Økonomisk vækst eller hvad!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk vækst eller hvad!"

Transkript

1 Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/ Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne på realkapital med vækst. Forståelsen, for det at penge er gæld, og at flere penge derfor betyder mere gæld, savner udbredelse. Det er, som om at det fortrænges, at pengene sættes i verden som lån i realkapital, dvs. som mere eller mindre autarke krav på fremtidige ydelser. Det er, som om at tilvæksten i krav på fremtidige ydelser, penge, er blevet forvekslet med rigdom. Men verden bliver ikke nødvendigvis rigere, af at den allerede skylder sig selv alt hvad den kan byde på de næste mange år. Krisen er måske tegn på, at denne vildfarelse og de sidste 30 års misforståede økonomiske politik er ved at miste sit tag. Krisen er et sundhedstegn, afsløringen af, at den økonomiske vækst over de sidste 30 år var et falsum. Over de sidste 30 år har en ganske bestemt form for økonomisk tænkning tiltaget sig en stadigt mere dominerende rolle i verdenssamfundet. Og det pengeøkonomiske system har i det hele taget tiltaget sig en stadigt mere afgørende betydning for den måde, som mennesket orienterer sig mod sig selv og sin omverden på. Det drejer sig om penge, forståelsen for penge og den økonomiske vækst målt i netop penge! Men hvad er penge? Hvilken vækst kan måles i penge? Er det væksten i pengene selv, dvs. penge som mål for vækst i penge, der måles i penge eller hvad? Og hvad måler pengene, for så vidt som de optræder som mål for økonomisk vækst i pengemængder? Hvis de ikke måler andet end sig selv, så indikerer de for så vidt ikke andet end sig selv, og er på den måde ren selvreference, dvs. de refererer ikke til andet end penge i kraft af sig selv, ved at sætte pris på sig selv, priser på penge målt i pengepriser! Pengepriserne går op og ned. De er som målebånd udtryk for et endog meget elastisk mål. Som elastisk mål for sig selv, dvs. mål for sig selv som mål, er der tale om endog meget elastiske mål for elastikker. Men hvad måler disse elastikker ellers? Ja man siger, at den økonomiske vækst kan måles i omsætningen, renset for inflation. Og de sidste 30 års fastkurspolitik blev indført under højtidelige Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

2 erklæringer om, at det økonomiske system var bedst til at løse alle problemer, og at den økonomiske vækst ville komme af sig selv, hvis bare det fri marked fik lov til at udfolde sig i overensstemmelse med sin egen indre nødvendighed. Det, der er indholdet i den ideologi, der bygger på troen på det fri marked, handler om, at det omgivende samfund skal lade markedets lov gælde. Så vil alt blive godt af sig selv, som konsekvens af markedets naturlov. Denne ideologi ligger til grund for dyrkelsen af markedet. Ifølge liberalismen så består det politiske systems legitime rolle stort set kun i at sørge for, at markedet fungerer. Der skal sættes penge i verden. Men pengemængden skal være stabil, således at prisdannelsen sker i overensstemmelse med markedets reelle udbud og efterspørgsel. Forudsætningen, for at pengenes fordeling som priser i systemet, dvs. forudsætningen for at prisdannelsen virker befordrende for den optimale anbringelser af verdens reelle ressourcer, er, at pengene er tilstede i stabile, men kun begrænsede og nødvendige mængder. Det er forudsætningen for, at de fungerer som et gyldigt udtryk for værdierne, de reelle værdier, altså det, som ikke bare er mål for værdier. Det er i hvert fald sådan, at man officielt orienterer sig inden for den økonomiske tænkning, der har præget de sidste 30 års officielle økonomiske politik. For mere end 30 år siden I 1970 erne fik man store inflationsrater i verdensøkonomien. Oliekrisen i 1973 satte et dræn ind i den vestlige verdens økonomi med stigende oliepriser, der skyldtes at Opec-landene opdagede, at de kunne få priserne på olie op ved at begrænse udbuddet. Den vestlige verdens økonomi blev drænet for en del af sin likviditet, dvs. pengene gik i højere grad til de olieproducerende lande, der nu tog sig noget bedre betalt for drivmidlet i økonomien. De vestlige stater kompenserede for disse tab af penge ved at køre med meget store underskud på statens budgetter. Disse underskud blev finansieret af nationalbankerne, der købte statsobligationer op. På den måde satte stater og nationalbanker penge i verden ad libidum. Det, man således oplevede i slutningen af 1970 erne, var, at pengemængden steg drastisk sammen med priserne på almindelige ydelser i økonomien, uden at produktionen steg tilsvarende. Man havde inflation samtidigt med stagnation i økonomien. Priserne og pengemængderne steg, uden at dette elastiske mål kunne tages som indikation for en tilsvarende stigning i den reelle økonomiske omsætning. Det blev tilmed hævdet, at de store inflationsrater var en hæmsko for markedets konstruktive funktion. Og fastkurspolitikken blev derfor vedtaget over alt i begyndelsen af 1980 erne. Her hjemme skete det i perioden under Poul Schlütters regeringsførelse. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

