Tema. Finansiering af svinestalde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Finansiering af svinestalde"

Transkript

1 Finansiering af svinestalde Der findes ikke en let måde at finansiere landbrug på i dag. > > Jan Terkelsen, Sønderjysk Landboforening Långiverne stiller øgede krav og det er blevet svært at skaffe finansiering fra traditionel bank- og realkreditfinansiering, så hvordan skaffer svineproducenten finansiering til investering i svinestalde? Der er en lang række oplysninger som kreditgiver skal have for at kunne vurdere låntager. Udover de hårde økonomiske facts som skal fremlægges, tæller de bløde facts, som f.eks. strategi, mål, handlingsplan og risikostyring måske en 1/4 eller 1/3 af den samlede vurdering. Det er meget vigtigt at være opmærksom på dette for at få den optimale vurdering af virksomheden. I forbindelse med finans- og gældskrisen er der sat gang i flere tiltag, som skal lette landbrugets finansieringsforhold og dermed gøre det lettere at få adgang til generationsskifter og investeringer. Der findes ikke en let måde at finansiere landbrug på i dag. Der vil som regel være tale om en finansiering bestående af mange forskellige finansieringskilder for at få den samlede finansieringspakke på plads. Landbruget har i dag lån for ca. 360 mia.kr., hvoraf hovedparten består af realkreditlån 275,8 mia.kr og 66,5 mia.kr. af banklån. Der er gjort en stor indsats for at etablerer nye låneformer, men det tager tid for nye finansieringsformer at trænge igennem. Eksempelvis har Vækstfonden siden 2010 finansieret mere end 300 landbrug for over 1,3 mia. kr., og på trods af at Vækstfonden har haft stor succes udgør udlånene til landbruget under ½ % af det samlede udlån. Generelt om kreditgivning af ny investeringer i landbrug En generel holdning hos kredit- 54

2 Tabel 1. Udviklingen i landbrugets gæld Landbrugets gæld ultimo, mia. kr * Realkreditinstitutter i alt 243,7 266,5 272,0 272,5 275,8 heraf rentetilpasningslån 187,7 221,9 236,4 240,5 245,5 heraf med renteloft 12,3 9,2 8,6 8,1 7,4 heraf med afdragsfrihed 129,0 153,6 164,4 168,5 172,0 Pengeinstitutter 65,6 62,6 66,0 65,7 66,5* Privat gæld 5,6 4,3 3,7 4,4 4,3* Varegæld 14,0 14,2 13,6 12,6 13,6* Moms, skat mv. 1,6 2,3 1,9 2,2 2,2* Gæld i alt, tinglyst værdi 330,8 350,0 357,1 357,5 362,4 Kilde: Realkreditinstitutterne, Regnskabsdatabasen og Danmarks Statistik. Omfatter bedrifter over 10 ha samt bedrifter herunder med en væsentlig landbrugsproduktion. Ekskl. udlån til gartnerrier. Inkl. realkreditgæld på til forpagtede aktiver. *Skøn basseret på foreløbige regnskabsresultater. givere er at de ikke er meget for at give faste guidelines eller retningslinjer for hvad der skal til for at låne penge. Kreditgivere er meget tilbageholdende med at give for konkrete udmeldinger. De enkelte sager vurderes altid individuelt ud fra en helhedsvurdering af hele bedriften. Jo, større gearing af egenkapitalen i forhold til balancen, jo højere afkastkrav. Der er ingen faste afkastkrav som f.eks. 8 % eller 4 %, så længe projekterne hænger sammen og afkastet svarer til risikoen. Dokumentationskravene er skærpet betydeligt Dokumentationen skal være langt mere omfattende end tidligere. For at optimere mulighederne for billigst mulig kapitaltilførsel er der et krav til, at du har en virksomhedsplan så kreditgiver forstår din forretningside, strategi og mål. Virksomhedsplanen sikrer en fælles opfattelse af virksomhedens forretningside, økonomiske udvikling samt udviklingsområder. Virksomhedsplanen skal redegøre for hvilken strategi der er bag hovedideen for at investere i f.eks. en ny stald. Det kan f.eks. være samdriftsfordele, dvs. udnyttelse af virksomhedens ressourcer på en mere effektiv måde. Dokumentation over for kreditgiver/investor En moderne professionel landbrugsvirksomhed, der skal bruge ekstern finansiering, skal kunne dokumentere over for kreditgivere og eventuelle investorer at bedriften er risikoen værd at investere i, enten i form af lån eller indskud af egenkapital. Dokumentation kan omfatte: en virksomhedsplan og strategi seneste regnskaber driftsgren analyser budgetter identifikation af risici og strategi for risikostyring (risikohjulet) investeringskalkule oversigt over låneporteføljen før og efter investeringen likviditetsbudget og gældsserviceringsevne myndighedskrav Der skal være dokumentation for tallene, og materialet skal skabe overblik, klarlægge strategi, mål og vision og udmønte sig i en handlingsplan, som skal følges. Her demonstrerer virksomhedslederen bl.a. sine landbrugsfaglige kompetencer. For kreditgiver er det helt centralt at der er fuld gennemsigtighed. Jo større gennemsigtighed, desto tryggere og lettere har kreditgiver ved at argumentere og sælge ideen internt til kreditafdelingen. Uanset hvilke finansieringskilder der søges er det centralt at likviditeten skal 55

