Beskrivelse af jobområdet
|
|
- Tilde Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 13 Nummer: 2286 Titel: Mad til grupper med varierede behov for ernæring Kort titel: Institutionskøk Status: GOD Godkendelsesperiode: og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter fremstilling af sunde måltider af høj kvalitet samt måltidsservice i den professionelle forplejning på i offentlige og private køkkener. Processen vedrørende fremstillingen af maden og de ydelser, der ligger i forlængelse heraf, dækker følgende hovedpunkter: Planlægning af mad og måltider, herunder menu og produktion Indkøb, varemodtagelse og lagerstyring Sammensætning og tilberedning af velsmagende og ernæringsrigtig mad, diæter og måltidsservice til børn, unge, voksne, ældre og syge Distribution, anretning og servering samt udførelse af værtskab for forskellige målgrupper Oprydning, rengøring og affaldshåndtering Egenkontrol og fødevaresikkerhed Dokumentation og kvalitetsvurdering af arbejdsopgaver i forbindelse med mad og måltider Kunde- og brugerkontakt samt kontakt til andre faggrupper, herunder faglig vejledning og formidling Økonomistyring og administration Produktionen af maden foregår i overensstemmelse med anbefalinger for den danske institutionskost vedrørende madens ernæringsmæssige indhold. Udviklingen inden for jobområdet er præget af en stigende inddragelse af hensyn til miljø og bæredygtighed i madfremstillingen, fx igennem fokus på madspild og anvendelse af økologisk dyrkede råvarer. Derudover ses den enkeltes sundhed og livskvalitet i sammenhæng med mad og måltider. Kvaliteten af maden har derfor stor betydning i det forebyggende arbejde vedrørende befolkningens sundhed, men også i relation til behandling og rekonvalescens. Mad og måltider kan bidrage til forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme. Brugerens ønsker og behov vil derfor komme endnu mere i fokus i fremtiden. Produktionsformerne varierer meget og er typisk bestemt af køkkenernes størrelse. Et stigende fokus på håndværket i madfremstillingen, dvs. klargøring og tilberedning af råvarer uden brug af hel- og halvfabrikata, virker også ind på produktionens tilrettelæggelse i både store og små køkkener. Medarbejdere inden for området er overvejende ernæringshjælpere, ernæringsassistenter, køkkenassistenter, køkkenledere og ikke-faglærte. Ledelsen af køkkenerne varetages ofte af erfarne faglærte eller økonomaer samt i stigende grad også af ernæringsteknologer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Side 1 af 13
2 Side 2 af 13 Produktionen af maden kan foregå i et centralt køkken, på de enkelte institutioner og afdelinger eller i en kombination. Allerede nu er flere kost- og ernæringsfaglige medarbejdere ansat som måltidsansvarlige og/eller arbejder tættere end hidtil på brugerne, i forhold til madlavning og vejledning fx på sygehuse og i leve-bo miljøer. Med udviklingen inden for jobområdet, med blandt andet højere grad af brugerindflydelse, tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og uddelegering af ledelsesopgaver, forventes det i fremtiden, at de kost- og ernæringsfagliges rolle i større grad også vil være at give faglige råd, instruktioner og vejledning om såvel maden som madfremstillingen, samt nok så vigtig at være bindeled mellem køkkenet og brugerne samt andre faggrupper og interessenter. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De typiske arbejdspladser inden for køkkenområdet findes på/i: Sygehuse, plejecentre og ældrecenter samt kantiner/caféer i tilknytning hertil Skoler (høj-, efter-, landbrugs- og folkeskoler) Dag- og døgninstitutioner, leve-bomiljøer og modtagekøkkener Kaserne og fængsler Kursuscentre og private virksomheder Størstedelen af arbejdspladserne findes i institutionskøkkener i offentligt regi. Fremstilling af mad til brugere af disse institutioner varetages i et mindre omfang også af private virksomheder. Der er meget stor forskel på køkkenernes størrelse. I små køkkener er der typisk 1-5 medarbejdere. Arbejdet i små køkkener er præget af variation i arbejdet, og den enkelte har forholdsvis stor indflydelse på, hvordan opgaverne i køkkenet løses. Brugen af