ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK
|
|
- Harald Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK August 2015
2 ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 1. udgave, 7. maj 2015 Seneste version finder du på Ajour. 2
3 INDHOLD Sprogpolitik... 4 Sådan bruger du sprogpolitikken... 4 Skriv godt... 5 Hvem skriver du til?... 5 Du, jeg, vi og man... 5 Kind regards og yours sincerely... 6 Hvilken type tekst skriver du?... 6 Byg teksten overskueligt op... 6 Klart hovedbudskab... 6 Gør det kort... 6 Undgå gentagelser... 6 Inddel i afsnit... 6 Præcise overskrifter... 7 Brug punktopstillinger... 7 Byg sætningen overskueligt op... 8 Del lange ord op... 9 Lix...10 Papirord...10 Skriv aktivt...12 Undgå passiver...12 Ud med -ing, -else og -ion...12 Ud med -ende...13 Fagudtryk og fremmedord til fagfolk...13 Forkortelser...13 Brug eksempler og sammenligninger...15 Skriv rigtigt Kommaer...16 Ét eller to ord?...17 Stort eller lille bogstav?...18 Efter kolon...19 Tal og datoer...19 Vores valg mellem flere tilladte former...20 Andre veje til godt og korrekt sprog Læs korrektur og læs højt...21 Sproget.dk...21 Håndbog i Nudansk...21 Sprognævnets spørgetelefon...21 ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 3
4 SPROGPOLITIK Vores kommunikation skal være målrettet og anvendelig. Kommunikationen skal være målrettet vores målgruppers behov og forudsætninger, og vi lægger vægt på at kommunikere viden og resultater, der kan bruges. Med sprogpolitikken i hånden bliver vi bedre til at skrive gode tekster, der bidrager til, at: vores budskaber fremstår klart og forståeligt for vores læsere vores målgrupper føler sig godt behandlet, når de kommunikerer med os vores styrelse fremstår troværdig og kompetent. Med sprogpolitikken kan vi spare tid. Vi kan skrive tekster, der straks bliver forstået, og som matcher vores målgruppers forudsætninger og behov. På den måde undgår vi, at borgere, sagsbehandlere, politikere og andre har behov for at vende tilbage med opklarende spørgsmål. Vi sparer også ressourcer på færre korrekturgange og mindre forbrug af eksterne leverandører, når vi selv bliver dygtigere skribenter. Vi vil gerne skrive et nutidigt, klart og korrekt dansk ikke kun i afgørelser, hvor det ifølge ombudsmanden er god forvaltningsskik at udtrykke sig letforståeligt og venligt. SÅDAN BRUGER DU SPROGPOLITIKKEN Sprogpolitikken gælder alt, hvad du skriver til modtagere uden for Ankestyrelsen. Det er for eksempel breve, s, webtekster, nyheder, publikationer, blanketter, afgørelser og lovforslag. Det er også en god idé at bruge sprogpolitikken internt, for eksempel når du skriver på intranettet eller skriver mails til din kollega. Dér, hvor sprogpolitikken slipper, tager lokale og mere konkrete vejledninger over. De vil supplere og blive tilpasset sprogpolitikken. Vi har for eksempel særlige retningslinjer for udformning af afgørelser og breve. Sprogpolitikken er opdelt i tre hovedafsnit: Principper for god skriftlig kommunikation Opslagsværk, hvor du kan slå typiske sproglige problemer op Henvisninger til andre veje til godt og korrekt sprog. Kontakt kommunikation i Ledelse og Økonomi, hvis du har overordnede spørgsmål til, hvordan du skal omsætte sprogpolitikken til praksis. 4
5 SKRIV GODT HVEM SKRIVER DU TIL? En god tekst er tilpasset læserens forudsætninger og behov, og teksten præsenterer sit indhold så konkret, levende og overskueligt, som forholdene tillader. Sæt dig i modtagernes sted, og mød dem dér: Hvordan vil de forstå teksten? Hvilke informationer leder de efter? Det er vigtigt, at du skriver et forståeligt dansk, som matcher din læser. Skriver du for eksempel til en myndighed eller en interesseorganisation, så er I måske fagfæller eller har begge en god faglig indsigt i emnet. Tilpas din tekst efter det, så du ikke skærer ting mere ud i pap end nødvendigt. Skriver du derimod til en borger, så forestil dig, at du skriver til din nabo. Teksten må hverken i ordvalg eller indhold forudsætte, at læseren: har mere end en generel og almen viden om området kender fagudtryk, fremmedord og forkortelser, der ikke er alment kendt. Tonen i din tekst skal være professionel og kompetent og ikke for jovial. Du bør undgå de mest talesprogsprægede vendinger. Vi bruger ikke smileys i vores breve, høringer og andre formelle udmeldinger. Du, jeg, vi og man Vær dus med din modtager skriv ikke De. Det er almindeligt, korrekt og høfligt at være dus i dag. Brug så vidt muligt du og I i stedet for man. Vi skriver på Ankestyrelsens vegne, for eksempel når vi skriver afgørelser eller oplyser