3 Fastkurspolitikken blev vedtaget, men hvad dækkede den over? Siden da har det heddet sig, at det vigtigste i den økonomiske politik var at bekæmpe inflationen. Er det lykkedes at bekæmpe inflationen? Nej, det er det ikke! Der har været masser af inflation. Men de prisstigninger, der har været, siden fastkurspolitikken blev fast inventar over alt i det globale samfund, realiserede sig som stigende priser på realkapitalen, uden at denne antog større volumen eller produktivt potentiale her i den vestlige verden. Det, som man omhyggeligt huskede ikke at tale om, både blandt de økonomiske vismænd, i de kommercielle medier og i det politiske system, det var, at man stiltiende havde vedtaget, at der rigtigt gerne måtte være inflation, bare den fandt sted i det, som var forudsætningen for muligheden for at udstede penge som lån i hvad, jo, i allerede skabte pengeværdier. Fastkurspolitikken dækkede over troen på evige stigninger i priserne på kapital! En investeret krone i et produktionsapparat, et hus eller i et mere afledt spekulationsobjekt, den registreres i de økonomiske vismænds og hele det politiske systems store regnskab, som om den per automatik tilføjer kapitalapparatet en reel værditilvækst med netop en krone. Men det er en dogmatisk og ideologisk dikteret antagelse, at enhver således investeret krone står for en reel værditilvækst i kapitalapparatet. Og det er det, som man skal til at lære nu. Man bliver nødt til at gentænke og revurdere de sidste 30 års økonomiske vækst, dvs. man bliver nødt til at se på den, som det den har været, nemlig gigantiske prisstigninger på et kapitalapparat, der på ingen måde kan siges at være blevet så meget mere værd, som disse mange års proklamerede økonomiske vækstrater skulle indikere. Markedsværdierne er steget på huse, jord, produktionsanlæg. Huspriserne er mangedoblet i perioden, jordpriserne ligeså. Produktionsanlæggene er i stor stil flyttet til udlandet, hvor de fortsat ejes af vestlig kapital. Men væksten, den reelle produktion er flyttet bort fra vesten, og falder derfor uden for vesten. Selv om størstedelen af omsætningen sker i detail-leddet, i handelsvirksomhederne, reklameindustrien, finanssektoren, i designleddet, i produktudviklingen osv. og selv om disse led fortsat befinder sig i de gamle først industrialiserede lande, så er den egentlige produktion i stor stil flyttet bort fra EU og USA. Den vestlige verdens sidste aktiv De først industrialiserede landes primære aktiv er således stille og roligt blevet valutaen. Den amerikanske dollar og Euroen udgør mere end 80% af verdens reservevaluta, og er den vestlige verdens primære aktiv. På mange måder så er det uhensigtsmæssigt for bevarelsen af de først industrialiserede landes fortsatte høje andel af verdensøkonomien, hvis det bliver alt for åbenlyst, i hvor høj grad den afhænger af valutaen, den funktion og økonomiske betydning der ligger i at have magten over produktionen af pengene. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