tekniske hjælpemidler er begrænset til gængse køkkenredskaber og enkeltstående maskiner. Små køkkener kan også være modtagekøkkener, hvor man fremstiller kolde måltider og opvarmer køle- eller vakuummåltider til fx et plejecenters beboere. Store køkkener vil typisk have ansatte, og produktionen vil være industriel betonet i større eller mindre grad. For den enkelte køkkenmedarbejder vil arbejdet være mere opsplittet og mindre varieret. Brugen af produktionsanlæg med samlebånd og pakkeanlæg er almindelig. De store mængder af mad og råvarer kræver anvendelse af særligt løftegrej til aflastning af køkkenmedarbejderne. Håndværksmæssig fremstilling anvendes i stor udstrækning og bygger på madfremstilling fra grunden uden anvendelse af halv- og helfabrikata. Håndværk omfatter generelt en stærk råvarebevidsthed hos køkkenmedarbejderen og inddragelse af æstetiske kvaliteter i madfremstillingen. Håndværket er i udgangspunktet manuel, men anvendelsen af maskiner forhindrer ikke en opretholdelse af de håndværksmæssige kvaliteter i madfremstillingen. Produktionsformen i større køkkener kan være en hybrid mellem håndværk og en mere industrielt betonet produktion. Nogle køkkener fremstiller og distribuerer alle brugernes måltider, og andre får leveret enkelte helt færdigproducerede måltider eller dele heraf fra større produktionskøkkener, som så færdigtilberedes, anrettes og serveres. Inden for jobområdet anvender man en række produktionsteknologier, fx varmholdt-, frost- og køleproduktion, sous-vide, hot-fill og pakning i kontrolleret atmosfære. Hovedparten af køkkenerne Side 2 af 13
3 Side 3 af 13 anvender desuden flere forskellige pakningsteknologier. It benyttes i stor udstrækning ved planlægning og indkøb, lagerstyring, kalkulation, kostrekvisition fra brugerne/afdelingerne samt til opbygning af menubank med metodebeskrivelser og kostberegninger. Et særligt forhold i udviklingen på arbejdspladserne er, at et stigende antal køkkenmedarbejdere har væsentlige ernæringsfaglige og pædagogiske opgaver i tilknytning til madfremstillingen, fx i leve-bo miljøer og daginstitutioner. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Følgende faggrupper er karakteristisk for arbejdspladserne inden for køkkenområdet: Ernæringshjælpere, ernæringsassistenter/køkkenassistenter og køkkenledere. Dertil kommer et mindre antal catere, kokke og smørrebrødsjomfruer. Ikke-faglærte medarbejdere, som indgår i varierende omfang i det samlede flow af arbejdsfunktioner. Administrative opgaver varetages i mindre omfang af de erfarne faglærte inden for området. Der rekrutteres i stigende grad medarbejdere til køkkenområdet med en anden etnisk baggrund end dansk. Den løbende kompetenceudvikling foregår for ernæringshjælpere, ernæringsassistenter/ køkkenassistenter og de ikke-faglærte primært gennem arbejdsmarkedsuddannelser, arbejdspladsundervisning og jobrotation.arbejdsmarkedsuddannelserne anvendes i stigende grad i strukturer i forbindelse med vertikale kompetenceløft af ufaglærte til faglærte samt til horisontale kompetenceløft, fx vedrørende opdatering af specifik viden inden for køkkenområdet og specialisering i forhold til bestemte målgrupper. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet I større køkkener er det som oftest økonomaer og ernæringsassistenter/køkkenassistenter, der varetager opgaver vedrørende planlægning/strategi, administration og økonomi. Et fællestræk på de mindre arbejdspladser er en begrænset arbejdsdeling mellem faggrupperne. Medarbejderne skal kunne deltage i hele produktionsområdet, varemodtagelse, planlægning, tilberedning, produktion og distribution og rengøring. Vælger man på arbejdspladsen at fordele arbejdsopgaverne efter faggrænser, er det ofte sådan, at de faglærte har ansvaret for mad og måltider samt opgaver som anretning og servering. De ikke-faglærte varetager typisk opgaver som sluttilberedning af måltidskomponenter, salg i kantiner og caféer samt opvask, rengøring og distribution. Den valgte produktionsform virker også ind på arbejdsorganiseringen. Håndværk er arbejdsorganisatorisk karakteriseret ved at være mindre opdelt end en industriel betonet produktionsform. Håndværket kræver