om lovområdet på en hjemmeside. I første omgang omtaler vi os selv ved myndighedens navn, altså Ankestyrelsen. Senere i teksten kan vi omtale os som styrelsen eller vi. I tekster af uformel karakter om rent praktiske, dagligdags forhold kan den enkelte medarbejder omtale sig selv som jeg. Det kan for eksempel være tilfældet i en til mødedeltagere om ændring af mødested. Du gør dig selv til kontaktperson, når du skriver jeg. Breve indleder vi med Kære plus fuldt navn. En undtagelse er breve med afgørelser: Her giver vi i stedet brevet en overskrift, der fortæller, hvad sagen drejer sig om. Afslut ikke linjen med komma, punktum eller andre tegn. Vi afslutter breve med Venlig hilsen plus fuldt navn. ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 5
6 Kind regards og yours sincerely Breve på engelsk underskriver vi med Kind regards, eller Yours sincerely, plus fuldt navn. Yours sincerely, er det mest formelle. Du kan bruge det, når du ikke kender brevets modtager. Breve, der går ud af huset på andre sprog end dansk, bør læses igennem af en sprogkyndig. HVILKEN TYPE TEKST SKRIVER DU? Forskellige genrer og kommunikationskanaler betyder forskellige krav og muligheder, når du formulerer din tekst. Før du begynder at skrive, er det en god idé, at du læser lignende tekster og danner dig et indtryk af teksttypen. For eksempel er der forskel på sproget i et lovforslag og tonen i et brev til en borger. Der er også forskel på, om du skriver en tekst, der skal trykkes og læses på papir eller om du skriver til nettet, hvor teksterne bliver læst på en skærm. BYG TEKSTEN OVERSKUELIGT OP Sørg for at bygge din tekst op på en overskuelig måde. Klart hovedbudskab Tekstens eller afsnittets hovedbudskab skal være klart og stå først. Gør det kort Der er ingen grund til at pakke et budskab ind i en masse fyld. Spørg dig selv: Hvad er det egentlig, jeg vil sige her? Og så gør dét. Tag kun detaljer, baggrundsoplysninger, forbehold, undtagelser og lignende med, når det er nødvendigt. Undgå gentagelser Undgå at gentage indhold. Du kan evt. bruge læseanvisninger a la Det kommer vi nærmere ind på i kapitel 7. Men kun hvis det er nyttigt for læseren, og du ikke overdriver det. Inddel i afsnit En længere tekst bør du dele op i flere korte afsnit. Det kan være en god hjælp for læseren, at du giver afsnittene en overskrift, der beskriver indholdet. Hvis det er en nyhedstekst eller en tekst til nettet, skal tekstens første afsnit være en manchettekst. Manchetten sammenfatter hele tekstens indhold. Læseren skal kunne læse og forstå resten af teksten uden at have læst manchetten. 6
7 Hvis din tekst er et kort brev, skal du ikke nødvendigvis benytte underoverskrifter. Men det er altid en god idé at dele en tekst op i afsnit. Præcise overskrifter En overskrift skal give læseren et kraftigt fingerpeg om, hvad der er hovedindholdet i teksten eller afsnittet. Er din tekst for eksempel en nyhedsartikel, skal overskriften fortælle nyheden i få ord. Afslut ikke overskriften med punktum eller kolon. Afslut med spørgsmålstegn, hvis overskriften har form af et spørgsmål. Brug ikke spørgsmål som overskrift, medmindre teksten efter spørgsmålet klart svarer på det. Forkortelser hører ikke hjemme i overskrifter. Brug punktopstillinger En punktopstilling kan skabe overskuelighed og overblik for læseren. Det kan især være nyttigt ved opremsninger. Præsenter punktopstillingen med en introducerende sætning og kolon. Forklar, om punkterne udelukker eller supplerer hinanden. Hold opstillingen simpel: Lav kortfattede punkter, der højst fylder en linje. Fem til ni punkter er bedst. Undgå at lave underpunkter til punkterne. Indled hvert punkt med et nyt nøgleord, så punkterne starter forskelligt. Lad for eksempel ikke alle punkter begynde med at. Gør punkterne parallelle sprogligt set, for eksempel med lutter navneord eller hele sætninger. Undgå, at punkterne er ledsætninger (bisætninger), for de har omvendt ordstilling og er sværere at forstå. Sæt ikke komma, og eller eller efter punkterne. Sæt punktum efter sidste punkt. Sæt punktum efter alle punkter, hvis mindst et af de øvrige punkter indeholder eller slutter med punktum. Sæt punktum efter helsætninger (hovedsætninger). Giv hvert punkt stort begyndelsesbogstav, undtagen hvis punktet er en uundværlig del af punktopstillingens introducerende sætning. Men vær konsekvent inden for hver punktopstilling. Giv punkterne talmarkører, hvis de er ordnet efter vigtighed eller kronologi. ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 7
