Greve Kommune. Regnskab 2011

Transkript

1 Greve Kommune Regnskab 2011

2 Greve Kommune Center for Økonomi & It

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING Borgmesterens forord 1 Organisation 3 Året fordelt på bevillingsområder 4 Skatteprocenter og areal 5 Befolkning i Greve Kommune 5 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regeringsaftalen 9 Den økonomiske situation 11 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Økonomi- og Planudvalget 21 Teknik- og Miljøudvalget 39 Børne- og Ungeudvalget 51 Kultur- og Fritidsudvalget 87 Social- og Sundhedsudvalget 105 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 129 Beredskabskommissionen 143 Økonomi- og Planudvalget (Renter, Finansforskydninger og Finansiering) 147 OVERSIGTER Regnskabsopgørelse 159 Finansieringsoversigt 160 Balance 161 Noter 162 Overførte uforbrugte bevillinger 164 Regnskabsoversigt, drift 165 Regnskabsoversigt, anlæg 198 Regnskabsoversigt, renter, finansforskydninger og finansiering 206 Bemærkninger til anlæg 212 Igangværende og afsluttede anlægsarbejder 214 Leasing- og garantiforpligtelser 221 Personaleoversigt 227 Omkostningskalkulationer 229 VEJLEDNINGER Læsevejledning 233 Regnskabsprincipper 234 Forklaringer til regnskabet 236 PÅTEGNING Godkendelse/Revisionspåtegning 241

4

5 INDLEDNING Forord 2011 blev endnu et år med et godt regnskabsresultat for Greve Kommune. Selvom vi har lagt et stramt budget for 2011, kan vi i Greve Kommune glæde os over et godt regnskab, der kommer ud med et større overskud på den ordinære drift end forventet. Det viser, at vi har en sund økonomistyring, og økonomien hænger sammen til trods for, at vi endnu ikke helt er kommet ud på den anden side af den økonomiske krise. Greve Kommune har for 5. år i træk overholdt servicerammen og derved aftalerne med Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi. Det fine driftsresultat giver mulighed for fortsat at kunne investere og udvikle kommunen. I Økonomiaftalen for 2010 blev der givet ekstra lånepuljer, for at sætte gang i økonomien. I økonomiaftalen for 2011 indgår, at anlægsinvesteringer skal tilpasses et mere normalt leje, som led i genopretningen af den offentlige økonomi. Dog blev der ikke lagt loft over anlægsudgifterne, og dermed var det muligt for Greve Kommune at have det samme investeringsniveau i 2011 som i Driftsoverskuddet for 2011 er ikke stort nok til at finansiere årets meget store anlægsinvesteringer fuldt ud, hvilket samlet resulterer i et mindre underskud på det skattefinansierede område, dog ikke så stort som forudsat. Til at finansiere den resterende investeringsdel er der optaget lån, og sammen med finansforskydninger og afdrag på lån m.v. medfører det, at kommunens samlede kassebeholdning er øget i Trods en sund kassebeholdning er det vigtigt at fortsætte en stram økonomistyring i årene frem og konstant at have fokus på kommunens udgiftsniveau. Samtidig vil Byrådet bestræbe sig på en videre udvikling af kommunen, så borgerne oplever Greve Kommune som en fortsat attraktiv kommune, der tilbyder et tilfredsstillende serviceniveau. Regnskab 2011 for Greve Kommune indeholder generelle bemærkning og beretninger fra de enkelte politiske udvalgsområder. Jeg håber, at regnskabet giver Greve Kommunes borgere og andre interesserede indsigt i de kommunale forhold i Greve. Interesserede læsere henvises i øvrigt til kommunens hjemmeside, hvor regnskabet offentliggøres. Borgmester Hans Barlach 1

6 2

7 Indledning Organisering Greve Byråd er valgt for fire år, , og er organiseret med et Økonomi- og Planudvalg og fem stående udvalg. Hans Barlach (C) er borgmester, Brian Hemmingsen (A) er 1. viceborgmester og René Milo (UP) er 2. viceborgmester René Milo er fra 1. januar 2012 udtrådt af Venstres gruppe og optræder således uden for partier. Byrådet har 21 medlemmer, som i 2011 fordelte sig på følgende partier: Socialdemokraterne (A) med 5 medlemmer Det Konservative Folkeparti (C) med 4 medlemmer Socialistisk Folkeparti (F) med 2 medlemmer Dansk Folkeparti (O) med 2 medlemmer Venstre (V) med 8 medlemmer Byrådet Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Ungeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Borgmesteren har udover den øverste politiske ledelse også den øverste administrative ledelse. I 2011 var administrationen organiseret med 3 fællescentre og 8 fagcentre. Kommunaldirektør Direktion Center for Økonomi & It Center for HR & Personale Center for Strategi & Ledelse Center for Teknik & Miljø Center for Sundhed & Pleje Center for Kultur & Fritid Center for Job & Socialservice Center for Dagtilbud Center for Skoler Center for Børn & Familier Center for Borgerservice Fællescentre Fagcentre 3

8 Indledning Året fordelt på bevillingsområder Driften for 2011 fordelt på bevillingsområder. Oprindeligt budget 2011 Overførsler fra 2010 til 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Forbrug 2011 Afvigelse 2011 Overførsler fra 2011 til 2012 Afvigelse i % Økonomi- og Planudvalget i alt Administration Byråd, kommissioner og valg Tværgående områder Beredskabet Teknik- og Miljøudvalget i alt Teknik og Miljø Forsyningsvirksomhed Park&Vej Børne- og Undgeudvalget i alt Skoler Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Forebyggelse og anbringelse Fritid - unge Kultur- og Fritidsudvalget i alt Kultur Fritid Fritids- og Ungdomsklubber Social- og Sundhedsudvalget i alt Retsbestemte sikringsydelser Voksne og handicap Hjemmepleje Sundhed Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i alt forsørgelsesudgifter Aktivitetstilbud Resultat i alt - = udgifter, + = indtægter, Beløb i mio. kr Greve Kommune har 20 bevillingsområder, hvor der i 2011 har været en bevillingsoverholdelse på 15 områder og en overskridelse på 5 områder. Bevillinger er imidlertid overholdt samlet set inden for hvert udvalg og totalt for kommunen. I løbet af 2011 er der givet tillægsbevillinger for 38 mio. kr. svarende til 1,6 % af det oprindelige budget. Samlet set har der på driften i 2011 været et mindreforbrug på 49 mio. kr., hvilket svarer til 2 % af det korrigerede budget. For 5. år i træk overholder Greve Kommune servicerammen. Servicerammen i 2011 udgør mio. kr. og udgør 81,7 % af kommunens samlede oprindelige driftsbudget. Regnskabet holder rammen indenfor en margen på ca. 1,6 % svarende til 32 mio. kr. Servicerammen omfatter kom- 4

9 Indledning munens driftsudgifter, dog undtaget de brugerfinansierede områder og overførselsudgifter som kontanthjælp, pension, boligstøtte mv. Skatteprocenter og areal Greve kommune dækker et areal på 60,4 km 2. Danmarks laveste udskrivningsprocent lå i 2011 på 22,8 og den højeste på 27,8. Siden 2008 har Greve kommunes udskrivningsprocent ligget på 23,9. Grundskyldspromillen var i 2011 på 18,06. Det samlede beskatningsniveau for kommunen ligger som landets 3. laveste. og kirkeskatteprocen- Dækningsafgift, som er skat på erhvervsejendomme, var i 2011 på 9,03 o / oo ten lå på 0,73. Befolkning i Greve Kommune Befolkningsudvikling opdelt i aldersgrupper. Årstal er angivet pr. 1. januar år år år år år år år år I alt Note: = faktisk, = prognose (Befolkningsprognose vedtaget i Byrådet april 2011) Greve Kommune startede året 2011 med et befolkningstal på , og forventede et fald på 166 personer i løbet af året, således at befolkningstallet ville ende på Befolkningstallet ultimo 2011 blev dog , hvilket svarer til et fejlskøn på 0,3 %. 5

10 6

11 7 GENERELLE BEMÆRKNINGER

12 8

13 GENERELLE BEMÆRKNINGER REGERINGSAFTALEN Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2011 Den 12. juni 2010 indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for I aftalen blev bloktilskuddet, herunder balancetilskuddet til kommunerne, niveauet for serviceudgifter og anlægsudgifterne samt en række generelle krav til den økonomiske styring i kommunerne fastsat. Økonomiaftalen for 2011 blev indgået i en situation, hvor udfordringerne for dansk økonomi var skærpet i kølvandet på finanskrisen, herunder med en henstilling fra EU om at styrke den offentlige økonomi frem mod Som optakt til økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL havde regeringen og Dansk Folkeparti i maj 2010 på den baggrund indgået Aftale om genopretning af dansk økonomi. Genopretningsaftalen indebærer en flerårig indsats, som skal styrke den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod Det indgår bl.a. i Genopretningsaftalen, at der efter p/l-regulering skal være nul-vækst i de kommunale serviceudgifter frem mod Endvidere blev sanktionsmekanismerne i forhold til den kommunale økonomi som led i Genopretningsaftalen skærpet. Det betingede bloktilskud blev for 2011 således forhøjet til 3 mia. kr. og betinges af aftaleoverholdelse for de kommunale serviceudgifter i både budgetter og regnskaber. Ved en overskridelse af det aftalte niveau for serviceudgifterne i de kommunale budgetter vil det tilbageholdte bloktilskud ikke blive fordelt til landets kommuner. Ved en overskridelse af det aftalte niveau i regnskabet for 2011 vil 60 % af modregningen i bloktilskuddet blive fordelt individuelt mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter, og 40 % vil blive fordelt kollektivt mellem alle landets kommuner. I det følgende beskrives kort de væsentligste generelle krav til kommunerne og konsekvenserne for Greve Kommune. Servicerammen KL og regeringen aftalte et niveau for kommunernes serviceudgifter for hele landet på ca. 232,8 mia. kr. i Udgangspunktet for dette niveau var kommunernes budgetter for 2010 efter p/lregulering, jf. Genopretningsaftalen ovenfor. Aftalen om kommunernes økonomi for 2011, herunder serviceudgifterne, var underlagt en anderledes forhandling end tidligere år, da regeringens udgangspunkt var, at Genopretningsaftalen fra maj 2010 ikke var til diskussion. De økonomiske rammer for økonomiaftalen, herunder servicerammen, var således i stort omfang allerede fastlagt på forhånd. Greve Kommune har i regnskabet for 2011 haft serviceudgifter for mio. kr., hvilket er ca. 32 mio. kr. mindre end serviceudgifterne i det oprindelige budget for Det oprindelige budget 2011 til serviceudgifter overholdt den fastsatte ramme for serviceudgifterne i økonomiaftalen for Det betyder, at Greve Kommune bidrager til overholdelse af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, hvilket indgår som en målsætning i kommunens økonomiske politik. Anlæg Hvor der i 2010 både i økonomiaftale og i finanslovsaftale - blev givet et massivt løft i anlægsmulighederne, var signalet fra regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2011 noget andet. Det fremgår således direkte af økonomiaftalen for 2011, at anlægsinvesteringerne i kom- 9

14 GENERELLE BEMÆRKNINGER munerne i 2011 skulle tilpasses et mere normalt leje som led i genopretningen af den offentlige økonomi. På trods af opbremsningen i anlægsudgifterne blev der i 2011 ikke lagt et loft over kommunernes anlægsudgifter, således som det tidligere er set. Med økonomiaftalen for 2011 blev det aftalt, at kommunerne i 2011 var sikret finansiering til et skattefinansieret bruttoanlægsniveau på 15 mia. kr. Skatteudskrivning Kommunernes skatteudskrivning er omfattet af et skattestop med en tilhørende sanktionslovgivning. Sanktionslovgivningen som også på skattesiden blev skærpet med Genopretningaftalen fra maj indebærer bl.a., at kommunale skattestigninger som udgangspunkt vil blive modregnet i statens bloktilskud til kommunerne. Sanktionslovgivningen vedrørende skattestoppet giver imidlertid mulighed for, at KL og regeringen i forbindelse med de kommunale økonomiaftaler afsætter en skattepulje til kommunale skattestigninger. Det indebærer, at forhøjede skatteindtægter, der holder sig inden for rammen af den afsatte pulje, ikke modregnes i statens bloktilskud til kommunerne. I forbindelse med økonomiaftalen for 2011 blev der således afsat en pulje til kommunale skattestigninger på 300 mio. kr. i 2011, som landets kommuner kunne søge om andel i hos det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Halvdelen af dette beløb var dog finansieret ved en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet til kommunerne. Greve Kommune søgte ikke om andel i puljen til kommunale skatteforhøjelser. Udskrivningsprocenten for Greve Kommune for 2011 blev fastholdt på 23,9 pct. i forbindelse med vedtagelsen af Budget Grundskyldspromillen blev i 2011 I forhold til kommunens økonomiske politik indebærer dette, at man overholder målsætningen om, at skatteprocenterne i Greve Kommune ligger under landsgennemsnittet. 10

15 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEN ØKONOMISKE SITUATION Budget Budget 2011 Budget 2012 Budgetoverslag Budgetoverslag Det skattefinansierede område: Skatter og generelle tilskud 2.446, , , ,1 Driftsudgifter ekskl. forsyning, netto , , , ,4 Renter -4,5-1,9-5,1-4,5 Ordinær driftsvirksomhed i alt 49,6 79,2 67,6 65,2 Anlægsudgifter ekskl. forsyning, netto -167,9-85,5-51,2-32,7 Jordforsyning: Salg af jord, forpagtningsafgifter m.v. 3,8 20,0 37,9 38,3 Køb af jord, incl. byggemodning -12,9-24,2-7,7-7,7 Jordforsyning i alt -9,2-4,2 30,2 30,6 Det skattefinansierede område i alt -127,5-10,5 46,6 63,1 Tilgang af likvide aktiver: Resultat i alt -127,5-10,5 46,6 63,1 Optagne lån 17,5 38,6 11,1 11,7 Tilgang af likvide aktiver i alt -110,0 28,1 57,7 74,8 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -34,2-31,0-51,7-60,0 Øvrige forskydninger 143,1 2,8 2,4 2,4 Anvendelse af likvide aktiver i alt 108,9-28,2-49,3-57,6 Ændringer af likvide aktiver i alt -1,1-0,1 8,4 17,2 Budget 2011 er fra vedtaget budget Budget 2012 og overslagsårene er fra vedtaget budget = udgifter, + = indtægter. Beløb i mio. kr. Kommunens økonomi I det følgende er vist hovedtal for regnskab 2011 i sig selv og set i forhold til de omkringliggende år. Greve Kommunes økonomi skal ses over nogle år for at give overblik over hovedtallene og deres udvikling. Oversigterne indeholder ikke afskrivninger, men er baseret på udgifter og indtægter. Oversigterne svarer til tidligere års opstilling for det udgiftsbaserede regnskab. Den stramme styring af kommunens budgetter giver et positivt resultat. Den ordinære drift viser, at Greve Kommune gennem de seneste 4 år har haft overskud på driften. Driftsresultatet er i år et overskud på 90,2 mio. kr. og en anelse større end sidste år. Der er søgt om at overføre uforbrugte driftsmidler fra 2011 til 2012 på i alt 39,3 mio. kr. 11

16 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Ordinær driftsresultat Investeringer Køb/Salg af jord Skattefinansieret område resultat Det takstfinansierede område resultat Samlet resultat Finansieret således: Låneoptagelse Afdrag på lån Finansforskydninger Kursregulering Kasseregulering Kassebeholdning ultimo året = udgifter, + = indtægter. Beløb i mio. kr. Det ordinære driftsresultat Det ordinære driftsresultat viser forskellen mellem kommunens løbende udgifter og indtægter fra skatter, tilskud, udligning og nettorenter. I det oprindelige budget udgjorde det ordinære driftsresultat et overskud på 49,6 mio. kr. Som følge af overførsler fra 2010 og tillægsbevillinger i 2011 er det ordinære driftsresultat i det korrigerede budget et overskud på 53,2 mio. kr. Det ordinære driftsresultat udgør i regnskab 2011 et overskud på 90,2 mio. kr., hvor der er søgt overført 39,3 mio. kr. til driftsbudget I efterfølgende tabel ses det ordinære driftsresultat over en årrække Som det kan ses, har Greve kommune et driftsoverskud alle år med undtagelse af I 2011 er overskuddet større end sidste år og alle øvrige år undtagen Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Budget 2012 Driftsresultat for 2012 er taget fra det oprindeligt vedtagne budget mio. kr. 17 mio. kr. 24 mio. kr. 97 mio. kr. 62 mio. kr. 88 mio. kr. 90,2 mio. kr. 79,2 mio. kr. Greve Kommune har investeret mere i 2011, end hvad driftsoverskuddet kan dække. Der var afsat 221,5 mio. kr. til investeringer, og regnskabsresultatet viser, at der er investeret 70,9 mio. kr. mindre end forventet. Både i 2010 og 2011 er der investeret mere end de tidligere år. I økonomiaftalen for 2011 indgik, som led i genopretning af den offentlige økonomi, at kommunernes anlægsinvesteringer skulle tilpasses et mere normalt leje. Derfor blev der ikke som i 2010 afsat ekstra lånepuljer, men dog blev heller ikke lagt loft over anlægsudgifterne. 12

17 GENERELLE BEMÆRKNINGER Af større anlægsinvesteringer i 2011 kan nævnes: Karlslunde Plejecenter, Boligdelen Karlslunde Plejecenter, Centerdelen ESCO-skoler Asfaltarbejder Klimaskærme på skoler Rendebjergvej 46,9 mio. kr. 21,9 mio. kr. 3,8 mio. kr. 5,2 mio. kr. 3,8 mio. kr. 5,8 mio. kr. Køb og salg af jord viser en nettoudgift på 12,8 mio. kr., som hovedsageligt skyldes tilbagekøb af hjørnegrunden i Greve Midtby udstykningen. På anlægsområdet er der søgt overførsel af uforbrugte midler fra 2011 til 2012 for i alt 80,8 mio. kr. Det skattefinansierede område, som skal dækkes af skatteindtægter, omfatter kommunens samlede driftsudgifter, driftsindtægter, anlægsudgifter, anlægsindtægter, jordsalg og jordkøb. Et underskud på området betyder, at anlægsinvesteringer ikke har kunnet finansieres af den ordinære drift. Efter en udgift på 1,6 mio. kr. til erhvervsaffald giver kommunens samlede resultat et underskud på 62,7 mio. kr. Greve Kommunes underskud på 62,7 mio. kr. skyldes i høj grad det meget store investeringsniveau. Disse finansieres i høj grad ved optagelse af lån, så finansieringen fordeles over årene, svarende til investeringernes levetid. Det samlede resultat afspejler kommunens opgavevaretagelse, når der ses bort fra forskydninger som følge af låneoptagelse og tilbagebetaling af lån samt de egentlige finansielle forskydninger. Greve Kommune optager lån i forhold til afholdte anlægsudgifter med låneadgang. Låneoptagelsen varierer en hel del hen over årene. I 2011 er der optaget nye lån for 27,9 mio. kr. og afdraget 33,6 mio. kr. på eksisterende lån. Desuden er der optaget lån til byggekredit til finansiering af boligdelen for plejecentret på i alt 62,1 mio. kr. Finansforskydningerne varierer særdeles meget i de enkelte år. Det hidrører især fra forskydninger i kortfristede tilgodehavender og gæld omkring årsskiftet. Finansforskydninger udgør 246,8 mio. kr. ( ekskl. byggekredit ). Kassereguleringen viser bevægelserne på kommunens kasse de enkelte år som et resultat af alle faktiske poster. Kasseforøgelsen på de 244,8 mio. kr. i 2011 er primært påvirket af øgede finansforskydninger. Herefter udgør kassebeholdningen ultimo ,6 mio. kr. Det gode driftsresultat gør, at kasseforøgelsen er højere end forudsat i det korrigerede budget Regnskabet De forskellige overskudsbegreber, der her er tale om, har alene til formål at vise strukturen i den kommunale økonomi. Det gælder især, hvordan kommunen finansierer sine aktiviteter - f.eks. valget mellem løbende indtægter og låneoptagelse, hvis afvikling påhviler kommunens fremtidige skatteydere. Herudover skal regnskabet vise, om de forudsætninger Byrådet har vedtaget i budgettet, er blevet overholdt. Finansiering Årets forskydninger er en forøgelse af kassebeholdningen på 244,8 mio. kr. som fremkommer på følgende måde: 13

18 GENERELLE BEMÆRKNINGER Forringelse i 2011 Det samlede resultat Afdrag på lån Forøgelse i 2011 Finansforskydninger Låneoptagelse Kursregulering I alt = ændring af kassebeholdning - = udgifter, + = indtægter, beløb i mio. kr. -62,7 mio. kr. -33,6 mio. kr. 308,9 mio. kr. 27,9 mio. kr. 4,2 mio. kr. 244,8 mio. kr. Overskuddet på det samlede resultat tilgår kassen. Kommunen optager lån i overensstemmelse med kommunens låneramme og i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser, samt dispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Finansforskydninger på 308,9 mio. kr. er udtryk for bevægelser i betalingsstrømme omkring årsskiftet, hvoraf statslige refusioner udgør 105,0 mio. kr., som dækker over endnu ikke afregnet foreløbig refusionsopgørelse af 2011 og forskud på refusion for Kommunens obligationsbeholdning skal hvert år reguleres til kursværdien pr I 2011 resulterede det i en kursgevinst på 4,2 mio. kr. Greve Kommunes likvide kassebeholdning ved udgangen af 2011 er opgjort til 279,6 mio. kr., svarende til en kasseforøgelse på 244,8 mio. kr. i forhold til primobeholdningen på 34,8 mio. kr. Det oprindelige budget forudsatte et træk på kassebeholdningen på 1,1 mio. kr. svarende til en forventet ultimo beholdning på 33,7 mio. kr. Resultatet blev imidlertidig en forøgelse af beholdningen med 244,8 mio. kr. Likviditeten ultimo året er i meget høj grad påvirket af forskydninger mellem årene som følge af den afsluttende regnskabsperiode. Dette medføre nogle meget store udsving i kommunens ultimokassebeholdning mio. kr Kassebeholdning ultimo året Kassebeholdningen ved udgangen af året er ikke et udtryk for, hvor mange penge kommunen teknisk har at gøre med i det løbende arbejde. En bedre indikator herfor er gennemsnitskassebeholdningen. Dette tal bør derfor lægges til grund for vurderingen af kommunens likviditetsmæssige situation. Kom- 14

19 GENERELLE BEMÆRKNINGER munens løbende gennemsnitskassebeholdning har været faldende fra ca. 325 mio. kr. primo 2010 til ca. 213 mio. kr. ultimo 2011, men stigende i perioden maj 2011 til ultimo Oversigt over kommunens likviditet opgjort ultimo måneden efter kassekreditreglen Mio. kr I overstående figur ses kommunes månedlige likvide aktiver opgjort efter kassekreditreglen. Kommunes likviditet er nærmere beskrevet under specifikke bemærkninger til budgetområde Overholdelse af budgettets forudsætninger Sammenlignes det oprindelige vedtagne budget for 2011 med regnskabsresultatet for 2011 viser det, om Byrådets forventninger i oktober 2010 ved budgetvedtagelsen er blevet indfriet. Hvor forventningen til regnskab 2011 var et underskud på 127,5 mio. kr., blev regnskabsresultatet et underskud på 62,7 mio. kr. Ændringerne fremkommer som et resumé af følgende sammenligning af det vedtagne budget og regnskab. Oprindeligt budget 2011 Regnskab 2011 Løbende indtægter 2.442, ,1 Driftsudgifter , ,9 Ordinær driftsresultat 49,6 90,2 Investeringer -167,9-138,4 Køb og salg af jord og bygninger -9,2-12,8 Skattefinansieret område - resultat -127,5-61,0 Forsyningsvirksomhed nettodriftsindtægt 0,0-1,6 Forsyningsvirksomhed - nettodriftsudgift 0,0 0,0 Takstfinansieret område - resultat 0,0-1,6 Samlet resultat for ,5-62,7 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i mio. kr. 15

20 GENERELLE BEMÆRKNINGER Totalt set viser oversigten et udsving mellem oprindeligt budget og regnskab på 64,8 mio. kr. Underskuddet blev således 64,8 mio. kr. mindre end oprindelig forventet. Det ordinære driftsresultat viser flere indtægter og flere udgifter, som resulterer i et forbedret driftsresultat på 40,6 mio. kr. i forhold til oprindelig budgetteret. Der er i 2011 investeret mindre end oprindelig budgetteret. Det skyldes primært færre anlægsudgifter til Karlslunde Plejecenter. Køb og salg af jord og bygninger viser en mindreudgift, som hovedsagelig skyldes tilbagekøb af hjørnegrunden i Greve Midtby udstykningen. Forsyningsvirksomhed udgør det område, der ikke er finansieret af skatteindtægter, men af brugerbetalte takster. Regnskabsresultatet omfatter kun erhvervsaffald og afviger med 1,6 mio. kr. fra det oprindelige budget. Fra korrigeret budget til regnskab Byrådet lægger et budget i oktober forud for årets start. Derudover kan Byrådet i årets løb give tillægsbevillinger til både drift og anlæg. Det oprindelige budget kan således ikke stå alene med hensyn til at sammenligne det planlagte med det realiserede. Det betyder, at regnskabstallene også skal sammenholdes med det korrigerede budget for at give et billede af, om Byrådets beslutninger vedrørende bevillinger er gennemført. I nedenstående skema sammenlignes årets resultat med korrigeret budget og med korrigeret budget fratrukket overførsler til Korrigeret budget 2011 Korrigeret budget 2011 ekskl. overførsler til 2012 Regnskab 2011 Løbende indtægter 2.506, , ,1 Driftsudgifter , , ,9 Ordinær driftsresultat 53,2 91,9 90,2 Investeringer -198,9-161,5-138,4 Køb og salg af jord og bygninger -22,6 10,9-12,8 Skattefinansieret område - resultat -168,4-58,7-61,0 Forsyningsvirksomhed nettodriftsindtægt -0,4-0,4-1,6 Forsyningsvirksomhed - nettodriftsudgift 0,0 0,0 0,0 Takstfinansieret område - resultat -0,4-0,4-1,6 Samlet resultat for ,7-59,1-62,7 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i mio. kr. Det korrigerede budget påvirkes af Byrådets tillægsbevillinger i året og overførsler fra året før, som tilsammen udgør 41,2 mio. kr. for drift og anlæg. Af overførsler til 2012 udgør driftsoverførsler 39,3 mio. kr. og anlægsoverførsler 80,8 mio. kr. 16

21 GENERELLE BEMÆRKNINGER Samlet viser oversigten umiddelbart en afvigelse på resultatet på 106,0 mio. kr. til korrigeret budget. Ved 4. budgetopfølgning 2011 gives der tilsagn om overførsler fra 2011 til Der blev givet tilsagn om at overføre uforbrugte driftsmidler for 35,9 mio. kr. netto til driften i De endelige opgjorte driftsoverførsler udgør 39,3 mio. kr. Overførsler fra 2011 til 2012 bliver ikke fratrukket det korrigerede budget. Derfor må der som udgangspunkt forventes uoverensstemmelse mellem det korrigerede budget og regnskabstal. Til sammenligning er derfor tilføjet en kolonne med korrigeret budget ekskl. overførsler til Ses det ordinære driftsresultat i forhold til det korrigerede budget fratrukket overførsler til 2012, er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. 17

22 18

23 SPECIFIKKE DRIFTSBEMÆRKNINGER 19

24 20

25 Økonomiog Planudvalget 21

26 22

27 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning af kommunens samlede virksomhed. Udvalget beskæftiger sig også med borgerservice og varetager derudover køb og salg af kommunens jord og bygninger. Økonomi- og Planudvalgets ansvarsområde deles op i 2 områder, en administrativ del og en finansiel del. I dette afsnit rettes fokus på den administrative del. Den finansielle del vil være omtalt under de generelle bemærkninger og under områdebeskrivelserne 9.01 Renter, 9.02 Finansforskydninger og finansiering og 9.03 Skatter og generelle tilskud. Regnskabet på Økonomi- og Planudvalgets område udviser i 2011 udgifter på 301,8 mio. kr. og indtægter på 14,0 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 287,8 mio. kr. Dette er 30,0 mio. kr. mindre end oprindeligt budget. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 305,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område i omegnen af 18,1 mio. kr. Der overføres i alt 8,5 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Økonomi- og Planudvalgets på budgetområder ses af nedenstående oversigt. Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Budgetområde Budgetområde Budgetområde Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 1.01 Administration omfatter udgifter til kommunens administration primært placeret på Greve Rådhus. Administrationen udfører sagsbehandling for kommunens borgere og forskellige myndigheds- og lovpligtige opgaver. Derudover servicerer administrationen Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner og bidrager til den administrative og ledelsesmæssige styring af kommunen samt effektivisering af driften af de decentrale institutioner. Derudover rummer budgetområdet indtægter og udgifter til administrationsbygninger, kommunale kontingenter, driftssikring af boligbyggeri m.v. Regnskabet viser et mindreforbrug på 9,5 mio. kr., og der overføres 5,0 mio. kr. til Budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg omfatter udgifter til Byrådet, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Greve Kommunes styrelsesvedtægt fastslår, at Byrådet består af 21 medlemmer, som er organiseret i 6 udvalg. Byrådets medlemmer repræsenterer borgerne i Greve Kommune, og Byrådet har ansvaret for drift og udvikling af Greve Kommune, herunder servicering af kommunens borgere. Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Der overføres 0,08 mio. kr. til Budgetområde 1.03 Tværgående områder indeholder de tværgående opgaver. Det drejer sig bl.a. om forsikring, skadesdækning ved selvforsikring, risikostyring og rengøring i henhold til foretagen udlicitering. Området indeholder ligeledes tværgående puljer, så som udviklingspulje, centrale lønpuljer i kommunen og barselsfonden. 23

28 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Regnskabet viser et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. Der overføres 3,4 mio. kr. til Økonomi- og Planudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående figur. Nettoforbrug pr. budgetområde i 2011 i alt -287,8 mio. kr Byråd, kommissioner og valg -7,1 2% 1.03 Tværgående områder -45,8 16% 1.01 Administration -235,0 82% 24

29 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 1.01 Administration Budgetområdet 1.01 Administration omfatter udgifter til rådhusets administration, det vil sige løn og driftsmidler (kompentenceudvikling m.v.) for kommunens centre. Økonomi - så meget koster budgetområde 1.01 Administration Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 221,8 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 3,5 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på 0,5 mio. kr. til varetagelse af ledelsesfunktionen i Center for Skoler Merforbrug på 0,4 mio. kr. til fagsystemet DUBU i Center for Børn & Familier Mindreforbrug på 3,5 mio. kr. til arbejdsskader Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til ekstraordinære indtægter Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til juridisk bistand Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til tinglysningsafgifter Merforbrug på 0,2 mio. kr. til lønudgifter klimakoordinator Merforbrug på 7,0 mio. kr. til controllere. (Budgetomplacering, se budgetområde 1.03) Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 235,0 mio. kr. mod et korrigeret budget på 244,5 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 9,5 mio. kr. og svarer til 3,9 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på centrenes én pose penge 4,7 mio. kr. Mindreforbrug til tilskud til andelsboliger 1,2 mio. kr. Mindreforbrug til elevlønninger og elevkonti på 0,6 mio. kr. Mindreforbrug til arbejdsulykkeområdet på 1,4 mio. kr. Mindreforbrug til satspuljemidler på 0,7 mio. kr. Mindreforbrug til tværgående kompetenceudvikling på 0,6 mio. kr. Mindreforbrug til It-udviklingspuljen på 1,7 mio. kr. 25

30 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Mindreforbrug på centrenes èn pose penge 4,7 mio. kr. Mindreforbruget på centrenes Èn pose penge er søgt overført til Mindreforbrug til tilskud til andelsboliger 1,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at december terminen til Statens Administration er blevet betalt på regnskab Mindreforbrug til elevlønninger og elevkonti på 0,6 mio. kr. Der er ansat færre voksenelever end forudsat. Greve Kommune har fra 1. september første års elever og 6 anden års elever mod tidligere. Lønsummen er påvirket direkte af antallet af voksenelever. Mindreforbrug til arbejdsulykkeområdet på 1,4 mio. kr. Arbejdsulykkeområdet har udviklet sig bedre end forventet i 2011, og dermed medført et mindreforbrug. Mindreforbrug til satspuljemidler på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget på satspuljemidlerne er søgt overført til Mindreforbrug til tværgående kompetence på 0,6 mio. kr. Lokale AKUT-midler, der er fastlagt i overenskomsterne, er ikke blevet fuldt ud anvendt i 2011 og søgt overført til 2012, idet midlerne skal anvendes lokalt eller tilføres central fond. Pulje til centerchefer og chefforum er ikke fuldt ud anvendt og tilbageføres til udviklingspuljen. Mindreforbrug til It-udviklingspuljen på 1,7 mio. kr. Der er mindreforbrug på It-udviklingspuljen på 1,7 mio.kr. Der er ikke afsat midler i kommende budgetter og beløbet overføres til Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 5,0 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 4,7 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 0,2 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Center for Borgerservice -222 Center for Job & Socialservice Center for Sundhed & Pleje Center for HR & Personale Centerchefer Direktionen Økonomi It, inkl. It-udviklingspulje Center for Teknik & Miljø Center for Skoler Center for Dagtilbud Center for Kultur & Fritid Center for Strategi & Ledelse I alt

31 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Satspuljemidler Lønprojekt Projektuddannelse Lederuddannelse Lokale AKUT-midler Trivselsmåling og APV Rokadeplan I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. En stram økonomisk styring Den Økonomiske Politik blev vedtaget af Byrådet i Politikken indeholder en række konkrete målsætninger for budgettet og for årets løbende økonomistyring med fokus på udvalgenes overholdelse af det vedtagne budget. Målsætningerne skal bidrage til, at Byrådet vedtager et økonomisk fornuftigt og robust budget, at budgettet overholdes, og at der derved opnås et godt regnskabsresultat. Opfølgning I det oprindelige budget for 2011, budgetteredes der med et overskud på den ordinære drift på 49,6 mio. kr. Regnskab 2011 viser et overskud på den ordinære drift på 90,2 mio. kr. Meroverskuddet skyldes, at der er uforbrugte midler, der dog søges overført til Samlet indeholder det oprindelige budget for 2011 nettodriftsudgifter for ca mio. kr., hvoraf ca mio. kr. er indenfor servicerammen. Regnskabsresultatet for 2011 viser, at nettodriftsudgifterne indenfor servicerammen er mio. kr. og således under det budgetterede niveau. Greve Kommune bidrager til, at kommunerne samlet set overholder den aftalte serviceramme. Det vil sige, at målsætningen om, at budgettet overholdes og om et godt regnskabsresultat, også er opfyldt for Greve Kommune har i løbet af 2011 som én af seks kommuner været genstand for en undersøgelse foretaget af KREVI (Det Kommunale og Regionale EValueringsInstitut), omkring God kommunal økonomistyring. I undersøgelsen var Greve repræsenteret som et eksempel på en god økonomistyringskommune, som har stor fokus på økonomien, en god økonomistyrings- og forretningskultur, en stram økonomisk styring med rettidig omhu og en økonomi i balance. 27

32 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Udvikle styringsværktøjer som for eksempel ledelsesinformationssystemer I 2008 fik Greve Kommune nyt økonomistyringssystem, og i 2009 er der arbejdet med udvikling af kontoplanen og økonomirapporterne. I 2010 er der udviklet en ny 4-årig budgetmodel, som tager højde for, at behovene og fokusområderne er forskellige i en 4-årig byrådsperiode. Årets løbende budgetopfølgning er også udvidet, således at der foruden en kroneopfølgning også er opfølgning på de aktiviteter, som udløser behovet for udgifter. Kommunens økonomistyringssystem, arbejdsgange og nye budgetteringsmetode giver et godt fundament for at kunne indføre et ledelsesinformationssystem. Dette kan fremme en endnu bedre styring, og understøtte ledelsesopgaven for institutioner og centre. KL og Kombit har udviklet FLIS, og Greve Kommune skal beslutte om de vil tilslutte sig. Opfølgning Byrådet besluttede, at Greve Kommune ikke skulle tilslutte sig FLIS. Der arbejdes derfor med et oplæg om egen lokal strategi for ledelsesinformation, som forelægges politisk. Understøtte økonomistyringen gennem effektivisering og kvalitetssikring I skal der arbejdes videre med udvikling af økonomitilsynet i kommunens centre og institutioner, så der udover fokus på kontrol og service, arbejdes med effektiviseringer af de økonomiske arbejdsgange ud fra en fælles dialog mellem Økonomi & It og den konkrete institution/center. I 2010 er også igangsat projekt om effektivisering af kontrolindsatsen for de økonomiske kontroller. Opdateringen af Økonomiregulativet i 2010 har skabt større klarhed over de økonomiske opgaver og ansvar og effektivisering af opgaverne. Økonomiregulativet blev implementeret i hele organisationen pr. 1. januar Opfølgning I sommeren 2011 startede Projekt Økonomiske Kontroller op, og i efteråret blev der foretaget en analyse af nuværende kontrolmiljø og risikoprofil. Yderligere er der fortaget en vurdering af risikovillighed i Greve Kommune. Projektet anbefaler ikke at reducere kontrolniveauet, men måske kan der opnås et højere kontrolniveau for de samme ressourcer. Analysen og risikovurderingen fører frem til anbefalinger om, hvor der med fordel kan tilrettes i de nuværende skriftlige procedurer og udarbejdes nye procedurer. Anbefalingerne bliver i 2012 fremlagt for projektets styregruppe, hvorefter arbejdet med implementeringen af anbefalingerne igangsættes. Konkurrenceudsætte serviceydelser, hvor der er økonomi i det Greve Kommune har i mange år haft fokus på konkurrenceudsættelse af kommunens ydelser, både for at kunne leve op til målet fastsat i Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, men også for at sikre at kommunens borgere får ydelser i bedst mulig kvalitet til lavest mulig pris. Indkøbsfunktionen understøtter kommunens centre og institutioner, når de har behov for hjælp til gennemførsel af udbud og indgår indkøbsaftaler for kommunens varekøb. På baggrund af kommunens hidtidige erfaringer foreslås der konkurrenceudsættelse af større områdeopgaver, som ikke tidligere har været konkurrenceudsat, med henblik på at realisere et potentiale. 28

33 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Ejendomsdrift Ejendomsdrift er blevet samlet de seneste par år for derved at opnå større driftseffektivitet gennem stordrift. Der har gennem et par år været fokus på muligheden for at konkurrenceudsætte ejendomsdrift. Med ejendomsdrift tænkes bredt på Facilities Management. Administrationen har været i gang med at analysere området og er nu klar til at gå videre til næste fase, der kan lede til en eventuel beslutning om en konkret konkurrenceudsættelse af hele eller dele af ejendomsdriften. Opgaven kan kravspecificeres, der findes et marked og opgaven har været udbudt andre steder. Opfølgning Der er ikke sket konkurrenceudsættelse af hele eller dele af ejedomsdriften i Plejecenterdrift Konkurrenceudsættelsen af driften (både administration, praktisk hjælp og pleje) af det 5. plejecenter er tænkt ind i projekteringen af centret, og forventes at foregå i løbet af Man kan forestille sig, at erfaringerne fra det 5. plejecenter er så gode, at udliciteringen af driften breder sig ud til de andre centre i kommunen. Opfølgning Driften af Karlslunde Plejecenter har været i udbud i I januar 2012 valgte Byrådet den leverandør af driften, som man ønsker at indgå kontrakt med. Der indledes nu en periode med kontraktpræcisering. Kontrakt forventes indgået april Efter centrets åbning indledes et forhåbentligt givtigt samarbejde med leverandøren. Erfaringer fra dette samarbejde og nogle års drift vil kunne pege på om yderligere udlicitering vil være fordelagtig. Hjemmesygepleje Hjemmesygepleje kan omfattes af frit-valg-ordningen. Dette giver ifølge lovgivningen mulighed for at konkurrenceudsætte på to måder, dels gennem godkendelsesmodellen, dels gennem udbudsmodellen. Opfølgning Det indgår i Center for Sundhed & Plejes centeraftale for 2012, at fordele og ulemper ved at udbyde fritvalgsområdet eller dele af det skal undersøges, og resultater og erfaringer fremlægges politisk. 29

34 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Genoptræning og vedligeholdelsestræning Genoptræning og vedligeholdelsestræning er principielt egnet til konkurrenceudsættelse. Der kræves dog et tæt samarbejde med den øvrige kommunale og regionale sektor. Opfølgning Genoptræning og vedligeholdelsestræning er ikke blevet konkurrenceudsat i Der har i stedet været fokus på implementering af teknologiske løsninger i form af Online Velfærd. En løsning der kan facilitere online genoptræning. Software og hardware til dette har været i udbud og er vundet af KMD. Drift af skoler og daginstitutioner Opgaven er principielt egnet til konkurrenceudsættelse. Den kan kravspecificeres, men der findes kun et lille marked med få private udbydere. Opfølgning Drift af skoler og daginstitutioner er ikke blevet konkurrenceudsat i Kommunal tandpleje Kommunal tandpleje kan kravspecificeres, der er et marked, og opgaven har været udbudt andre steder. Der vurderes dog at være store omkostninger ved konkurrenceudsættelse, og nettodriftsudgiften ligger i dag under benchmark-kommunerne og landsgennemsnittet. Opfølgning Drift af den kommunale tandpleje er ikke blevet konkurrenceudsat i Effektivisere processer og arbejdsgange Den pressede økonomi gør det nødvendigt at undersøge, om opgaver kan løses mere effektivt og med højere produktivitet. Opfølgning Gennem 2011 har der været særlig fokus på at effektivisere opgaveløsningen, og der er nedsat en taskforce for at understøtte en særlig fokus på effektivisering og innovation. 30

35 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Udvikling gennem innovation Greve Kommune vil gennemføre et forløb, der skal udbrede kendskabet til innovation i organisationen og på sigt skabe en innovationskultur, der skal sikre nye løsninger, bedre service og mere effektive processer. Gearet til innovation er et projekt, hvor medarbejdere er blevet uddannet til innovations-ambassadører, og hvor kendskabet desuden er blevet udbredt ved en række gå-hjemmøder med ledere og medarbejdere. Innovation indgår som indsatsområdet i Direktionens Strategiplan og udmøntes via konkrete projekter i Centeraftaler. Serviceområdet og interne projekter forventes at medføre ansættelsen af en innovationskonsulent på ældreområdet, og samtidigt vil innovation i det hele taget blive tænkt ind i serviceområderne. Netværk og eksterne projekter hvor Greve Kommune blandt andet deltager i partnerskabet LEV VEL, innovation til ældre, som har til formål at udvikle innovative løsninger, der muliggør at selvhjulpne ældre fastholder deres livsrum og funktionsevne. Desuden orienterer Greve Kommune sig bredt i forhold til forskellige innovationsprojekter, f.eks.: Partner i Mandag Morgens projekt Velfærdens Innovatører, repræsenteret i Velfærdspanelet, repræsente- Opfølgning Gennem 2011 har der været særlig fokus på at udvikle kompetencer i forhold til innovation, der er gennemført et uddannelsforløb for innovatører, der efterfølgende indgår i et innovationsnetværk i Greve Kommune. Der er nedsat en task-force for at understøtte en særlig fokus på effektivisering og innovation, og der er indledt et samarebjde med Stevns og Høje-Taastrup Kommune om gennemførelse af en innovationslederuddannelse. Kvalitetssikring Ved at fokusere på den kommunale kerneydelse, bliver kommunen bedre rustet til at definere hvilke ydelser der skal leveres og i hvilken kvalitet. For at kunne gøre det, skal der udvikles systemer, som jævnligt og systematisk kan måle på kvaliteten i ydelserne og sikre, at de lever op til målsætninger. Løbende kvalitetssikring gennem målinger kan være med til at tilpasse og udvikle fagligheden på et givent område. Opfølgning På de store serviceområder udarbejdes løbende brugerundersøgelser, og andre analyser for at dokumentere kvaliteten i de leverede ydelser. 31

36 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Fundraising Udvikling af nye projekter og tiltag ud over vores kerneydelse kan understøttes ved at kigge udenfor vores egen organisation efter finansiering. Et målrettet og systematisk fundraising arbejde vil være en god investering, hvis vi fortsat vil udvikle faglighed og viften af tilbud. En lang række offentlige og private puljer og fonde yder tilskud til kommunale projekter. En endnu mere fokuseret indsats på området vil kunne betale sig. I Budget er vedtaget en forretningsmæssig investering med en forventet nettoindtægt vedrørende Fundraising. Organisering af fundraising indsatsen bliver forankret i Center for Strategi & Ledelse, og fundraising skal så vidt muligt integreres i Direktionens Strategiplan og Centeraftaler. Ved etableringen af netværk på tværs af centre, understøttes fundraising som et varigt element, der integreres i kommunens arbejdskultur og organisering. Private fonde skal have fokus fra netværket, ved at afdække projekter som kan iværksættes med finansiering fra private fonde, f.eks. til udvikling af Mosede Fort. EU-midler Strategi & Ledelse har deltaget i projekt med kommuner i Ørestadsregionen, omkring mulighederne for at etablere en regional/international platform for indhentelsen af EUmidler, f.eks. Interreg EU-program. Opfølgning Strategi & Ledelse har haft særlig fokus på fundraising og kan konstatere, at det er vanskeligt bredt i organisationen at afsætte ressourcer til at udarbejde projektbeskrivelser og ansøgninger. I 2012 understøttes funktionen, som en forretningsmæssig investering, ved at ansætte en konsulent til at skrive ansøgninger. Digitalisering Digitalisering giver dels mulighed for udvidede serviceydelser overfor borgerne ved et supplement til de eksisterende servicetilbud, og giver dels effektiviseringsmuligheder ved at digitalisering kan stå i stedet for nogle af kommunens servicetilbud. Det er derfor vigtigt at have fokus på digitale løsninger, hvor det giver mening, og hvor det kan betale sig. Opfølgning Potentialet ved digitalisering i kommunen er stort. I 2011 er der udarbejdet en digitaliseringsstrategi for , som skal målrette og styrke digitaliseringen i kommunen. 32

37 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Lavere sygefravær Greve Kommune har haft fokus på sygefravær gennem mange år. Der er komplekse årsager til sygefravær, og indsatser skal derfor ses i et bredt perspektiv. De største indsatser i de seneste år, målrettet nedbringelse af sygefraværet er: obligatoriske velfærdssamtaler, uddannelse af B4-stress-teams, psykologhjælp og sundhedstiltag. Trods kontinuerligt fokus og indsatser er der stadig brug for at have sygefravær som indsatsområde. I Budget er der vedtaget en forretningsmæssig investering vedr. Sygefravær Rejsehold. Hvis sygefraværet i den enkelte enhed er højere end det gennemsnitlige sygefravær indenfor relaterede områder, skal årsagen til dette udredes i et samarbejde med enheden, der er forankret i Center for HR & Personale. Der indledes evt. et samarbejde om nedbringelsen af sygefraværet. Opfølgning De yderligere indsatser, der blev igangsat medio 2011 fortsætter i Økonomi- og Planudvalget får en redegørelse for indsatserne på mødet i april Rekruttering God rekrutteringskraft kan medføre lavere personaleomsætning og bidrage til at skabe en kvalificeret arbejdsstyrke. Indsatsen er vigtig, da den både afspejler udfordringen i kampen om arbejdskraft, og vigtigheden af at rekrutteringen bedst muligt sikrer det rigtige match mellem arbejdsplads og medarbejder. Opfølgning Der er gennemført ca. 30 rekrutteringstestforløb i I 2012 vil Det stolte brand blive formuleret som et led i at skabe yderligere rekrutteringskraft. Kompetence- og teamudvikling Organisationens kompetencer i forhold til f.eks. økonomistyring, personaleadministration og politisk dagsordensproduktion skal vedligeholdes og udvikles. Dette kan bl.a. opnås ved at lave tværgående forløb, hvor der er fælles behov. Opfølgning Både på leder- og medarbejderniveau gennemføres der løbende tværfaglige økonomi- og personaleadministrative introduktionsforløb, der følges op af mere specialiserede kurser. Der er endvidere udbudt tværfaglige forløb i AMU-regi for en del af de trepartsmidler, der blev afsat i

38 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategien danner rammen for de indsatser, Greve Kommune vægter fra I gennemføres en ledelsesevaluering for alle ledere med personaleansvar. Lederudviklingen er udviklet med øje for sammenhæng til den generelle trivselsmåling, og denne skal som næste skridt kobles meningsfuldt til de lovpligtige Arbejdspladsvurderinger og den arbejdsmiljømæssige indsats i det hele taget. Opfølgning Ledelsesudviklingen fortsætter som beskrevet i ledelsesudviklingsstrategien, hvilket bl.a. medfører fortsat udbud af diplom- og akademiforløb i samarbejde med 6 andre kommuner. Ledelsesevalueringsprojektet blev gennemført i 2010 og 2011, og ledelsesevalueringsrapport er ved at blive udarbejdet i samarbejdet med Hoved-MED og chefgruppen. Starten af 2012 er præget af udarbejdelse af handleplaner på baggrund af gennemført trivselsmåling i Hoved-MED vil medio 2012 arbejde videre med de handleplaner, som Område-MEDerne har arbejdet med. Forandringer som følge af effektiviseringer, besparelser og arbejdsmangel, herunder også uansøgte afskedigelser Igennem de seneste år er der afholdt forløb om arbejdspres og arbejdsglæde, og der er sat fokus på stressforebyggelse. De forandringer, der måtte blive gennemført de kommende år, vil ligeledes udfordre organisationen, og nødvendiggør, at der særskilt tænkes i indsatser, der kan afhjælpe de reaktioner, der kan starte en uheldig cirkel. Opfølgning Der støttes op om en række lokale forandringsforløb som følge af effektiviseringer, besparelser mv. Antallet af uansøgte afskedigelser i 2011 blev 89 et relativt højt tal, der har sine væsentligste årsagsforklaringer i besparelser og sygdom. 34

39 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.02 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 1.02 Byråd, kommissioner og valg Økonomi - så meget koster budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Budgetområdet 1.02 Byråd, kommissioner og valg omfatter udgifter og indtægter, der dækker Byrådets aktiviteter, aktiviteter vedrørende kommissioner og nævn samt afholdelse af folketings- og kommunalvalg. Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 7,7 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 0,6 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til vederlag til byrådsmedlemmer Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til kommissioner, råd og nævn Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 7,1 mio. kr. mod et korrigeret budget på 7,5 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 0,4 mio. kr. og svarer til 5,3%. Den væsentligste afvigelse mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til Byråd, kommissioner og valg Byråd, kommissioner og valg Mindreforbruget skyldes hovedsagligt et mindreforbrug på vederlag til byrådsmedlemmer, pension til borgmester samt et mindre forbrug på Én pose penge-området for Byråd og udvalg. 35

40 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.02 Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,08 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet overføres efter reglerne om Én pose penge, som Byrådet har godkendt. En pose penge overførsler: Beløb i kr. Byråd, Borgmester og Udvalg Drift Klima og energi udvalg UG Greve Nord udvalg I alt 81 + = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i

41 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.03 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 1.03 Tværgående områder Budgetområdet 1.03 Tværgående områder omfatter udgifter til tværgående opgaver som forsikring, risikostyring, skadesdækning ved selvforsikring, leasingafgift, rengøring i henhold til foretagen udlicitering, udviklingspulje, barselsfond og tværgående lønpuljer. Økonomi - så meget koster budgetområde 1.03 Tværgående områder Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 88,3 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 7,8 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til den centrale lønpulje Merforbrug på 0,9 mio. kr. til Nældebjerg Leasing Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til rengøring Merforbrug på 0,5 mio. kr. til fundraising Mindreforbrug 7,0 mio. kr. til controllere. Omplaceret fra 1.01 og anvendt for budgetområde Der er sket store budgetomplaceringer, da det oprindelige budget indeholdt pulje til indefrysninger, der efterfølgende er fordelt til øvrige budgetområder. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 45,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 53,9 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 8,1 mio. kr. og svarer til 15,0%. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug til forsikringspræmier på 1,2 mio. kr. Mindreforbrug til trepartsaftaler på 1,5 mio. kr. Mindreforbrug til samlede effektiviseringer 1,6 mio. kr. Mindreforbrug til udviklingspuljen på 1,7 mio. kr. 37

42 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.03 Mindreforbrug til forsikring og risikostyring på 1,2 mio. kr. Der har i 2011 været et mindreforbrug på forsikringer på 1,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a., at der har været færre udgifter til selvforsikrede skader end forudsat ved budgetlægningen. Risikostyring og forsikringsområdet har en vis sammenhæng, således at en øget indsats på området for risikostyring påvirker forsikringsskadebilledet positivt. Mindreforbrug til trepartsaftaler på 1,5 mio. kr. Mindreforbruget på trepartsaftaler er søgt overført til Mindreforbrug til samlede effektiviseringer på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at det er lykkedes at indhente flere effektiviseringsgevinster i 2011 end det effektiviseringskrav, der lå i budgettet, idet en række af de opnåede effektiviseringer kun havde effekt uden for servicerammen. Mindreforbrug til udviklingspuljen på 1,0 mio. kr. Mindreforbruget på udviklingspuljen er søgt overført til Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 3,4 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 Beløbet overføres efter reglerne for formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Seniorpolitiske aktiviteter Kompetenceudvikling Trepartsaftaler Direktionens pulje Udviklingspuljen I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i

43 Teknik- og Miljøudvalget 39

44 40

45 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Teknik- og Miljøudvalgets område dækker anlæg og drift af kommunale ejendomme, vedligeholdelse af veje, stier, grønne områder og stranden, kommune- og lokalplanlægning og miljø. Udvalgets budget er delt op i to budgetområder dækker myndigheds- og bestilleropgaverne samt erhvervsaffald dækker udføreropgaverne vedrørende veje og grønne områder. Det tidligere budgetområde 2.02 Forsyningsvirksomhed blev nedlagt fra og med 2010 i forbindelse med dannelse af Greve Forsyning A/S. Den resterende del, erhvervsaffald, er flyttet til budgetområde 2.01, men er fortsat et brugerfinansieret område, hvor udgifter og indtægter skal hvile i sig selv over en årrække. Regnskabet på Teknik- og Miljøudvalgets område udviser i 2011 udgifter på 186,2 mio. kr. og indtægter på 66,5 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 119,7 mio. kr. Dette er 2,0 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetlagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 119,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et minimalt mindreforbrug på udvalgets område i omegnen af 0,01 mio. kr. Der overføres i alt 2,8 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt og figur. Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Budgetområde Budgetområde Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 2.01 Teknik og Miljø giver et merforbrug på 1,0 mio. kr., og der overføres et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. til Budgetområde 2.03 Park&Vej udviser en merindtægt på 1,0 mio. kr. Eventuelle overførsler til 2012 afventer godkendelse af virksomhedsregnskab i Byrådet. Mio. kr. Nettoforbrug pr. budgetområde i 2011 i alt -119,8 mio. kr. 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0-80,0-100,0-120,0-140, Teknik og Miljø 2.03 Park & Vej mio. kr. -122,8 3,1 Opfølgning på udgifter indenfor og udenfor servicerammen Under Teknik- og Miljøudvalget er samtlige udgifter, undtagen erhvervsaffald, indenfor servicerammen. 41

46 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.01 TEKNIK OG MILJØUDVALGET Beskrivelse af område 2.01 Teknik og Miljø Budgetområdet Teknik og Miljø omfatter udgifter til myndigheds- og driftsopgaver inden for miljø, veje, bygninger, naturområder og kollektiv trafik. Budgetområdet deles op i tre delområder: Kommunale ejendomme Veje, stier og grønne områder Plan og miljø mv. Økonomi - så meget koster budgetområde 2.01 Teknik og Miljø Oprindeligt budget 2011 Afvigelsesbemærkninger Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Det oprindelige budget for 2011 var på 124,2 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 2,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne vedrører væsentligst teknisk flytning af driftsmidler til anlægprojekter vedrørende Greve Main og bygningsvedligeholdelse. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 122,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 121,8 mio. kr. Merforbruget på området udgør 1,0 mio. kr. og svarer til 0,8 %. Nettomerforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til vejbelysning samt signal- og torontoanlæg Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til kollektiv trafik Mindreindtægt på 2,2 mio. kr. vedrørende ESCO-besparelse Merforbrug på 1,0 mio. kr. til driftskontrakt med Park og Vej Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til vejbelysning DONG har tidligere varslet prisstigninger i 2011 pga. kabellægning og lovpligtig udskiftning af lyskilder. Aktiviteterne har dog ikke været på det forventede niveau, hvorfor mindreforbruget på 0,8 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 17,4 mio. kr. er søgt overført til Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til kollektiv trafik Mindreforbruget på 1,1 mio. kr. af et korrigeret budget på 17,7 mio. kr. skyldes til dels en efterregulering af en tidligere opkrævet indeksregulering fra Movia, og til dels at flextrafik er benyttet i mindre udstrækning end forventet. Mindreforbruget er søgt overført til