kompetencer af den enkelte køkkenmedarbejder til at varetage alle processer i en given madfremstilling. En håndværksmæssig produktionsform forudsætter derfor, at der er faglærte køkkenmedarbejdere på arbejdspladsen. Der er stigende tendens til, at arbejdet i køkkenet organiseres i teams eller medstyrende grupper. Denne organiseringsform er dels for at udnytte medarbejdernes viden bedst muligt og give medindflydelse og dels for at skabe motivation og kompetenceudvikling. Det betyder, at flere medarbejdere uanset uddannelse i stigende grad medvirker ved en række planlægningsopgaver samt ved indkøb og andre Side 3 af 13
4 Side 4 af 13 opgaver. Side 4 af 13
5 Side 5 af 13 Dokumentation og kvalitetsvurdering i mad og måltider i køkkener Køkkenmedarbejdernes skal kunne anvende en række forskellige standarder, modeller og metoder i forbindelse med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i madfremstillingen i både små og store køkkener. I kompetencen indgår desuden anvendelse af viden om lovgivning, regler og anbefalinger på området, der har betydning for madkvaliteten i forhold til forskellige brugergrupper samt viden om anvendelse af metoder og værktøjer til dokumentation og sikring af kvaliteten. Kompetencen anvendes desuden i forbindelse med kvalitetsvurderinger i forhold til råvarers og tilberedte produkters sensoriske kvaliteter, herunder ved sensoriske analyser i relation til konkrete arbejdssituationer og brugergrupper. Beskrivelse af produktionsmetoder, råvarer, halv- og helfabrikata samt retter og måltider med henblik på at definere sensoriske kvalitetsmål er også en vigtig del af kompetencen. Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og dokumentation involverer alle køkkenmedarbejdere, uanset uddannelse, i forskelligt omfang. For faglærte køkkenmedarbejdere anvendes kompetencen med en høj grad af selvstændighed. Forskellige it-programmer indgår i stigende grad i kvalitetsarbejdet, fx i forbindelse med indsamling og behandling af kvalitetsdata. Kompetencen anvendes på alle arbejdspladser inden for jobområdet. Side 5 af 13
6 Side 6 af 13 Faglig formidling, rådgivning og vejledning Kompetencen omfatter køkkenmedarbejdernes samarbejde med andre faggrupper om opfyldelse af brugergruppers ernæringsmæssige behov og om, hvordan brugergruppernes ønsker kan inddrages og tilgodeses. De kostfaglige medarbejdere skal kunne formidle kostfaglige problemstillinger, herunder hvordan ernæringsrigtig kost kan bidrage til bedre rekonvalescens og livskvalitet. Derudover skal medarbejderne kunne vejlede såvel den enkelte bruger som andre faggrupper om ernæringsrigtig kost og sammensætning af måltider. Blandt typiske brugergrupper er børn og unge, herunder brugere med ADHD, voksne samt ældre brugere med demens, somatiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser. Denne udvikling betyder, at medarbejderne i køkkenerne i stigende grad har behov for kompetencer til at indhente og omsætte viden om brugernes behov og ønsker i det kostfaglige arbejde. Dette angår såvel brugernes behov for ernæring som viden om psykologi i forhold til forskellige menneskers reaktioner i måltidsrelaterede situationer. Anretning og præsentation af maden samt rammerne for måltidet har stor betydning for brugergruppernes indtagelse af ernæringsrigtig kost, hvorfor værtskab i større og større omfang er del af arbejdet i jobområdet. Det kan være i forhold til at kunne skabe en god stemning omkring måltidet, at kunne spørge ind til og afkode brugernes behov, udfordringer og ønsker til måltidet samt at kunne tackle vanskelige eller kritiske situationer i omgangen med mennesker, der på forskellig vis kan være mentalt og/eller fysisk belastede. Kostfaglige medarbejdere skal således kunne sætte deres viden i spil i den daglige motivation og vejledning af både unge og ældre brugere samt pårørende det være sig både mundtligt og skriftligt. Kompetencen anvendes også i forbindelse med aktiviteter for brugergrupper i køkkenet og ved oplæring af elever samt nye kolleger. På grund af en generel tættere kontakt mellem køkken, brugere, pårørende og andre faggrupper udfoldes kompetencen med en høj grad af selvstændighed. Der anvendes i stigende grad it ved intern og ekstern kommunikation, fx ved udformning af kostvejledninger, måltids- og menumaterialer og anretningsvejledninger. Kompetencen anvendes på alle arbejdspladser inden for jobområdet. Side 6 af 13