8 Skriv Din klage skal meget gerne indeholde en række oplysninger: Dit navn Din adresse Dit telefonnummer Din mailadresse Dit cpr-nummer Navnet på den myndighed, som du vil klage over Sagsnummeret på den afgørelse, som du vil klage over. Din klage skal meget gerne oplyse, at: du hedder xxxx xxxxxx du kan kontaktes via post, telefon eller mail dit cpr-nummer er xxxxxx-xxxx du vil klage over en bestemt myndighed du vil klage over en afgørelse med et bestemt sagsnummer. BYG SÆTNINGEN OVERSKUELIGT OP Varier mellem korte og lange sætninger. Men undgå, at sætningerne er mere end 100 tegn lange (inklusive mellemrum). Put ikke for mange oplysninger ind i én sætning. Sæt hellere flere punktummer, og hold tingene adskilt. Sørg for, at læseren ikke skal holde styr på unødvendigt meget. Anbring hovedsagen først, og lad parenteser, betingelser, forbehold, lovhenvisninger osv. komme bagefter. Hovedsagen er ofte, at der er nogen, der udfører en handling. Parenteser i en tekst kan bryde læserytmen for læseren. Undgå at bruge flere parenteser end nødvendigt. Det er i orden at indlede med hvis-sætninger, hvis det letter overblikket for læseren. Det er en god idé at indlede sætninger med ord og begreber, der er velkendte eller lette at forstå. Svære og nye ord og begreber kan du anbringe i slutningen af sætningen, og så kan du forklare dem i næste sætning. Pas dog på, du ikke kommer til at give din tekst en alt for ensformig opbygning varier lidt. 8
9 Skriv helst ikke Skriv hellere Siden vedtagelsen af Lov om XXXXXX, der trådte i kraft 1. januar 2006, har det været lovpligtigt at aflevere sin ansøgning senest 1. marts. Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk og behandlingsmæssigt døgntilbud til børn og unge mellem syv og atten år med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Fordi den nationale handlingsplan for demensindsatsen pegede på et behov for mere viden om barrierer og ønsker hos brugerne, har Socialstyrelsen gennemført undersøgelsen. Du skal aflevere din ansøgning senest den 1. marts. Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk og behandlingsmæssigt døgntilbud. Eleverne er 7-18 år. De har betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Socialstyrelsen har gennemført undersøgelsen, fordi den nationale handlingsplan for demensindsatsen pegede på et behov for mere viden om barrierer og ønsker hos brugerne. DEL LANGE ORD OP Split lange, tunge ord op. Men husk at stave korrekt, for du kan ikke uden videre sætte mellemrum ind i sammensatte ord. Skriv helst ikke Skriv hellere igangsætte sætte i gang fratrække trække fra omhandle handle om dispensationsmulighed mulighed for dispensation hjælpemiddelformidlingsproces formidling af hjælpemidler anbringelsesgrundlag grundlag for at anbringe (dig) erhvervsevnetabsafgørelse afgørelse om (dit) tab af erhvervsevne anvendelsesbestemmelserne de bestemmelser, vi har anvendt tilbagebetalingsspørgsmålet spørgsmålet om tilbagebetaling ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 9
10 LIX Din teksts lixtal måler, om teksten har forholdsvis mange lange sætninger og lange ord. Et højt lixtal kan være et tegn på, at teksten er svær at læse: 1-24: Meget let tekst, for eksempel børnebog 25-34: Let tekst, for eksempel ugeblad for voksne 35-44: Middelsvær tekst, for eksempel Politiken 45-54: Svær tekst, for eksempel populærvidenskabelig artikel Over 54: Meget svær tekst, for eksempel lovtekst. Hvis du vil bringe lixtallet ned, kan du sætte flere punktummer eller luge lange ord væk. Men vær opmærksom på, at lixtallet for eksempel ikke måler, om ord er forståelige, eller om opbygningen af tekst og sætninger er overskuelig. I Word kan du måle din teksts lixtal: Tast F7. Vælg Indstillinger. Sæt hak i Vis statistik for læsbarhed. Marker teksten, du vil måle. Tast F7. Klik på Nej. Se lixtallet under Læsbarhed. PAPIRORD Myndighedssprog er kendetegnet ved det store forbrug af såkaldte papirord. Det er tit en god idé at finde et ord, der klinger mindre formelt og er nemmere at forstå for alle. Skriv helst ikke Skriv hellere akt bilag/materiale/dokument angående om anmode om bede om bemeldte nævnte dags dato/d.d. i dag deslige lignende disse de denne den endvidere også/desuden erlægge betale for nærværende i øjeblikket 10
11 fordre forudsætte fornøden nødvendig forefindes findes/er forespørgsel spørgsmål/henvendelse fremsende sende grundet på grund af hense til tage hensyn til/tage i betragtning herom om det herunder blandt andet hvorledes hvordan indeværende år i år initiere sætte i gang med henblik på at for at nærværende denne om end selvom oppebære få/modtage p.t. i øjeblikket primo/medio/ultimo i begyndelsen/i midten/i slutningen påbegynde begynde sikrede han/hun/borgeren/personen/klageren skrivelse brev såfremt hvis således så/derfor/på den måde såvel som både og ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 11
12 tillige også/desuden tilsikre sikre undertegnede jeg vedrørende om yderligere mere/flere I Word kan du få hjælp til at finde synonymer. Markér dit ord, og slå op i synonymordbogen, der ligger under Gennemse. SKRIV AKTIVT Skriv aktivt, levende og fortællende, så læseren oplever handling og forløb, medmindre det passer dårligt til målgruppen eller teksttypen. Undgå passiver Brug kun passiv form, hvor det er uvæsentligt, hvem der gør noget. Så undgår du misforståelser. I for eksempel lovforslag kan det være nødvendigt at bruge passive former, men i langt de fleste andre tekster bør du undgå det. Skriv helst ikke Skriv hellere Der skal indhentes tilladelse fra kommunen. Din klage vil blive vurderet af Ankestyrelsen. Det anbefales, at mulighederne undersøges. Du skal søge tilladelse hos din kommune. Ankestyrelsen vil vurdere din klage. Udvalget anbefaler, at Socialstyrelsen undersøger mulighederne. Ud med -ing, -else og -ion Undgå at lave udsagnsord om til navneord, når der ikke er grund til det. Skriv helst ikke Skriv hellere etablering etablere forståelse forstå indførelse indføre indhentelse indhente produktion producere 12
13 tilrettelæggelse tilrettelægge vurdering vurdere Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen vedrørende din klage over Korsbæk Kommunes afgørelse af Ankestyrelsen har behandlet din klage over Korsbæk Kommunes afgørelse truffet den 24. december 2015 om dækning af nødvendige merudgifter. Ud med -ende Undgå at lave udsagnsord om til tillægsord, når der ikke er grund til det. Skriv helst ikke Skriv hellere indeholdende der indeholder omhandlende der handler om FAGUDTRYK OG FREMMEDORD TIL FAGFOLK Fagsprog og fremmedord kan være det bedste valg, når du skriver til fagfolk. Men over for eksempelvis borgere skal du passe på med det: Skriv hellere udtrykkene om, eller forklar dem, første gang du bruger dem. Overvej, om du skal sætte citationstegn om uofficielle former. Skriv den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) FORKORTELSER Brug ikke unødvendige forkortelser. En forkortelse kan have en velkendt betydning, for eksempel EU, wc og it. Men har den ikke det, kan den virke indforstået og gøre teksten svær at forstå. Den kan også bryde din læsers læserytme. Hvis en forkortelse er nødvendig, men ikke giver sig selv, så forklar den, første gang du bruger den: Sæt forkortelsen i parentes efter den fulde form. Det gælder også navne på faglige metoder m.m., selvom metoderne er mest kendt under forkortelsen i faglige kredse, for eksempel Integrated Children s System (ICS). Brug ikke forkortelser i sammensatte ord. Skriv hellere ordet helt ud, for eksempel som i cirkaforbrug og kronebeløb. I nogle situationer kan disse forkortelser være i orden at bruge: ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 13
14 Skriv bl.a. ca. dvs. ekskl. evt. [= eventuelt] Fx inkl. kl. [= klokken] km kr. mia. mio. m.fl. mm [= millimeter] m.m. [= med mere] m.v. nr. osv. pct. pr. tlf. 14
15 Det er ikke en god idé at bruge interne forkortelser. Skriv ikke Skriv hellere LØK Ledelse & Økonomi AST Ankestyrelsen BØF Børn & Familie BRUG EKSEMPLER OG SAMMENLIGNINGER Vær konkret i din beskrivelse, når du kan. Brug eksempler og sammenligninger, der kan lette forståelsen for læseren og gøre teksten lettere at huske. Skriv Eksempel: Du bliver pensionist fra den 1. juli og forventer en personlig indkomst på kr. om måneden i juli, august, september, kr. i oktober og ingen lønindkomst fra 1. november. Indkomstgrundlaget vil derfor være kr. for perioden 1. juli til 31. december ( kr. x kr. = kr.). ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 15
16 SKRIV RIGTIGT KOMMAER Vi sætter det, som tidligere hed grammatisk komma eller traditionelt komma. Vi sætter komma før ledsætninger (bisætninger), selvom Sprognævnet har gjort det valgfrit (i den foregående sætning stod ledsætningen efter helsætningen (hovedsætningen)). Din tekst er for knudret, hvis den er svær at sætte kommaer i, eller hvis du har flere end to-tre kommaer i en sætning. Sæt hellere nogle flere punktummer. Nogle gange kan det være svært at høre, hvor kommaet helt præcis skal stå mellem to sætninger. Da kan du prøve at bytte om på sætningerne og se, hvor du ville skille dem ad: På det sted skal kommaet stå. For eksempel ville du skrive Uanset hvad de siger, bliver det jul derfor skal kommaet stå før uanset i eksemplet Det bliver jul, uanset hvad de siger. Manglende eller forkert satte kommaer kan i værste fald forkludre budskabet i din tekst. Der er for eksempel forskel på et mindre, pænt hus og et mindre pænt hus. Skriv Du kan skrive til os, hvis du vil klage. Hvis du vil klage, kan du skrive til os. Det bliver jul, uanset hvad de siger. Det er uvist, hvor mange gaver der er under træet. Spørgsmålet om, hvem der klarer de sidste detaljer, er ubesvaret. Vi går en lille tur i området, efter at vi har pakket bagagen ud. Vi vil bede om, at I vender hurtigt tilbage. Du skal skynde dig at sende klagen. 16