3 kunne hænge sammen. Der er i stigende grad blevet fokus på likviditet. Centralt: Afkastet på ny investeringer skal være højere end omkostningen ved fremmedkapital udefra både en marginal og en totalbetragtning der skal være et merafkast, der er højere end betaling for fremmedkapital merafkastet skal står mål med og opveje risikoen ved investeringen. Likviditeten skal hænge sammen i en ny investering. Der skal være likviditetsoverskud og en likviditetsbuffer til at tage uventede likviditetsudsving. Investeringen skal give et positivt likviditetsbidrag til den øvrige drift. Virksomheden skal have udarbejdet en klar strategi. Der skal være plads til at risikoen på renten afdækkes delvis med en fast rente i f.eks. 5, 10, 20 eller 30 års inkl. bidrag plus et risikotillæg der afspejler investeringens risiko. Der skal være en strategi for håndtering af risikoen på virksomhedens input (råvarer mv.) og virksomhedes output (salg af produkter). Virksomhedslederen skal have ejerskab til tallene I forbindelse med udarbejdelse af materialet er det helt centralt, at virksomhedslederen er aktiv i processen. Processen med at udarbejde materialet skaber mange refleksioner hos virksomhedslederen og rådgiverteamet. Dialogen, der fremkommer omkring udarbejdelse af virksomhedsplanerne, skaber engagement, forståelse og ejerskab, hvilket gør beslutningsfasen langt bedre og selve beslutningen meget nemmere. Bankernes kreditvurdering Bankerne kreditvurderer kunderne bl.a. ud fra den rating som banken giver kunderne. Rating i bankerne har forskellig udformning men overordnet handler det generelt om 3 ting: 1) Objektive kriterier, såsom løbende driftsindtjening, der bedømmes på faktisk driftsindtjening samt benchmarking i forhold til andre ensartede producenter. Indgår typisk i beregningen med %. 2) Reguleret soliditet jf. jord optages til Finanstilsynets vejledende prisfastsættelser. Soliditeten vægter typisk % i den samlede rating. 3) Subjektive og bløde kriterier. For at maksimere finansieringsmuligheder skal der bl.a. foreligge en virksomhedsplan, strategi herunder mål, vision, handleplan og risikostyring etc. som dokumentations materiale. Regnskab/budget/ likviditetsbudget afleveres til aftalt tid og aftaler skal overholdes. Vurdering af driftslederens evne til at optimere på de bløde værdier vægter typisk med %. Dette punkt kan virksomhedslederen løbende forbedre som en dynamisk proces. En god rating betyder lettere adgang til kreditfaciliteter og hurtigere sagsbehandling i bankerne samt bedre priser på bidrag/rentemarginaler. Opsummering kreditvurdering Der er en lang række oplysninger som kreditgiver skal have for at kunne vurdere låntager. Der er nogle hårde facts som naturligvis skal fremlægges. De bløde facts tæller måske en 1/4 eller 1/3, og det er meget vigtigt at være opmærksom på dette for at få den optimale vurdering af virksomheden. 56

