terapeuter. For at borgerne bliver ved med at træne efterfølgende laves der efterfølgende netværk og udarbejdes et aktivitetskatalog, hvoraf forskellige træningsaktiviteter fremgår. På plejehjemmene er der selvtræning for +60 årige pensionister. Der er introduktion og vejledning til de forskellige træningsredskaber samt individuel vejledning til træningen af uddannede terapeuter.

107 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 8 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 5) Forløbsprogram Her-og-nu indsats på genoptræning til daglige aktiviteter efter hospitals- og sygdomsperiode Målgruppe: alle ældre Hurtig rehabilitering Hvis de nuværende tilbud skal udvides, vil der være en del driftsomkostninger til ansættelse af personale. Når borgerne udskrives med en genoptræningsplan fra sygehuset henvises de altid til døgn- eller ambulant genoptræning på Poppelgården. Der kan være ventetid på et genoptræningsforløb på Poppelgården. Visitatorer visiterer borgere hjemmefra til ambulant genoptræning på Montebello. Alle mål der opstilles for borgerens genoptræning har til formål at borgeren skal kunne klare egne daglige gøremål/styrke de personlige færdigheder (til at tage tøj på/vaske sig). Hvis borgerne udskrives til eget hjem uden genoptræningsplan, så foretager visitatorer altid en vurdering af, hvorvidt borgerne har behov for fx mere træning eller hverdagsrehabilitering. 6) Kombinationshjælp Aktiv deltagelse i visterede ydelser, f.eks. hækkeklipning udføres, men borger river sammen Målgruppe: Alle ældre Tvungen aktivering med hurtig rehabilitering eventuelt med henblik på fuld funktionsduelighed hurtigere. Økonomien er ikke beregnet, da tilbuddet findes i dag. Hjemmeplejen arbejder både hverdagsrehabiliterende og aktiverende. Hækkeklipning er ikke en ydelse, som kommunen visiterer til.

108 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 9 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 7) Mere træning (Forslag fra Bøgehøjgård) Afsætte midler til mere træning på plejehjem. Målgruppe: Plejehjemsbeboere At beboerne kan klare noget mere i hverdagen Der skal afsættes midler til aflønning af terapeuter/trænere. Omsorg og Ældre har i 2011gennemført et projekt, hvor der blev afsat flere midler til træning på plejehjem. Projektet blev evalueret, men ikke idriftsat, da der ikke var en mærkbar effekt af projektet. 8) Træningsredskaber i hjemmet Vejledning i egnede træningsredskaber/indkøb/eventuelt udlån til brug i eget hjem Målgruppe: Hjemmeboende ældre med fare for funktionstab Center for Omsorg og Ældre anbefaler, at det l undersøges, hvorvidt der er mulighed for at tænke vejledningen ind i forbindelse med et hverdagsrehabiliteringsforløb eller at udvide de allerede eksisterende tilbud. Der kan evt. hentes inspiration i den hjælpemiddelbutik, som der findes i Helsingborg. Øget funktionsniveau Der vil være udgifter til personale og indkøb af træningsredskaber, hvis der skal tilbydes yderligere vejledning i hjemmet. I forbindelse med et genoptræningsophold på Poppelgården eller ambulant genoptræning på Poppelgården og Montebello vejledes borgeren i, hvordan de kan vedligeholde deres funktionsniveau ved hjælp af træning. Faldforebyggende udlåner mindre træningsredskaber i dag og vejleder borgerne i brugen af dem. 9) Hjemmetræning Mere træning i hjemmet efter endt genoptræningsophold af terapeuter el. lign der kan vejlede og vedligeholde de resultater der er opnået på genoptræningsopholdet. Målgruppe: Borgere hvor der er fare for tilbagefald af de nu opnåede ressourcer fra genoptræningsstedet. Omsorg og Ældre anbefaler, at der arbejdes for at få et større samarbejde på tværs, så borgere der afslutter et forløb på Poppelgården vurderes med henblik på at se, hvorvidt de kan indgå i et hverdagsrehabiliteringsforløb Ikke at falde tilbage, men at bevare de færdigheder der er optrænet via et genoptræningsophold. Derved vedligeholdes egne ressourcer Der skal afsættes midler til aflønning af terapeuter, hvis der skal afsættes mere tid til træning i hjemmet. Der er minimale udgifter til at få et større samarbejde med Poppelgården vedr. borgere, der afslutter et forslag på Poppelgården. Poppelgården vejleder borgerne i, hvordan de kan vedligeholde egne ressourcer efter endt genoptræningsforløb. Borgere, der gennemgået et træningsforløb på Poppelgården har mulighed for at selvtræne på Poppelgården efterfølgende. Alle ældre +60 årige pensionister har mulighed for at benytte selvtræningsfaciliteterne på plejehjemmene og på aktivitetscenter Hamlet. Hvis relevant, så afholdes der et tværfagligt møde på Poppelgården mellem borgere og en terapeut og medarbejder fra hjemmeplejen med henblik på at afklare, hvorvidt borgeren vil profitere af at deltage i et rehabiliteringsforløb. Omsorg og Ældre arbejder pt. på at undersøge mulighederne for at tilbyde virtuel holdtræning hjemme i borgernes hjem.

109 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 10 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 10) Dans i hverdagen Det foreslås at dans bliver en aktivitet i dagcenteret, hvor professionelle danser kommer (a la vild med dans) Målgruppe: Beboere og dagcentergæster Dans er sjovt, det er nemmere at liste motion og bevægelse ind i hverdagen når det pakkes ind i smil og glæde. De fleste bliver glade af at danse. Effekten vil forhåbentlig blive større fysisk og psykisk velvære, hvilket vil give større overskud til at klare andre af hverdagens gøremål Udgift til professionelle dansere. Dans foregår på dagcentrene i dag, dog uden professionelle dansere. 11) Klippekort/rabat kuponer til spisesteder (Forslag fra Grønnehaven) Man kan bevilge klippekort/rabatkuponer til måltider på byens spisesteder til de ældre, der ønsker det. Målgruppe: Alle ældre hjemmeboende OÆ: Det er ikke tilladt for kommunerne at yde tilskud til maden til borgere, der ikke er visiteret til madservice, da der kun kan gives hjælp til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Skabe socialt liv. Holde gang i restauranter/spisesteder. Modvirke isolation. Gangtræning til nærmeste spisested. Økonomien er ikke beregnet, da forslaget ikke er har hjemmel i lov om social service. Det er stadig muligt at spise på plejehjemmenes cafeer og Hamlet. Helsingør Kommune har i efteråret 2011 opfordret restauranter og spisesteder i Helsingør til at lave en pensionistmenu/billig dagens ret. På baggrund af serviceloven vurderer kommune, at der ikke kan gives madservice/madklippekort til ældre, der selv kan komme rundt. Der skal nemlig foretages en behovsvurdering med udgangspunkt i Serviceloven. 12) Motionsbus, (Forslag fra Grønnehaven) Bus, der henter og bringer til motion/træning. Mange har svært ved at komme til og fra træning på grund af dårlig førlighed Målgruppe: Hjemmeboende svage ældre Bryde social isolation Vedligeholde fysisk form Udgifter til indkøb eller leje af bus. Udgifter til chaufører. Servicebusserne kører i dag til alle dagcentre. Hjemmeboende borgere, som ikke har mulighed for at benytte servicebussen kan visiteres til kørsel i forbindelse med ambulant genoptræning eller vedligeholdende træning (som foregår sammen med dagcentertilbud).

110 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 11 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 13) Flere medlemsstyrede aktivitetscentre (forslag sendt pr mail) Der er behov for flere end 1 medlemsstyrede aktivitetscentre i kommunen. Der er behov for at ældre får mere medbestemmelse på, hvordan de bruger deres fritid. Der vil være udgifter til leje af lokaler, vand og varme. Der er 2 brugerstyrede aktivitetscentre i Helsingør Kommune i dag, henholdsvis Hamlet og Oasen. Alle pensionister og efterlønsmodtagere, der kan klare sig selv i centret og selv kan sørge for transport, kan benytte de brugerstyrede aktivitetscentre. 14) Flere aktiviteter (forslag sendt pr. mail) Behov for flere aktiviteter til borgere, som har en lidelse, der kræver hensyntagende fysisk aktivitet (fx Osteroporose) At borgere med lidelser kan holde sig fysisk aktive. At spare penge på langt sig ved at investere i aktivitetsområdet. Udgifter til ansættelse af en eller flere personer, som kan være tovholder på aktiviteterne samt leje af lokaler mm. Aftenskolen LOF udbyder kurser i gymnastik for Osteoporose-patienter. Der er mulighed for at stavgang eller til gåorientering hos lokale foreninger.

111 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 12 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 15) Vedligeholde fysisk formåen gennem sund og næringsrig kost (A) Kost og madlavningstræning (kursus, madgruppe) i dagcenter eller aftenskoleregi Målgruppe: Enlige ældre mænd Center for Omsorg og Ældre kan evt. opfordre aftenskoler til at udbyde sådanne kurser. Holde kroppen sund og dermed evnen til at vedligeholde egne ressourcer. Socialt samvær med ligesindede Minimal udgift Træningskøkkenet på Strandhøj blev nedlagt for nogle år tilbage, da det ikke blev anvendt. De borgere der kommer i dagcenteret i dag er ikke i stand til at deltage i sådanne kurser og de får mad via madhuset i dagligdagen. På Hamlet er der et hold målrettet mænd, som omhandler læring om indkøb og tilberedning af mad. 16) Vedligeholde fysisk formåen gennem sund og næringsrig kost (B) Oplyse om kost til ældre i dagcenter eller aftenskoleregi. Fokusområde om kost i de forebyggende hjemmebesøg til +75 årige Målgruppe: Alle ældre hjemmeboende Holde kroppen sund og dermed evnen til at vedligeholde egne ressourcer. Minimal udgift, da der allerede er en dialog om kost ved de forebyggende besøg i dag. I dagcentrene taler personalet med borgerne om vigtigheden af sund kost og motion. Derudover er personale opmærksomme på at tale med og vejlede borgeren, hvis de opdager ændringer. Ved de forebyggende hjemmebesøg tager visitator udgangspunkt i borgernes behov. Dog sørger visitator for, at de altid får en dialog vedr. KRAMfaktorerne (Kost, rygning, alkohol, motion). Pårørendekonsulenten har afholdt et temamøde april 2012 om kost og ernæring til ældre især med fokus på hvordan man som pårørende kan hjælpe småtspisende ældre. Fremmødet var meget beskedent, ca. 7 personer.

112 Fokusområde: Vedligeholdelse af egne ressourcer 13 Formål: At ældre borgere er selvhjulpne længst muligt ved, at de vedligeholder og styrker deres fysiske og mentale ressourcer. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 17) Bryde ensomheden Gøre opmærksom på de forskellige muligheder (fx kontakten på papir ud til borgerne) Målgruppe: Svage ældre/manglende it-kundskaber Se- evt. forslaget om digital håndbog + evt. koble forslaget med mulighed for undervisning i it. Øget kendskab til muligheder. Komme mere ud Hvis der skal udsendes materiale i papirform vil der være udgifter til tryk og udsendelse af katalog. Kontakten er blevet nedlagt. Der er blevet udgivet en reklamefinansieret pjece med tilbud på ældreområdet, som blandt andet kan fås på bibliotekerne. Der udgives hvert år et elektronisk aktivitetskatalog, som ligger på kommunens hjemmeside under punktet seniorer. Alle borgere er velkomne til at henvende sig til kommunens frivillighedskoordinator for nærmere oplysninger. 18) Tryghedsbesøg efter udskrivelse fra sygehus Alle borgere skal have mulighed for besøg efter at have været på sygehus. Samtale om, hvordan borgerne har det rent psykisk (efter eksempelvis kræftoperation) Økonomi Hvordan får vi fat i borgerne? Hospitalet tilbyder, at en visitator eller anden person tager kontakt til den udskrevne. Få borgerne til at føle sig trygge Udgifter til ansættelse af personale. Hjemmeplejen besøger nye borgere og borgere som i forvejen får hjælp inden for 1 døgn efter udskrivning, hvis de vurderes at have behov for det. Målgruppe: +65-årige 19) Kendskab til forskellige teknologiske hjælpemidler Kommunen stiller et rum til rådighed for borgerne til at afprøve forskellige teknologiske hjælpemidler. Firmaer sørger selv for at udstille de sidste nye. Center for Omsorg og Ældre anbefaler, at der afventes et konkret oplæg fra Falck vedr. et velfærdsteknologisk showroom, som deles med andre nordsjællandske kommuner. At den ældre kan se, hvilke muligheder der findes og blive fortrolige med dem Udgift til lokale. Udgifter til teknologiske løsninger. Udgift til person, der kan holde opsyn og koordinere alternativt kan vedkommende være frivilligt ansat/seniorjobber Omsorg og Ældre afventer pt. et konkret oplæg fra Falck vedr. et velfærdsteknologisk showroom.

