Tid Spejderne gav 2 mill. til UNICEF 75 års jubilæum - en dejlig oplevelse

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg Juni ÅRGANG Tid Spejderne gav 2 mill. til UNICEF 75 års jubilæum - en dejlig oplevelse 3

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Hanne Borgstrøm Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre Tlf Landsgildekansler Søren Silving Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød Tlf Landsgildeskatmester Margit Toxværd Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg Tlf International sekretær Niels Rosenbom Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå Tlf lgis@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf.: lgus@sct-georg.dk PR-sekretær Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf lgpr@sct-georg.dk Øvrige landsgildeadresser på side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf , fax: redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax Internet kontoret@sct-georg.dk Kontortid man.-tors Kontorleder Kirsten Christensen Arrangementer på landsplan: 16. august 2008 DIS-møde, Kolding september 2008 Gildemesterstævne på Vingstedcentret 9. november 2008 Dansk Flygtningehjælps landsindsamling 26. november 2008 Fredslyset bringes rundt i Danmark juli 2009 Blå Sommer, Stevningshus Internationale arrangementer: august 2008 ISGF Verdenskonference i Wien, Østrig juni 2009 Nordisk-Baltisk træf på Åland Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Læs om What s on internationalt... 4 Højskoleudvalget... 5 Gilderne og de andre... 6 Fra gildebror til gildebror Rodbjerggaard Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Indgang til jubilæumsreception på Københavns Rådhus 25. april Foto: Peter Brandi Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2

3 Tid Af Søren Silving, Landsgildekansler Hvis man ser i den store Danske Encyklopædi, så er tid et fundamentalt begreb i vor erkendelse. Som sådant kan det ikke defineres eksplicit, et vilkår, som det deler med andre fundamentale begreber såsom længde og bevægelse. Trods manglen på en definition formår vi i de fleste erkendesituationer at anvende begrebet tid på en entydig, korrekt måde. Dette forhold kommer til udtryk i en ofte citeret passage fra Augustins bekendelser fra omkring år 400: Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig herom, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det til nogen, ved jeg det ikke (lånt fra bind 19 side 86). Hvad er tid egentlig for os? Har vi en tid foran os? Har vi tid til at gøre alt det, vi gerne vi? Jeg vil prøve at besvare disse 3 spørgsmål, for efter min menig er de spørgsmål vigtige i vores bevidsthed. Når vi siger ja til at gøre en indsats i en bevægelse, vi er medlem af, forholder vi os også til, om vi har tid, eller vi ikke har, ja faktisk hver gang vi prioriterer vores dag, gør vi op med, om vi har tid, eller vi ikke har. Tid er for mig at have tid til at gøre en indsats for en sag, jeg personligt brænder for. Har vi tid foran os? Det vil for nogle synes som et banalt spørgsmål og kan vel besvares med, ja vi har den tid, vi har, altså tiden fra nu, og til vi skal dø. Spørgsmålet kan også besvares med: JA vi har en tid foran os, og den tid skal vi benytte til at få og opleve positive ting og deltage positivt i det arbejde, vi nu har påtaget os rundt omkring i vores egen verden. Men vi skal også huske, at de personer, vi samarbejder med, helt sikkert har en anden opfattelse af tid og indsats, end vi selv har. Det kan og skal vi alle huske på. Nogle har hele dagen til rådighed, og andre har kun dele af dagen, eller på nudansk, nogle er arbejdsramt, og andre er ikke. Men har vi så tid til at gøre alt det, vi gerne vil. Jeg kan høre nogle i min omgangskreds, som bare vil svare: ja da, det har jeg. Andre vil kigge på mig og sige: nej da, men jeg prøver at løse de opgaver, jeg har ansvaret for. Jeg prøver at er helt klar det svar, jeg møder oftest. Hverdagen i dag er helt klart en prioritering, som foregår hele tiden hos alle mennesker. Men jeg håber vi alle i Gildebevægelsen kan være enige om, at vi alle gør vores, for at bevægelsen fortsat er en bevægelse og IKKE bare en forening. Lad os sammen fortsætte arbejdet for gildebevægelsen og dermed sikre, at det ikke pludseligt bare bliver en forening, hvor hovedformålet er kaffe og kage. Rigtig god sommer. 3

4 What s on international Hvis du sidder med nogle ideer til det internationale arbejde, så husk at fortælle det til din DIS, så han/hun kan bringe det videre til dette landsdækkende forum. Verdenskonferencen I skrivende stund (primo maj) ser det ud til, at vi bliver 17 danskere (samt Rigmor Lauridsen, som jo officielt tæller som medlem af verdenskomi-teen). Vores delegation, som består af landsgildemesteren og internationalt udvalg, arbejder med de ganske mange foreslåede vedtægtsændringer. Det er vores grundlæggende hold-ning, at ISGF er en bevægelse, som ikke må udvikle sig til en organisation. Vores struktur skal derfor være flad og ubureaukratisk. Handlingsplanen for skal behandles på cafémøder (som beskrevet i Sct. Georg, april). Da der ikke er indkommet kommentarer til oplægget, som blev sendt til distrikterne, arbejder vi videre med dette oplæg. World market blev opfundet for tre år siden i Lillehammer, og det bliver også gennemført i Wien. Ideen er, at deltagerlandene på markedet sælger forskellige effekter, og at det indkomne beløb går til støtte for udviklingslande i ISGF. Vi er i gang med at indsamle effekter. Der er tre krav: 1. Fødevarer må ikke sælges 2. Effekterne skal være små og lette (skal kunne transporteres i flybagagen) 3. De må ikke koste noget i anskaffelse Skulle et gilde ligge inde med nogle effekter, som de gerne vil give til formålet, så kontakt LGIS. Det kunne f.eks. være julemærkeark eller overskydende nipsting fra et gildejubilæum. DIS-møde Årets DIS-møde finder sted 16. august i Kolding. Indkaldelse er sendt ud med IU nyhedsbrev nr. 4. Hjemmesider På kan du nu læse de IU nyhedsbreve, som sendes direkte til DIS. Brug password og gå på opdagelse under internationalt. Her kan du også læse nyhedsbrevene fra Nordisk-Baltisk underregion (NBSR), seneste brev er fra maj. ISGFs hjemmeside er under renovering, men opdateres løbende, og her kan man følge med i den store gildeverden. Bl.a. kan du finde ISGFs hilsen til Sct. Georgs Gilderne i Danmark i anledning af 75 års jubilæet. Denne hilsen er også bragt i IU nyt nr. 5. Nye internationale tiltag I Horsens kommune er en skole, kommunen og lokale spejdere gået sammen om at arrangere en lejr for børn af anden etnisk herkomst. Der satses på 100 børn i år, og lejren foregår juli på Kompedal lejrskole i Silkeborg kommune. Lokale gildebrødre har meldt sig som hjælpere, men der kan stadig bruges flere hænder. Har du lyst og mulighed for at tage en tørn, så kontakt LGIS. I Vejle arbejdes der på en sommerlejr for asylcenter Jellings børn på Rodbjerggaard. Flere gilder med norske twinning-gilder har planlagt besøg i broderlandet på nationaldagen den 17. maj. Det har næppe været kedeligt. Nordmændene forstår jo at fejre deres nationaldag. LGIS Niels Rosenbom 4

