Kloakering - Montering af

Transkript

1 Kloakering - Montering af Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Natursten Finishhugning af granit 27/ udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. rottespærrer Undervisningsministeriet. September Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen, Learnmark. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Kloakering Montering af rottespærrer, august 2013 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen, Learnmark.

2 Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet: Kloakering montering af rottespærrer, og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: 47744, hvorefter deltagerne kan installere, drive og vedligeholde alle forekomne typer af rottespærrer, der opfylder Bygningsreglementets krav til præfabrikerede materialer i afløbsinstallationer iht. til gældende dansk lovgivning. På baggrund af kendskab til rotters adfærdsmønstre og kendetegn i kloaksystemet, såsom ekskrementer, rottehuller m.v, er deltagerne i stand til at installere rottespærrer korrekt i afløbssystemet. Deltagerne kan ligeledes lokalisere de fejl i afløbssystemet, der giver rotter adgang til bygninger og terræn, hvorfor deltagerne kan udføre fejlfinding ved røgprøvning og vurdere behovet for anvendelse af TV-inspektionsudstyr, samt informere og rådgive bygherren om alternativer til, og konsekvensen af montering af rottespærrer. Deltagerne skal af hensyn til at minimere risici for sundhedsfare vælge og anvende relevante personlige værnemidler. Deltagerne kan desuden udføre lovpligtig kvalitetssikring af det udførte arbejde og dermed opfylde autorisationslovens krav om obligatorisk kvalitetssikring. Endvidere har deltagerne nødvendig viden om lovgivningen til forebyggelse og bekæmpelse af rotter og kender i den forbindelse til nødvendig myndighedskontakt, ejer og ansvarsforhold. Uddannelsen opfylder uddannelseskravet om opsætning af rottespærrer i Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, med tilhørende ændringer og vejledning. Udvalget takker faglærerne, som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til kloakrørlæggere, kloakmestre eller struktøruddannede, der er beskæftiget eller ønsker beskæftigelse med afløbsområdet, specielt som rottespærremontør. Varighed: 1,0 dag Uddannelsesbevis: For opnåelse af bevis skal deltagerne bestå en prøve, der aflægges i henhold i Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter med tilhørende ændringer og vejledning. Uddannelsesbevis fra denne uddannelse har gyldighed som certifikat i forbindelse med opsætning af rottespærrer. Side 1

3 Indholdsfortegnelse Lovgivning Rottens biologi og adfærd Smitterisiko Leptospirose... 6 HFRS (Haemorrhagic Fever with Renal... 7 Syndrome)... 7 Salmonellose... 7 Campylobacteriose... 7 Listeriose Toxoplasmose Værnemidler Handsker Åndedrætsværn Overtræksdragt + evt. overtrækssko Rottespærrer klap rottespærrer Rottespærrebrønde med højdetab Dræbende fælder Rottespærrer til lodrette ledninger Hvor kan rottespærrer med fordel anvendes? Hvornår kan man med fordel anvende 2-klap modellerne? Hvor kan man anvende rottebrønde med højdetab? Hvornår kan man med fordel anvende dræbende fælder? Afløbssystemet Hvor kommer rotterne fra? A. Røgprøven B. Vandprøven C. TV-inspektion Litteraturliste Side 2

4 Lovgivning Kurset Kloakering - Montering af rottespærrer, er udviklet i samarbejde med Naturstyrelsen, og giver efter bestået certifikatprøve adgang til at montere rottespærrer i hovedkloakker og stikledninger. Adgang til dette arbejdsområde gælder kun for personer, der har bestået certifikatprøven, og som samtidig er autoriseret kloakmester eller ansat i en autoriseret kloakmestervirksomhed. Certifikatet giver derimod ikke adgang til øvrig rottebekæmpelse iht. Naturstyrelsens bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, med tilhørende ændringer. Personer, der ønsker at blive autoriseret rottebekæmper, skal deltage i og bestå Naturstyrelsens autorisationskursus i rottebekæmpelse, som varer 4 dage. Personer, der har bestået Naturstyrelsens 4 dages autorisationskursus, må derimod ikke montere rottespærrer i hovedkloakker og stikledninger, medmindre de også er autoriserede kloakmestre eller ansat i en autoriseret kloakmestervirksomhed. I Litteraturlisten findes link til Miljøministeriets bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for rottebekæmpelsen i hele kommunens geografiske område, og skal i tilfælde af forekomst af rotter sørge for, at der foretages en effektiv bekæmpelse. Grundejerne har pligt til at sikre og renholde deres ejendomme således, at rotternes levemuligheder på ejendommene indskrænkes mest muligt. Det er kommunalbestyrelsens pligt at påse, at grundejerne overholder deres forpligtelser. Alle der ser eller konstaterer rotter på terræn eller i bygninger, har pligt til at indberette det til den kommunale myndighed. Selvom kloakrottebekæmpelse ikke er lovbefalet, udfører langt hovedparten af kommunerne i dag en eller anden form for bekæmpelse i deres kloakker. I byområder med kloakering vil det største antal rotter normalt holde til i kloakkerne, hvor bekæmpelsen af indlysende årsager er noget vanskeliggjort. Man kan derfor ikke regne med, at bekæmpelsesresultaterne helt står mål med det, man kan opnå på jordoverfladen. Det bør dog ikke afholde kommunen fra at foretage en bekæmpelse i kloakkerne, når blot det gøres på den rigtige måde. Ved nybyggeri giver byggelovgivningen hjemmel til, at byggemyndigheden kan kræve at der installeres rottespærrer på stikledningen i rotteplagede områder. I specielle tilfælde med dokumenterede kloakrotteproblemer kan rottemyndigheden ligeledes påbyde grundejere at installere rottespærrer. I begge tilfælde betales rottespærren af grundejeren. Side 3