4 En generel holdning hos kreditgivere/investorer er, at de ikke vil give faste guidelines eller retningslinjer for hvad der skal til for at låne penge. Kreditgivere er meget tilbageholdende med at give for konkrete udmeldinger. De enkelte sager vurderes altid individuelt ud fra en helhedsvurdering af hele bedriften. Finansieringskilder Efter finanskrisen fik selv sunde og veldrevene landbrug svært ved at få finansiering til at investere i bedrifterne. I tabel 1 er vist den traditionelle fordeling af finansieringskilder, hvor det i overvejende grad er realkredit og bank. Landbrugets Finansieringsbank Landbrugets Finansieringsbank (LFB) blev etableret for at hjælpe med rekonstruktion, generationsskifte og nyinvesteringer. Etableringen af LFB skulle løsne op for gældsatte, effektive landmænd, som har større gæld end det er muligt at servicere af bedriften. Indtil slutningen af 2013 har Landbrugets Finansieringsbank brugt de fleste ressourcer på overtagelse af kunder fra Finansiel Stabilitet. Fra starten af 2014 har LFB i højere grad fokuseret på overtagelse af kunder fra andre banker samt fokus på finansiering af investeringer og generationsskifte. Nye finansieringsløsninger i LFB I forbindelse med regeringens Vækstplan for fødevarer tilbød LFB fra januar 2014 nye garanti- og udlånsprodukter. LFB er i samarbejde med Vækstfonden i en 3-årig periode indgået i mere risikofyldte finansieringsløsninger til landbruget. LFB kan yde garantier til pengeinstitutter, der låner ud til landbruget, ligesom LFB selv kan tilbyde lån til landbruget med en mere attraktiv afdragsprofil, dvs. annuitetslån med en løbetid på 20 år, end i starten hvor det kun var serielån med løbetid på 15 år. For at gøre det mere attraktivt for pengeinstitutterne at anvende LFB er kravet til pengeinstitutterne om kapitalindskud i LFB suspenderet i forbindelse med træk på bankens produkter. De nye initiativer bidrager til at løfte nogle af finansieringsudfordringerne i landbruget. De nye lånemuligheder vil kunne anvendes til ejerskifter, restruktureringer samt investeringer i relation til ejerskifte eller restrukturering. Lånene vil fungere i samspil med almindelig realkredit- og bankfinansiering Driftslederens evne til at optimere på de bløde værdier vægter op mod 1/3 af bankens kreditvurdering. 57

5 samt eventuelle lån og garantier fra LFB og Vækstfonden. LFB vil fremover kunne stille en garanti over for pengeinstitutter, der dækker 75 % af pengeinstituttets udlån, og i særlige tilfælde kreditter, i forbindelse med finansiering af en investering eller et ejerskifte i et landbrug. Det sker for at begrænse pengeinstitutternes risiko ved finansiering af generationsskifter og investeringer og giver samtidig pengeinstitutter mulighed for at beholde det fulde engagement i sin portefølje. Endvidere tilbyder LFB en såkaldt forbedringsgaranti, der kan dække 50 % af mindre, ukomplicerede investeringer. Denne garanti kan gives uden en omfattende analyse af bedriften til oplagte investeringer, f.eks. investeringer, der kan sikre, at landbrugsbedriften udnytter hele sit kapitalapparat. LFB kan yde annuitetslån med løbetider på op til 20 år til investeringer og ejerskifter. Vækstfonden Vækstfonden kan tilbyde vækstlån, vækstgarantier og ansvarlige lån i perioden frem til og med Vækstfonden fik i 2010 mulighed for at finansiere landbrug, og efterspørgslen har været stor lige siden. 300 landbrug har nu fået finansiering for over 1,3 mia. kr. De foreløbige erfaringer viser, at der er tale om sunde bedrifter med solide forretningsplaner. VÆKSTLÅN Vækstfonden tilbyder Vækstlån til finansiering af alle former for vækst og udvikling. Der kan således være tale om investeringer i produktionsfaciliteter, ejerskifte eller opdyrkning af nye markeder. For at opnå et vækstlån skal der være tale om aktiviteter med sunde økonomiske perspektiver. Vækstlånet skal være på minimum 2 mio. kr. Vækstlån kan anvendes til finansiering af etablerede virksomheder med gode vækstplaner, men utilstrækkelige sikkerheder. Et Vækstlån står som udgangspunkt bagefter andre lån fra pengeinstitutter og øvrige sikrede kreditorer. Vækstlån har en større risiko end almindelige banklån, og renten er derfor højere. Virksomheden betaler en individuelt fastsat rente, hvor prissætningen sker ud fra en kredit- og risikovurdering af virksomheden og den samlede investering. Den rente, som virksomheden betaler på vækstlånet, vil typisk være omkring 2 procentpoint højere end renten på virksomhedens lån i banken eller hos andre kreditorer. Vækstlånet udbydes direkte af Vækstfonden. Vækstlån indgår i en samlet finansieringsløsning, der inkluderer finansiering fra pengeinstitutter eller andre långivere. Det er muligt at få afdragsfrihed på vækstlånet de første 24 måneder. Løbetiden på lånet følger som udgangspunkt aktivernes forventede levetid. VÆKSTKAUTIONER OG VÆKSTGARANTIER Vækstfonden kan ligeledes tilbyde vækstkautioner. Vækstkautionerne er et supplement til de sikkerheder, der stilles over for finansieringsinstituttet. Vækstfonden kautionerer for op til 75 % af finansiering på op til 2 mio. kr. Vækstfonden kan også tilbyde vækstgarantier over 2 mio. kr. Garantierne vil rette sig mod leasing og byggeformål, men vil også kunne anvendes til f.eks. forudbetalings- og arbejdsgarantier i tråd med de eksisterende vækstkautioner. ANSVARLIGE LÅN Vækstfonden yder Ansvarlige lån til vækst i sunde, etablerede 58