113 Fokusområde: Digital tilgængelighed 14 Formål: At så mange ældre borgere som muligt bruger den digitale adgang til kommunen og oplever, at den er brugervenlig. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 20) Lære at bruge/ støtte til anvendelse af pc + adgang til PC ere Kursus i brug af pc og digitale løsninger i eget hjem for borgere, der ikke har mulighed for at forlade hjemmet samt plejehjemsbeboere. Kurser tænkes afholdt af frivillige, seniorjobbere eller kommunalt ansatte, som har spidskompetancer som IT-ambassadører. Forslaget kan indeholde en hotline, hvor borgerne kan få svar på IT-spørgsmål. Undervisning af frivillige og IT-ambassadører i kommunens digitale tillbud, foregår i kommunens eget kursusregi. Flere borgere får mulighed for at anvende netbank, borgerservice, bestille varer, internet mv. Muliggør at borgerne bliver selvhjulpne på Itområdet. Løn til seniorjobber, anskaffelse Pc/tablets og telefoner, driftsudgifter til It og telefoni. Udgifter til uddannelse af frivillige og IT-ambassadører samt udgifter til administration og vedligeholdelse af udlåns- PC ere, herunder koordinering. Center for Omsorg og Ældre er i samarbejde med Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i gang med at udarbejde et projekt med henblik på at lære hjemmeboende ældre at benytte webbaserede løsninger. Der er tilbud om Itundervisning for ældre på: Aktivitetscentret Hamlet Dagcentret Oasen Minicentret, Bragesvej Fælleshuset Olaf Rudes Vej 1 21) Adgang til Duka PC ere. Helsingør Kommune kan anskaffe et antal Duka- PC ere til udlån til hjemmeboende borgere, som ikke har mulighed for at forlade hjemmet. Forslag om økonomisk støtte til anskaffelse af Duka-PC ere via personlige tillæg, vurderes ikke at have hjemmel i lovgivningen. Anskaffelse og opsætning af PC ere på plejehjem, Dagcentre, Borgerservice og Biblioteker. Flere borgere får mulighed for at anvende netbank, borgerservice, bestille varer, internet mv. Muliggør at borgerne bliver selvhjulpne på Itområdet. En Duka PC koster kr. (afhænger af model) Anskaffelse af Duka PC er til hjemmeboende borgere kan indtænkes i ovenstående forslag. Anskaffelse af Duka PC er til kommunens plejehjem vil koste ca kr.

114 Fokusområde: Digital tilgængelighed 15 Formål: At så mange ældre borgere som muligt bruger den digitale adgang til kommunen og oplever, at den er brugervenlig. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 22) Viden om kommunens tilbud: Digital håndbog Elektronisk håndbog i lighed med Kontakten. Frivilligshedskoordinatoreren kan indtænkes som tovholder. Den digitale håndbog skal opdateres én gang årligt.. Synliggøre kommunens tilbud. Minimal (E) Engangsudgift til opstart. Kommunen har udarbejdet en pjece med kommunens tilbud på ældreområdet. Derudover udarbejdes der årligt et aktivitetskatalog, hvor man kan finde oplysninger om pensionistforeninger, dagcentre mm. Begge dele ligger på kommunens hjemmeside og pjecen kan fås på biblioteket. 23) Valgfrihed mellem brev og digital kontakt At borgerne har mulighed for at vælge, hvorvidt man vil modtage informationer fra kommunen pr. brev. At man ikke mister kontakt med kommunen og oplysninger. Udgifter til administration og porto. Hvis det ikke på nogen måde kan lade sig gøre at modtage digital post, vil der være mulighed for undtagelse.

115 Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom 16 Formål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 24)Teknologiske løsninger Helsingør Kommune skal hele tiden være opmærksom på nye teknologiske løsninger. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra plejehjem, hjemmeplejen, visitation og kommunens demenskonsulent som ser på nye teknologiske løsninger og erfaringer fra andre kommuner. Demenskonsulenten er formand for gruppen. Sikre at Helsingør Kommune anvender de teknologiske løsninger der findes, så der skabes sikkerhed og tryghed. Sikre at der er evidens for de indførte teknologiske løsninger Der er udgifter til indkøb af teknologiske løsninger som skal i afprøvning. Der bliver i dag indkøbt teknologiske løsninger på plejehjemmene, men som oftest til enkelte personer. Der er ikke afsat mider til en generel gennemgang af nye teknologiske tiltag. Arbejdsgruppen skal se på hvad andre kommuner har indført af nye teknologiske løsninger/erfaringer. Arbejdsgruppen kan på baggrund af erfaringer fra andre kommuner vurdere, hvorvidt der er behov for at udarbejde et projekt eller etablere en fast kommunal ordning? Kommentarer til kompetencer: Demenskonsulenten og visitatorer har kompetence til denne opgave. Demenskonsulenten, visitatorer og personale i hjemmeplejen og på plejecentre har viden om behovet for nye tiltag.

116 Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom 17 Formål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 25) Tidlig indsats ift demente, A Der er brug for aktiverende tilbud i det tidlige stadie af en demenssygdom. Tilbuddene skal i sær fokusere på aktiviteter og stimulering af mentale og kognitive aktiviteter. Omsorg og Ældre: Mødestedet i Murergade forslås udvidet således at der er åbent mere end 2 dage om ugen. Kommentarer til kompetencer: Personalet i Mødestedet i Murergade skal løbende have mulighed for kurser, så de er opdaterede på nye viden og metoder til at træne mentale og kognitive områder. Socialt samvær for ligestillede borgere. En tidlig indsats der kan bremse udviklingen af demens. At give borgerne et øget selvværd. Mødestedet i Murergade forslås udvidet således at der er åbent mere end 2 dage om ugen. Hvis vi åbner 1 dag mere om ugen, så koster det kr. alt inkl. Hvis tilbuddet skal åbnes 5 dage om ugen er det udgiftstungt. At åbne 3 dage ekstra vil koste: kr. + evt. ekstra udgift til lokale. Kursusmidler : kr. årligt Obs: Lokalet deles i dag med pårørendekonsulenten). Mødestedet i Murergade er for borgere med lettere demens. Der visiteres til tilbuddet. Der er åbent to dage om ugen for fem borgere. Primo oktober er der 10 borgere, der står på venteliste, 26) Tidlig indsats ift demente, B Der skal gives tilbud om en aktivitet i borgerens eget hjem. Visitation til aktiviteter i hjemmet (fx kortspil, quiz og bagning m.m.) Mulighed at tilbyde aktiviteter i borgerens eget hjem Aktivitetsmedarbejderen kan være en kommunal medarbejder eller en frivillig person. Formålet er at tilbyde fysisk og mentale aktiviteter i eget hjem på lige fod med de aktiviteter der i dag er i dagcentrerne på plejehjemmene og i de åbne dagcentre. Forudsætningen er et besøg om ugen a to timers varighed i gennemsnit. Vi forudsætter at det er 15 borgere. Udgiften er minimal, hvis det er i frivilligt regi. Hvis det er i kommunalt regi er omkostningen til kr. pr år. Med forudsætningen om en timepris på 370 kr. pr. time og 15 borgere. Der er i dag tilbud om såvel åbne og visiterede dagcentre.

117 Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom 18 Formål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 27) Organisering på plejehjem Borgerne tilbydes bolig efter det plejecenter som borgeren ønsker. Borgeren kan sige nej, hvis tilbuddet ikke passer borgeren. Øget livskvalitet for borgerne på plejehjem Ventedagsbetaling Tomgangshusleje Højere normering Omsorg og Ældre tilstræber i dag at opfylde borgernes ønsker, ved at man kan stå på en specifik venteliste. Såfremt vi skal kunne tilbyde borgerne den ønskede bolig, skal vi have tomme boliger stående eller borgerne må ligge på hospitalet eller på Poppelgården i ventetiden, indtil der er en ledig bolig på det ønskede plejehjem. Tomgangshusleje pr. dag 333 kr. pr. dag (hvis det fx er på plejehjemmet Birkebo, som har den dyreste husleje) De færreste borgere (maksimalt 5 borgere om året) oplever at få tilbudt en anden plejehjemsplads end den de ønsker. Plejecentret skal være så hjemmeligt som muligt efter Eden-princippet. Som indbefatter leve-bo miljøet og husdyr hold og beboerne inddrages i hverdagen. Der skal være en bedre normering på plejehjemmene og flere demensafsnit på plejehjemmene, så borgerne får deres egnede tilbud. Visitation skal være mindre rigid til svage ældre/demente.

118 Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom 19 Formål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 28) Tilbud til ensomme Der skal være en mere aktiv tilgang til de borgere som ikke reagerer på brev fra Helsingør Kommune om forebyggende hjemmebesøg. De forebyggende medarbejdere skal foretage uanmeldt hjemmebesøg hos borgere hvor de fornemmer der er brug for hjemmebesøg efter en telefonisk kontakt.. Der skal afsættes mere tid til forebyggende hjemmebesøg. Forhindre ensomhed og sikre tidlig hjælp. Der skal afsættes mere tid til forebyggende hjemmebesøg. Forebyggelse og Visitation vurderer, at der vil være behov for at opnormere med 3 fuldtidsstillinger. I dag kontaktes borgerne pr. tlf., hvis de ikke har reageret på tilbud om forebyggende hjemmebesøg to år i træk. 29) Information Kommunen afholder løbende undervisning om demenssygdomme, hvordan sygdommen opstår, muligheder, hjælpeforanstaltninger m.m. Kommunen skal undervise hvordan man opdager tegn på en demenssygdom. Kommunen arrangere temamøder med snak om ressourcer, serviceniveau m.m. Center for Omsorg og Ældre anbefaler, at der arbejdes med at synliggøre allerede eksisterende tilbud. Formålet at udbrede viden om demens sygdom til glæde for borgere med demens og pårørende kr. til afholdelse af et informationsmøde med ekstern foredragsholder på et plejehjem. Demenskonsulent tilbyder i dag undervisning.til frivillige organisationer, på plejecentre mm. Demenskonsulent deltager i pensionist Messen og fortæller om tidlige tegn på demens. Kommunens pårørendekonsulent afholder kurser, temamøder og gruppeforløb for pårørende til demente.

119 Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom 20 Formål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 30) Støtte til pårørende til demente Der skal sikres tilstrækkelig med døgnaflastningspladser på plejehjemmene. Der skal endvidere sikres tilstrækkeligt med pladser på demensdagcentre. Udbygge kontakten til den frivillige bisidder kontakt, som skal være bindeled mellem de demente borgere og kommunen. Kommentarer til kompetencer: (se forslag under fokusområdet pårørende) Center for Omsorg og Ældre anbefaler, at der arbejdes videre med: At undersøge, hvorvidt en af Bøgehøjgårds midlertidige pladser kan bruges som en aflastningsplads i sommerferieperioden. At undersøge, hvorvidt der inden for de eksisterende fysiske rammer er mulighed for at udvide åbningstiderne i demensdagcentre, således at der fx var åbent 1-2 aftener om ugen i en afgrænset projektperiode. At støtte både borgere med en demenssygdom og pårørende til borgere med en demenssygdom. 2 demensdagcenterdage pr. uge med 6 borgere pr. dag, koster: kr. p.a. ex. etableringsomkostninger. Den årlige udgift til en aflastningsplads i 2013 er: ,33 kr. Der er i ovennævnte tal ikke beregnet udgifter til ledelse og administration, forbrugsudgifter samt ejendomsomkostninger. Det vil kræve et konkret projekt at beregne økonomien, hvis der arbejdes videres med Center for Omsorg og Ældres anbefalinger. Helsingør Kommune har i dag 3 aflastningspladser på Bøgehøjgård. Fra d er der givet 10 afslag primært i sommerferieperioden pga. manglende plads. Vi har i dag dagcentre for borgere med en demenssygdom på Falkenberg og Grønnehaven. Det er netop blevet besluttet, at afsætte budget til at Falkenbergs demensdagcenter kan være åbent 5 dage om ugen. 31) Tilbud til svage ældre Der skal stilles personlige hjælpere til rådighed til svage ældre og demente, så de kan deltage i aktiviteter, der ikke tilbydes på dagcentre eller på plejehjem. Det kan være ledsagelse i svømmehallen eller i biografen. Turkontorets tilbud skal kunne benytte af brugere, der har behov for udvidet hjælp, således at borgere med lettere demens eller kørestolsbrugere kan deltage. Der skal tilbydes arrangementer i weekenden. Evt. kan det det undersøges, hvorvidt plejecentrenes frivillige har lyst til at bidrage til opgaven. Frivillighedskoordinator kan støtte op om hjælpere. Svage ældre og borgere med en demenssygdom kan fortsætte med et aktivt liv i lokalsamfundet. Bibeholde livskvalitet trods svækkelse. Kompetenceudvikling af frivillige. Udgifter til rekruttering af frivillige (informationsmateriale og annoncering). Hvis der ikke er mulighed for at udmønte forslaget i frivilligt regi, kræver det, at der afsættes midler til aflønning af personlige hjælpere. Ingen tilbud til denne målgruppe i det frivillige regi p.t. Turkontoret oplyser, at de har haft 2 ture i 2. kvartal 2013, som foregik lørdag og søndag. Almindeligvis har turkontoret i ikke udflugter i weekenden og forventer ikke i fremtiden at arrangere udflugter i weekenden. Kommentarer til kompetencer: Frivillige skal have viden om demens og fysiske problemer. Viden om etiske retningslinjer, når man yder personlig hjælp.

120 Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom 21 Formål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 32) Ældresundhedsplejerske Aktiv opsporing af svage/særligt udsatte borgere, der afviser forebyggende besøg i samarbejde med andre sundhedsaktører. Målgruppe: Ældre/IP (invalidepensionister) Center for Omsorg og Ældre: Man kan overveje, hvor vidt tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg skal markedsføres anderledes. Løfte sundheden hos de socialmedicinsk komplekse borgere/ældre Ansættelse af en person, der kan varetage funktionen som ældresundhedsplejerske. Årligt udgift ca kr. Hvis borgerne afviser de forebyggende besøg, får de tilbudt et forebyggende besøg et år efter. Visitator spørger borgerne om baggrunden for afslaget og noterer borgernes begrundelse. Hvis de medarbejdere, der udfører forebyggende hjemmebesøg har mistanke om at en borger har brug for hjælp, kan de foretage uanmeldte besøg. 33) En betroet kontaktperson (Forslag fra Strandhøj) Ønsker Ikke altid at familie og pårørende skal involveres i personlige papirer og sager Derfor var der flere ønsker om en fast kontaktperson, (udenfor hjemmepleje eller dagcenter, eller pårørende) En betroet kontaktperson, som fx kan ordne bank, pension, ansøgninger m.m., som man kunne stole på. Målgruppe: Svage ældre og borgere med en demenssygdom Gøre borgeren mere uafhængig og selvstændig fra pårørende og bevare lidt privatlivet Der skal ansættes en person, som kan varetage opgaven, hvis vedkommende også skal hjælpe med at følge borgeren i banken. Årlig udgift til aflønning af en person 37 timer ugentligt, ca kr. Pensionistvejlederne hjælper pensionister med at udforme ansøgninger til forskellige ydelser, kontakter banken telefonisk og hjælper pensionister i forhold til økonomiske spørgsmål. Derudover kan borgerne få rådgivning i borgerservice, hvor der er pensionsrådgivere. På de forebyggende hjemmebesøg kan visitatorerne også hjælpe med at afklare forskellige spørgsmål. Hvis borgerne med en demenssygdom ikke kan klare økonomi mm., kan kommunen i samarbejde med den demente søge om personlig og økonomisk værgemål. 34) Plejehjemslæge (Forslag fra Falkenberg) Plejehjemmet samarbejder med en læge, som tager sig af alle beboere. Det skal dog være frivilligt, at beholde tidligere læge. Målgruppe: Plejehjemsbeboere Center for Omsorg og Ældre: Trygfonden er i gang med 3 projekter i landet vedr. plejehjemslæge. OÆ anbefaler, at vi afventer resultaterne af dette projekt. Deltagerne i mødet mener det vil kunne forebygge indlæggelser og gøre lægebesøg mere tilgængelig, det forventes også at der vil være færre fejl i forhold til medicin mv. Det kræver et konkret projekt at beregne økonomien Tidligere (frem til midten af 1980 erne) havde hvert plejehjem en fast tilknyttet læge.

121 Fokusområde: Svage ældre og borgere med en demenssygdom 22 Formål: At skabe rammer for et trygt og værdigt liv for svage ældre og borgere med en demenssygdom ved at yde omsorg og hjælp målrettet den enkelte borgers behov og ønsker. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 35) Etablere ældreklinik centralt i Helsingør (Forslag fra Montebello) Ansatte med stor viden om demens og ældre skal være tilknyttet klinikken. Man skal kunne søge råd og vejledning både som dement og pårørende. En slags hotline. Målgruppe: Familier, der er ramt af demens Omsorg og Ældre vurderer, at forslaget er dækket via de eksisterende tilbud, men der behov for at synliggøre tilbuddene. At gøre det nemmere at få viden om demens Etableringsomkostninger. Udgift til leje af lokale og ansættelse af medarbejdere. I dag får demente rådgivning og vejledning i forhold til deres sygdom hos kommunens demenskonsulent. Pårørende kan få rådgivning og vejledning hos kommunens pårørendekonsulent og kommunens demenskonsulent. Alzheimerforeningen har telefonrådgivning/ demenslin jen

122 Fokusområde: Pårørende, Netværk og Frivillige 23 Formål: At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 36) Flere deltager i frivilligt arbejde Kvartalsvis annonce om de frivillige foreninger sammen med artikler fra nuværende frivillige. Annoncen skal beskrives med lidt mere end blot et navn. Publiceres i Nordsjælland. Skal være farvelagt eller andet, så den bliver til at få øje på. 2-3 sider At rekruttere flere borgere til at deltage i frivilligt arbejde. Mulighed for fortsat at give noget/hjælpe andre. Hjælpe med ting, der ikke kan løses på anden måde kr kr. p.a. Der er udarbejdet et aktivitetskatalog, hvor der fremgår oversigt over nogle af foreningerne. I dagbladet annoncerer de frivillige foreninger under tid og sted, hvilke aktiviteter der er og hvornår der er åbent. På pensionistmessen er de frivillige foreninger også repræsenteret. Borgerne er velkomne til at kontakte kommunens frivilllighedskoordinator for at høre nærmere om tilbuddene. 37) Kompensation til frivillige For at skabe større tilgang af frivillige/ikke konkurrence til de ansatte Skabe kompensation til at udføre frivilligt arbejde med hjertet. Afhænger af, hvor mange frivillige der af og hvad kompensationen består i. Kommunen yder støtte til det frivillige foreninger, men ikke direkte til de frivillige. Det er de frivillige foreninger, der beslutter, hvordan de honorerer/ plejer deres frivillige. I frivilligt arbejde er der fokus på at pleje de frivillige, men definitionen på frivilligt arbejde er, at det er ulønnet. Kommunens frivillighedskoordinator har siden etablering af Aktivitetskontoret i 2000 haft fast forankrede frivillige til faste/ad hoc opgaver. I forbindelse hermed ydes frynsegoder og respektfuldt samarbejde som led i fastholdelse af de frivillige i arbejdet. 38) Dækning af økonomiske udgifter i forbindelse med frivilligt arbejde (Forslag fra Bøgehøjgård), Forebygge at økonomiske udgifter forhindrer en person i at udføre frivilligt arbejde eksempelvis ved at dække transportudgifter. Tiltrække flere frivillige Afhænger af antallet af frivillige, der skal kompenseres. Det er op til den enkelte frivillige og plejehjem, hvorvidt de har mulighed for at kompensere for transportudgifter.

123 Fokusområde: Pårørende, Netværk og Frivillige 24 Formål: At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 39) Mere struktureret tilbud til pårørende(grupper) Skabe pårørendegrupper mere struktureret som demensgrupper og andet Målgruppe: Pårørende Skabe tryghed. Der er ikke beregnet økonomi for dette forslag, da det allerede findes i dag. Der er ansat en pårørendekonsulent, som laver grupper for pårørende til demente og har også haft tilbud til pårørende til borgere med andre diagnoser, men de har ikke været brugt. OÆ vurderer, at der skal skabes mere synlighed om pårørendenetværket. 40) Hvordan hjælpes de pårørende i den akutte fase En form for beredskab de pårørende kan henvende sig til og trække på. Henvendelse fra sygehus til pårørendekonsulent. Personale opfordrer pårørende til at give slip i perioder. Målgruppe: Pårørende til svært syge Forøge de pårørendes tryghed og aflaste. Det vil kræve et konkret projekt, at beregne de specifikke udgifter, hvis der skal være flere tilbud til de pårørende end der er i dag. Der vil være udgifter til aflønning af personale. Hjemmeplejen har en forpligtelse til at holde øje med, om der er behov for yderligere støtte og kan henvise til visitator, pårørendekonsulent eller aflastningsophold på Bøgehøjgård. Sygehuset henviser til patientforeninger. 41) Sorggrupper At lære at leve med sorgen. Døgnåben linje man kan kontakte (i kommunalt regi eventuelt i samarbejde med andre kommuner). Skal være grupper af ligesindede. Eventuelt samarbejde med kirkerne. Målgruppe: Ældre der har mistet ægtefælle, børn eller børnebørn At lære at leve med sorgen Udgifter til bemanding af døgnåben linje, medmindre det varetages af frivillige. Udgifter til lokaler Udgifter til kompetenceudvikling af personalet. Præsterne har et tilbud om sorggrupper for efterladte. Derudover har forskellige foreninger, såsom kræftens bekæmpelse tilbud om telefonisk rådgivning. Livslinjen har et tilbud om rådgivning over internettet. På mindet.dk er der et forum for efterladte ægtefæller. Hvis det er et hjem hvor hjemmeplejen kommer i det daglige op til dødsfaldet, så har hjemmesygeplejersken mulighed for at foretage en opfølgning.

124 Fokusområde: Pårørende, Netværk og Frivillige 25 Formål: At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 42) Forventningsafstemning med pårørende, Vi ønsker at det bliver gjort tydeligt, hvad der forventes af kommunen, borgerne og de pårørende Velkomstsamtale mellem beboer, pårørende og personale. Skabe rammer på plejehjemmet, der gør, at man føler sig velkommen som pårørende. At have en åben og anerkendende dialog gensidigt. Målgruppe: Pårørende, beboere og personale. Center for Omsorg og Ældre vurderer, at plejehjemmene og Forebyggelse og Visitation fortsat skal have fokus på det. Skabe klarhed over de visiterede opgaver At inddrage de pårørende som en ressource i hverdagen. At skabe gode, hjemlige rammer for beboeren. At de pårørende føler sig velkomne til at fortsætte med at bevare kontakten og hjælpe med det, de pårørende hidtil har gjort Der er ikke behov for yderligere midler, da forventningsafstemningen forgår i dag. På plejehjemmene afholdes der indflytningssamtaler, hvor forventninger afstemmes med pårørende, når beboeren flytter ind. I dag har borgeren mulighed for at invitere den pårørende med til visitationssamtaler. Under visitationsbesøget tales om, hvad pårørende, borgeren og kommunen hver især kan bidrage med. 43) Hvad er tilstrækkelig hjælp/ Kulturændring ifht pårørende Kampagner rettet mod pårørende (forpligte de pårørende til at tage ansvar). Har du talt med din mor i dag?, Husk arven? Er naboen smuttet med arven?, Provokerende spørgsmål. Temaaften om, hvad er tilstrækkelig hjælp. En snak om ressourcer og serviceniveau. Målgruppe: pårørende OÆ foreslår: 2-3 timers temamøde som omhandler, hvordan fremtidens ældresektor ser ud. Hvor meget forventes pårørende at deltage. Hvilke udfordringer er der på område og hvad er tilstrækkelig hjælp. Få de pårørende til at tage ansvar og åbne debatten om serviceniveauet kr. til ekstern foredragsholder og forplejning. På plejehjemmene afholdes der indflytningssamtaler, hvor forventninger afstemmes med pårørende, når beboeren flytter ind. I dag har borgeren mulighed for at invitere den pårørende med til visitationssamtaler. Under visitationsbesøget tales om, hvad pårørende, borgeren og kommunen hver især kan bidrage med. Derudover er der udarbejdet kvalitetsstandarder for de forskellige ydelser, som man kan visiteres til. 44) Pårørendestøtte Pårørendegrupper gerne i længere tid Målgruppe: Pårørende Der er ikke behov for at afsætte ekstra midler til dette forslag, da der allerede er ansat en pårørendekonsulent. Pårørendekonsulenten i Omsorg og Ældre har pårørendegrupper. Hver pårørendegruppe mødes i alt 6 gange. Derefter opfordres grupperne til at holde sammen. De kan altid få besøg af pårørendekonsulenten igen og hun samler tidligere deltagere minimum 1 gang årligt.