5 Højskoleudvalget GILDERNES HØJSKOLE En verden der hænger sammen Det femte højskoleforløb i Gildernes Højskole står nu for døren. I sidste udgave af Sct. Georg beskrev vi kort, hvordan højskolen fungerer med debatoplæg, partnergrupper, afsluttende samvær, foredrag og debat på Rødding Højskole. Det er med den største glæde og forventning til højskolesæsonen, vi kan byde velkommen til de tre oplægsgivere og foredragsholdere. International chef for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach Christian Friis Bach har, trods sin unge alder, en lang karriere i internationale organisationer bag sig og kender til at manøvrere i vanskelige, politiske og religiøse spændingsfelter. Skal vi tvangsfodre verden med demokrati? var et af de spørgsmål, der hang i luften efter vores samtale. Forfatter, civiløkonom Lene Andersen Lene Andersen er kvinden bag pseudonymet Jesper Knallhatt, forfatter til bogprojektet Baade-Og, hvor der indtil nu er udkommet 3 slagkraftige bøger, som på nye og provokerende måder kigger på samfundets helbred og blandt andet spørger om, hvem der sætter kodeks for informationssamfundets måde at virke på. Herudover har Lene Andersen blandt andet udgivet debatbogen Frihed og demokrati hvor svært kan det være. En sej bog, hvor frihed og ansvar ofte står skrevet i samme sætning. Skoleleder Lise Egholm Lise Egholm er skoleinspektør på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, hvor flertallet af elever er forsynet med hudfarve, religion, politisk opfattelse, sprog, klædedragt og meget mere i helt andre farver end det, vi er vant til. Lise Egholm har udgivet bogen Min blå sofa - om integration i skolen. Her lægger hun ikke skjul på, at integration for hende handler om klare grænser. Ingen forskelsbehandling eller lalleglad tolerance. Kan fordragelighed og lige værdighed i klasseværelset videreføres udenfor? De tre oplægsgivere befinder sig i cyberspace, og kan gøres synlige ved at søges på f.eks. Google. Deltagerprisen er kr pr. person, hvor vi indkvarteres i dobbeltværelser. Beløbet betales med et depositum på kr. 425 ved tilmelding samt kr. 375 ved modtagelse af hvert oplæg. Tilmelding vil være bindende. Deltagerprisen omfatter skriftlige oplæg og deltagelse i weekenden april 2009 på Rødding Højskole. For deltagere, der kommer i tog, er der inkluderet transport til/fra Vejen Station. Der modtages ikke tilmelding nu. I augustudgaven af Sct. Georg vil der være tilmeldingskupon. Der er tale om Først til mølle princippet, som praktiseres ved, at der først modtages tilmeldinger i august måned efter bladets udgivelse. Som sædvanligt vil vi hævde, at Gildernes Højskole indeholder lige præcis det, du ønsker dig med hensyn til: Personlig udvikling - diskussioner - stillingtagen og socialt samvær i såvel arbejde som fest Højskoleudvalget, Margrethe Gybel og Sten Frost Gildernes højskole - den rette højskole med de skæve vinkler 5

6 Gilderne og de andre En moderne pigespejder er heltinde i sit eget liv Af Birgitte G. Eriksen, Formand for De grønne pigespejdere Hovedrollen i dit eget liv eller tilskuer? Et af De grønne pigespejderes tre strategiske fokusområder har overskriften Leder i eget liv. Det handler om livsduelighed, og kampagnen sætter fokus på livsduelighed i børnehøjde og på hverdagsdansk, så det giver mening for piger i dag. Det handler om, at man ikke bare er tilskuer til livet, men at man udfylder en rolle, ja faktisk tager føringen og spiller hovedrollen i sit eget liv så kampagnen hedder heltinde i eget liv. Når man mestrer livet, så kan man på én gang klare sig selv og samtidig indgå i fællesskaber med andre og bidrage på sine egne præmisser til, at verden er et godt sted at være. Pil er en moderne gæv pigespejder med ben i næsen, og i hverdagen og til spejder øver hun sig på at være livsduelig, selvom hun måske ikke altid helt er klar over det selv. De grønne pigespejdere har netop lanceret en ny medlemskampagne, og så er vi i fuld gang med at realisere Udviklingsfællesskabet med DDS på spejdercenter Holmen. Pil er en helt almindelig men alligevel helt ualmindelig pige. Hun bor sammen med sin mor, sin lillebror Birk og sin storesøster Liv. Pil er 9 år gammel og går i 3. klasse. Hun er spejder, og hun går til fodbold og er den centrale figur i et nyt aktivitets- og kampagnemateriale for de yngste aldersgrupper hos De grønne pigespejdere. Her gælder det om at træne til at blive en ægte pige-heltinde anno Pil er også lillesøster til Liv - maskotten på sidste års fantastiske Landslejr. Kan din datter tænke selv? Det moderne spejderliv handler (som det i øvrigt altid har gjort) om at lære nyttige færdigheder, få øje for hvad man har lært og være bevidst om, hvor det kan bruges både i små og store sammenhænge og på den måde udvikle livsduelighed. Når vi på kampagneplakater lidt provokerende spørger forældre: Kan din datter tænke selv?, så er det selvfølgelig for at få lejlighed til at fortælle, at pigespejdere kan tænke selv og stå på egne ben, og at pigespejderi naturligvis er den bedste gave, man kan give sin datter også i år Den moderne pigespejder I moderne pigespejderarbejde tager aktiviteterne udgangspunkt i vores fælles hverdag og lader det være den interessante og troværdige 6