5 Rottens biologi og adfærd Rotterne hører til gnaverne, der omfatter en tredjedel af alle nulevende pattedyrarter. I Danmark optræder der to rottearter: Den brune rotte (Rattus norvegicus) og husrotten (Rattus rattus). De to rottearter kendes fra hinanden på følgende måde: Den brune rotte er størst. Den normale vægt for voksne individer er g. Halen er lysere på undersiden end på oversiden, og den er kortere end hoved og krop tilsammen. Ørerne er korte, brede og beklædt med fine hår. Snuden er relativ kort. Rottens pels er normalt brungrå på oversiden med lysere, grålig bug, men det kan variere. Der er fundet ensfarvede sorte eksemplarer, brune med hvide pletter og endog helt hvide dyr. Gnavernes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger, man må træffe for at forhindre dem i at trænge ind i bygninger. Den brune rotte er en udholdende og dygtig graver, der kan have underjordiske gangsystemer på flere meters længde, men den graver sjældent dybere end ca. 60 cm. Fra kloaksystemer kan den dog grave sig gennem flere meter jord for at komme op til overflade. Rotterne har tilpasset sig livet i afløbssystemerne, dels fordi der er føde nok, og dels fordi de ikke har fjender her. Grunden til de undertiden søger ud af afløbssystemet, er primært for at finde gode redepladser. En rotte behøver kun et hul på ca. 20 mm for at kunne komme igennem. Den brune rotte er endvidere i besiddelse af særdeles mange kræfter. Den kan med lethed skubbe afløbsriste, der vejer op til 1,2 kg, og derved skaffe sig adgang til en ejendom. Begge rottearter klatrer godt, men husrotten er langt den mest akrobatiske. De kan begge klatre op ad ru mure og vægge. Husrotten kan springe ca. 1 meter i højden og den brune rotte op til 75 cm. Som alle gnavere svømmer rotterne godt, men den brune rotte er bedst tilpasset til et liv ved vandløb og søer. Den dykker godt og kan bl.a. forcere toilettets vandlås. På vores breddegrader er den brune rotte den eneste pattedyreart, der kan trives i kloakkerne. Rotterne kan formere sig hele året, men dog mest i sommerhalvåret. Begge arters ynglerede består af stumper af papir, sække, plast etc. Rotterne er i stand til at formere sig, når de er ca. 2½ mdr. gamle, og hunnerne får i gennemsnit 5-6 kuld i deres levetid. Hvert kuld er normalt på 8-10 unger. Forsøg har vist, at et rottepar i praksis kan blive til 862 på et år. En ikke 100% udryddet bestand vil derfor hurtigt kunne vende tilbage til sin oprindelige størrelse. Rotter bliver under naturlige omstændigheder sjældent mere end 1,5 år gamle, og de fleste dør længe inden. Overalt, hvor rotten færdes, afsætter den en fedtet, brunlig belægning, der er en blanding af urin og kirtelsekret. Denne markering virker som et meddelelsesmiddel til andre rotter, og hjælper den selv under orienteringen. Rotterne foretrækker at løbe langs med vægge, bjælker m.v., og de undgår så vidt muligt åbne flader. De afsatte løbespor ses særlig tydeligt, hvor vekslerne passerer fremspringende bjælker og lignende. Løbesporenes alder Side 4