125 Fokusområde: Pårørende, Netværk og Frivillige 26 Formål: At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 45) Dinner-date Frivillige spiser sammen med ældre i eget hjem Målgruppe: Hjemmeboende, ensomme ældre Alternativ: Er der mulighed for at anvende faciliteter på plejehjemmene til at lave mad? I så fald er det vigtigt, at der er en tovholder på arrangementerne. Stimulere appetit hos borgere. Sikre mod underernæring. Evt. afsætte midler til den frivilliges måltid (jf. andre kommuner). Kommunen har ikke et lignende tilbud i dag. 46) Netværk for borgere i eget hjem-netavis Kommunen stiller fysiske rammer til rådighed for frivillige klubber. Allerede etablerede og nye initiativer. Gerne netavis. Her kan borgere med fælles interesser finde sammen. Køb og salg. Bytte. Annoncering af gåture. Historiefortælling. Målgruppe: Ældre som bor alene Skabe aktivitet og liv Minimal udgift Kommunen stiller i dag fysiske rammer til rådighed for de frivillige klubber. Både allerede etablerede og nye foreninger. I Helsingør Kommune er der en del foreningshusene og to velfungerede brugerstyrede dags- og aktivitetscentre med masser af tilbud. Center for Omsorg og Ældreforeslår, at der arbejdes videre med at synliggøre de allerede eksisterende muligheder. Frivillighedskoordinatoren kan undersøge, hvorvidt frivilligcentret eller andre er interesseret i at arbejde videre med netavisen.. 47) Netværk for hjemmeboende borgere Frivilligcentret koordinerer tilbud til hjemmeboende ældre, der har lyst til/behov for at mødes. Eksempelvis spise sammen, indkøb og lignende. Hjemmeboende formidler information om netværket. Målgruppe: Hjemmeboende ensomme ældre Forebygge ufrivillig ensomhed og inaktivitet hos hjemmeboende ældre. Bidrage til længst muligt i eget hjem. Minimal udgift. I forbindelse med forebyggende hjemmebesøg (evt. også visitationsbesøg) orienteres der om eksisterende frivillige tilbud i kommunen. Der er indkøbsordninger hvor folk kan melde sig ind. Borgerne kan henvende sig til kommunens frivilligshedskoordinator for at få overblik over, hvilke indkøbsordninger, spiseklubber og andre aktiviteter, der er i frivilligt og foreningsregi.

126 Fokusområde: Pårørende, Netværk og Frivillige 27 Formål: At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 48) Flere besøgsvenner til hjemmeboende borgere (Forslag fra Grønnehaven) Ældre hjælper ældre med f.eks. internet/sms samt ugentlige indkøbsture. Som ledsager til diverse gøremål mange har svært ved at færdes uden hjælp. Målgruppe: Hjemmeboende ældre Mindre isolering. Selskab mindre ensomhed. Større uafhængighed. Der er ikke behov for at afsætte midler til at realisere forslaget. Ældresagen har besøgsvenner og de har netop efterlyst borgere i Espergærde området, da de har mange besøgsvenner. Dansk Røde Kors Besøgstjeneste har en velfungere besøgstjeneste. Ligeledes er der i mindre format lignende ordninger i Menighedsplejerne. (f.eks. Vestervang Kirke) 49) Ledsagelse om aftenen (Forslag fra Montebello) Mange ældre tør ikke færdes ude om aftenen, generel utryghed, men også reel følelse af usikkerhed i mørke angst for at falde etc. Ønske om en ordning hvor f.eks. frivillige kan tilbyde ledsagelse. Målgruppe: Hjemmeboende ældre Omsorg og Ældre anbefaler, at Helsingør Kommunes frivillighedskoordinator drøfter forslaget med frivilligcentret. Alternativ kunne man få unge studerende til at ledsage de ældre. Forslaget vurderes at have en stor effekt, men at være svært at realisere, da det kræver en masse frivillige og et system omkring koordinering af aftaler om ledsagelse. At undgå isolation i egen bolig Udgifter til udarbejdelse af informationsmateriale kr. Til borgere under 65 år, kan der søges om ledsageordning (Lov om Social Service). Man beholder denne ordning efter man fylder 65 år, men skal opfylde visse kriterier for at beholde ordningen. 50) Livshistorie og tidshistorie Udarbejdelse af individuel livshistorie. Livshistorien danner grundlag for tilrettelæggelsen af et trygt og værdigt hverdagsliv (og genkendeligt). Målgruppe: Ældre borgere og de pårørende. At bidrage til et genkendeligt hverdagsliv. At bruge de pårørendes ressourcer og deres viden om den ældre borger at unge medarbejdere har kendskab til den ældres liv. Minimal udgift De fleste plejehjem udarbejder livshistorier i dag.

127 Fokusområde: Pårørende, Netværk og Frivillige 28 Formål: At skabe rammer for netværksdannelse, inddragelse af pårørende og frivillige initiativer som en ressource for den ældre borger. Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 51) Involvere flere pårørende i hverdag og fest Falkenbergs husmøder skal forsøgsvis flyttes til om aftenen. Invitationer til fester og arrangementer i huset sendes direkte pr. mail til pårørende. At flere pårørende deltager og bliver en mere naturlig del af beboernes liv som tidligere Minimal udgift. Husmøder afholdes i dagtimerne. Omsorg og Ældre anbefaler, at Plejehjemmet Falkenberg vurderer, hvorvidt de vil arbejde videre med forslaget.

128 Uden for kategori 29 Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 52) Værdighed At kontakt til ældre borgere skal ske med værdighed. Skriv almindeligt og forståeligt/læsevenligt til borgerne. Måden vi behandler borgerne på/tilgangen til borgerne. Målgruppe: Alle ældre Helsingør Kommune arbejder kontinuerligt på at møde borgerne i øjenhøjde og så vidt muligt skrive læsevenlige breve og informationer. Minimal udgift Alle centre bør fortsat have fokus på at skrive læsevenligt. Det er lovpligtigt at henvise til paragraffer i afgørelser. Kommunen er fortsat fokus på at arbejde med, at al kontakt opleves værdigt (ligeværdigt). 53) Tage højde for befolkningsudviklingen Forebyggelse og tidlig indsats (fra visionen) Plejehjemspladser IT-kompetencer Sygdom Målgruppe: Alle ældre Økonomien er ikke beregnet, da Helsingør Kommune tager højde for befolkningsudviklingen. Kommunen tilpasser antallet af plejehjemspladser efter befolkningsprognoserne. Kommunen har fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Vedr. IT se forslag under digital tilgængelighed. 54) Højne rengøringen i Hjemmeplejen (Forslag fra Strandhøj) Mere uddannelse / læring til Hjemmeplejen rent rengøringsmæssigt Give hjemmeplejen et løft Der er meget forskel på rengøringsstandarden, og mange forklarer at den i mange tilfælde kunne være bedre og grundigere. Målgruppe: Borgere med rengøringshjælp Fagligheder omkring rengøring og de hygiejniske principper skal forbedres og forskellen udjævnes, så de personaler fra hjemmeplejen, der kommer i hjemmet, arbejder mere ensrettet. Mere tilfredshed og glæde hos borgeren, og forbedre miljøet i hjemmet, samt mindske evt. mikroorganismer i at spredes og derved reducere muligheden for sygdomme Kompetenceudvikling af hjemmeplejens personale. Der er ansat ca. 350 medarbejdere. Udgift til undervisere. Udgift til frikøb af medarbejdere Medarbejderne lærer om mikroorganismer og hygiejne i forbindelse med deres uddannelse. I dag visiteres borgerne til rengøring 3 eller 4 (jf. kvalitetsstandarderne). Hvorvidt borgerne visteres til rengøring 3 eller rengøring 4 afhænger er borgerens funktionstab.

129 Uden for kategori 30 Forslag Beskrivelse Formål Økonomi Hvad gør vi i dag? 55) Faste hjemmehjælpere i hjemmet (Forslag fra Strandhøj) Et fast lille team af hjemmehjælpere i hjemmet, i stedet for de mange vikarer. Da mange fremmede nye i hjemmet giver utryghed, da de ikke kender borgerens styrker og svagheder. Vigtigt af vide hvem der kommer i ens hjem, dagens positive udfald beror herpå, at dagen starter godt, og at man ikke skal til at forklare og fortælle, alle arbejdsopgaverne, da dette ER meget udmattende for mange borgere, Der er meget ustabilitet i hjemmeplejen. Tryghed for borgeren, og ikke udmatte borgeren unødvendigt. At hjemmeplejen lettere kunne observere forandringer i borgerens tilstand. Med stor sandsynlighed kunne udføre opgaverne bedre, hurtigere og med større tilfredshed og større samarbejde med borgeren. Hvis der skal sikres faste hjælpere i hjemmet kræver det, at der ansættes mere personale, som kan aflaste i forbindelse med sygdom, ferie mm. Som minimum skal der være 11 hjælpere i et fast team, som arbejder og holder ferie på varierende tidspunkter. Hjemmeplejen bestræber sig så vidt muligt på, at der kommer faste hjælpere i hjemmet. Hjælpere som ikke kommer fast hos borgerne, skal søge informationer om borgerne og opgaverne inden de kommer i borgerens hjem. Målgruppe: Borgere med hjemmehjælp Omsorg og Ældre anbefaler, at Hjemmeplejen og de private leverandører fortsat skal have fokus på der så vidt muligt kommer faste hjælpere i hjemmet. 56) Ældrevenlige boliger (Forslag fra Strandhøj) Der mangler små let tilgængelig og billige boliger Både hvis ægtefolk skilles, og skal have mulighed for at bo hver for sig, både som almindelige skilsmisser, men også for de ældre borgere der bliver nødt til at skilles pga. syg eller svagelig ægtefælle eller samlever der flytter på plejehjem. Og hvor den fælles bolig er blevet for stor. Hjælpe de par økonomisk, der ikke kan blive boende i stor bolig, når partneren flytter på plejehjem. Gøre det muligt for ægtefolk at skilles, og flytte i lille bolig, hver for sig i ældrevenlige lejligheder. Udgiftstung Det er ikke kommunen, men boligselskaberne, der opfører ældrevenlige boliger. Målgruppe: Folkepensionister

130 Resume af forslagene 31 På de følgende sider er alle forslagene blevet samlet i ét skema, der giver et overblik over, hvilket af ældrepolitikkens fokusområder, det enkelte forslag relaterer sig til. Sidst i tabellen fremgår det desuden af tabellen, hvor mange stemmer forslaget fik af deltagerne på det borgermøde, der blev afholdt den 10. september En bindestreg i kolonnen stemmer angiver, at forslaget er fremkommet ved dialogmøder på plejehjemmene. Der blev kun stemt på forslag udfærdiget på borgermødet. Alle deltagere på borgermødet er bekendt med, at afstemningen kun handlede om at tilkendegive en umiddelbar præference, og at afstemningen således ikke vedrørte vedtagelse af forslag. Sådan læses tabellen Tabellen angiver dels, hvilket fokusområde forslaget relaterer sig til. I eksemplet nedenfor viser krydserne, at forslag 23 (Valgfrihed mellem brev og digital kontakt) relaterer sig til fokusområdet Digital tilgængelighed. Den sidste kolonne, Stemmer, angiver hvor mange af deltagerne på dialogmødet, der angav, at dette forslag var et af dem, som de helst så realiseret. Tabellen viser at 13 deltagere gav forslag 23 deres stemme. Krydset angiver, at forslaget relaterer sig til målsætningerne til fokusområde Digital tilgængelighed. Tallet i denne kolonne angiver, hvor mange stemmer forslaget fik på dialogmødet.