17 ÉT ELLER TO ORD? På dansk skal ord oftere skrives i ét ord, end de skal på for eksempel engelsk. En huskeregel kan være, at udtalen bliver forskellig, alt efter om du skriver i ét eller flere ord. For eksempel er der forskel på støvsuger og støv suger. I sammenstillinger som fx væg til væg-tæppe eller gå hjem-møde skal der være bindestreg før det sidste ord eller mellem alle ordene. Skriv 24-årsreglen 40-årig cand.jur. Fremover i alt i dag i gang i går i øvrigt medmindre sms-besked til stede tilsammen gå hjem-møde [eller: gå-hjem-møde] ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 17
18 STORT ELLER LILLE BOGSTAV? Navne er med stort betegnelser er med småt. Skriv børnehuse Børnehuset Hovedstaden departement(et) Folketinget Folketingets Ombudsmand jer jeres kammeradvokaten Kammeradvokaten [Advokatfirmaet Poul Schmith] Kolding Kommune kommunen koncernen kontorchef ministeren ministeriet ombudsmanden principafgørelse regeringen serviceloven Skandinavien skandinavisk socialminister(en) 18
19 Socialministeriet Styrelsen Efter kolon Efter kolon skrives første ord med stort, hvis det indleder en sætning, der kan stå alene. Skriv Reglerne er sådan: I visse tilfælde kan du få din folkepension med til udlandet. Du kan tage pensionen med: din folkepension, førtidspension osv. TAL OG DATOER Tal til og med ti skrives som hovedregel med bogstaver. Det gælder ikke datoer, og når tallet optræder sammen med procenttegn eller sammen med større tal, for eksempel 3, 5, 7 og 13 forsøg senere. Flercifrede tal skrives med punktum for hvert tredje ciffer, fx Enkelte faste, velkendte brøker skrives med skråstreg. Men vær opmærksom på, at for eksempel 2/3 også kan læses som to eller tre derfor kan det være bedre at skrive to tredjedele. Klokkeslæt og datoer skrives med punktum, for eksempel og Vi anbefaler dog at skrive datoer sådan: Den 20. august ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 19
20 VORES VALG MELLEM FLERE TILLADTE FORMER Nogle gange er der flere tilladte staveformer af et ord. Vi har valgt at bruge en af formerne frem for den anden, medmindre helt særlige grunde taler imod det: Skriv faren idé kolleger konti moren ressource risici 20
21 ANDRE VEJE TIL GODT OG KORREKT SPROG LÆS KORREKTUR OG LÆS HØJT Vi går op i, at vores tekster er fejlfri, for det tegner i høj grad kvaliteten af vores arbejde udadtil. Læs derfor korrektur på din tekst, og brug stavekontrol. Det er en god idé at tage en pause fra teksten, før du læser korrektur. Bed din kollega læse korrektur, selvom du selv er god til det. Det er let at se sig blind på sin tekst. Nye øjne kan fange de fejl, som du ikke længere selv kan se. Prøv også at læse højt for dig selv eller en kollega, og test: Er din tekst skrevet i et godt, mundret sprog? SPROGET.DK På hjemmesiden sproget.dk kan du finde alt om det danske sprog. Med en enkelt søgning slår du op i flere forskellige ordbøger: Retskrivningsordbogen oplyser dig om ordets stavning. Den Danske Ordbog oplyser om ordets betydning og brug. Synonymordbogen giver dig synonymer, så du kan variere dit sprog. Du kan også teste dig selv og træne de særlige udfordringer, der er med for eksempel: kommaregler biords-t ad eller af? -r eller ikke r? sin eller hans/hendes? nogen eller nogle? Sproget.dk drives af blandt andre Dansk Sprognævn. HÅNDBOG I NUDANSK I Håndbog i Nudansk kan du finde tips til god sprogbrug i praksis. Håndbogen består af ca. 140 alfabetisk ordnede artikler om sproglige og kommunikationsmæssige problemer. For eksempel kan du læse om punktopstillinger. SPROGNÆVNETS SPØRGETELEFON Har du et sprogligt spørgsmål, kan du ringe til Sprognævnets spørgetelefon: tlf mandag-torsdag kl og ANKESTYRELSENS SPROGPOLITIK 21
Spr g p litik. Ballerup Kommune
Spr g p litik Ballerup Kommune Sprogpolitik Ballerup Kommune Indhold Husk det gode sprog... 2 Hvem er modtageren?... 3 Start med det vigtigste... 3 Overskrift giver overblik... 3 Brug punktopstillinger...
Læs mereTag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6
Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig
Læs mereDe 10 bud. God skriftlig kommunikation til vore kunder
De 10 bud God skriftlig kommunikation til vore kunder Kundeområdet Marked Marketing 2 1. Skab relationer mellem dig og kunden En af vores værdier i PenSam er nærhed til kunden. Det betyder, at vi skal
Læs mereSprogpolitik. Skriv godt. Aa p G
Sprogpolitik Skriv godt Aa p G 2 SPROGPOLITIK Skriv godt Denne del af skrivevejledningen handler om at skrive godt. Hvordan får du bedst muligt dit budskab frem til modtageren, så det både er forståeligt
Læs mereIndhold. Socialfagligt Fokus, Frederiksgade 12, 5700 Svendborg, CVR:
Indhold 1. Indledning... 3 Tjekliste... 3 Politikken bygger på vores værdier og mission... 3 Forståelig, åben, respektfuld og imødekommende... 3 Opbygning af de kommende kapitler... 3 2. Godt sprog til
Læs meregladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune i d e Gladsaxe Kommune 2006 Grafik & Idé: Katja Moikjær, Lisbeth Wamsler Jensen og Rasmus Hald Oplag 1.500 Tekst: Katja Moikjær Tryk: Grafia
Læs mereSkriv let. - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk
Skriv let - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. Indledning og tjekliste... 3 2. Tænk på, hvem der skal læse din tekst...
Læs mereGuide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet
Hej 2014 Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet o 10 gode råd o Hvad brugerne vil ha og ikke ha o Bliv klar på dit formål o Vælg dit kommunikationsmedium
Læs mereAnkestyrelsens. Sprogpolitik
Ankestyrelsens Sprogpolitik September 2009 Ankestyrelsens sprogpolitik Ankestyrelsen, september 2009 Indholdsfortegnelse Side 4 Tjekliste 5 Kapitel 1 Politikken bygger på vores værdier og og mission 9
Læs mereSprogguide. Sådan skriver vi i Holbæk Kommune. Tips og gode råd
Sprogguide Sådan skriver vi i Holbæk Kommune Tips og gode råd Februar 2009 Indhold Formål... 3 Retningslinjer for den gode tekst... 4 Skriv klart og præcist...5 Skriv konkret...6 Skriv kort...7 Skriv i
Læs mereIndhold. Socialfagligt Fokus, Frederiksgade 12, 5700 Svendborg, CVR:
Indhold 1. Indledning... 3 Tjekliste... 3 Politikken bygger på vores værdier og mission... 3 Forståelig, åben, respektfuld og imødekommende... 3 Opbygning af de kommende kapitler... 3 2. Godt sprog til
Læs mereSprogpolitik i. Advokatsamfundet
E S Advokatsamfundet S E R V I C E S E L S K A B Sprogpolitik i Advokatsamfundet Indholdsfortegnelse Vi skriver ikke til kuverter 3 Modtager og medie 4 Hvem skal læse din tekst? 4 Vælg det rigtige medie
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereSprogpolitik og skriveguide
Sprogpolitik og skriveguide derfor! Vi taber ikke nogen ved at skrive enkelt og letforståeligt. Men vi taber nogen ved ikke at gøre det. Borgerne skal kunne forstå, hvad Københavns Kommune kommunikerer,
Læs mereGode råd om at skrive
Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere
Læs mereSprogpolitik i Landsplanafdelingen
Sprogpolitik i Landsplanafdelingen 1 Titel Sprogpolitik i Landsplanafdelingen. Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen i samarbejde med Yngve Søndergaard. Illustrationer Vivi Barsted.
Læs mereFORMÅL. Medie. Budskab EFFEKT
Den udvidede kommunikationsmodel FORMÅL Medie Målgruppe/ modtager Kommunikationsmiljø Budskab Udformning Afsender EFFEKT Spørgsmål i forbindelse med den skriftlige kommunikation Formål Afsender Hvad er
Læs mereSkriv så det fænger. - til nettet
Skriv så det fænger - til nettet Dagens program Lyt, spørg, lær Kaffe og hygge Fri leg Tak for i dag Hvorfor skal vi skrive bedre på vores hjemmesider? Du sikrer, at modtageren får den rigtige information
Læs mereDIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.
DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern
Læs mereDenne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.
Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,
Læs mereSkriv godt til nettet Institutionshjemmesider Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet.
Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider 2013 Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet. Når du selv er på nettet Hvad kan irritere dig, når du besøger
Læs mereSKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster
SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster FORORD Denne folder indeholder vejledninger og værktøjer til at skrive tekster, der er vedkommende og relevante personlige og konkrete læsevenlige
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereProgram. Sådan læser vi på nettet. Formål og modtager. Skriv til nettet - guidelines. Skriv bedre - 10 gode skriveråd. Webtekster der dur
Program Sådan læser vi på nettet Formål og modtager Skriv til nettet - guidelines Skriv bedre - 10 gode skriveråd 1 Brugeren har et ærinde Brugerne skanner teksten for nytteværdi Skimmer de første ord
Læs mereUDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU
UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereForsiden. Tekst. Layout og opsætning. Korrekturlæsning. Billeder
Forsiden Olie på papir malet af kunstner Pernille Topp Moon Pantozais. Du kan se billedet live i galleri ToppArt by Pantozais på Jernbane Allé 77 i Vanløse, hvor du også kan møde mig på gallerikontoret
Læs mereKøbenhavns Kommune. Sprogpolitik og Skriveguide
Københavns Kommune Sprogpolitik og Skriveguide Indhold Sprogpolitik og Skriveguide derfor!... 4 Sådan bruger du Skriveguiden... 4 Sprogpolitik: Fem vigtige skriveregler... 5 Grammatik og sprog... 6 Tiltaleformer...
Læs mereSKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik
SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt
Læs mere21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)
21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller
Læs mereVejledning i god sagsfremstilling i dagsordenstekster
Vejledning i god sagsfremstilling i dagsordenstekster Indledning Fremlæggelse af sager til behandling i de politiske udvalg er en af de helt centrale arbejdsopgaver for administrationen i en kommune. Denne
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereGUIDE TIL GODE TEKSTER
GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage borgerne og har blandt andre
Læs mereSprogpolitik. Skriv rigtigt. Aa p H
Sprogpolitik G Skriv rigtigt Aa p H Skriv rigtigt Denne del af skrivevejledningen handler om at skrive rigtigt. Hvordan er de vigtigste regler for at sætte komma? Hvilke forkortelser bruger vi? Hvornår
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Læs mereIndhold. Indledning 10
Indhold Indledning 10 KAPITEL 1 Kend dit medie 18 Forskellige typer hjemmesider 19 Hvad er nettet for noget? 19 Velkommen til vores hjemmeside 21 Hvad gjorde du, sidst du var på nettet? 22 Din bruger læser
Læs mereLaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia
LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du
Læs mereTips til at lave en ansøgning
Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du
Læs mereSkriv godt! ikke flot...
Skriv til nettet Skriv godt! ikke flot... Vi læser 25% langsommere på skærmen 79% af alle net-læsere skimmer kun online FØR du skriver en tekst til din hjemmeside Før du skriver din tekst til din hjemmeside,
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer
Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende
Læs mereDet gode sprog i dagsordenstekster. Januar 2013
Det gode sprog i dagsordenstekster Januar 2013 indhold Kære dagsordensskribent... 5 Gode råd... 7 Husk altid, at:... 7 Kend din læser............................. 8 Gør din tekst nem at gå til... 8 Gør
Læs mereSkriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt
Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper
Læs mereSprog- og fotopolitik
Sprog- og fotopolitik Sproglig stil Termliste 03.06.15 (version 12) 1 Indhold Indledning... s. 2 Sprog- og fotopolitik... s. 3 Indledning... s. 3 Strategier, principper og lovgivning... s. 3 Sprogpolitik...
Læs mereDu kan først gemme artiklen, når du har udfyldt de obligatoriske felter, som er markeret med *.
Opret en Artikel Multisite + kk.dk: Artikel Version: 1 Artiklen er en primær indholdstype, som bruges til indhold med lang holdbarhed. Altså indhold som ikke skal skiftes ud særligt ofte. Artiklen bruges
Læs mereSådan skriver vi på. - Vejledning og principper for produktion af tekster til borger.dk
Sådan skriver vi på - Vejledning og principper for produktion af tekster til borger.dk Version 2.2, januar 2016 Digitaliseringsstyrelsen Tilde Katrine Schmidt og Jeppe Kiel Revsbech Sprogpolitik Mål Vi
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereD E S I G N M A N U A L
D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10
Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del
Læs mereDe 10 sprogbud. Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus
De 10 sprogbud Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus 1. Skriv godt! Afstem teksten efter modtager! Eksempel uden hensyn til modtager:! Lægen skriver til patienten: De skal være fastende
Læs mere- Skabe de rette forventninger til indholdet (er det her virkelig værd at give mig i kast med?)
Skær din webtekst ind til benet Når du skriver tekster til nettet, skriver du til en travl og utålmodig bruger der læser med musen i hånden. Klik, klik, klik På jagt efter relevant information om et bestemt
Læs mereGør jobannoncen skarp
God kommunikation i Region Syddanmark Gør jobannoncen skarp Se din jobannonce som en salgsannonce Introduktion Du skal se jobannoncen som en salgsannonce. Du skal sælge din arbejdsplads og den ledige stilling
Læs mereDoros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder
Doros nemme guide til: Sms-beskeder En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Introduktion Velkommen til Doros nemme guide til at skrive sms-beskeder. Det er en let basisguide til dig,
Læs mereUndervisningsforløb søg lærepladsen
Undervisningsforløb søg lærepladsen Sammenhæng: Forløbet er en beskrivelse af, hvad man kan undervise i, i forbindelse med erhvervsbesøg hos virksomheden Stiholt. Undervisningen retter sig især imod Ansøgningen
Læs mereMariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk
Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere
Læs mereSamarbejdet med kommunen
Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet
Læs mereSådan skriver vi i Lejerbo
Revideret den 2. december 2005 skriver vi Sådan skriver vi i Lejerbo Et dokument fra Lejerbo skal være indbydende sat op, let at læse, nemt at forstå og frem for alt fri for stavefejl. Dette budskab gælder
Læs mereFind Selv Fejlen. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. Vejledning til app og hæfte. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Find Selv Fejlen fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Læs mereSprogpolitik for Folketingets Administration
14 SPROGPOLITIK Sprogpolitik for Folketingets Administration I Folketingets Administration bruger vi et moderne dansk, som viser respekt for den rolle, Folketinget spiller i samfundet; vi skriver rigtigt
Læs mereStatsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune
Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune 24-03- 2009 Statsforvaltningen er på baggrund af et indslag i TV 2 nyhederne den 30. januar 2008 blevet opmærksom på, at kommunen havde besluttet
Læs mereMultisite + kk.dk: Nyhed Version: 1
Opret en Nyhed Multisite + kk.dk: Nyhed Version: 1 Nyhed er en primær indholdstype, som bruges til indhold, der er aktuelt i en tidsbegrænset periode, og har nyhedsværdi som fx pressemeddelelser. Det er
Læs mereDen grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området
18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af
Læs mereGod forvaltningsskik. i Varde Kommune
God forvaltningsskik i Varde Kommune God forvaltningsskik for sagsbehandling i Varde Kommune Varde Kommune ønsker, at borgere, erhvervsliv og øvrige interessenter skal opleve, at behandlingen af deres
Læs mereLutter lykke eller surt stress? en håndbog om effektive e-mails
Lutter lykke eller surt stress? en håndbog om effektive e-mails Ellen Bak Åndahl & Susanne Nonboe Jacobsen Lutter lykke eller surt stress? en håndbog om effektive e-mails Frydenlund Lutter lykke eller
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs mereTegnsætning 1: Kommaer på dansk
Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde
Læs mereDu skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære
Du skal se to film o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper Du skal lære o o o o o At tale på dansk om karakterer i film. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. At læse og forstå korte tekster
Læs mereTjekliste. Skriv klart, direkte og letforståeligt. Skriv det vigtigste først. Del lange sætninger op.