6 kan være vanskelig at bestemme, men hvis vekslerne er i brug, vil belægningen dog som regel være mere blank og skinnende. Da rotterne så vidt muligt bruger de samme veksler, kan tydelige løbespor være afsat af nogle få rotter, og siger derfor intet sikkert om antallet af rotter. Da rotter - specielt husrotten - gerne klatrer, må man især undersøge øvre bjælker, paneler og beklædninger på rør og kabler for disse spor. Vekslerne vil ofte røbe rotternes forbindelsesveje mellem redepladser og de steder, hvor de finder føde og vand. Friske ekskrementer er et sikkert tegn på rotter. Disse ekskrementer kan kendes på, at de i de første 2-3 dage er mere eller mindre bløde, og for det meste også fugtige og glinsende. Herefter bliver de tørre og får en mat overflade. De er fra voksne dyr ca. 17 mm lange og 6 mm tykke, men størrelsen varierer selvfølgeligt meget efter alder og dyrets størrelse. Side 5

7 Smitterisiko På vore breddegrader bliver rotter først og fremmest bekæmpet, fordi de kan overføre sygdomme til mennesker og husdyr. Antallet af rottebårne sygdomme, der kan ramme mennesket, er - globalt betragtet - ganske højt, måske i størrelsesordenen Mens vor viden om rotteoverførte sygdomme hos mennesket er ganske betragtelig, er kendskabet til rottebårne husdyrsygdomme meget mere utilstrækkeligt. Nogle af de husdyrsygdomme man ved eller har mistanke om, at rotter overfører, er Newcastle Disease (fjerkræsygdom), mund- og klovsyge, salmonellose, svinepest, Aujeszky s syge (falsk hundegalskab) hos svin - samt sandsynligvis 5-10 andre alvorlige svinesygdomme. Rotter er verden over i stand til at smitte mennesker med en række alvorlige sygdomme. Heldigvis er vi i Danmark forskånet for flertallet af disse sygdomme. Det skyldes formentlig en kombination af en høj hygiejnisk standard i samfundet, en effektiv rottebekæmpelse og klimatiske forhold. Derfor er kun sygdomme, som rotter smitter med her i landet, medtaget. Leptospirose Sygdommen er den mest udbredte, og den er helt sikkert den vigtigste - og alvorligste - rottebårne sygdom i Danmark. En særlig form af sygdommen er også kendt under navnet Weils syge. Sygdommen, der skyldes bakterien leptospira icterohaemorrhagiae, overføres af rotter. Sygdommens første symptomer er influenzalignende, dvs. høj feber, kulderystelser og smerter i muskler. Sygdommen overføres via rotters urin eller ved bid fra rotter. Den primære smitte sker, når mennesker kommer i kontakt med vand, der indeholder rotteurin. Mest udsatte er kloakarbejdere, dambrugsarbejdere eller fritidsfolk som f.eks. windsurfere på søer, jægere og fritidsfiskere i søer og vandløb. Husejere og lejere kan også smittes, hvis de kommer i kontakt med kloakvand, der ved kraftige regnskyl trænger op i og omkring boligen. Med hensyn til smitte med leptospira bakterier er det heldigvis sådan, at bakterien er meget følsom og dør, hvis den udsættes for udtørring. Indtørret rotteurin kan med andre ord ikke overføre smitte med leptospirose. Sygdommen kan behandles med antibiotika, hvis det sker tidligt i forløbet, når de første sygdomssymptomer melder sig. Hvis sygdommen ikke behandles, er den dødelig allerede efter 3-4 dage. Man regner med ca tilfælde om året i Danmark plus dem, der ikke opdages. Side 6

8 HFRS (Haemorrhagic Fever with Renal Syndrome) Sygdommen, der skyldes et virus, optræder i flere udgaver på verdensplan, og kan i alvorlige tilfælde være dødelig. I Danmark findes sygdommen formentlig kun i en mild version, hvor der ikke er risiko for dødelig udgang ved smitte. Symptomerne er influenzalignende men forholdsvis milde og forbigående. Smittekilden er oftest lokaliseret til mus, men rotter kan også overføre sygdommen. Smitte sker ved, at virus fra ekskrementer, spyt og urin hæfter sig på f.eks. støvpartikler, der indåndes. Smitte kan desuden ske via bidsår eller sår samt ved indtagelse af ekskrementer eller rester herfra. Sygdommen kan ikke behandles medicinsk Salmonellose Sygdommen, der skyldes en bakterie, kan overføres af rotter via deres ekskrementer. Smitte sker via vand og fødevarer, som er forurenet af rotter. Sygdommen kan give kvalme, ondt i maven, diarré, feber, opkastninger og ledsmerter. I alvorlige tilfælde kan ledsmerterne blive kroniske. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres til mennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis. Antallet af sygdomstilfælde forårsaget af salmonella i Danmark har været faldende i de seneste år. Sygdommen er sædvanligvis ikke dødelig, medmindre man er ældre eller svagelig. I alvorlige tilfælde skal man behandles med antibiotika. Campylobacteriose Campylobacter-bakterien findes i flere forskellige dyrearter, men er specielt udbredt i fjerkræ, der er det vigtigste opholdssted for bakterien. Der er i de senere år herhjemme konstateret et stigende antal tilfælde af campylobacterinfektioner. Hovedparten af infektionerne forårsages af bakterien Campylobacterjejuni. Rotter og mus kan både være opholdssted og bærer af bakterien. Infektionen i mennesker medfører almen utilpashed, diarré, mavesmerter, kvalme, opkastninger og feber. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give ledsmerter og lammelser. Dødeligheden er lav, og behandling består i væsketilførsel til patienten og eventuel antibiotikabehandling i tilfælde, hvor infektionen har spredt sig uden for tarmen. Side 7

9 Listeriose Listeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der smitter via fødevarer. Mus og rotter er i et vist omfang bærere af bakterien, der kan forårsage akut blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan for f.eks. ældre eller svagelige, være livstruende. Sygdommen kan behandles med antibiotika. Toxoplasmose Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især katte er slutvært for denne parasit. Katte smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler. Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet fødes med misdannelser. Antibiotikabehandling sker kun ved smittede børn, gravide og personer med nedsat immunforsvar. Side 8

10 Værnemidler Værnemidler skal anvendes for at undgå risici fra gifte og bakterier, og skal være CEmærkede. Mærkningen af værnemidler fremgår nogle gange af selve værnemidlet, andre gange er mærkningen angivet på emballagen. Når man ifører sig værnemidler, bør man tænke på mindst mulig risici for bar hud/tøj. Dvs. dragt uden på handsker og evt. støvler. Når man affører sig værnemidler, bør man tænke på at få mindst mulig hudkontakt med de brugte værnemidler. Inden man spiser/ryger/drikker, er det vigtigt med rene hænder: - vask omhyggeligt hænderne - brug alternativt hånddesinfektion Handsker Der skal anvendes gummihandsker. Nitrilgummihandsker er ofte et godt valg. I mange tilfælde vil de tynde nitrilgummihandsker kunne bruges. De skal kasseres efter brug, og må ikke genbruges. Der må ikke anvendes stof eller læderhandsker. I værste fald vil nogle af stofferne trænge ind i handskematerialet, og du vil få en langvarig kontakt. Åndedrætsværn Her skal anvendes en maske med et P3-filter. P3 filtret beskytter mod: - sundhedsskadeligt og giftigt støv - bakterier og virus Traditionelle filtrerende åndedrætsværn må max. anvendes 3 timer på en arbejdsdag. Husk at vælge et åndedrætsværn, der passer godt til dit ansigt/slutter tæt. Hvis masken ikke slutter tæt, er beskyttelsesgraden meget ringe = falsk tryghed. Det kan bl.a. være et problem ved skæg og skægstubbe. Brug af de almindelige filtermasker: 1. Form næseklemme, bøjes forsigtigt på midten; inden masken tages på 2. Form næseklemmen med begge hænder, så den passer til nederste del af næsen 3. Kontroller tæthed Side 9

11 Dæk masken med begge hænder uden at ændre placering. Ånd kraftigt ind. Man skal kunne mærke undertryk, ellers skal den tilpasses. Overtræksdragt + evt. overtrækssko Brug af overtrækstøj skal beskytte tøj og sko, så man ikke bærer gift, bakterier eller virus med ind i bilen og evt. hjem. Husk bilen er også din arbejdsplads, så den skal holdes ren. Der må ikke medtages værnemidler og forurenet fodtøj i bilens kabine. Hvis du skal ind et sted, hvor der er risiko for at komme til at træde på giften eller i ekskrementer mm. fra rotterne, anvendes støvler eller overtræk til dine sko. Husk at opbevare brugte værnemidler i en lukket pose. Side 10

12 Rottespærrer En rottespærre er en anordning, der placeres i afløbssystemet for at sikre, at rotter kun kan passere i samme retning som spildevandet - væk fra ejendommene. Dette kompendium omfatter primært de typer rottespærrer, der kan placeres i liggende rørsystemer. De omtalte rottespærrer er alle VA-godkendte, eller har dokumentation for funktionen som følge af en 1. gangs afprøvning på et godkendt laboratorium. I forbindelse med placering af rottespærrer i kloakken vil der altid være en øget risiko for, at vandføringsevnen nedsættes. De rottespærrer, der findes på markedet, kan opdeles i tre forskellige typer: Flytbare rottespærrer med to klapper der kan sættes ned i en eksisterende nedgangsbrønd eller i en eksisterende rense- og inspektionsbrønd. Ikke flytbare rottespærrer som kræver en højdeforskel mellem tilløb og afløb, og som kræver opgravning for at kunne indbygges på eksisterende ledningssystemer. Der findes pt. to modeller, der kræver henholdsvis 0,35 m og 0,15 m højdeforskel i afløbssystemet på indbygningspunktet og begge med 1 aftagelig klap indbygget. Flytbare rottefælder, som dræber rotter, og derfor kan anvendes til bekæmpelse af kloakrotter. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om montering af rottespærrer er en så væsentlig ændring af kloaksystemet, at det kræver: En tilladelse af byggemyndigheden, eller en anmeldelse, eller hverken en tilladelse eller anmeldelse. Men alle steder på den private kloak kræves det, at en rottespærre monteres af en autoriseret kloakmester. 2-klap rottespærrer 2-klap rottespærrerne er udviklede og godkendte til anvendelse i afløbsinstallationer i dimensionerne ø100 mm, ø150 mm og ø200 mm. De fås, så de kan placeres enten i tilløbet eller i afløbet fra en brønd; enkelte kan vendes og monteres i enten tilløb eller afløb. Det kan være en fordel at montere den i afløbet, hvis brønden har flere tilløb. Alle kan anvendes både i fællessystemer og i separatsystemer, samt til rørmaterialerne beton, ler og plast. De kan anvendes i både nye og gamle ledningssystemer. De fleste af spærrerne kan monteres fra terræn. Side 11

13 Forsøg og erfaring har vist, at isatte 2-klap spærrer øger risikoen for tilstopninger. Disse kræver derfor hyppigt tilsyn og rensning. Rottespærrebrønde med højdetab Der findes to modeller af rottespærrerbrønden. En hvor højdetabet er 0,15 m (som ifølge producenten kan nedsættes) og med indbygget vandlås, og en hvor højdetabet er 35 cm og uden vandlås. Vandlåsmodellen er godkendt i dimensionerne ø150 mm, ø200 mm og ø250 mm. Den kan anvendes både i fælles- og separatsystemer og til rørmaterialerne beton, ler og plast. I VA-godkendelsen kræves der et højdetab gennem brønden på 0,15 m. Tilløbs- og afløbsledningen skal være minimum ø150 mm og ligge med et fald på 12. På modellen uden vandlås er der ingen krav til fald udover de hydrauliske. Denne model fås kun i 160 mm ind- og udløb. Rottespærrebrønden er godkendt som rensemulighed iht. DS 432. Denne type påvirker også ledningssystemets hydrauliske egenskaber men tilsyneladende ikke i samme omfang som 2 klaps spærrerne. Dræbende fælder Der er én godkendt dræbende fælde på det danske marked; flere er muligvis på vej. Det er en elektronisk dræbende rottefælde, der fremstilles i dimensionerne ø100 mm, ø150 mm, ø200 mm og ø250 mm, som alle er godkendt. Den kan anvendes både i fælles- og separatsystemer og i alle ledningsmaterialer. Den kan placeres i såvel afløbet som tilløbet til en brønd. Den er let at flytte, og kan monteres fra terræn. Det vurderes, at der i det tidsrum fra fældenedslaget, og til den igen er klar til at dræbe (ca. 2 minutter), er mulighed for, at rotterne kan passere spyddene. Det, at fælden er elektronisk, medfører, at der skal føres jævnligt tilsyn med fælderne, også selvom fælderne i teorien automatisk indberetter uregelmæssigheder. Rottespærrer til lodrette ledninger Rottespærrer eller rottestop kan også monteres på lodrette ledninger. Dette er noget, der typisk kan finde anvendelse i f.eks. etage byggeri. Den mest almindelige går under betegnelsen den gravide dame, og er en anordning, der monteres på selve faldstammen. Rørdimensionen udvides fra f.eks 110 mm til 250 mm over cm. Princippet er her, at når en rotte, der forsøger at kravle op i faldstammen, når punktet, hvor diameteren udvides, kan den ikke længere få rygstøtte og dermed intet at stemme imod. Der findes også andre godkendte rottespærrer til montering i faldstammer. Side 12

14 Hvor kan rottespærrer med fordel anvendes? Ved akutte problemer kan man midlertidigt anvende en rottespærre indtil det er muligt at reparere afløbssystemet. Det kan tage et stykke tid at TV-inspicere ledningssystemet, bekæmpe opstrøms og få skaden repareret. Derefter må det være op til den enkelte grundejer at vurdere, om de fortsat vil have spærren monteret i det nyrenoverede system for at være dobbeltsikret mod rotteproblemer i fremtiden. Ved større reparationsarbejder, hvor der åbnes til kloakken i forbindelse med husbyggeri eller renovering af kloakken, bør der indarbejdes en praksis med, at der monteres en rottespærre, så rotterne ikke løber fra kloakken og op på terræn i stort antal. Hvornår kan man med fordel anvende 2-klap modellerne? 2-klap spærrerne er en forholdsvis billig og driftssikker beskyttelse mod rotter. Spærrerne er velegnede til eksisterende systemer, fordi de kan sættes ned i eksisterende brønde, ofte fra terræn. Man skal dog være opmærksom på, at den hydrauliske kapacitet af kloakken nedsættes moderat - hvilket især kan være et problem i fællessystemer. Spærrerne er udviklet til brug i stikledninger, og bør primært anvendes her. I ældre ledningssystemer kan der være problemer med at montere spærrer pga. ledningskvaliteten. Det anbefales ikke at udvikle 2-klap spærrer til større systemer/hovedledninger, fordi klapperne bliver for tunge. Samtidig vil der blive for lang lukketid og øget risiko for tilstopninger. Det kan betyde et væsentligt forøget hydraulisk tab i et fællessystem. Hvor kan man med fordel anvende rottebrønde med højdetab? Spærren kræver, at man har en højdeforskel til rådighed. Derfor kan spærren primært anvendes i forbindelse med nyetablering eller ombygninger af et ledningssystem i områder, hvor der er tilstrækkeligt med fald til rådighed. Rottebrøndene er specielt velegnede til at afspærre boligområder, sygehuse, skoler, institutioner mv., hvor der er forholdsvis stor vandstrøm. Spærrerne er godkendt som skelbrønd i forbindelse med afløbsinstallationer. Det kan dog skabe problemer, hvis der er installeret vandbesparende toiletter i ejendommen. Hvornår kan man med fordel anvende dræbende fælder? De dræbende fælder kan anvendes i områder, hvor man ønsker at bekæmpe kloakrotter f.eks. forud for en kloakrenovering eller i og omkring bygninger, hvor problemer vurderes Side 13

15 at kunne tilskrives rotter fra kloakken. De dræbende fælder, der kan bruges både i fællessystemer og i separatsystemer, er nemme at montere. Dræbende fælder er meget effektive til at dræbe rotterne, men mindre egnede som deciderede rottespærrer, da rotten har mulighed for at passere fælden. F.eks. i den periode (ca. 2 min.) fælden lader op til næste slag. Brugen af dræbende fælder er p.t. begrænset af en maksimal rørdimension på ø250 mm. Forsøg har vist, at fælden ikke bør placeres i større rørdimensioner, end den er beregnet til. Da fælden ikke giver anledning til markant reduktion af vandføringsevnen, er der ikke problemer med at anvende fælder i hovedledninger med dimensioner op til ø250 mm. Side 14

16 Afløbssystemet Den bedste måde at sikre sig mod rotteudbrud fra kloaken er gode og godt vedligeholdte, korrekt udførte afløbsanlæg. I gamle boligkvarterer med defekte eller uoverskuelige afløbssystemer vil der ofte være rotteproblemer, og en bekæmpelse vil være nødvendig. For at undgå efterfølgende problemer med kloakrotter, er det endvidere vigtigt, at der ved alle saneringer og nedrivninger sker en afpropning af nedlagte ledninger. Afpropningen bør foretages så tæt ved hovedkloakken som muligt. Afpropning skal foretages af en autoriseret kloakmester eller af forsyningsselskabets egne ansatte, og kan f.eks. udføres vha. en godkendt rottestopprop. I nyere boligområder, hvor afløbssystemerne f.eks. på grund af sætning eller dårligt udført arbejde giver rotteangreb, løses problemerne ved at reparere defekterne i afløbssystemerne. Kort sagt: Fejlfinding, dvs. påvisning af, hvor rotterne trænger ud fra kloakkerne, og efterfølgende reparation ved en autoriseret kloakmester, er den eneste mulighed for en varig og holdbar løsning. Rotter har ingen naturlige fjender i kloakken, og kan derfor leve stort set overalt i afløbssystemet. Men hvor mange rotter, der er i et område, afgøres normalt af de lokale forhold. Typisk vil ledningssystemer med lav vandføring, små dimensioner og mange mindre brugte og ubrugte stikledninger være de områder med flest rotter. Det er netop rottens krav til redepladser, som lokalt kan være den begrænsende faktor for antallet af kloakrotter. Rotteangreb i boliger, kontorbygninger, fødevarevirksomheder el. lign. skyldes ofte byggesjusk eller fejl i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningerne eller deres afløbsinstallationer. Rotterne er dygtige fejlfindere, og vil før eller siden finde frem til de svage steder i et afløbssystem. Når rotterne først har fundet fejlen, er rotteplagen ofte en realitet. I afløbsnorm DS 432 er der beskrevet nogle overordnede krav om sikring af nyanlæg (og reparationer af eksisterende anlæg) mod rotter. Afløbsinstallationer skal udføres således, at rotter hindres i at trænge ud af disse og ind i eller under bygninger. Dette gøres ved at udføre afløbssystemerne efter gældende regler og af holdbare og stærke materialer. Afløbsinstallationer skal endvidere udføres på en måde, så rotter får dårligst mulige levevilkår, hvilket kan ske ved, at ikke benyttede dele af en afløbsinstallation afproppes så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del. I særligt rotteplagede områder kan myndighederne kræve, at der sikres mod indtrængen af rotter i bygninger via Side 15

17 afløbsinstallationerne. Sådanne sikringer er f.eks. VA-godkendte rottestop, metalnet i udluftningsåbninger og vacuumventiler samt fastskruede metalriste på gulvafløb. I rotteplagede områder sikres gulvafløbsriste mod opskubning og gennemgnavning ved at anvende metalriste, der er forsvarligt fastskruet i underlaget. I fødevareindustrier bør man overveje at anvende materialer, som ikke kan gennemgnaves af rotter, f.eks. rustfrit stål eller støbejern. Hvis man alligevel ønsker at montere rottespærrer som en ekstra sikkerhed, skal man være opmærksom på følgende forhold: Der må ikke allerede være driftsproblemer i ledningssystemet, inden der installeres rottespærre. Gentagne tilstopninger forekommer ofte i ældre ledningssystemer, hvor der er installeret vandbesparende toiletter, og derfor vil rottespærrer være uhensigtsmæssige på den type stikledninger. Ledningssystemer, hvor der installeres rottespærre, skal være overdimensionerede. Rottespærrer bør kun anvendes i ledningssystemer, hvor der er tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. Rottespærrerne på stikledninger bør tilses jævnligt (f.eks. én gang årligt) af en autoriseret kloakmester for at kontrollere, at spærren driftsmæssigt fungerer som den skal. Der er både fordele og ulemper ved rottespærrer. Den primære fordel er, at de stort set kan beskytte de private afløbsinstallationer mod indtrængende rotter fra hovedkloakken. Den væsentligste ulempe er, at der er en forøget risiko for tilstopninger i kloakken, og at de kan være medvirkende til, at man får sværere ved at aflede vand fra sin ejendom, når det regner meget. Der kan derfor ikke svares generelt på spørgsmålet om fordele og ulemper, da det er helt lokale forhold, som vil afgøre, om fordelene der vejer tungere end ulemperne. Hvis man har godt vedligeholdte afløbsinstallationer, er der ikke stor sandsynlighed for, at man via kloakken får rotteproblemer på sin ejendom. Derfor må det være op til den enkelte grundejer at vurdere, om de vil have spærren monteret i den private stikledning for at være dobbeltsikret mod rotteproblemer i fremtiden. Hvor kommer rotterne fra? Såfremt kloaksystemet ikke er behæftet med fejl, kan rotterne være kommet via vandlåsen i et toilet. Heldigvis er det meget få rotter, der er i stand til at forcere U-vandlåsen i toilettet, men har en rotte én gang udført denne handling med succes, er den uden tvivl i stand til at Side 16

18 gøre det resten af livet. Løsningen på problemet er dog relativt enkel: Beboerne skal sørge for, at WC-låget er nede, når toilettet ikke er i brug. Den kommunale rottebekæmper kan evt. placere nogle rottegiftblokke i de nærmeste gennemløbsbrønde. På de lodrette faldstammer i etageejendomme eller i huse med kældre kan man desuden montere et godkendt rottestop. I defekte kloaksystemer kan det være vanskeligt at finde fejlen. Til fejlfindingen råder man bl.a. over følgende metoder: A. Røgprøven B. Vandprøven (tæthedsprøve) C. TV-inspektion (kloak-tv) Der er ikke krav om autorisation ved udførelse af nogen af de 3 undersøgelsesmetoder. A. Røgprøven Røgprøven udføres med sporingsrøg i forbindelse med en blæser, f.eks. en støvsugermotor. Efter tur blæses røgen ind i indmundingen af gennemløbsbrøndens stikledninger. Omkring slangen fra røgapparatet kan der tætnes med skumgummi, avispapir el.lign. Findes der ingen gennemløbsbrønd, må stikledningerne graves fri og afprøves via afhugninger eller ved at skille rørene fra hinanden og indblæse røg. Afhængig af de konkrete forhold kan det være nødvendigt at afproppe udluftninger og fylde vandlåse på afløbssystemet. Ved røgprøven vil defekte ledninger under huset i reglen afsløres via en hurtig gennemsivning af røg langs fodpaneler, dørtrin osv. Er der rottegange direkte til terræn, vil dette også hurtigt afsløres af opstigende røg.i nogle tilfælde kan sporingsrøgen dog sive ud gennem en utæt samling, uden at dette har noget med rotter at gøre. Røgen kan også følge eksisterende hulrum og viser derfor ikke altid den nøjagtige placering af skaden. Man må således ikke stole 100% på røgprøven. Når en defekt er udbedret, bør man inden tildækningen foretage en fornyet røgprøve for at sikre sig, at alle fejl er blevet fundet. Røgprøvning kan dog ikke på nogen måde gøre det ud for en tæthedsprøve. B. Vandprøven Vandprøven udføres iht. DS 455 Tæthedsprøvning af afløbssystemer (DS Håndbog nr. 169). Ledningens udmunding i brønden afspærres med en afspærringsballon, og ledningen fyldes indefra med vand. Side 17

19 I DS 455 kan man i et skema aflæse, hvor stor en vandmængde der må tilføres over f.eks. 10 min., hvis ledningsnettet er intakt. Overskrides denne tid væsentlig, er det sandsynligt, at der er en lækage på afløbsledningen. C. TV-inspektion TV-inspektion er et fortrinligt hjælpemiddel til kontrol af afløbsledninger. Efterhånden som de benyttede kameraer bliver mere forfinede og mindre, bliver metoden også mere og mere anvendelig til lækage-sporing på den enkelte ejendoms afløbssystem. Røgprøven og TV-inspektionen vil som oftest supplere hinanden, og således kombineret vil de to metoder i fællesskab ofte kunne finde de "fatale" fejl. En TV-inspektion af afløbssystemet er dog ikke en opgave, der påhviler den kommunale rottebekæmpelse. Undersøgelsen må derfor bekostes af den enkelte grundejer eller dækkes af en evt. udvidet rørskadeforsikring. Gode råd Udfør arbejdet efter gældende regler - det er grundejerens/kloakmesteren ansvar Forlad aldrig uafproppede eller åbentstående rør Afprop gamle ubenyttede stikledninger Nedlæg alle ubenyttede installationer Sæt metalnet over faldstammeudluftninger Brug fastholdte metalriste på gulvafløb Brug godkendte rottespærrer. Højdeforskel mellem drænindløb og vandspejl + evt. rottegitter. Banketter i brønde intakte og med fald mod bundløb mellem 175 og 400 Sæt metalnet under vacuumventiler af plast Husk at alt afløbsarbejde skal udføres af autoriseret kloakmester eller VVS-installatør Side 18

20 Litteraturliste Vejledning fra Miljøstyrelsen nr , Lovgivning, bekæmpelse og forebyggelse Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr 689 af 12/06/2013, Se også: Om autorisationsloven se også onskursus/ Meddelelser fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse, terne/ Miljøministeriets rapport om rotteområdet i Danmark, 2009, Københavns kommunes sammenfattende rapport for rottespærrer projektet i København, Kursusmateriale fra Naturstyrelsens 4-dages autorisationskursus i rottebekæmpelse, Ann-Charlotte Heiberg, Rotters biologi og adfærd (kompendium udarbejdet til kurset) Vejledning i brug og valg af personlige værnemidler ved rottebekæmpelse fra Avidenz Side 19