7 ramme for vores værdier for det er stadig gennem aktiviteterne, vi formidler vores værdier. Det er da klart, at pigespejdere anno 2008 eksempelvis lærer medlemmerne i den lokale seniorklub at betjene mobiltelefonen, så de kan sms e med børnebørnene. Pigerne får chancen for at formidle noget, de virkelig er gode til, til nogen, som virkelig har brug for det. Én simpel ide, som har alle de rigtige elementer: samfundsengagement, fællesskab, medansvar, nyttige færdigheder, en topaktuel aktivitet og en brandgod historie til omverdenen om pigespejdere, som gør en forskel. Noget går af mode - andet gør ikke Moderne pigespejdere kommunikerer via mobiltelefon og Internet, navigerer ved hjælp af GPS, arbejder med ledelse fra barnsben, diskuterer demokrati, ligestilling og klimapolitik og bekymrer sig om gruppevoldtægter og asylansøgerbørn dét ser nok lidt anderledes ud end for halvtreds eller hundrede år siden. Den moderne pigespejder er heltinde, fordi hun tager ansvar, organiserer, skaber fællesskab og ikke er bange for at åbne munden og tage hovedrollen i sit eget liv. Dét er til gengæld ikke så forskelligt fra de klassiske spejderværdier. Aktiviteter ændrer sig hele tiden temmeligt radikalt endda, men værdier gør det ikke. Nogle ting går af mode - andre gør ikke, men det er vigtigt, at vi kan skelne, for mens det er værdierne, som får pigerne til at blive i det lange løb, så er det aktiviteterne og de historier, vi fortæller om os selv, som trækker dem til i første omgang. Udviklingsfællesskabet tager form Så er De grønne pigespejdere flyttet ind på spejdercenter Holmen, og det nye udviklingsfællesskab tager mere og mere form for hver dag, der går. Vi glæder os utroligt meget til arbejdet og til vores nye hverdag med gode blå kolleger. Hverdagen for både blå og grønne medarbejdere er under forandring og spejdercenter Holmen det samme, og tiden vil vise, hvordan udviklingsfællesskabet vil bidrage til forandringer for spejdere og ledere i begge korps. Et børnehjem uden en vaskemaskine... Af Vivi Holm, De grønne pigespejdere, formand for det danske projektteam Hvad gør man, når maskinen går i stykker, og der ikke er penge til en ny maskine? Man klarer sig på bedste beskub, som det hedder med et gammelt udtryk. Men nu lysner det, for 3. Odense gilde har valgt bl.a. at støtte et børnehjem i Minsk (Hviderusland), så de kan købe en ny maskine. Se mere om projektet andetsteds i bladet, hvor de danske spejdere som et led i samarbejdet med de østeuropæiske lande støtter spejderarbejdet i Hviderusland. 7

8 Spejderne gav 2 millioner til UNICEF Af Jeanette Hedegaard, 100-årets kommunikationsgruppe På et år lykkedes det spejdere fra fem danske spejderkorps at tjene penge til at bygge 26 skoler til børn og unge i Angola. Lørdag den 5. april overrakte spejderne de 2 millioner kroner til UNICEF ved en ceremoni på spejderskolen Korinth på Fyn. Omkring 100 personer i alle aldre var mødt op for at deltage i afslutningen af Fredsgaven og overrækkelsen af pengene til UNICEF. Der var spejdere, spejderchefer fra alle korps, repræsentanter for Fredsgaven og 100-års jubilæet samt repræsentanter fra UNICEF. Inden selve overrækkelsen af pengene fortalte UNICEF om skolebyggeriet i Afrika: Hvordan det skal foregå, og hvad planerne for skolernes fremtid er. Bagefter fortalte spejdere fra de fem kommuner, som havde samlet flest penge ind, om, hvordan de havde tjent pengene. Herefter overrakte Jesper Nybo Andersen fra 100-års gruppen pengene til UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen, og til sidst blev vinderen af kommunekonkurrencen kåret. Et år med en ekstra indsats Jeg er både stolt af, at spejderbevægelsen kan give så stor en gave til UNICEFs fantastiske formål, og af hver enkelt af de spejdere, der har gjort en god gerning, fortæller Jesper Nyboe Andersen. UNICEF generalsekretær Steen M. Andersen glæder sig over den store støtte fra spejderne: Spejderne i Danmark lever flot op til Fredsgavens formål ved at støtte UNICEFs skoleprojekt i Angola. Efter mange års krig i landet har børn i Angola brug for at komme i skole, hvor de blandt andet undervises i fred og sameksistens. Mere end en skole Blandt de fem kommuner, der havde samlet flest penge ind til Fredsgaven per spejder, var de fynske spejdere med kroner og de bornholmske spejdere med kroner. Dermed havde spejderne fra Fyn samlet ind til over to en halv skole, mens Bornholm bidrog med en skole. Spejderne fra Samsø vandt kommunekonkurrencen med 757,58 kroner pr. spejder, mens Langeland kommune blev nummer to med 554,49 kroner pr. spejder. Fakta Fredsgaven var et samarbejde mellem UNICEF og Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Pengene fra Fredsgaven går til skoler til børn og unge i Angola. UNICEF vil stå for både at bygge og drive skolerne. En skole koster kroner, så det bliver til 26 skoler fra spejderne. De danske spejdere valgte at samle ind til Fredsgaven i forbindelse med spejderbevægelsens 100-års jubilæum i

9 Spejderengagement styrker Østeuropa Danske spejdere samarbejder med Belarus om organisationsudvikling og gadebørnsarbejde Af Vivi Holm, De grønne pigespejdere, formand for det danske projektteam Siden begyndelsen af 2007 har en gruppe ledere fra De grønne pigespejdere og fra Det Danske Spejderkorps været sammen om et projektsamarbejde med pigespejderne i Belarus. Projektet er kommet i stand med ekstern, dansk støtte, og det har som alt andet spejderarbejde en væsentlig dimension i det at udrette noget i de sammenhænge, hvor der er brug for det. Vi kalder det som bekendt duty to others, og begrebet er internationalt, om end det realiseres forskelligt fra land til land. I Belarus har pigespejderkorpset som sit aktuelle indsatsområde valgt at hjælpe bl.a. børnehjemsbørn ved at give dem et tilbud om en fritid med indhold, og ikke mindst at være med i et spejderfællesskab, hvor de ikke på forhånd er sat i bås på grund af deres sociale handicap. Spejderarbejdet i Belarus er ligesom i de andre østlande genetableret efter en årrække med pionerorganisationen som eneste og vidtfavnende fritidstilbud. For de frivillige spejderledere betyder det, at de skulle begynde på ny med at virkeliggøre tankerne om et aktivt spejdertilbud til børnene, for de, der var med dengang, har aldersmæssigt bevæget sig væk fra de aktives rækker. Generelt er viljen til engagement hos spejderlederne i Belarus langt stærkere end de praktiske muligheder, for systemet står uforstående over for, at kvinder ulønnet vil gå ind i frivilligt arbejde for og med børn, som staten jo bare kunne tage sig af. Men de vil! - og så har vi påtaget os rollen som dem, der giver dem supervision og kursusmuligheder på de områder, som de efterspørger. Aktuelt har der netop været afholdt IT-kursus for 23 hviderussiske pigespejderledere. Kurset blev gennemført på universitetet i Minsk, og formålet var bl.a. at give lederne kvalifikationer til at knytte korpset sammen elektronisk, således at man kan undgå nogle af de mange og lange rejser til møder, som forudsætter villighed hos arbejdsgiverne til at give den ansatte tidligere fri om fredagen, foruden at ægtemanden også skal påtage sig husmoropgaverne, mens hans hustru er til spejderledermøde et andet sted i landet. Næste kursus er en opkvalificering af lederne, så de får kompetencer til at give de kuldsejlede børn fra børnehjem og vanskeligt stillede familier et spejdertilbud, de tør tro på og vil tage imod. Herefter følger så et kursus i Female Leadership, hvor vi fra dansk side sender en instruktør, som sidestillet med de hviderussiske instruktører kan tegne et billede af, hvilke potentialer, der ligger i den kvindelige lederrolle, og som kan gives videre til pigerne og de unge ledere, når de skal finde deres egen rolle i et land i udvikling, hvor det spirer med initiativ, samtidig med at staten håndhæver den politiske dagsorden - ganske som det har været tilfældet i de andre østlande, som nu har oplevet et systemskifte. Projektet har været i gang i et år med et meget højt aktivitetsniveau, og der er lagt planer for, at det fortsætter på samme niveau frem til foråret 2010, og det er så vores håb, at der på gruppeplan er knyttet danske og hviderussiske spejderkontakter, som kan fungere, også efter projektet er slut. Se også bloggen 9

10 Sct. Georgs Gilderne og Danmarks-Samfundet Af Nils Ole Kajhøj, Landsformand for Danmarks-Samfundet / gildebror i 2. Næstved Gilde 100 år som kulturbærende organisation I mange foreninger kan man spørge Hvordan var det nu, vi fik vort flag eller fane? Jo det var vist nok Danmarks-Samfundet, som gav os den og så var der noget med at sælge Valdemarsflag den 15. juni. Jeg tror næsten, at alle Gildernes flag og faner gennem årene er skænket af Danmarks-Samfundet. Danmarks-Samfundet er en upolitisk organisation, der har til opgave at uddele faner og flag til foreninger og organisationer samt udbrede kendskabet til og rådgive om den rette brug af Dannebrog. Vor væsentligste indtægtskilde er det årlige salg af Valdemarsflag, som vi supplerer med tilskud fra Kulturministeriets Tips- og Lottopulje samt med bidrag fra medlemmer og organisationer. Men vi må tilstå, at det generelt kniber med at få vore brugere til at aftage Valdemarsflagene. Spejdergrupperne og idrætsorganisationerne melder fra. Vi ved godt, at det er svært at stå på offentlige steder og sælge flagene, og vi bliver desværre ofte anset for at sælge flagene til støtte for et bestemt politisk parti. Derfor anbefaler vi nu, at flagene sælges på andre dage i lukkede forsamlinger og opfordrer til at bruge dem på egne mærkedage. På trods af vanskelighederne med at sælge flagene formåede vi i 2007 at få indtægter nok til at uddele 124 faner, 19 faneduge og 117 flag. Med vedtægtsændringer i 2005 blev vi en medlemsorganisation, hvor vi arbejder med at oprette lokalafdelinger med egne bestyrelser i alle de nye store kommuner. Herved skulle vi komme i nærmere kontakt med foreningslivet gennem medlemskab af de kulturelle paraplyorganisationer. Jeg vil ikke undlade at opfordre det enkelte gilde eller den enkelte gildebror til at melde sig ind i Danmarks-Samfundet. Mange har allerede taget initiativ hertil, og får automatisk tilsendt nyhedsbreve, årsskrift og flag til eget brug m.m. Rundt om i landet holdes der stadig flagfester den 15. juni med deltagelse af spejdere, i- drætsorganisationer, folkedansere og soldaterforeninger m.fl. Desværre måtte vi i nogle år se disse flag- og fanefester blive nedlagt, fordi der ikke var nogen som koordinerede arrangementerne. I de seneste år er tendensen vendt, og der bliver nu gennemført et stigende antal flagfester. 10

11 De lokale Sct. Georgs Gilder har i stor grad bidraget til denne udvikling, og det skylder vi en stor tak for. Men hvordan var det nu, det hele startede? Det hele startede den 10. juni 1908 ved et møde i Aalborg Latinskoles festsal, hvor man stiftede Danmarks-Samfundets Aalborg kreds. Baggrunden var den internationale krise omkring århundredeskiftet, hvor en gruppe mennesker besluttede at arbejde upolitisk og i fællesskab for at styrke det nationale sammenhold med Dannebrog i spidsen. Efterfølgende blev der i løbet af sommeren 1908 oprettet foreninger i bl.a. Aarhus og København. Danmarks-Samfundet blev som landsorganisation stiftet den 13. september I 1912 var Danmarks-Samfundet blevet landsdækkende og idéen om en årlig landsindsamling på Valdemarsdag den 15. juni opstod. I samme år gav Kong Christian X tilladelse til det årlige flagsalg. Siden da har dette været de væsentligste midler til Danmarks-Samfundets arbejde og Dannebrogs interesser. Danmarks-Samfundet har i de 100 år fulgt tidens tendenser. I 1920-erne var det hjælpearbejdet i Sydslesvig og på Grønland, som var hovedaktiviteterne. Efterhånden som man kom ind i 30-erne, trådte de nationale møder i baggrunden. I årene kunne flagsalget fortsætte og medvirke i det danske folks fællesskabsfølelse. Det var i denne periode, at flagsalget og uddelingerne af flag og faner samt arbejdet med Dannebrog blev formålsbestemt som Danmarks-Samfundets hovedopgave. I 1969 var Danmarks-Samfundet hovedaktør i fejringen af Dannebrogs 750 års jubilæum overalt i landet. Det regner vi også med at være, når vi skal festligholde 800-året i I løbet af 1990-erne blev det stadig vanskeligere at sælge Valdemarsflag, og indtægterne faldt drastisk. Som kompensation herfor modtager vi nu tilskud fra tips- og lottomidlerne. I Danmark har vi ingen flaglov, som regulerer anvendelse af vort nationalsymbol, og alligevel har vi nogle ret strenge hævdvundne regler, som alle følger. Disse regler har Danmarks- Samfundet samlet i en populær publikation og andet informationsmateriale om Dannebrog, senest med nyudgivelsen af Sådan bruges Dannebrog i Dannebrog er ikke et politisk anliggende Danskerne kan selv fastsætte regler og normer for flagets anvendelse. Heri finder man baggrunden for, at man i Danmark i 100 år har ladet en upolitisk, frivillig organisation som Danmarks-Samfundet varetage Dannebrogs tarv på vegne af den danske stat og det danske folk, tilsikre, at Dannebrog som nationalsymbol til stadighed følger tidsånden, og formår at fungere som et folkeligt, nationalt samlingspunkt være den danske flagautoritet. I en tid, hvor verden bliver mere og mere internationaliseret, er det vigtigt at bevare vort flags anvendelse som en folkelig og national begivenhed og en særlig dansk kulturbærer. Det har Danmarks-Samfundet været med til i 100 år, og vi er klar til 100 år mere. Sct. Georgs Fonden Klippet fra Infobrev nr På Distriktsforum 2008 blev der udtrykt ønske om en orientering om Sct. Georgs Fondens virke gennem tiderne, og DGM Dorrit Trampedach, der tidligere har været i Sct. Georgs Fondens bestyrelse, har på distriktsgildemestrenes opfordring skrevet en beretning om Sct. Georgs Fondens virke. Beretningen er lagt på vores hjemmeside under Gilde Service - Aktuelle artikler under Gildebror-login Mafeking. 11

12 12 Program for jubilæumsreceptionen på Københavns Rådhus den 25. april 2008 Musikkorps på Rådhuspladsen ved De grønne pigespejdere Faneindmarch med Vedbæk garden Velkomst ved direktør Olga Brüniche-Olsen, Københavns Kommunes kultur og fritidsforvaltning Fællessang: Brødre i gildet af Poul Johansen Jubilæumstale ved LGM Hanne Borgstrøm Fællessang: Livstræet LGM overrækker det indsamlede beløb til Julemærkefonden - tak fra Julemærkefonden - børn fra Julemærke-hjemmet i Skælskør synger Vedbæk Garden spiller Festtale ved fhv. kirke- og kommunikationsminister Torben Rechendorff Jubilæumssang: Så lyder atter de kendte toner af Bent Lantow Tale ved Danmarks-Samfundets formand Nils Ole Kajhøj samt overdragelse af Dannebrogsflag Fællessang: Dejlige Dannebrog Tale DDS ved Helle Dydensborg Tale KFUM-Spejderne ved Lisbet Lentz Vedbæk Garden spiller LGM Hanne Borgstrøm Praktiske bemærkninger ved LGS Margit Toxværd Fællessang: Ja vi er danske spejdere Faneudmarch med Vedbæk Garden Gæsterne forlader Rådhushallen, Vedbæk Garden spiller Derefter er Københavns Kommune vært ved et traktement i Rådhusets Festsal.

13 Jubilæumsreception på Københavns Rådhus Af Margit Toxværd, Landsgildeskatmester Den 25. april fejrede 554 gildebrødre og gæster Sct. Georgs Gildernes 75 års jubilæum i Rådhushallen med mange festlige taler. Formanden for Danmarks-Samfundet Nils Ole Kajhøj overbragte Landsgildet et stort dannebrogsflag, Det meget flotte resultat af gildebrødrenes indsamling til Julemærkefonden, kr , blev overrakt til Julemærkefondens bestyrelse, og 4 elever fra Julemærkehjemmet i Skælskør takkede for gaven med en smuk sang. Bagefter var Københavns kommune vært ved en meget flot buffet i Rådhusets Festsal. Landsgildekontoret modtager stadig beløb, der er indsamlet til Julemærkefonden. Efter sommerferien eftersendes alle disse beløb, så hvis I ikke nåede at være med i indsamlingen eller endnu ikke har sendt pengene til Landsgildekontoret, så kan det ske til konto i Danske Bank, reg konto med angivelse af afsender og formål. Fotograf Peter Brandi 13

14 Fra gildebror til gildebror 75 års jubilæum - en dejlig oplevelse Af Hanne Borgstrøm, Landsgildemester Jeg er taknemmelig og glad for at være den LGM, der fik lov til at lykønske os alle sammen med Gildebevægelsens 75 års jubilæum ved jubilæumsreceptionen på Københavns Rådhus den 25. april. Det blev en dejlig oplevelse, fordi så mange engagerede gildebrødre gjorde deres til, at vi kunne feste sammen, så jeg har brug for at sige tak til: Henning Rose, Hærvejens Sct. Georgs Gilde, for det flotte jubilæumslogo, som ligger på hjemmesiden lige til at downloade til lokale jubilæumsarrangementer, Dagny Ipsen, 1. Varde, for den fantastiske ide til at give en jubilæumsgave til Julemærkefonden kr. stod der på den store check, som LGS Margit Toxværd kunne overrække til Julemærkefondens formand Sigfred Sørensen og Julemærkefondens direktør Joan Vestergaard. Tusind tak til alle jer gildebrødre, der bakkede så flot op om Dagnys ide, 14 John Høst Schmidt, 1. Køge, Henning Rose og Kjeld Krabsen for det store arbejde med at få den anden udgave af GildeGazetten klar til jubilæumsdagen. Husk, at Kirsten har flere på landsgildekontoret, hvis I får brug for det, Bent Lantow, 4. København - Hvidovre, for jubilæumssangen, der tog udgangspunkt i fortiden og rækker ind i fremtiden, Inger Grønborg, 3. Slagelse, fordi du - igen - ville akkompagnere os ved sangene og sørge for dejligt klaverspil i øvrigt i Rådhussalen på Københavns Rådhus. Alle deltagere i receptionen på Københavns Rådhus for jeres mange positive tilkendegivelser ved Københavns Kommunes efterfølgende traktement i Rådhusets festsal. Det var helt overvældende, at så mange gildebrødre - fra alle distrikter - havde lyst til at være med til at fejre Gildebevægelsen. Og tak til jer, der huskede at melde afbud, da I alligevel blev forhindret i at gøre brug af de tilsendte adgangskort, så vi kunne glæde andre på ventelisten, Sidst, men ikke mindst tak til det lille jubilæumsudvalg Kjeld Krabsen, Margit Toxværd og Kirsten fra landsgildekontoret for det store arbejde, I har lagt for dagen, for at jubilæumsreceptionen skulle blive en god oplevelse for os alle. Især Margit og Kirsten har lagt rigtigt mange kræfter i at få hele logistikken omkring jubilæumsreceptionen til at falde på plads.

15 Jubilæumssang tilegnet Sct. Georgs Gilderne i Danmark af Bent Lantow, 4. København, Hvidovre til gildernes 75 års jubilæum. Mel.: Den danske sang er en ung blond pige 1. Så lyder atter de kendte toner, Sct. Georg kalder til fest og sang, det vælder mod os fra fjerne zoner, nu høres mindernes klokkeklang. Erindringen om de glade timer, vi havde sammen som spejderbror, som glade, festlige klokker kimer og toner ud i vort jubelkor. 2. Det started tidligt, at spejderbrødre de satte for sig en gildelov, de ønsked at gøre verden bedre at hjælpe andre, der havde behov. En spejdertid havde sat sit mærke i tanker, ånd og i spejdersind. Med rene glæder vi sammen lærte og spejderånd skal der nok komme til. 3. Til fælles arbejd og fælles glæde vi verden over har sluttet pagt, de mange led i vor broderkæde, hvor sammenhold har den magiske magt. Til mange lande, der når vor kæde, den smedes over den hele jord! For os det står som den rene glæde, vi hjælper til, hvor i verden vi bor! 4. Sct. Georgs kærte, den milde flamme, den for os alle nu lyse skal, så tvivl og mismod bli r gjort til skamme, - lys op og varm i vor gildehal, så vi kan mindes den fryd og glæde, Sct. Georg skænked i festens stund, og aldrig glemme vor broderkæde, hvert venligt ord fra en broders mund! 5. Vi møder frem, når Sct. Georg kalder til alvors arbejd, til festligt lag, vor sang skal lyde i høje haller og samle brødre om fælles sag. De håb og længsler, vi sammen næred i vore hjerter, har fæstet rod, at Gildet før som nu vi æred, til værn om dette vi sammen stod. 6. Vi lytter sammen til fremtids stemme, vi hører lyden fra hvert et barn, vor spejdertid vil vi aldrig glemme, den lever evigt i Gildernes favn. Lad gode minder i runer riste og mød kun verden som ven til ven, se frem og tag blot den næste piste, i vore hjerter den lever end! 7. Lad duggens perler på blomster funkle, pluk glædens roser, der hvor de gror! Lad intet mismod vort liv fordunkle tag lære af et tilfældigt ord: en spejderpligt blev os alle givet, og den vi ikke vil skulke fra, den pligt, vi har, til at elske livet! Lad den ske fyldest i Gildet, ja. 8. Lad røre hjertets de dybe strenge lad broder række dig broderhånd, lad virkelysten kun hos dig fænge i pagt med Gildernes broderånd. I Gildet vil vi da roligt dvæle, vi stadig værner vort motto ømt, her broderkæden vi vil besjæle, når broderskålen i dag bliver tømt. 15

16 Sangen har vinger eller hver fugl synger Af John Høst Schmidt, 1. Køge Sct. Georgs Gilde Receptionen på Københavns Rådhus den 25. april blev en smuk og værdig markering af Sct. Georgs Gildernes 75-års jubilæum. Et godt planlagt og godt gennemført program med gode taler og god musik fra de to godt spillende orkestre i Rådhushallen og et påfølgende godt traktement i festsalen. Godt alt sammen lige med undtagelse af fællessangen. Fem sange, hvoraf kun én med en mindre kendt melodi. Men det var dog en ynk at høre, hvordan 550 deltagere lød som En ganske særlig gildehal Af Gerda S. Hansen, 1. Gilde Sønderborg De to jubilæumsnåle, en til hvert køn, ankom lidt forsinket med særordonnans. Gildemesteren greb lettet en nål. Damerne først. Midt under den højtidelige ceremoni kunne man høre den kvindelige jubilar, som beredvilligt lagde bryst til, forsigtigt gentagent hviske»det er den forkerte nål«. Aldeles optaget af sit forehavende overhørte gildemesteren det. en dårligt besøgt søndagsgudstjeneste i en landsbykirke. Engang var spejderne og Sct. Georgs Gilderne kendt som sangglade. Det lød, som om det er meget længe siden. Jeg er bekendt med, at der findes sangerlaug i gilderne enkelte steder i landet. At dømme efter det spagfærdige pipperi i Rådhushallen, er det da vist på tide, at der bliver stiftet nogle flere sangerlaug eller at sangen igen får den plads, der tilkommer den, i gildehaller og møder. En nær ved siddende indså i ét nu situationens alvor og brød ind sagte, men bestemt»pas på, den ikke punkterer!«det kan til beroligelse tilføjes, at den rette nål nu vipper smukt på modtagerens uskadte attributter - en yderligere hæder for udvist mod. Vær beredt! Sct. Georgs gildet i Middelfart - også 60 år Ved jubilæumsarrangementet modtog de 5 spejdergrupper i kommunen kr. Borgmester Steen Dahlstrøm var tilstede og medbragte en pengegave til gildets humanitære arbejde. Hvad er 5 min. Sct. Georg Af Hans Eriksen, Sct. Georgs Gildet 1. Taastrup Som uerfaren svend havde jeg fået den opfattelse, at 5 min. Sct. Georg er et ganske kort indlæg i en gildehal. Et indlæg, som ikke er til diskussion hverken under eller efter gildehallen. Nu ser jeg til min store undren, at 5 min. Sct. Georg også optræder i vort blad Sct. Georg. Burde man ikke undlade at bringe 5 min. Sct. Georg eller kræve, at indholdet bliver omsat til en form, som kan diskuteres. At bringe 5 min. Sct. Georg i bladet blot for at få et indlæg, som kan stå uimodsagt, synes uhensigtsmæssigt. Vil nogen oplyse mig om reglerne for brug af 5 min. Sct. Georg uden for gildehallen? 16

17 70 år som gildebror Af Jørn Poulsen, 1. Gilde Slagelse Der er ikke mange gildebrødre, der har været med i Sct. Georgs Gilderne i 70 år - Poul Spæk var den første. Den 28. april meldte Poul Bistrup Larsen (P` Laus) sig ind i denne eksklusive klub. Allerede som ganske ung glædede han sig til at fylde atten år, så han kunne optages i Sct. Georgs Gildet i Slagelse. Når han flyttede nogen steder hen, forvissede han sig først om, at der var et Gilde, men han vendte selvfølgelig tilbage til Slagelse. I 1953 var der en lille gruppe i 1. Gilde, der følte, der var for mange medlemmer, men for få udfordringer til dem, der ville mere. En af dem var Poul Bistrup. Og så blev 2. Gilde startet. I 1959 flyttede Poul til Kalundborg, men bevarede sin tilknytning til 2. Gilde i Slagelse, hvor han var mester fra 1988 til Med et skævt smil mente han, at når han flyttede så langt væk, så ville han slippe for at blive gildemester! Det var nu godt både for ham og for gildet, at han fik brugt sine evner som mester. Hans evner blev også brugt som udlejer og administrator af Kobæk Hytten. For cirka otte år siden måtte 2. Gilde give op, 60 års jubilæet blev fejret med en festaften for gildebrødrene den 28. marts. Den 29. blev der holdt receptionen i de blå spejderes hytte i Faxe, hvor vi også holder vores gilde-møder. men Poul Bistrup gav selvfølgelig ikke op, han kom tilbage til sit gamle 1. Gilde. På selve dagen troppede gildeledelse, redaktør samt distriktsgildemester Aase Kanding op på bopælen i Kalundborg. Aase medbragte gave samt hilsener fra Landsgildet. Gildeledelsen medbragte ædle druer på flaske. Det var så de første 70 år. Tillykke P Laus! Sct. Georgs gildet i Faxe - 60 år Af Inga Gustafsen, gildemester Faxe Gildet Vi begyndte med en åben gildehal kl , hvor det gennemgående tema var tid. Selv om det havde regnet det meste af formiddagen, så brød solen frem, og det blev det skønneste vejr resten af dagen. Der kom rigtig mange og fejrede dagen med os både til gildehallen og den efterfølgende reception. Der var Niels Rosenbom fra landsgildeledelsen, distriktsgildemester Finn Andersen og gildemester Ruth Larsen fra vores modergilde St. Heddinge. Vi havde besøg af gildebrødre fra Næstved, Haslev og Vordingborg, af KFUM spejderne fra Faxe, Faxe Garden og andre, som ville være med til at gøre dagen festlig for os. Der blev holdt taler og hurraet og snakket lystigt med alle. Alt i alt en rigtig god dag, hvor stemningen var høj, og alle hyggede sig. 17

18 Rodbjerggaard Velkommen Til jer, der ikke før har været på Rodbjerggaard og til alle jer, der kender vores dejlige sted. Åbent hus Lørdag den 26. juli 2008 kl Program for dagen Kl. 10 Flaghejsning Kl. 13 Velkomst Formiddagskaffe Guided naturvandring over Rodbjerggaards jorder til Ravninge Broen Frokost med medbragt madkurv, grillen vil være tændt Øl og vand kan købes til rimelige gildepriser Om eftermiddagen vil det være muligt at bygge drager. Egne drager kan evt. medbringes. Lejrpladsen er velegnet til flyvning. Ved tiden er der eftermiddagskaffe. Rundvisning på Rodbjerggaard, når det passer jer Grib chancen til at mødes med andre gildebrødre, måske skulle du tage din gruppe med dertil? Gildets campingplads kan anvendes, pris 60 kr. pr. enhed pr. nat Der vil være enkelte muligheder for indendørs overnatning, pris 100 kr. pr. værelse pr. nat. Kontakt Else Sudergaard tlf eller mail Rodbjerggaards Venner glæder sig til at se gildebrødre med familie. Landsgildeledelsen, Landsgildekontoret og Redaktionen ønsker alle gildebrødre med familie en rigtig god sommer, hvor mange af os forhåbentlig var sammen til jubilæumsarrangementet den 7. juni med skovtur til Houens Odde Spejdercenter. 18

19 Opslagstavlen Teatertræf Fredensborg Gildet inviterer igen til et Teatertræf på Krogerup Højskole. Det er egnsteateret Madam Mangor, der opfører stykket Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00 Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf med Tom McEwan i hovedrollen som bondemand i Vi har forud bestilt et antal billetter til en favorabel pris. Stykket opføres lørdag den 9. august kl Program med flere tilbud kan rekvireres ved henvendelse til Kirsten Hjalting tlf kghjalting@c.dk Hans Sandager tlf hsandager@fasttvnet.dk Gør dagen til en festlig udflugt med gildet Fredensborg Sct. Georgs Gilde Udsendt fra landsgildekontoret indtil den mail/post til DGM og GM Sct. Georgs Budskab mail/post til alle ledelsesmedlemmer Infobrev 3, mail/post til DGM og GM Invitation til GM-stævne Gildebluser Lysegrå polobluse m. kort ærme Marineblå sweatshirt med eller uden krave Se: SPEJDERKASSEN Sct. Georgs Gilderne i Aabenraa Kirsten Olesen Felsted Nygade 11, 6200 Aabenraa tlf Henne strand Ferielejlighed 200 m fra Vesterhavet udlejes Lejligheden, der er på ca. 50 m2, er velegnet til max. 4 pers. Fri adgang til indendørs svømmebassin m.m. Pris 1500 kr./uge eller 500 kr./weekend Henvendelse til Erik Poulsen tlf efter kl.17 eller mail kirsten-sch@mail.dk 19

20 Program for 2. halvår 2008 Lørdag den 23. august, cykeltur på Amrum Søndag den 14. september, tur til Geografisk have i Kolding Onsdag den 22. oktober, dyrehaven ved Haderslev Søndag den 16. november, vandring ad Gråstenstien Onsdag den 17. december, juletur ved Tydal Lørdag den 24. januar 2009, årsmøde På hjemmesiden lægger vi billeder fra turene ind som en slags dagbog. Alle naturlaugets digitalfotografer opfordres til at tage billeder, som fortæller om den enkelte tur. De indsendes derefter med en kort tekst til birthe@birnil.dk Henvendelse til Troels Olesen, Felsted Nygade 11, 6200 Aabenraa, tlf Læs mere på 50 år Jubilæer 40 år Nye gildebrødre 25 år 2. Aabenraa 1. Aalborg 12. Aalborg Gildejubilæer Bogense 8. Aalborg 50 års jubilæum

21 Ikast 1. Bornholm 1. Fredericia 5. Kolding Grenaa Hammel 2. Korsør 1. Herning Middelfart Hjørring Morsø 3. Horsens 1. og 3. Næstved Odder 21

22 1. Roskilde 2. Roskilde 1. Odense Sakskøbing Randers Internationalt udvalg (IU) Formand Niels Rosenbom (LGIS) Anne Marie Hansen Østergade 23, 3. th., 8370 Hadsten Tlf , Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf , Kursusudvalget (KU) Formand Lone Erkmann (LGUS) Bjarne Mortensen Langelinie 34, 5230 Odense M Tlf , bb.mortensen@privat.dk Per Hussmann Lindsnakkevej 7, 6200 Aabenraa Tlf PR-udvalget (PR) Formand Kjeld Krabsen (LGPR) Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR) Narkolauget Formand Ebbe Bruun Kaysen Birkemosevej 3, 5471 Søndersø Tlf , bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dk Margit Toxværd (LGS) 22 Gambia Projekt Formand Karin Boldsen, Havnevej 2, Jegindø 7790 Thyholm, Tlf boldsen@adslmail.dk Niels Rosenbom (LGIS) Sct. Georgs Fonden Sct. Georgs Fonden, Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde Formand Michael Elvekjær Blokhaven 25, st. tv, 2740 Skovlunde Tlf , mobil me@blokhaven.dk Hanne Borgstrøm (LGM) Frimærkebanken Postadresse: Hans Fink Postbox 55, 8310 Tranbjerg Tlf frimaerkebanken@mail.tele.dk Bankdirektør Nils Liljeberg Tlf liljeberg@privat.dk Margit Toxværd (LGS)

23 2. Svendborg 1. Taastrup Vestvold gildet Good-Turn Mærket Formand Jørn Andersen Sølystvej 81, 8600 Silkeborg Tlf Kjeld Krabsen (LGPR) Gildecenter Rodbjerggaard Gildecenter Rodbjerggaard Vorkvej 73, 6040 Egtved Bestyrer Hartvig Kjeldgaard, Ørvigvej 100, 6040 Egtved Tlf , mobil Margit Toxværd (LGS) Friluftsrådet Ingvar Frier, Hjortfølgegård, Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup Tlf Lone Erkmann (LGUS) Dansk Flygtningehjælp Hanne Borgstrøm (LGM) Spejderprojekt Østeuropa Niels Rosenbom (LGIS) Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Søren Silving (LGK) UNICEF Danmark Niels Rosenbom (LGIS) Hartvig Møllers Efterskole Holger Dahl, Hillerød Søren Silving (LGK) SOS-Børnebyerne Landsgildekontoret Danmarks-Samfundet Johan Evensen, Varde Margit Toxværd (LGS) 23

24 Pakket Magasinpost ID nr PP Fredslyset 2008 Spildopmagerne i Kalundborg Af Jytte Bagger, Sct. Georgs Gildet Kalundborg Sidste nummer af Gilde-Gazetten indeholdt en artikel om Spilopperne i Allerød. Et flot projekt, men en betragtning må jeg dog komme med en indsigelse imod: Spildopmagerne i Kalundborg er ikke nedlagt, men eksisterer i bedste velgående, hvilket de har gjort siden 1966, hvor ideen blev virkeliggjort af Y-men og Menetter i Kalundborg. Der er 120 personer beskæftiget med driften, deraf 25 gildebrødre, hvilket er en stor procentdel af Kalundborg Gildet. Gennem de senere år har vi haft et stærkt stigende salg, så vi i 2007 rundede 1,5 mill. kr. alene ved de ugentlige salgsaftener hver tirsdag. Af Kiss Messmann, Fredslyskoordinator. Tiden iler, det er næsten højsommer, skønt vi kun er først i juni, og om 5 måneder skal vi modtage Fredslyset, nemlig onsdag den 26. november Dette års tilmeldingsblanket bliver udleveret på gildemesterstævnet den september og sendes derefter til alle gilder. Sct. Georgs Gilderne i Roskilde arrangerer, traditionen tro, en højtidelighed i byen tirsdag den 25. november om aftenen. Nærmere program herom følger. Med hensyn til tilmelding vil det i år være sådan, at alle gilder, der ønsker at modtage flammen fra Fredslyset, skal indsende en udfyldt tilmeldingsblanket. Hvad enten I ønsker at hente flammen i Roskilde om aftenen den 25. november, eller I møder op på jernbanestationen den 26. november, så bedes I indsende blanketten til registrering på Landsgildekontoret. Grunden er, at vi dels ønsker at se, hvor mange gilder der deltager i arrangementet, dels for at de, der bringer Fredslyset rundt med DSB, kan være forberedt på, hvor mange der på mod-tagestationerne har brug for flammen. Med hensyn til turen med Fredslyset ad IC-ruten til Frederikshavn gør jeg opmærksom på, at vi stadig mangler en gildebror, der kan påtage sig opgaven som afløser for Søren Adeltoft. Se hans indlæg i Sct. Georg nr. 1/februar Har du lyst til at bringe Fredslyset fra enten Roskilde eller Odense til Frederikshavn den 26. november, så meld dig til Landsgildekontoret eller til undertegnede snarest muligt. Kiss Messmann, Fredslyskoordinator, Græsvangen 20, 9800 Hjørring Tlf Mail messmann@stofanet.dk Dette arbejde giver en masse socialt samvær og følelsen af at udføre et stykke arbejde til gavn for ungdomskorpsene i kommunen. Men det er ikke gratis for spejderne og FDF at modtage disse penge. De må selv være aktive ved indsamlingerne, hvor også forældre og ledere deltager den første lørdag i måneden. På en indsamlingsdag er vi ca. 150 personer, der alle beværtes med kaffe, kage og varme pølser. For os Gildebrødre er det en fin lejlighed til at møde evt. kommende medlemmer af gildet og måske skabe grobund for gildearbejdet i fremtiden. Så jo, vi eksisterer i bedste velgående.