131 Forslagsoversigt 32 Forslag Vedligeholde egne ressourcer Digital tilgængelighed Svage ældre og borgere med en demenssygdom Pårørende, netværk og frivillige Uden for kategori Stemmer 1. Vedligeholdende træning på plejehjem x 1 2. Udvide dagcenterpladser (forslag fra plejehjem) x - 3. Senior sundhedshus (forslag fra plejehjem) x - 4. Selvtræning med igangsættelse x 2 5. Forløbsprogram x 3 6. Kombinationshjælp x 3 7: Mere træning (forslag fra plejehjem) x - 8. Træningsredskaber i hjemmet (forslag fra plejehjem) x - 9. Hjemmetræning (forslag fra plejehjem) x Dans i hverdagen (forslag fra plejehjem) x Klippekort/rabatkuponer til spisesteder (forslag fra plejehjem) x Motionsbus (forslag fra plejehjem) x Flere medlemstyrede aktivitetscentre (forslag pr. mail) x Flere aktiviteter (forslag pr. mail) x Vedligeholde fysisk formåen gennem sund og næringsrig kost, A x 0 16: Vedligeholde fysisk formåen gennem sund og næringsrig kost, B x Bryde ensomheden x Tryghedsbesøg efter udskrivelse fra sygehus x Kendskab til forskellige teknologiske hjælpemidler x Støtte til anvendelse af pc + adgang til PC ere (oprindeligt 21 forslag) x Adgang til DUKAPC ere (oprindeligt 2 forslag) x 14

132 Forslagsoversigt 33 Forslag Vedligeholde egne ressourcer Digital tilgængelighed Svage ældre og borgere med en demenssygdom Pårørende, netværk og frivillige Uden for kategori Stemmer 22. Viden om kommunens tilbud: Digital håndbog (oprindeligt 2 forslag) x Valgfrihed mellem brev og digital kontakt x Teknologiske løsninger for demente og svage ældre (oprindeligt 3 forslag) x Tidlig indsats i forhold til demente, A x Tidlig indsats i forhold til demente, B x Organisering på plejehjem (oprindeligt 3 forslag) x Tilbud til ensomme x Information om demens (oprindeligt 2 forslag) x Støtte til pårørende til demente (oprindeligt 2 forslag) x Tilbud til svage ældre (oprindeligt 3 forslag) x Ældresundhedsplejerske x En betroet kontaktperson (forslag fra plejehjem) x Plejehjemslæge (forslag fra plejehjem) x Etablere ældreklinik centralt i Helsingør (forslag fra plejehjem) x Flere deltager i frivilligt arbejde x Kompensation til frivillige x Dækning af økonomiske udgifter ifbm frivilligt arbejde (forslag fra plejehjem) x Mere struktureret tilbud til pårørende x 0 40: Hvordan hjælpes de pårørende i den akutte fase x Sorggrupper x 6

133 Forslagsoversigt 34 Forslag Vedligeholde egne ressourcer Digital tilgængelighed Svage ældre og borgere med en demenssygdom Pårørende, netværk og frivillige Uden for kategori 42. Forventningsafstemning med pårørende (oprindeligt 2 forslag) x 2 Stemmer 43. Hvad er tilstrækkelig hjælp/kulturændring i forhold til pårørende (oprindeligt 2 forslag) x x Pårørendestøtte x Dinner-date x Netværk for borgere i eget hjem + netavis x Netværk for hjemmeboende borgere x Flere besøgsvenner til hjemmeboende borgere (forslag fra plejehjem) x Ledsagelse om aftenen (forslag fra plejehjem) x Lishistorie og tidshistorie x Involvere flere pårørende i hverdag og fest (forslag fra plejehjem) Værdighed x Tage højde for befolkningsudviklingen x Højne rengøringen i Hjemmeplejen (forslag fra plejehjem) x Faste hjemmehjælpere i hjemmet (forslag fra plejehjem) x Ældrevenlige boliger (forslag fra plejehjem) x -

134 Introduktion til prioriteringsmatricen På næste side er alle forslagene placeret i en prioriteringsmatrice, der placerer hvert enkelt forslag i forhold til tre perspektiver: 1. Effekt: Hvor stor effekt vurderes forslaget at kunne få på livskvaliteten for ældre i Helsingør Kommune 2. Sandsynlighed for succes: Hvordan vurderes sandsynligheden for, at forslaget vil kunne gennemføre med succes. 3. Ressourcer: Hvor omkostningstungt er forslaget (i penge og tid) Eksempel: En grøn kugle øverst i højre hjørne betyder: At det er en indsats, der er billig (den er grøn) Der er stor sandsynlighed for, at initiativet kan gennemføres med succes (kuglen er placeret langt til højre). Den vil have stor effekt på livskvaliteten for ældre (kuglen er placeret langt højt oppe i matricen). OBS: Forslagsnumrene henviser til oversigten på de foregående sider. De forslag, der anbefales til videre konkretisering er fremhævet med navn i matricen. Sådan læses prioriteringsmatricen Kuglens placering horisontalt viser, sandsynligheden for at initiativet kan realiseres med succes: Er kuglen placeret til højre, vurderes det at forslaget med stor sandsynlighed kan implementeres med succes, er kuglen placeret langt til venstre vurderes det, at der er mindre sandsynlighed for at forslaget kan implementeres med succes. Kuglens placering vertikalt viser, hvor stor effekten af forslaget vurderes at være ift. ældrepolitikkens målsætninger: Er kuglen lavt, vurderes effekten at være lille, er kuglen placeret højt, vurderes effekten at være stor. 35 Kuglens farve indikerer et overslag på omkostningerne ved forslaget: En grøn kugle betyder under kr., en gul kugle betyder mellem kr. og 0,5 mio. kr., en rød kugle betyder over 0,5 mio. kr..

135 Prioriteringsmatrice 36 Lille effekt Middelstor effekt Stor effekt Ledsagelse om aftenen (Frivillige) Svært at realisere 2 45 Dinnerdate 52 Værdighed 8 Træningsredskaber i eget hjem 24 Teknologiske løsninger ift demente 21 Adgang til DUKA pc ere 19 Kendskab til teknologiske hjælpemidler 25 Tidlig indsats ift. demente A Tilbud til ensomme 20 Støtte til anvendelse af pc mv. 26 (Kommunen) Viden om kommunens tilbud Netværk for borgere + avis Vedligeholde fysisk formåen 54 En række forslag arbejdes der allerede med i Helsingør Kommune. Det kan overvejes, om der skal gøres en indsats for at synliggøre eller kommunikere: 1,5,6,12,13,16,17,18, 23, 29, 39, 42,44, 47, 50, 51, Støtte til pårørende 43 Hvad er tilstrækkelig hjælp? 36 Flere deltager i frivilligt arbejde Let at realisere Lille effekt Middelstor effekt Stor effekt

136 Anbefalinger I det nedenstående anbefales, hvilke forslag til udmøntning af ældrepolitikken, der bør arbejdes videre med at konkretisere yderligere med henblik på en eventuel igangsættelse. Anbefalingerne tager udgangspunkt i de indikationer, der blev givet ved stemmeafgivningen på borgermødet i Toldkammeret samt i projektgruppens vurdering ud fra en faglig indsigt i de enkelte områder. 37 Center for Omsorg og Ældre udarbejder en årlig handleplan for udmøntningen af den konkretiserede ældrepolitik, hvor både nuværende og kommende initiativer inden for fokusområderne beskrives. Anbefalingerne er tænkt som en inspiration i arbejdet med at udarbejde og konkretisere nye tiltag inden for fokusområderne. Tallet i parentes angiver nummeret på forslaget. Vedligeholde egne ressourcer Træningsredskaber i eget hjem (8) Vedligeholde fysisk formåen (15) Digital tilgængelighed Støtte til anvendelse af PC mv. (20) Adgang til DUKA-PC ere (21) Svage ældre og borgere med en demenssygdom Kendskab til teknologiske hjælpemidler (19) Viden om kommunens tilbud (22) Teknologiske løsninger ift. demente (24) Tidlig indsats ifht demente, A (25) Støtte til pårørende (30) Pårørende, netværk og frivillige Hvad er tilstrækkelig hjælp (43) Dinnerdate (45) Netværk for borgere + netavis (46) Ledsagelse om aftenen (49) Uden for kategori Værdighed (52) Synliggørelse af allerede eksisterende tilbud

137 Bilag: 8.3. Høringssvar fra BID vedr. fokusområdet digital tilgængelighed.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

138 Høringssvar Helsingør Kommunes Ældrepolitik Hermed Center for Borgerservice, IT og Digitaliserings høringssvar vedrørende kommunens ældrepolitik. Opkvalificeringen af borgernes digitale kompetencer er, som i Ældrepolitikken, et fokusområde for Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Centeret har eller vil i løbet af 2014 igangsætte nedenstående initiativer, som alle har til formål at forbedre borgernes, og herunder også de ældres digitale kompetencer. Hjælp til selvbetjening i Borgerservice Allerede i dag er det muligt, for borgere der møder i Borgerservice, at få hjælp til brug af de offentlige digitale løsninger. I Borgerservice har vi et selvbetjeningsområde med PC ere som borgerne kan benytte. Selvbetjeningsområdet er bemandet med medarbejdere, som vi kalder for Spørg Mig ere, og som hjælper borgerne med at benytte de digitale løsninger som Helsingør Kommune tilbyder. Digitale guider Center for Borgerservice, IT og Digitalisering ansætter to nye digitale guider og med tiden vil vi ansætte flere guider. De digitale guiders opgave er, at vejlede borgerne i brug af digitale løsninger og i øvrigt at igangsætte initiativer der skal være med til at forbedre borgernes digitale kompetencer, fx konkrete undervisningstilbud. Fra foråret 2014 bliver det muligt for ældre, som ikke selv kan komme til kommunen, at booke en digital guide til at komme i borgerens eget hjem, for at vejlede borgeren i brugen af de digitale løsninger. De digitale guides vil invitere til et samarbejde med de interesseorganisationer, der allerede tilbyder kurser i brug af digitale løsninger til ældre. Vi kunne fx tilbyde at undervise organisationernes frivillige i brugen af de digitale løsninger. Konferencen Den Digitale Borger Center for Borgerservice, IT og Digitalisering afholder i februar en konference under overskriften Den Digitale Borger. Formålet med konferencen er: at informere om forventningerne til den digitale borger, at have en dialog om udfordringerne ved digitaliseringen af den offentlige sektor, at præsentere vores initiativer og ideer at få deltagernes input til initiativer vi kunne igangsætte at invitere til samarbejde omkring initiativer der skal forbedre borgernes digitale kompetencer. 1

139 Alle relevante interesseorganisationer vil blive inviteret til at deltage i konferencen. Ny hjemmeside med fokus på selvbetjening og forbedring af tilgængelighed Sommeren 2014 lancerer Helsingør Kommune en ny hjemmeside. Med den nye hjemmeside vil vi blandt andet forbedre adgangen til kommunens selvbetjeningsløsninger, og tilbyde en forbedret tilgængelighed til indholdet på hjemmesiden i øvrigt. Forbedrede selvbetjeningsløsninger generelt Som et element i den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi stilles der øgede krav til kommunernes leverandører af selvbetjeningsløsninger, bl.a. til løsningernes brugervenlighed og tilgængelighed. Det betyder at Helsingør Kommune fremover vil kunne tilbyde kommunens borgere mere brugervenlige løsninger. 2

140 Bilag: 9.1. Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

141 Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der både kræver indsatser i kommuner, hos praktiserende læge og på hospital. Et velfungerende samarbejde mellem kommuner, praksissektoren og regioner er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Sundhedsaftalen, som dette notat vedrører, er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i forløb, der går på tværs af sektorer. Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som forventes at blive større i fremtiden. Den løbende faglige udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser og øget ambulant behandling, giver en større rolle til det nære sundhedsvæsen. I denne udvikling er det afgørende, at kommunerne i fællesskab, og sammen med regionen og almen praksis, finder fælles løsninger. De gældende sundhedsaftaler, som er indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelser, udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden skal indgå én sundhedsaftale med Region Hovedstaden fremfor, at hver enkelt kommune har individuelle forhandlinger med regionen. Endvidere er det som noget nyt udmeldt fra regeringen, at almen praksis i højere grad skal være forpligtet af sundhedsaftalen. De øvrige rammer beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo I forbindelse med forberedelsen af sundhedsaftale III er der i kommunalt regi igangsat en proces for udarbejdelse af et stærkt fælleskommunalt oplæg med en vision for sundhedsaftalen. I den proces er der afsat tid til lokale drøftelser i den enkelte kommune og i klyngerne for at sikre forankring og ejerskab til oplægget og i sidste ende den endelige aftale. I september 2014 har der været afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde, hvor der er givet input til en fælleskommunal vision og målsætninger for sundhedsaftale III. Derudover er der et naturligt afsæt i det fælleskommunale fælles ramme- og målsætningspapir Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som de 29 kommuner i Region Hovedstaden alle har godkendt. Papiret rummer dog kun indsatser på det somatiske område. Da sundhedsaftalen omhandler både det somatiske og psykiatriske område, er der endvidere arbejdet med et bud på fælleskommunalt oplæg til psykiatriområdet i sundhedsaftale III. Oplæggene til sundhedsaftale III om hhv. det somatiske og psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater, men spiller naturligvis tæt sammen. På baggrund af det fælleskommunale rammepapir og de to dialogmøder er der i dette notat beskrevet forslag til vision og målsætninger. Notatet behandles i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for høringsrunden i kommunerne.

142 2. En fælleskommunal vision for den somatiske del af sundhedsaftale III I boksen neden for ses forslaget til fælleskommunal vision for den somatiske del af sundhedsaftale III. Herefter udfoldes elementerne i visionen. Forslag til fælleskommunal vision for somatik Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Sundhedsindsatserne i kommuner, almen praksis og region er til for borgeren. Formålet med indsatserne er, at borgeren bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Dette fordrer, at sundhedsaftalens parter ikke kun kigger snævert på borgerens sygdom, men også tager udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og behov, med henblik på at give borgeren den rette indsats. Samtidig fordrer det, at alle forløb tilrettelægges i dialog med borgeren og dermed medvirker til at borgeren får de bedste muligheder for at deltage aktivt og tage ejerskab i eget forløb. Med udgangspunkt i en rehabiliteringstankegang skal der fokuseres på at give borgere med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Sundhedsaftalen skal være med til at understøtte, at den enkelte borger er eller bliver herre i eget liv. Heri ligger at borgeren skal støttes til at bringe egne ressourcer i spil og så vidt muligt tage aktivt medansvar og ejerskab i eget forløb. Et vigtigt element heri kan være inddragelse af borgerens netværk og frivillige/civilsamfund. Det tværsektorielle samarbejde i sundhedstrekanten er omfattende og komplekst, og det er fortsat en fælles udfordring for sundhedsaftalens parter at skabe et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Et vigtigt element i at understøtte borgeren som aktiv aktør i eget forløb er at sikre et sammenhængende forløb, hvor overgange opleves som sømløse. For at opnå dette skal der afprøves nye samarbejdsmodeller der sikrer at samarbejdsmuligheder udfoldes og udnyttes bedst muligt. Derudover skal der fortsat være fokus på at indgå klare aftaler mellem region, almen praksis og kommuner om hvem der bidrager med hvad og hvornår i den konkrete opgaveløsning, samt følge op på implementering af aftalerne. Et velfungerende tværsektorielt samarbejde kræver, at parterne nemt kan kommunikere om borgerens forløb og udveksle de rette oplysninger. Derfor er velfungerende sundheds-it afgørende for at det tværsektorielle samarbejde kan lykkes. I takt med at opgaverne i det nære sundhedsvæsen bliver flere og mere specialiserede, kræver en velfungerende opgaveløsning et stærkt fokus på en høj og ensartet kvalitet, bl.a. i form af opbygning af de rette tilbud og de rette kompetencer. Det vil være nødvendigt at kommunerne fremover i langt større grad samarbejder med hinanden med henblik på at opnå rette volumen og et stærkt fagligt kompetenceniveau. Kommunerne skal forpligte sig som kompetent og ansvarlig samarbejdspartner. 3. Strategiske målsætninger Under visionen er formuleret fire strategiske målsætninger, der skal bidrage til at operationalisere visionen. De strategiske målsætninger er hhv. forebyggelse, pleje og behandling, rehabilitering og træning samt nogle tværgående målsætninger om kvalitet og dokumentation. De første tre strategiske målsætninger kan være tidsmæssigt forbundne i et forløb, men de kan ofte med fordel 2

143 foregå samtidigt. Særligt skal en rehabiliterende tænkning og indsats så vidt muligt indgår som et vigtigt element i alle faser af et forløb. Figuren på næste side viser et billede af forslaget til vision og målsætninger for det somatiske område i sundhedsaftale III. De konkrete målsætninger, der er indskrevet under de strategiske målsætninger er eksempler på, hvilke konkrete målsætninger der kan formuleres under de strategiske målsætninger. De er på nuværende tidspunkt alene taget med for at illustrere mulighederne, og er ikke udtømmende. Endvidere gælder det for flere af de konkrete målsætninger, at de vil påvirke andre strategiske målsætninger end det de er skrevet under. Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - somatik Vision Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Forebyggelse Pleje og behandling Kvalitet og dokumentation Rehabilitering og træning Konkrete målsætninger Bedre forebyggelse hos børn: - Samarbejde mellem kommunerens sundhedspleje, socialområde og almen praksis om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Forbedret henvisning: - Samarbejde med almen praksis omkring henvisning til kommunale forebyggelsestilbud, særligt i forhold til misbrugere og sårbare borgere Telesundhed: - Fortsat udvikling og anvendelse af telesundhedsløsninger Nye samarbejdsmodeller: - Udvikling af nye samarbejdsmodeller i forhold til hurtig udredning, fx ved tværsektorielle undredningsenheder, forbedret adgang til lægefaglig rådgivning, fx "hotline" eller flere akutte ambulanttider Kronikere: - Implementering af forløbsprogrammer Kompetenceløft: - Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer (fælles sprog) Borgerinddragelse: - Afprøvning af modeller for øget inddragelse af borgerens netværk 3.1. Forebyggelse Sundhedsaftalen skal understøtte et fortsat fokus på patientrettet forebyggelse. Allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring. Kommunerne har ansvaret for at udbyde konkrete sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud til borgerne. Tilbuddene fastlægges blandt andet i forlængelse af de kommunale sundhedsprofiler der 3

144 beskriver hvilke særlige sundhedsudfordringer der bør fokuseres på. Hospitaler og almen praksis har en meget vigtig rolle i forhold til at henvise patienter til kommunernes forebyggelsestilbud, et samarbejde der med fordel kan udvikles yderligere i sundhedsaftalen. Dette kræver at der er opmærksomhed på at opspore og afdække behov for forebyggelsesindsatser hos borgeren, samt kendskab til kommunernes tilbud (via sundhed.dk). Det er en fælles udfordring at sikre at forebyggelsestilbud bliver gjort tilgængelige for alle borgere og særligt at understøtte, at de borgere der har størst behov for forebyggelsestilbud, modtager dem. Dette kan eksempelvis være borgere med kroniske lidelser, borgere med misbrug og socialt udsatte borgere. Der er ligeledes behov for at fokusere særligt på samarbejdet omkring indsatser for børn og unge samt gravide, herunder eksempelvis udvikling af samarbejdet mellem kommunernes sundhedspleje, socialområde og almen praksis omkring forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, samt udvikling af samarbejdet mellem almen praksis, fødeafdelinger og kommunernes sundhedspleje/socialforvaltning omkring implementering af svangre-anbefalingerne. Sundhedsindsatserne i kommune, region og almen praksis er til for alle borgere, men der er stor forskel på hvor meget forskellige borgergrupper bruger sundhedsindsatserne. Sundhedsaftalens parter skal derfor i fællesskab skabe helhedsorienterede og differentierede sundhedstilbud der tilgodeser særlige behov og sikrer, at alle borgere modtager den rette indsats og behandling, der hvor det giver mest mening, med henblik på at fremme lighed i sundhed. Ulighed i adgang til sundhedsvæsnet kan være med til at fremme lighed i sundhed Pleje og behandling Sundhedsaftalen skal bidrage til at skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen. I takt med at hospitalerne i stigende grad omlægger til ambulant behandling og reducerer antallet af dage borgerne er indlagt, stilles der øgede krav til den kommunale indsats og opdages nye perspektiver i samarbejdet om det nære sundhedsvæsen. Derfor bliver kommuner, region og almen praksis udfordret på i fællesskab at forebygge, at borgerne kommer på hospitalet. Når en borger er indlagt, skal der i fællesskab aftales smidige og veltilrettelagte forløb der sikrer at borgeren ikke bliver kastebold mellem afdelinger, områder eller sektorer. Endelig skal der i fællesskab aftales gode udskrivningsforløb der i videst muligt omfang sikrer, at borgere ikke ligger på hospitalet efter de er færdigbehandlede og ikke bliver genindlagt. Det er aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner 1, at kommuner og regioner opstiller fælles målsætninger for den patientrettede forebyggelsesindsats med udgangspunkt i indikatorer for uhensigtsmæssige genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser og færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Derudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række indikatorer, hvormed sundhedsaftalens parter kan måle hvordan dette samarbejde fungerer og det er dermed muligt at sætte konkrete mål for samarbejdet Med henblik på at løfte kvaliteten i opgavevaretagelsen og sikre at borgerens samlede situation bliver omdrejningspunktet for indsatserne, skal der dels arbejdes ud fra en ressourceunderstøttede og rehabiliterende tilgang til borgerne hos alle tre aktører, dels udvikles og afprøves nye samarbejdsmodeller. Dette kan eksempelvis ske gennem indgåelse af partnerskaber, herunder 1 Jf. Aftale om regionernes og kommunernes økonomi for

145 shared care og integrated care modeller, hvor parterne bidrager i en samtidig indsats som ligeværdige aktører. Eksempler på mulige fokusområder kunne være akutindsatsen, eksempelvis omkring forebyggelse af indlæggelser (fx ved tværsektorielle akutteams), hurtig udredning (fx tværsektorielle udredningsenheder) og forbedret adgang til lægefaglig rådgivning. Der vil desuden være behov for at udvikle et tættere samarbejde mellem kommuner og almen praksis på en række områder, herunder i forhold til opfølgende hjemmebesøg som en del af udmøntningen af handlingsplan for den ældre medicinske patient. Velfungerende og effektive forløb understreger ligeledes et behov for forventningsafstemning og præcise aftaler, der fastlægger ansvarsområder, handlemuligheder og handleforpligtelser, og som sikrer fokus på sammenhæng og sømløse overgange. Herunder skal der følges op på implementeringen af allerede indgåede aftaler, herunder eksempelvis i relation til kommunikationsaftalen for indlæggelser og udskrivninger Rehabilitering og træning Kommuner, almen praksis og region skal samarbejde om at tilbyde sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Herunder skal sundhedsaftalen bl.a. bidrage til at sikre genoptræning til borgere med behov herfor. Sundhedsaftalen skal være med til at understøtte, at den enkelte borger bliver i stand til at leve bedst muligt med sin sygdom og støttes i at bringe egne ressourcer i spil og tage ansvar for at håndtere sygdommen. Et vigtigt understøttende element kan være inddragelse af netværk, herunder pårørende, og frivillige/civilsamfund, og sundhedsaftalens parter kan udvikle og afprøve modeller for denne inddragelse. Borgere med komplekse problemstillinger eller behov for multidisciplinære rehabiliteringsindsatser, herunder særligt borgere med kroniske lidelser og ældre medicinske patienter, skal tilbydes en sammenhængende indsats med henblik på at forbedre funktionsevnen. Målgruppen vil ofte have behov for både behandlende og forebyggende indsatser parallelt med eller som en del af den rehabiliterende indsats. Det understreger den fælles tværsektorielle udfordring i at skabe sammenhæng og kontinuitet i det enkelte forløb. Kommuner, almen praksis og region skal samarbejde omkring udredning af funktionsevne og afklaring af rehabiliteringsbehov- og potentiale. Et vigtigt udgangspunkt for et velfungerende tværsektorielt samarbejde på dette område er at skabe et fælles sprog, tankesæt og handlemuligheder i relation til et rehabiliterende perspektiv på borgeren, herunder fx udvikling af fælles stratificeringsmodeller. Mere end hver tredje borger i Region Hovedstaden lever med en eller flere kroniske lidelser 2. Der er derfor behov for fortsat fælles opmærksomhed på implementering af forløbsprogrammerne for borgere med kroniske lidelser, herunder velfungerende henvisning og fælles videreudvikling af forløbsprogrammerne i relation til multisyge borgere og/eller en tværdiagnostisk tilgang. Herudover er der behov for videreudvikling af samarbejdet mellem almen praksis og kommunernes sundheds-, beskæftigelses- og socialområder omkring en samlet rehabiliterende indsats for borgere med kroniske lidelser, herunder psykiske lidelser, mulitsygdom, borgere med skadeligt alkoholforbrug og 2 Region Hovedstaden, Kroniske sygdomme forekomst af kroniske sygdomme,

146 / eller stofmisbrug samt socialt udsatte borgere, særligt i forhold til samarbejder der sigter mod at fastholde borgere med kroniske lidelser i arbejde eller sikre tilbagevenden til arbejde Kvalitet og dokumentation Kvalitet og dokumentation er et bud på et fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Udviklingsområdet spænder fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder, til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskift. Sundhedsaftalens parter skal forpligte hinanden på i fællesskab at sikre effektive indsatser af høj faglig kvalitet. Et højt kompetenceniveau på tværs af sektorer, fx opnået ved indsatser som fælles skolebænk, er en forudsætning for et højt kvalitetsniveau i den enkelte sundhedsindsats. Kommunerne er det naturlige udgangspunkt for løsningen af en lang række opgaver på sundhedsområdet, da det er her borgerne har deres hverdag og opgaveløsningen kan ses i tæt sammenhæng med de øvrige velfærdsområder. Dermed kan opgaven løses på laveste effektive omkostningsniveau (LEON) og tæt på borgerens nærmiljø. Med henblik på at understøtte den nære opgaveløsning skal region og kommuner i fællesskab videreudvikle og anvende telesundhedsløsninger. Derudover er velfungerende sundheds-it, herunder Fælles Medicinkort, MedCom standarder mm., afgørende for et tværsektorielt samarbejde af høj kvalitet, hvor parterne nemt kan kommunikere og udveksle de rette oplysninger. Der er fortsat stort behov for viden og evidens omkring hvilke indsatser og samarbejder på sundhedsområdet der er effektive. Sundhedsaftalen skal danne grundlag for opsamling af viden og parterne skal forpligte hinanden på at de indsatser der igangsættes under sundhedsaftalen dokumenteres og effektevalueres. 6

147 Bilag: 9.2. Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

148 Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der både kræver indsatser i kommuner, hos praktiserende læge og på hospital. Et velfungerende samarbejde mellem kommuner, praksissektor og region er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Sundhedsaftalen, som dette notat vedrører, er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i forløb, der går på tværs af sektorer. Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som forventes at blive større i fremtiden. Den løbende faglige udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser og øget ambulant behandling giver en større rolle til det nære sundhedsvæsen. I denne udvikling er det afgørende at kommunerne i fællesskab, og sammen med regionen og almen praksis, finder fælles løsninger. De gældende sundhedsaftaler, som er indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelser, udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden skal indgå én sundhedsaftale med Region Hovedstaden fremfor, at hver enkelt kommune har individuelle forhandlinger med regionen. Endvidere er det som noget nyt udmeldt fra regeringen, at almen praksis i højere grad skal være forpligtet af sundhedsaftalen. De øvrige rammer beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo I forbindelse med forberedelsen af sundhedsaftale III er der i kommunalt regi igangsat en proces for udarbejdelse af et stærkt fælleskommunalt oplæg med en vision for sundhedsaftalen. I den proces er der afsat tid til lokale drøftelser i den enkelte kommune og i klyngerne for at sikre forankring og ejerskab til oplægget og i sidste ende den endelige aftale. I september 2014 har der været afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde, hvor der er givet input til en fælleskommunal vision og målsætninger for sundhedsaftale III. Derudover er der et naturligt afsæt i det fælleskommunale fælles ramme- og målsætningspapir Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som de 29 kommuner i Region Hovedstaden alle har godkendt. Papiret rummer dog kun indsatser på det somatiske område. Da sundhedsaftalen omhandler både det somatiske og psykiatriske område, er der endvidere arbejdet med et bud på fælleskommunalt oplæg til psykiatriområdet i sundhedsaftale III 1. Oplæggene til sundhedsaftale III om hhv. det somatiske og psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater, men spiller naturligvis tæt sammen. 1 På psykiatriområdet er der endvidere i regi af rammeaftalen på det specialiserede socialområde igangsat en kortlægning af sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrien, hvilket skal munde ud i nogle anbefalinger ultimo Arbejdet på socialområdet og sundhedsområdet i regi af KKR skal naturligvis koordineres og spille sammen.

149 På baggrund af det fælleskommunale rammepapir og de to dialogmøder er der i dette notat beskrevet forslag til vision og målsætninger. Notatet behandles i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for høringsrunden i kommunerne. 2. En fælleskommunal vision for psykiatri i sundhedsaftale III I dette afsnit beskrives først kort opgavefordelingen på psykiatriområdet, hvorefter der formuleres et bud på en fælleskommunal vision for psykiatriområdet i sundhedsaftale III. Opgavefordeling på psykiatriområdet Ansvaret for borgere med psykiske lidelser er delt mellem regioner og kommuner. Regionerne har ansvaret for den behandlende psykiatri, dvs. både psykiatrisk behandling under indlæggelse og i ambulant regi (herunder lokal- og distriktspsykiatri). Derudover har regionerne ansvaret for praksissektoren, herunder alment praktiserende læger, praktiserende psykiatere og børne og ungdomspsykiatere samt praktiserende psykologer. Kommunernes opgaver for borgere med psykiske lidelser ligger i flere forskellige forvaltninger (sundhed, social, folkeskole, beskæftigelse mv.) og vedrører bl.a. støtte-kontaktperson, bostøtte og bosteder, forebyggelse og sundhedsfremme, hjemmesygepleje, alkohol- og stofmisbrugsbehandling, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i folkeskolen samt beskæftigelsesindsatsen. Den brede opgavevifte giver kommunerne et godt grundlag for i samarbejde med regionen at yde en indsats, der favner hele borgerens situation. Eksempler på den kommunale indsats: Den 10-årige dreng med psykiske problemer kunne eksempelvis modtage en indsats i regi af PPR, fx vejledning om inklusion i det almene undervisningsmiljø og evt. henvisning til udredning i den regionale børne- og ungdomspsykiatri + støtte til familien fra socialforvaltningen Den 37-årige kvinde med depression kunne modtage kommunale indsatser som sker i regi af jobcenteret med henblik på fastholdelse i arbejde i samarbejde med almen praksis, som varetager behandlingen og evt. kommunale sundhedsfremmende tilbud. Den 43-årige mand med en dom til behandling og et samtidigt misbrug bor på et kommunalt bosted og modtager ambulant behandling i den regionale psykiatri. Kommunen forsøger samtidig at motivere ham til at gå i et kommunalt misbrugsbehandlingstilbud. Manden modtager flere forskellige slags medicin som administreres på bostedet og som er udskrevet af almen praksis og psykiater. Forslag til fælleskommunal vision for psykiatri I boksen neden for ses forslaget til fælleskommunal vision for psykiatri i sundhedsaftale III. Herefter udfoldes elementerne i visionen. Forslag til fælleskommunal vision for psykiatri Vi fremmer mental sundhed og recovery Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Mange danskere bliver ramt af en psykisk lidelse procent af danskerne skønnes på et givet tidspunkt at lide af en psykisk lidelse i varierende grad. Selvom mange danskere rammes af en psykisk lidelse er det heldigvis muligt for langt de fleste at komme sig (recover). Selv efter alvorlige 2

150 psykiske lidelser kommer 25 pct. sig helt, hvilket vil sige, at de ikke længere har symptomer og har genvundet deres funktionsniveau og 35 pct. kommer sig delvist, det vil sige at de stadig har symptomer, men at de ikke er hindring for et socialt liv 2. Der er således en stigende viden om og erkendelse af, at der er håb for alle, som rammes af en psykisk lidelse. Dette er medvirkende til, at både regioner og kommuner i stigende grad forsøger at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer, i stedet for dets begrænsninger altså med fokus på inddragelse i eget forløb og personlig recovery. At få inddragelse og håbet om recovery til at gennemsyre indsatsen, kan ses som en fælles udfordring og måske også en fælles vision for både region og kommuner. Heri ligger også et helhedssyn på borgerens samlede situation. Kommunerne har også en væsentlig rolle i den tidlige indsats, inden sygdom og recovery overhovedet er på tale. Her kan understøttelse af borgernes mentale sundhed ses som et væsentligt element i en fælleskommunal vision måske især for børn og unge, hvor kommunerne har en god mulighed for at fremme trivsel og håndtere eventuelle psykiske problemer tidligt. Derfor foreslås visionen ikke kun at omhandle recovery, men også mental sundhed. Endeligt foreslås det sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region at være en del af den fælleskommunale vision for sundhedsaftale III. Sammenhæng i indsatsen er væsentligt for de borgere, som har forløb på tværs af sektorer, dvs. borgere som netop er målgruppe for sundhedsaftalen. På trods af mange bestræbelser viser undersøgelser af patienters oplevelser i psykiatrien, at overgange og sammenhæng mellem regional psykiatri, praksissektor og kommuner ikke altid fungerer tilfredsstillende 3. Sammenhæng har også en rolle i forhold til kvaliteten i den behandling og støtte der gives, ligesom det har en betydning for effektiviteten af indsatsen.. Visionen om sammenhæng er i sundhedsaftale III naturligvis møntet på det tværsektorielle samarbejde. Men visionen kan også ses som vision for det interne kommunale samarbejde både internt i kommunen mellem forvaltninger og til en vis grad mellem kommuner. Skal visionen om et godt tværsektorielt samarbejde understøttes, kræver det, at kommunerne forpligter sig som kompetent og ansvarlig samarbejdspartner. 3. Strategiske målsætninger Under visionen er formuleret fire strategiske målsætninger, der skal bidrage til at operationalisere visionen. De strategiske målsætninger er hhv. tidlig indsats, støtte og behandling, rehabilitering samt dokumentation og metodeudvikling, som en tværgående målsætning. De første tre strategiske målsætninger kan være tidsmæssigt forbundne i et forløb, men de kan ofte med fordel foregå samtidigt. Særligt skal en rehabiliterende tænkning og indsats så vidt muligt indgår som et vigtigt element i alle faser af et forløb. Figuren på næste side viser et billede af forslaget til vision og målsætninger for psykiatriområdet i sundhedsaftale III. De konkrete målsætninger, der er indskrevet under de strategiske målsætninger er eksempler på konkrete målsætninger. De er på nuværende tidspunkt alene taget med for at illustrere mulighederne, men er ikke udtømmende. Endvidere gælder det for flere af de konkrete målsætninger, at de vil påvirke flere strategiske målsætninger end den de er skrevet under. 2 Alain Topor (2002) 3 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: LUP Psykiatri

151 Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - psykiatri Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Tidlig indsats Støtte og behandling Dokumentation og metodeudvikling Rehabilitering Konkrete målsætninger Bedre mental sundhed for børn og unge: - PPR-indsats (samarbejde om henvisninger til B&Upsyk.) - fokus på børn som pårørende til psykisk syge - partnerskaber med civilsamfundet (ex Headspace) Tidlig indsats for voksne: - styrket indsats i jobcentre i samarbejde med almen praksis og region (opsporing + job som en del af behandling) Nye samarbejdsmodeller: - integrated care mellem regional psykiatri, praksissektor og kommune Klare snitflader: - afklaring af hvad regioner og kommuner kan forvente af hinanden (hurtigere udredning, de rette tilbud i kommunen med rådgivning fra regionen - aktuttilbud?) - samarbejdsaftaler om fast medicingennemgang + samarbejde mellem almen praksis og bosteder Færre tilbagefald/et så almindeligt liv som muligt: - udarbejdelse af og implementering af forløbsprogrammer - systematisk inddragelse af patienter og pårørende - fælles brug af velfærdsteknologi 3.1. Tidlig indsats I kommunerne er der et stort potentiale for at opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats. Dermed kan visionen om mental sundhed for borgerne understøttes og forværring af psykiske vanskeligheder kan reduceres. Tidlig indsats er bl.a. væsentlig for kommunerne, fordi psykiske lidelser er forbundet med stor risiko for at falde ud af uddannelse og arbejdsmarked. Vigtige samarbejdspartnere i forhold til udredning og behandling af børn og unge med psykiske vanskeligheder er den regionale børne- og ungdomspsykiatri samt almen praksis. Her ligger en fælles udfordring i, at efterspørgslen efter hjælp er stigende. I perioden er antallet af børn og unge, som ses i Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri steget med 152 pct. 4. I samme periode er der tilført betydelige af midler fra centralt hold og regionen har nedbragt ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien til gennemsnitligt 51 dage i Der er dog fortsat en 4 Deloitte (2012): Analyse af kapaciteten i psykiatrien 4

152 fælles interesse i at sikre, at de børn og unge som har behovet bliver udredt til tiden, fx gennem en styrket samarbejde mellem PPR, almen praksis og den regionale børne- og ungdomspsykiatri og at de børn, som ikke behøver at have direkte kontakt til psykiatrien, får den rette støtte i kommunen gerne med rådgivning fra psykiatrien. Ligeledes vil der være en fælles interesse mellem sektorer i at sikre, at de børn og unge, som har psykiske vanskeligheder kan gennemføre skolegang, uddannelse eller varetage et arbejde, samt får en koordineret overgang fra barn til voksen i alle sektorer. Kommunerne har via beskæftigelsesindsatsen kontakt til voksne, som sygemeldes mv. Her er samarbejdet med almen praksis og den regionale psykiatri vigtigt, hvis det i en tidlig fase viser sig, at borgeren har psykiske vanskeligheder eller en egentlig lidelse. Selvom det er muligt at komme sig, mister mange med en psykisk lidelse nemlig forbindelsen til arbejdsmarkedet. I dag er en psykisk lidelse årsag til godt halvdelen af alle tilkendelser af førtidspension og blandt personer under 40 år er psykiske lidelser årsag til omkring syv ud af ti tilkendelser 5. Det skønnes endvidere, at omkring 50 pct. af alle langtidssygemeldte har en psykisk sygdom, der ofte ikke er diagnosticeret 6. Et styrket tværsektorielt samarbejde på dette område kan således medvirke til at psykiske lidelser bliver opdaget og håndteret i tide og understøtter dermed både visionen om mental sundhed, recovery og sammenhæng Støtte og behandling Som det er beskrevet tidligere har kommunerne og regionen en række fælles borgere, som får støtte og behandling i både kommune, almen praksis og region. I de seneste 10 år har der været en faglig udvikling i retning af øget ambulant behandling, øget specialisering, kortere indlæggelser og færre sengepladser i Region Hovedstadens psykiatri. Udviklingen betyder, at borgerne i højere grad end tidligere modtager samtidige indsatser fra region, almen praksis og kommune dermed bliver behovet for en koordineret og måske endda en integreret indsats tydeligere. For at understøtte visionen om sammenhæng i indsatsen er der brug for dels at få sikre implementeringen af de samarbejdsaftaler der allerede eksisterer, og dels at tænke behandling og støtte på en ny måde. Her har kommunerne en vigtig rolle i at sikre de rette tilbud i kommunalt regi, når borgerne udskrives tidligere eller alene går i ambulant behandling. Men kommunerne kan ikke gøre det alene og derfor er samarbejdet med region og almen praksis helt centralt. Samarbejde kan bestå i at afklare snitflader og lave samarbejdsaftaler om, hvem der gør hvad, fx en samarbejdsaftale om fast medicingennemgang på kommunale bosteder, aftale om, hvad der sker når en borger udskrives eller aftale om, at kommunerne har akuttilbud til borgere med psykiske lidelser med psykiatrisk rådgivning fra regionen. Samarbejde kan også tages skridtet videre, hvor regioner, almen praksis og kommuner har fælles opgaveløsning (integrated care) fx et integreret tilbud til borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose). Endelig kan reduktion af ulighed i sundhed også ses som et fælles element i samarbejdet mellem sektorer om støtte og behandling. Psykiske lidelser er forbundet med en betydelig overdødelighed, som især skyldes fysiske sygdomme (hjertekarsygdomme og blodprop i hjernen mv.) som følge af bl.a. usund livsstil og bivirkninger fra medicin. Et samarbejdsområde kunne således være, at kommuner, almen praksis og region sammen fokuserer på også tage hånd om fysiske sygdomme og 5 Tal fra 2010, Ankestyrelsen, 6 Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog

153 hjælpe til, at de rette borgere henvises til forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i kommunerne Rehabilitering Rehabilitering handler om at støtte det enkelte menneske, så det opnår den bedst mulige funktionsevne og kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. I samarbejdet mellem region, almen praksis og kommuner kan et fælles fokus på rehabilitering fra begyndelsen og fastholdt gennem hele forløbet medvirke til at understøtte visionen om personlig recovery. Forløbsprogrammer kan nævnes som eksempel på et samarbejdsværktøj, som kan hjælpe til at fastholde dette fokus samtidig med at det understøtter sammenhæng i forløbet. Inddragelse og aktivering af borgerens netværk og civilsamfundet i øvrigt kan også være vigtigt i at skabe et vellykket rehabiliteringsforløb for den enkelte borger. Ligeledes rummer velfærdsteknologiske løsninger som telepsykiatri, internetpsykiatri, videokonferencer, app s til smartphones et udviklingsperspektiv i forhold til, dels at den enkelte borger kan tage behandlingen fra den regionale psykiatri med hjem, og dels at kommunen og almen praksis lettere kan konsultere den regionale psykiatri Dokumentation og metodeudvikling Dokumentation og metodeudvikling er et bud på et fælles og tværgående udviklingsområde mellem kommuner, almen praksis og region som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Udviklingsområdet spænder fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder for indsatsen til borgere med psykiske lidelser, til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskift. I kommunerne er indsatsen på psykiatriområdet ofte placeret sammen med socialområdet, hvor der ikke i så høj grad er tradition for at dokumentere og monitorere indsatsen. I udvikling af metoder, der har dokumenteret effekt for borgeren er samarbejde mellem kommuner og region oplagt, idet borgeren ofte får indsatser fra flere sektorer. Derudover har regionen nogle stærke forskningsmiljøer, som kommunerne vil kunne samarbejde med. Afprøves nye tværsektorielle samarbejdsmodeller eller telepsykiatriske løsninger er det oplagt at dokumentation og metodeudvikling tænkes med som en del af aftalen med henblik på evaluering og udbredelse til andre kommuner eller områder. 6

154 Bilag: 9.3. Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

155 Proces for Sundhedsaftale III version 10.oktober 2013 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb Kommunal proces - kommunale målsætninger for SAIII Politisk dialogmøde (fokus på pol. Proces) 17. Behandling af sag med politiske målsætninger i KKR 9. Behandling i kommunerne Administrativt dialogmøde (fokus på pol.+admin.aftale) (X) Politisk dialogmøde (intro til sundhedsomr. + drøftelse af pol. aftale) (X) Behandling i KKR af aftaleudkast - politisk Inddragelse af interessenter Møde med udviklingsgrupper og samordningsudvalg (X) "Kick-off"-møde med interessenter (X) Skrive- og høringsfase Udarbejdelse af aftaleudkast - politisk (12-12 møde) mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug Kommunal proces - kommunale målsætninger for SAIII (fortsat) Behandling i KKR af aftaleudkast - politisk (X) Skrive- og høringsfase (fortsat) Høring/politisk drøftelse af politiske målsætninger (kommunalbestyrelser, regionsråd, praksisplanudvalg, patientinddragelsesudvalg) Udarbejdelse af aftaleudkast - administrativ Færdiggørelse af aftaleudkast - pol+admin. Administrativt dialogmøde (forberedelse af høring vedr. admin. del af aftalen) (X) Politisk dialogmøde (X) Færdiggørelses- og godkendelsesfase Aftaleudkast (pol.+admin) behandles i KKR (X) Aftaleudkast (pol.+admin) behandles på SKU (X) sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan Skrive- og høringsfase (fortsat) Høring af administrativ del af aftalen i kommuner på administrativt niveau Færdiggørelses- og godkendelsesfase (fortsat) Færdiggørelse af endeligt aftaleudkast Endeligt aftaleudkast forelægges SKU (X) Endeligt aftaleudkast forelægges KKR (X) Endeligt aftaleudkast til godkendelse i kommunalbestyrelser og regionsråd Sundhedsaftalen indsendes til Sundhedsstyrelsen

156 Bilag: 9.4. Høringssvar visioner og målsætninger sundhedsaftale Helsingør Kommune , version 2 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. december Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

157 Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Att.: Mette Dissing og Frederikke Beer Center for Sundhed Idræt og Medborgerskab SIM - Sundhed Stengade Helsingør Tlf ikm46@helsingor.dk Dato Sagsbeh. Ida Kock Møller Høringssvar vedr. fælleskommunal politisk vision og strategiske målsætninger for Sundhedsaftale III Helsingør Kommune er positiv overfor de overvejelser og den arbejdsindsats, der ligger i KKR s oplæg på visioner og strategiske målsætninger for Sundhedsaftale III i forhold til somatik og psykiatri. Vi ser positivt på tilrettelæggelsen af udviklingsprocessen for Sundhedsaftale III, der på et tidligt tidspunkt involverer kommunerne administrativt som politisk. Helsingør kommune bifalder, at psykiatrien nu spiller en central rolle og at somatik og psykiatri er blevet ligestillet i den nye Sundhedsaftale III, hvilket uden tvivl bliver til gavn for det tværfaglige sundhedsarbejdet i kommunerne. Helsingør Kommune tilslutter sig visionen og de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri og har følgende kommentar til Sundhedsaftale III. Visionerne og de strategiske målsætninger for somatik og psykiatri er meget brede og overordnede, så der vil være behov for en skarp konkretisering af de strategiske målsætninger, så målsætningerne ikke ender som tomme hensigtserklæringer. Skal kommunerne og regionen leve op til alle de strategiske målsætninger i Sundhedsaftalen III, vil det kræve ekstra økonomiske investeringer og/eller en benhård prioriteringsstrategi. Spørgsmålet er hvordan indsatserne skal finansieres og hvor pengene skal komme fra? Som udgangspunkt er det faglige ambitionsniveau relevant. Dog mener vi, at visionerne og de strategiske målsætninger i Sundhedsaftale III er meget ambitiøse. Vi vurderer, at det kan blive en stor udfordring at indfri alle målsætningerne på blot fire år, og stiller spørgsmålstegn ved om dette er realistisk, specielt hvis det ikke lykkes at forpligtige almen praksis i aftalen. Helsingør Kommune ønsker særligt at fremhæve, at det er nødvendigt, at almen praksis i højere grad bliver forpligtet af sundhedsaftale III, f.eks. at de indgår som aftalepart. Helsingør kommune ser frem til en tilbagemelding på, hvordan Region Hovedstaden tænker, at almen praksis skal forpligtiges og involveres i sundhedsaftale III.