47 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.01 Mindreindtægt på 2,2 mio. kr. ESCO-besparelse I 2010 blev det besluttet at gennemføre et EPC-projekt på skolerne bl.a. med det formål at opnå energibesparelser. I den forbindelse blev der med virkning fra 2011 indarbejdet en besparelse på 2,2 mio. kr. pr. år. Projektets fysiske gennemførelse blev imidlertid forsinket med ca. 6 måneder, ligesom der i besparelsesforslaget ikke var taget højde for, at besparelser på energiområdet først får effekt, når der er fo- obetalingerne. Der er således ikke opnået den budgetlagte besparelse. Merforbrug på driftskontrakt med Park og Vej Merforbruget på driftskontrakten med Park og Vej kan henføres til ekstraordinære udgifter til saltning og snerydning på 2,2 mio. kr., - primært som følge af vinteren 2010/11. Ved at ændre serviceniveauet på øvrige aktiviteter er det lykkedes at reducere det samlede merforbrug til 1,0 mio. kr. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 2,8 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet består af formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Toiletbygninger Klimakampagne Vandhandleplan m.v. Affaldshåndtering Vejbelysning Kommune-/lokalplankonsulent Ældreboliger Digitale kort og infomateriale Teknisk servicepersonale Familiecenteret Diget Kollektiv trafik Klimaplan Indtægter CO2-kvoter I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. 43

48 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.01 Fastholdelse af den investerede kapital i kommunale bygninger Fastholdelse af den investerede kapital i kommunale bygninger med tilhørende grønne områder skal ske ved årlige bygningssyn, der identificerer behovene for opretning, udskiftninger og generel vedligeholdelse. I en tid med pres på den kommunale økonomi, og med et forventningspres på energireduktioner, vil nogle af de tiltag der løbende iværksættes, omhandle nye måder at optimere og ajourføre så mange af bygningernes installationer som muligt. Dette kan f.eks. ske ved at indgå partnerskaber, som det netop indgåede EPC-samarbejde på skolerne. Opfølgning Der har i 2011 været et parallelt forløb i planlægning af EPC-projekter og budgetlagte anlægsprojekter, der forventes gennemført i Reduktion i antallet af bygninger og m 2 samt mere fleksibel udnyttelse af kommunens ejendomme Der skal fortsat løbende arbejdes på at optimere udnyttelsen af kommunens ejendomme, så der ikke disponeres over flere arealer, end der er brug for. Driftstunge ejendomme skal så vidt muligt udgå af ejendomsporteføljen. Bygningerne skal indrettes mere fleksibelt og udnyttes bedre. Dette kræver investeringer over tid, men kan nedsætte udgifterne til den løbende drift af porteføljen. Samtidig skal eksterne lejemål reduceres og på sigt helt afskaffes, så længe der er mulighed for at anvende egne ejendomme. Når ejendomsporteføljen er helt udnyttet, kan eksterne lejemål benyttes efter behov på korte lejekontrakter. Det forventes, at igangværende Rokadeplan kan gennemføres i 2011, herunder salg af Bugtskolen. Opfølgning Den godkendte Rokadeplan er gennemført for så vidt angår udflytning fra dyre lejemål. Pavillionen ved Rådhuset nedtages ultimo 2012, hvor dispensationen fra deponering udløber. Salg af Bugtskolen har været i udbud, men er sat i bero, fordi ejendommen evt. skal anvendes til andet formål. Begrænse energiudgifterne i de kommunale bygninger Udover udbygning af det eksisterende EPC samarbejde skal der udvikles nye måder at optimere og ajourføre så mange af bygningernes installationer som muligt. F.eks. ved at indgå partnerskaber svarende til EPC-samarbejdet. 44

49 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.01 Opfølgning Greve Kommune har indgået en Kurveknækkeraftale med den tidligere Elsparefond og en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalerne forpligter kommunen til at reducere henholdsvis elforbruget og CO2-udledningen i kommunale bygninger med 2 % om året i perioden i forhold til Der er udarbejdet et grønt budget, hvor målsætningen for institutionernes energiforbrug omsættes til økonomiske budgettal fra og med budget Den økonomiske effekt er dog p.g.a. tidsmæssige forskydninger først budgetlagt i Samtidig med ovenstående initiativ er der i 2011 arbejdet med planlægning af alternative energitiltag. Disse forventes implementeret i Vand- og Naturplaner Kommunen vil primært arbejde med vandplanen for Køge Bugt oplandet. Vi har ingen Natura2000 områder. Tidsfristen for indsendelse af høringssvar er sat til den 6. april Efter vedtagelse af vandplanen skal kommunen udarbejde handleplaner for vandplanen. Vand- og Naturplanerne står højt på statens fokusliste, og de vil således også blive meget væsentlige i kommunernes natur- og miljøadministration. Sideløbende med vedtagelsen af vand- og naturplanerne arbejdes der med en revision af den gældende spildevandsplan samt indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. De kommende planer vil implementere nye tiltag således, at Greve kommune kan opfylde kravene i vand- og naturplanerne. Opfølgning Tidsplanen for Vand- og Naturplanerne er blevet udskudt på grund af EU-sag og folketingsvalget, men blev vedtaget i december 2011 af den nye regering. Kommunens vandhandleplan vil blive udarbejdet i I sammenhæng hermed skal indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse revideres og i 2013 også spildevandsplanen. Drikkevand øget kontrol Som følge af Tune Vand-sagen i sommeren 2009 er der et øget fokus på drikkevandsområdet, øget kontrol med vandværkerne, og der vil være en løbende forbedring af procedurerne på området. Desuden skal næsten alle vandindvindingstilladelser fornyes i løbet af de kommende år. Opfølgning Som politisk besluttet er der gennemført øget tilsyn med vandværkerne i kommunen. Tidsplanen for Vandplanen er blevet udskudt på grund af EU-sag og folketingsvalget, men blev vedtaget i december Vandindvindingstilladelser skal fornys indenfor 2 år efter planens vedtagelse. 45

50 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.01 Nye spildevandsanlæg Byggeaktiviteten i Greve øges i de næste år. Der skal etableres nye spildevandsanlæg i en række områder i overensstemmelse med lokalplaner. Opfølgning Etablering af nye spildevandsanlæg foregår løbende i klimatilpasningsarbejdet af eksisterende byområder samt planlægning af de nye byudviklingsområder som Tværhøjgård og Tune Nordøst. Udarbejdelse af ny spildevandsplan Der skal udarbejdes en ny spildevandsplan, som kan leve op til kravene i statens vand- og naturplaner. Der forventes især fokus på kloakering i det åbne land. Arbejdet er iværksat og forventes afsluttet ultimo Opfølgning Udarbejdelse af ny spildevandsplan er blevet udskudt til Forbedring af og adgang til natur I 2011 fortsættes tiltagene på moseområderne og Langagergård for at skabe bedre adgangsmuligheder til områderne og forbedre naturkvaliteten. Opfølgning Projektet omkring Karlslunde/Karlstrup Mose er færdigprojekteret i 2011 og klar til udførelse i Centrale myndighedsbehandlinger i sagen har forhalet forløbet. Vintervedligeholdelse Vintervedligeholdelsen er ved at blive grundigt analyseret. Det undersøges, hvilke muligheder der er for at spare på området, f.eks. ved at afprøve nye materialer frem for vejsalt. Opfølgning Der har været udført forsøg med alternative materialer til bekæmpelse af glatføre i stedet for vejsalt på udvalgte p-pladser og stier. Det er dog konstateret, at der var for mange ulemper, så vejsaltet blev brugt igen i sidste del af årets vinter. 46

51 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.01 Bekæmpelse af bjørneklo Bekæmpelsen af bjørneklo er en opgave, som hele tiden udvikles i takt med bedre viden om metoder til fjernelse, samt ny lovgivning. Opfølgning Greve Kommune udarbejdede i 2010 en ikke lovpligtig indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo. Indsatsplanen indeholder regler og retningslinier for, hvornår og hvorledes bjørneklo kan og skal bekæmpes. I modsætning til tidligere er der i 2011 brugt nye metoder som rodskæring og tildækning med sort plast. Formålet hermed er at bekæmpe bjørneklo permanent og på et så tidligt tidspunkt, at de ikke breder sig. Drift af veje og stier Det vil være nødvendigt at prioritere flere midler til afvandingsområdet indenfor det eksisterende budget. Dette gælder både udskiftning af brønde samt nødvendige reparationer af ledningsnettet. Derudover skal der i 2011 gøres en særlig indsats mht. afmærkning af veje. Opfølgning Der er i 2011 flere steder gennemført ledningsudskiftning i forbindelse med afvanding til grøft i det åbne land. Der er afsat begrænsede driftsmidler til veje og stier. Med øgede anlægsmidler er der imidlertid gennemført en særlig indsats mht. afmærkning af veje. Fastholdelse og forbedring af veje og broers tilstand Der har i 2010 været afsat flere midler på anlægsområdet til broer og asfalt. Dette har givet området et løft, dog uden at efterslæbet derved er indhentet. Der bør i 2011 fortsat fokuseres på broer og asfalt, så tilstanden ikke bliver kritisk. Opfølgning Der har igen i 2011 været ekstraordinær indsats til broer og asfalt med baggrund i øgede anlægsbevillinger. Trafikhandlingsplan Greve Kommune fik i 2007 udarbejdet sin første trafikhandlingsplan. Der arbejdes nu på at opdatere denne i samarbejde med Trafiksikkerhedsrådet. Den nye trafikhandlingsplan forventes vedtaget i

52 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.01 Opfølgning Trafikhandlingsplanen blev revideret i 2011 og politisk godkendt primo Planen forventes implementeret i Fortsat udvikling og prioritering af den kollektive trafik I samarbejde med Movia tænkes der hele tiden i nye baner mht. ændring af eksisterende ruter for at opnå flere passagerer eller reducere budgetterne. Endvidere er flextrafik indført i Greve Kommune. Opfølgning Der er i 2011 gennemført ændringer af eksisterende busruter med henblik op at opnå flere passagerer og forbedre serviceniveauet indenfor eksisterende økonomiske ramme. Denne optimering er en løbende proces, der fortsætter i

53 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 2.03 TEKNIK OG MILJØUDVALGET Beskrivelse af område 2.03 Park&Vej Budgetområdet Park&Vej er en driftsenhed styret efter en bestiller/udfører model med driftsaftaler. Der udføres opgaver inden for drift og anlæg af veje, stier, stranden, naturområder, grønne områder, idrætsanlæg, legepladser, institutioner og skoler. Den største kunde er Greve Kommune med en driftskontrakt for Teknik og Miljøudvalget (127 ha grønne områder, 50 km vandløb, 186 km veje (2006) og 59 km stier) og andre opgaver på 4 idrætsanlæg og 2 boldfælleder, 50 institutioner, svømmehal, 12 skoler, 7 ældreinstitutioner og diverse andre opgaver. Derudover udføres der i begrænset omfang opgaver for andre offentlige institutioner, grundejerforeninger m.v. Enheden har ikke et egentlig budget, men et overskudskrav på 2,5 mio. kr. og skal således sikre indtægter for at kunne afholde udgifter. Økonomi - så meget koster budgetområde 2.03 Park&Vej Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Park&Vejs udgiftsbaseret regnskab viser et overskud på 3,1 mio. kr. Der er i det korrigerede budget stillet krav om, at Park&Vej skal præstere et overskud på 2,1 mio. kr. Regnskabsresultatet viser således et øget overskud på 1,0 mio. kr., der væsentligst vedrører vintervedligeholdelse. Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var et overskud på 2,5 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 0,4 mio. kr. Tillægsbevillingen er givet for at afværge vinterfyringer ved gennemførelse af efteruddannelse og kompetenceudvikling.det korrigerede budget udgør herefter 2,1 mio. kr. Tillægsbevillingen kan henføres til fordeling af meroverskud i forbindelse med Årsregnskab Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 I henhold til driftsaftalen mellem Park&Vej og Økonomi- og Planudvalget skal Park&Vej udover det kommunale regnskab, aflægge et virksomhedsregnskab med afskrivning efter almindelige anerkendte regnskabsprincipper. Økonomi- og Planudvalget godkender virksomhedsregnskaberne herunder forslag til disponering af eventuelt overskud. 49

54 50

55 Børne- og Ungeudvalget 51

56 52

57 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning BØRNE- OG UNGEUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Børne- og Ungeudvalgets ansvarsområder er opdelt i fire budgetområder. Budgetområde 3.01 Skoler, budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år, budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse samt budgetområde 3.04 Fritid unge. Regnskabet på Børne- og Ungeudvalgets område udviser i 2011 udgifter på 985,9 mio. kr. og indtægter på 168,4 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 817,5 mio. kr. Det er 5,6 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetlagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 837,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område på 20,3 mio. kr. Der overføres i alt 17,5 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Børne- og Ungeudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt. Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 I alt = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 3.01 Skoler har et mindreforbrug på 14,2 mio. kr., og der overføres et netto mindreforbrug på 11,3 mio. kr. til Afvigelser overført til år 2012 Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner har et mindreforbrug på 9,3 mio. kr., og der overføres et netto mindreforbrug på 5,8 mio. kr. til Budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse giver et merforbrug på 3,2 mio. kr. I henhold til de økonomiske styringsregler overføres et netto mindreforbrug på nogle områder under budgetområdet på 0,4 mio. kr. til Budgetområde 3.04 Fritid - unge viser et forbrug svarende til budgettet. I henhold til de økonomiske styringsregler overføres et mindreforbrug på 3 tusinde kr. til

58 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Børne- og Ungeudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående figur. Nettoforbrug pr. budgetområde i 2011 i alt -817,5 mio. kr Fritid - unge -17,1 2% 3.03 Forebyggelse og anbringelse -147,8 18% 3.01 Skoler -442,0 54% 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år -210,5 26% Opfølgning på udgifter indenfor og udenfor servicerammen For Børne- og Ungeudvalgets vedkommende omhandler 1% af det samlede oprindelige budget områder udenfor servicerammen. Det drejer sig om: Erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. Sociale formål, såsom merudgiftsydelse og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne For opgaver inden for servicerammen på udvalgets område viser regnskabet for 2011 et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Børne- og Ungeudvalgets områder udenfor og indenfor servicerammen ses af nedenstående figur. Uden for servicerammen -8,9 1% Nettoforbrug i ,5 mio. kr. Inden for servicerammen -808,6 99% 54

59 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 BØRNE- OG UNGEUDVALGET Beskrivelse af område 3.01 Skoler Budgetområde 3.01 omfatter udgifter til skolegang klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens pasningstilbud til børn i børnehaveklasse til 3. klasse. 90 % af eleverne i kommunen undervises på egne skoler, mens de resterende 10 % undervises i andre kommuner, på privatskoler, efterskole eller i et specialtilbud. Befordring af skoleelever hører også til under budgetområdet. Økonomi - så meget koster budgetområde 3.01 Skoler Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til år 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 445,8 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 3,1 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. bidrag til elever i frie grundskoler, statslige og private skoler m.v. Merforbrug på 1,1 mio. kr. til uddannelsesforløb i inkluderende praksis for medarbejdere og ledere Merforbrug på 3,0 mio. kr. til undervisning i andre kommuners specialskoler Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 442,0 mio. kr. mod et korrigeret budget på 456,2 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 14,2 mio. kr. og svarer til 3,1 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mersom mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 3,1 mio. kr.på lærerlønninger Mindreforbrug på 0,3 mio. kr.på inklusion Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på central driftsramme Merforbrug på 1,1 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på profilskoler Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på undervisningsassistenter Merforbrug på 0,2 mio. kr. på syge- og hjemmeundervisning Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på andre skoleformer 55

60 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på befordring af elever i grundskolen Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på Erhvervsgrunduddannelser Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på projekt fritidsguidning og fritidsvejledning Merforbrug på på 0,1 mio. kr. på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på kommunale specialskoler jf. FSL 20 stk. 2 og stk. 5 inkl. Skolefritidsordninger Mindreforbrug på 0,6 mio.kr. på Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på lærerlønninger Udgifterne, der vedrører lønninger til skoleledere, lærere, konsulenter m.fl., løber i skoleåret 2011/12. Mindreforbruget i 2011 udmøntes i 2. halvår af skoleåret 2011/12. Der er ansøgt om at få det fulde mindreforbrug overført til 2012, men jf. økonomistyringsreglerne overføres 1,3 mio. kr. som en pose penge, og derudover 0,8 mio. kr. som formålsbestemt overførsel. Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på inklusion Mindreforbruget skyldes, at en del af inklusionskurserne først afholdes i 2012, og i den forbindelse sker en del af refusionsudbetalingen også først i Mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på central driftsramme Driftsrammen indeholder midler til dækning af blandt andet uddannelse for skoleledere, konsulenter mm., hvor pengene skal bruges i skoleåret 2011/12. Der har i 2011 været et mindre behov for øvrige driftsudgifter til blandt andet monteringsbeløb og andet på skolerne. Merforbrug på 1,1 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Merforbruget skyldes, at der er lavet om på den måde, hvor på der opkræves betalinger fra de andre kommuner. Dette betyder, at hvor vi i 2011 har opkrævet 7/12 betaling for andre kommuners elever i vores skoler, har vi betalt vores indkomne regninger med helårsvirkning. Denne betalingsforskydning forventes at være udlignet næste år, da alle regninger fremover skal fremsendes med hhv. 5/12 og 7/12 jævnfør aftale kommunerne imellem. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på profilskoler Udgifterne løber i skoleåret 2011/12, og mindreforbruget i 2011 udmøntes i 2. halvår af skoleåret 2011/12. Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på undervisningsassistenter Mindreforbruget er ikke bundet til et projekt eller en bestemt indsats, men er et overskud fra projektåret, og er fremkommet dels ved, at ikke alle stillinger har været besat undervejs på de skoler, som ikke var med i ministerieprojektet, og dels ved en forsigtig økonomistyring af projektet. Midlerne er ikke disponeret i 2012 og tilgår kommunekassen. Merforbrug på 0,2 mio. kr. på syge- og hjemmeundervisning Merforbruget skyldes, der har været flere børn end forudset, som har haft behov for syge- eller hjemmeundervisning. Der vil i 2012 blive taget højde for dette, og budgettet bliver justeret. Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på andre skoleformer Mindreforbruget skyldes et fald i antallet af elever på efterskoler og overføres til De overførte midler skal blandt andet bruges til finansiering af den øgede efterspørgsel på produktionsskoler. Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på befordring af elever i grundskolen Af mindreforbruget skyldes 0,6 mio. kr. betalingsforskydninger for regninger, der betales i 2012, men som vedrører Desuden er der under Bugtskolens én pose penge et mindreforbrug til befordring på 0,3 mio. kr. bl.a. som følge af en tvist med en vognmand om opkrævning af udenlandsk moms. Under PPRs én pose penge er der et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. afsat til befordringsudgifter som opkræves fra andre kommuner. Midlerne indgår som en del af den samlede overførsel til

61 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på Erhvervsgrunduddannelser Det blev besluttet i 2010, at der skulle indgås samarbejde med Greve Produktionsskole om varetagelse af EGU. Det har givet øgede refusionsindtægter, som nu tilgår kassen. Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på projekt fritidsguidning og fritidsvejledning Mindreforbruget er primært som følge af, at der er modtaget flere midler fra staten til projekt fritidsguidning og fritidsvejledning end brugt i Beløbet søges formålsbestemt overført til brug i 2012 både i Greve Byråd og ministeriet. Bruges midler fra staten ikke, som ansøgt, skal de tilbagebetales. Merforbrug på på 0,1 mio. kr. på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv. PPR, herunder PPR s konti til elever i specialklasser, har samlet set et merforbrug, som søges overført under én pose penge. PPR er ved at nedjustere sin aktivitet som følge af budgetreduktion. Det sker efter en plan med naturlig afgang og under én pose penge. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på kommunale specialskoler jf. FSL 20 stk. 2 og stk. 5 inkl. Skolefritidsordninger Det samlede mindreforbrug udgøres af et mindreforbrug på Bugtskolen på 0,5 mio. kr. og på Kirkemosegaard på 0,4 mio. kr., samt en merudgift fra PPR på 0,3 mio. kr. netto, som primært vedrører køb af plads i andre kommuner. Beløbene indgår i opgørelse af ansøgte overførsler under én pose penge for hver af de 3 institutioner. Mindreforbrug på 0,6 mio.kr. på Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Mindreforbruget vedrører primært PPR og indgår i den samlede overførsel af deres virksomhed under én pose penge. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med, at der ovenfor under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er et merforbrug. De 2 områder indgår samlet i planen for gennemførelse af den besluttede budgetreduktion på personalesiden i PPR. Endvidere er der et mindreforbrug fra Inklusions- og Ressourceteamets én pose penge, som medfører, at der er søgt overført 0,046 mio. kr. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 12,0 mio. kr. mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 9,3 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 2,7 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. It drift, skoler 124 PPR 695 Kirkemosegaard 417 Bugtskolen 275 Inklusions- og ressourceteamet 46 Lærerlønninger Center for skoler 615 Andre skoleformer 678 Hedelyskolen Karlslunde Skole 203 Krogårdskolen 404 Mosedeskolen -757 Strandskolen 280 Tune Skole

62 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Tjørnelyskolen -615 Arenaskolen Damagerskolen 683 Holmeagerskolen 442 EGU 92 I alt Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. PPR 450 Lærerlønninger 797 Inklusion 250 Mellemkommunale betalinger 623 Profilskoler 584 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i

63 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Øgede udgifter på det specialiserede socialområde samt specialundervisningsområde I aftaler mellem regering og KL er der et særligt fokus på det specialiserede socialområde for at få styr på en udvikling, hvor der på landsplan er tale om udgiftsstigninger langt over aftalernes generelle niveau på 1-2 % årligt. For Byrådet kan de strategiske muligheder være at have fokus på nye indsatser og muligheder for at opnå større effekt for de investerede ressourcer. Væksten på landsplan findes både i forhold til specialundervisning og indenfor anbringelse og forebyggelse heraf, hvilket også gælder for Greves økonomi. I forhold til antal etablerede specialundervisningspladser så har kommunen i årene udbygget sin kapacitet. Dette betyder at kommunen på den ene side har øget sin vifte så den kan dække efterspørgslen. Men modsat betyder det også at der i årene har fundet en udskillelse sted fra skolegang i normalskolens regi som nu er afløst af specialundervisningstilbud primært i klasserækker på skolerne. Det helt generelle fokus i Center for Børn & Familier går på hvordan der omkring det enkelte barn kan skabes den mest optimale løsning som gør at barnet ud fra sine behov kan føle sig som deltager og et aktiv inkluderet individ. Dette sker i et meget tæt samarbejde med Center for Dagtilbud, Center for Skoler og Center for Kultur & Fritid. Økonomien i Center for Børn & Familier er således afhængig af hvor mange børn der identificeres med behov, hvor behovet ikke kan tilgodeses udelukkende indenfor normalinstitution eller skolers rammer. Inklusion som medfører at børn ikke blot er til stede, men at de også føler sig hørt og kan fungere som aktive deltagere i dialog og sociale relationer er derfor det absolut største indsatsområde centret arbejder med. Nogle børn er udfordret af komplekse sociale problemstillinger der giver en udfordring for et normalt begavet barn, mens udfordringen for andre af børnene kan være fysiske og/eller psykiske handicaps som nedsætter deres intellekt. Centret arbejder i denne sammenhæng både med løsninger som inddrager forældre, kommunale institutioner, øvrige fritidsaktiviteter og børnene selv. Opfølgning Der er i 2011 igangsat et omfattende inklusionsprojekt, som over de nærmeste år har som målsætning at nedbringe eksklusion af børn i dagtilbud og skole, samt øge andelen af unge, som får sig en ungdomsuddannelse. 59

64 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Skolestruktur I projektet organisering og kvalitetsudvikling af specialundervisningen (OK Projektet) forudsættes det, at specialfunktioner i høj grad lægges ind på frie kvadratmeter på skolerne. Skal dette kunne omsættes fordres der en tæt kontakt mellem Center for Skoler og Center for Børn og Familier når der drøftes skolestruktur, så de små enheder med specialtilbud ikke kommer i klemme. Greve Kommune gør brug af muligheden for køb af plads til børn med specielle behov i udenbys skoletilbud. Det kan ske som følge af PPRs indstilling til det Centrale Visitationsudvalg Cvi omkring vidtgående specialundervisning. Udvalget vurderer hvordan et barns behov bedst tilgodeses i helt specifikke rammer, som kun findes på få meget specialiserede skoler/klassetilbud eller som følge af frit skolevalg, hvor forældre vælger udenbys tilbud frem for det primære tilbud PPR anbefaler. Det er kommunens strategi så langt det giver mening at forsøge at skabe lokale løsninger som kan tilgodese børnenes behov. Er der tale om børn som har behov for dagskoletilbud er det familierådgiveren som koordinerer opgaven med at finde de muligheder som kan bruges. Opfølgning Det er fortsat kommunens strategi at have fokus på lokale løsninger. Inklusionsprojektet vil lægge styringsmuligheden hos skolelederen, som får penge og råderum til at skabe fleksible og lokale løsninger for kommunens børn. Udfordring vedr. læsning Overordnet læsemål for Greve Kommune er, at alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. Det overordnede mål for hele læseindsatsen i Greve Kommune skal ses i relation til, at de afsluttende afgangsprøver 2009 viste et fald på 1,8 procentpoint (fra 6,5 til 4,8) i forhold til afgangsprøven i Endvidere viser den seneste læseundersøgelse på 9. klassetrin (forår 2010), at 16 % af den samlede elevmasse ikke besidder en tilstrækkelig god læsekompetence. I denne forbindelse har Børneog Ungeudvalget efterspurgt forslag til, hvordan læsekompetencen kunne øges. I sammenligning med det seneste landsresultat på 79 % sikre læsere på 9. klassetrin, ligger kommunen fem procentpoint over med 84 % sikre læsere. Samlet set viser læseresultaterne i kommunen fremgang i læseresultaterne, dog bør der være øget opmærksomhed på indsatsen på mellemtrinnet. Endvidere er der igangsat en målrettet læseindsats for at styrke de tosprogedes læsekompetence. De tosprogede læseniveau er på alle klassetrin under de etsprogedes niveau. Der er ligeledes stor forskel i læseniveauet mellem de tre skoleområder. Læseindsatsen i skoleområde Nord bør styrkes. Samlet set er der stadig brug for en særlig indsats inden for dette område. Opfølgning I Læseundersøgelsen fremgår det, at alle klassetrin ligger på, eller over seneste, landsgennemsnit, undtagen 5. klassetrin som trods en fremgang i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 4,4 procentpoint i forhold til skoleåret stadig ligger lidt under. Der er fremgang i forhold til skoleåret på alle klassetrin, undtagen på 1., 2. og 9. klassetrin. Fremgangen på 60

65 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde Lær- ffekt, og Center for Skoler anbefaler, at det fortsatte arbejde med faglig læsning afspejles i de enkelte klassers årsplaner. Tilbagegangen i andelen af sikre læsere på 1. og især 2. klassetrin er bekymrende, LUS og læseløft succes blev indført på samtlige skoler i kommunen i skoleåret På alle klassetrin ligger de tosprogede elever under det kommunale læseniveau, og i forhold til skoleåret er afstanden mellem et- og tosprogede elevers læseresultater på 5. til 7. klassetrin øget. Dette tyder på, at det især er de etsprogede elever, der har profiteret af indsatsen: Læs-Lær-Læs, og derfor anbefaler Center for Skoler, at mulighederne for at iværksætte nye tiltag, der øger de tosprogedes læseforståelse undersøges. Børne- og Ungeudvalget har efterspurgt forslag til, hvordan elevernes læsekompetence kan øges, og i Læseundersøgelsen er der fremlagt en strategi for arbejdet. Udfordring vedr. inklusion Greve Kommune har siden 2000 haft målrettet fokus på den rummelige/inkluderende skole. sningsområdet. I Greve Kommune modtager i alt 4,2 % af alle elever særlig tildelt støtte indenfor almenområdet inklusiv enkelt integrerede elever (sept. 2008) og 5,3 % af alle elever undervises udenfor den almindelige klasse i specialklasser eller specialskoler (maj 2009). Til sammenligning viser landsgennemsnittet, at 3,8 % undervises udenfor almindelige klasser 2007/08. Center for Skoler bidrager til implementering af Børne- og Ungepolitikkens mål om Inklusion og Læring. Det sker ved at tage udgangspunkt i almenområdet og aktivt forsøge at udvikle den pædagogiske tænkning og praksis gennem kompetenceudvikling. Projektet er startet i Center for Skolers inklusionsprojekt har til hensigt at fremme en koordineret indsats blandt -zone- nde virksomhed) og for at styrke den almindelige opfattelse af inklusion og inklusionstænkning blandt alle medarbejdere. Formålet med inklusionsindsatsen er at skabe en bedre undervisning for alle elever. Opfølgning Den almene kompetenceudvikling er gennemført planmæssigt med udgangen af december I alt har ca medarbejdere gennemført et ugekursusforløb om inklusion som pædagogisk tænkning med henblik på at skabe en ny inkluderende praksis. Januar 2012 påbegyndes diplomforløb for både medarbejdere og ledere. Disse diplomforløb fortsættes efterår 2012 og forår Alle skoler har endvidere udarbejdet strategi og handleplaner for den enkelte skoles arbejde med inklusion og for inddragelsen af forældrene som nødvendige samarbejdspartnere i inklusionsprocessen. dels for at mindske omfanget af den ekskluderende virksomhed. Fra skoleåret 2012/2013 er den inkluderende økonomi udlagt til skolerne. I forbindelse med kursusindsatsen er der et følgeforskningskoncept under udarbejdelse med UC-Capitol, som har til formål at af- 61

66 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 dække den inkluderende praksis over for de børn, som fremover vil være i almenmiljøet frem for et ekskluderende tilbud. Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Greve Kommune har gennem en investeringsplan fra 2007 afsat midler til indkøb af interaktive white-boards til skolernes normalklasser for på den måde at fremme brugen af såvel interaktive som digitale læringsmidler og metoder. Siden 2005 har Greve Kommune ligeledes via den centrale uddannelsespulje og skolernes egne uddannelsesmidler initieret, at lærerne har haft mulighed for at erhverve Det pædagogiske it-kørekort. I alt har 56,8 % af lærerne nu erhvervet denne it-kompetence. Men da tiden er løbet fra denne type af kompetencegivende kursus, vil Center for Skoler fremover satse på uddannelsesforløb inden for interaktive (digitale) medier som eksempelvis uddannelse i brugen af interaktive white-boards og e-learning. De fortsatte tiltag inden for it som uddannelsesområde indgår i Center for Skolers uddannelsesplan. Opfølgning Der har med succes været afholdt to heldagskurser for 2x25 lærere i brug af interaktive whiteboards i uge 32/2011. Center for Skoler vurderer, at der også i nogle år fremover vil være brug for lignende heldagskurser kombineret med lokale lærer-til-lærer-kurser ude på den enkelte skole i takt med at alle klasselokaler ad åre forventeligt udstyres med interaktive whiteboards. Der har med stor succes, også i uge 32/2011, været afholdt et heldags lærerkursus, med 15 deltagere, med efterfølgende klassekurser for ti klasser i Lommefilm, dvs. optagelse, redigering og formidling ved hjælp af mobiltelefoners kameraer. Kurset forventes udbudt igen i lignende form i uge 32/2012. Center for Skoler vil fortsat arbejde med en yderligere digitalisering af kommunens folkeskoler med henblik på, på kort sigt, at tilbyde en tablet pc (f.eks. en ipad) til samtlige elever og medarbejdere på skolerne. Dette gennemføres allerede i det kommende skoleår for 10. klasses elever og lærere på Damagerskolen. Center for Skoler indhenter fortsat erfaringer fra og er i dialog med andre uddannelsesinstitutioner/kommuner/skoler om brug af fjernundervisning og e-læring for at vurdere mulighederne, skolernes parathed og deres behov. Dette arbejde forventes afsluttet forår/sommer

67 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Danmarks muligheder for vækst er afhængigt af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde skoler i verdensklasse. Som en blandt mange indikatorer er de opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver efter 9. klasse. For at tackle denne udfordring er det nødvendigt også at fokusere på de opnåede resultater, og hvordan læring og undervisning sammen kan give et endnu bedre udbytte af 9-10 års skolegang. Inden for dette udfordringsområde er der endvidere to særlige temaer: Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes i fagene dansk og matematik, samt niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever. Drenge-pigeproblematikken er endvidere et særligt politisk fokusområde (Børne- og Ungeudvalget, december 2009), som efterfølgende er blevet indarbejdet i aftalestyringen mellem skolerne og Center for Skoler. Opfølgning Af resultaterne ved de afsluttende prøver 2011 fremgår det, at der stadig er store forskelle mellem de opnåede resultater for drenge og piger. På alle områder på nær i matematik (problemregning) scorer pigerne langt højere ved de afsluttende prøver. Derfor er Center for Skoler af den opfattelse, at dette område fortsat skal være et særligt opmærksomhedspunkt for almenskolerne. Med undtagelse af sprogfagene engelsk og tysk må man i det store og hele konstatere en lille tilbagegang i karaktergennemsnittet i fagene fra prøveterminen i maj 2010 til prøveterminen i Der er ikke tale om nogen alarmerende tilbagegang; formodentlig drejer det sig om den tilfældighedsfaktor, der kan være indbygget i enhver årgang. Fx vil man se, at læseresultatet i 2011 er på 5,5, medens det i 2010 var på 6,0. Det er dog værd at minde om, at gennemsnittet i 2009 lå helt nede på 4,8. Et sådant udsving på ca. 0,5 procentpoint er formodentlig, hvad man kan forvente af forskydninger fra år til år. Sammenligning af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver mellem et- og tosprogede elever Gennemsnitligt er der sket forbedringer i fagene læsning, mundtlig og skriftlig dansk og problemregning, mens der er sket et fald i de gennemsnitlige karakterer i retskrivning, færdighedsregning og problemregning ved prøveterminen 2011 i sammenligning med De tosprogede elever klarer sig bedst i mundtlig dansk og dårligst i retskrivning og læsning. På tre ud af 10 skoler klarer de tosprogede elever sig bedre eller ligger næsten på samme niveau som tidligere. Elevernes faglige udbytte efter endt skolegang, forskellen mellem drenge-pigeresultater og de tosprogedes resultater set i forhold til de etsprogede er områder, som fortsat er opmærksomhedspunkter dels for at øge den enkelte elevs kompetencer dels for at leve op til regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 63

68 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Udfordring vedr. elevfravær I forbindelse med den politiske udvalgsbehandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret blev elevfravær fremhævet som et område, der skal være særlig opmærksomhed på, idet det kommunale gennemsnit på 6,3 % (svarer til et elevfravær på 12 dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende højt. For at rette fokus mod dette område blev elevfraværet indarbejdet i aftalestyringskomplekset for 2010 for alle skoler, selv om en del skoler allerede havde truffet deres egne forholdsregler (f.eks. teaterringning, gule sedler m.v.). Opfølgning Det kommunale gennemsnit for elevfravær i almenområdet udgjorde 6,5 % ved sidste opgørelse for skoleåret 2010/2011, hvilket svarer til et elevfravær på dage i gennemsnit. Dette forhold må karakteriseres som værende højt og skal derfor fortsat være et opmærksomhedspunkt for skolerne og for skolevæsenet som helhed. Udfordring vedr. efteruddannelse Uddannelse er et af de fire vedtagne politiske fokusområder (vedtaget af Byrådet 2009). Kvalitetsrapporten viser et fald i antal kursustimer på 9,5 % fra Når det er et mål at opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau også på undervisningsdelen, betyder det, at Center for Skoler sammen med skolelederne til stadighed må se på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats med både en central og en lokal kursusvirksomhed, dels for at fastholde og efteruddanne de pædagogiske medarbejdere, og dels for at tiltrække nyuddannede medarbejdere. Nedgangen i antallet af kursustimer er bekymrende for den fortsatte faglige kvalificering og udvikling inden for normalområdet og vil være et opmærksomhedspunkt i kommende handlingstiltag herunder ved indgåelse af nye aftaler mellem Center for Skoler og de enkelte skoler begyndende med aftalestyringen 2009/10. Opfølgning Greve Kommune har gennem de sidste mange år arbejdet med både et generelt og specifikt kompetenceløft gennem faglige kurser, diplomuddannelser og de særlige vejlederuddannelser. I tilknytning hertil er der i skoleåret medarbejdere og tilbud om medarbejderdiplom inden for samme område. Hvis der ses bort fra den inkluderende indsats inden for efteruddannelsesområdet, er det generelle billede (ved opgørelsen for skoleåret 2010/2011), at der fortsat er en nedgang i antallet af kursustimer for medarbejdergruppen som helhed. Dette skyldes ændrede rammebetingelser og skolernes heraf følgende prioritering af skolens samlede virksomhed. Udvikling af nye efteruddannelsestiltag (blandt andet som følge af en naturlig afgang i undervisningsstaben på skolerne) som eksempelvis et øget brug af digitale læremidler vil være et særligt opmærksom- 64

69 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 hedspunkt for kommende handlingstiltag for at øge den fortsatte faglige kvalificering inden for almenområdet. Udfordring vedr. strukturtilpasning Nordområdet profilskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen. Greve Kommune har en ambition om, at alle elever får et godt afsæt for at tage en ungdomsuddannelse. Det optimale grundlag for succes er, at skolen i distriktet er attraktiv for forældre og elever. På nordskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen har man siden 2000 oplevet, at forældre fravalgte skolerne. I 2000 var det samlede elevgrundlag på almenområdet 701 elever fordelt på 41 klasser. I foråret 2010 var tallene 299 elever fordelt på 20 klasser. I skoleåret 2007/08 igangsattes et projekt, som skulle profilere de to skoler gennem indsatsområderne idræt, kost og sundhed. Indsatsen førte dog ikke til væsentlige ændringer i fravalgsmønstret, og derfor har skolerne fra skoleåret 2010/11 fået fælles ledelse og er blevet lagt på samme matrikel med henblik på formel sammenlægning fra august Opfølgning Hundigeskolen og Gersagerskolen er formelt lagt sammen fra skoleåret 2011/12. De ledelses- og personalemæssige tilpasninger er gennemført fra skoleårets start, ligesom de nødvendige fysiske tilpasninger er foretaget. Skolen har nu navnet Arenaskolen og er i drift fra august Udfordring vedr. strukturtilpasning Tune Sammenlægning af Lundegårdskolen og Tune Skole. I Tune er der to selvstændige folkeskoler, Lundegårdskolen med 232 elever og Tune Skole med 502 elever. Fra 1. januar 2009 har skolerne været drevet med fælles skoleleder, men som selvstændige skoler. Driften af små og mindre skoler giver en række smådriftsulemper. Økonomien bliver skrøbelig ved små enheder, og desuden kan det på en mindre skole være svært at dække alle fag med linjeuddannet personale. Med baggrund i ovenstående blev der i foråret 2010 iværksat en proces med henblik på sammenlægning af de to skoler. Den traf Byrådet beslutning om at lægge skolerne sammen med virkning fra 1. august Skolen vil være fordelt på de to nuværende matrikler med alle elever i klasse, samt SFO, placeret på den nuværende Lundegårdskoles matrikel, og alle elever fra klasse placeret på den nuværende Tune Skoles matrikel. Opfølgning Skolerne er lagt sammen med effekt pr Den økonomiske ramme for sammenlægningen er overholdt, og skolen er nu i drift. 65

70 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Strukturtilpasning på skoleområdet har været et særligt fokusområde for dette serviceområde fra 2002, hvor elevtallet var stigende. Stigningen krævede tilpasning af bygningsmassen, hvilket har medført tilbygninger på flere skoler i perioden 2003 til I samme periode er der renoveret faglokaler, især fysik, natur/teknik, skolekøkken, billedkunst og sløjd. I 2002 var der i almenklasserne elever fordelt på 282 klasser. Elevtallet toppede i skoleåret 2006/07 med elever fordelt på 294 klasser. I indeværende skoleår er tallet opgjort til fordelt på 276 klasser. For 8 år siden havde vi samme elevtal for almenundervisningen som i indeværende skoleår. Ind imellem har Greve Kommune haft en til- og afgang på ca. 280 elever. Virkningen af især en elevreduktion kan resultere i merudgifter med mindre rammekapaciteten tilpasses, således at en evt. strukturændring kan befordre optimering af klasseantal og dermed klassekvotient. Opfølgning Medio 2012 fremlægger Center for Dagtilbud & Skoler et forslag til en ny skolepolitik. Efter den politiske behandling af skolepolitikken igangsættes arbejdet med en strukturproces. Forslag til proces og rammer for arbejdet forventes fremlagt til politisk behandling i efteråret Udfordring vedr. undervisningsassistenter For bedre at udnytte lærerens hovedkompetence, nemlig at tilrettelægge og gennemføre un- istenter. Forsøget med undervisningsassistenter gennemføres i særligt udvalgte timer på visse klassetrin. Undervisningsassistenten skal tage sig af opgaver, som ikke nødvendigvis skal varetages af en uddannet lærer. Assistenten skal fungere, som betegnelsen antyder, som lære- Forsøget med undervisningsassistenter er igangsat for skoleåret 2010/11 og bliver støttet gennem Undervisningsministeriets forsøgspulje. Opfølgning På baggrund af det datamateriale, der er udarbejdet til brug ved evalueringen af projektet, kan det konkluderes, at projektet har opnået effekt på væsentlige projektmål. Udvalgte punkter er: Som følge af projektet er der generelt færre forstyrrelser i timerne og dermed mere tid til undervisning. De svar, som et udsnit af de i projektet deltagende lærere afgiver i marts måned 2011, viser et klart fald i forstyrrelser i forhold til de svar et udsnit af lærere afgiver i august Det betyder, at der er mere tid til og fokus på undervisning. Flere elever oplever bedre trivsel og glæde i skolen. Elever giver udtryk for tilfredshed med at have en undervisningsassistent i klassen til at hjælpe med det faglige og det sociale. En del elever oplever at have lært mere, når der er en undervisningsassistent i klassen. De deltagende lærere udtrykker stor tilfredshed med at have undervisningsassistenter i klassen. 66

71 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Mange lærere oplever at undervisningen bliver mere effektiv. De økonomiske rammer for projektets gennemførelse er overholdt. Projektet er afsluttet, og ordningen betragtes fremadrettet som værende i drift. Udfordring vedr. tosprogede elever Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven, og Undervisningsministeriet anvender folkeskolelovens definition af tosprogede. Den fremgår af 4 a, stk. 2: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk". Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Hvert år opgør skolerne antallet af tosprogede elever på baggrund af denne definition til undervisningsministeriet. Opgørelsen danner ligeledes baggrund for tildeling af timer til undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Det er byrådet/buu, der fastlægger den ressource, som skal anvendes på området og en besparelse på budgettet vil medføre færre lektioner til undervisning. På baggrund af den udmeldte ressource tildeles skolerne lektioner efter følgende model, som er let at administrere og forstå for skoleledere og lærere. Den nuværende ressourcemodel ser således ud: Elever i indskolingsgrupperne* tildeles 2 lektioner pr. uge Elever i børnehaveklasse og 1. klasse tildeles 1 lektion pr. uge Alle andre tosprogede elever tildeles 0,2 lektion pr. uge *Indskolingsgrupper er for de tosprogede elever, som ved skolestart efter en sproglig vurdering henvises til en anden skole end distriktsskolen. (Folkeskolelovens 36, stk. 3) På skolen vurderes de tosprogede elevers behov på baggrund af sprogvurderinger, test og de daglige præstationer, hvorefter der planlægges undervisning på hold eller i mindre grupper i og uden for klassen, således at den enkelte elev samlet får flere undervisningstimer end eleven udløser. Skolen differentierer altså undervisningen efter den enkelte elevs behov, så der er elever, som ikke får de tildelte lektioner, fordi der er andre elever, som har behov for flere timer, end de har fået tildelt. Greve Kommune er forpligtet til at følge folkeskolens definition, som beskrevet ovenfor. Modellen fungerer tilfredsstillende, fordi det er skolen, som kender elevernes behov, der endeligt tilrettelægger og fordeler timerne. Opfølgning Ressourcetildelingen til tosprogede elever er reduceret med ca. 10 %, hvilket har medført et behov for at tilpasse tildelingen af ressourcer til skolerne. Ressourcemodellen for er ændret således: Elever i indskolingsgrupper fra bh.kl. til og med 3. klasse tildeles 2 lektioner pr. uge 67

72 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.01 Elever som har gået i indskolingsgrupper tildeles 1 lektion pr. uge fra 4. kl. (tidligere 2 lektioner) Andre tosprogede elever fra bh.kl. og 1. kl. tildeles 0,50 lektioner pr. uge (tidl.1 lektion) Alle andre tosprogede elever tildeles 0,2 lektioner pr. uge. 68

73 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 BØRNE- OG UNGEUDVALGET Beskrivelse af område 3.02 Dagpleje og daginstitutioner Økonomi - så meget koster budgetområde 3.02 Dagpleje og daginstitutioner Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Budgetområde 3.02 omfatter udgifter til pasning af børn i aldersgruppen 0-6 år. Kommunens daginstitutioner og dagpleje tilstræber i samarbejde med forældrene at fremme barnets udvikling, trivsel og selvstændighed. Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til år 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 224,1 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 5,3 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. inklusion Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. hjemmetræning 36 klub mv. Merforbrug på 1,4 mio. kr. på kapacitetskonti vedr. børnetallet Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedr. kompetenceudvikling Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Åsagergård vuggestue Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på befordring særlige dagtilbud Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. ændret periodisering af betalinger Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 210,5 mio. kr. mod et korrigeret budget på 219,8 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 9,3 mio. kr. og svarer til 4,2 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på 0,4 mio. kr. på kapacitet Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på sprogstimulering af børn i førskolealderen Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på institutionernes centrale driftsramme Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på tilskud til privat pasning og pasning af egne børn 69

74 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Merforbrug på 0,4 mio. kr. på kapacitet Kapaciteten indeholder driftsudgifter til institutionerne samt forældrebetaling, søskenderabat og økonomiske fripladser for både institutionerne og dagplejen. Områderne ses samlet under ét, da de har en na- l- Allerede ved budgetopfølgning 2/2011 viste indmeldelserne i såvel vuggestuer som børnehaver, at der er flere børn i daginstitutionerne, end prognoserne forudså ved budgetvedtagelsen. Ved budgetbehandlingen blev der indregnet i alt års børn. Det drejede sig om 265 børn i dagplejen, 753 børn i vuggestuer og børn i børnehaver. Ved regnskabsafslutningen har det vist sig, at der har været 755 vuggestuebørn og børnehavebørn og 250 dagplejebørn dvs børn, dvs. 41 flere end budgetteret. For vuggestuer og børnehaver alene var der budgetteret med børn, men der har reelt været børn i institutionerne. Derimod var der budgetteret med 265 børn i dagplejen, men det reelle antal var i 2011 på 250. Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på sprogstimulering af børn i førskolealderen Mindreforbruget drejer sig om uforbrugte midler til opkvalificering af personale i dagtilbuddene. I 2011 har der været stor fokus på inklusion, og i den forbindelse har mange af institutionernes ansatte været på kursus i dette. Derfor har man valgt at udsætte ellers planlagt efteruddannelse i forhold til sprog, kultur og forældresamarbejde til Desuden er der fra 2012 et nyt tiltag i form af en landsdækkende sprogpakke, som netop dækker behovet for efteruddannelse, og også af denne grund er den planlagte uddannelse rykket til 2012 for at kunne benytte dette nye tilbud. Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på institutionernes centrale driftsramme Driftsrammen indeholder gevinstrealisering samt driftsudgifter til bl.a. mindre monteringsbeløb, supervision, inklusion, uddannelse og kurser osv. Der har i 2011 været et mindre behov indenfor dette. Mindreforbruget på uddannelse vil indgå i indsatsen i 2012 i forbindelse med strukturændringer. Der er ansøgt om at få det fulde mindreforbrug overført til 2012, men jf. økonomistyringsreglerne overføres 0,430 mio. kr. Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på mellemkommunale betalinger Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. skyldes betalingsforskydninger, idet 10 kommuner har sendt regninger efter endt bogføringsfrist for Det resterende mindreforbrug skyldes færre børn end forventet. Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på tilskud til privat pasning og pasning af egne børn Jf. Dagtilbudslovens 86 ydes der tilskud til forældre der ønsker pasning af egne børn i alderen fra 24 uger og op til skolestart. I Greve kommune er der truffet politisk beslutning om, at ordningen tilbydes børn i alderen 24 uger til 3 år. Der har i 2011 været et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. svarende 3,5 årsbørn færre end forventet. Jf. Dagtilbudslovens 80 ydes der tilskud til forældre, der vælger at finde en privat børnepasser i stedet for at benytte en plads i dagtilbud. Fra at der i 2010 blev ydet tilskud efter ordningen til et barn i to måneder, er interessen for ordningen steget i 2011 til at 20 børn periodevis har fået tilskud til ordningen, hvilket omregnet svarer til 6,79 årsbørn. Dette har medført, at 5 private børnepassere har søgt og fået godkendelse til ordningen i Der har i 2011 været et merforbrug på 0,2 mio. kr. Der søges om regulering af budgettet ved BO

75 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 5,2 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler om Én pose penge. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Center for Dagtilbud 237 Leg & Sprog Lederlønninger 352 Fællesudgifter institutioner 193 Dagplejen 141 Børnehuset Sirius 304 Børnehuset Pinocchio 636 Børnehuset Jupiter 248 Børnehuset Firkløveren 701 Børnehuset Troldelunden 317 Børnehuset Nordlyset Selvejende Børnehuset Karlsvognen 441 Selvejende Børnehuset Karlslunde Strand -87 Selvejende, øvrige 474 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Effektivisering/besparelser samtidig med flere opgaver og decentralisering Udfordring: Det er en stor udfordring at udvikle og kvalitetssikre kerneydelsen på dagtilbudsområdet samtidig med nye opgaver og tilbagevendende effektiviseringer og decentraliseringer. Indsatsområde: Det vil være centralt fortsat at fokusere på kerneydelsen, som den ydelse kommunen er forpligtet til at levere i henhold til dagtilbudsloven og holde igen med at iværksætte kommunale projekter og arbejdsopgaver, som ikke direkte relatere sig til kerneydelsen, eller har sit udspring heri. Opfølgning Der har i 2011 fortsat været behov for økonomiske tilpasninger og løbende effektiviseringer, hvilket har krævet ressourcer uden direkte relation til kerneydelsen. 71

76 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Børnetalsprognosen Udfordring: Det er en tilbagevendende udfordring på dagtilbudsområdet, at der er en manglende sammenhæng mellem det prognosticerede børnetal og det faktiske børnetal, hvilket de senere år har betydet, at der indskrives flere børn, end der er forudsat i budgettildelingen. På sningsgaranti, men der sker ikke en automatisk efterregulering, når der passes flere børn end forudsat i prognoserne. Området har kun mulighed for at blive efterreguleret via budgetopfølgninger, men har ingen sikkerhed for at få pengene for de ekstra indskrevne børn. Det betyder, at hvis Center for Dagtilbud skal overholde den politisk besluttede aftale om, at institutionerne skal have ressourcer til de børn, der passes ekstra kan centret stå i den situation, hvor pengene skal findes inden for budgetområde 3.02 og der er ingen overskydende budgetmidler, fordi området netop udelukkende reguleres via demografien. Indsatsområde: Det er et vigtigt, at der arbejdes på yderligere at kvalificere børnetalsprognoserne, så der bliver en større sammenhæng mellem børnetalsprognosen og det faktiske antal indskrevne børn. I situationer med manglende sammenhæng bør princippet om, at pengene følger barnet anvendes både i tilfælde af, at der indskrives flere børn og færre børn end prognosen forudsætter. Opfølgning Der er blevet arbejdet med at kvalificere børnetalsprognoserne, men i 2011 var det prognosticerede børnetal igen mindre end det faktiske antal indskrevne børn, grundet uventet øget tilflytning. Det er fortsat en udfordring, når der indskrives flere børn, end prognosen forudsætter, idet dagtilbuddene tildeles budget efter p, hvorimod dette princip ikke gælder for budgettildeling til Center for Dagtilbud. Decentral økonomistyring, hvor pengene følger barnet Udfordring: fleksibiliteten i kapaciteten. Udfordringen ved dette princip er dog, at der i ressourcetildelingen til de enkelte dagtilbud ikke tages hensyn til, at personalesammensætningen er forskellig i de enkelte institutioner (uddannede/ikke uddannede, unge/ældre, sygdom og barsel mv.). Det kan medføre en kvalitativ og kvantitativ uensartet normering (barn/voksen ratio). Indsatsområde: For at imødekomme denne uhensigtsmæssighed kan der i institutionernes budgettildeling indarbejdes en udligningsfaktor i relation til personalesammensætning og/eller særlige personaleforhold. Det må dog forventes, at en sådan ordning vil være omfattende at administrere. Opfølgning Der er i 2011 gennemført delvis kompensation i budgettildelingen til institutionerne, således at nogle institutioner tildeles særlige tillæg. Dette vil kun være aktuelt i en overgangsperiode. 72

77 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Nedgang i børnetallet Udfordring: Befolkningsprognosen skønner, at der bliver færre børn i kommunen, der fremover skal have et pasningstilbud. Hvis prognosen holder betyder det, at der vil være behov for kapacitetstilpasninger på området. Indsatsområde: Det vil være nødvendigt med en løbende tilpasning på området, som kan ske gennem fx personaletilpasninger og på sigt sammenlægning eller lukning af institutioner samt tilpasning af dagplejen. Opfølgning I 2011 lukkede institutionen Grøften, og i 2012 lukkes Tejstgården. Der arbejdes løbende med kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet. Ændret søgemønster på dagtilbudsområdet Udfordring: Forældrenes søgemønster på dagtilbudsområdet har de senere år vist en stigende tendens til, at forældrene ønsker vuggestuepladser frem for dagplejepladser. Dagplejen til- Det betyder, at når børnene indmeldes i vuggestue, og der samtidig er ledige pladser i dagplejen, skal der alligevel betales for den ledige kapacitet i dagplejen. Indsatsområde: Der blev i 2010 igangsat en kapacitetstilpasning på området i form af personalereduktioner i dagplejen. Men der vil være behov for yderligere tilpasning, hvis forældrenes søgemønster fortsætter og børnetallet falder. Opfølgning Der er også i 2011 gennemført en kapacitetstilpasning af dagplejen. Området følges løbende ligesom resten af dagtilbudsområdet. 73

78 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Frokostordning i daginstitutioner Udfordring: Greve Kommune skal, efter de nye regler, og senest 1. august 2011, tilbyde et dagligt sundt frokostmåltid til alle børn i kommunens daginstitutioner. Frokostordningen er samtidig gjort fleksibel for forældrene, således at forældrene har mulighed for at fravælge kommunens tilbud om frokost. Reglerne for forældrebetalingen er ligeledes ændret, så der ud over en basistakst skal opkræves en særlig frokosttakst pr. barn i de institutioner, hvor forældrene ikke har fravalgt kommunens tilbud om frokost, med mindre kommunen tilbyder frokosten som en del af dagtilbudsydelsen. Hvis forældrene i en institution takker nej til kommunens tilbud, kan de etablere en forældrearrangeret frokostordning. Den øgede fleksibilitet medfører øget administration for kommunen og der kan være en stor risiko for, at de mange ressourcer, der bliver brugt på at implementere ordningen ikke står mål med forældrenes konkrete ønsker og valg. Indsatsområde: Der blev i eftersommeren 2010 gennemført et testforløb i 3 institutioner med henblik på at kvalificere det endelige udbudsmateriale samt forbedre kommunens og forældrenes beslutningsgrundlag. Evalueringen af testforløbet blev sendt til orientering i Byrådet og forældrebestyrelser i november Der vil ligeledes være fokus på, at administrationen af ordningen bliver så lidt ressourcekrævende som muligt. Opfølgning Pr. 1. august 2011 er der tre integrerede institutioner, der tilbyder frokost til børnehavebørnene i Greve Kommune. Frokosten tilberedes i institutioner ved en udvidelse af produktionen til vuggestuebørnene. I 2012 skal der gennemføres en ny afstemning om tilslutning til frokostordning blandt forældrene. Stigende fokus på dokumentation og evaluering af praksis (kvalitetsmåling) Udfordring: Kravene om øget dokumentation og evaluering på dagtilbudsområdet er igennem en årrække steget, både som følge af krav i dagtilbudsloven, men også i form af lovgivning om kvalitetskontrakter, økonomiaftale om bl.a. offentliggørelse af faglige kvalitetsoplys- yringskoncept og det nyligt udviklede kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet. Udfordringen i forhold til de stigende dokumentationskrav er, at de forskellige afrapporteringsformer (kvalitetskontrakter, offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger, kvalitetsrapporter og aftalestyring) overlapper hinanden og ikke afrapporteringsmæssigt passer helt ind i hinanden. Indsatsområde: Det er vanskeligt at gøre noget ved de dokumentationskrav, som er lovgivningsmæssigt bestemt, dog kan brug af udfordringsretten overvejes. Derfor er det vigtigt i nice to know det afgørende, at dokumentations- og kvalitetsudviklingsværktøjerne giver mening i praksis og at de kan kunne bruges i udviklingen af kerneydelsen. Dette har været omdrejningspunktet for Greve Kommunes eget kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet, fordi det netop er lokalt forankret og har et udviklingsperspektiv. 74