Skriveguide 2007 Tjekliste Skriv klart, direkte og letforståeligt. Skriv det vigtigste først. Del lange sætninger op. Sproget skal være aktivt, konkret og afvekslende. Ordvalg og vendinger skal være nutidige.
Læs mereVisitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.
Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk
Læs mereHenvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud
Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B
Læs mereSkriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.
Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mereVi møder borgerne med anerkendelse
Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,
Læs mere+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammel Torv 22. 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Ritzaus Bureau I/S Store Kongensgade 14 1264 København K Att.: Christian Lindhardt
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til lzhj@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk Høringssvar fra KL vedr, foreslåede ændringer af retssikkerhedsloven Børne- og Socialministeriet
Læs mereGod kommunikation i Region Syddanmark. Skriv godt. Skriv klart, ligefremt og bliv forstået
God kommunikation i Region Syddanmark Skriv godt Skriv klart, ligefremt og bliv forstået Introduktion Region Syddanmark er en åben og dialogsøgende organisation. Det skal afspejle sig i vores skriftlige
Læs mereSådan korrekturlæser du fagtekster (forkortet udgave)
(forkortet udgave) Den gode tekst er (forkortet udgave) Korrekt Konsekvent Konsistent Andreas Christensen Velformuleret, men det ligger delvist uden for korrekturlæserens arbejdsområde. Tjeksproget.dk
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereGUIDE TIL GODE TEKSTER
GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage
Læs mereSkriv bedre - Høst de lavthængende frugter
Skriv bedre - Høst de lavthængende frugter Miniguide: Hvad skal vi skrive? Skriv det vigtigste først. Brug nyhedstrekanten. Beskriv: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvad så? Brug overskriften aktivt.
Læs mereManuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen
Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen
Læs mereIndhold. Indhold... 2
Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...
Læs mereSådan kommunikerer vi! Sprog-, e-mail- og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution
Sprog-, e-mail- og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse Om kommunikationspolitikken 5 Hvem skriver du til? 6 Tekstens struktur 7 Korrektur 8 Faldgruber
Læs mereWebredaktørens værktøjskasse
Webredaktørens værktøjskasse Indledning Hjemmesider er i dag en nødvendig kommunikationskanal for alle virksomheder, organisationer og myndigheder. Netkommunikation kræver tid og viden. En vellykket hjemmeside
Læs mereRetningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk
Sidst opdateret: 14. feb. 2011 Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Indhold Introduktion... 1 Midtersektion... 2 Overskriften/titlen:... 2 Hovedbillede/Topbillede:... 2 Resume:...
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereEn vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0
En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 Af Knud Ramian Denne tekst er en udvidet vejledning i, hvordan man gennemfører en simpel indholdsanalyse som beskrevet i bogen kapitel 11. Teksten stammer fra
Læs mereDette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.
Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i
Læs mereKlar RET MARTS Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF
23 MARTS 2019 Klar RET Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar Klagesvar, der lever op til kommunens værdigrundlag og principperne for god forvaltningsskik, vil almindeligvis efterlade borgerne med
Læs mereManual til CD-ORD. Randers Realskole
Randers Realskole CD-ORD Læs og skriv på computeren CD-ORD er et pc-værktøj, der hjælper dig med at læse og skrive hvad enten du har brug for støtte i undervisningen, har svært ved at læse eller skrive
Læs mereSkriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode
Læs mereKom godt i gang med introsider på Virk Indberet
Erhvervsstyrelsen Kom godt i gang med introsider på Virk Indberet - en vejledning Signe Bjerre Dall, Charlotte Simmelhack og Anne-Mette Arvad Hansen 19-01-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?
SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift
Læs mere