7 Side 7 af 13 Hygiejne, rengøring og fødevaresikkerhed Køkkenmedarbejderne skal kunne efterleve principperne for god personlig hygiejne og produktionshygiejne i udførelsen af opgaver i alle led af produktionen, herunder i varemodtagelse, produktion, distribution, anretning og servering samt i forbindelse med den efterfølgende rengøring. Der stilles desuden krav om, at køkkenmedarbejderne ved udførelsen af produktionsopgaver kan efterleve retningslinjer for opbevaring og fødevaresikkerhed, herunder retningslinjerne i køkkenerne egenkontrolprogrammer. Medarbejderne skal kunne gøre rent og vælge de korrekte maskiner, redskaber og rengøringsmidler med henblik på sikre den hygiejnemæssige standard under hensyn til beskyttelse af brugere, medarbejdere, miljø, inventar, maskiner og materialer i øvrigt. Køkkenmedarbejderne skal kunne rådgive og vejlede brugere, så børn, unge og voksne kan forstå vigtigheden af god hygiejne omkring fødevarer og måltider. Dette er bl.a. relevant ved inddragelse af brugerne i fremstillingen af maden til børn i daginstitutioner og ældre i leve-bo-miljøer. I de større køkkener er det ofte ikke-faglærte medarbejdere, som varetager rengøringsopgaverne. Der anvendes i stigende grad it som planlægningsværktøj i relation til hygiejne- og egenkontrolprogrammer. Fødevareregionen foretager løbende hygiejnekontrol for at tilse, at regler for fødevarekvalitet og - sikkerhed overholdes. Kompetencen anvendes på alle arbejdspladser inden for jobområdet. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at fødevarelovgivningen overholdes, herunder reglerne for fødevarehygiejne og egenkontrol. Side 7 af 13
8 Side 8 af 13 Indkøb og lagerstyring i køkkener Køkkenmedarbejderne anvender kompetencen i forbindelse med indkøb, råvarer, service, maskiner, inventar mv., der relaterer sig til driften af både små og store køkkener. De skal være i besiddelse af et bredt varekendskab og kunne udføre administrative rutiner i relation til indkøbsfunktionen fra planlægning af indkøbet til varemodtagelse og lagerstyring. Vurdering og behandling af fejlleverancer og gennemførelse af reklamationssager indgår også i kompetencen. Både indkøb og lagerstyring forudsætter en bred viden om udviklingen på markedet for de produkter, redskaber og maskiner, som køkkenet anvender. Der forudsættes også en køkkenfaglig indsigt i kvalitetsfaktorer, der er afgørende ved indkøb af fx råvarer til produktionen, maskiner, kemikalier/rengøringsmidler, papirvarer, porcelæn, service og særlige hjælpemidler. Miljø og bæredygtighed er en vigtig faktor ved indkøb og lagerstyring. Køkkenmedarbejderne skal derfor allerede i indkøbsfunktionen kunne medvirke til at reducere køkkenets spild og ressourceforbrug. Kendskab til økologiske råvarer og økologiske markedsforhold samt viden om betydningen af forskellige mærkninger indgår også i kompetencen. For at kunne vurdere tilbud og indgå indkøbsaftaler stilles især til ledende medarbejdere i køkkenet krav om indgående varekendskab og levnedsmiddelteknologi samt viden om fødevarernes oprindelse og anvendelsesmuligheder i produktionssystemerne samt til produkternes rækkeevne, miljømæssige kvaliteter, emballage med videre, så den rigtige kvalitet og pris kan forhandles hjem. Derudover fordres viden om regler vedrørende udformningen af indkøbsaftaler og tilbud. Typisk varetages funktionerne indkøb, lagerstyring og varemodtagelse under anvendelse af it. Kompetencen anvendes på alle arbejdspladser inden for jobområdet. Side 8 af 13
9 Side 9 af 13 Planlægning, produktion og distribution af hverdagsmad Køkkenmedarbejderne anvender kompetencen til at udføre opgaver i forbindelse med planlægning, varemodtagelse, produktion, tilberedning og pakning samt distribution af hverdagsmad i store og små køkkener på/i: Sygehuse, plejecentre og ældrecenter samt kantiner/caféer i tilknytning hertil Skoler (høj-, efter-, landbrugs- og folkeskoler) Dag- og døgninstitutioner, leve-bomiljøer og modtagekøkkener Kaserne og fængsler Kursuscentre og private virksomheder Der lægges i både små og store køkkener vægt på, at køkkenmedarbejderne kan udfolde stærke håndværksmæssige kompetencer i tilberedningen af mad og måltider. Køkkenmedarbejderne skal kunne gennemføre menuplanlægning på baggrund af viden om ernæringslære, råvarernes anvendelsesmuligheder og brugernes ernæringsmæssige behov. Desuden skal køkkenmedarbejderne kunne fremstille hverdagsmad og mange forskellige former for menuer og koncepter som diæt- og allergikost, særlig mad og måltider ved sygdom og mad til småtspisende ældre samt overvægtige. I kompetencen indgår også anvendelse af forskellige produktionssystemer, fx varmholdt, frost- og køleproduktion og sous vide. Herunder indgår anvendelse af pakke- og distributionsmetoder, fx maskinemballeret madportioner i kontrolleret atmosfære og distribution af mad til modtagekøkkener eller til borgere med særlige ernæringsbehov. Et særligt træk ved kompetencen er, at produktionen i et varierende omfang kan involvere brugerne ud fra mange forskellige hensyn. I daginstitutioner kan produktionen og distributionen af maden indgå i opfyldelsen af pædagogiske målsætninger, og i andre tilfælde kan fremstillingen af maden medvirke til at aktivere brugerne på forskellige måder. Den særlige involvering af brugerne og deres ernæringsmæssige behov betyder, at køkkenpersonalet, som et led i planlægningen af produktionen, ofte skal samarbejde med andre faggrupper på eksempelvis sygehuse, ældrecentre og daginstitutioner. Derudover skal medarbejderne i forbindelse med planlægning og fremstilling af maden kunne tage højde for særlige brugerkrav og mærkningsordninger, fx i relation til vegetarisk og økologisk kost. I kompetencen indgår desuden køkkenmedarbejdernes overholdelse af principper om miljø og bæredygtighed, arbejdsmiljøforhold og ergonomi. Et særligt fokusområde i relation til bæredygtighed er reduktion af madspild både i produktionen og ved distribution og fortæring. Derudover er det vigtigt, at Side 9 af 13
10 Side 10 af 13 køkkenmedarbejderne har indsigt i miljø- og hygiejnemæssige problemstillinger for at kunne håndtere og behandle affald fra produktionen, herunder emballage. Arbejdsorganiseringen er meget afhængig af køkkenernes størrelse og produktionsform. Alle former for arbejdsorganisering forekommer fx arbejde i teams, alene-arbejde og ad-hoc-organisering. I storkøkkener anvender medarbejderne produktionsteknologier, der i flere funktioner kan være delvist automatiseret. It anvendes i udstrakt grad til planlægning af produktionen. Kompetencen anvendes på alle arbejdspladser inden for jobområdet. Side 10 af 13
11 Side 11 af 13 Samarbejde, kommunikation og videndeling i køkkener Kompetencen omfatter køkkenmedarbejdernes bidrag til udviklingen i storkøkkeners produkter og ydelser igennem samarbejde, kommunikation og videndeling. Kompetencen anvendes især til at styrke medarbejdernes deltagelse i udviklingsopgaver, tværfagligt samarbejde og i samarbejdet med leverandører, brugere, pårørende med flere. Udviklingen i arbejdet i professionelle køkkener bygger i høj grad på ny viden inden for kost og ernæring, der ofte forudsætter omlægning af rutiner i det daglige arbejde. Samarbejde, kommunikation og videndeling blandt køkkenmedarbejderne er desuden en forudsætning for at kunne leve op til udviklingen i de krav, som brugerne løbende stiller til køkkenernes leverancer og ydelser. De løbende forandringer på arbejdsmarkedet skaber en større variation i køkkenmedarbejdernes baggrund og forudsætninger både fagligt, socialt og kulturelt. De skal i denne forbindelse kunne bidrage til at udvikle rummelige arbejdspladser inden for køkkenområdet igennem samarbejde, kommunikation og videndeling. Kompetencen anvendes desuden i relation til sidemandsoplæring, hvor udvalgte medarbejdere i køkkenet har ansvaret for og/eller medvirker ved oplæring og introduktion af nye kolleger. Dette er en opgave, der bliver mere og mere almindelig for køkkenmedarbejderne i takt med ledernes uddelegering af opgaverne i køkkenet. De køkkenmedarbejdere, som står for salg i kantiner eller cafeer har også behov for kompetencer, hvad angår samarbejde, kommunikation og evne til videndeling fx i forbindelse med formidling af brugernes ønsker til køkkenet og håndtering af eventuel utilfredshed med køkkenets ydelser. Arbejdsorganiseringen vil være bestemt af køkkenernes størrelse, produktionsform og de ydelser, som køkkenerne leverer til brugerne. Arbejdet i store køkkener er ofte organiseret i teams, hvor køkkenmedarbejderne selv fordeler arbejdet imellem sig og sikrer en tilstrækkelig oplæring og jobrotation. Dette stiller krav til køkkenmedarbejdere evne til at samarbejde, kommunikere og dele viden indbyrdes. I små køkkener og i nogle større køkkener, fx daginstitutioner, skoler, leve-bomiljøer og hospitaler, fungerer køkkenmedarbejderne som kostfaglige medarbejdere, der rådgiver brugere, pårørende og øvrige faggrupper i kost og ernæring. De kostfaglige medarbejdere kommer tæt på både brugere, pårørende og øvrige faggrupper, som de samarbejder, kommunikerer og videndeler med. Der anvendes i stigende grad it og digitale medier ved intern og ekstern kommunikation. Side 11 af 13
12 Side 12 af 13 Kompetencen anvendes især på alle større arbejdspladser inden for jobområdet. Side 12 af 13
13 Side 13 af 13 Økonomistyring og administration i køkkener Køkkenmedarbejderne anvender kompetencen til at udføre opgaver inden for følgende områder: Budgetlægning Regnskab Kalkulation Fakturering/fakturakontrol Forhandling/priskontrol Udarbejdelse og vurdering af udbudsmateriale, herunder kendskab til relevant lovgivning for området Kompetencen anvendes af køkkenmedarbejdere, der har ansvar for og/eller deltager i opgaver vedrørende køkkenets administration i fx et lille køkken i et leve-bomiljø eller et stort sygehuskøkken. I et lille køkken fx i en daginstitution vil medarbejderen normalt varetage kompetencen med stor selvstændighed. I større køkkener kan køkkenlederen uddelegere økonomiske og administrative opgaver typisk til faglærte køkkenmedarbejdere. Anvendelsen af it spiller en afgørende rolle i forbindelse med regnskab, fakturakontrol mv. Kompetencen anvendes på alle arbejdspladser inden for jobområdet. Merit Merit for AMU-uddannelser tilknyttet FKB 2286 Der henvises til bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent, hvor der i bilag 1, er angivet merit (godskrivning) for AMU-uddannelser m.m. Se yderligere om meritten på web-adressen Side 13 af 13
Beskrivelse af jobområdet
Side 1 af 15 Nummer: 2286 Titel: Mad til grupper med varierede behov for ernæring Kort titel: Institutionskøk Status: GOD Godkendelsesperiode: 17-03-2016 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent
BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereKriterier for godskrivning
Kriterier for godskrivning 1. Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Relevant erhvervserfaring er erhvervserfaring, der
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej
Læs mereUddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat
Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-
Læs mereOversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål
Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40037 Sundere måltider til patienter/borgere
Læs mereUDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT
UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem
Læs mereVaremodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Læs mereUddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige
Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver
Læs merePraktikmål for ernæringsassistentuddannelsen
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende
Læs mereFå din del af de lokale lønkroner
Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent
BEK nr 388 af 01/05/2018 Udskriftsdato: 27. februar 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/04016 Senere ændringer
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 MJJ Januar 2014 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereKompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne
Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en
Læs mereHotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.
Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft. Det gælder for både i køkkenet, i restauranten, i service og Housekeeping. Derfor udbyder Hotelog Restaurantskoen et kursusforløb på 34 dage rettet
Læs mereOversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål
Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter
Læs mereK Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R
K Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan.
Læs mereMad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018
Kvalitetsstandard: Mad og måltider på plejecentre i Norddjurs Kommune 2018 Målgruppe Målgruppen for tilbuddet er alle beboere på plejecentre i Norddjurs Kommune samt beboere på korttidspladser på sundheds-
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereMad til borgere i plejeboliger
Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives
Læs mereKvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Kostforplejning i plejeboliger Godkendt af byrådet d. Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv
Læs mereSundhed, Omsorg og Ernæring - del 1
Sundhed, Omsorg og Ernæring - del 1 Mål niveau Begynder Gennemført Begynder: Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner.
Læs mereERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE
ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereGrundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent
Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige
Læs mereOVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Læs mereUVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læs mereI praktik på Aarhus Universitetshospital
I praktik på Aarhus Universitetshospital Uge 46: 14. 17. november 2016 Introduktion til Social og sundhedsassistent Serviceassistent Lægesekretær Ernæringsassistent Velkommen som praktikant på Aarhus Universitetshospital
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2017 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs mereProfil af ernæringsassistenten
Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,
Læs mereKostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.
14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune
Læs mereK Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L
K Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan. Det
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent
BEK nr 454 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.93T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1655 af
Læs mereBilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune
Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereKompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam
Kompetenceprofiler Københavns Madhus har udarbejdet 3 kompetenceprofiler, som kan benyttes af daginstitutionsledere, og andre der rekrutterer køkkenpersonale til produktionskøkkener i daginstitutioner.
Læs mereBeskrivelse af jobområdet
Side 1 af 11 Nummer: 2267 Titel: Brød-, kage-, dessert- og konfekturefremstilling Kort titel: Brød & kager Status: GOD Godkendelsesperiode: 06-03-2013 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereMad, håndværk og storproduktion
Jeg ved, hvordan smagene i de store portioner lykkes. Mad, håndværk og storproduktion Mad, håndværk og storproduktion Jeg står for god hverdagsmad, køkkenorden og gode kollegiale overleveringer. ADMINISTRATIV
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent
Udstedelsesdato 5. juli 0 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 39 om uddannelserne i den
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs mereODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER
ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER REHABILITERING, MAD OG MÅLTIDER Ældre- og Handicapforvaltningens transformation til en rehabiliterende forvaltning er kendt i hele Danmark, og udenlandske gæster kommer jævnligt
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereAMU-KURSER HOTEL OG RESTAURANT FORÅR 2017
AMU-KURSER HOTEL OG RESTAURANT FORÅR 2017 LEARNMARK.DK/EFTERUDDANNELSE KURSER FÅ STYR PÅ HYGIEJNEN INDEN FOR FØDEVAREHÅNDTERING UNDER BAGATELGRÆNSE Du lærer at anvende almindelige hygiejneprincipper og
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereOrientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
til arbejdsmarkedsuddannelsen Innovativ gastronomi Nr. 40521 Udviklet af: Alex Nielsen, Frank Larsen & Peter Skotting Dalum UddannelsesCenter Landbrugsvej 55 5260 Odense S April 2008 1. Uddannelsesmålets
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
1 of 5 Kvalitetsstandard Måltider udover middagsmad i plejeboliger, på Rehabiliteringsafdelingen og Værestedet, Rønde og dagtilbuddet på Bakkegården Godkendt af byrådet d. 16. december 2015 1 2 of 5 Syddjurs
Læs mereSAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereNYHEDSBREV FKB 2632 FKB 2634 FKB 2647
FKB 2632 Industrislagtning og forædling af Kødprodukter 42487 Grunduddannelse inden for industrislagtning oversat til TYSK. Efteruddannelsesudvalgets hjemmeside under materialer til AMUuddannelser 4 487
Læs mereMad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt
Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune
Læs merekombineret ungdomsuddannelse Facility del 1
Mål niveau Facility del 1 Begynder Gennemført Begynder: Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner. Elevens navn
Læs mereGourmet Vegetar - et sundt valg Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk
GOURMET VEGETAR - CERTIFICERING Gourmet Vegetar - et sundt valg Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk 2 zbc.dk Gourmet Vegetar er en ny certificering på ZBC, der sætter dig i stand til at rådgive
Læs mereBeskrivelse af jobområdet
Side 1 af 14 Nummer: 2281 Titel: Madfremstilling - restaurant, kantine og catering Kort titel: Restaurant mv. Status: GOD Godkendelsesperiode: 29-06-2015 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition
Læs mereRådgiverens guide til omlægningstjek
Rådgiverens guide til omlægningstjek Koncept Rådgiveren har på forhånd modtaget kundens menuplaner, samt kostpolitik. Inden besøget skal rådgiveren bearbejde materialet, og indsætte kommentarer i omlægningstjekket
Læs mereErnæringsassistent ERNÆRINGSASSISTENT FAKTAARK. Ernæringsassistenten fremstiller og anretter varme og kolde måltider med fokus på sundhed og ernæring.
ERNÆRINGSASSISTENT FAKTAARK Ernæringsassistent Ernæringsassistenten fremstiller og anretter varme og kolde måltider med fokus på sundhed og ernæring. Sund hverdagsmad til mange Ernæringsassistentuddannelsen
Læs mereMad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017
Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Hvad indeholder mad og måltider? Mad og måltider på plejecenter På alle plejecentre i Allerød Kommune er der døgnforplejning. Det er plejecentrets ansvar, at tilbyde
Læs mereMad, håndværk og storproduktion
Jeg ved, hvordan smagene i de store portioner lykkes. Mad, håndværk og storproduktion Mad, håndværk og storproduktion Jeg står for god hverdagsmad, køkkenorden og gode kollegiale overleveringer. ADMINISTRATIV
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereDen økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard
Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter
Læs mereMad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017
Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017 Mad og måltider på plejecenter På alle plejecentre i Allerød Kommune tilbyder vi døgnforplejning. Du tilmeldes døgnforplejningen automatisk, og der vil være mad
Læs mereTillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars
Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar 2015 Ernæringsassistent / ernæringshjælper Erhvervsskolerne Aars Den lokale undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb er udarbejdet i
Læs mereBilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune
Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners
Læs mereIndsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp
Klippekort Målgruppe Målgruppen er de svageste ældre, der i forvejen modtager daglig hjælp til personlig pleje. Følgende kriterier skal være opfyldt: Borgeren kan ikke selv dække behovet for aktivitet/samvær
Læs mereHvad ønsker gæsterne?
God service Hvad ønsker gæsterne? God pris God beliggenhed Rene værelser, ja tak! Housekeeping med god kvalitet og service Rengøringsassistenter er en væsentlig ressource på et hotel! At gøre rent er ikke
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Take-away koncept for produktionskøkkener Nr. 46 812 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...
Læs mereIndholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3
Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs mereMad til børn organisering og samarbejde
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn organisering og samarbejde Nr. 42 887 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereSammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/03474 Dato: 25-04-2010 Sag: Sagsbehandler: Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereNye arbejdsmarkedsuddannelser
FKB 2248 Industrislagtning og forædling af kødprodukter 48 015 Industriel detailudskæring under vejledning udføre grov partering og detailudskæring af kød til videre forarbejdning. udvælge, anvende og
Læs mereBilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune
Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret
Læs mereMadservice. Kvalitetsstandard 2016
Madservice Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for madservice Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for madservice i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvad er madservice? 3 Hvem kan modtage
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereS L A G T E R I M E D A R B E J D E R I F Ø D E V A R E I N D U S T R I E N
S L A G T E R I M E D A R B E J D E R I F Ø D E V A R E I N D U S T R I E N IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for
Læs mere