79 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Opfølgning Der er igangsat en opfølgning ift. Greve Kommunes eget kvalitetsstyringskoncept, med fokus på en egentlig it-understøttelse af konceptet og sammenhæng til andre dokumentationsværktøjer. Mangelfuld rengøring af institutionerne Udfordring: Rengøringen i institutionerne er ofte mangelfuld. Uhygiejniske forhold i institutionerne medfører risiko for flere sygedage hos børn og personale. Indsatsområde: Der skal fortsat være fokus på samarbejdet mellem rengøringsfirma og institutioner og der tages via rengøringskoordinatoren kontakt til rengøringsfirmaet for en drøftelse af rengøringsstandarden i forhold til aftale/overenskomst. Derudover sættes der fokus på institutionernes rengøringsparathed, dvs. om der er ryddet op, så der let kan gøres rent. Opfølgning Rengøringsstandarden vurderes løbende, og der tages kontakt til rengøringskoordinatoren efter behov. I institutionerne er der ligeledes fokus på rengøringsparathed og genbesmudsning. Udskydelse af renovering af bygninger Udfordring: Mange af kommunens daginstitutioner inkl. legepladser mangler vedligeholdelse, hvilket medfører utidssvarende fysiske rammer for børn og medarbejdere. Ifølge dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, hvilket skal tilgodeses gennem institutionernes arbejde for et godt børnemiljø. Det kan være vanskeligt at forene manglende ressourcer til vedligeholdelse med indsatser for at forbedre børnemiljøet. Dertil kommer, at midlerne til vedligeholdelse af de kommunale institutioner er løftet ud af institutionernes budgetter og over i Ejendomscentret, og derfor har de enkelte institutioner ikke mulighed for at prioritere vedligeholdelsesopgaven. Indsatsområde: Midlerne til vedligeholdelse af institutionerne kan føres tilbage til børnehusenes budgetter, således at de kan indgå i institutionernes samlede prioritering. Erfaringer med sponsorater undersøges nærmere. Opfølgning Budgetterne til vedligeholdelse ligger fortsat i kommunens Center for Teknik & Miljø, bortset fra de selvejende institutioner, der ikke er en del af den kommunale vedligeholdelsespulje. 75

80 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Ændringer af dagtilbudslovens bestemmelser om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurdering Udfordring: Dagtilbudslovens bestemmelser om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger blev ændret med virkning fra 1. juli Ændringen er en udløber af regeringens afbureaukratiseringsplan. På længere sigt vil de ændrede regler på nogle områder betyde en lettelse af arbejdet, men på kort sigt og i overgangsfasen vil det betyde mere arbejde, fordi en række procedurer og rutiner, der er etableret, skal ændres og tilrettelægges på nye måder. Indsatsområde: Det vil generelt skulle overvejes, hvilke procedurer og rutiner, der skal ændres som følge af lovændringen på de tre områder. I forhold til sprogvurderinger af 3-årige vil der bl.a. være behov for en række ændringer, da det ikke længere vil være alle 3-årige, som skal tilbydes sprogvurdering. Som en konsekvens af, at reglerne om tosprogede småbørn overgik til dagtilbudsloven, har Leg og Sprog siden den 1. juli 2010 refereret til Center for Dagtilbud. Leg og Sprog i Greve Kommune fortsætter uændret. Det vil også skulle overvejes om Greve Kommunens kvalitetsstyringskoncept skal ændres i forhold til fx gennemførelse af børnemiljøvurderinger. Ligeledes vil institutionerne i deres pædagogiske læreplaner skulle indarbejde et nyt tema om børnemiljø. Opfølgning Lovgivningen vedr. sprogvurdering af treårige blev igen ændret med virkning fra 1. juli 2011, hvilket har betydet, at kommunen nu er forpligtet til at tilbyde et gratis 30 timers dagtilbud til tosprogede børn, som ikke er i dagtilbud, i stedet for 15 timers tilbuddet i Leg og Sprog. Leg og Sprog er derfor nedlagt pr. 1. oktober 2011, og der er i stedet oprettet 30 timers pladser i daginstitutionen Kernehuset. Lovgivningen har ligeledes betydet, at kommunen med virkning fra 1. januar 2012 skal tilbageholde børneydelsen såfremt forældre til børn, der har behov for sprogvurdering og/eller sprogstimulering ikke vil lade deres børn deltage i en sådan. Hertil kommer, at forældrene har fået ret til selv at varetage sprogstimuleringen, hvis den står mål med kommunens tilbud. Alt i alt betyder den nyeste lovgivning behov for nye procedurer, retningslinjer og ændret administration. Der er ved at blive udarbejdet en ny skabelon for de pædagogiske læreplaner, hvor børnemiljøet er en integreret del af læreplanen. Der arbejdes ligeledes på, hvordan kvalitetsstyringskonceptet kan justeres i overensstemmelse hermed. 76

81 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Specialpædagogisk bistand og inklusion, herunder grupperne for børn med særlige behov Udfordring: I institutioner med specialgrupper er samarbejdet mellem det daglige pædagogiske personale og andre faggrupper, fx støttepædagoger, en vigtig del af opgaveløsningen og helt afgørende for om det lykkes at inkludere børn fra specialgrupperne i de øvrige børnegrupper. Indsatsområde: Greve Kommune har igangsat et treårigt projekt i samarbejde med National Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) med fokus på, hvordan børn med særlige behov kan inkluderes i de andre børnegrupper og samarbejdet mellem forskellige personalegrupper. Det forventes, at de erfaringer, der bliver gjort i projektet, og den viden dette medfører, vil kunne give inspiration til det generelle arbejde med et inkluderende perspektiv i samtlige dagtilbud: Alle børn har ret til deltagelse i et fællesskab. Opfølgning NVIE projektet er afsluttet i I 2011 er der desuden igangsat et stort inklusionsprojekt på hele børne- og ungeområdet i hele Greve Kommune, hvor kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere er et af de helt centrale tiltag i projektet. Behov for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Udfordring: Der er behov for ledelsesmæssige strategier og visioner på børnehus og institutionsniveau for udvikling af hverdagspædagogikken og særlige projekter i de enkelte dagtilbud herunder også i forhold til flerkulturelle udfordringer. Vigtigt at ny viden løbende bliver omsat til praksis. Indsatsområde: Igangsætte kompetenceudvikling i forhold til hverdagspædagogikken. Holde fokus på kerneydelsen og være tilbageholdende med at introducere nye opgaver, som ikke relaterer hertil. Opfølgning I 2011 og 2012 gennemføres et stort kompetenceudviklingsforløb vedr. inklusion på børne- og ungeområdet. I efteråret 2012 igangsættes et ledelsesudviklingsforløb på dagtilbudsområdet med fokus på ledelse i praksis. I 2012 gennemføres ligeledes kompetenceudvikling i relation til sprogvurdering og sprogstimulering i dagtilbud. Afbureaukratisering Der skal arbejdes med afbureaukratisering bl.a. med udgangspunkt i regeringens publikationer om regelforenkling og afbureaukratisering både på center-, distrikts- og institutionsniveau. Opfølgning Der er løbende fokus på, hvordan opgaverne løses så enkelt og effektivt som muligt. Det er lovgivningen og de lokalpolitiske prioriteringer på dagtilbudsområdet, som sætter rammerne for opgaveløsningen. 77

82 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.02 Sammenlægning af fysisk tæt liggende institutioner til integrerede institutioner I forbindelse med budgetvedtagelsen af budget blev følgende budgetbemærkning n- Opfølgning Den 22. november 2011 besluttede Byrådet: at den kommunale distriktsstruktur ændres fra 6 til 4 distrikter at 7 kommunale fysisk tæt liggende institutioner sammenlægges til 4 med virkning fra 1. januar 2012 at der indledes forhandlinger med 10 selvejende institutioner om sammenlægning til 5 institutioner med virkning fra 1. august

83 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.03 BØRNE- OG UNGEUDVALGET Beskrivelse af område 3.03 Forebyggelse og anbringelse Budgetområde 3.03 omfatter udgifter til Greve Kommunes indsats over for børn, unge og voksne handicappede. Indsatsen rækker fra generel forebyggelse og sundhedsfremme for brede målgrupper til egentlige behandlingstiltag for konkrete børn, unge og voksne. Økonomi - så meget koster budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til år 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 139,3 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 3,8 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på 0,8 mio kr. på kørsel særlige dagtilbud Mindreforbrug på 0,8 mio kr. vedr. tabt arbejdsfortjeneste Merforbrug på 4,6 mio kr. på anbringelse, forebyggelse, døgn og sikrede Mindreforbrug på 1,8 mio kr.grundet ændret periodisering af betalinger Merforbrug på 0,4 mio kr. vedr. høre, syns- og hjernecenter Merforbrug på 0,6 mio kr. vedr. inklusion Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 147,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 144,6 mio. kr. Merforbrug på området udgør 3,2 mio. kr. og svarer til 2,2 %. Nettomerforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på 1,0 mio. kr. på kommunale specialskoler jf. FSL 20 stk. 2 og stk. 5 Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på kommunal sundheds- og tandpleje Merforbrug på 0,6 mio. kr. på plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Merforbrug på 4,7 mio.kr. for Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Merforbrug på 0,4 mio. kr. på Døgninstitutioner for børn og unge Merforbrug på 0,4 mio.kr. på Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Merforbrug på 0,4 mio. kr. på Botilbud til midlertidigt ophold 79

84 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.03 Mindreforbrug på 0,4 mio.kr. på beskyttet beskæftigelse Mindreforbrug på 3,2 mio kr. på Sociale formål Merforbrug på 1,0 mio. kr. på kommunale specialskoler jf. FSL 20 stk. 2 og stk. 5 Merforbruget vedrører en del af Notens virksomhed. Tilbuddet er under afvikling. Se yderligere bemærkninger under kommentarer til forebyggende foranstaltninger. Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på kommunal sundheds- og tandpleje Tandplejens mindreforbrug på 0,1 mio. kr. overføres som en del af institutionens styring under én pose penge. Sundhedsplejens mindreforbrug på 0,1 mio. kr. skal ses i en helhed. Der er mindreforbrug på kommunal sundhedspleje, men merforbrug på én god start (et forebyggende tiltag). Samlet er der balance i sundhedsplejens regnskab. Merforbrug på 0,6 mio. kr. på plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Der er bogført fakturaer for tidligere år, der vedrører betaling til en anden kommune, som har haft anbringelsesudgifter for en Greveborger. Der har været tvist om dokumentation i sagen i en årrække, hvilket medfører et atypisk forbrugsmønster i Merforbruget er drøftet af Børne- og Ungeudvalget i 2011, og i 2012 fremlægges en række tiltag, som skal være med til at afdæmpe en udgiftsvækst på området. Merforbrug på 4,7 mio.kr. for Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Der er samlet afholdt en merudgift fra Noten på 2,7 mio. kr. ved afslutningen af Tilbuddet er under afvikling, og den samlede afviklingsøkonomi vil blive opgjort i 2012 jf. beslutning i Byrådet. Endvidere er afholdt udgifter til børns aflastning med 13,2 mio. kr. hvor der er budgetlagt 11,7 mio. kr. Der er fokus på området, og i 2012 præsenteres Børne- og Ungeudvalget for et forslag om igangsætning af et billigere lokalt initiativ. Endelig er der en merudgift på den øvrige vifte af forebyggende tiltag, kommunen kan anvende til at forebygge en anbringelse. Merforbruget er drøftet af Børne- og Ungeudvalget i 2011, og i 2012 fremlægges en række tiltag, som skal være med til at afdæmpe en udgiftsvækst på området. Merforbrug på 0,4 mio. kr. på Døgninstitutioner for børn og unge Der er afholdt merudgift på området. Det drejer sig om døgntilbud til handicappede børn og unge, hvor løsningen i en konkret sag har medført flere udgifter. Merforbruget er drøftet af Børne- og Ungeudvalget i 2011, og i 2012 fremlægges en række tiltag, som skal være med til at afdæmpe en udgiftsvækst på området. Merforbrug på 0,4 mio.kr. på Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge I januar 2012 modtog vi regninger, som vedrører dækning af udgifter til tomme pladser på de sikrede institutioner i Det er positivt, at der ikke har været brug for de etablerede sikrede pladser, men set snævert økonomisk er der dog tale om en merudgift for kommunen da opkrævningen lå over hvad der var forventet. Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Under overskriften hører aflastning af forældre til handicappede børn. Aflastning bevilget ud fra børnenes behov konteres som en forebyggende foranstaltning jf. ovenfor. Vurdering af, om aflastning er for at dække børnenes eller forældrenes behov, kan svinge over årene. Mindreforbrug på denne funktion skal derfor ses i sammenhæng med det merforbrug, som ses under de forebyggende foranstaltninger. Merforbrug på 0,4 mio. kr. på Botilbud til midlertidigt ophold Der er tale om en foranstaltning målrettet over 18årige. Merforbruget i forhold til budgetlagt er finansieret af mindreforbrug på budget til beskyttet beskæftigelse jf. nedenfor. 80

85 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.03 Mindreforbrug på 0,4 mio.kr. på beskyttet beskæftigelse Der er tale om en foranstaltning målrettet over 18 årige. Mindreforbruget i forhold til budgetlagt er anvendt til betaling af botilbud jf. ovenfor. Mindreforbrug på 3,2 mio kr. på Sociale formål Der blev primo 2011 indført nye regler for tabt arbejdsfortjeneste og udbetaling af merudgiftsydelse. Samtidig ændrede Center for Børn & Familie sin organisering af området. Disse tiltag har sammen bidraget til en skærpet afklaring af vilkårene for modtagelse af denne ydelse. Ændringen medfører et fald i udbetalte ydelser. Området er omfattet af regler om 50 % statsrefusion. Brutto er faldet på 6,4 mio. kr., netto 3,2 mio. kr. Ydelserne ligger uden for opgørelsen af kommunernes servicevækstramme. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,4 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler om Én pose penge, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Greve Familiecenter 235 Tandplejen 145 Udviklingscenter Familiehusene -12 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. 81

86 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.03 Øgede udgifter på det specialiserede socialområde samt specialundervisningsområde I aftaler mellem regering og KL er der et særligt fokus på det specialiserede socialområde for at få styr på en udvikling, hvor der på landsplan er tale om udgiftsstigninger langt over aftalernes generelle niveau på 1-2 % årligt. For Byrådet kan de strategiske muligheder være at have fokus på nye indsatser og muligheder for at opnå større effekt for de investerede ressourcer. Væksten på landsplan findes både i forhold til specialundervisning og indenfor anbringelse og forebyggelse heraf, hvilket også gælder for Greves økonomi. Indenfor anbringelsesområdet kan der fortsat ses et stabilt anbringelsesmønster, men med en på landsplan generel prisstigning på anbringelser, hvilket også gælder for de ofte medfølgende specielle skoletilbud. Der er endvidere i perioden arbejdet med at øge valgmuligheder for fritidstilbud til børn med specielle behov. Havanna klub har i denne sammenhæng haft en nøgleposition. Efter klubben er flyttet til Birkelyparken er antallet af børn i klubben øget så der nu er ca. 45 børn indskrevne. Der satses endvidere på løsninger som inddrager de øvrige almenklubber. Det helt generelle fokus i Center for Børn & Familier går på hvordan der omkring det enkelte barn kan skabes den mest optimale løsning som gør at barnet ud fra sine behov kan føle sig som deltager og et aktiv inkluderet individ. Dette sker i et meget tæt samarbejde med Center for Dagtilbud, Center for Skoler og Center for Kultur og Fritid. Økonomien i Center for Børn & Familier er således afhængig af hvor mange børn der identificeres med behov, hvor behovet ikke kan tilgodeses udelukkende indenfor normalinstitution eller skolers rammer. Inklusion som medfører at børn ikke blot er til stede, men at de også føler sig hørt og kan fungere som aktive deltagere i dialog og sociale relationer er derfor det absolut største indsatsområde centret arbejder med. Nogle børn er udfordret af komplekse sociale problemstillinger der giver en udfordring for et normalt begavet barn, mens udfordringen for andre af børnene kan være fysiske og/eller psykiske handicaps som nedsætter deres intellekt. Centret arbejder i denne sammenhæng både med løsninger som inddrager forældre, kommunale institutioner, øvrige fritidsaktiviteter og børnene selv. Regeringen og KL har fra 2010 indført et krav om kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen. Oversigterne skal behandles i Byrådet og materiale skal indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Et andet centralt tiltag er, at der er igangsat en kortlægning af priser og incitament på købs- og salgsområdet. Endvidere har KL sammen med regeringen gennemført IT projektet DUBU, som vil øge muligheden for god ledelsesinformation og bidrage til bedre styring af det specialiserede socialområde. Som en lokal udfordring ses der nærmere på fordele og ulemper ved en ændret ejerstruktur på De Unges Hus. Formålet er at afdække hvilke fordele der kan opnås ved at omdanne De Unges Hus til en selvejende virksomhed. Samt om en sådan ændring kan omsættes i billigere takster. Opfølgning Der er i 2011 igangsat et omfattende inklusionsprojekt, som over de nærmeste år har som målsætning at nedbringe eksklusion af børn i dagtilbud og skole, samt øge andelen af unge som får sig en ungdomsuddannelse. 82

87 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.03 I sidste halvdel af 2011 er igangsat en proces vedr. sammenlægning af De unges Hus og Familiehusene med det formål at imødekomme kommunens behov for tilbud i nærmiljøet, samt at opnå faglige og økonomiske effektiviseringer. Direktionen har iværksat en øget økonomistyring, hvor centrenes økonomi drøftes månedsvis. Endvidere fremlægges økonomien på området 4 gange årligt til politisk behandling, der fremlægges orientering om udviklingen indenfor det specialiserede socialområde, og der afrapporteres halvårligt om kommunens regnskab. Som led i styringsdagsordenen er Greve Kommune tilsluttet DUBU systemet. I januar 2012 tager kommunen de dele af systemet, som kan benyttes, i brug. Udrulning af systemet og ibrugtagning vil ske gradvis over de næste år. Tandplejen samles i én central klinik Det skal undersøges, om der fra 2012 kan effektiviseres ved at sammenlægge de 3 tandklinikker i ét klinikhus placeret centralt i forhold til offentlige transportmidler fx i Greve midtby. Børne- og Ungeudvalget drøfter egnede lokaler. En sådan organisering giver et perspektiv, som giver plads til, at Greve Kommune også kunne sælge pladser til fx Solrød Kommune i forbindelse med en sammenlægning af klinikker. Der skal ske en samling af klinikker og udpeges egnet lokalitet. Flytning, indretning og bygningsmæssige ændringer vil skulle indgå i prioriteringen af kommunens anlægsprojekter. Opfølgning Der er i løbet af 2011 arbejdet med flere konkrete forslag til egnede lokaler, hvor Tandplejen kan samles i ét klinikhus. Der arbejdes videre på sagen i

88 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.04 BØRNE- OG UNGEUDVALGET Beskrivelse af område 3.04 Fritid - unge Budgetområde 3.04 omfatter udgifter til den samlede ungdomsskolevirksomhed i Greve Kommune, dvs. almindelig ungdomsskole, undervisning i knallertkørsel, Ungdomscentret og EGU erhvervsgrunduddannelsen. Derudover omhandler budgetområdet fritids- og ungdomsklubber samt den kriminalitetsforebyggende indsats. Økonomi - så meget koster budgetområde 3.04 Fritid - unge Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til år 2012 Udgifter Indtægter Netto =udgifter, +=indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 14,0 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 1,1 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Den kriminalitetsforebyggende Indsats Merforbrug på 1,6 mio. kr. på Havanna Klub Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 17,1 mio. kr. mod et korrigeret budget på 17,1 mio. kr. Der har været såvel mer- som mindreforbrug på en række områder, der dog modsvarer hinanden. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på 0,1 mio kr. på Ungdomsskolevirksomhed Mindreforbrug på Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud på 0,2 mio. kr. Merforbrug på 0,1 mio kr på Forebyggende virksomhed Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolen har et merforbrug under én pose penge, som overføres til Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Havanna klub har et mindreforbrug under én pose penge, som overføres til

89 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 3.04 Forebyggende virksomhed Der har været et merforbrug vedr. tilskud til rådgiver i Askerød. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,003 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler og reglerne om Én pose penge. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Greve ungdomsskole -109 Havanna Klub 112 I alt 3 + = mindreforbrug/merindtægt i 2011, = merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Kriminalitetsforebyggelse Den kriminalitetsforebyggende indsats arbejder målrettet med aktivt at forebygge at børn og unge bliver optaget i bander, gadeuro eller kriminalitet, og at de i stedet får gode voksenrelationer, fastholdes i uddannelsesmiljøer og etablerer sunde fritidsinteresser. Indsatsen finder sted både på det generelle og det individuelle niveau, således at der er etableret lokale netværk, hvor man iværksætter lokale tiltag. På det individuelle niveau er der et tæt samarbejde mellem ungerådgiver, gademedarbejdere og politiet, som sikrer en fælles indsats over for de unge, som er truet i deres udvikling. Gadeteamet går alle årets dage rundt på gader, centre, stationer for at etablere og fastholde relationer til de unge, som bruger deres tid på gaden. Gadeteamet etablerer mindre projekter med de unge for derigennem at skabe forandringer i deres adfærd, og øge kontakten til det almindelige fritidsliv. Opfølgning Den kriminalitetsforebyggende indsats har haft målrettede indsatser mod skoleelever fra 6. klasse og op efter. Emnerne har været forebyggelse af misbrug samt berigelseskriminalitet. Indsatserne giver faktuel viden og sætter fokus på værdier, moral og etik med henblik på, at de unge kan træffe de mest hensigtsmæssige valg ved fremtidige problemstillinger. Gadeteamet har endvidere besøgt alle skolers 7. klasser, så kommunens unge har kendskab til Gadeteamet, og hvordan de kan benytte dette tilbud. Indsatserne på det generelle og det individuelle niveau er altid i gang. Rammerne for dette arbejde er organiseret, så eksempelvis opfølgning på indsatser om konkrete unge, kan danne grundlag for yderligere aftaler eller ophør af indsats. 85

90 86

91 Kultur- og Fritidsudvalget 87

92 88

93 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Kultur- og Fritidsudvalgets beskæftiger sig med borgerhuse, biblioteker, stadion og idrætsanlæg, den folkeoplysende virksomhedsramme, samt fritids- og ungdomsklubber. Regnskabet på Kultur- og Fritidsudvalgets område udviser i 2011 udgifter på 136,5 mio. kr. og indtægter på 22,5 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 114,0 mio. kr. Dette er 1,4 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetlagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 118,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område på 4,0 mio. kr. Der overføres i alt 2,7 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt og figur. Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Budgetområde Budgetområde Budgetområde I alt = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 4.01 Kultur har et samlet nettoforbrug på 45,2 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget svarer det til et mindreforbrug på 1 mio. kr. Heraf overføres 0,9 mio. kr. til Budgetområde 4.02 Fritid har et samlet nettoforbrug på 44,6 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget svarer det til et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Heraf overføres 1,9 mio. kr. til Budgetområde 4.03 Fritids- og ungdomsklubber har et samlet nettoforbrug på 24,3 mio.kr. I forhold til det korrigerede budget svarer det til et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Heraf overføres 0,4 mio. kr. til Nettoforbrug pr. budgetområde i 2011 i alt -114,1 mio. kr. 4,03 Fritids- og Ungdomsklubber -24,3 21% 4.01 Kultur -45,2 40% 4.02 Fritid -44,6 39% 89

94 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.01 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Beskrivelse af område 4.01 Kultur Budgetområde 4.01 omfatter udgifter til Greve Bibliotek og Greve Museum, Greve Kommunale Musikskole, teatre, tilskud til Portalen og borgerhusene (ekskl. Greve Borgerhus) samt andre kulturelle opgaver. Økonomi - så meget koster budgetområde 4.01 Kultur Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på andre kulturelle opgaver Implementering af Kulturpolitikken, som blev vedtaget af Byrådet den 24. juni 2009 indebar, at der skulle udarbejdes en handleplan til virkeliggørelse af de kulturpolitiske indsatsområder, som Kultur- og Fritidsudvalget godkendte i- Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 45,5 mio. kr. I løbet af året er der ikke givet tillægsbevillinger. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 45,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 46,2 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 1 mio. kr. og svarer til 2,2%. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på 0,7 mio. kr.på Folkebiblioteker Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på Museer Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på Andre kulturelle opgaver Merforbrug på 0,7 mio. kr. på Folkebiblioteker Et merforbrug på 0,7 mio. kr. søges overført i henhold til én pose penge. Handleplan er udarbejdet og forelægges KFU ved ØA 1/2012. Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på Museer Greve Museum sparer op til en ny permanent udstilling og overfører 0,5 mio. kr. fra 2011 til 2012 til udstillingen. Derudover forventer museet at overføre ca. 0,5 mio. kr. til en phd. ansættelse i forbindelse med oprettelse af Museum for Danmark under første Verdenskrig. Endvidere forventer museet at overføre ca. 0,1 mio. kr. til kalkning og planlagt istandsættelse. Endelig forventer museet at overføre yderligere ca. 0,4 mio. kr. grundet Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museet samt en ekstraordinær personalesituation i 2011, som gør at udskydelse af større projekter har været nødvendigt. 90

95 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.01 i 2011 og Der blev søgt 0,1 mio. kr. overført til Kulturkalenderen, som starter 1. marts Pengene blev lagt i kassen og søges i stedet finansieret af overskud fra Folkeoplysningsudvalgets overførsler på en pose penge. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,9 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 0,7 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 1,5 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Greve Bibliotek -662 Greve Kommunale Musikskole -11 I alt -673 Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Greve Museum I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Særlige regnskabsoplysninger på budgetområdet Byrådet godkendte den Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at opgørelser for GIC, bibliotek og Museum ønskes en gang årligt som led i årsrapporten, samt at Kultur- og Fritidsudvalget følger klubaktiviteten på antal medlemmer og fremmødestatistik pr. måned pr. klub i stedet for aktivitetsrapporten. Herunder ses besøgstal m.v., som også fremgår af sektorredegørelsen, dog med nyere opdateringer for besøgstal i Kulturinstitutioner ca. antal brugere/besøger/ medlemmer eller elever i 2011 ca. forventet antal brugere/ besøger i 2012 Greve Museum Besøg Greve Bibliotek Besøg Greve Kommunale Musikskole Elever Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Implementering af Kulturpolitikken Der skal i 2011 og 2012 udarbejdes og implementeres handleplaner for de af Kultur- og Fri- 91

96 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.01 Opfølgning Under indsatsområdet Formidling af information om kultur er det besluttet at oprette en kalender på greve.dk som synliggør alle arrangementerne i Greve. Kulturkalenderen starter 1. marts Målet med siden er, at borgerne i Greve kommune og andre interesserede får en samlet indgang til alle de arrangementer der foregår i kommunen. Samtidig er det en god mulighed for institutioner, foreninger og borgere til at få synliggjort deres arrangementer. Under indsatsområdet Kulturel dannelse af børn og unge er første skridt på vejen til en kulturel rygsæk giver alle kommunens skolebørn mindst én kvalitetssikret koncert om året med tilhørende trinmåls egnet undervisningsmateriale. Skolerne og daginstitutionerne er også blevet opfordret til i højere grad end i dag, at indkøbe teaterforestillinger eller tage børnene med i teatret via refusionsordningen for børneteater. Hidtil har praksis været, at den indhentede refusion er tilfaldet kommunen centralt og ikke de enkelte institutioner, der har haft udgiften. Denne praksis er ændret, således at skolerne og institutionerne får refusionen på 50 %. Desuden indgår Greve Kommune i kulturaftalen KulturMetropolØresund hvor den kulturelle rygsæk i Greve Kommune skal udvikles gennem projektet Kreative børn. Kreative børn indeholder et regionalt udviklingsarbejde af en Kulturel handleplan. Det er en strategi der sikrer intentionerne om at give alle børn i folkeskolen mulighed for at møde og arbejde med professionel kunst og kultur. Der er i projektet lagt vægt på at sikre en fælles målsætning på børnekulturområdet med mulighed for lokal målopfyldelse. Der skal endvidere arbejdes med Kunstskab som er projektorienteret forløb med professionelle kunstnere, der med en innovationspædagogisk tilgang udvikler et kunstnerisk produkt sammen med børn og lærere, knyttet hertil er en række workshops med Dansens Hus og Busters Medielab. Med i kulturaftalen er også et ungdomsprojekt, som Greve deltager i. Projektet hedder Projektspace og handler om at give unge i kulturregionen kompetencer, muligheder og lyst til at kaste sig ud i gennemførelse af kulturprojekter. Projektet består af følgende delelementer: Virtuel projektrådgivning, projektværksteder, større fælles events og netværk af medarbejdere. Museum på Mosede Fort Byrådet har vedtaget, at der skal arbejdes på etablering af et museum for Danmark under 1. Verdenskrig af lokal og regional interesse på Mosede Fort. Museet skal organiseres i sammenhæng med Greve Museum. Der sigtes mod åbning af museet i 2014 på 100 året for krigen. I 2009 blev renovering af fortet igangsat et arbejde, som efter planen forsatte i 2010 og afsluttes i Indsatsområde. Afklaring af proces for museets realisering, bl.a. i forhold til fredningsbestemmelser og fundraising samt afklaring af museets indhold, funktioner, indretning, og virksomhed. Opfølgning Greve museum har i 2011 udarbejdet et museumskoncept, der falder i fire zoner, som kan igangsættes successivt afhængig af ressourcer frem til Renoveringer i Zone 1, der omfatter kasematten og fortgården er pt. i fokus, da denne del skal åbne i Der er ansat en projektleder, der har gennemført sagsbehandling i forbindelse med fredningsbestemmelserne. 92

97 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.01 Der er givet dispensation fra både Naturstyrelsen for strandbeskyttelseslinjen og fra Greve Kommune for 3 fredningen i henhold til naturbeskyttelsesloven i forhold til de ændringer, der ønskes foretaget. Der afventer svar fra Fredningsnævnet. Der er konstruktiv kontakt til Kulturarvsstyrelsen i forhold til kulturarvsfredning, men sagsbehandling afventer nærmere afklaring af det indre renoveringsbehov. Endvidere mangler der afklaring af, hvilken status området har i henhold til byzone og landzone. Der foreligger et forslag til klima-anlæg til kasematten, som er under såvel økonomisk som teknisk vurdering i CTM og på Greve Museum. Greve Museum arbejder på en specifikation af det videre renoveringsprojekt. Museet er, i samarbejde med kommunens fundraiser, i gang med en fundraising proces. Greve Kommune havde indgået kontrakt med Danmarks Pædagogiske Universitet vedrørende et fælles ph.d. projekt om forskning i formidling på Museum for Danmark under føste verdenskrig. Aftalen blev opsagt medio 2011 grundet DPU s misligholdelse af kontrakten. I stedet er det museumsdidaktiske projekt omformuleret, således at en ny organisering fastholder den forskningsargumenterede formidling jf. beslutning fra Byrådet. Byrådet ønsker, at Byrådet ønsker, at administrationen undersøger hvorvidt der med økonomisk fordel kan ske en sammentænkning af skolebiblioteker og Greve Bibliotek. Opfølgning Et 2-årigt samarbejdsprojekt mellem Arenaskolen og Greve Bibliotek er afsluttet den 31. december Projektet handlede om at søge at påvirke skoleeleverne i Nord-området til at bruge folkebiblioteket flittigere. Det skulle ske ved at udnytte de to bibliotekstypers særlige biblioteksfaglighed i forening. Det er lykkedes at skabe interesse og dermed god søgning fra elevernes side til Greve Biblioteks tilbud i den korte tid, som projektperioden har varet. Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungeudvalget har i februar 2012 besluttet at brede tilbuddet ud til alle kommunens skoler. En ny organisering af skolebibliotekerne som læringscentre samt en skolepolitisk handleplan er på vej i foråret Byrådet ønsker, at Byrådet ønsker, at administrationen undersøger hvordan en udvidet brug af frivillighedskoordinator og/eller udarbejdelse af et katalog over mulige indsatser på frivillighedsområdet kan styrke frivillighedskulturen i Greve Kommune til gavn for borgere og institutioner. Frist 2. kvartal Opfølgning Punktet fik ændret fokus, og Byrådet godkendte ved budgettets 2. behandling ansættelse af en Idrætsog Fritidskonsulent i Center for Kultur & Fritid pr. 1. marts

98 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.01 Byrådet ønsker, at Byrådet ønsker, at administrationen udarbejder en redegørelse om Greve Pigegarde, med henblik på at klarlægge tilskudsniveau, organisation og eventuelle forpligtelser - i forhold til sammenlignelige tilbud i kommunen og garder i andre kommuner. Redegørelsen skal kunne danne grundlag for politisk stillingtagen til rammerne for Greve Pigegardes fremtidige virke og tilskudsstatus. Opfølgning Redegørelsen er behandlet på Byrådets møde den 22. juni Ny aftale med Greve Pigegarde er besluttet med virkning fra 1. januar

99 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.02 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Beskrivelse af område 4.02 Fritid Budgetområde 4.02 omfatter udgifter til stadion og idrætsanlæg, herunder Greve Svømmehal og Greve Idræts Center samt Idrætspuljen og folkeoplysningsrammen. Økonomi - så meget koster budgetområde 4.02 Fritid Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 48 mio. kr. I løbet af året er der givet mindre tillægsbevillinger til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på på 0,1 mio. kr. på Idrætspuljen Merforbrug 0,2 mio. kr. på Tune- og Karlslundehallerne Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på Greveordningen Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på Idrætsfritidsordningen Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 44,6 mio. kr. mod et korrigeret budget på 46 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 1,4 mio. kr. og svarer til 3,0%. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på Stadion og Idrætsanlæg på 0,6 mio. kr. Mindreforbrug på Idrætsfaciliteter for børn og unge på 1,5 mio. kr. Mindreforbrug på Folkeoplysende voksenundervisning på 0,6 mio.kr. Merforbrug på Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde på 0,2 mio. kr. Merforbrug på Fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven på 0,1 mio.kr. Stadion og Idrætsanlæg Greve Idrætscenter overfører et merforbrug på 0,3 mio. kr. til 2012 på én pose penge. Handleplan er udarbejdet og forelagt KFU ved ØA 1/

100 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.02 Idrætsfaciliteter for børn og unge Under dette område indgår blandt andet Idrætspuljerne 2009 og tidligere samt idrætspuljerne 2010 og Mindreforbruget på Idrætspuljen for 2011 på 0,9 mio. kr. søges overført til Derudover indgår Greve Svømmehal under dette område. Greve Svømmehal overfører 0,2 mio. kr. til 2012 på èn pose penge. Folkeoplysende voksenundervisning, Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven De områder er at betragte som èn pose penge. Det samlede mindreforbruget på 0,6 mio. kr. søges overført til 2012, svarende til 5 % af det samlede korrigerede budget for området. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 1,9 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 0,5 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge og 1,4 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Greve Idræts- og Fritidscenter -293 Greve Svømmehal 199 Folkeoplysning og Fritidsaktiviteter mv. 602 I alt 508 Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Idrætspulje 2009 Idrætspulje 2010 Idrætspulje I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Særlige regnskabsoplysninger på budgetområdet Herunder ses besøgstal for Greve Idrætscenter og Greve Svømmehal i Idrætsinstitutioner ca. antal brugere/besøger/ medlemmer eller elever i 2011 ca. forventet antal brugere/ besøger i 2012 Greve Idrætscenter Besøg Greve Svømmehal Besøg Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. 96

101 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.02 Implementering af Idræts- og Fritidspolitikken I 2012 skal Idræts- og Fritidspolitikkens opdateres og politisk godkendes med tilhørende handleplaner. Handleplanerne er tænkt som en prioriteringsoversigt, som skal tilpasses aktuelle behov og ønsker fra brugerne i takt med at samfundet udvikles. Planen skal sikre, at Idræts- og Fritidspolitikkens indsatsområder og anbefalinger udmøntes, koordineres og prioriteres. Indsatsområde: Idræts- og Fritidspolitikkens skal opdateres, og handleplanen skal udarbejdes og implementeres. Idræts- og Fritidsrådene bliver inddraget i både opdateringen og udformningen af handleplanen, og forslag som indebærer omprioriteringer skal udarbejdes i forbindelse med budgetprocessen for Opfølgning Administrationen planlægger løbende opfølgning på både proces- og implementeringsfasen. Opfølgning kommer blandt andet til at ske i form at faste punkter på Idrætsrådets og Fritidsrådets dagsordner i 2012, ligesom administrationen forventer løbende evalueringer af indsatsområder under Idræts- og Fritidspolitikken. Evalueringerne varierer for hvert indsatsområde og opgaveform, men vil typisk foregå i respektive arbejdsgrupper. Administrationen forventer desuden, at hele opdateringsprocessen er endeligt afsluttet til november 2012 inkl. godkendelse af politikkens handleplaner. Helhedsplan for idrætsfaciliteter På baggrund af den Idræts- og Fritidspolitik, som Byrådet vedtog i september 2008, forventes en Helhedsplan for Greve Kommunes idræts- og fritidsfaciliteter færdiggjort i Helhedsplanen forventes udarbejdet i tæt samarbejde med både Idrætsrådet og Fritidsrådet. Indsatsområde: Helhedsplanen drøftes og opdateres i alle relevante fora i løbet af 2010 og 2011 med efterfølgende politisk behandling. Opfølgning Arbejdet med Helhedsplanen blev i marts måned 2011 indstillet politisk til fordel for en vedligeholdelsesog renoveringsoversigt. I 2012 forventes en ny oversigt over anlægsønsker og -behov at blive udarbejdet i samarbejde med idræts- og fritidsrådene og Center for Teknik & Miljø. 97

102 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.02 Lokalebookningssystemet I 2009 blev et nye webbaseret lokalebookningssystem implementeret, som foreningerne selv skulle bestille lokaler gennem. Systemet, som var bekosteligt, opfattes som vanskeligt at betjene af brugerne. Indsatsområde: I forhold til den kommende fordelingsperiode (som starter i januar 2011) har administrationen igangsat en undersøgelse af det nuværende systems muligheder og forbedringspotentiale. På baggrund af den korte tidshorisont, er det administrationens forventning at finde en midlertidig løsning, som vil fungere til alles tilfredshed og som tager udgangspunkt i det nuværende system. Det skal klarlægges hvorvidt det eksisterende system på længere sigt kan forbedres i tilfredsstillende grad eller et nyt system anbefales samt hvilke udgifter der vil knytte sig til dette. Opfølgning Der arbejdes videre med en teknisk opgradering af det nuværende lokalebookingsystem. Lokalefordelingsudvalget orienteres om denne løsning, og deres synspunkter i forhold hertil inddrages i det videre arbejde. Center for Kultur & Fritid varetager projektledelsen ift. lokalebookingsystemet. Vedr. fleksibel anvendelse af lokaler udarbejdes en forundersøgelse baseret på oplysninger fra andre kommuner omkring håndtering og styring af en mere fleksibel lokaleanvendelse, herunder hvordan sikkerheden på de enkelte lokaliteter sikres. Center for Strategi & Ledelse varetager projektledelsen ift. forundersøgelsen og projektkoordineringen mellem de to projekter. Status for lokalebookingsystemet Udvalget ønsker at inddrages fra start, når kommunen ønsker nyt lokalebookingsystem, så foreningerne bliver hørt på baggrund af deres behov. Det bør også sammentænkes med andre lister, for at gøre systemerne lette og tilgængelige for foreningerne. Udvalget er i øjeblikket tilfreds med det nuværende lokalebookingsystem. Udvikling af partnerskaber mellem kommune og foreninger Greve Nord Et udvidet samarbejde mellem kommunen og det frivillige foreningsliv er ønskværdigt i kommunen som helhed, men specielt i Hundige området bør der fokuseres på indgåelse af partnerskaber mellem kommunen og foreningerne. Der er i Hundige nogle udfordringer i forhold til deltagelse i de frivillige foreningers aktiviteter i sammenligning med andre dele af kommunen. Aktuelt arbejdes der målrettet på, at skabe muligheder for udviklingen af foreningslivet i området. Med opførelsen af Valhallen i tilknytning til Hundigehuset er der mulighed for at sammentænke de tilbud og udfordringer, som i øvrigt er i området. Der er blevet ansat aktivitetspersonale, som tilknyttes Valhallen, som får til formål at sikre et højt aktivitetsniveau i hallen. Personalet skal, udover at igangsætte aktiviteter i hallen, indgå i et samarbejde med lokale foreninger, institutioner, netværk og interessegrupper. 98

103 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.02 Opfølgning Der er iværksat arbejde med at tilknytte en satspuljefinansieret organisator til støtte for den nyoprettede bokseklub ligesom der er taget skridt til at indgå partnerskab med Taekwondoklubben i Gersager om ansættelse af en socialpædagogisk træner og underviser af unge trænere. Valhallens aktivitetsmedarbejder har gennemført en lang række projekter og aktiviteter i samarbejde med foreninger, satspuljeprojekterne i Askerød og Greve Nord-projektet. Forebyggende sundhedsstrategi for det frivillige område I forbindelse med ændring af centerstrukturen på rådhuset i 2010 blev det besluttet, at Center for Kultur & Fritid fremadrettet skal være med til at løfte opgaver på sundhedsområdet, der knytter sig til idræts-, fritids- og kulturlivet i Greve. Indsatsområde: Der skal udarbejdes en forebyggende sundhedsstrategi for Greve Kommune, som skal supplere kommunens generelle sundhedspolitik. Strategien skal styrke sundhedspolitikkens gennemførelse gennem at etablere samarbejde og partnerskaber om indsatser med foreningslivet og kommunens egne aktører på kultur-, idræts- og fritidsområdet. Opfølgning I første halvdel af 2012 indgår Center for Kultur & Fritid i tæt samarbejde med Center for Sundhed & Pleje om en ny sundhedspolitik. Politikken forventes godkendt medio Med udgangspunkt i ny sundhedspolitik planlægger Center for Kultur og Fritid at udarbejde og samarbejde om forebyggende sundhedsindsatser, der involverer idræts- og fritidslivet i kommunen. Byrådet ønsker, at administrationen undersøger hvorvidt kommunes lokaler kan bruges i langt større udstrækning Svømmehal, lokaler i GIC samt spejderhytter i højere grad kan udnyttes. Besparelsespotentialet ved bredere udnyttelse eller ved flytning af foreninger fra eksterne lokaler til kommunens egne lokaler skal afdækkes. Opfølgning Byrådet godkendte i august 2011, at der på kort sigt ikke er besparelser ved en bredere og mere fleksibel anvendelse af lokalerne, og at der arbejdes videre med nogle konkrete innovationsidéer til en bedre og mere fleksibel udnyttelse af kommunens lokaler. Særligt de fysiske/tekniske og organisatoriske udfordringer har vist sig svære at overkomme, og det ventede udbytte vil ikke stå mål med de investeringer i ressourcer og økonomi, der skal til for at gennemføre ideerne. 99

104 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.02 Byrådet ønsker, at Byrådet ønsker, at administrationen undersøger, hvorvidt der med økonomisk fordel kan indgås partnerskaber med fritids- og foreningslivet inden for f.eks. svømning, integration, forebyggelse og sundhed. Opfølgning Kultur- og Fritidsudvalget blev i maj 2011 orienteret om undersøgelse over mulige partnerskaber med idræts- og fritidslivets aktører til løsning af konkrete opgaver samt tilhørende økonomiske effekter. På baggrund af undersøgelsen forventer Center for Kultur og Fritid i 2012 at samarbejde om og udarbejde partnerskaber vedrørende opgaver i tilknytning til kultur- og fritidsområdet og andre fagpolitiske områder. 100

105 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.03 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Beskrivelse af område 4.03 Fritids- og Ungdomsklubber Budgetområde 4.03 omfatter udgifter til fritids- og ungdomsklubber. Økonomi - så meget koster budgetområde 4.03 Fritids og Ungdomsklubber Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 21,9 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 0,3 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på 0,2 mio. kr. på fællestillidsrepræsentant Merforbrug på 0,1 mio. kr. på rengøring, Mosede Klub Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 24,3 mio. kr. mod et korrigeret budget på 25,9 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 1,7 mio. kr. og svarer til 6,6%. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud på 0,7 mio. kr. Mindreforbrug på Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner på 0,1 mio. kr. Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Området indeholder kapacitetskonti samt en pose penge, hvoraf fx løn til ledere udbetales. Derudover ligger de 4 kommunale klubber: Oasen, Godset, Tune Ungdomscenter og Klub Greve Midt også her. Samlet søges et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. overført til 2012 som en pose penge, resten der primært omhandler merindtægt fra forældrebetaling tilgår kassen. Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner Idrætsfritidsklubben blev i starten af 2012 flyttet fra Budgetområde 4.02 Fritid til 4.03 Fritids- og Ungdomsklubber med tilbagevirkende kraft fra Mindreforbruget på 0,1 mio. kr. tilgår kassen. 101

106 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.03 Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,4 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet overføres efter reglerne om Én pose penge, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Fælles udgifter og indtægter 106 Oasen 130 Godset 120 Tune Ungdomscenter 142 Mosede Klub og Brogården -90 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Særlige regnskabsoplysninger på budgetområdet Herunder ses besøgstal for Fritidsklubber i Fritidsinstitutioner ca. antal brugere/besøger/ medlemmer eller elever i 2011 ca. forventet antal brugere/ besøger i 2012 Fritidsklub Godset Medlemmer Fritidsklub Mosede Medlemmer Fritidsklub Oasen Medlemmer Fritidsklub Brogården Medlemmer Tune Ungdomscenter Medlemmer Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Økonomistyring klubområdet Med indførelsen af princippet om pengene følger barnet blev klubberne nødsaget til at følge udsving i medlemstal meget nøje og foretage øjeblikkelige personaletilpasninger. Det har vist sig at være vanskeligt at implementere, og flere klubber har fået betydelige underskud. Årsagerne er bl.a. at afskedigelser altid medfører en opsigelsesperiode, der er ufinansieret, ligesom klubber med særlige personaleudfordringer som Brogårdens dyrehold og udearealer vanskeligt kan dækkes, når børnetallet går tilbage. Indsatsområde: Klubberne og administrationen følger søgningen til klubberne tæt, så niveauet kan tilpasses så hurtigt som muligt ved en ændring i medlemstallet. Klubstrukturen herunder pengene-følger-barnet princippet evalueres ultimo 2010 primo

107 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 4.03 Opfølgning Byrådet godkendte den 27. september 2011 ændring i budgettildelingen for fritidsklubberne således, at der inden for et budgetår kun reguleres for det, der overstiger +/- 10 % i det samlede antal medlemmer i den enkelte ungdoms- og fritidsklub. Byrådet godkendte også ændring i budgettildelingen for ungdomsklubberne således, at der indføres en grundnormering på 5 timer pr. klub pr. uge, en ressourcetildeling pr. medlem svarende til 0,5 time pr. uge og et rammebeløb pr. årsmedlem på kr. Årets medlemsudvikling har ligget indenfor reguleringsgrænsen i den nye tildelingmodel. 103

108 104

109 Social- og Sundhedsudvalget 105

110 106

111 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Udvalgets hovedopgaver På overordnet niveau dækker Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde behandling, forebyggelse, rådgivning, servicering på voksenhandicap-, ældre- og sundhedsområdet. Hertil kommer udbetaling af førtidspension, personlige tillæg og helbredstillæg samt boligstøtte til kommunens borgere. Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde omfatter desuden organisering og administration af opgaver med 100 % statsrefusion, fx folkepension og førtidspension bevilget før 1. januar 1992 samt en række øvrige ydelser, som i 2011 udviser udgifter for 906,3 mio. kr. Idet området har finansiel betydning, og er 100 % finansieret af staten, hører området til budgetområde 9.02 Finansforskydning og finansiering under Økonomi- og Planudvalget. Regnskabet på Social- og Sundhedsudvalgets område udviser i 2011 udgifter på 984,2 mio. kr. og indtægter på 236,2 mio. kr. - altså kommunale nettoudgifter på 747,5 mio. kr. Dette er 3,2 mio. kr. mere end oprindeligt budgetlagt. På opgaver omfattet af aftalen om overholdelse af servicerammen er der et merforbrug på 6,4 mio. kr. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 752,6 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område på 5,1 mio. kr. Der overføres i alt 7,1 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Social- og Sundhedsudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt. Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde I alt = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser udviser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., og der er ingen overførsler til Budgetområde 5.02 Voksne og handicap giver et samlet merforbrug på 1,1 mio. kr., og der overføres et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes regler om overførsel. Budgetområde 5.03 Hjemmepleje udviser et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. Heraf overføres et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Budgetområde 5.04 Sundhed giver et merforbrug i 2011 på 0,8 mio. kr., og der overføres et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes regler om overførsel. 107

112 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Nettoforbruget fordelt på Social- og Sundhedsudvalgets områder ses af nedenstående figur. Nettoforbrug pr. budgetområde i 2011 i alt -747,5 mio. kr Sundhed -115,1 15% 5.01 Retsbestemte sikringsydelser -188,1 25% 5.03 Hjemmepleje -257,2 33% 5.02 Voksne og handicap -187,1 25% Opfølgning på udgifter inden for og uden for servicerammen Fordelingen af udgifterne på udvalgets område på henholdsvis serviceudgifter og udgifter uden for servicerammen fremgår nedenfor. Uden for servicerammen -186,0 25% Nettoforbrug i ,5 mio. kr. Inden for servicerammen -561,4 75% På Social- og Sundhedsudvalgets område indgår indtægter og udgifter på følgende opgaver i aftalerne om servicevækstrammer for de kommunale udgifter: Midlertidig boligplacering af flygtninge Særlige sygesikringsydelser Frivilligt socialt arbejde Behandlingstilbud til alkohol- og stofmisbrugere 108

113 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Botilbud og aktiviteter for voksne handicappede Kontaktperson og ledsagerordning Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring, pasning af døende mv. Hospice Driftssikring af boligbyggeri Pleje og omsorg mv. for ældre og handicappede Sundhed Fællesudgifter og administration For opgaver inden for servicerammen på udvalgets område viser regnskabet for 2011 et merforbrug på 6,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Udgifter uden for servicerammen Staten har undtaget udgifter til overførsler og forsørgelse, når der beregnes servicevækstramme. Der har i 2011 været nettoudgifter på i alt 186,0 mio. kr. uden for servicerammen på udvalgets område. Overførsler og forsørgelsesudgifter er karakteriseret ved at være retsbestemte ydelser. Hovedparten af udgifterne løser den forsørgelsesmæssige side, mens enkelte af udgiftstyperne er de redskaber, der anvendes til at kunne opfylde reglerne for udbetaling af forsørgelse. Udgifterne kan opdeles under hovedoverskrifterne: Kontanthjælp og aktivering Personlige tillæg Førtidspension Boligstøtte Kommunerne under ét modtager kompensation for flere eller færre udgifter ved regulering over bloktilskuddet. Hertil kommer en særlig budgetgaranti for visse af forsørgelsesudgifterne. Samlet er princippet dog, at kompensation gives for virkninger, der påvirker kommunerne under ét. 109

114 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Budgetområdet Retsbestemte sikringsydelser omfatter udgifter til efterlevelseshjælp, enkeltudgifter til fx flytning, medicin og samværsudgifter. Desuden dækker området førtidspension samt personlige tillæg og helbredstillæg. Hertil kommer boligstøtte, som omfatter boligydelse til pensionister og boligsikring til øvrige borgere samt førtidspensionister. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Mindreforbrug til personlige tillæg på 1,2 mio. kr. Der har i 2011 været et mindreforbrug inden for områderne briller, medicin efter 17a og tandlægebehandling. Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på netto 191,1 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til forventede netto mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på tilskud og lån til andelshavere for 0,7 mio. kr. Mindreforbrug på merudgifter til voksne på 0,6 mio. kr. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 188,1 mio. kr. mod et korrigeret budget på 188,4 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 0,3 mio. kr. eller 0,2 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mersom mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug til personlige tillæg på 1,2 mio. kr. Merforbrug til førtidspension på 0,9 mio. kr. Merforbrug på 1,0 mio. kr. på boligydelse til pensionister Mindreforbrug til boligsikring på 1,1 mio. kr. 110

115 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 Merforbrug til førtidspension på 0,9 mio. kr. Merforbruget skyldes udgifter til mellemkommunale betalinger og flere efterbetalinger til andre kommuner. Greve Kommune er i 6 år forpligtet til at betale pension til førtidspensionister, der fraflytter kommunen. Merforbrug på 1,0 mio. kr. på boligydelse til pensionister Merforbruget skyldes, at budgettet til statsrefusioner i 2011 har været for højt, og at der derfor er indhentet færre statsrefusioner end budgetteret. Udviklingen følges i Ligeledes skal en del af forklaringen findes i flere regninger til andre kommuner. Mindreforbrug til boligsikring på 1,1 mio. kr. Der kan være flere årsager til mindreforbruget på boligsikring, blandt andet at borgerne får lavere boligsikring end tidligere. Sagsantallet er forholdsvis stabilt, jævnfør tabellen nedenfor. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er ingen overførsler fra budget 2011 til budget 2012 på budgetområdet. Særlige regnskabsoplysninger på budgetområdet Opgørelse over modtagere af sociale ydelser Folkepension År Antal modtagere af folkepension Kommunen modtager 100 % refusion på udgifter til folkepension. Der udbetales folkepension til personer, der er fyldt 65 år. Antallet af folkepensionister er steget med 40 % fra 2006 til Førtidspension År Antal modtagere af førtidspension For at få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Antallet af førtidspensionister er opgjort pr. 31. december Antallet er faldet med 2 % fra 2006 til Boligydelse År Antal modtagere af boligydelse Boligydelse gives til folkepensionister, som bor i lejebolig. Boligsikring År Antal modtagere af boligsikring Boligsikring udbetales til personer, der ikke er folkepensionister, og som bor i lejebolig. Antallet af boligsikringsmodtagere var i 2008, men er steget til i

116 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.02 Voksne og handicap Området omfatter i hovedtræk udgifter til længerevarende og midlertidige botilbud, forebyggende indsats for handicappede (afløsning, aflastning og hjælp mv. til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne), specialpædagogisk bistand og specialundervisning til voksne, borgerstyret personlig assistance, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, hjælpemidler, kontaktperson- og ledsageordning samt misbrugsbehandling. Ud over at benytte andre kommuners, regioners og private tilbud, har Greve Kommune selv to tilbud: Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) tilbyder vejledning, støtte og aktiviteter til psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede og sent udviklede unge. Til PPV er knyttet 1 botræningstilbud, 4 boligfællesskaber, 16 individuelle boliger og 2 aktivitetshuse. Greve Rusmiddelcenter tilbyder afklaring og visitation til behandling for borgere med alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Desuden laver Rusmiddelcentret opsøgende arbejde og generel forebyggelse i forhold til de mest udsatte borgere. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.02 Voksne og handicap Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 175,2 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til netto merforbrug på i alt 5,5 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til forventede netto merudgifter som følge af dels reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på borgerstyret personlig assistance efter 96 på 1,2 mio. kr. Mindreforbrug på 5,4 mio. kr. på grund af flytning fra drift til anlæg af bevilling til overtagelse af hjælpemidler på depot i forbindelse med udbud af drift af depotet Merforbrug på længerevarende botilbud på 1,9 mio. kr. Merforbrug på midlertidige botilbud på 3,5 mio. kr. Merforbrug på 1,4 mio. kr. til plejevederlag og sygeplejeartikler til døende Merforbrug på 0,9 mio. kr. på specialpædagogisk bistand til voksne Merforbrug på hjælp til borgere efter servicelovens 85 på 1,9 mio. kr. Merforbrug på aktivitets- og samværstilbud på 2,6 mio. kr. 112

117 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 187,1 mio. kr. mod et korrigeret budget på 186,0 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på området på 1,1 mio. kr. eller 0,6 %. Nettomerforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på 1,5 mio. kr. til kropsbårne hjælpemidler Merforbrug på 1,7 mio. kr. til borgerstyret personlig assistance efter 96 Merforbrug på 1,6 mio. kr. på forebyggende indsats for ældre og handicappede Merforbrug på beskyttet beskæftigelse 1,0 mio. kr. Mindreforbrug til misbrugsbehandling på 1,4 mio. kr. Mindreforbrug til botilbud til midlertidigt ophold på 1,6 mio. kr. Mindreforbrug på aktivitets- og samværstilbud på 0,9 mio. kr. Merforbrug på 1,5 mio. kr. til kropsbårne hjælpemidler Merforbruget skyldes flere udgifter til høreapparater, inkontinens- og stomiprodukter samt diabeteshjælpemidler. Udgifterne til høreapparater er steget grundet en øget opmærksomhed i offentligheden på behovet for høreapparater og finansieringsmulighederne på området. Merforbruget på inkontinens- og stomiprodukter skyldes blandt andet, at der er flere borgere, der efterspørger disse hjælpemidler. Stadig flere diabetikere overgår fra tabletbehandling til behandling med et dyrere insulinprodukt. Merforbrug på 1,7 mio. kr. på borgerstyret personlig assistance (BPA) BPA efter Servicelovens 96 er en ordning for borgere med betydeligt nedsat funktionsevne, der har et særligt behov for pleje, overvågning og ledsagelse. Hjælpen gives i eget hjem af hjælpere, borgeren selv ansætter, og hjælpen ydes typisk 24 timer i døgnet året rundt. Kun få borgere er omfattet. I 2011 drejer det sig om 8 borgere. Til gengæld er gennemsnitsudgiften pr. borger høj, ca. 1,3 mio. kr. Der er dog også indtægter på området i form af statsrefusion for særligt dyre enkeltsager og sygehusrefusion. Merforbruget på netto 1,8 mio. kr. har hovedsageligt to årsager: Dels en udgift på 1 mio. kr. vedrørende gammelt år for en borger i en anden kommune, hvor vi er betalingskommune. Dels tilgang af en ny borger i ordningen fra april Merforbrug på 1,6 mio. kr. på forebyggende indsats for ældre og handicappede Området vedrører Servicelovens 85 om hjælp, omsorg, støtte, optræning og udvikling af færdigheder til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Af merforbruget på 1,6 mio. kr. overføres 0,5 mio. kr. nde merforbrug på 1,1 mio. kr. skyldes dels en stigning i antallet af borgere med hjælp efter 85, dels (især) færre indtægter i mellemkommunal refusion end forventet. En principiel afgørelse i Ankestyrelsen har medført, at kommuner som hovedregel kun kan opkræve refusion hos hinanden, hvis hjælpen udgør mere end 15 timer om ugen. Det har kostet på indtægtssiden. Greve Kommune har klaget til Det Sociale Nævn i nogle af de sager, hvor den tidligere betalingskommune med henvisning til Ankestyrelsens afgørelse - har truffet beslutning om ikke længere at betale. I de sager som Det Sociale Nævn har færdigbehandlet, er afgørelserne gået Greve Kommune imod. Som følge af Ankestyrelsens afgørelse var det ventet, at det oprindelige indtægtsbudget på 4,2 mio. kr., ikke kunne realiseres, og derfor gav Byrådet også ved Budgetopfølgning 1 en tillægsbevilling til mindreindtægt på 2,3 mio. kr., som administrationen på det tidspunkt skønnede tilstrækkeligt hvad det efterfølgende ved regnskab 2011 har vist sig ikke at være. 113

118 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Merforbrug på beskyttet beskæftigelse 1,0 mio. kr. Merforbruget på 1,0 mio. kr. skyldes primært en principafgørelse i Ankestyrelsen om mellemkommunal refusion. Afgørelsen har medført, at der som udgangspunkt kun kan opkræves mellemkommunal refusion, hvis borgeren modtager hjælp i mindst 15 timer om ugen. Afgørelsen har betydet, at Greve Kommune har anerkendt betalingsforpligtelsen med tilbagevirkende kraft til 2010 i tre sager. Hertil kommer nyvisiteringer og ekstraudgifter til kørsel. Mindreforbrug til misbrugsbehandling på 1,4 mio. kr. Af mindreforbruget på 1,4 mio. kr. overføres ca. 0,1 mio. kr. til 2012 (Greve Rusmiddelcenters En Pose Penge overførsel). Det resterende mindreforbrug på 1,3 mio. kr. fordeler sig på både alkohol- og stofmisbrugsområdet vedrørende ambulant, dag- og døgnbehandling hos primært private leverandører. I 2010 opstartede Greve Rusmiddelcenter (GRC) forsøgsvis arbejdet med screening af borgere for personlighedsforstyrrelser, angst, ADHD og depression med henblik på at kvalificere visitationsgrundlaget endnu mere. Erfaringerne var så gode, at GRC i 2011 fik politisk godkendelse til at fortsætte screeningerne til udgangen af 2013 ved omprioritering af budgetmidler til ekstern misbrugsbehandling. Samtidig blev der indført en ændret visitationspraksis, hvor borgerne starter i et afklaringsforløb (samtaler) internt i GRC for at sikre, at borgeren dels får det rigtige tilbud, og dels er motiveret for at komme i behandling. Det har medført, at der i 2011 er igangsat færre intensive behandlingsforløb (dag- og døgnbehandling), hvilket er den primære årsag til mindreforbruget på misbrugsområdet. Mindreforbrug til botilbud til midlertidigt ophold på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en kombination af mindreudgifter på 1,0 mio. kr. og merindtægter på 0,6 mio. kr. På udgiftssiden var det oprindelige budget til midlertidige botilbud på 19,3 mio. kr. Det budget kunne dog ikke dække de faktuelle udgifter til de omfattede borgere, og derfor blev der ved Budgetopfølgning 1 givet en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. Regnskabet viser, at der kun blev brugt ca. 2,6 mio. kr. af denne tillægsbevilling. Da der netop er tale om midlertidige tilbud og dermed en del tilgange og afgange af borgere er det svært at forudse tidligt på året, hvad udgiften på området ender med at blive. Det illustreres af, at der i løbet af 2011 har været en tilgang på 12 borgere men samtidig en afgang på 14 borgere. På indtægtssiden skyldes merindtægterne på 0,6 mio. kr. højere statsrefusion for særligt dyre enkeltsager end budgetteret. Merindtægten hænger delvis sammen med merudgifterne på udgiftssiden i forhold til det oprindelige budget. Mindreforbrug på aktivitets- og samværstilbud på 0,9 mio. kr. Af mindreforbruget på netto 0,9 mio. kr. overføres et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til 2012 (indgår i merforbrug på 0,3 mio. kr. Dette merforbrug skyldes udelukkende lavere indtægter i mellemkommunal betaling andre kommuner, hvilket der var budgetteret med. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt knap 1 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 0,9 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 0,1 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. 114

119 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter 700 Greve Rusmiddelcenter 113 Omega 51 I alt 864 Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Konsulentbistand i borgersager 102 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på indsatsområder fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Lejetab ved fraflytning Greve Kommune har siden 1. maj 2000 haft fuld anvisningsret til ledige boliger i Askerød. Formålet med aftalen om fuld kommunal anvisningsret er at styrke beboersammensætningen i området. Boligerne i Askerød udlejes fortrinsvist til personer eller familier, hvor de voksne i husstanden er i arbejde og har været det gennem længere tid, samt hvor alle i husstanden har et stabilt boligmønster. Kommunen hæfter ifølge aftalen for husleje i boliger, der ikke er udlejet. Kommunen har de senere år haft en betydelig udgift på tomgangsleje som følge af aftalen om fuld anvisningsret i Askerød. Nedenstående tabel viser kommunens udgifter til huslejetab i Askerød. Der var i 2011 afsat kr. i budgettet til at dække udgifter til huslejetab i Askerød Løbende priser i hele kr. Da det har vist sig vanskeligt at udleje boligerne i Askerød til beboere, der lever op til anvisningskriterierne, har Borgerservice i aftaleperioden hele tiden haft fokus på handlemuligheder i forhold til dette område. Der sker en løbende markedsføring af boligerne i boliganvisningens kontakt med boligsøgende borgere, ligesom der på kommunens hjemmeside reklameres for ledige boliger i Askerød. Opfølgning I 2011 har markedsføringen og ændrede anvisningskriterier vist sig succesfulde, og udgiften til tomgangsleje i Askerød har været på kr. 115

120 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne hjælpemidler omfatter blandt andet høreapparater, ortopædiske hjælpemidler, proteser, inkontinens- og stomihjælpemidler samt injektions- og testpræparater til diabetikere. Antallet af borgere over 65 år forventes at stige med 41 % i de kommende 10 år, hvilket forventes at medføre en kontinuerligt stigende kommunal udgift til kropsbårne hjælpemidler. KL gennemførte i 2009 en undersøgelse af Greve Kommunes administration af kropsbårne hjælpemidler. Rapporten konkluderer, at Greve Kommunes udgifter til kropsbårne hjælpemidler har været stigende i perioden Særligt udgiften til høreapparater og diabeteshjælpemidler har været stigende. KL peger på, at udgifterne til de kropsbårne hjælpemidler er lavere i Greve Kommune end gennemsnittet af kommuner i Region Sjælland. På baggrund af de stigende udgifter på området vil Borgerservice vurdere, hvilke indsatser der kan gøres, for at styre udgifterne til kropsbårne hjælpemidler. Opfølgning I 2011 har der været et merforbrug på kropsbårne hjælpemidler. Center for Borgerservice iværksætter i 2012 en analyse af særligt området for diabeteshjælpemidler. Analysen vil have som mål, at budgettet til kropsbårne hjælpemidler overholdes i Demografi og opgaveglidning på hjælpemiddelområdet (øvrige hjælpemidler) På hjælpemiddelområdet mærkes den demografiske udvikling i kommunen og den deraf stigende efterspørgsel på hjælpemidler. Der er både tale om stigning på individuelle tekniske hjælpemidler, samt de hjælpemidler der er nødvendige for, at hjemmeplejen kan passe den enkelte borger, de såkaldte APV hjælpemidler. En stigning i hjælpemidler kan også være udtryk for, at det i flere situationer vurderes, at borgerens behov kan afhjælpes ved et hjælpemiddel frem for en varig hjemmehjælpsydelse. Efterspørgslen opstår, når borgeren bliver udskrevet til egen bolig, plejebolig eller til midlertidig bolig. Der forventes derfor en øget omkostning på disse hjælpemidler, når Karlslunde Plejecenter åbner, og når Hedebo åbner op for en øget tilgang til midlertidige boliger og akutpladser. Yderligere er der pr. 1. oktober 2010 indført Frit Valg på hjælpemiddelområdet, hvilket giver kommunen en større administrativ opgave i form af kravspecifikationer til hvert enkelt hjælpemiddel, oplysning til borgerne om deres valgmuligheder samt godkendelse af det valgte hjælpemiddel. Opfølgning I årene 2010 og 2011 er der sket en generel stigning inden for ansøgning om individuelle og tekniske hjælpemidler samt APV hjælpemidler. Dette til trods for at Karlslunde Plejecenter endnu ikke er åbnet. Der ses særligt en stigning i antallet af de akutte ansøgninger om hjælpemidler, idet borgerne i stigende grad bliver udskrevet hurtigt fra sygehus til eget hjem eller Hedebo. I forhold til Frit Valg på hjælpemiddelområdet og boligindretning har hjælpemiddelafsnittet arbejdet med at få en så smidig arbejdsgang som muligt med brug af færrest mulige ressourcer men sådan, at lovgiv- 116

121 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 ningen fortsat opfyldes, og at borgerne altid informeres om deres mulighed for frit valg. Ændringerne er blevet indarbejdet i det daglige arbejde og erfaringen er, at meget få borgere for tiden ønsker at benytte sig af frit valg, men i stedet tager imod de først tilbudte hjælpemidler. Kommunen er dog fortsat forpligtet til at udarbejde kravspecifikationer.. Antallet af voksne borgere med behov for særlige døgn- og dagtilbud stiger. Stigningen altså unge med et handicap eller unge med andre særlige behov, der fylder 18 år og derfor overgår fra hjælp efter børne- og ungeparagrafferne i serviceloven til samme lovs voksenparagraffer. Tilgangen fra ungeområdet er større end den naturlige afgang i den anden ende og det sætter Social- og Sundhedsudvalgets budget under pres. Opfølgning Der blev i marts 2011 forelagt en sag for Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet om de økonomiske udfordringer på hele området voksne med særlige behov en udfordring, der overvejende skyldes et stigende antal borgere. Efterfølgende blev der ved Budgetopfølgning 1 givet en tillægsbevilling til området på i alt 12,1 mio. kr. I det vedtagne Budget 2012 (-15) indgår en væsentlig forhøjelse af budgettet på i alt ca. 18 mio. kr., der dog foreløbig er placeret i en omstillingspulje på budgetområde 1.03 under ØPU. I de 18 mio. kr. indgår bl.a. en mængdereguleringspulje på årligt 5,9 mio. kr. til at imødegå en forventet yderligere stigning i borgerantallet, herunder tilgang som følge af overgangen fra ung til voksen. Social- og Sundhedsudvalget drøftede i forbindelse med arbejdet med Budget 2012, at udvalget ønsker indført for overgangen fra ung til voksen på det specialiserede socialområde. I november 2011 besluttede Børne- og Ungeudvalget at foreslå Social- og Sundhedsudvalget, at de to udvalg holder et fælles temamøde om overgangen fra ung til voksen. Temamødet holdes den 2. maj kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder og generelt større gennemsigtighed i budgettet. Opfølgning I 2011 er igangsat et projekt om udarbejdelse af kvalitetsstandarder på hele området voksne med særlige behov. Kvalitetsstandarderne vil blive forelagt løbende for SSU i løbet af , hvor projektet afsluttes. I kvalitetsstandarderne vil også indgå beskrivelse af det serviceniveau, der gælder på det pågældende område med henblik på at skabe større gennemsigtighed for myndighedsfunktionen (Rådgiverteamet i Job & Socialservice), Social- og Sundhedsudvalget, Byrådet og for borgerne. Administrativt har Center for Job & Socialservice i 2011 styrket den interne økonomistyring gennem etableringen af et ledelsesinformationssystem, hvor udviklingen i borgerantal og helårspladser opgøres på alle områder og følges måned for måned som led i centrets løbende budgetopfølgning. 117

122 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Sammenhæng mellem budget og behov Trods udfordringen med præcis at forudse det fremtidige behov og dermed de fremtidige udgifter skal der fortsat holdes fokus på at skabe så realistisk sammenhæng som muligt mellem budget og behov. Opfølgning I 2011 har fokus været på at opnå et bedre kendskab til sagsstammen gennem revisitation af alle borgere i eksterne tilbud for herigennem også at blive bedre til at forudse det fremtidige behov. Revisitationen tjener ligeledes det formål, at der sker en kritisk gennemgang af sagerne i forhold til, om behov og ydelse står mål med hinanden. Det medfører færre udgifter i nogle sager, men også flere udgifter i andre sager, og i langt de fleste sager er borgerne velanbragte. Oplysningerne registreres og bruges efterfølgende til statistik, som bl.a. indgår som en del af grundlaget for det fremtidige behov. Herudover er der på økonomisiden udviklet en mængdereguleringsmodel, som skal tage højde for det stigende antal borgere, som bliver visiteret til døgntilbud. Modellen tages i brug fra Budget 2012 og skal forfines og videreudvikles i de efterfølgende år. 118

123 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.03 Hjemmepleje Budgetområdet omfatter udgifter til hjemmeplejen såvel på de kommunale plejecentre som i borgernes hjem uden for plejecentrene. Opgaverne omfatter blandt andet personlig pleje og praktisk bistand, forebyggelse, aktivering, dagcentertilbud og madudbringning. Administrationen på Rådhuset står for bestillerfunktionen i forhold til såvel økonomi, ledelse, udvikling og visitation af ydelser i overensstemmelse med det besluttede serviceniveau. Den kommunale udførerfunktion er organiseret i tre områder, der driver de fire plejecentre samt den visiterede hjælp til borgere i området. For modtagere af praktisk bistand og lettere personlig pleje har der siden 1998 været frit valg mellem den kommunale leverandør og en privat leverandør. Hjemmehjælp: Ved udgangen af 2011 kunne borgere, visiteret til hjemmehjælp, vælge mellem den kommunale hjemmepleje eller otte forskellige private leverandører (hvoraf fem leverede både praktisk hjælp og personlig pleje, og tre kun leverede praktisk hjælp). Tøjvask: Ved udgangen af 2011 kunne borgere, visiteret til tøjvask, vælge mellem tre private leverandører. Indkøbsordning: Ved udgangen af 2011 kunne borgere, visiteret til indkøbsordning, vælge mellem to private leverandører. Madservice: Ved udgangen af 2011 kunne borgere, visiteret til madservice, vælge mellem det kommunale tilbud eller to private leverandører. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.03 Hjemmepleje Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 266,8 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til netto mindreforbrug på 9,6 mio. kr. Tillægsbevillingerne til forventede netto mindreudgifter er givet til justering af budgettet som følge af reviderede skøn over aktiviteten. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på grund af flytning fra drift til anlæg af bevilling til overtagelse af hjælpemidler på depot i forbindelse med udbud af drift af depotet Mindreforbrug til elever på 0,7 mio. kr. Mindreforbrug til ejendomsudgifter på 1,5 mio. kr. Mindreforbrug på specialparagraffer på 2,6 mio. kr. 119

124 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Mindreforbrug i hjemmeplejeområderne på 1,5 mio. kr. Mindreforbrug på indkøb på 0,7 mio. kr. efter udbud af indkøbsordning til borgere i eget hjem Mindreforbrug på overførsler på 1,1 mio. kr. Mindreforbrug til teknologiinvesteringer på 1,1 mio. kr. på grund af flytning fra drift til anlæg Merforbrug. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 257,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 263,9 mio. kr. Mindreforbruget på området udgør 6,7 mio. kr. og svarer til 2,5 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 5,9 mio. kr. på pleje og omsorg Mindreforbrug på ejendomsområdet på 0,8 mio. kr. Mindreforbrug på 5,9 mio. kr. på pleje og omsorg Mindreforbruget på plejeområderne udgør i alt 5,9 mio. kr. Heraf overføres 4,6 mio. kr. efter reglerne om Én pose penge. Mindreforbruget i hjemmeplejen er relateret til en mere effektiv drift. Især de dele af plejeområdet, hvor budgetterne er aktivitetsbaserede, har formået at optimere driften. Med andre ord har hjemmeplejen leveret et stigende antal ydelser, uden at dette har påvirket omkostningssiden i samme udstrækning. En stærkt medvirkende årsag hertil er, at områderne samlet set har kunnet holde udgifterne til vikarer på et lavere niveau i forhold til tidligere år. Mindreforbrug på ejendomsområdet på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget på 0,8 mio. kr. har to årsager. Således kan de 0,3 mio. kr. henføres til en mindreudgift på kommunens omkostninger til midlertidige boliger. Det forventes ikke, at der er tale om en varig budgetubalance, idet antallet af midlertidige boliger forøges fremover. Det resterende mindreforbrug på 0,5 mio. kr. kan henføres til faldende ejendomsudgifter på kommunens eksisterende plejecentre. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 5,3 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 4,6 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge og 0,7 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Plejeområderne, Én pose penge I alt Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. SSU udviklingspulje Kvalitetssikring i Myndighedsfunktion Grevemodel I gang igen I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i

125 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Opfølgning på indsatsområder fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Demografi og opgaveglidning i hjemmeplejen Demografiudviklingen i Greve Kommune er den største udfordring for hjemmeplejeområdet i de kommende år. Antallet af borgere over 67 år forventes at stige med til i alt i Dermed vil denne befolkningsgruppe udgøre 21,1 % af indbyggerne i Greve kommune i Denne udvikling lægger et stort pres på hjemmeplejens ydelser. Der er derfor i 2011 vedtaget en forretningsmæssig investering til implementering af Fredericiamodellen, hvor der sættes ind med træning i hjemmet for at gøre borgerne mere selvhjulpne. Det er hensigten, at det med tiden vil medføre færre visiterede timer i hjemmeplejen. I Opfølgning e henvendelser til hjemmeplejen. Projektet har siden efteråret 2011 udvidet målgruppen til også at gælde borgere, der vender hjem fra genoptræning på Hedebo, alle borgere der udskrives fra hospital, og de borgere, som hjemmeplejens udførende personale kan se, har potentiale for at få bedre funktionsniveau med træning. For samtlige borgere gælder det, at der sker en vurdering af, om borgerne har rehabiliteringspotentiale, før de visiteres til projekt. Første evaluering af projektet er forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 21. november Evalueringen viser en øget livskvalitet, bedre funktionsniveau og øget selvhjulpenhed blandt de borgere, som gennemfører hverdagsrehabiliteringsforløbet. Der er i evalueringen kun tale om den første målgruppe de nye henvendelser. Indsatsen udvides i 2012, idet samtlige medarbejdere rustes til at tilbyde borgeren en hverdagsrehabiliterende indsats. Samtidig arbejdes der på, at alle nuværende borgere i hjemmeplejen vurderes i forhold til deres rehabiliteringspotentiale og, hvis der er et potentiale, visiteres til en sådan indsats. Der er i 2012 afsat et budget på i alt 0,5 mio. kr. og samtidig vedtaget en besparelse på 1,0 mio. kr Denne besparelse stiger til 1,5 mio. kr. i overslagsårene. Ældre- og plejeboligkapaciteten i Greve Kommune Prognosen for ældre- og plejeboliger i Greve Kommune viser et stigende behov for både ældre- og plejeboliger i kommunen. Plejeboliger Med opførelse af plejecenteret i Karlslunde etableres der 85 nye plejeboliger. Med beslutningen om at lade permanente boliger overgå til midlertidige boliger på Hedebo Plejecenter øges den samlede plejeboligkapacitet imidlertid kun med 62 boliger. Prognosen over plejeboligbehovet fra 2009 viser, at ventelisterne til en plejebolig allerede i 2016 vil være på niveau med ventelisten, som den så ud i Med en tidsramme på 4-5 år fra planlægning til ibrugtagning, er det vigtigt i god tid at forholde sig til behovet for et yderligere plejecenter i kommunen. 121

126 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Opfølgning Administrationen arbejder i 2012 videre med at undersøge behovet for et 6. plejecenter i kommunen. Dette gøres blandt andet ved at kvalitetssikre den nuværende boligprognose i forhold til ventelistens udvikling. Endvidere arbejdes der med at undersøge forskellige muligheder i forhold til placering, boformer og offentligt/privat samarbejde. Der foretages en undersøgelse blandt kommunens borgere over 67 år i forhold til deres behov og ønsker. Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 7. november 2011 at afsætte midler fra udvalgets kvalitetsudviklingspulje til dette arbejde. Ældreboliger Flere ældreboliger står ledige, fordi deres placering i kommunen gør, at få borgere ønsker at bo der. Center for Sundhed & Pleje arbejder derfor med at gøre disse ældreboliger mere attraktive eller finde anden anvendelse for boligerne. Ventelisten til ældreboliger forventes at stige ligeså markant som plejeboligbehovet. Det bør derfor undersøges, om der er mulighed for at opføre nye velegnede ældreboliger i Greve midtby, hvor efterspørgslen er størst. Opfølgning Administrationen oplever ikke længere samme tomgang, hvad angår de boliger, der før stod ledige i Tuneområdet. Boliger i Kildebrønde er overgået til en anden målgruppe på voksenhandicap området. Administrationen forventer, at ovennævnte undersøgelse om mulige fremtidige boformer og undersøgelsen af, hvilke ønsker borgere i Greve Kommune har til deres fremtidige boform også kommer til at omhandle ældreboliger. Karlslunde Plejecenter Center for Sundhed & Pleje står overfor en stor udfordring i at tage det kommende plejecenter i brug. Det overvejes at udbyde selve driften af centret, hvilket kræver en større udbudsproces. Uanset hvem der skal drive centret, skal der planlægges en etablerings- og flytteproces. På centret åbnes fire pladser til særligt udadreagerende beboere. Uden etablering af et sådant botilbud kan foranstaltningerne omkring blot en af disse beboere nemt overstige 1-2 mio. kr. på årsbasis. Der er derfor sund økonomi i et sådant botilbud. De fire pladser kan dog overstige Greve hjemmeplejes behov. Der skal derfor lægges vægt på et samarbejde med andre kommuner og/eller andre målgrupper i Greve Kommune. Opfølgning Driften af Karlslunde Plejecenter er udbudt, og der pågår nu en kontraktpræciseringsfase. Kontrakten forventes indgået med Forenede Care i april Der arbejdes i øjeblikket på at forberede beboerne på Hedebo Plejecenter på en forestående flytning. Det er målet, at flest mulige beboere vil flytte samlet og ad frivillighedens vej til Karlslunde Plejecenter. Derudover arbejdes der med at danne et overblik over, hvilke borgere fra ventelisten til plejebolig, der kunne tænke sig at flytte ind på Karlslunde Plejecenter. I forbindelse med åbningen arbejdes med en række sideløbende processer, som er afgørende for en vellykket åbning og drift, herunder: udbud og indkøb af møbler, sikring af ejendomsadministrationen og planlagte forløb for etablering af sygeplejeklinik, træningsfaciliteter og anden administration under Greve Kommune. I forhold til de fire særlige pladser arbejdes der i øjeblikket på tværs i organisationen for at finde og sammensætte en relevant gruppe af borgere, der kan trives ved at bo sammen. 122

127 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Midlertidige boliger, akutstuer og en bred rehabiliterende indsats Hedebo Plejecenter ombygges og omlægges, således at 37 af i alt 45 boliger skal fungere som rehabiliteringsboliger og akutstuer. Flere af boligerne vil blive udnyttet som tosengsstuer. Hermed skabes en tidlig rehabiliterende indsats og et alternativ til visse indlæggelser. Det ønskede resultat er flere selvhjulpne borgere, der først senere får brug for hjemmeplejens ydelser og plejeboliger samt færre hospitalsindlæggelser. Der er foreløbig afsat nogle driftsmidler til akutstuerne, men det er endnu uklart, hvordan de samlede udgifter til drift balancerer med reduktionen af udgifter til hjemmepleje og til den kommunale medfinansiering i Regionen. Opfølgning Akutstuerne er etableret og har nu fungeret siden maj Der har været gode erfaringer fra stuerne, men også opstartsvanskeligheder særligt i forhold til visiteringen til stuerne fra sygehus og praktiserende læger. Greve Kommune indgår i et samarbejde under København Syd og i et tværgående samarbejde under projekt FUI (Forebyggelse af Uhensigtsmæssige Indlæggelser) med henblik på vidensdeling og erfaringsudveksling på området. Siden november 2011 er Greve Kommune begyndt at konvertere de nuværende plejeboliger til rehabiliteringsboliger på Hedebo Plejecenter i takt med, at de bliver ledige. Den øgede kapacitet af rehabiliteringsboliger bliver en del af den tværgående rehabiliterende indsats i Behov for fastholdelse og uddannelse af kompetente medarbejdere Greve Kommune vil i de kommende år opleve, at der kommer flere komplekse plejeopgaver i kommunerne grundet tidligere udskrivninger og accelererede patientforløb på Regionens sygehuse. Personalet i kommunerne vil generelt mangle faglige kompetencer for at løfte disse opgaver. En udfordring vil derfor være at prioritere målrettet uddannelse til medarbejderne og afsætte ressourcer til dette. Derudover skal der sættes fokus på sundhedsfremmende tiltag, der kan nedbringe sygefraværet og gøre hjemmeplejen til en attraktiv arbejdsplads. Opfølgning gået et uddannelsesforløb for at styrke deres tilgang til og viden om hverdagsrehabilitering. Alle medarbejdere i hjemmeplejen skal i 2012 igennem et kortere forløb i forhold til samme emne i forbindelse med, at projektet rulles ud i hele plejeområdet. I forhold til akutstuerne på Hedebo Plejecenter er der ansat medarbejdere med særlig kompetencer, der kan håndtere de komplekse opgaver, som skal løses på disse pladser. I 2012 gennemføres et projekt i regi af MEDHelp. En ordning der har til hensigt at nedbringe fravær som følge af sygdom eller barns sygdom gennem en tættere opfølgning med medarbejderne. 123

128 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.04 Sundhed Siden 1. januar 2007 har kommunerne finansieret 18 % af regionernes udgifter til sundhedsområdet sygehuse og sygesikringsydelser. Dette sker dels gennem et generelt men fast grundbidrag pr. borger til finansiering af regionens generelle sundhedsopgaver (7 pct.), dels gennem en betaling pr. udført ydelse, den såkaldte aktivitetsbestemte medfinansiering (11 pct.). Dette ændres fra 2012, hvor grundbidraget afskaffes og i stedet indgår i en øget aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering i form af grundbidraget finansieres af Økonomi- og Planudvalgets område 9.03 Skatter og generelle tilskud. Den aktivitetsbestemte medfinansiering finansieres af Social- og Sundhedsudvalgets område 5.04 Sundhed. Den aktivitetsbaserede medfinansiering er baseret på en takstbetaling, der udløses, hver gang en borger fra kommunen behandles i det regionale sundhedsvæsen. Betalingen er fastsat efter bestemte takster pr. ydelse. I ca. 3 ud af 4 tilfælde udløses den maksimale kommunale takst. Ydelserne omfatter primært sygehusindlæggelser og ambulante behandlinger, men også psykiatrisk behandling samt sygesikringsområdet er dækket herunder. Hovedparten af medfinansieringsudgifterne vedrører dog almindelige sygehusindlæggelser. Budgetområdet omfatter også udgifter til genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne har ansvaret for træning både efter serviceloven og sundhedsloven. Træning efter serviceloven omfatter de opgaver, som kommunerne også havde inden 1. januar 2007, herunder vedligeholdelsestræning. Træning efter sundhedsloven omfatte de nye opgaver, som kommunerne har overtaget efter 1. januar 2007, herunder: medfinansiering på 70 % af genoptræning under indlæggelse på sygehus fuld kommunal finansiering af specialiseret genoptræning på sygehus efter sygehusudskrivning fuld kommunal finansiering af - og opgaveansvar for - almindelig genoptræning efter sygehusudskrivning Antallet af træningsforløb efter sundheds kommunale opgaver. Det er sygehusene, der i forbindelse med udarbejdelse af genoptræningsplanen afgør, om der er behov for specialiseret genoptræning, der skal finde sted på sygehus. Området omfatter desuden en række sundhedsfremmende og forebyggende initiativer primært med ekstern puljefinansiering. Projekterne er forankret i Center for Sundhed & Pleje, men er i vid udstrækning projekter, der går på tværs af flere områder, herunder også beskæftigelsesområdet. Økonomi - så meget koster budgetområde 5.04 Sundhed Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. 124

129 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 111,2 mio. kr. I løbet af året er der givet en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. Tillægsbevillingen er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten: Der er givet tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. til vederlagsfri fysioterapi Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 115,1 mio. kr. mod et korrigeret budget på 114,2 mio. kr. Merforbruget på området udgør 0,8 mio. kr. og svarer til 0,7 %. Nettomerforbruget består af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 1,2 mio. kr. Mindreforbrug på genoptræning på 0,7 mio. kr. Mindreforbrug på sundhedsfremme og forebyggelse på 0,8 mio. kr. Merforbrug på 1,3 mio. kr. på andre sundhedsudgifter Merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 1,2 mio. kr. Merforbruget er opstået som følge af større udgifter end forventet til betaling af sygehusydelser fra Region Sjælland i sidste halvdel af året. Mindreforbrug på genoptræning på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget i Genoptræningsenheden skyldes dels en stigning i salg af mellemkommunale ydelser. Herudover har enheden udskudt et budgetlagt it-projekt. Der overføres 0,4 mio. kr. til Genoptræningsenheden i Mindreforbrug på sundhedsfremme og forebyggelse på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget omfatter dels sundhedsfremmepuljen med 0,3 mio. kr. og dels et mindreforbrug på eksternt finansierede projekter. Mindreforbruget på eksternt finansierede projekter skyldes en forskydning i aktiviteter samt midler, som skal tilbagebetales i Af det samlede mindreforbrug på 0,8 mio. kr. overføres 0,5 mio. kr. til sundheds- og forebyggelsesprojekter i Merforbrug på 1,3 mio. kr. på andre sundhedsudgifter Den væsentligste årsag til merforbruget er et stigende forbrug af hospiceydelser. Således tegner merforbruget sig på denne post for 0,8 mio. kr. De resterende 0,5 mio. kr. skyldes en uforudset stigning i antallet af liggedage for færdigbehandlede patienter. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,9 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 0,4 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 0,5 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. 125