6 virksomheder. Ansvarlige lån skal styrke kapitalgrundlaget i virksomheder, hvor egenkapitalen er for spinkel til, at eksempelvis pengeinstituttet vil øge långivningen. De ansvarlige lån har en løbetid på 6-8 år med to års afdragsfrihed i starten. Prisen for et ansvarligt lån er en variabel basisrente på tremåneders CIBOR + 9 procentpoint, dvs. ca. 14 %. Vækstfondens produkter bliver flittigt brugt, men er ikke tilstrækkelige til at sikre den nødvendige omsætning af ejendomme og skabe tilstrækkelige muligheder for at foretage de nødvendige investeringer. Vækstfonden arbejder tæt sammen med banker og realkreditinstitutter og yder kautioner og lån som en del af den enkelte landmands samlede finansieringsløsning. Vækstfonden træder ind lige dér, hvor landbrugsbedrifterne stadig er sunde, men hvor bankerne og realkreditinstitutterne i dag tøver med at finansiere. Figur 1. Finansiering fra Vækstfonden fordelt efter formål. Figur 2. Finansiering fra Vækstfonden fordelt efter landbrugsdriftsgrene. Råd til at fremtidssikre bedrifterne Finansieringen fra Vækstfonden går primært til tre formål. Som figur 2 viser, har 34 % af landmændene fået finansiering til investeringer, 33 % til fornyelse og udvikling og 26 % af landmændene har stået over for at generations- og ejerskifte. Vækstfonden finansierer mange svin Størstedelen af de landbrug, Vækstfonden har været med Figur 3. Oversigt over lånetyper der er stillet Vækstkaution for. 59

7 til at finansiere, er beskæftiget inden for avl af malkekvæg og svin. Tilsammen udgør de hele 80 %, da 42 % af landmændene avler malkekvæg og 38 % avler svin. Typisk banklån Langt størstedelen af de lån, Vækstfonden er med til at gennemføre i landbruget, er banklån. Det sker særligt via deres Vækstkautioner, men også når de via deres Vækstlån kan gøre det mere attraktivt for banken at yde et lån. Eksempelvis kan en samlet finansieringsløsning på 6 mio. kr. bestå af et Vækstlån på 2 mio. kr. fra Vækstfonden, 1 mio. kr. i egenfinansiering fra landmanden samt et banklån på de resterende 3 mio. kr. Sammenhæng mellem låneomkostninger og risiko Jo større risiko, desto højere afkastkrav. Det er markedsmekanismen på kapitalmarkederne. Der er ingen meget faste afkastkrav, men afkastkravet er relativt for den enkelte investering, der betragtes ud fra en helhedsvurdering. Opsummering Efter finanskrisen fik selv sunde og veldrevene landbrug svært ved at skaffe finansiering til at investere i bedrifterne. De traditionelle finansieringskilder, der i overvejende grad er realkredit og bank, har holdt igen med at låne penge ud og skruet op for kravene til landmændene. Der er gjort en stor indsats for at etablere nye låneformer, men det tager tid for nye finansieringsformer at trænge igennem. Mest udbredt er produktpaletten fra Vækstfonden og LFB. Der er en lang række oplysninger som kreditgiver skal have for at kunne vurdere låntager. Der er nogle hår-de økonomiske facts som naturligvis skal fremlægges. De bløde facts tæller måske en 1/4 eller 1/3, og det er meget vigtigt at være opmærksom på dette for at få den optimale vurdering af virksomheden. En generel holdning hos kreditgivere/investorer er at de ikke vil give faste guidelines eller retningslinjer for hvad der skal til for at låne penge. Kreditgivere er meget tilbageholdende med at give for konkrete udmeldinger. De enkelte sager vurderes altid individuelt ud fra en helhedsvurdering af hele bedriften. Figur 4. Sammenhæng mellem afkastkrav (pris) og risiko. 60

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Vækstfonden og landbrug

Vækstfonden og landbrug Vækstfonden og landbrug Orientering om Etableringslån Landbrugskundechef Anker Bruhn Oktober 2014 Vækstfonden - Vision og mission Vision Vækstfonden skal yde et markant bidrag til innovation og vækst i

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen

Finansiering med Vækstfonden. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen Finansiering med Vækstfonden Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen Agenda Kort om Vækstfonden To store udfordringer Finansieringsløsninger Sådan kommer du i gang Agenda Kort om Vækstfonden

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

DAHL skat - et selvstændigt fagområde

DAHL skat - et selvstændigt fagområde 1 DAHL skat - et selvstændigt fagområde DAHL skat er dedikeret inden for skatte-, moms- og selskabsretlig rådgivning, og har en stor og mangeårig erfaring med løsning af en bred palet af erhvervslivets

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn ABR@VF.DK Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 3.700 danske

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Få gode råd til: - Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag - Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen 2 Klar

Læs mere

Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån

Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån Antal Vækstkautions-tilsagn i forhold til regionernes aktive virksomheder Nordjylland 19 pct. af VK-tilsagn 9 pct. af virksomhederne (11%) Midtjylland

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Agrovisjon 2007 Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Den 26. oktober 2007 Sektionsleder, Jeanette Brogaard Dansk virkelighed Landbrugets gæld - lånestruktur i dansk landbrug Lånemuligheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Velkommen til. Økonomimøde

Velkommen til. Økonomimøde Velkommen til Økonomimøde Program 19.00 Velkomst v/ virksomhedskonsulent v/ Søren Bjerring Bækholm 19.05 Økonomien i fynsk landbrug set fra en politisk vinkel v/ næstformand Torben Povlsen 19.20 Aktuelle

Læs mere

Finansiering til iværksættere

Finansiering til iværksættere Finansiering til iværksættere Vækstfonden er statens finansieringsfond. Vi medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

ETABLERING FREDAG D. 21. NOVEMBER 2014. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

ETABLERING FREDAG D. 21. NOVEMBER 2014. Et naturligt valg for det professionelle landbrug ETABLERING FREDAG D. 21. NOVEMBER 2014 LANDBRUGETS UDFORDRINGER OMKRING ETABLERING: De etablerede er ved at være gamle. Behov for 1000 til 2000 ejerskifter inden for en kort tidshorisont. Nye ejere med

Læs mere

www.pwc.dk Velkommen til Board Forum Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk Velkommen til Board Forum Revision. Skat. Rådgivning. www.pwc.dk Velkommen til Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Indlæg om adgang til kapital og finansiering v/ s eksperter Carsten Yde Hemme og Bent Jørgensen Indlæg om finansieringsmuligheder via de nye

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole

Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole 5. marts 2012 1 Alternative veje til selveje - hvad skal der til af nye finansieringskilder og værktøjer 2 Tilbageblik Historisk set har der været

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 55 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider DANSK ERHVERV Indhold 03 Relationen til banken under ændrede kreditvilkår 07 Hvis likviditeten strammer for alvor 07 Sikkerhedsstillelse

Læs mere

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor

Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Vær velforberedt, når du møder din bank eller investor Få gode råd til: - Hvordan du dokumenterer og forklarer din forretning i dag - Hvordan du dokumenterer og præsenterer dine planer for i morgen 2 Klar

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand Kære Landmand Århus den 07-02-2006 Mit navn er Martin Hastrup Dyrlund. Jeg er uddannet landmand (agrarøkonom) fra Dalum landbrugsskole i år 2000, hvorefter jeg har påbegyndt en cand.merc. uddannelse på

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T Sælg mere Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg EKF kan skaffe din kunde et lån, som udelukkende kan bruges til at købe dine varer Foto: AAlborg

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering. - En udfordring i dagligdagen? Title Layout

Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering. - En udfordring i dagligdagen? Title Layout Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering - En udfordring i dagligdagen? Title Layout Finansiering - en mangelvare? Oles Smedeforretning A/S Uvildig finansiel rådgivning V/Per Hovmarkkjh

Læs mere

København 30. september 2010 Ref. HSJ

København 30. september 2010 Ref. HSJ København 30. september 2010 Ref. HSJ Offentliggørelse af rapport om udlånsudviklingen i FIH Erhvervsbank A/S for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010 jævnfør Bekendtgørelse om ansøgningskrav, renteberegning

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG

GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG GODE RÅD VED KØB AF ANDELSBOLIG I dette faktaark kan du læse meget mere om, hvad en andelsbolig er for noget. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Hvad er en andelsbolig?

Læs mere