4 Værdien af pengene har det med at forsvinde, når det går op for dem, der bruger dem, at deres værdi alene afhænger af tilliden til dem. Den vestlige verden har levet af at sætte sig selv og resten af verden i gæld Men den vestlige verden lever i høj grad af at sætte sig selv og resten af verden i gæld, dvs. af at sætte penge i verden som lån i kapitalværdier. Forudsætningen, for at den vestlige verden kan skabe købekraft hos sig selv og sine, er, at der er prisstigninger i realkapitalen. Uden fortsatte prisstigninger på det, der kan belånes og bruges som grundlag for udstedelsen af penge, så forsvinder grundlaget for at udstede penge. Det er her problemet ligger. Priserne på realkapital er svunget op og ned. Finanskrisen kom af, at man opdagede, at troen på fortsatte prisstigninger på boligerne i USA var ubegrundet. Hele den finansielle sektor var skruet ind på disse stigninger, som gik i sig selv med den svigtende tro på dem. Det samme er sket i EU og andre steder i verdensøkonomien. Der er udsted mange penge som lån i kapitalværdier, der nu falder i værdi. Det betyder, at finanssektoren, der lever af at sætte disse penge i verden som lån til boligejere, spekulanter og producenter, har måttet sande, at sikkerheden bag deres udlån er forsvundet, at deres skyldnere er blevet insolvente, og at grundlaget for udstedelse af yderligere lån, skabelsen af likviditet i det økonomiske system, er forsvundet. Det betyder, at bankerne mangler penge. Hele det pengeøkonomiske system har været baseret på prisstigninger på realkapital. Nu er inflationen væk. Og den anden side af pengenes væsen bliver derfor mere synlig. Hvor man før var i stand til at fortrænge opmærksomheden fra det faktum, at penge er gæld, dvs. tilgodehavender for den ene hos den anden, der er man pludseligt blevet mere opmærksom på, at pengene mindst lige så meget er fordringer, gæld, som det at være aktiver, og måske endda urealistiske fordringer på fremtidige ydelser. En stor del af de afdrag, som alverdens skyldnere har betalt sine kreditorer med over de sidste mange år, er blevet betalt i kraft af yderligere gældsstiftelse, der selvfølgelig ikke har gjort gælden mindre. Det er logikken i finansboblen, gældskrisen. Bobleøkonomien var mulig, så længe at alle troede på at priserne på realkapitalen bare steg og steg. Det gør man ikke længere. Visdommens kerne Det, man må sande nu, er, at de sidste mange års såkaldte økonomiske vækst har været baseret på inflation. Inflationen har ganske vidst gjort det muligt for den vestlige verden at købe og hente ind i udlandet, hvad man ikke selv havde eller kunne producere. Men den har ikke nødvendigvis gjort verden rigere. Nu ser selve pengemekanismen, den måde som pengene er blevet sat i verden på, ud til at være holdt op med at fungere, og den vestlige verdens livsstil kan derfor ikke opretholdes mere. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

5 Den vestlige verdens valuta og købekraft i forhold til udlandet er truet. I øjeblikket er alle de politiske eliter, de kommercielle mediers opmærksomhed og økonomerne skruet ind på at bevare den vestlige verdens valutare overherredømme, vestens sidste aktiv. Men det kompliceres af en lang række af de bivirkninger, som fastkurspolitikken, den europæiske udgave af en institutionaliseret monetarisme afstedkommer socialt, økologisk og kognitivt. De dygtigste entreprenører i tysk økonomi klarer sig fantastisk godt i den situation, som vi har nu i verdensøkonomien, sammen med de fjernøstlige tigerøkonomier og de olieproducerende råstofproducerende lande i Latinamerika og Mellemøsten. Men økonomien er generelt meget dårlig og lige frem dysfunktionel inden for det europæiske fællesskab. Likviditeten mangler. Der udstedes ikke penge nok i de mere regionale og perifere dele af fællesskabet. Kun i de økonomisk stærke centre kan man producere og sælge til konkurrencedygtige priser. Skævheden i konkurrenceevne og fordelingen af mulighederne for økonomisk udvikling bliver mere og mere udpræget inden for EU. Arbejdsløsheden er gigantisk og helt uholdbar i mange af de perifere lande, og både stater og banksektor truer med at gå konkurs i fx Spanien, Italien, Grækenland osv. Alene over de sidste to år har der været 14 topmøder på europæisk plan, der alle har handlet om, hvordan krisen skulle tackles. Man har dog ikke villet se problemerne for sig. I stedet har man forlænget sygdommen med forsøget på at redde sygdommen, altså Euroen, frem for patienten, hele det politiske system, samfundets patetiske fokus på en vækst, der på mange måder er mere destruktiv en konstruktiv, mere inflation end reel udvikling. Det er helt centrale for at forståelsen af sygdommen er det, at Euroen som sådan er sat i verden for at bevare Europas position i forhold til resten af verden, dvs. den store købekraft i forhold til resten af verden. Det er konsekvenserne af bestræbelserne på at bevare denne valuta, der ikke er til at bære. Sparepolitikken, som den bl.a. defineres med den indgåede finanspagt på EUplan, gør kun problemerne større. Forsøgene på at redde finanssektoren har været med til at forøge staternes gæld, og den bebudede bankunion ændrer ikke grundlæggende på forvekslingen af inflation i priserne på kapital med vækst. Det er helt uholdbart, at blive ved med at lade som om, at det eneste, der virker produktivt i økonomisk forstand, er forøgelsen af udbuddet af arbejdskraft. Efterspørgslen kommer ikke med udbuddet, uanset hvor mange gange det påstås. Den egentlige mangel består i mangel på de ressourcer, der er forsvundet med forbruget af dem, og som kun findes i de begrænsede mængder, der kun kan hentes hjem til EU i kraft af en hård valuta, på en måde der kan beskrives som tyveri fra resten af verden, der har mere ret til en reel økonomisk vækst, end EU og USA. Det ved man et og andet sted godt. Men det vil man ikke indrømme på grund af kognitive og æstetiske svigt. Den gamle vestlige verden har ikke skabt ret mange værdier de sidste mange år. Den har forbrugt resten af verdens ressourcer, og det kan den ikke blive ved med. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