130 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Genoptræningsenheden 409 I alt 409 Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Multiminen Kronikermidler Trygfonden -7 I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i Opfølgning på indsatsområder fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Regionen opkræver medfinansiering i kommunen efter centralt fastsatte takster. Kommunerne bliver under ét kompenseret for den forventede stigning i forbindelse med den årlige økonomiaftale og midtvejsregulering, såfremt den faktiske udvikling viser sig anderledes end forventet. Med virkning fra 2012 forventes endvidere, at omfanget af den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser vil øges betydeligt. Det forventes, at en model for at øge den kommunale medfinansiering vil kunne indgå i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for Opfølgning I økonomiaftalen mellem KL og regeringen indgik en ny afregningsmodel til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet med virkning fra Aftalen betyder, at hele den kommunale del af medfinansieringen af sundhedsvæsenet bliver aktivitetsbestemt mod tidligere, hvor medfinansieringen bestod af en kombination af et grundbidrag pr. borger og en aktivitetsbestemt andel. Grundbidraget er pr faldet bort og den aktivitetsbestemte del er steget. Samlet set giver det et budget til kommunal medfinansiering i Greve Kommune på ca. 158 mio. kr. i Genoptræning Stigningen i opgavemængden i Genoptræningsenheden, ikke mindst i antallet af borgere med ret til genoptræning efter hospitalsbehandling, bliver en udfordring for kommunen. I 2009 modtog Greve Kommune 903 borgere til genoptræning, en stigning på 26 % i forhold til året før. I 1. kvartal 2010 har 273 borgere modtaget en genoptræningsplan, hvilket vidner om, at stigningen endnu ikke er slut. Demografiudviklingen og udviklingen i sundhedsvæsnet understøtter denne prognose. Fortsætter stigningen vil det medføre et behov for at justere budgetrammen eller servicestandarderne for genoptræning. 126

131 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 Opfølgning Opgavemængden for Genoptræningsenheden har som forventet været stigende de seneste år. Også i 2011 steg antallet af borgere til genoptræning. I 2010 modtog Genoptræningsenheden borgere med genoptræningsplaner og i 2011 var tallet borgere. Siden 2008 har der været en stigning på hele 57 %. Genoptræningsenheden har overholdt budgettet i 2011, men det forventes, at der fremover bliver behov for en tilpasning af budgettet eller serviceniveauet på området. 127

132 128

133 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 129

134 130

135 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Udvalgets hovedopgaver På overordnet niveau dækker Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområder behandling, rådgivning, aktivering, servicering og udbetaling af forsørgelsesydelser til kommunens borgere. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde omfatter desuden organisering og administration af opgaver med 100 % refusion såsom fleksydelse, sygedagpenge og dagpenge ved barsel, graviditet og fødsel, som i 2011 udgør 108,8 mio. kr. Idet området har finansiel betydning, og er 100 % finansieret af staten, hører området til budgetområde 9.02 Finansforskydning og finansiering under Økonomi- og Planudvalget. I det følgende fremdrages nogle af de resultater, der i 2011 er opnået på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Regnskabet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område udviser i 2011 udgifter på 463,1 mio. kr. og indtægter på 159,0 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 304,0 mio. kr. Dette er 47,1 mio. kr. mere end oprindeligt budgetlagt. Inden for servicerammen er der et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på udvalgets område i forhold til oprindeligt budgetlagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 306,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område på 1,9 mio. kr. Der overføres i alt 0,2 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt. Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Budgetområde Budgetområde Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter giver et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Der er ingen overførsler til Budgetområde 6.02 Aktivitetstilbud giver et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til 2012 efter Greve Kommunes regler om overførsel. 131

136 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Nettoforbruget fordelt på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets områder ses af nedenstående figur. Nettoforbrug pr. budgetområde i 2011 i alt -304 mio. kr Aktivitetstilbud -51,2 17% 6.01 Forsørgelsesudgifter 252,8 83% Opfølgning på udgifter inden for og uden for servicerammen Fordelingen af udgifterne på udvalgets område på henholdsvis serviceudgifter og udgifter uden for servicerammen fremgår nedenfor. Nettoforbrug i mio. kr. Inden for servicerammen -19,0 6% Uden for servicerammen -285,0 94% Udgifter inden for servicerammen På Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet indgår indtægter og udgifter på følgende opgaver i aftalerne om servicevækstramme for de kommunale udgifter: Produktionsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning Turisme og erhvervsservice Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskudsjob i kommunen Jobcenteradministration Fællesudgifter og administration 132

137 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning For opgaver inden for servicerammen på udvalgets område viser regnskabet for 2011 et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på udvalgets område i forhold til det oprindeligt budgetlagte. Udgifter uden for servicerammen Staten har undtaget udgifter til overførsler og forsørgelse, når der beregnes servicevækstramme. Der har i 2011 været nettoudgifter på i alt 285,0 mio. kr. uden for servicerammen på udvalgets område. Overførsler og forsørgelsesudgifter er karakteriseret ved at være retsbestemte ydelser. Hovedparten af udgifterne løser den forsørgelsesmæssige side, mens enkelte af udgiftstyperne er de redskaber, der anvendes til at kunne opfylde reglerne for udbetaling af forsørgelse. Udgifterne kan opdeles under hovedoverskrifterne: Introduktionsprogram og introduktionsydelse Kontanthjælp og aktivering Sygedagpenge Revalidering Løntilskud Revalidering Seniorjob Beskæftigelsesordninger Kommunerne under ét modtager kompensation for flere eller færre udgifter ved regulering over bloktilskuddet. Hertil kommer en særlig budgetgaranti for visse af forsørgelsesudgifterne samt beskæftigelsestilskud. Samlet er princippet dog, at kompensation gives for virkninger, der påvirker kommunerne under ét. 133

138 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.01 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Beskrivelse af område 6.01 Forsørgelsesudgifter Budgetområdet Forsørgelsesudgifter omfatter udgifter til såvel midlertidig forsørgelse i form af tilbud til udlændinge, samt kontante ydelser som dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og ydelser til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, revalidering, ledighedsydelse samt løntilskud til personer i fleksjob. Herudover omfatter området udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger som jobtræningsordninger samt service- og seniorjob. Økonomi - så meget koster budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 221,1 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 33,0 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. Tillægsbevillingerne på beskæftigelsesområdet skyldes overvejende merforbrug som følge af refusionsomlægningen, der havde virkning fra 1. januar Kommunen er blevet kompenseret for disse merudgifter via bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på flexjob/ledighedsydelse på 0,8 mio. kr. Merforbrug på forsikrede ledige på 16,6 mio. kr. Mindreforbrug på revalidering og seniorjobs på 1,1 mio. kr. Merforbrug på sygedagpenge på 6,7 mio. kr. Merforbrug på kontanthjælp og aktivering på 11,6 mio. kr. Mindreforbrug på løntilskud på 1,7 mio. kr. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 252,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 254,1 mio. kr. Mindreforbruget på området udgør 1,3 mio. kr. og svarer til 0,5 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug til sygedagpenge på 8,3 mio. kr. Mindreforbrug til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere på 2,4 mio. kr. Merforbrug på 13,6 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige Mindreforbrug på 4,7 mio.kr. til revalidering 134

139 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.01 Merforbrug på 3,2 mio. kr. til løntilskud til personer i løntilskud, fleksjob, samt modtagere af ledighedsydelse Mindreforbrug på 3,1 mio. kr. til forsikrede ledige ansat i kommuner Mindreforbrug til sygedagpenge på 8,3 mio. kr. Der har i 2011 været 578 helårspersoner på sygedagpenge (over 4 uger). Der var for 2011 budgetteret med 629 helårspersoner. I 2010 og 2011 er der gjort en stor indsats overfor de sygemeldte borgere med henblik på at få dem aktiveret og hurtigere tilbage på arbejde. Andelen af borgere der er delvist raskmeldte er steget fra 7,6 % i 2009 til henholdsvis 10,9 % i 2010 og 11 % i Her får kommunen høj refusion for dagpengeudgifterne og skal ikke betale sygedagpenge i de timer, som borgeren arbejder. Samlet set har dette givet et mindreforbrug på området på 8,3 mio. kr. Mindreforbrug til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere på 2,4 mio. kr. Antallet af borgere på kontanthjælp er en smule højere end budgetteret. Der er dog et mindreforbrug på området, hvilket skyldes en forholdsmæssigt større andel unge samt ikke-forsørgere på kontanthjælp, som er billigere for kommunen. Derudover skyldes det en større grad af aktivering i virksomhedsrettede tilbud end budgetlagt, herunder løntilskudsjob i kommunen. Det samlede mindreforbrug er på 2,4 mio. kr. Merforbrug på 13,6 mio. kr. til dagpenge til forsikrede ledige Der har gennem 2011 været et lille samlet fald i antal forsikrede ledige helårspersoner. Trods dette er der på området et væsentligt merforbrug på 13,6 mio. kr. i forhold til det forventede ved budgetopfølgningen pr. 31. juli Der er flere forklaringer på dette merforbrug. 1) Staten skulle i 2011 finansiere de nyledige i de første 12 uger. Det er ikke muligt at foretage en sikker beregning af, hvor mange ledige, der er omfattet af karensperioden i 12 uger, hvor staten betaler 100 %, fordi ledige, som har haft en tidligere ledighedsperiode inden for 12 måneder, ikke er omfattet af en ny karensperiode. Erfaringerne fra 2011 vil blive inddraget i den fremtidige budgetlægning. Det har vist sig, at det budgetterede antal ledige, der var omfattet af karensperioden med 100 % statslig finansiering, har været højere end det reelle. 2) En del af merforbruget skyldes, at antallet af forsikrede ledige i løntilskudsjobs i kommunen var lavere end budgetteret, hvilket øger dagpengeudgifterne med 2,7 mio. kr. 3) Kommunerne skulle fra 1. januar 2011 afholde hele dagpengeudgiften ved ikke rettidig aktivering. Greve Kommune har haft et merforbrug på ca. 2,0 mio. kr. på manglende rettidig aktivering. Kommunen har haft en manglende rettidighed på 6,2 % i forhold til et landsgennemsnit på 7,6 %. Mindreforbrug på 4,7 mio.kr. til revalidering Mindreforbruget skyldes især, at der har været færre revalidender end budgetteret men også, at en del af de ydelser, der tidligere har været betalt på området, nu efter refusionsomlægningen skal afholdes af den kommunale beskæftigelsesindsats. Merforbrug på 3,2 mio. kr. til løntilskud til personer i løntilskud, fleksjob, samt modtagere af ledighedsydelse Der har i 2011 været flere personer visiteret til fleksjob end budgetlagt. Samtidig har den økonomiske krise gjort, at en del af fleksjobberne mister deres arbejde og kommer på ledighedsydelse. En del af de personer, der er på ledighedsydelse, har været det i mere end et år. Kommunen overtager herefter den fulde udgift og får således ikke refusion fra staten. Antallet af disse personer er på grund af finanskrisen steget i de senere år. Merforbruget skyldes desuden, at der er flere personer visiteret til fleksjob, hvoraf en større andel af disse end budgetlagt, ikke er i arbejde. Derfor bliver kommunens refusionsindtægter 1,5 mio. kr. mindre end budgetlagt. Herudover er der i 2011 foretaget en berigtigelse på refusioner vedr. tidligere år, som betød en udgift på 1,8 mio. kr. Mindreforbrug på 3,1 mio. kr. til forsikrede ledige ansat i kommuner 135

140 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.01 Mindreforbruget skyldes primært, at der har været færre forsikrede ledige i løntilskudsjobs end budgetlagt. Samtidig har kommunen i 2011 fået indtægter fra 2010 fra andre kommuner, som har haft forsikrede ledige i løntilskudsjob i Greve kommune. Dette har samlet givet et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er ingen overførsler fra budget 2011 til budget 2012 på budgetområdet. Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Sygedagpengeindsats Sygedagpengeområdet har haft høj prioritet de seneste år og indsatsen er blevet belønnet med gode resultater, idet længden og mængden af sygedagpengeforløb er reduceret. Center for Job & Socialservice vil i 2011 og årene frem fortsætte arbejdet med at integrere de positive dsats med flere aktive tilbud, samt fokus på borgernes ressourcer og ikke på deres begrænsninger. Opfølgning I 2010 blev Jobcentret, som en forretningsmæssig investering, tildelt yderligere to rådgivere til dels at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere og dels at øge antallet af sygedagpengemodtagere med delvise raskmeldinger eller deltagelse i aktive tilbud, hvilket giver en højere statslig refusion på kommunens udgifter til sygedagpenge. Forventningerne til den forretningsmæssige investering var et mindreforbrug på netto 2,8 mio. kr. på området. Dette er mere end indfriet, idet der i 2010, udover reduktionen på de 2,8 mio. kr., var et mindreforbrug på 4,2 mio. kr., og i 2011, udover de 2,8 mio. kr., et mindreforbrug på 8,3 mio. kr. Udviklingen på sygedagpengeområdet fra fremgår af nedenstående tabel. Antal fuldtidspersoner Sygedagpengemodtagere over 26 uger Antal aktiveringsforløb Antal delvise raskmeldinger Den store udfordring på området er til stadighed at udvikle indsats og tilbud for sygedagpengemodtagerne. Inden for de seneste år er der sket en markant stigning i antallet, som sygemeldes på grund af stress og depressioner. Der er derfor fokus på at udvikle indsatsen inden for dette område, hvor Jobcentret i 2011, som det fremgår i afsnittet nedenfor, har igangsat en tidlig indsats med screening af sygedagpengemodtagere med stress og depressioner. 136

141 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.01 Indsats for personer med psykiske lidelser Der er behov for at udvikle flere tilbud til den stadig stigende gruppe af personer, der på tværs af forsørgelsesgrupper, alder, køn og etnicitet lider af psykiske / psykiatriske problemer. Sammenlægningen af Jobcentret og Socialcentret giver gode muligheder for en tværfaglig indsats, og centret vil i 2011 udvikle tilbud målrettet de forskellige psykiske / psykiatriske lidelser. Et værktøj, som både kan være til gavn for personer med psykiske/psykiatriske problemer, og at støtte, vejlede og fastholde borgeren. Opfølgning Centret har i 2010 og 2011 igangsat udviklingen af flere tilbud til personer med psykiske lidelser. Projek- ivate klinik PPclinic udviklet en screeningsmetode, der sikrer, at sygemeldte får en helhedsorienteret og Ny Indsats for der har introduceret dem for værktøjer til at hjælpe de borgere i job, der har et fysisk eller psykisk handicap kombineret med kognitive va evet udviklet metoder til en bedre sammenhængende indsats og tilbud til gruppen af især unge mellem år, der har andre problemer end ledighed, herunder psykiske lidelser. Som en del af projektet er der blevet etableret et mentorkorps af sociale mentorer. Projektet rækker ind i 2012, hvor de udviklede værktøjer skal implementeres. 137

142 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Beskrivelse af område 6.02 Aktivitetstilbud Budgetområde 6.02 Aktivitetstilbud omfatter udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning, produktionsskoler, erhverv og turisme, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, revalidering og beskæftigelsesordninger. Derudover omfatter området også erhvervsrelaterede udgifter til Udviklingspark Øresund samt turisme. Økonomi - så meget koster budgetområde 6.02 Aktivitetstilbud Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Området omfatter driftsudgifter til Jobcentret, Jobcentrets aktive tilbud og danskundervisning til personer, som ikke er omfattet af integrationsloven, samt udgifter for lediges deltagelse i AMU, handelsskole, teknisk skole eller andre forløb, der medvirker til opkvalificering med henblik på udslusning til arbejdsmarkedet. Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 35,9 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 14,6 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. Tillægsbevillingerne på beskæftigelsesområdet skyldes overvejende merforbrug som følge af refusionsomlægningen, der havde virkning fra 1. januar Kommunen er blevet kompenseret for disse merudgifter via bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Merforbrug på 7,0 mio. kr. til aktiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Mindreforbrug på beskæftigelsesordninger på 9,5 mio. kr. Merforbrug på 16,7 mio.kr. til driftsudgifter i den kommunale beskæftigelsesindsats Merforbrug på 1,5 mio. kr. til produktionsskoler Mindreforbrug til lægeerklæringer på 0,6 mio. kr. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 51,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 51,9 mio. kr. Mindreforbruget på området udgør 0,7 mio. kr. og svarer til 1,3 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: 138

143 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 Merforbrug på 1,0 mio. kr. til Ungdommens Uddannelsesvejledning og produktionsskoler Merforbrug på 1,7 mio. kr. til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Mindreforbrug på 5,1 mio. kr. på beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Merforbrug på 2,5 mio. kr. til beskæftigelsesordninger Merforbrug på 1,0 mio. kr. til Ungdommens Uddannelsesvejledning og produktionsskoler Merforbruget er sammensat af 0,8 mio. kr. til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) og 0,2 mio. kr. til produktionsskoler. Merforbruget på UUV skyldes en større andel af ældre elever end budgetlagt i Greve Kommune betaler mere til UUV for elever i de ældste klassetrin. Budgettet har ikke taget højde for ændringen i sammensætningen af elever. Dette vil indgå i budgetlægningen for de kommende år. Merforbruget på produktionsskoler er forårsaget af, at der har været flere elevforløb på produktionsskolerne end budgetlagt i Ændringen i søgningen til produktionsskoler hænger sammen med samfundets generelle udvikling, og kommunerne oplever typisk en større tilgang til produktionsskoler i krisetider. Merforbrug på 1,7 mio. kr. til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Merforbruget på området skyldes primært indsatsen for at overholde rettidighed for aktivering samt for at have en høj aktiveringsgrad. En stor del af denne indsats er sket i tilbud der ikke er virksomhedsrettede. Derfor er der her et merforbrug. Dette har til gengæld været med til at give et mindreforbrug på aktivering af forsikrede ledige, som beskrevet herunder. Mindreforbrug på 5,1 mio. kr. på beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Mindreforbruget skyldes til dels ovennævnte forklaring om aktivering i ikke-virksomhedsrettede tilbud, for at overholde kravet om rettidighed. Desuden har der i 2011 været færre forsikrede ledige i løntilskudsjobs i kommunen. En stor del af disse løntilskudsjobs blev anvendt til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Merforbrug på 2,5 mio. kr. til beskæftigelsesordninger Der er flere forklaringer til merforbruget på området: 1) Der har været færre indtægter i 2011 fra staten end forventet. I 2012 ventes indtægter på ca. 0,7 mio. kr. for projekter, der er afsluttet og afholdt udgifter til i ) Merforbruget skyldes herudover, at der ved Budgetopfølgning 1 (efter refusionsomlægningen), ved en administrativ fejl, blev fjernet budget fra området, som skulle tilbagebetales til staten. Dette beløb sig samlet til ca. 1,2 mio. kr. 3) Samtidig har der været større udgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere i løntilskudsjobs i kommunen (virksomhedsrettet indsats). 4) Herudover har der været afholdt huslejeudgifter for 0,4 mio. kr. på området til Greve Videnscenter, som skulle være afholdt under den kommunale beskæftigelsesindsats. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,2 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet består af formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Lokalt Beskæftigelsesråd -43 FVU-midler Ghettomidler I alt = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i

144 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 Opfølgning på indsatsområder og budgetbemærkninger fra budget 2011 I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder for udvalget i budget De oprindelige indsatsområder fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. Fokus for beskæftigelsesindsatsen på kort og langt sigt På kort sigt er der behov for at koncentrere beskæftigelsesindsatsen om dels 1) at begrænse varigheden af ledighed og sygefravær med en tidlig og aktiv indsats for at begrænse de kommunale udgifter og opnå større statslig medfinansiering til forsørgelse, dels 2) at hjælpe især unge ledige i uddannelse og endelig 3) at kanalisere den ledige arbejdskraft over i områder, som fortsat efterspørger arbejdskraft. På langt sigt peger prognoserne på, at der inden for nogle år igen vil blive stor mangel på kvalificeret arbejdskraft på baggrund af den aldersbetingede afvandring fra arbejdsmarkedet. Der er derfor også behov for at udvikle langsigtede strategier som kan sikre arbejdskraft, der besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det nødvendiggør, at Center for Job & Socialservice tænker bredt og utraditionel i forhold til at udvide arbejdsstyrken. Opfølgning Som det vil fremgå af afsnittene nedenfor, har Jobcentret i forhold til udfordringerne på kort sigt dels øget brugen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb, dels styrket indsatsen for de unge via en organisationsændring og udvikling af nye tilbud og dels nedbragt antallet af sygedagpengemodtagere ved at udvide udvalgte dele af sygedagpengeopfølgningen. I forhold til udfordringerne på langt sigt udvikler Jobcentret løbende sin indsats på baggrund af analyser af arbejdsmarkedet i Greve samt rapporter og undersøgelser af hvilke indsatser, der giver de bedste resultater. Virksomhedsnær aktivering til forsikrede ledige I forhold til ledige med udsigt til en lang ledighedsperiode, og dermed øget kommunal medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, er virksomhedsrettede tilbud en god løsning. Både fordi virksomhedsrettede tilbud er det redskab, som giver de bedste resultater på vej mod ordinær beskæftigelse, men også fordi det kan spare kommunen for udgifter til forsørgelse og aktivering, idet virksomhedsrettede tilbud giver højere statslig refusion end ikke virksomhedsrettet aktivering. Opfølgning I starten af 2011 blev der ansat en virksomhedskonsulent med særlig fokus på at udvide antallet af virksomhedsnære aktiveringsforløb. Samtidig blev der opstillet nogle ambitiøse mål for, hvor mange virksomhedsforløb, løntilskudsjob og virksomhedspraktikker, der skulle etableres i 2011 for såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere. Mål og resultater for forsikrede ledige Resultat 2010 Mål for 2011 Resultat 2011 Private løntilskud Offentlige løntilskud Virksomhedspraktikker

145 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 Mål og resultater for kontanthjælpsmodtagere Resultat 2010 Mål for 2011 Resultat 2011 Private løntilskud Offentlige løntilskud Virksomhedspraktikker Det samlede mål for etablerede virksomhedsnære forløb for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i 2011 var 960 forløb. Dette mål blev mere end indfriet, idet der blev etableret samlet forløb i Indsatsen anses for at være medvirkende årsag til faldet i Greve Kommune i antallet af bruttoledige, forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere fra december 2010 til december 2011 på 10,3 %, hvor faldet for Østdanmark totalt set var på 2 %. Fortsat indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere De ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (match 2 og 3) er kendetegnet ved at have komplekse problemer, og har derfor brug for tilbud, som indeholder både en social- og beskæftigelsesfaglig indsats, så de på lige fod med andre ledige får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Når behovet for arbejdskraft igen melder sig, vil et fortsat fokus på indsatsen over for ikke-arbejdsmarkedsparate være med til at sikre, at virksomhederne ikke kommer i en situation som i 2008 med mangel på arbejdskraft. Opfølgning Selv om ledige i match 2 og 3 har svært ved at opnå ansættelse, har Jobcentret intensiveret sin indsats over for disse målgrupper, især over for match 2. I 2010 blev 247 svarende til 58 fuldtidspersoner aktiveret og i 2011 steg det til 350 svarende til 90 fuldtidspersoner. I indsatsen har der også været fokus på den virksomhedsrettede indsats, som det fremgår nedenfor. Virksomhedsrettet indsats match 2 og Antal aktiverede Fuldtidspersoner Antal aktiverede Fuldtidspersoner Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Men hvor der i Greve Kommune var et fald i den samlede ledighed fra 2010 til 2011 på 10,3 %, var der for ledige i match 2 og 3 i samme periode en stigning i ledigheden på 13,3 %. I forhold til antal ledige betød det, at hvor der i Greve Kommune i 2010 var 392 i match 2 og 3, var antallet i 2011 steget til 444. Andelen af ledige i match 2 og 3 var 1,6 % af arbejdsstyrken i 2010, mens den i 2011 udgjorde 1,8 %. På landsplan udgjorde gruppen 3 % af arbejdsstyrken i 2010 og 3,3 % i

146 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 6.02 Målrettet ungeindsats Det er vigtigt, at der over for den enkelte ledige unge sker en tidlig og håndholdt indsats med tilbud, der sikrer, at de kan komme i en tilfredsstillende beskæftigelses- eller uddannelsessituation og ikke sidder langvarigt fast i forsørgelsessystemet. Blandt centrets seneste initiativer er straksaktivering af unge kontanthjælpsmodtagere og to udviklingsprojekter inden for ungeindsatsen, som centret henholdsvis gennemfører i samarbejde med UUV Køge Bugt og de øvrige jobcentre i København Syd. I 2011 vil centret udvikle yderligere tiltag over for ungegruppen og bl.a. anvende kommunens nyoprettede offentlige løntilskudspladser. Opfølgning Styringsmæssigt har Jobcentret haft endnu større fokus på unge mellem år på A-dagpenge og kontanthjælp fra 2010 til Det har bl.a. udmøntet sig i en organisationsændring i august 2011, hvor der blev etableret en ngegruppe, som udelukkende arbejder med de årige. Derudover igangsatte administrationen i efteråret 2011 pro eskæftigelsesregionen. Projektet skal udvikle metoder til en bedre sammenhængende indsats og tilbud til gruppen af især unge mellem år, der har andre problemer end ledighed. Indsatsmæssigt er der sket en stor stigning i de aktive tilbud for ungegruppen fra 2010 til Hvor der i 2010 var 485 forløb svarende til 83 fuldtidspersoner, steg dette til 630 forløb svarende til 151 fuldtidspersoner i Nedenfor ses fordelingen af forløbene på henholdsvis private og offentlige løntilskud og virksomhedspraktikker i 2010 og Aktive tilbud unge år Antal aktiverede Fuldtidspersoner Antal aktiverede Fuldtidspersoner Samlet tal Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Som tidligere nævnt faldt arbejdsløsheden fra 2010 til 2011 med 10,3 % for forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. For ungegruppen (A-dagpenge og kontanthjælp) er der i Greve i samme periode sket en stigning fra 364 til 390 unge, svarende til 7,1 %. Stigningen dækker dog over, at udviklingen har været forskellig for de enkelte delmålgrupper: Unge A-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har haft et mindre fald i ledigheden, mens de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 har oplevet en stigning fra 128 til 168 unge, svarende til 31,3 %. 142

147 Beredskabskommissionen 143

148 144

149 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 7.01 BEREDSKABSKOMMISSIONEN Beskrivelse af område 7.01 Beredskabet Greve Brandvæsen varetager på vegne af Greve Kommune og Beredskabskommissionen i Greve de opgaver, som efter Beredskabsloven påhviler det kommunale redningsberedskab. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Primært drejer det sig om brandslukning, akut miljøindsats, brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, beredskabsplanlægning, skorstensfejning, administration, uddannelse af frivillige og kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp for kommunale medarbejdere og skolebørn, tilsyn med opfyldelse af Falck aftaler samt drift af kommunens krisestyringscenter og det statslige støttepunkt i Greve. Derudover har flere beredskabsmæssige opgaver gennem de senere år været forårsaget af vejrfænomener, herunder oversvømmelser. Økonomi - så meget koster budgetområde 7.01 Beredskabet Oprindeligt budget 2011 Overførsler og omplaceringer 2011 Tillægsbevillinger budget 2011 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelser til korrigeret budget 2011 Afvigelser overført til 2012 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2011 Det oprindelige budget for 2011 var på 13,1 mio. kr. Der er ikke givet tillægsbevillinger i løbet af året. Årsregnskab 2011 sammenholdt med korrigeret budget 2011 Regnskabet viser et forbrug på 13,9 mio. kr. mod et korrigeret budget på 14,0 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 0,1 mio. kr. og svarer til 0,7%. Budgetoverførsler fra 2011 til 2012 Der er på budgetområdet overført i alt 0,09 mio. kr. fra budget 2011 til budget 2012 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet overføres efter reglerne om Én pose penge, som Byrådet har godkendt. En pose penge overførsler: Beløb i kr. Center for Teknik & Miljø, Beredskabet 91 I alt 91 + = mindreforbrug/merindtægt i 2011, - = merforbrug/mindreindtægt i

150 146

151 Økonomiog Planudvalget 147