6 Den må ændre adfærd, skrue ned for sine forventninger om fortsat øget forbrug, og den må agere mere ansvarligt og sympatisk i forhold til de store udfordringer, dvs. forstå og handle hensigtsmæssigt i forhold til alle de problemer, som den vestlige verdens ekstravagante livsførelse har skabt. Adkomsten til resten af verdens ressourcer vil begrænse sig af sig selv, uanset om man vil eller ej. Opgivelsen af den hårde valuta kommer som konsekvens af de helt uholdbare tilstande, som er skabt med arbejdsløshed og social økonomisk skævhed internt i EU med forsøget på at holde euroen oppe. Noget lignende ser man i USA, hvor man på mange måder er ramt af de samme problemer, også selv om valutaen her endnu er langt større og selv om man har et mere integreret finansielt samarbejde mellem stat, centralbank og finansmarked. Der må satses mere på at få de lokale økonomier til at fungere igen. Dvs. forsøget på at bevare den hårde valuta og købekraften på verdensmarkedet må her som der erstattes af en forståelse for, at det af økologiske, realøkonomiske og sociale grunde er nødvendigt at få en lokal økonomi op og stå omkring lokale, men ikke nødvendigvis nationale valutaer. Det skal med ind i den sociale selvforståelse, at inflation i priserne på kapital er inflation. At det er nødvendigt at udnytte de lokale ressourcer bedre i det lokale, her under arbejdskraften. At det store globale pengesystem er ekstremt destruktivt, på grund af transportsektorens enorme forbrug af fossile brændsler. Og endelig, så bliver det nødvendigt for især de nuværende ekstremt storforbrugende og storsvinende kaster inden for den herskende orden at forstå, at deres ekstravagante livsstil er helt uforenelig med det nødvendige hensyn til bevarelsen af civilisationens mulighedsbetingelser. Der er rigtigt mange kognitive udfordringer her. Og det kommer til at koste blod, sved og tårer, for især dem, der anser sig selv for at være vor tids helte, nemlig de økonomisk højtflyvende, før de forstår, at de er problemet. De må ned med nakken, hårdt og brutalt! De vil kæmpe imod, ind til de har tabt til os og naturen, der repræsenterer en langt mere integreret, socialt ansvarlig og forpligtende naturlig og human nødvendighed. (Someone I used to know) Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Den halve sandhed er den bedste løgn

Den halve sandhed er den bedste løgn Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/10 2012 Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Bitcoin, legal sort økonomi!

Bitcoin, legal sort økonomi! Bitcoin, legal sort økonomi! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Det klæder skatterådet, at det nu definitivt har lovliggjort en form for sort økonomi, som myndighederne alligevel aldrig får magt over,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring

Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet sætter tæring over næring men prædiker tæring efter næring Bankvæsenet og den finansielle sektor tærer på den fælles kage. Det sker på en måde, som vi ikke har råd til i længden. Siden starten

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m.

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen 28/4 2013 Illegitim sort og grå-sort økonomi EU m. m. Arbejdet i dansk gartneri, skovbrug og landbrug udføres altovervejende af underbetalt udenlandsk arbejdskraft 1.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Penge af navn og af gavn

Penge af navn og af gavn Penge af navn og af gavn Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Odense, 2015-01-05 Penge af gavn, ikke kun af navn, er hvad de gør, og fordringer på dem kan i opgangstider være lige så gode som pengene selv.

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Sanktioner (af og imod markedet)

Sanktioner (af og imod markedet) Af Steen Ole Rasmussen, Det Stenske Forlag, d.21/4 2012. Sanktioner (af og imod markedet) Det kunne være morsomt, hvis man kunne få Søren Espersen (Dansk Folkeparti) til at definere genstanden for sin

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012)

Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) 1 Markedsværdier (Kommentaren til uge 3, 2012) Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen En tilfældig iagttagelse af en hvis Hr. Keynes: In the 1930s, financial markets, for obvious reasons, didn t get much respect.keynes

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0 Carlsberg -30 Lundbeck -40 Novo Nordisk -40 Finansieringsomkostningerne i erhvervslivet øges, fordi bankerne sætter udlånsrenten op. Carlsberg +50 Danske Bank +50 Novo Nordisk +50 Top Danmark +50 De første

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere